Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1990/14005@1990-06-01/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. § 2, stk.
   2. § 13, stk.
   3. § 27, stk.

Vejledning fra Miljøstyrelsen

Nr. 5 1990

Affaldsstoffer til jordbrugsformål

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Indholdsfortegnelse

Baggrund og formål

1. Bekendtgørelsens område mv.

1.1. Omfang af anvendelse af slam, spildevand og kompost mv. til jordbrugsformål. § 1 1.2. Affaldstyper. § 2, stk. 1 1.3. Veterinære bestemmelser. § 3 1.4. Definitioner. § 4

2. Anvendelse af affaldsprodukter, som er optaget på bilag 1

3. Kontrolkrav og produktkrav

4. Afhændelse

5. Brugers opbevaring af affaldsprodukter

6. Brugers anvendelse af affaldsprodukter

7. Særlige bestemmelser om tungmetaller i jord

8. Anvendelse af affaldsprodukter, som ikke er optaget på bilag 1

9. Tilsyn og håndhævelse

10. Beslutning og klage

11. Straf

12. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

13. Bekendtgørelsens bilag 1 Listen over affaldsprodukter med jordbrugsmæssig værdi, som kan anvendes uden forudgående tilladelse efter reglerne i bekendtgørelsen 14. Bekendtgørelsens bilag 2 Grænseværdier og analyseparametre 15. Bekendtgørelsens bilag 3 Hygiejniske krav til affaldsprodukter 16. Bekendtgørelsens bilag 4 Jordkvalitetskriterier og prøvetagnings- og analysemetoder. Jordkvalitetskriterier, jf. § 18

Bilag til vejledningen

Stikordsregister

Registreringsblad

Baggrund og formål

Genanvendelse af affald I årene 1985 - 1990 skete der en udvikling inden for affalds- og genanvendelsesområdet, således at genanvendelsen og de renere teknologier blev opprioriteret med henblik på at mindske mængderne af affald, der blev deponeret eller forbrændt.

Der blev udarbejdet genanvendelseshandlingsplaner for 1986 - 1989 og 1990 - 1992, og affaldsafgiften blev indført i 1987 og forhøjdet i 1989 fra 40 til 130 kr. pr. ton affald. Denne udvikling medførte, at nye affaldstyper i øget omfang ønskedes anvendt i jordbruget.

Den jordbrugsmæssige anvendelse af forskellige slamtyper, kompost, processpildevand og husdyrgødning skulle imidlertid følge forskellige regelsæt, hvilket vanskeliggjorde en ensartet regulering af arealbelastningen fra de forskellige typer organisk materiale, som anvendes som gødning i jordbruget.

De dagældende regelsæt var følgende:

Tidligere regulering

x Lov nr. 68 af 24. januar 1989 om miljøbeskyttelse, § 11.

x Bekendtgørelse nr. 574 af 14. november 1984 om anvendelse af slam i landbruget.

x Bekendtgørelse nr. 139 af 15. april 1980 om afledning af spildevand til jorden.

x Bekendtgørelse nr. 224 af 5. april 1989 om ferskvandsdambrug.

De forskellige regelsæt gjorde det vanskeligt for landmanden at anvende flere forskellige typer organisk materiale på samme areal. Anvendelse af slam og husdyrgødning på samme areal samme år var direkte ulovligt i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsens § 25, stk. 2.

NPO-handlingsplanen og vandmiljøhandlingsplanen Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 25, stk. 2, blev indsat med det formål at undgå overgødskning ved tilførsel af slam til arealer, der samtidig modtog fuld ration af husdyrgødning. Dette bundede i, at slambekendtgørelsen manglede begrænsninger af de kvælstof- og fosformængder, som måtte tilføres et areal med spildevandsslam. På baggrund af, at folketinget havde vedtaget NPO-handlingsplanen 31. maj 1985 og vandmiljøplanen 30. april 1987, var denne mangel i slambekendtgørelsen klart utilfredsstillende.

Regulering af brugers forhold Som et vigtigt lovgivningsmæssigt synspunkt blev det påpeget, at de dagældende regelsæt ikke muliggjorde regulering af brugers forhold i de tilfælde, hvor der meddeltes udspredningstilladelse til en affaldsproducent. Denne mangel blev mere åbenlys, da det blev almindeligt, at affaldsproducenter ønskede mulighed for fri distribution af et affaldsprodukt fra en affaldsproducent til mange brugere, som ikke var kendte på det tidspunkt, hvor tilladelsen meddeltes.

EF's slamdirektiv Det skal også nævnes, at der fra EF kom nye initiativer om anvendelse af slam i landbruget. Danmark skulle i 1989 implementerre EF-rådets direktiv (86/278/EØF) af 12. juni 1986 om »Beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg«.

Formål Formålet med bekendtgørelsen er at indføre den nødvendige administrative og miljømæssige tilpasning som følge af de ovenfor nævnte uhensigtsmæssigheder i den hidtidige lovgivning og som følge af EF's slamdirektiv.

Det hygiejniske mål søges i praksis opnået ved indførelse af smittebegrænsende foranstaltninger for indsamling, transport, sortering og lagring af affald og kontrol med de smitstofproducerende behandlingers effektivitet.

Justering af grænseværdier Det forventes, at der i de kommende år gennem produktlovgivning og indførelse af renere teknologi sker en generel begrænsning af spildevands- og affaldsmængder og i indholdet af miljøskadelige stoffer i det spildevand og affald, som ønskes anvendt til jordbrugsformål. Miljøstyrelsen vil i fremtiden justere bekendtgørelsens grænseværdier i takt med denne udvikling.

Bilag til vejledningen For overskuelighedens skyld er der i form af et bilag til denne vejledning udarbejdet en oversigt over de krav, der stilles, henholdsvis til affaldsbehandler og bruger, samt over den administrative opgavefordeling i henhold til bekendtgørelsens regler.

1. Bekendtgørelsens område mv.

1.1 Omfang af anvendelse af slam, spildevand og kompost mv. til jordbrugsformål. § 1

Erstatning for anden gødning I henhold til § 5 fastsætter bekendtgørelsen, i hvilket omfang affaldsprodukter kan anvendes til jordbrugsformål, såldes at hensynet til miljøbeskyttelsen ikke tilsidesættes.

Et affaldsprodukt, som anvendes til jordbrugsformål, bør anvendees som erstatning for et normalt anvendt gødningsprodukt, eller eventuelt et jordforbedringsmiddel. Anvendelse af affaldsprodukter på arealer, der normalt ikke tilføres gødning eller jordforbedringsmiddel, vil være i modstrid med bekendtgørelsens hensigt. Anvendelse af affaldstyper uden egentlig jordbrugsmæssig værdi kan tillades, jf. vejledningens bemærkninger til § 19-tilladelser, side 20.

Vurderingen af, om et affaldsprodukt er egnet til jordbrugsformål, skal ses i sammenhæng med doseringskravene i kapitel 6, § 14. Et affaldsprodukt skal kunne udvise jordbrugsmæssig værdi uden at overskride doseringskravene. I tvivlstilfælde kan affaldsbehandler vælge at få spørgsmålet afklaret ved dyrkningsforsøg.

Gødningsloven Bekendtgørelsen indeholder dog ikke en detaljeret regulering af affaldsprodukternes dyrkningsmæssige værdi, eller eventuelle dyrkningsmæssige problemer ved anvendelsen. Sådanne spørgsmål henhører under »Lov om handel med gødning og grundforbedringsmidler mv.«, som administreres af Landbrugsministeriet. Vedrørende koordinering af gødningsloven og miljøbeskyttelsesloven henvises til denne vejlednings kapitel 4.

Dosering Opmærksomheden henledes på, at f.eks. doseringskravene i § 14, stk. 4, betyder, at et tørt produkt maksimalt må doseres i en lagtykkelse på ca. 1 - 2 cm hvert 10. år. Overdækning, opfyldning, opbygning af støjvolde og deponering kan således ikke ske med hjemmel i bekendtgørelsen. Sådanne arbejder kræver fortsat tilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 11, eller § 35.

1.2 Affaldstyper. § 2, stk. 1

§ 2, stk.

