Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1985/22101@1985-10-01/da

Indhold

1. Indledning

INDHOLDSFORTEGNELSE.

I. Indledning.

II. Undervisning.

1. Tekstlæsning

2. Mundtlig udtryksfærdighed

3. Udtale

4. Ordforråd

5. Grammatik

6. Arbejdsformer

a. Gruppearbejde

b. Skriftligt arbejde

c. Kreative øvelser i undervisningen

7. Audiovisuelle hjælpemidler

a. Sproglaboratorium

b. Båndoptager

c. Overhead-projector

d. Film og video

e. Billedmateriale

f. Edb

8. Den større skriftlige opgave

a. Valg af område

b. Det forberedende arbejde

c. Opgavens titel

d. Opgavens udformning

e. Bedømmelse af opgaven

III. Eksamen.

1. Eksamenspensum

2. Selvstuderende

3. Eksaminators og censors opgaver

4. Ekstemporalteksten

5. Eksaminationen

6. Bedømmelsen

I. Indledning.

Nærværende vejledning uddyber de krav som er indeholdt i bekendtgørelsen om højere forberedelseseksamen nr. 304 og 305 af 3. juni 1984.

Vejledningen belyser de fagligt-pædagogiske overvejelser der ligger til grund for bekendtgørelsen samt giver vejledende eksempler på hvordan disse kan praktiseres.

II. Undervisning.

1. Tekstlæsning.

Da hf-forløbet er ret kort og koncentreret, må undervisningen tilrettelægges således at begynderstoffet (der kun må tælle 25 sider af det samlede pensum) er gennemgået i løbet af 50-60 timer, svarende til eet semester på de 2-årige hf-kurser. Det er derfor hensigtsmæssigt at vælge et begyndersystem med en forholdsvis hurtig progression eller beskære det valgte system og eventuelt supplere med den nødvendige grammatik (det vil ofte dreje sig om nogle uregelmæssige verber og tiderne: præteritum, imperfektum, præsens konjunktiv, futurum og conditionalis).

Et af formålene med undervisningen er ifølge bekendtgørelsen at de studerende får sådanne forudsætninger at de kan forstå en lettere spansk tekst. Til disse forudsætninger hører viden om geografiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold i Spanien og latinamerikanske lande. Det er derfor vigtigt at der under tekstlæsningen lægges vægt på at give de studerende den nødvendige baggrundsviden. I mange tilfælde vil det styrke de studerendes interesse at teksterne indsættes i en større sammenhæng, og i starten kan begyndersystemets tekster suppleres med lette autentiske tekster som fx rigeligt glosserede uddrag af artikler og interviews, annoncer, reklamer, digte, sange og skoleradioudsendelser, som udvider begynderbogens oplysninger om Spanien og spansktalende landes forhold.

Efter begyndersystemet kan man eventuelt læse adapterede tekster, eller man kan fortsætte med lette autentiske tekster.

Når man går over til den egentlige tekstlæsning, er det vigtigt at teksterne vælges ud fra de studerendes sproglige formåen, deres interesser og behov. Disse kan være meget forskellige, da holdene ofte er blandede hvad angår alder og baggrund.

Læsningen kan systematiseres ved at teksterne grupperes omkring emner: uddannelsesforhold, sociale forhold, historiske perioder som fx Den spanske Borgerkrig eller Den mexikanske Revolution, enkelte lande eller regioner, ideologier som fascismen, den katolske kirke, generationskonflikter, kærlighed osv., lige som man naturligvis kan fordybe sig i enkelte værker. Inden for emnerne kan man skabe variation ved at anvende forskellige typer af tekster og materialer, såsom fiktion, sagprosa, film, lyd- og videobånd, sange samt dansksproget materiale. Man opnår derved yderligere, at emnet bliver belyst fra forskellige sider og at ordforrådet får en vis bredde.

Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt at arbejde med samme tekst over en alt for lang periode, 6 - 8 uger må anses for maksimum. For alligevel at give de studerende mulighed for at stifte bekendtskab med et større værk, kan man læse det i uddrag og enten supplere det med en filmatisering eller et lydbånd (fx skoleradioudsendelser), eller man kan veksle mellem intensiv og ekstensiv læsning. Ved den intensive læsning lægges der vægt på grundighed og præcision i tekstbehandlingen, og der kræves forståelse af alle enkeltheder med hensyn til indhold, ordforråd og grammatik. Ved den ekstensive læsning arbejder de studerende med længere passager ad gangen fra en enkelt side tidligt i forløbet over 2-3 sider og op til 7-8 sider afhængigt af niveau. Man lægger vægt på hovedlinjerne og kontrollerer kun at indholdet i store træk er forstået. Det er en arbejdsform der med fordel kan benyttes allerede ret tidligt i forløbet. Ved den ekstensive læsning trænes de studerende i færdigheder som at skimme en tekst, at frigøre sig fra ordbogen og at læse med en bestemt problemstilling for øje. Ved begge arbejdsformer bør de studerende hjælpes med opgivne gloser og præcise opgaver i det nye stykke. Perioder med ekstensiv læsning giver de studerende bedre mulighed for at komme igennem et større værk, da man ved en vekslen mellem de to arbejdsformer kan nøjes med at gå i dybden med centrale dele af en tekst og alligevel få indtryk af helheden.

