Skrivelse om orientering til kriminalforsorgens personale om sygdommen AIDS.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1985/11638@1985-12-13/da
Indhold
Hermed sendes et antal eksemplarer af en orientering til kriminalforsorgens personale om sygdommen AIDS.
Direktoratet skal anmode om, at orienteringen bekendtgøres for personalet på hensigtsmæssig måde.
Man skal endvidere anmode om, at et eksemplar udleveres til institutionens læge.
Yderligere eksemplarer af orienteringen kan rekvireres ved telefonisk henvendelse til direktoratets 1. kontor (lokal nr. 258).
E.B.
Erik Bang
Kriminalforsorgens anstalter, afdelinger, pensioner samt arrestinspektørerne.
Orientering om AIDS.
(Til kriminalforsorgens personale).
1. Indledning.
Inden for de seneste år er der i store dele af verden påvist en ny smitsom sygdom, der har fået betegnelsen Acquired Immune Deficiency Syndrome (på dansk: erhvervet immundefekt syndrom) sædvanligvis forkortet til AIDS.
Med den udbredelse, som sygdommen må antages at få i de kommende år i Danmark og i den øvrige del af verden, vil også indsatte i fængslerne m.v. kunne være berørt af sygdommen.
AIDS smitter ved sexuel kontakt og gennem blod. Der er således kun en minimal risiko for smitte til personalet. Denne meget begrænsede risiko vil kunne undgås, såfremt forskellige almindelige hygiejniske foranstaltninger overholdes.
Denne orientering, der er udarbejdet i samarbejde med sundhedsstyrelsen, kriminalforsorgens konsulent i almenlægelige og hygiejniske spørgsmål og kriminalforsorgens forhandlingsberettigede personaleorganisationer, har til formål at orientere kriminalforsorgens personale om AIDS og de forholdsregler, der bør iagttages med henblik på at undgå smitte i forbindelse med arbejdet i kriminalforsorgen.
2. Sygdommens forløb.
Sygdommen forårsages af et virus (LAV/HTLV-III), som populært kaldes AIDS-virus.
AIDS-virus ødelægger organismens forsvarsmekanisme (immunsystem), hvilket betyder, at patienterne kan blive alvorligt syge af smitstoffer (virus, bakterier, svampe, snyltere), som for raske mennesker med bevaret immunsystem ikke udgør nogen risiko. Smitte med AIDS-virus er ikke ensbetydende med, at en person udvikler sygdommen AIDS. Man mener i øjeblikket, at omkring 10 procent af de smittede vil udvikle AIDS. Tiden fra smitte til eventuel sygdomsudvikling er gennemsnitlig 3-4 år, men kan være op til 5 år eller mere.
Sygdommen AIDS er meget alvorlig, idet den oftest har en dødelig udgang.
Man kan med en blodprøve undersøge, om en person er smittet med AIDS-virus, idet man kan påvise antistoffer, men ikke selve virus.
3. Symptomer.
Sygdomstegnene viser sig især ved
- hævede lymfeknuder flere steder på kroppen,
- langvarig eller tilbagevendende feber,
- betydeligt vægttab, der ikke skyldes afmagringskur eller lignende,
- nattesved eller kulderystelser,
- sår eller belægninger i mundhulen og svælget i længere tid,
- langvarig hoste, der ikke er almindelig tobakshoste,
- vedvarende diarre.
Alle disse sygdomstegn kan også ses ved mange andre sygdomme og behøver ikke at have noget med AIDS at gøre.
4. Smitteveje.
Smittevejene for AIDS ligner smittevejene for hepatitis B, men AIDS-virus er mindre smitsom end hepatitis B-virus.
Smitte sker ved overførsel af blod fra en smittebærer direkte til blodbanen hos den anden person samt ved sexuel omgang, fx via sæd gennem smårifter i tarmen eller i kønslimhinderne. Smitte overføres ikke ved at blod eller sæd kommer i kontakt med normal hud. Har man rifter eller sår, tildækkes disse.