Stk. 1. 1, indeholder en bred beskrivelse af, hvilke affaldstyper der er omfattet af bekendtgørelsen. Da det er umuligt på forhånd at definere, hvilke affaldsprodukter der er, eller vil blive egnede til jordbrugsformål, er definitionsområdet bredt beskrevet. En nærmere afgrænsning findes i bekendtgørelsens bilag 1 og vil desuden finde sted i forbindelse med amtskommunernes sagsbehandling efter bestemmelserne i kapitel 8. Det er først og fremmest hensigten med bekendtgørelsen, at affald fra foder- og levnedsmiddelindustri, samt fra kommunal slambehandling og renovation, skal kunne anvendes til jordbrugsformål. Væsker og stoffer, som ikke indebærer en risiko for grundvandsforurening, kan som hidtil anvendes uden tilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 11, stk. 1. Sådanne materialer er ikke omfattet af bekendtgørelsen, medmindre de blandes med affald, som er omfattet af bekendtgørelsen. Materiale fra vandløb og søer Som eksempel kan nævnes, at oprenset materiale fra vedligeholdelse af vandløb og søer i henhold til vandløbslovens bestemmelser kan henlægges langs bredderne. Hvis materiale fra søer og vandløb ophobes i så store mængder, at henlæggelse langs bredderne vurderes som uhensigtsdmæssig, kan amtsrådet tillade, at materialet udbringes på landbrugsjord efter bekendtgørelsens regler. Halmaske Aske fra halm- og flisfyr på ejendomsniveau bør ikke reguleres. Ved ejendomsniveau forstås, at den producerede askemængde kan udspredes på ejendommens egne arealer. Anderledes forholder det sig med aske fra halm- og flisfyrede varmeværker, hvor der produceres betydelige askemængder, hvorfor en konkret tilladelse er nødvendig. Komposteret husholdningsaffald Komposteret husholdningsaffald er omfattet af bekendtgørelsen. Undtaget er dog kompost, fremstillet ved hjemmekompostering fra enkelte eller få husstande. Det er afgørende i den forbindelse, at komposten kan anvendes på egne arealer. Okkerslam Okkerslam kan udlægges i henhold til okkerlovens bestemmelser. For slam fra okkerrensningsanlæg er det nødvendigt med en konkret tilladelse fra Miljøstyrelsen. Opgravet havbundsmateriale Derimod må opgravet havbundsmateriale ikke udspredes på landbrugsjord. Dette skal bortskaffes i henhold til bekendtgørelse nr. 975 af 19. december 1986 om dumpning af opgravet havbundsmateriale (klapning). Spildevandsslam og processpildevand Den jordbrugsmæssige anvendelse af spildevandsslam og processpildevand, der fremkommer uden for et kloakopland, reguleres af bekendtgørelsen. Betegnelserne »affald« og »affaldsprodukter« dækker således også over slam og processpildevand, selv om dette ikke er normal terminologi. Begrundelsen herfor er et ønske om ensretning af bestemmelserne, samt den ofte upræcise afgrænsning mellem kategorierne spildevand, slam og affald. Sanitært spildevand Sanitært spildevand må som hidtil ikke udsprøjtes på jord. Perkolat fra lossepladser Perkolat fra losseplader er ikke omfattet af bekendtgørelsen på grund af sit indhold af miljøskadelige stoffer. Olie- og kemikalieforurenet jord Bortskaffelse af olie- og kemikalieforurenet jord reguleres af »Lov om miljøbeskyttelse« og »Lov om olie- og kemikalieaffald« med tilhørende bekendtgørelser og er således ikke omfattet af »Bekendtgørelse om anvendelse af slam, spildevand og kompost mv. til jordbrugsformål«. Slagger og flyveaske Genanvendelse af slagger og flyveaske fra forbrænding af affald og kul reguleres i henhold til bekendtgørelse nr. 568 af 6. december 1983 om »Anvendelse af slagger og flyveaske«. Flyveaske kan på grund af sit indhold af miljøskadelige stoffer ikke anvendes til jordbrugsformnål. Afsvovlingsprodukter Også afsvovlingsprodukter fra kraftværker har normalt at højt indhold af miljøskadelige stoffer. Det kan dog ikke udelukkes, at der udvikles metoder til fremstilling af miljømæssigt acceptable gødninger ud fra afsvovlingsprodukter. Have- og parkaffald Ifølge § 2, stk. 2, er have- og parkaffald samt husdyrgødning og ensilage mv. ikke omfattet af bekendtgørelsen. Have- og parkaffald omfatter ud over grenaffald fra beskæring og fældning eventuelt stammer og rødder, andet planteaffald som løv, ukrudt, nedfaldsfrugt, staude- og grøntsagstoppe, græs- og blomsterafklip mv. Rent have- og parkaffald kan anvendes til jordbrugsformål - oftest efter kompostering - uden at bekendtgørelsens bestemmelser skal overholdes. Ligeledes vil en normal og forsvarlig jordbrugmsæssig anvendelse af have- og parkaffald heller ikke kræve en § 11-tilladelse. Ved forsvarlig anvendelse forstås, at forholdet ikke giver anledning til grundvandsforurening. Andre former for indsamlede planterester, f.eks. fra gartnerier, kan i denne forbindelse sidestilles med have- og parkaffald. Derimod vil enhver form for plantemateriale, som er fremkommet ved en industriel forarbejdning, være omfattet af bekendtgørelsen. Husdyrgødningsbekendtgørelsen Anvendelse af husdyrgødning og ensilage mv. reguleres af bekendtgørelse nr. 568 af 22. december 1988 (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Også mælkerumsvand, samt vand fra rengøring af produkter og lignende fra almindelig landbrugsdrift, reguleres af husdyrgødningsbekendtgørelsen og er derfor ikke omfattet af »Bekendtgørelse om anvendelse af slam, spildevand og kompost mv. til jordbrugsformål«. Blandede produkter Hvis produkter, som ikke er omfattet af bekendtgørelsen, jf. § 2, stk. 2, sammenblandes med affald, som er omfattet af bekendtgørelsen, vil det blandede produkt være omfattet af bekendtgørelsen. Opmærksomheden henledes på, at affaldsprodukter, der fremkommer ved sammenblanding af affald og husdyrgødning, indtager en særstilling. Dette fremgår af § 7, stk. 1, 2. pkt., § 13, stk. 5, og § 14, stk. 3. 1.3 Veterinære bestemmelser. § 3 Ved bekendtgørelsens ikrafttræden er der ingen af de indeholdte bestemmelser, som strider mod Landbrugsministeriets og Veterinærdirektoratets bestemmelser om forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme. Under normale forhold vil anvendelse af affaldsprodukter, der er optaget på bilag 1, derfor kunne ske uden yderligere begrænsninger end dem, der direkte fremgår af bekendtgørelsen. Der kan forventes indført almene regler for beskyttelse af husdyr og husdyrenes miljø mod smitstoffer, der indføres i foderstoffer ved gødningshåndtering mv. Det må påregnes, at disse regler vil hindre indsamling, sortering, lagring og behandling af »problematiske« affaldstyper i nærheden af husdyrhold.

Stk. 1. § 3 vil være aktuel i særlige tilfælde som udbrud af smitsomme sygdomme, der kan overføres til husdyr. 1.4 Definitioner. § 4 Affaldsbehandler Affaldsbehandler defineres som den, der frembringer eller forarbejder affaldsprodukter. Ved forarbejdning forstås i denne sammenhæng enhver form for fysisk eller kemisk behandling: Kompostering, afgasning, udrådning, tørring, blanding med andre produkter mv. Affaldsprodukter, som er omfattet af bilag 1, kan viderebehandles med henblik på at gøre dem mere egnet til jordbrugsformål. Som det fremgår af bekendtgørelsens kapitler 3 og 4, er det efter viderebehandling det færdige produkt, der skal analyseres og deklareres, dog med den undtagelse, der gælder for blandingsprodukter med husdyrgødning. Viderebehandling kan ske ved: x Blanding med andre affaldsprodukter, omfattet af bilag 1. x Blanding med materialer, som lovligt kan anvendes til jordbrugsformål, f.eks. husdyrgødning, handelsgødning, haveaffald, spagnum, grus. x Kompostering. x Afgasning i biogasanlæg. x Tørring, findeling, separering, eller anden mekanisk eller fysisk behandling. x Termisk behandling. Hvis en landmand modtager et affaldsprodukt til eget brug, og det blandes med husdyrgødning inden anvendelsen på ejendommen, bliver landmanden dog ikke dermed affaldsbehandler. Affaldsbehandleren vil i de fleste tilfælde være en virksomhed, omfattet af bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Ved import af et affaldsprodukt er den, der importerer produktet, ansvarlig som affaldsbehandler. Sidste led er ansvarlig affaldsbehandler Et affaldsprodukt kan afhændes fra en affaldsforarbejdende virksomhed til en anden. For eksempel kan spildevandsslam fra et rensningsanlæg transporteres til et biogasanlæg med henblik på videre behandling. Eller affald fra flere forskellige virksomheder kan transporteres til en virksomhed, hvor de forskellige affaldsprodukter sammenblandes til et produkt. I disse tilfælde må der ikke herske tvivl om, at det er den, der i sidste led forarbejder (herunder blander) affaldet, der har det ansvar, der gælder for affaldsbehandler, jf. § 4, stk. 2. Ansvaret følger altså med affaldet fra den ene affaldsforarbejdende virksomhed til den anden. Mellemforhandler Først i det tilfælde, hvor affaldsproduktet overdrages til en, der alene skal pakke, opbevare, transportere eller forhandle produktet, ophører denne viderebringelse af ansvaret. Denne er således ikke affaldsbehandler og kan defineres som mellemforhandler. Dette forudsætter, at der ikke under transport eller opbevaring sker sammenblanding af affaldprodukter med andre affaldsprodukter eller materialer i øvrigt med den virkning, at han dermed bliver affaldsbehandler. Mellemforhandlerens ansvar begrænser sig til at sikre, at deklarationen stadig følger produktet, jf. § 10, samt til opfyldelse af meddelelsespligten, jf. § 11. Ved afhændelse af produktet til en mellemforhandler må man som affaldsbehandler være opmærksom på, at man stadig har ansvar for udarbejdelse af deklaration, prøveudtagning og analyse samt indberetning. Bruger Brugeren er den, der ejer eller har brugsret over det areal, hvorpå affaldsproduktet anvendes. I nogle tilfælde kan affaldsbehandler og affaldsbruger være den samme, f.eks. hvis en affaldsproducerende virksomhed forpagter arealer til udbringning af affaldet, eller hvis en kommune anvender kompost fra kommunal indsamling på kommunale parkarealer. Jordbrugsformål Jordbrugsformål er bredt defineret som plante- eller træproduktion i landbrug, skovbrug og gartneri, park- og kirkegårdsdrift og lignenden. Jordbrugsformål dækker ikke anvendelse af affaldsprodukter til animalsk produktion, dvs. anvendelse som foder. Privat havebrug Privat havebrug skal forstås i sin almindelige betydning. Med henblik på at undgå for mange tvivlsspørgsmål er begrebet dog defineret under pkt. 4 som: »Ikke-erhvervsmæssig plante- og træproduktion, som kun er til brug for en enkelt eller få husstande«.

2. Anvendelse af affaldsprodukter som er optaget på bilag 1

Anvendelse uden tilladelse Den affaldsbehandler, som frembringer et affaldsprodukt, omfattet af bilag 1, kan uden forudgående tilladelse afhænde affaldsproduktet til jordbrugsformål, jf. § 5, stk. 1, med undtagelse af anvendelse i skove, jf. stk. 2. Der gøres opmærksom på kommende, veterinære regler om »problematiske affaldstyper« i nærheden af husdyrhold, jf. side 9. I forbindelse med afhændelsen skal affaldsbehandler overholde bestemmelserne i kapitlerne 3 og 4 om prøvetagning, deklaration, indberetning mv.

Anvendelse i skove, § 5 Hensynet til naturværdier og rekreative værdier har medført, at man har indført denne særlige bestemmelse om anvendelse af affaldsprodukter i skove.

Formkrav til ansøgning En ansøgning om udbringning af et affaldsprodukt i skov skal være bilagt et kort, der viser, hvor udbringningen ønskes foretaget, samt eventuelle oplysninger, om arelaerne er indhegnet. Endvidere bør ansøgningen indeholde deklaration af affaldsproduktet, jf. side 15, oplysning om eventuelle lugtgener, samt udbringningsmetode.

Skovens flersidige funktioner Ved modtagelse af en ansøgning om tilladelse til anvendelse af et affaldsprodukt i skov er det amtsrådets primære opgave at tage stilling til, om det pågældende skovområde overhovedet er egnet til at modtage affaldsprodukter.

Ved denne afvejning bør amtet inddrage skovarealets gødskningsbehov, graden af friluftsinteresser, særlige naturområder i skoven og karakteristiske plantesamfund, samt vandindvindinginteresser.

Gødskningsbehov Som hovedregel må affaldsprodukter kun anvendes på arealer, som normalt tilføres gødning eller jordforbedringsmiddel. Udbringning i skove bør derfor især ske på pyntegrøntarealer, kulturarealer (helst 1 - 5 år gamle, hvor ukrudtsflora er etableret), herunder i skovrejsningsområder, samt i nåleskovsbevoksninger på mager jord.

Friluftsinteresser I bynære områder, områder med særlig store friluftsmæssig anvendelse (udflugtsmål, camping- og rastepladser), bør amtsrådet ikke meddele tilladelse. »Beretning 309. Skovenes friluftsfunktion i Danmark, del II: Anvendelse af skovene regionalt betragtet (Det forstlige Forsøgsvæsen, bind 37, 1980), appendix B«, kan eventuelt give nogen støtte her.

Naturværdier I områder med særlige, naturhistoriske intersser eller særlige naturværdier må der ikke gives tilladelse. Det gælder eventuelle fredninger, § 43-områder efter naturfredningsloven, moser, søer og vandløb i skove.