For tidligt at vænne de studerende til at arbejde med håndbøger anbefales det at udlevere en elementær grammatik, en spansk-dansk og en dansk-spansk ordbog. Da mange studerende ikke er øvede i brugen af disse, er det nødvendigt med vejledning.

2. Mundtlig udtryksfærdighed.

I arbejdet med talefærdighed må det overordnede mål være at de studerende skal kunne fremstille indholdet af en tekst eller et emne på spansk, således at det ikke giver anledning til misforståelser. Det er vigtigt at de studerende hjælpes på gled ved at læreren opgiver relevante gloser eller konstruktioner, og at de under samtalen ikke afbrydes af for mange rettelser fra lærerens side. Væsentlige fejl kan noteres af læreren med henblik på systematisk gennemgang efter samtalen.

I taletræningen skal man lære de studerende at anvende både dialog~ og referatform. Det er muligt at tilgodese begge behov hvis man sørger for at de regelmæssigt, fx i en del af hver time, arbejder sammen i mindre grupper. Man kan lade dem stille spørgsmål til hinanden om identitet, boligforhold, skole, fritid, familie, arbejde osv., og man kan lade dem selv producere spørgsmål til hinanden ud fra de læste tekster.

3. Udtale.

Normalt volder den spanske udtale ikke større problemer. Den største vanskelighed er trykkets placering i de enkelte ord, ofte fordi de studerende ikke er i stand til at skelne mellem trykstærk og tryksvag stavelse. For at give dem en fornemmelse af sprogets rytme kan man lade dem lytte til meget spansk. Man kan desuden lave øvelser med ordpar der ændrer betydning ved trykændring (canto/canto), og andre hvor trykket ikke ændres ved tilføjelse af flere stavelser (arbol/arboles , sentando/sentandose).

Med hensyn til dialektal udtale, fx latinamerikansk over for kastillansk (seseo, s-aspiration m.m), må hovedreglen være at de studerende lærer den dialekt som læreren behersker.

Elever med særlige forudsætninger inden for en bestemt dialekt kan bibeholde deres udtale.

4. Ordforråd.

I hele undervisningsforløbet må læreren og de studerende skelne nøje mellem det centrale ordforråd som de studerende skal beherske aktivt, og det større passive ordforråd som de har brug for under tekstlæsningen. Det er væsentligt under hele forløbet at arbejde systematisk med opbygning af de studerendes ordforråd.

Det er en god støtte for udtryksfærdigheden at de studerende allerede i begynderundervisningen aktivt tilegner sig et begrænset, men centralt ordforråd: dette kan fx bygges op omkring en person og dennes dagligdag. I hvilken retning ordforrådet siden skal udbygges, afhænger af hvilke tekster holdet vælger at læse. Bl.a. for at have rimelige forudsætninger for at klare ekstemporalteksten til eksamen tilfredsstillende må de studerende have et passivt ordforråd af en vis bredde. Dette tilgodeses ved at læse forskelligartede tekster, dog gerne grupperet omkring et begrænset antal emner. I de spørgsmål og opgaver læreren stiller til de studerende, er det vigtigt at lægge op til brug af det centrale, gennemgåede ordforråd i svarene, således at det aktive ordforråd samtidig udvides.

5. Grammatik.

Grammatikken er en hjælpedisciplin, og indlæringen af den spanske grammatik skal tjene forståelsen af det læste og hørte sprog og fremme talefærdigheden.

Man må være forberedt på at de studerende møder med meget forskellige grammatiske forudsætninger, og at det derfor kan være nødvendigt at indføre de almene grammatiske grundbegreber, samtidig med at den spanske grammatik indlæres.

Ligesom for ordforrådets vedkommende er det inden for grammatikken af stor betydning at skelne mellem hvad de studerende skal beherske aktivt, og hvad de har brug for som passiv viden.

På grund af det relativt korte forløb står læreren sig ved at forenkle den grammatik der skal indlæres aktivt, så meget som overhovedet muligt.

