Vejledning om Arbejde i stenhuggerier (* 1) (* 2)(* 3) (* 4) (* 5)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1985/3605@1985-12-01/da
Indhold
Baggrund:
-Bekendtgørelse om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden). (Ikraftholdelsesbekendtgørelsen)
- Bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse
- Bekendtgørelse nr. 465 af 3. august 1982 om manuel transport
- Bekendtgørelse nr. 452 af 27. august 1984 om støjgrænser på arbejdspladsen
De væsentligste arbejdsmiljømæssige problemer ved stenhugning er støv, fysiske belastninger samt støj.
Under arbejdet i stenhuggerier kan der udvikles kvartsstøv, hvoraf en del kan aflejres i lungerne. Dette kvartsstøv er så fint, at det som regel ikke kan ses med det blotte øje. Over en længere periode kan dette medføre silikose (stenlunger), som er en kronisk lungesygdom. Arbejdsmiljølovgivningen stiller derfor krav om, at koncentrationen af den del af kvartsstøvet, som kan aflejres i lungerne, ikke må overstige grænseværdien 0,1 mg/kubikmeter (milligram kvartsstøv pr. kubikmeter luft).
FORANSTALTNINGER MOD STØV
Udsugning
For at sikre, at grænseværdien ikke overskrides, er det som regel nødvendigt at have punktudsugning.
Udsugningstragten skal anbringes så tæt som muligt ved huggestedet, og den skal være nem at flytte. Det skal sikres, at udsugningen altid er i funktion.
Slange, tragt og ophæng kan fx være udformet som vist på tegningen.
Den udsugede luftmængde pr. huggeplads bør ved arbejde i sandsten ikke være under 800 kubikmeter/time.
Ved grovhugning og planhugning i granit bør den udsugede luftmængde heller ikke være under 800 kubikmeter/time.
Når der arbejdes med skrifthugning i granit, vil et udsugningsanlæg med betydelig mindre kapacitet ofte være tilstrækkeligt, fx 150 kubikmeter/time.
Hvis det er muligt at anbringe udsugningen ganske tæt på huggestedet, kan de angivne luftmængder nedsættes.
Udsugningsanlægget skal løbende kontrolleres og vedligeholdes for at sikre, at lufthastigheden i kanalsystemet er så høj, at der ikke aflejres støv. Det vil være hensigtsmæssigt med en alarmanordning, der træder i funktion, hvis lufthastigheden bliver lavere end den laveste lufthastighed, hvor støvet ikke aflejres.
Ved udskiftning af filtre og tømning af poser eller lignende skal der bruges egnet åndedrætsværn, fx filtermaske klasse P2 (IIb).
Se At-meddelelse nr. 4.09.1 om åndedrætsværn.
Vanding
Under hugning i sandsten kan støvudviklingen begrænses væsentligt ved at den del af sandstenen, der arbejdes i, altid er gennemvåd.
Det anbefales, at der findes vandudtag ved hver enkelt huggeplads.
Derudover er det vigtigt, at gulvet altid holdes fugtigt.
Hylder, skabe o.lign.
Vandrette flader, hvor støvet kan lægge sig, bør undgås. Fx bør:
- vindueskarme skråne ind mod lokalet og være glatte
- hylder til værktøj bestå af riste eller trådnet
- vandrette ventilationskanaler være anbragt, så støvet ikke kan aflejres på oversiden.
Skabe til opbevaring af tegninger, skabeloner og lign. bør anbringes så fjernt fra huggepladserne som muligt og være forsynet med tætsluttende døre.
Rengøring
Vægge og lofter bør være glatte og kunne tåle rengøring ved spuling.
Der bør være mulighed for støvsugning, enten ved hjælp af udsugningsanlægget eller ved et transportabelt anlæg, hvor støvet opsamles i en tæt pose, fx en plasticpose.
Gulve bør kunne spules eller vandes. Tør fejning må ikke finde sted.
FYSISKE BELASTNINGER
Unødige fysiske belastninger skal undgås. Adgangsvejen til arbejdsrummet bør være indrettet, så det er muligt at køre ind med gaffeltruck eller andre tekniske hjælpemidler til løft og transport af tunge byrder.
Se At-meddelelse nr. 4.05.1 om manuel transport.
I arbejdsrum, hvor der foregår grovhugning eller dekorationshugning, bør gulvet bestå af stampet, lerholdigt grus for mindske risikoen for, at man vrikker om på foden, når man træder på skærver. Et sådan gulv mindsker også belastningen ved stående arbejde. Desuden er der mindre risiko for, at figurer ødelægges, hvis de tabes. Et sådan gulv skal altid holdes fugtigt.
STØJ
Unødig støj skal undgås. Efterklangstiden i arbejdsrummet er ved gulv af lerholdigt grus væsentligt lavere end ved fx betongulve.
Se At-meddelelse nr. 4.06.1 om bekæmpelse af støj på arbejdspladsen.
Erik Andersen