Særlige plantesamfund, herunder gammel løvskov, skal ligesledes friholdes for affaldsudbringning.

Vandindvinding I vandindvindingsområder bør amtsrådet være tilbageholdende med tilladelse, eller reducere doserne.

Fortidsminder I henhold til § 48 i bekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984 af lov om naturfredning må der ikke spredes affaldsprodukter på gravhøje.

Dosering i skove Ifølge § 14, stk. 1, kan amtsrådet tillade en eengangsdosering hvert 10. år på maksimalt 200 tons tørstof pr. ha, indeholdende maksimalt 500 kg totalkvælstof og maksimalt 400 kg totalfosfor.

Doseringen fastsættes på grundlag af en konkret vurdering af plantetilgængeligheden og sammensætningen af de tilførte næringsstoffer, områdets rekreative værdi, grundvandsressourcer, vandløb og søer, hydrologi og jordbundsforhold, områdets udstrækning mv. På grund af lav biologisk aktivitet samt et vedvarende plantedække vil omsætningshastigheden af totalkvælstof i skovjord normalt, årligt svinge fra 10 - 25%.

Lukning af skove Sker udspredning af spildevandsslam uden for indhegnede kulturer, skal udspredningen afmærkeds over for offentligheden. Afmærkningerne skal gennemføres ved skiltning, der forbyder plukning af bær, svampe og lignende, jf. bilag 3. Afmærkninger kræver tilladelse fra de lokale fredningsnævn.

Der bør i de konkrete sager overvejes, om også anvendelse af andre affaldsprodukter end spildevandsslam skal give anledning til krav om afmærkning i en periode efter udbringningen. Ved udbringning i skove bør der friholdes en zone på 10 m på hver side af vandløb og større grøfter, samt befæstede veje og stier i skoven.

Privat havebrug Ved afhændelse til, eller anvendelse i, privat havebrug er der visse af bekendtgørelsens bestemmelser, som ikke gælder. Det gælder således underretning af kommunalbestyrelsen, brugers opbevaring og anvendelse, samt de særlige bestemmelser om tungmetaller i jord.

Den administrative begrundelse for fritagelsen af privat havebrug fra visse bestemmelser er, at det ville være forbundet med en uforholdsmæssig stor indsats fra miljømyndighedernes side at føre tilsyn med overholdelsen. En sådan indsats vil ikke stå mål med den miljømæssige gevinst.

Strengere produktkrav Samtidig er der på visse punkter indført skærpede krav til kvaliteten af affaldsprodukter, der afhændes til private, i forhold til produkter, der afhændes til erhvervsmæssigt formål. De skærpede produktkrav fremgår af bekendtgørelsens bilag 2 og 3 og omhandler produkternes indhold af bly og arsen samt hygiejnisering. Der henvises til vejledningens bemærkninger til bilag 2 og 3 (kapitlerne 14 og 15).

Det er desuden vigtigt, at affaldsprodukter (typisk kompost), som afhændes til private, deklareres korrekt og med brugsanvisning (kapitel 4).

3. Kontrolkrav og produktkrav

Prøvetagningshyppighed § 7, stk. 1 I et ensartet affaldsprodukt, som afhændes løbende, skal der som udgangspunkt udtages prøver hver 6. måned.

Kun i meget uensartede affaldstyper kan det være nødvendigt at udtage prøver i hvert parti eller hver leverance, idet en prøve af eet parti i sådanne tilfælde ikke vil være repræsentativ for et andet parti, jf. i øvrigt bemærkningerne til bilag 2.

Prøvetagningshyppigheden for plantenæringsstoffer kan eventuelt afgøres i samarbejde med bruger, idet bruger vil være interesseret i en nøjagtig bestemmelse af gødningsværdien.

Amtsrådet kan beslutte, at prøvetagningshyppigheden nedsættes eller øges i forhold til de 2 årlige prøver, som er udgangspunktet. Beslutningen tages på grundlag af kendskab til særlige forhold i forbindelse med affaldsproduktets tilblivelse, eller som en justering af det løbende analyseprogram.

Prøven skal udtages af det færdige produkt Prøven skal udtages af det færdige produkt. Hvis affaldsproduktet behandles ved kompostering, afgasning, tørring mv., skal prøven således udtages i det færdigtbehandlede produkt.

Hvis flere affaldsprodukter sammmenblandes, skal prøven udtages i den færdige blanding, dog med undtagelse af de tilfælde, hvor affaldsproduktet sammenblandes med husdyrgødning. I disse tilfælde skal der tages prøver af hvert affaldsprodukt før sammenblanding.

Repræsentativ prøve En repræsentativ prøve udtages ofte som en blandingsprøve, f.eks. 10 liter, som er fremkommet ved sammenblanding af 10 - 12 stikprøver. Stikprøverne kan udtages tilfældigt i bunken/tanken, eller på tilfældige tidspunkter i en strøm.

Laboratoriet, som skal foretage analysen, kan komme med forslag til, hvorledes prøven udtages. Amtsrådet kan forlange, at laboratoriet udtager prøven, f.eks. hvis analyseresultaterne er meget spredte, eller hvis der er mistanke om, at prøverne ikke udtages repræsentativt.

Færre analyseparametre, § 7, stk. 2 Amtsrådet kan beslutte, at nogle parametre udelades, jf. bilag 2 og vejledningen hertil (kapitel 14).

Flere analyseparametre, § 7, stk. 3 Amtsrådet kan beslutte, at flere parametere end de i bilag 2 anførte skal analyseres. Beslutningen tages på grundlag af kendskab til særlige forhold omkring affaldsproduktets tilblivelse, som kan give anledning til særlig stor forekomst af visse stoffer i affaldsproduktet. For eksempel vil spildevand fra kartoffelmelsindustri ofte indeholde meget kalium, og kompost, fremstillet af kildesorteret husholdsningsaffald, indeholder chlorid. Ligeledes kan der kræves analyse for specifikke, miljøfremmende stoffer.

Veterinære analyser Der gennemføres mikrobiologisk og parasitologisk kontrol med »problematisk« affald. De forskellige hygiejniseringsmetoders smitstofreducerende effekt kontrolleres med temperatur- og tidsmålinger, samt ved indikatororganismer. Prøveudtagningsteknik og -hyppighed fastsættes af den overvågende myndighed.

Løbende analyseprogram Ofte vil amtsrådets beslutninger om øget/nedsat analysehyppighed og øget/nedsat antal måleparametre ske i en løbende proces, idet der på grundlag af erfaringer fra hidtidige analyseresultater foretages justeringer af kontrolprogrammet. Hvis f.eks. et affaldsprodukt konstant viser meget lave tungmetalværdier, kan amtsrådet i første omgang tage beslutning om en nedsat prøvetagningshyppighed, i anden omgang eventuelt totalt bortfald af tungmetalprøver.

Omvendt kan amtsrådet, hvis et tungmetal viser jævnlige overskridelser, eller en generelt uensartet fordeling af analyseresultater, beslutte, at prøvetagningshyppigheden øges, og at flere tungmetaller inddrages i analyseprogrammet.

Der henvises endvidere til bilag 2 og vejledningen hertil (kapitel 14).

Hygiejniske krav, § 8 Ved afhændelse af et affaldsprodukt til anvendelse i private haver er det affaldsbehandlerens ansvar, at de hygiejniske krav overholdes, jf. bilag 3.

4. Afhændelse

I henhold til § 9, stk. 1, skal affaldsbehandleren udarbejde en deklaration for hver affaldstype, der afhændes eller anvendes til jordbrugsformål.

Identifikation af affaldsproduktet Affaldsbehandler skal gennem deklarationen identificere affaldsproduktet. Dette er nødvendigt over for bruger, kommune og amtskommune. Af hensyn til eventuelle mellemforhandlere og transportører bør det fremgå af deklarationen, at denne skal følge affaldsproduktet og svare til dette (§ 10).

Hvis et ensartet affaldsprodukt afhændes løbende, kan kopi af samme deklaration anvendes ved hver afhændelse af et parti.

Ved overdragelse af et affaldsprodukt fra en virksomhed til en anden, som videreforarbejder affaldet, påhviler affaldsbehandlerens pligter den sidste virksomhed, jf. § 4, stk. 2. Den sidste virksomhed skal fra den første virksomhed skaffe sig de oplysninger, som er nødvendige for at deklarere produktet korrekt. Kan disse oplysninger ikke skaffes, bør affaldet ikke modtages, da disse oplysninger skal indgå i deklarationen.

Bruger skal ved hjælp af deklarationen have oplysninger om affaldsproduktets indhold af plantenæringsstoffer og tørstofindhold, samt eventuelle andre egenskaber, som er nødvendige, for at bruger kan overholde opbevarings- og anvendelseskravene i kapitlerne 5 og 6. Hvis amtsrådet gennem påbud eller vilkår over for affaldsbehandler har stillet skærpede krav til opbevaring og anvendelse af det pågældende affaldsprodukt, skal disse skærpede krav fremgå af deklarationen, da de er nødvendige oplysninger over for bruger.

Brugerservice § 9 angiver som minimumskrav, hvad deklarationen skal indeholde. Derudover vil det være hensigtsmæssigt, at affaldsbehandler som brugerservice anvender deklarationen til oplysninger om affaldsproduktets jordbrugsmæssige egenskaber. Det vil være en god brugerservice, hvis deklarationen ud over analyser af totalfosfor og totalkvælstof også indeholder analyser af citratopløseligt fosfor og ammoniumkvælstof samt brugsanvisning.

Deklarationen kan til oplysning for bruger henvise til bekendtgørelsens kapitel 5 og 6, eller gengive dele af disse kapitler. Dette fritager ikke bruger fra pligten til at kende og overholde bekendtgørelsen i sin helhed.

Gødningstilsynet For affaldsprodukter, der sælges under betegnelsen jordforbedringsmiddel, voksemedie eller gødning, kræves der anmeldelse til Landbrugsministeriets Plantedirektorat, afdeling for foder og gødning (Gødningstilsynet). Hvor reglerne i bekendtgørelsen om »Anvendelse af slam, spildevand og kompost mv. til jordbrugsformål« er overholdt, vil Gødningstilsynet i hvert enkelte tilfælde kunne dispensere fra bestemmelserne i gødningsloven.

Affaldsprodukter, der leveres til bruger uden meddelelse til kommunalbestyrelsen, dvs. affaldsprodukter, der leveres i mængder under 10 tons tørstof pr. år, jf. § 11, stk. 2, eller affaldsprodukter, som afhændes til brug i private haver, skal derimod overholde deklarationskravene i såvel gødningsloven som i »Bekendtgørelse om anvendelse af slam, spildevand og kompost mv. til jordbrugsformål«.

Klare deklarationer For at undgå unødigt omfattende og ukare deklarationer bør der ske en samling af de deklarationskrav, der gælder i henhold til gødningsloven, og de deklarationskrav, der gælder i henhold til »Bekendtgørelse om anvendelse af slam, spildevand og kompost m.v. til jordbrugsoformål«.