Områder som kongruens, artikelbrug og ordstilling i forhold til verbet er imidlertid væsentlige hvis man vil lære de studerende at udtrykke sig klart og præcist, ligesom brugen af bøjningen af verbernes former må indtage en central plads. I samtalen vil det være naturligt at tage udgangspunkt i nutidsplanet og de tider der relaterer sig hertil, således at præsens, perfektum og de vigtigste verbalperifraser med infinitiv og gerundio indlæres aktivt, bl.a. fordi det er disse tider man normalt har brug for når man refererer en begivenhed eller indholdet af en tekst og når man fører en naturlig samtale. De øvrige tider skal kunne oversættes fra spansk til dansk.

Meningen med den udleverede grammatik er at den skal bruges som opslagsbog. Men da de færreste studerende vil være i stand til dette uden vejledning, må den præsenteres af læreren, ligesom det kan tilrådes at bruge den i timerne under lærerens vejledning. Det lønner sig næppe at gennemgå den fra den ene ende til den anden, men dens opstillinger og oversigter kan være en hjælp for den studerende der ønsker at systematisere de grammatiske regler. Indlæringen og forståelsen kan endvidere støttes ved at man sammen med de studerende udarbejder oversigter over det gennemgåede stof og arbejder med mindre oversættelsesøvelser efter en periode med intensiv grammatikindlæring. Erfaringsmæssigt er det mest givende at veksle mellem sådanne perioder og faser hvor det indlærte stof får tid til at sætte sig, og hvor man fx dyrker ekstensiv tekstlæsning eller i særlig grad vægter samtaledisciplinen.

6. Arbejdsformer.

a. Gruppearbejde.

Gruppernes størrelse varierer normalt fra 2 til 4 personer afhængigt af stof og formål.

De stramt tilrettelagte former for gruppearbejde kan vare helt ned til nogle få minutter af en lektion og kan fx bestå af spørgsmål-svar-øvelser, grammatiske øvelser, oversættelser og oplæsning. De friere former for grupperarbejde strækker sig undertiden over flere lektioner og kan fx tilrettelægges således at hver gruppe arbejder med samme tekst, men behandler den ud fra forskellige synsvinkler (forløbsbeskrivelse, personkarakteristik, centrale problemstillinger, placering i kulturel, historisk eller politisk sammenhæng). Resultatet refereres for de øvrige grupper på spansk eller dansk, eventuelt med støtte i en oversigt over hovedpunkter på OHP, tavle eller arbejdsark. Hvis det drejer sig om en længere tekst bør de studerende være trænet i at læse ekstensivt.

Det kan være en fordel at slippe taletræningen i en periode (erfaringsmæssigt dog ikke ud over 1-2 uger og først efter begynderfasen) og opprioritere læsefærdigheden i forbindelse med en bredere tekstbehandling, idet mange sproglige fænomener herigennem falder på plads for de studerende.

b. Skriftligt arbejde.

Skriftligt arbejde er en støtte for den mundtlige udtryksfærdighed idet de studerende hjælpes til en mere aktiv beherskelse af grammatik, syntaks og ordforråd. Skriftligt arbejde er en god variation i undervisningen og kan anvendes som en fase præget af ro og individuelt arbejdstempo fx efter en lærerstyret samtale. Det er velegnet til gruppearbejde. Afhængigt af stof og formål kan det vare fra nogle få minutter til hele timen. En skriftlig opgave der sprogligt og indholdsmæssigt er en naturlig forlængelse af det daglige arbejde, vil ikke tage lang tid og kan udmærket foregå på klassen.

Man kan benytte små diktater, oversættelser begge veje baseret på dagens lektie eller små sætninger med udgangspunkt i periodens grammatiske emne. De studerende kan fx rette hinandens øvelser, få resultatet på bagsiden af et eventuelt udleveret arbejdsark eller se det rigtige svar på OHP. Således udført tager et indslag ikke mange minutter. Efter at en tekst er færdigbehandlet, kan læreren udlevere et resume som skal oversættes til spansk og hvori indgår dele af tekstens centrale ordforråd og den gennemgåede grammatik. Der kan eventuelt også anvendes øvelser som lægger op til fri skriftlig udtryksfærdighed, fx ved tekstning af billeder eller tekstløse billedserier.

c. Kreative øvelser i undervisnigen.

