Vejledning ved affattelse af sammendrag (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1985/10052@1985-09-16/da
Indhold
Nærværende vejledning, gældende for sammendrag hørende til danske patentansøgninger, er udarbejdet i overensstemmelse med de af WIPO offentliggjorte retningslinier for form og indhold af sammendrag i PCT-ansøgninger.
DEFINITION
ET SAMMENDRAG ER EN KORTFATTET FREMSTILLING AF DEN TEKNIK, ANSØGNINGEN ANGÅR.
Sammendraget skal gøre det muligt for læseren heraf - uanset dennes patentmæssige baggrund - hurtigt at forstå karakteren af det, opfindelsen angår. Herved skal sammendraget virke som et effektivt hjælpemidddel ved søgning i det pågældende tekniske område og sætte læseren i stand til at afgøre, om det er nødvendigt at studere selv ansøgningen.
Det skal fremhæves, at sammendraget alene tjener som teknisk information og ikke har nogen egentlig retslig betydning. Det kan således ikke påberåbes, f.eks. når det drejer sig om at afgøre, hvad der kan udledes af ansøgningen, ved bestemmelse af patentets beskyttelsesomfang, eller når det drejer sig om at afgøre, hvad der i henhold til patentlovens § 2, stk. 2, 2. pkt., skal anses for kendt.
UDFORMNING
SAMMENDRAGET SKAL VÆRE KLART AFFATTET OG SÅ KORTFATTER, SOM ANSØGNINGENS TEKNISKE INDHOLD TILLADER.
Som overskrift angives opfindelsens benævnelse.
Sammendraget bør fortrinsvis indeholde 50-150 ord. Indeholder ansøgningen for sammendraget relevante tegninger, bør det i ansøgningsdokumentet angives, hvilken eller hvilke figurer, der ønskes publiceret sammen med sammendraget. Figurerne bør kunne være på eet A4-ark. I sammendraget skal væsentlige træk, der er vist i nævnte figur(er), følges af den relevante henvisningsbetegnelse i parantes.
Sammendraget kan indeholde kemiske og matematiske formler. I givet fald må den formel, der bedst karakteriserer opfindelsen, indgå i sammendraget.
Selvfølgeheder som »Dette sammendrag angår« eller »Opfindelsen angår« bør undgås. Det specielle sprog, der anvendes i patentkrav, og som af juridiske grunde omfatter vendinger som »midler til ...«, » organer til ...« og lignende, bør ligeledes undgås. I stedet må angives de egentlige betegnelser for de pågældende genstande, produkter eller dele.
INDHOLD
SAMMENDRAGET SKAL PRIMÆRT VÆRE RETTET MOD DET; DER ER NYT I DEN TEKNIK, OPFINDELSEN TILHØRER.
Det skal endvidere være affattet således
a) at det tekniske problem, opfindelsen vedrører, og principperne for dets løsning fremgår
b) at opfindelsens hovedsagelige anvendelse er angivet.
Udførlige detaljer med hensyn til omhandlede produkter eller apparaters virkemåde eller form skal ikke angives.
Ovenstående indebærer, at såfremt opfindelsen angår en modifikation af et kendt apparat, at et kendt produkt eller af en kendt fremgangsmåde, skal sammendraget angå den teknik, modifikationen vedrører.
Hvis der er tale om en opfindelsen, der har grundlæggende karakter (pioneropfindelse), kan det være hele den omhandlede teknik, der skal anses for ny, og som derfor skal angives i sammendraget.
Hvis en ansøgning, der angår et produkt, specielt en kemisk forbindelse eller en stofblanding, også indeholder værdifulde oplysninger om produktets fremstilling og/eller anvendelse, skal disse også fremgå af sammendraget.
Omfatter opfindelsen alternative udførelser, skal sammendraget hovedsageligt omhandle den foretrukne og blot beskrive de andre, hvis dette kan gøres kortfattet. Er dette ikke muligt, skal det nævnes, at alternativerne eksisterer og angives, om de afviger væsentligt fra det foretrukne alternativ.
Specielt når det drejer sig om kemiske opfindelser vedrørende stoffer eller stofblandinger skal såvel arten som brugen af stoffet eller blandingen angives. F.eks. »alkylbenzensulfonylurinstoffer, anvendelige som orale antidiabetica«. Eksemplificeres en stofgruppe skal det ske ved et typisk eksempel. For så vidt angår fremgangsmåder angives reaktionstypen, reaktionsdeltagerne og reaktionsbetingelserne, almindeligvis anskueliggjort ved eet eller flere typiske eksempler.
Sammendraget må ikke indeholde angivelser af formodede fordele ved opfindelsen eller påstande vedrørende værdien af opfindelsen eller teoritisk mulige anvendelser af denne.
OVERSIGTSKEMA
Som en hjælp ved affattelsen af sammendraget vedføjes omstående skema.
Per Lund Thoft
Direktør
(Kst.)
Hvis opfindelsen Bør sammendraget - med opfindelsens benævnelse som
angår overskrift - angå: Et produkt Produktets (genstandens) art, anvendelse konstruktion, sammensætning fremstillingsmåde En kemisk for- Forbindelsens bindelse art, sammensætning (strukturformel, hvis det er muligt og hensigtsmæs sigt) fremstillingsmåde egenskaber, anvendelse Når forbindelsen er et mellemprodukt tillige: Slutproduktets art, sammensætning En blanding Blandingens art, egenskaber, anvendelse væsentlige bestanddele (art, funktion) mængdeforhold mellem bestanddelene, hvis den er af betydning fremstillingsmåde En maskine, Maskinens, apparatets eller mekanismens et apparat eller art, anvendelse en mekanisme konstruktion, sammensætning virkemåde En fremgangsmåde Fremgangsmådens art og karakteriserende træk materiale og anvendte betingelser produkt, hvis det er af betydning Ved flertrinsfremgangsmåder tillige: arten af og den indbyrdes sammenhæng mellem trinene Hvis ansøgningen Det foretrukne alternativ. angår alterna- Øvrige alternativer omtales meget kortfattet eller tiver nævnes, idet det angives om de afviger væsentligt fra det foretrukne alternativ.
Herudover bør man sikre sig,
at sammendraget er passende kortfattet, normalt ikke over 150 ord.