Deklarationen bør primært indeholde oplysninger, som har betydning for produktets brugerværdi. Analyseresultatet bør først og fremmest angive nyttige og ønskede stoffer, mens uønskede stoffer (tungmetaller) kan udelades i deklarationen, når det blot oplyses, at bekendtgørelsens grænseværdier er overholdt. Dokumentation for dette i form af analyser af tungmetalindhold kan vedlægges deklarationen som bilag efter ønske fra brugerne.

Som eksempel på udformning af en deklaration, som dækker kravene i såvel gødningsloven som i »Bekendtgørelse om anvendelse af slam, spildevand og kompost mv. til jordbrugsformål«, anvendes kompost med spildevandsslam:

Organisk jordforbedringmiddel, kompost

Eksempel

Oprindelse(* ): X-rensningsanlæg, X-haver og X-park Produktionssted(* ): X-by Fremstillingsmåde(* ): Milekompostering og hygiejnisering Grundmaterialer(* ): 90% have- og parkaffald, 10% spildevandsslam Tørstofindhold(* ): 70 - 75% (w/w) Askeindhold i tørstof: 30 - 35% (w/w) Organisk stof i tørstof: 65 - 70% (w/w) Totalkvælstof (N)(* ): 10 - 13 g/liter Vandopløselig kvælstof (N): 1 - 4 g/liter Totalfosfor (P)(* ): 2,4 - 2,6 g/liter Citratopløseligt fosfor (P): 0,5 - 2,0 g/liter Vandopløseligt kalium (K): 1 - 2 g/liter pH i vand: 7,1 - 8,1 Elektrisk ledningsværdi: 10 - 12 INDHOLD, mængde: Y-liter (m3), kg PRODUCENT/IMPORTØR: K-firma

Deklarationen kan suppleres med en faktuel brugsanvisning.

Oplysninger til kommunalbestyrelsen Deklarationen skal sammen med meddelelsen om levering til bruger (§ 11) gøre det muligt for kommunlbestyrelsen at føre tilsyn med brugers overholdelse af kapitlerne 5 og 6.

Oplysninger til amtsrådet Deklarationen skal indeholde de oplysninger, der, sammen med analyseresultaterne, jf. § 7, stk. 5, gør det muligt for amtsrådet at føre tilsyn med affaldsbehandlers overholdelse af kapitlerne 2, 3 og 4, samt kapitel 8. Det skal således på grundlag af deklarationen være muligt at afgøre, om affaldsproduktet er optaget på bekendtgørelsens bilag 1, eller fremkommet ved blanding af affaldsprodukter på bilag 1.

Det skal være muligt at identificere affaldsproduktets enkelte bestanddele og oprindelse, således at et eventuelt indhold af miljøskadelige stoffer eller smittekim kan spores tilbage til udgangspunktet, hvis det i særlige tilfælde bliver nødvendigt.

Endelig skal deklarationen over for amtskommunen identificere affaldsproduktet i forbindelse med den årlige indberetning (§ 12).

Fremsendelse til amtsrådet Kopi af deklarationen fremsendes til amtsrådet så hurtigt som muligt og senest på det tidspunkt, hvor affaldsproduktet videreafhændes til affaldsbehandler til mellemforhandler eller bruger. Ved løbende afhændelse af et ensartet affaldsprodukt, hvor affaldsbehandler anvender kopi af den samme deklaration, er det ikke nødvendigt at sende amtsrådet en kopi hver gang, et parti afhændes. Det er tilstrækkeligt at sende amtsrådet en kopi første gang, produktet afhændes, og om muligt før afhændelse påbegyndes.

Amtsrådet bør hurtigst muligt melde tilbage til affaldsbehandler, hvis der ikke af deklarationen ses en tilstrækkelig klar opfyldelse f bekendtgørelsens bestemmelser.

Meddelelsespligten, § 11 Ligesom § 10 gælder det for § 11, at den ikke alene skal overholdes af affaldsbehandleren, men også af eventuelle mellemforhandlere. Meddelelsespligten påhviler den, der leverer et produkt til brugeren.

Meddelelsen skal så vidt muligt ske før eller samtidig med leveringen til bruger. Uden særlig begrundelse bør der ikke gå mere end 1 måned mellem levering og meddelelse.

Med det formål at undgå uforholdsmæssigt megen administration i de mindre sager er der sat en minimumsgrænse for meddelelsespligten. Grænsen er 10 tons tørstof pr. år.

Indberetningspligten, § 12 Indberetningspligten har til formål at give amtsrådet et overblik over affaldsstrømmen.

Indberetningspligten har endvidere til formål at sikre Miljøstyrelsen et grundlag for vurdering af den samlede arealbelastning som følge af anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Det forventes således, at amtsrådene systematiserer og gemmer de skriftlige indberetninger til brug for videre indberetning til Miljøstyrelsen, idet Miljøstyrelsen over for EF-kommissionen er forpligtet til på et senere tidspunkt at give konkrete oplysniger om anvendelsen af slam i landbruget.

Endelig skal indberetningspligten ses som en afløser af de oplysninger, som amtsrådene tidligere som led i vandmiljøplanen har indrapportreret til Miljøstyrelsen i medfør af bekendtgørelse nr. 784 af 10. december 1987 om »Begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor til vandløb, søer og havet med spildevand fra industrielle virksomheder mv.«. De pågældende tal vil Miljøstyrelsen fremover indkalde med henvisning til § 12 i bekendtgørelse om »Anvendelse af slam, spildevand og kompost mv. til jordbrugsformål«.

Ønsker en affaldsbehandler, at affaldsproduktet skal anvendes i flere amter, må der ansøges særskilt hos det berørte amtsråd. For indberetningspligten betyder det, at affaldsbehandlere hvert år skal indberette til det eller de amter, hvor affaldsproduktet har været anvendt.

5. Brugers opbevaring af affaldsprodukter

Hovedregel for opbevaring, § 13 Hovedreglen for opbevaring af affaldsprodukter, som skal anvendes til jordbrugsformål, er som hidtil en tilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, eller § 11. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 må ikke anvendes generelt som et middel til lovliggørelse af mindre restriktive opbevaringsforhold, end beskrevet i § 13, stk. 2 - 5.

Undtagelsen for opbevaring Stk. 2 angiver som en undtagelse til stk. 1 de tilfælde, hvor opbevaring af affaldsprodukter hos bruger kan ske uden tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, eller § 11.

Det er en vigtig forudsætning i § 13, stk. 2, at opbevaring sker til eget brug. Hvis en virksomhed behandler et affaldsprodukt med henblik på efterfølgende distribution til en eller flere brugere, er virksomheden omfattet af bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapital 5. Eksempelvis mellemdepoter til slam. Opbevaring hos bruger bør ikke finde sted længere end 1 år.

Markstakke Affaldsprodukter, der ikke afgiver væske, kan opbevares i markstakke. Ved opbevaring i markstakke skal affaldet altid være overdækket, så vand ikke kan trænge ind i stakken. Overdækning kan ske med halmmåtter eller presenning.

Som vejledende retningslinje for vurderingen af, om et affaldsprodukt er væskeafgivende, skal nævnes, at materialer med mindre end 30% tørstof ofte er saftgivende. Det afhænger dog af materialets art, idet nogle materialer holder bedre på væskeindholdet end andre materialer med samme tørstofprocent.

I tvivlstilfælde kan der kræves dokumentation for, at produktet ikke er væskeafgivende, især i tilfælde, hvor produktet afhændes til jordbrugsformål i store mængder, eller hvor en bruger ønsker gentagen opbevaring af affaldsproduktet på sin ejendom.

Midlertidige markstakke Midlertidig opbevaring af slam i marken i forbindelse med omladning af slammet fra transportvogn til spredningsmateriel kan tillades, når slammet ikke giver anledning til grund- eller overfladevandsforurening. Den midlertidige opbevaring bør ikke strække sig ud over 14 dage.

Opbevaring af husdyrgødning Anlæg, der anvendes til opbevaring af både affaldsprodukter og husdyrgødning, skal have en opbevaringskapacitet, svarende til mindst 9 måneders tilførsel. Denne bestemmelse forventes først og fremmest at være aktuel for biogasfællesanlæg, hvor der sker behandling af både husdyrgødning og affald.

§ 13, stk.

Stk. 1. 5, skal ikke opfyldes straks. Der henvises til overgangsbestemmelserne i bekendtgørelse nr. 568 af 22. novbember 1988. For opbevaring af den/det afgassede husdyrgødning/produkt henvises ligeledes til reglerne i omtalte bekendtgørelse.

6. Brugers anvendelse af affaldsprodukter

Gødskningsformål, § 14, stk. 1 Affaldsprodukter, der tilføres jord, skal anvendes til gødskingsformål. Det betyder, at affaldsprodukter skal håndteres, således at udnyttelsen af plantenæringsstoffer sker bedst muligt, og doseres i mængder, der ikke overstiger afgrødens behov for kvælstof, fosfor, kalium og mikronæringsstoffer.

Affaldsprodukter skal indgå i gødningsplanlægningen. Dette indebærer bl.a., at der ikke må anvendes affaldsprodukter på et areal, der samme dyrkningssæson modtagaer tilstrækkelige mængder handelsgødning til at dække afgrødens behov for plantenæringsstoffer. Der må ikke med den samlede tilførsel af affaldsprodukter, husdyrgødning og handelsgødning ske større dosering, end svarende til afgrødens behov, jf. dog bemærkninger til fosfordosering.

Dette skal overholdes særskilt for hvert plantenæringsstof. Ved tilførsel af et organisk affaldsprodukt vil der ofte være eet plantenæringsstof, f.eks. fosfor, der begrænser doseringen, således at afgrøden underforsynes med kvælstof ved den dosering, som fuldgøder med fosfor. I dette tilfælde må der ske supplerende gødskning med en ren kvælstofgødning.

For spildevand fra kartoffelindustrien vil det ofte være kalium, der begrænser doseringen. § 14, stk. 1, betyder, at kartoffelspildevand ikke må doseres i større mængder, end svarende til afgrødens behov for kalium.

Af hensyn til tungmetallernes mobilitet bør jorden holdes i god kalkstand (pH større end 6).

Grænser for kvælstof og fosfor Stk. 1 sætter grænser for den totale dosering med kvælstof og fosfor pr. ha. Disse værdier skal måles som totalkvælstof og totalfosfor og overholdes som disse, uanset om en større eller mindre del af totalkvælstof og totalfosfor er plantetilgængeligt.

Udnyttelsesprocent I gødningsplanen indregnes for organiske affaldsprodukter en udnyttelsesprocent, som angiver den del af totalkvælstof, som er plantetilgængeligt.

Fosfordosering Fosfordoseringen kan beregnes som et gennemsnit over 2, 3, 4 eller 5 år, dvs. maksimalt 200 kg fosfor pr. ha hvert 5. år. Det vil dog ikke være muligt at dosere 200 kg fosfor på en gang, hvis man har et affaldsprodukt, der samtidig indeholder relativt meget kvælstof. Ved dosering af 200 kg fosfor ville man overskride kvælstofgrænsen, 250 kg kvælstof pr. ha, som i modsætning til fosforgrænsen skal overholdes hvert år.