Der arbejdes her med rollespil, simulation, dramatik, produktion af lydbånd, videobånd og lignende, men også med mindre krævende øvelser som fx samtale i små grupper, quizer og lege. Desuden kan man anvende rundefortællinger, som går ud på at gruppedeltagerne, ud fra en kort indledning, skiftes til at bygge videre på en historie. Tekstløse billedserier er også anvendelige. Stafetfortællinger er ligeledes en mulighed. Det drejer sig her om at træne de studerende i genfortælling. Kun deciderede forståelsesfejl skal derfor rettes. 4-6 elever forlader klassen. Resten får læst en tekst op eller hører et bånd. Eventuelt nye gloser skrives på tavlen. En elev kaldes ind og får fortalt historien. Den først indkaldte fortæller historien til den næste osv. Både ved den krævende og den mindre krævende type øvelser kan de studerende bygge videre på et givet fragmentarisk forlæg med kendte sproglige byggeklodser eller selvstændigt frembringe et produkt ud fra deres generelle sproglige indsigt.

De såkaldte kreative indslag virker ofte befordrende på den studerendes lyst til at ytre sig mundtligt på spansk og til at turde være sig sin sprogproduktion bekendt. Dog er voksne elever undertiden utilbøjelige til at acceptere øvelser som rollespil og dramatik og skal naturligvis ikke tvinges til det. Det væsentlige er at sørge for at undervisningen ikke udelukkende er baseret på imitation og lærerstyret undervisning.

7. Audiovisuelle hjælpemidler.

a. Sproglaboratorium.

Sproglaboratoriet kan anvendes under hele forløbet til indøvelse af lyd, intonation, grammatik og lytteforståelse. De studerende kan arbejde i individuelt tempo og eventuelt med individuelle opgaver. Dette kan være nyttigt hvis holdets deltagere møder med forskellige forudsætninger.

Anbefales kan bl.a. de øvelser der kombinerer auditive og skriftlige opgaver, fx udfyldningsøvelser, gloseøvelser og lytteøvelser.

Som eksempler på lytteøvelser kan nævnes:

1. hultekster : fra et tekstforlæg udelades først enkelte ord, siden længere perioder som de studerende skal lytte sig til og indsætte skriftligt på deres arbejdsark.

2. multiple-choice øvelser som kontrollerer forståelsen efter at teksten er gennemlyttet.

3. spørgsmål på dansk eller spansk som skal besvares efter at en tekst er gennemlyttet uden skriftligt forlæg.

Med sådanne programmer kan de studerende arbejde med både skrift og lyd samtidig med at sproglaboratoriets muligheder for individuelt arbejde i eget tempo udnyttes. Af hensyn til koncentrationsevnen bør den enkelte auditive øvelse ikke vare længere end 10-15 minutter, mens hele programmet udmærket kan strække sig over flere lektioner.

b. Båndoptager.

Der findes bånd til de fleste begynderbogssystemer og til en del lærebøger. Sådanne bånd egner sig stort set til samme type øvelser som finder anvendelse i sproglaboratoriet. Variation kan desuden opnås ved at veksle mellem afspilning med lukket bog, hvorved de studerende vænnes til at høre ukendt tekst, og afspilning med åben bog, så de studerende kan sammenligne skrift og lyd.

c. Overhead-projector.

En overhead-projector egner sig bl.a. til systematiske oversigter eller opsamling af grammatiske og indholdsmæssige problemer og til rettelse af forberedte øvelser. Rettearbejdet kan gennemføres på kort tid, og eleverne har udbytte ikke blot af at høre det rigtige resultat, men også af at se det. Til visse begynderbogssystemer er der udarbejdet færdige transparenter. På basis af tegneserier, reklamer og billeder kan stordias også fremstilles af læreren selv og anvendes til træning i samtale.

d. Film og video.

Film og video egner sig glimrende til formidling af samfunds- og kulturstof og kan samtidig give de studerende kunstneriske oplevelser. De kan desuden anvendes til træning i forståelse af autentisk sprog. Billedsiden støtter i mange tilfælde den sproglige forståelse og virker ofte befordrende på de studerendes frie sprogproduktion.

Skoletv-udsendelser kan bestilles gennem amtscentralerne (adresser findes i Katalog over undervisningsmidler for gymnasiet og hf). Film og videoudsendelser kan enten lejes gennem Statens Filmcentral eller hos 16 mm-udlejningsselskaber. Inden for begge områder findes både dokumentar- og spillefilm vedrørende såvel Spanien som Latinamerika.

e. Billedmateriale .

anvendelse af billedmateriale (dias, stordias, reklamer, plakater, reproduktioner, illustrationer, fotografier) kan på alle undervisningstrin være en stor hjælp i træningen af talefærdighed. Det kan dels benyttes selvstændigt som grundlag for en friere sprogproduktion, dels fungere som et supplement til de læste tekster og en perspektivering af dem.

