Gelex

Skrivelse vedrørende hjælp til betaling af pensionisternes varmeudgifter (Til samtlige kommuner m.fl.)

OphævetVersion 1986-10-21fra 1986-10-21 til 1989-03-09
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1986/19176@1986-10-21/da

Indhold
  1. Indledning

Ved gennemgang af kommunernes forbrug af rådighedsbeløbet til ydelser af hjælp til betaling af pensionisternes varmeudgifter har det vist sig, at landsgennemsnittet for forbruget af dette beløb gennem de seneste år har ligget på ca. 70%. Efter en stikprøveundersøgelse af kommunernes forbrug og det forventede forbrug i indeværende år har det vist sig, at denne forbrugsprocent ligeledes synes at ville være gældende også i dette år.

En del kommuner anvender andre regler for tildelingen af varmehjælp end de vejledende retningslinier, der er givet i sikringsstyrelsens vejledning af 5. september 1984, punkt 193 og især punkt 194.

Da kommunernes anvendelse af strammere regler for tildelingen end de nævnte retningslinier i vejledningen har givet anledning til kritik både fra pensionisterne og deres organisationer, planlægger regeringen, at fastsætte bindende regler for tildelingen af varmehjælp. Behovet for bindende regler er ikke mindst blevet understreget af den kun delvise udnyttelse af rådighedsbeløbet og den stærkt svingende praksis fra kommunal side.

På denne baggrund skal man for så vidt angår de kommuner, hvor der anvendes strammere regler end de herfra givne retningslinjer, anbefale, at anvendelsen af sådanne regler snarest muligt erstattes med de centrale retningslinjer.

Mimi Stilling Jakobsen

/Finn Mortensen

Versioner

  1. 1986-10-21, til 1989-03-09