Dosering i skove Kun i skove kan kvælstof- og fosfordoseringen ske som et gennemsnit over op til 10 år. Om anvendelse af affaldsprodukter i skove henvises i øvrigt til vejledningens kapitel 2.

Opbevaringskapacitet Bekendtgørelsen indeholder ikke bestemmelser om opbevaringskapacitet for affaldsprodukter, bortset fra de tilfælde, hvor affaldsprodukter opbevares sammen med husdyrgødning. I stedet findes årstidsbestemte udbringningsregler, som indirekte kan nødvendiggøre en vis opbevaringskapacitet for flydende affaldsprodukter, dvs. primært processpildevand.

Husdyrgødning Som tidligere nævnt indeholder bekendtgørelsen særregler for de tilfælde, hvor husdyrgødning iblandes affaldsprodukter. Særreglerne findes i § 7, stk. 1, 2. pkt. (prøvetagning), § 13, stk. 5 (opbevaring), og § 14, stk. 3 (anvendelse).

Biogasfællesanlæg Særreglerne forventes først og fremmest at finde anvendelse for biogasfællesanlæg, hvor der behandles husdyrgødning og organiske affaldsprodukter. Kontrolkrav og produktkrav skal overholdes af de enkelte affaldsprodukter før sammenblanding med husdyrgødning. Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at husdyrgødning, som er tilgængelig i store mængder, ikke anvendes som fortyndingsmateriale ved affaldsprodukter, der ikke kan overholde bekendtgørelsens krav. Den færdigtbehandlede blanding kan derefter betragtes som husdyrgødning og skal opbevares og anvendes efter reglerne herom.

Omregning til dyreenheder Dette indebærer bl.a., at § 14, stk. 1 og 2, ikke har relevans for disse produkter, når de består af mere end 75% husdyrgødning, regnet som tørstof. I stedet for stk. 1 og 2 træder bestemmelserne om husdyrgødning og ensilage mv., jf. bekendtgørelse nr. 568 af 22. decdember 1988 (hysdyrgødningsbekendtgørelsen). Da husdyrgødningsbekendtgørelsens doseringskrav (§ 25) bygger på måleenheden dyreenheder, er det nødvendigt at omregne de tilførte affaldsprodukter til dyreenheder. Dette sker efter omregningsfaktorer, angivet i stk. 3.

Grænser for tørstoftilførsel, § 14, stk. 4 Stk. 4 har til formål at begrænse den mængdemæssige dosering af affaldsprodukter i det omfang, der ikke sker tilstrækkelig begrænsing ved overholdelse af næringsstoftilførslen, jf. stk. 1. Stk. 4 vil således være relevant for affaldsprodukter med et meget lavt indhold af plantenæringsstoffer.

Grænser for væsketilførsel Processpildevand og andre affaldsprodukter med højt vandindhold må ikke tilføres i for store mængder, uanset om indholdet af forurenende stoffer er lavt. Begrundelsen er, at vandtilførslen fremmer nedsivning og overfladisk afstrømning og dermed transporten af stoffer fra jord til vandmiljø. Denne risiko er størst i efterårs- og vintermånederne.

7. Særlige bestemmelser om tungmetaller i jord

EF-direktiv Bekendtgørelsens kapitel 7 er indført som følge af et krav i EF's slamdirektiv. De i bilag 4 angivne prøvetagnings- og analysemetoder er direkte overført fra EF-direktivet.

Jordkvalitetskriterierne i bekendtgørelsens bilag 4 er af en sådan størrelse, at de må antages ikke at være til hinder for tilvejebringelsen af tilstrækkelige arealer for anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål.

Miljøstyrelsen vil igangsætte et landsdækkende overvågningsprogram for tungmetaller i dyrkningsjord til nærmere afklaring af dette spørgsmål, samt følge udviklingen i tungmetalniveauet ved jordbrugsmæssig anvendelse af affaldsprodukter.

Jordprøver kun i særlige tilfælde Kommunalbestyrelsens adgang til at kræve jordprøver bør kun anvendes i helt særlige tilfælde. Herved forstås tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen er bekendt med, at et areal har været udsat for en forureningsbelastning ud over det sædvanlige.

Det er således ikke hensigten, at bestemmelsen skal anvendes for arealer, som alene har været anvendt til og påvirket af landbrugsdrift. Dette gælder også, hvor lovlig anvendelse af affaldsprodukter har indgået og indgår i landbrugsdriften.

Påvirkning fra diffuse, luftbårne forureningskilder kan ikke begrunde et krav om jordprøvetagning. Derimod vil bestemmelsen kunne tages i anvendelse for arealer i den nære omegn af industrivirksomheder, samt større vejanlæg, hvorfra der er dokumenteret væsentlig luftforurening.

Bestemmelsen vil endvidere kunne tages i anvendelse for arealer, der har været anvendt til deponering af affald.

8. Anvendelse af affaldsprodukter, som ikke er optaget på bilag 1

Lokalt fremkomne affaldsprodukter Det må forventes, at mange nye affaldsprodukter, som kan være velegnede til jordbrugsformål, vil fremkomme lokalt i mindre mængder. For disse affaldsprodukter har man fundet det uhensigtsmæssigt med en procedure, hvor Miljøstyrelsen fra sag til sag skulle tage stilling til spørgsmålet om optagelse på bekendtgørelsens bilag 1. En lokal sagsbehandling vil i disse tilfælde være mere hensigtsmæssig, og dette er baggrunden for indførelsen af kapitel 8.

Store, lokale sager Også i tilfælde, hvor et affaldsprodukt fremkommer lokalt i store mængder, og hvor vurderingen af, om produktet kan anvendes til jordbrugsformål, kræver indgående overvejelser og undersøgelser, er det hensigtsmæssigt, at amtsrådet er den tilladende myndighed.

§ 19-tilladelser Amtsrådet vil f.eks. kunne meddele tilladelse til jordbrugsmæssig anvendelse af affaldsprodukter fra foder- og levnedsmiddelsvirksomheder, som ikke er optaget på bekendtgørelsens bilag 1.

Herudover vil amtsrådet f.eks. kunne meddele tilladelse til jordbrugsmæssig anvendelse af slam, f.eks. fra kemisk fabrikation mv., samt visse typer af spildevand, der ikke har egentlig gødningsmæssig værdi, men hvor en jordbrugsmæssig anvendelse findes mest hensigtsmæssig og miljømæssigt forsvarlig; eksempelvis let olieforurenet spildevand fra bl.a. vaskepladser og »renset« spildevand fra visse befæstede arealer uden for kloakeringsområdet.

Ansøgningen Ansøgning om tilladelse i henhold til § 19, stk. 1, skal som minimum indeholde en fuldstændig beskrivelse af, hvorledes affaldsproduktet er fremkommet med oplysning om alle tilsætningsstoffer og mængderne, hvori de tilsættes.

Disse oplysninger kan suppleres med kemiske analyser, hygiejniske undersøgelser, samt nærmere beskrivelse af affaldsproduktets jordbrugsmæssige værdi.

Amtsrådets vurdering Når amtsrådet modtager en ansøgning om anvendelse af et affaldsprodukt til jordbrugsformål, skal amtsrådet vurdere, om affaldsproduktet er omfattet af bekendtgørelsens § 2.

Alle indholdsstoffer Amtsrådet skal lade alle, potentielt tilstedeværende indholdsstoffer indgå i sin vurdering, også dem, som ikke eksplicit er nævnt i § 14, stk. 1. Netop for atypiske affaldsprodukter, som ikke er optaget på bilag 1, er det vigtigt, at disse overvejelser gøres.

Samlet vurdering Betegnelsen miljøskadelige stoffer skal forstås bredt og ses i en større sammenhæng. Vurderingen af, om indholdet af miljøskadelige stoffer er væsentligt, er tæt sammenkoblet med en vurdering af arealbelastning og af produktets fysiske egenskaber og dermed evne til at fastholdes i eller på jorden.

Afgørelsen Hvis et affaldsprodukts sammensætning og eventuelle miljøskadelige virkning ikke er tilstrækkeligt belyst, bør amtsrådet meddele afslag på ansøgningen.

Der bør også meddeles afslag, hvis det på forhånd vurderes, at bekendtgørelsens tungmetalgrænseværdier ikke vil kunne overholdes for det pågældende produkt.

Der bør ligeledes meddeles afslag, hvis udbringningen vurderes at kunne medføre forurening af grundvandet.

Amtsrådet kan ikke meddele tilladelse til anvendelse uden for amtets område.

Tilladelse Tilladelse meddeles til affaldsbehandleren, jf. definitionen i § 4 og bemærkningerne hertil. Ansvar for kontrol, produktkvalitet og afhændelse påhviler affaldsbehandleren i lighed med, hvad der gælder for affaldsprodukter, der er optaget på bilag 1. Ansvar for opbevaring og anvendelse hos bruger påhviler denne, også i lighed med, hvad der gælder for affaldsprodukter på bilag 1.

Kort tilladelse Det er ikke hensigten, at tilladelsen skal gengive bekendtgørelsens kapitler 3 - 7. I den simpleste form for tilladelse er det tilstrækkeligt, at det pågældende affaldsprodukt identificeres, eventuelt med angivelse af årligt fremkomne mængder, samt at tilladelse meddeles med henvisning til bekendtgørelsen. Såvel affaldsbehandler som affaldsbruger er forpligtet til at gøre sig bekendt med og overholde bekendtgørelsen. Det vil dog være en god service fra amtsrådets side, hvis der som bilag til tilladelsen vedlægges et eksemplar af bekendtgørelsen.

Skærpede vilkår Skærpede vilkår kan f.eks. være vilkår om lavere dosering end de generelle doseringskrav i § 14, begrundet i et indhold af chlorid eller andre stoffer.

Hvis der meddeles skærpede eller yderligere vilkår, skal disse vilkår eksplicit formuleres i tilladelsen, og det skal klart fremgå af tilladelsen, hvilke af de skærpede/yderligere vilkår, der skal overholdes af affaldsbehandler, og hvilke, der skal overholdes af bruger. Det skal som udgangspunkt lægges til grund, at vilkår, som naturligt knytter sig til bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitler 3 og 4, skal overholdes af affaldsbehandler. Tilsvarende vilkår, der knytter sig til kapitlerne 5 og 6, overholdes af affaldsbruger.

Det understreges, at amtsrådet ikke kan meddele mere lempelige vilkår end bekendtgørelsens generelle vilkår, f.eks. tillade større dosering end tilladt i § 14.

Embedslægen og Veterinærdirektoratet I henhold til § 20 skal amtsrådet indhente udtalelse fra embedslægen og Veterinærdirektoratet, inden afgørelse træffes.

Herigennem får embedslægen og Veterinærdirektoratet mulighed for at gøre opmærksom på eventuel sundhedsmæssig og veterinær lovgivning, som kan sætte begrænsninger for anvendelsen af et givet affaldsprodukt til jordbrugsformål. I henhold til § 3 skal bekendtgørelsens regler vige, hvis de strider mod Landbrugsministeriets og Veterinærdirektoratets bestemmelser om forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme.