Billedmateriale kan fås gennem Det spanske Kulturinstitut (Eggersvej 25, 2900 Hellerup, tlf. nr. (01) 65 11 50), rejsebureauer og Filmmuseet som fremsender fotokopier af stills fra film. Desuden kan man selv fremstille dias ved at affotografere billedmateriale fra bøger, tidsskrifter, plakater m.v.

Film, videoudsendelser og billedmateriale kan indgå i læsepensum, således at 1 undervisningstime = 1 1/4 ns, dog højst 8 timer = 10 ns (jfr. skrivelse af 2. oktober 1981, RS 02-07).

f. Edb .

Der foregår en meget stærk udvikling inden for datastøttet og dataformidlet undervisning. Adskillige skoler har udarbejdet enkle programmer, og det kan forudses at man inden for den nærmeste fremtid vil kunne købe mere udbyggede programmer. På nuværende tidspunkt er det muligt på amtscentralerne at gennemse eksisterende programmer, men ikke at låne dem hjem.

Lærerens arbejde med selvstændig fremstilling af øvelser lettes betydeligt ved anvendelse af et forfattersystem. Et forfattersystem er velegnet som rammesystem for øvelser af grammatisk eller leksikalsk art, og øvelserne kan tilpasses den enkelte klasses behov.

Ved den datastøttede undervisning anvendes computeren til træning af allerede indlærte færdigheder, fx ved grammatiske øvelser, multiple-choice øvelser med en gradvis progression i spørgsmålene, og de studerende kan her eventuelt inddrages i udarbejdelsen af programmerne.

Ved den dataformidlede undervisning undervises der ved hjælp af computeren i et delemne eller en disciplin. Hvis den studerende ikke har forstået problemet, bliver det hele gennemgået igen på en simplere måde og gennemgangen bliver gradvis sværere. Det kan her dreje sig om en mere eller mindre udviklet dialog mellem maskinen og den studerende afhængigt af programmernes indbyggede muligheder.

Fordelen ved de to programtyper er at de studerende koncentrerer sig om eet spørgsmål eller problem ad gangen og at de ikke går videre før det er korrekt besvaret. Desuden er det en fordel at de studerende kan arbejde differentieret og at fejl rettes øjeblikkeligt. Samtidig bliver det muligt for læreren at arbejde med en mindre elevgruppe i fx træning af mundtlig sprogfærdighed.

En tredje mulig anvendelse af edb i sprogundervisningen er brugen af edb som vidensbase, fx ordbog, gloseliste samt central for oplysninger som de studerende kan hente frem i forbindelse med selvstændigt arbejde med bestemte emner. Endvidere kan edb indgå i et samarbejde omkring den indflydelse som den teknologiske udvikling har på det moderne menneskes levevilkår, bl.a. ved læsning af tekster på spansk om emnet.

8. Den større skriftlige opgave .

Formålet med den større skriftlige opgave i spansk er at de studerende selvstændigt skaffer sig viden og indsigt i et område med tilknytning til faget, og at de i besvarelsen dokumenterer indholdsmæssig og sproglig forståelse af spansksproget materiale af passende omfang og sværhedsgrad.

Opgaven skrives normalt på dansk, dog således at citater fra det spansksprogede materiale skrives på spansk.

Opgavens omfang vil normalt være 12-16 maskinskrevne sider.

a. Valg af område .

De studerende kan selv, sammen med faglæreren, finde frem til et passende område. Det bedste er som regel at tage udgangspunkt i et emne eller en tekst som har været behandlet i undervisningen. Der er flere grunde til at anbefale et sådant valg. For det første kommer den skriftlige opgave derved til at indgå som et mere naturligt led i det daglige arbejde, således at det ikke bliver et ekstra fag i tiden op til opgaveugen. For det andet vil det betyde at de studerende kommer til at arbejde inden for et kendt område hvor de får mulighed for at udnytte den viden og de færdigheder de har tilegnet sig i forbindelse med undervisningen. Endelig vil de bedre kunne trække på læreren som rådgiver hvis de holder sig til et emne i tilknytning til undervisningen. En studerende kan dog ikke afvises med den begrundelse at læreren har svært ved at vejlede i det foreslåede område.

Der kan vælges område inden for alle de emner det kan være naturligt at berøre i spanskundervisningen. Deri ligger at området på en rimelig måde må kunne sættes i forbindelse med Spanien eller latinamerikanske lande med spansk som hovedsprog.

Opgaven må dernæst hovedsagelig hvile på spansksproget materiale. Det vil sige at en passage i et værk, en kortere bog eller nogle dokumenter (minimum 20 normalsider) læst på originalsproget, danner udgangspunkt for opgaven og for citaterne på spansk.

b. Det forberedende arbejde .

Det forberedende arbejde foregår i perioden mellem valg af emneområde og modtagelsen af opgavetitel.