AIDS-virus er også fundet i spyt-, tårevæske og urin, men der er aldrig dokumenteret smitteoverførsel på denne måde. Med den nuværende viden anses smitteoverførsel gennem spyt, tårer og urin for at være meget lidt sandsynlig.
Der er aldrig konstateret smitteoverførsel ved bid, og smitte ad denne vej må anses for rent teoretisk. Den mængde smitstof, som - forudsat at biddet var dybt nok til at ramme blodbanen - kunne tænkes overført med spyt, må anses for værende utilstrækkelig til at kunne viderebringe smitten.
Der er heller aldrig konstateret smitteoverførsel ved anvendelse af mund til mund eller mund til næse-metoden i forbindelse med genoplivning, og smitterisikoen anses i sådanne tilfælde for meget ringe. Da en meget begrænset smitterisiko ikke helt kan udelukkes, har direktoratet imidlertid overvejet, om der bør forefindes ventilationsudstyr på de enkelte tjenestesteder. Sundhedsstyrelsen har imidlertid ikke kunnet anbefale brug af de tilgængelige ventilationsmasker, idet anvendelsen af disse kræver en grundig uddannelse og betydelig praktisk øvelse. Det er samtidig oplyst, at der for tiden er mere anvendeligt udstyr til brug ved kunstigt åndedræt under udvikling. Direktoratet vil i givet fald tage spørgsmålet op til overvejelse i forbindelse med fremkomsten af sådant udstyr.
5. Smitsomhed.
AIDS-virus går til grunde uden for kroppen, og smitten spredes ikke gennem genstande, fx service, møbler, toiletter, vaskemaskiner eller ved håndtryk og anden dagligdags omgang.
Selv om der nu er registreret over 17.000 AIDS-patienter i verden (december 1985), er der kun påvist ganske enkelte tilfælde af overført AIDS-smitte fra patienter til sygehuspersonale. Dette har drejet sig om kanylestik, hvor der er sket overførsel af AIDS-holdigt blod direkte til den pågældendes blodbane.
Der er ikke set tilfælde af AIDS overført smitte blandt sygehuspersonale, som har kunnet sættes i forbindelse med pasning og pleje af AIDS-patienter eller håndtering af materialer fra disse. Ej heller har man blandt personale ansat ved redningsvæsener, politi og fængselsvæsener konstateret overførsel af AIDS smitte i forbindelse med den pågældendes arbejde.
Der er heller ikke blandt de mange patienter, både i USA og Vesteuropa, påvist overførsel af AIDS-smitte til familiemedlemmer, hverken hos børn eller hos voksne ved almindelig daglig omgang.
6. Forekomst og risikogrupper.
AIDS blev først konstateret blandt homosexuelle mænd og senere også i andre befolkningsgrupper, herunder stiknarkomaner.
Homosexuelle mænd med mange sexuelle kontakter og stiknarkomaner har størst risiko for at blive smittet.
Sygdommen er især forekommet i USA, Vesteruropa og Afrika, men er konstateret mange steder i verden.
Der er i Europa rapporteret AIDS-tilfælde af afrikansk oprindelse fra Frankrig, Vesttyskland, Storbritanien, Schweiz, Italien, Belgien og Danmark.
Visse persongrupper har øget risiko for at have virus i kroppen. Dette gælder:
1. Homosexuelle mænd. 2. Bisexuelle mænd og deres sexualpartnere. 3. Stiknarkomaner og deres sexualpartnere. 4. Patienter med blødersygdomme og deres sexualpartnere. 5. Personer fra geografiske områder, hvor AIDS-virus forekommer udbredt i befolkningen, for tiden Haiti og Central-afrika samt disse personers sexualpartnere. 7. AIDS-forekomsten i Danmark.
I Danmark forekom de første AIDS-tilfælde i 1980/1981. Frem til november 1985 er der anmeldt ca. 60 AIDS-patienter.
Stigningstakten i antallet af AIDS-tilfælde herhjemme har været af samme størrelse som i USA og det øvrige Vesteuropa. Hvis det antages, at antallet af nye AIDS-tilfælde fordobles årligt, skønner sundhedsstyrelsen, at der frem til 1990 vil være påvist AIDS hos ca. 12-1500 patienter. Dette skøn er dog behæftet med en betydelig usikkerhed.