Også i sager, hvori, der ikke er lovgivning, bør amtsrådet følge henstillinger fra embedslæge og Veterinærdirektorat. Sådanne henstillinger kan udmøntes i afslag, eller i meddelse af tilladelse med skærpede eller yderligere vilkår, jf. § 19, stk. 2.

Ændring eller tilbagekaldelse I henhold til § 21 kan amrådets tilladelse, meddelt efter § 19, til enhver tid af amtsrådete ændres eller tilbagekaldes uden erstatning.

Bestemmelsen er en konsekvens af miljøbeskyttelseslovens § 11, stk. 3, hvori det hedder:

»Tilladelse, meddelt efter stk. 1 og 2, kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning, når det måtte vise sig ønskeligt at hensyn til fare for forurening af vandforsyningsanlæg, gennemførelse af en ændret spildevandsafledning i overensstemmelse med en plan efter § 61 f, eller når hensynet til miljøbeskyttelsen i øvrigt gør det ønskeligt. Tilsvarende gælder for forhold, som med eller uden tilladelse var lovlige ved lovens ikrafttræden.«

9. Tilsyn og håndhævelse

Kommunalbestyrelsens tilsyn, § 22 Miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 3, fastslår, at den myndighed, som i henhold til lovens kapitel 5 godkender en forurenende virksomhed, også automatisk fører tilsyn med reglers og vilkårs overholdelse.

I bekendtgørelsen følger denne systematik ikke. For at affaldsbehandling og brug skal kunne ske uafhængigt af hinanden, har man givet afkald på muligheden for, at samme myndighed fører tilsyn med såvel behandling som brug af et affaldsprodukt.

Uanset, hvem der godkender en virksomhed, vil tilsynet i henhold til denne bekendtgørelses område være opdelt mellem kommunalbestyrelse og amtsråd.

Det er kommunalbestyrelsen, der i henhold til § 22 fører tilsyn med, at bruger opbevarer og anvender et affaldsprodukt i overensstemmelse med reglerne i § 13 og §§ 14 - 17.

Tilsyn med vilkår Har amtsrådet i en tilladelse til anvendelse af et affaldsprodukt i henhold til § 19 givet vilkår for anvendelsen, er det ligeledes kommunalbestyrelsen, der fører dette tilsyn. Sådanne vilkår vil i øvrigt, jf. § 9, stk. 2, fremgå af deklarationen, som fremsendes til kommunalbestyrelsen.

Tilsyn med egen produktion og anvendelse I visse tilfælde vil en kommunalbestyrelse, der anvender slam fra eget rensningsanlæg på egne jorder være både affaldsbehandler, bruger og tilsynsmyndighed på samme tid. En sådan situation rummer mulighed for en vis interessekonflikt. Dels har kommunen interesesser i at komme af med slammet på en nem og billig måde, dels skal kommunalbestyrelsen føre et korrekt tilsyn - med sig selv - i henhold til bekendtgørelsen.

Det er imidlertid Miljøstyrelsens opfattelse, at situationer af denne art ikke er af en sådan karakter, at de kan begrunde en regel om, at tilsynskompetencen overgår fra kommunalbestyrelse til amtsråd.

Kompetenceforskydning Henvisningen generelt i § 25 til miljøbeskyttelseeslovens kapitel 7, som indeholder en kompetenceforskydningsregel, er i sig selv ikke nok til at kunne overføre tilsynet fra kommunalbestyrelsen til amtsrådet.

Anvendelse i skove Bestemmelsen i § 22 indeholder kun en direkte henvisning til kapitlerne 5 og 6, samt § 19, og regulerer således ikke den situation, hvor amtsrådet i medfør af bekendtgørelsens § 5, stk. 2, har meddelt en tilladelse til anvendelse af det affaldsprodukt i skove. Tilsynet med en sådan anvendelse, herunder overholdelsen af de vilkår, der måtte være udstedt, påhviler kommunalbestyrelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1.

Amtsrådets tilsyn Amtsrådet forpligtelse i henhold til § 23 er at påse, at affaldsbehandleren overholder de kontrol- og produktkrav, som er anført i kapitel 3. Det samme gælder reglerne om afhændelse i kapitel 4.

Tilsyn med kvaliteten Kvaliteten af de produkter, som anvendes til dyrkningsformål er således amtsrådets ansvarsområde, og amtsrådet vil i den ovenfor beskrevne situation, hvor kommunalbestyrelsen optræder som affaldsbehandler, skulle føre tilsyn med, at kommunalbestyrelsen udfører de pålagte forpligtelser korrekt.

Tilsyn efter § 19 Har amtsrådet i en tilladelse efter § 19 fastsat vilkår i henhold til kapitlerne 3 og 4, fører amtsrådet tillige dette tilsyn.

Påbud ved gener eller forurening Bestemmelsen i § 24 giver tilsynsmyndigheden en generel adgang til at meddele påbud i tilfælde af, at opbevaring eller anvendelse af et affaldsprodukt giver eller kan give anledning til ikke-uvæsentlige gener eller forurening.

Det bemærkes, at risikoen for gener eller forurening i sig selv er nok til at udløse et påbud.

Opbevaring og anvendelse Den praktiske hovedregel vil være, at det er kommunalbestyrelsen, der meddeler et påbud, idet bestemmelsen taler om opbevaring eller anvendelse af et affaldsprodukt, hvilket ifølge § 22 er kommunalbestyrelsens ansvarsområde.

Miljøfremmede stoffer Det kan dog ikke udelukkes, at det i visse situationer vil være amtsrådet, som meddeler et påbud. F.eks. vil amtsrådet ved mistanke om, at et affaldsprodukt indeholder et miljøfremmed stof, kunne bestemme, at der skal analyseres herfor, jf. § 7, stk. 3. Bekræftes denne mistanke gennem analyseresultaterne, vil amtsrådet kunne påbyde, at anvendelsen af det pågældende affaldsprodukt skal ske under hensyntagen til det miljøfremmede stof, herunder risikoen for forurening af grundvandet.

Kun påbud ved lovlige forhold Det bemærkes, at ulovlige forhold ikke kræver, at tilsynsmyndigheden griber ind i medfør af § 24, stk. 1, idet paragraffen kun regulerer de lovlige forhold, som giver anledning til gener eller forurening.

Ulovlige forhold Forhold, som i sig selv er ulovlige, kræver blot, at tilsynsmyndigheden påtaler dette over for forureneren og meddeler, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør straks, jf. miljøbeskyttelseslovens § 50a, stk. 1.

Forbud Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at tilsynsmyndigheden kan nedlægge forbud mod en konkret anvendelse af et affaldsprodukt. De opregnede situationer er sideordnede, og vil derfor hver især kunne begrunde, at tilsynsmyndigheden skrider ind.

Virkemidler Den generelle henvisning i § 25 til miljøbeskyttelseslovens kapitel 7 bevirker, at tilsynsmyndigheden kan anvende de virkemidler, som nærmere er beskrevet heri. Det gælder bl.a. selvhjælpshandlinger, muligheden for politiets bistand, offentlige personer eller myndigheders adgang til fast ejendom, samt forureningens oplysningspligt.

Kompetence/kapitel 5 2 bekendtgørelser har i øvrigt betydning for bekendtgørelse om »Anvendelse af slam, spildevand og kompost mv. til jordbrugsformål«. Det gælder således bekendtgørelse nr. 783 af 21. november 1986 om »Godkendelse af særligt forurenende virksomheder mv.« (godkendelsesbekendtgørelsen), samt bekendtgørelse nr. 784 af 10. december 1987 om »Begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor til vandløb, søer og havet med spildevand fra industrielle virksomheder mv.« (industribekendtgørelsen).

For godkendelsesbekendtgørelsens vedkommende har den betydning ved meddelelse af udsprøjtningstilladelse efter § 19 i bekendtgørelse om »Anvendelse af slam, spildevand og kompost mv. til jordbrugsformål«, idet amtsrådet for de ikke-a-mærkede virksomheder bliver godkendelsesmyndighed i henhold til kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse.

For industribekendtgørelsens del skulle amtsrådet tidligere meddele tilladelser til udsprøjtning i henhold til bestemmelserne heri, men da bekendtgørelse om »Anvendelse af slam, spildevand og kompost mv. til jordbrugsformål« udtømmende regulerer forholdet, er sådan tilladelse derfor ikke længere nødvendig. Miljøstyrelsen har for disse forhold i en cirkulæreskrivelse af 12. juni 1990 til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser redegjort nærmere herfor.

10. Beslutning og klage

Forvarsling Henvisningen til miljøbeskyttelseselovens kapitel 10 medfører, at bl.a. et påbud i henhold til § 24 skal forvarsles, og at der skal fastsættes en frist for efterkommelse af et påbud.

Aktindsigt mv. Reglerne om aktindsigt og adressatens ret til at udtale sig skal ligeledes overholdes, jf. miljøbeskyttelsesloven, §§ 67 og 68.

Klagefristen Klagefristen for afgørelser, truffet i henhold til bekendtgørelsen, er 4 uger, regnet fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. § 27, stk. 1, og henvisningen her til miljøbeskyttelseslovens kapitel 11.

Klage Med indførelse af § 27 har Miljøstyrelsen forladt det synspunkt, at alle sager - uanset deres størrelse - kan påklages til styrelsen. Afgrænsningen af klageadgangen er formuleret negativt, idet det er nævnt, hvilke sager der ikke kan påklages.

Amtsrådets afgørelser om analyseparametre og hyppighed, samt tilladelser i henhold til § 19, tillige med påbud, kan ikke påklages. Undtaget herfra er dog sager efter §§ 19 og 24, hvis det drejer sig om mere end 10.000 tons affaldsprodukt pr. år, beregnet som våd vægt.

Kommunalbestyrelsens påbud i medfør af § 24 kan ikke påklages, uanset størrelsen af den pågældende affaldsproduktion.

Andre afgørelser vil i princippet kunne påklages. Det gælder således amtskommunale afgørelser, jf. § 5, stk. 2, om tilladelse til anvendelse i skove, § 21 om tilbagekaldelser af meddelte tilladelser, samt en afgørelse om, at en markstak skal være overdækket, jf. § 27, stk. 1.

Man skal være opmærksom på, at kommunale påbud om at bringe et faktisk forhold i overensstemmelse med lovgivningen ikke er egentlige afgørelser og derfor ikke kan påklages.

§ 27, stk.

Stk. 1. 2, indeholder en regel, der afskærer yderligere klageadgang, når Miljøstyrelsen her truffet sin afgørelse.

Bilag 1 Miljøstyrelsen har ved udformningen af bilag 1 ikke villet skabe et statisk system for affaldsprodukter, hvorfor det i § 28 er bestemt, at Miljøstyrelsen kan ændre bilaget. Man kan således tænke sig, at listen forøges eller reduceres i takt med den tekniske og miljømæssige udvikling.

11. Straf

Bestemmelserne i bekendtgørelsen er direkte strafsanktionerede, dvs. at påbud om lovliggørelse ikke er en forudsætning for at kunne straffe overtrædelse af bekendtgørelsen.