I denne periode skal den studerende dels afgrænse området, dels finde stof til belysning af det. I praksis kan man ikke adskille de to aktiviteter, da den studerende under sin litteratursøgning på skolens og måske byens biblioteker hele tiden vil blive præsenteret for nye synsvinkler og ideer.

Følgende punkter skal overvejes under forarbejdet:

- den studerende skal i gang så hurtigt som muligt. Det tager tid at indsamle og gennemgå stof om emnet, at snakke med læreren og i sidste ende gøre sig klart hvad det mere bestemt er man ønsker at skrive om.

- den studerende skal orientere sig bredt inden for området, således at han/hun kan finde frem til de emner og problemer som særligt interesserer og som ønskes behandlet i opgaven.

- den studerende skal bruge sin lærer. Der skal hele tiden gives feed-back på den studerendes ideer, og arbejdet former sig bedst som en fortsat dialog mellem denne og læreren. Jo bedre den studerende informerer læreren des bedre kan denne vejlede.

Det vil i den forbindelse være en fordel at lave små skriftlige oplæg. Herved tvinger den studrende sig selv til at gøre sig klart hvad det er han/hun vil, og læreren kan hurtigt give sin vurdering, ligesom det kan være en god øvelse med henblik på den endelige opgaveformulering. Der kan fx være tale om foreløbige udkast til områdeafgrænsning, litteraturoversigter, problemformuleringer og forslag til disposition.

I den sidste tid inden opgaveugen skal den studerende i samarbejde med læreren finde og klargøre det materiale som den studerende får brug for i selve ugen, og er hermed klar til at modtage den titel som skal danne grundlag for selve opgaveskrivningen.

c. Opgavens titel .

Den endelige formulering af opgavetitlen foretages af læreren. Den studerende må ikke have kendskab til titlen på forhånd: men den skal falde inden for væsentlige dele af det område som den studerende har valgt, og den må ikke inddrage stof uden for området.

Opgaveformuleringen må ikke være så bred at den studerende er helt uden anvisninger på hvad der kræves. Titlen skal være udformet således at den klart angiver hvordan opgaven kan disponeres . Titlen skal altså kunne tjene som en vejledning under udarbejdelsen.

Den skal rumme en arbejdsopgave der i afgrænset form giver mulighed for at gå fra det elementære til det mere komplicerede. Den kan indeholde krav om en redegørelse , en analyse , en diskussion samt en vurdering .

Eksempler på titler :

Område: Levevilkår i Peru i dag.

Titel: Med udgangspunkt i Los Indios s. 17-56 ønskes en redegørelse for vandringen fra land til by og en analyse af årsagerne hertil.

Endvidere ønskes en nærmere redegørelse for levevilkårene i slumbyerne og en diskussion af forholdet mellem rig og fattig.

Område: F. Garcia Lorcas trilogi Bodas de sangre, Yerma og La casa de Bernarda Alba.

Titel: Der ønskes en beskrivelse af hovedpersonen i Yerma en analyse af dennes forhold til stykkets øvrige kvindeskikkelser og en diskussion af årsagerne til hendes forhold til Juan.

d. Opgavens udformning .

Det er vigtigt at den studerende tager forholdsvis fyldige notater allerede ved begyndelsen af arbejdet med opgaven. Som regel vil det være en god ide at begynde med at lave en disposition for at få overblik over stoffet. Inden opgaveskrivningen begynder, kan notaterne ordnes ved hjælp af markeringer, understregninger osv., så de passer til punkterne i dispositionen.

Opgaven bør altid have et indledende og et konkluderende afsnit.

I indledningen præsenteres emnet, og man gør rede for formålet med opgaven. Med andre ord skal der gøres rede for hvad der skrives om, hvorfor emnet er valgt og hvilke spørgsmål der ønskes besvaret. Indledningen kan antyde et svar på disse spørgsmål eller problemer.

Efter indledningen skal den studerende i den egentlige besvarelse benytte materialet til at besvare titlens problemstillinger.

Konklusionen tjener til at give et overblik over problemstillingerne og skal være en kort sammenfatning af de resultater som den studerende er nået frem til.

Foruden indramningen af opgaven ved hjælp af indledning og konklusion, skal der være en indholdsfortegnelse (med sidetal), en litteraturliste og eventuelle noter.

Litteraturlisten skal indeholde ualleu de kilder der er anvendt til besvarelse af opgaven. Kilden anføres med forfatter, nøjagtig titel, udgivelsesår samt forlag.