8. Forholdsregler mod AIDS.
a. Almindelige forhold.
Lægen vurderer, om en indsat er bærer af AIDS-virus.
Er det konstateret, at en indsat er smittebærer, udføres arbejdet på normal vis under iagttagelse af de under punkt 8b omtalte sikkerhedsforanstaltninger. Den indsatte skal således som udgangspunkt ikke overføres til særlig afdeling eller enrum.
Med henblik på at undgå den meget ringe smitterisiko rådgiver læge- eller sygeplejepersonale i samarbejde med sikkerhedsorganisationen om, hvordan arbejdet bedst kan tilpasses de lokale forhold og arbejdsrutiner. Personalet orienteres om smittevejene, hygiejniske forhold og sikkerhedsforanstaltninger af læge- eller sygeplejepersonale.
Det understreges, at AIDS ikke smitter ved almindelig dagligdags kontakt. AIDS smitter fx ikke ved berøring, gennem luften, ved anvendelse af samme toilet etc.
b. Sikkerhedsforanstaltninger m.v.
Undgå direkte kontakt med indsattes blod eller sæd, eventuelt ved brug af handsker. Undgå stik fra brugte injektionssprøjter, kanyler og skarpe genstande.
Findes kanyle påsat sprøjte: berør kun sprøjten.
Findes kanyle alene: fat om kanylehovedet.
Anbring straks fundne kanyler i plastbeholdere (safety-box).
Sprøjter samles i en plastpose, der lukkes, inden den lægges i affaldsbeholder.
Hvis der foreligger risiko for forurening af uniform og hud med blod eller sæd kan der ved visitation, undersøgelse og magtanvendelse anvendes særlig beklædning og eengangshandsker. Har man rifter eller sår, tildækkes disse. Efter udført opgave foretages grundig håndvask.
AIDS smitter ikke ved fx hoste eller nys, hvorfor maske, mundbind og beskyttelsesbriller ikke er påkrævet.
Berør ikke rene overflader eller emner med forurenede handsker.
c. Forholdsregler ved uheld:
Ved uheld, der har medført, at en person er blevet udsat for smittefarligt materiale, foretages afvaskning med sæbe det pågældende sted. Eventuelle rifter og år samt slimhinder pensles efterfølgende 2 gange med jodspiritus 2 1/2 - 5 procent eller hospitalssprit.
Har man stukket sig, bør man lade det bløde lidt, hvorefter der desinficeres med jodspiritus 2 1/2 - 5 procent eller hospitalssprit.
9. Rengøring.
Blod eller sæd optørres altid med 2-4 procent kloramin. Der anvendes i denne forbindelse handsker og en almindelig klud, eventuelt eengangsklud eller fx cellestof. Herudover er almindelige rengøringsprocedurer tilstrækkelige. Rengøringspersonalet skal almindeligvis ikke anvende specielt udstyr.
Sengetøj, håndklæder m.v. opsamles og vaskes på sædvanlig måde. Uniformer, overtrækskitler og personlig beklædning m.v., der forurenes, maskinvaskes ved 60 grader C eller renses.
10. Den smittede indsatte.
Der henvises i det hele til direktoratets cirkulæreskrivelse af dags dato vedrørende forholdsregler mod AIDS for så vidt angår indsatte i kriminalforsorgens institutioner.
11. Anmeldelse af arbejdsulykker.
Alle uheld, der indebærer øget smitterisiko for personalet, anmeldes straks til anstaltens ledelse med henblik på eventuel anmeldelse af tilfældet som arbejdsskade.
Personale, der har været udsat for uheld, der indebærer risiko for smitteoverførsel, bør straks lægeundersøges og tilbydes en blodprøve-undersøgelse. Blodprøve-undersøgelser bør endvidere tilbydes med måneders mellemrum gennem et år.
På grund af sammenfald mellem risikogrupperne for AIDS og hepatitis B bør forebyggelse af hepatitis B overvejes i hvert enkelt tilfælde.