Vedrørende politianmeldelse, efterforskning og tiltalerejsning mv. henvises til Miljøministeriets cirkulære af 10. maj 1985 om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven.

12. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Ophævelse af gældende regler Med ikrafttræden af bekendtgørelsen 1. januar 1990 ophæves hele den tidligere bekendtgørelse om »Anvendelse af slam i landbruget«, jf. bekendtgørelse nr. 574 af 14. november 1984.

De tidligere regler i ferskvandsdambrugsbekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 2, om forbud mod udbringning på visse arealer, forbud mod udbringning i visse perioder, doseringsmængder, aftalekrav samt reglen om, at amtsrådet kan fastsætte mere vidtgående vilkår, ophæves ligeledes.

Reglen i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 25, stk. 2, om at der ikke samme år og på samme areal må udbringes både husdyrgødning og slam, spildevand eller lignende, ophæves, da der i bekendtgørelsens § 14, stk. 1, nu er gjort op med, hvor stor næringsstoftilførslen med de pågældende affaldsprodukter og husdyrgødningen tilsammen må være.

Ændrede grænseværdier Opmærksomheden henlededs på, at der ikke i bekendtgørelsens § 30 er anført de ændrede doseringskrav og tungmetalgrænseværdier, som vil være gældende for henholdsvis høst 1993 og 1. juli 1995, da bestemmelserne direkte fremgår af § 14, stk. 2, og bilag 2, pkt. D.

Overgangsbestemmelser Bestemmelsen i § 31 sondrer mellem affaldsprodukter, som er på bilag 1, og dem, som ikke er det. I tilladelser om anvendelse af affaldsprodukter, omfattet af bilag 1, og hvortil der tidligere er meddelt en tilladelse, erstattes disse regler af bekendtgørelsens kapitler 3- 7, jf. § 31, stk. 2.

Tilladelser til anvendelse af affaldsprodukter, som ikke er på bilaget, er fortsat gyldige. Dog gælder der for disse, at amtsrådet har frist til inden 1. januar 1993 at tage dem op til revision.

Affaldsprodukter, som tidligere har kunnet anvendes efter generelle regler, f.eks. slam fra virksomheder med andet spildevand end husspildevand, skal ligeledes revideres inden 1. januar 1993.

For sager, som måtte versere i det administrative system, gælder de anførte regler tilsvarende.

13. Bekendtgørelsens bilag 1

Liste over affaldsprodukter med jordbrugsmæssig værdi, som kan anvendes uden forudgående tilladelse efter reglerne i bekendtgørelsen

På bekendtgørelsens bilag 1 er anført de affaldsprodukter, som uden forudgående tilladelse kan anvendes til jordbrugsformål efter bestemmelserne i kapitlerne 3 - 7.

Affaldsprodukterne er opstillet i 4 grupper: A, B, C og D, efter tiltagende hygiejnisk risiko, jf. bilag 3.

Vegetabilske affaldsprodukter, pkt. A Under pkt. A placeres ethvert vegetabilsk affaldsprodukt, som alene er behandlet mekanisk/fysisk, eller ved normal biologisk omsætning. Ved anvendelse af kemikalier og hjælpestoffer, f.eks. ekstraktionsmidler eller stabilisatorer, skal amtsrådet vurdere, om affaldproduktet kan anvendes til jordbrugsformål i henhold til § 19.

I mange tilfælde vil anvendelsen af hjælpestoffer være uproblematisk. Efter amtsrådets vurdering og tilladelse vil det pågældende affaldprodukt kunne anvendes til jordbrugsformål inden for amtet lige så frit, som hvis det var omfattet af bilag 1.

Slam og processpildevand, der fremkommer uden for et kloakopland, er ligeledes omfattet af punkt A. Der gøres opmærksom på, at virksomheder, der er beliggende i et kloakopland, er forpligtet til at aflede spildevandet til det kommunale kloaknet, jf. bekendtgørelse nr. 248 af 15. maj 1986, § 14.

Animalske affaldsprodukter, pkt. B Under pkt. B placeres slam fra en række specifikt nævnte brancher med animalsk produktion. Slam fra de nævnte virksomheder kan således uproblematisk anvendes til jordbrugsformål, idet det forudsættes, at affaldsprodukterne opstår under normale produktionsforhold.

Visse typer fast affald fra slagterier kan som hidtil udbringes på landbrugsjord som hudsyrgødning. Dette gælder organisk affald fra slagterier, bestående af mave- og tarmindhold fra tarmrensning, samt gødning, strøelse mv. fra vogne og staldområder. Materialet kan være opsamlet tørt, eller taget fra på spildevandssigter.

Kildesorteres husholdningsaffald, pkt. C Kildesorteret affald fra husholdninger, institutioner og private virksomheder, bestående af madrester, kaffefiltre, bleer og lignende, er optaget under pkt. C. Herved forstås den organiske fraktion af affaldet.

Afhængigt af behandlingsmetoden kan den organiske fraktion helt eller delvis omfatte følgende materialer: Blomsteraffald, ren pottemuld, madrester (uden emballage), sovs, ben, skræller og rester af frugt, grøntsager, nødder og lignende, kaffegrums og -filtre, theblade og -poser , æggeskaller, vådt papir og pap uden tryksværte, servietter, køkkenruller og lignende, vatbind og papirbleer.

Ved kildesorteringen frasorteres organiske materialer i en fraktion for sig. Denne fraktion indsamles herefter separat fra det øvrige affald. Af hensyn til tungmetalindholdet bør støvsugerposer, samt aske fra brændeovne og lignende, ikke komme i den organiske fraktion.

Det kildesorterede affald kan ikke anvendes direkte, men efter behandling, f.eks. i biogasanlæg og komposteringsanlæg, hvilket fremgår af de hygiejniske bestemmelser i bilag 3.

Ved kildesorteret affald fra private virksomheder forstås alene den organiske fraktion fra køkkener, kantiner og lignende på private virksomheder, sorteret og behandlet efter ovennævnte retningslinjer. Opmærksomheden henledes på bekendtgørelse nr. 883 af 11. decemnber 1986. Ifgølge denne bekendtgørelse skal alt madaffald fra storkøkkener med over 100 kg affald om ugen samles ind og oparbejdes til dyrefoder.

Spildevandsslam, pkt. D Ved slam forstås de restprodukter, som fremkommer ved spildevandsrensning, bortset fra sand, fedt og ristestof.

Under pkt. D er optaget slam, som tidligere blev reguleret af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 574 af 14. november 1984 om »Anvendelse af slam i landbruget«. Dog er slam fra private rensningsanlæg taget ud, medmindre rensningsanlægget alene behandler husspildevand.

En del af de slamtyper, som er taget ud fra pkt. D, er i stedet anført under pkt. A eller pkt. B. Tilbage er slam fra rensningsanlæg på visse virksomheder, f.eks. virksomheder med kemisk fabrikation. Slam fra disse rensningsanlæg er ikke optaget på bilag 1 og kan således ikke anvendes til jordbrugsformål uden amtsrådets tilladelse i henhold til § 19.

14. Bekendtgørelsens bilag 2

Græneværdier og analyseparametre

Tungmetalgrænseværdier Der er 2 sæt grænseværdier for cadmium, kviksølv, bly og nikkel: Tabel 1 og tabel 2. Grænseværdierne angives med 2 forskellige måleenheder i de 12 tabeller. Der kræves kun, at grænseværdierne i den ene af de 2 tabeller overholdes. Affaldsbehandler kan vælge enten at overholde tabel 1 eller tabel 2.

Begrundelsen for at indføre 2 forskellige sæt grænseværdier med hver sin måleenhed er, at der på grundlag af de hidtidige erfaringer med regulering af den jordbrugsmæssige anvendelse af affaldsprodukter har vist sig en tendens til, at organisk affald fordeler sig i 2 grupper. Gruppe 1 reguleres mest hensigtsmæssigt efter tabel 1, og gruppe 2 efter tabel 2.

De 2 grupper af organiske affaldsprodukter kan beskrives således:

Lav gødningsværdi, tabel1 Gruppe 1: Organiske affaldsprodukter med relativ lav gødningsværdi. Det er nødvendigt at dosere i relativt store mængde, hvis der skal oopnås en jordbundsmæssig virkning. (Dog må der ikke doseres mere end 100 tons tørstof pr. ha for en 10-årig periode, jf. dog § 14, stk. 4.)

Affaldsprodukter af denne type vil ofte blive udlagt oven på jorden, således at der ikke sker opblanding i dyrkningslaget. Ved fastsættelse af grænseværdier er disse affaldsprodukter sidestillet med jord.

Til gruppe 1 hører visse plantematerialer og kompostprodukter.

Høj gødningsværdi, tabel 2 Gruppe 2: Organiske affaldsprodukter med relativ høj gødningsværdi, specielt et højt indhold af fosfor. Disse affaldsprodukter kan - og skal - doseres i relativt små mængder, tilpasset efter afgrødens kortsigtede behov for plantenæringsstoffer.

Ved fastsættelsen af grænseværdier for disse affaldsprodukter er der således taget højde for den lavere tilførsel af affaldsstoffer. Fosforholdige affaldsprodukter tilstræbes med tiden at sidestilles med anden fosforgødning med hensyn til indholdet af cadmium.

Til gruppe 2 hører spildevandsslam.

Berigede affaldsprodukter Eventuelle, berigede affaldsprodukter, fremkommet ved, at et affaldsprodukt med lav gødningsværdi tilsættes fosforholdig gødning, kan henhøre under gruppe 2.

Hvis videre behandling består i blanding med fosfor, udvundet af råfosfat, gælder skærpede krav til cadmiumindholdet, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 223 af 5. april 1989 om »Indhold af cadmium i fosforholdig gødning«.

I praksis vil et affaldsprodukt, henhørende under den ovenfor nævnte gruppe 1 have rimelige chancer for at overholde værdierne i tabel 1, mens produktet vanskeligt kan overholde tabel 2. Det omvendte vil gøre sig gældende for affaldsprodukter, henhørende under gruppe 2.

Denne tendens må forventes at blive forstærket efter 1. juli 1995, hvor de mere restriktive grænseværdier træder i kraft. I perioden indtil 1. juli 1995 vil mange affaldsprodukter forventes at kunne overholde både tabel 1 og tabel 2.

Vurdering af analyseresultater Ved vurderingen af, om et affaldsprodukt overholder grænseværdierne, kan det accepteres, at enkelte analyseresultater viser mindre overskridelser.

Ud af mindst 5 prøver skal analyseresultaterne fra mindst 75% ligge under grænseværdierne. Dog må en enkelt prøve ikke overskride en grænseværdi med mere end 50%.

Lovlig overskridelse Hvis analysen overskrider en grænseværdi med under 50%, kan afhændelse af produktet lovligt fortsætte de følgende 6 måneder, medmindre amtsrådet bestemmer andet. Når de 6 måneder er gået, skal der atter udtages en repræsentativ prøve, og hvis der igen måles en overskridelse, som er mindre end 50% for samme tungmetal, kan affaldsbehandler ikke uden videre fortsætte med at afhænde produktet, idet 2 prøver ud af 5 udgår mere end 25%. Affaldsbehandler kan således ikke dokumentere, at mindst 75% af analyseresultaterne overholder grænseværdien.