I mange tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at bruge en bestemt kilde direkte ved fx at citere vigtige passager eller referere bestemte sider af en bog. I disse tilfælde skal der i en note gøres rede for hvorfra citatet eller referatet stammer. Noten kan anbringes umiddelbart efter citatet eller referatet, men mange foretrækker at nummerere noterne og samle dem på et særligt ark i forbindelse med litteraturlisten. Noten kan også indeholde forklaringer eller uddybende kommentarer til det den studerende selv eller andre har skrevet.

Når der citeres, skal det fremgå tydeligt at der er tale om et citat, fx ved indrykning på ny linje med citationstegn og afstand. Citatet skal være en nøjagtig gengivelse af kildens ordlyd, og hvis den studerende udelader mindre centrale passager, skal det markeres, fx således (....). Citater bruges som regel til at fremhæve eller dokumentere en iagttagelse, og for klarhedens skyld er det vigtigt at citater ikke bliver for lange.

e. Bedømmelse af opgaven .

Ved bedømmelse af opgaven tages der hensyn til følgende forhold:

1) Om titlen er besvaret, det vil sige om det væsentligste i de spørgsmål eller problemstillinger der nævnes i opgavens titel, er fremdraget på en rimeligt udtømmende måde.

2) Om opgaven er hensigtsmæssigt disponeret, det vil sige om der er nogenlunde ligevægt i behandlingen af de forskellige dele af opgaven.

3) Om der er sammenhæng mellem indledning og konklusion, det vil sige om de problemstillinger der ønskes besvaret i opgavetitlen, faktisk er besvaret.

4) Om de anvendte citater på spansk er centrale for det der ønskes belyst.

5) Om der er foretaget en selvstændig vurdering og stillingtagen til opgavens problemstillinger.

6) Om den litteratur der er anvendt, bidrager til en rimelig belysning af opgaven.

7) Om den formelle side af opgaven, noteapparat og litteraturliste er i orden, så det klart fremgår på hvilket materiale opgaven bygger.

Selv om bedømmelsen kan deles op i mindre punkter, skal det understreges at den altid beror på en helhedsvurdering af opgaven.

III. Eksamen .

1. Eksamenspensum .

Til eksamen opgives 65 sider fordelt på mindst tre tekster eller temaer. Ingen tekst må udgøre mere end 25 sider. Af de 65 sider kan 15 sider være adapterede tekster baseret på mindst 2500 ord.

Ved sammensætning af eksamenspensum vil det være hensigtsmæssigt at vælge de mest handlings- og indholdsprægede passager. Af temastoffet bør der ikke udvælges for mange korte artikler, noveller, digte osv., da eleverne i en eksamenssituation kan have svært ved at holde rede på for mange personer og sammenhænge. Film, lydbånd eller billeder kan indgå i eksamenspensum efter særlig ansøgning.

2. Selvstuderende .

Selvstuderende opgiver 125 sider, fordelt på mindst fire tekster eller temaer. Heraf skal mindst 50 sider være autentisk stof. Ingen enkelttekst må udgøre mere end 35 sider.

De opgivne sider må ikke tages fra begynderstoffet, og der gælder de samme regler og retningslinjer som for kursusstuderende hvad angår fagets indhold og målsætning og deraf følgende praktiske anvisninger.

3. Eksaminators og censors opgaver .

Eksaminator skal straks efter modtagelsen af ekstemporalteksterne sikre sig at de er i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Hvis ekstemporalteksterne ikke er forskriftsmæssige, skal eksaminator kontakte censor, således at nye eller ændrede tekster kan fremskaffes. Fagkonsulenten kontaktes i tvivlstilfælde. Det er således både censors og eksaminators ansvar at de ekstemporaltekster der forelægges eleverne, er i overensstemmelse med reglerne.

Eksaminator udvælger eksamensspørgsmålene i den opgivne tekst og afmærker disse med begyndelse og slutning. Spørgsmålene skal repræsentere hele det opgivne pensum og bør lægges centrale steder i teksterne, således at eleven har et solidt udgangspunkt for sin samtale. Før eksamen opfører eksaminator eksamensspørgsmålene i den opgivne tekst samt ekstemporalteksten/-teksterne på indberetningsskemaet.

Det er naturligt at censor tager notater under eksaminationen, således at både positive og negative ting bemærkes. Notaterne kan være nødvendige dels for at sikre en afvejet bedømmelse, dels for på forlangende efter eksamen at kunne give den studerende en fyldestgørende forklaring på karakteren.

Censor og eksaminator skal sørge for at bestemmelserne om eksaminationstid overholdes (3 elever i timen incl. votering, meddelelse af karakter og elevskift).

4. Ekstemporalteksten.

a. Tekstens form .

Teksten bør fremtræde med passende luftig typografi og tydelige bogstaver. Hvis der anvendes fotokopier skal disse være meget tydelige.

b. Tekstens længde .

Ekstemporalteksten skal være på 1/2 normalside, dvs. 650 bogstaver, dog med en margen på+/- 5%.

c. Tekstens præsentation.

Som fotokopi: De opgivne gloser skal være understreget. Indledningen skal være på dansk og skal være adskilt fra teksten. Samme afstand holdes mellem teksten og gloser.

Gloserne skal stå under hinanden. Substantivernes køn og eventuelt tal angives. Hele infinitivkonstruktionen angives når det skønnes nødvendigt (sonar con = drømme om). I visse tilfælde bør en vanskelig struktur oversættes (aburrirse lo suyo = dødkede sig, estar en el caso = være klar over). Ved opgivelse af en glose anføres kun den for sammenhængen relevante.

I bøger: Teksten skal være tydeligt afmærket. De opgivne gloser skal være understreget. Indledningen skal være på dansk og bør være adskilt fra gloserne med klar linjeafstand.

Vedrørende gloser: som ved fotokopi.

d. Tekstens sværhedsgrad .

Teksten skal være skrevet i et nutidigt, lettere spansk med en enkel syntaks og uden ophobning af vanskelige gloser. Handlingen skal være centreret om få personer.

Hvis teksten tages fra adapterede udgaver, skal disse være af en sværhedsgrad på mindst 2500 ord.

EKSEMPEL PÅ EKSTEMPORALTEKST TIL HF-EKSAMEN

(Ignacio Aldecoa: El fulgor y la sangre.)

Maria Ruiz er på besøg i en landsby.

Nu henvender en ung fyr sig til hende.

+++SPANSK TEKST+++

quintas f pl militærtjeneste

aburrirse lo suyo dødkede sig

Efter eksamen skal eksaminator anføre ekstemporalteksten på blanketten til eksamensspørgsmål.

5. Eksaminationen .

Eksaminationen består af tre faser: oversættelse, oplæsning og samtale.

a. Oversættelse .

Denne disciplin foregår udelukkende på dansk. Ordforklaringer på spansk skal undgås. Disciplinen er en prøve i præcis oversættelse til dansk af ukendt tekst.

Tekststykket oversættes normalt i sin helhed, dog må højst halvdelen af eksaminationstiden anvendes på denne disciplin.

b. Oplæsning .

Der prøves i oplæsning i det opgivne tekststykke i det omfang det er nødvendigt for at give censor et indtryk af eksaminandens færdigheder i denne disciplin.

c. Samtale .

Det vil i mange tilfælde være naturligt at lade eksaminanden indlede samtalen selv med udgangspunkt i den halve side opgivne tekst. Hvis eksaminanden ikke ønsker dette, skal eksaminator begynde med spørgsmål i den halve side. Derefter følger samtalen, under hvilken eksaminanden også skal dokumentere kendskab til andre dele af værket eller temaet. Der må kun stilles spørgsmål i de dele af værket eller temaet der opgives til eksamen. Den studerende har imidlertid lov til selv at komme ind på områder der ligger uden for eksamenspensum. Under samtalen må eksaminanden gerne støtte sig til notater foretaget i forberedelsestiden, men der må ikke være tale om oplæsning af en sammenhængende tekst.

6. Bedømmelsen.

Ved fastsættelse af karakteren anlægges en helhedsvurdering.

a. Oversættelse.

Her vurderes eksaminandens evne til at oversætte teksten til et så præcist og dækkende dansk som muligt. Der tages hensyn til eksaminandens forståelse af ordforråd og grammatiske strukturer, fx i forbindelse med verbernes tider.

b. Oplæsning.

I denne disciplin vurderes om eksaminanden er i stand til at læse op således at teksten er forståelig. Det er dog ikke alene oplæsningen der danner grundlag for bedømmelse af den studerendes udtale, idet udtalen under samtalen i samme grad skal inddrages i vurderingen.

c. Samtale.

Her vurderes eksaminandens mundtlige sprogfærdighed. En samtale betragtes som god hvis eksaminanden forstår almindeligt talt spansk og udtrykker sig i et enkelt sprog som tillader et budskab at gå igennem. En nogenlunde flydende samtale hvori der forekommer visse elementære fejl som ellers ikke er meningsforstyrrende, må vurderes højere end en samtale der indeholder færre elementære fejl, men som er usammenhængende. Hvis eksaminanden er i stand til selvstændigt at perspektivere og vurdere teksten, indgår dette som et positivt element i bedømmelsen.

P.d.v.

Ib Fischer Hansen

undervisningsinspektør

Versioner

1. 1985-10-01 · til 1996-03-06