Amtsrådet bør vurdere, om affaldsproduktet fortsat kan udbringes, eventuelt efter en tættere prøvetagning (§ 7, stk. 1, pkt. 3) og efter krav om, at prøvetagning foretages på et laboratorium (§ 7, stk. 12, pkt. 4).

Ulovlig overskridelse Hvis der måles en overskridelse på mere end 50%, kan det pågældende affaldsparti ikke lovligt afhændes til jordbrugsformål.

Tungmetalskrav for privat havebrug For affaldsprodukter, som afhændes til privat havebrug, er grænseværdien for bly skærpet i forhold til blyværdien ved afhændelse til jordbrug, og der er desuden indført en grænseværdi for arsen.

Udeladelse af analyseparametre Udeladelse af analyseparametre, jf. bilag 2, H, kan kun ske efter amtsrådets beslutning, jf. § 7, stk. 2. Den i bilag 2, H, nævnte grænse mellem små og store rensningsanlæg er en følge af EF's slamdirektiv.

I sin yderste konsekvens kan amtsrådet beslutte, at der overhovedet ikke skal analyseres for tungmetaller i et affaldsprodukt, dog ikke i slam fra rensningsanlæg større end 5.000-personækvivalenter.

Analyser af slam fra septiktanke, indsamlet ved tømningsordninger, kan foretages ved stikprøver, såfremt variationen i analyserne ikke er for stor.

Analysemetode Analyse af tungmetaller foretages ved atomabsorptionsspektrometri efter forudgående oplukning med halvkoncentreret salpetersyre i henhold til metode, angivet i Dansk Standard, DS 259.

I bekendtgørelsens bilag 2, jf. pkt. I, er der en trykfejl. Påvisningsgrænsen for metal må ikke være højre end 10% af den relevante grænseværdi.

15. Bekendtgørelsens bilag 3

Hygiejniske krav til affaldsprodukter

Smittespredning En række af de affaldsprodukter, som reguleres af bekendtgørelsen, indeholder sygdomsfremkaldende smittekim. Ved korrekt behandling og håndtering er risikoen for smittespredning som følge af anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål dog yderst ringe.

Lugtgener De hygiejniske forhold omfatter desuden risiko for lugtgener og æstetiske gener. Selv efter total hygiejnisering kan der opstå lugtgener og æstetiske gener som følge af uhensigtsmæssig opbevaring eller anvendelse.

Hygiejnisk risiko Graden af hygiejnisk risiko afhænger i hovedtræk af 3 faktorer:

1. Affaldets art.

2. Behandling/hygiejnisering hos affaldsbehandler.

3. Opbevaring og anvendelse hos bruger.

Til en given affaldstype og en given hygiejniseringsgrad vil der svarer en række større eller mindre (eventuelt ingen) restriktioner i tilknytning til opbevaring og anvendelse. Denne sammenhæng er opstillet i et skema i bilag 3. Disse restriktikoner skal overholdes, idet den hygiejniske risiko ved opbevaring og anvendelse ellers vil være for stor.

Skemaets opbygning Affaldstyperne er anført i skemaets lodrette akse med samme inddeling, A, B, C og D, som i bekendtgørelsens bilag 1. Som udgangspunkt øges den hygiejniske risiko i rækkefølgen A til D.

Hygiejniseringsgrad Hygiejniseringsgraden er anført i skemaets vandrette akse. Første felt »ikke-behandlet« svarer til, at produktet anvendes »råt« uden nogen form for hygiejnisering. I de følgende 3 felter stiger hygiejniseringsgraden trin for trin.

Anvendelseskrav Et »+» i et felt betyder, at det pågældende affaldsprodukt med den pågældende hygiejnisering kan anvendes til jordbrugsformål uden hygiejnisk begrundede restriktioner. I de felter, hvor der ikke er »+», er de hygiejniske restriktioner anført.

Blanding af affaldsprodukter Ved blanding af flere typer skal de mest restriktive krav overholdes. Det er dog muligt at lade de enkelte affaldsstoffer, f.eks. slam, gennemgå en kontrolleret hygiejnisering inden blanding, f.eks. med husdyrgødning, således at det ikke bliver hele mængden, der skal hygiejniseres ved den højere temperatur.

Til skemaet hører 2 fodnoter, som mere nøjagtigt definerer anvendelsesrestriktionerne, samt 5 definitioner, herunder definitionerne på de forskellige hygiejniseringsformer.

Hygiejniseringskravene og de dertil knyttede anvendelsesrestriktioner er dels overført fra den tidligere slambekendtgørelse og dels formuleret på grundlag af Veterinærdirektoratets tilkendegivelser i forbindelse med spørgsmål om affaldsbehandling i komposteringsanlæg og biogasanlæg.

Det Veterinære Følgeprogram De hygiejniske forhold undersøges nærmere i Det Veterinære Følgeprogram, som er igangsat af Koordineringsudvalget for Biogasfællesanlæg. Kommende resultater herfra kan eventuelt føre til revision af bilag 3, idet omskrivning til mere operative forskrifter er ønskelig.

Stabilisering Stabilisering er i bilag 3 anført som den laveste hygiejniseringsgrad. Det kan ikke altid afgøres, om et affaldsprodukt er stabiliseret, da der er tale om en gradvis overgang fra råt til stabiliseret, organisk materiale.

Stabilisering har til formål at reducere lugt og patogenkoncentration, samt mængden af organisk materiale, som kræver yderligere nedbrydning. Biologisk stabiliseret, organisk materiale er reduceret i vægt i forhold til det ustabiliserede materiale på grund af bortgang af CO2 og (ved anaerob stabilisering) methan.

Kontrolleret kompostering I forbindelse med afgørelse af konkrete sager om kompostering af kildesorteret husholdningsaffald har Veterinærdirektoratet anerkendt kontrolleret kompostering som en høj grad af hygiejnisering. Kontrollen består af daglige temperaturmålinger, som viser en temperatur på mindst 55 grader C i mindst 2 uger, gældende for hele bunken.

Kontrolleret hygiejnisering Med kontrolleret hygiejnisering ved mindst 70 grader C i mindst 1 time opnås en smitstofreduktion, der tillader spredning af affaldet på landbrugsjord, uden at der under normale forhold er nogen smittefare. Denne tilstand vil normalt ikke opnås ved almindelig kompostering, især ikke i de ydre lag af en kompostmile, idet den producerede varme hele tiden bortledes.

Hygiejniseret og ikke-hygiejniseret materiale skal holdes adskilt, således at afsmitning ikke kan finde sted.

Efter kontrolleret hygiejnisering kan alle de affaldsprodukter, der er optaget på bilag 1, anvendes uden hygiejnisk begrundede restriktioner.

Udspredning af slam mv. af rent vegetabilsk oprindelse anses for at være uden fare for mennesker og husdyr.

Plantesygdomme I bilag 3 ses der bort fra, at der i nogle tilfælde kan være risiko for overførsel af plantesygdomme. For eksempel bør der ikke udsprøjtes spildevand fra kartoffelmelsindustri på kartoffelmarker.

Mejerislam Mejerislam og mejerispildevand henhører under pkt. A. Anvendelse på foderafgrøder i vækst kan dog ikke anbefales.

Slam mv. fra animalsk produktion Anvendelse af slam fra slagterier mv. indebærer en potentiel smitterisiko, hvis slammet kommer i direkte kontakt med afgrøden. En sådan kontakt forhindres, hvis slammet nedbringes i jord umiddelbart efter tilførsel.

Ved nedbringning forstås enhver form for jordbehandling, som medfører opblanding af det tilførte slam med dyrkningsjorden.

Ålespildevand Spildevand fra recirkulerende anlæg til opdræt af fisk hører også under punkt B. Dette spildevand kan umiddelbart anvendes til jordbrugsformål, dog ikke til fortærbare afgrøder.

Kildesorteret affald Kildesorteret affald fra husholdninger, institutioner mv. anvendes ofte efter kompostering eller afgasning. Disse behandlingsformer giver imidlertid ikke tilstrækkelig garanti for, at det færdigbehandlede produkt kan anvendes på fortærbare afgrøder unden hygiejnisk risiko. Uden særlige styrings- og kontrolsystemer kan kompostering og afgasning kun anses for stabilisering, og anvendelsen af det behandlede produkt må kun ske til de afgrøder, der er nævnt under fodnote (xx).

Ved kompostering under kontrollerede forhold med daglige temperaturmålinger i milen eller anlægget kan der sikres et hygiejnisk niveau, som muliggør anvendelse uden voldsomme restriktioner.

Kontrolleret kompostering Efter kontrolleret kompostering ved 55 grader C i 2 uger kan kompost, fremstillet af kildesorteret husholdningsaffald, således afhændes til havebrug. Endvidere kan komposten anvendes til alle landbrugsafgrøder, også foderafgrøder, idet der dog til foderafgrøder skal ske udspredning og nedbringning før såning. Begrænsningen er anført i fodnote (x).

Biogasanlæg Ved afgasning i biogasanlæg er det nødvendigt, at det kildesorterede affald underkastes kontrolleret kompostering i tilknytning til afgasningen, hvis det færdige produkt ønskes anvendt uden hygiejniske restriktioner.

Spildevandsslam For spildevandsslam er de hygiejniske forskrifter de samme, som var gældende efter den tidligere slambekendtgørelse.

Råslam Ikke-behandlet spildevandsslam betegnes råslam. Råslam kommer normalt fra mindre, mekaniske rensningsanlæg, herunder septiktanke og emcherbrønde. Råslam må kun tilføres landbrugsjord ved direkte nedfældning 10 cm under jordens overflade.

Fodnote (xx) gælder for alt spildevandsslam og alle spildevandsslamholdige produkter, bortset far det, der har været underkastet kontrolleret hygiejnisering. Således gælder fodnote (xx) også for anvendelse af råslam. Der har indsneget sig en fejl i første kolonne, idet der mangler en henvisning til fodnote (xx). Den begrænsning i afgrødevalg, som er indeholdt i fodnoten, er direkte overført fra den tidligere slambekendtgørelse.

Mere vidtgående restriktioner Det bemærkes, at kompost, fremstillet af en blanding af spildevandsslam og andet materiale, er under lagt begrænsningen i fodnote (xx), også efter en temperatur på 55 grader C i 2 uger. På dette punkt er der således tale om mere vidtgående begræsning for spildevandsslam, end tilfældet er for kildesorteret husholdningaffald. Kompost, fremstillet af materiale, hvori der indgår spildevandsslam, må f.eks. ikke afhændes til anvendelse i privat havebrug.

Kun efter kontrolleret hygiejnisering ved 70 grader C i mindst 1 time kan spildevandsslam og produkter, der indeholder spildevandsslam, anvendes uden restriktioner.

Iblanding af spildevandsslam Opmærksomheden henledes på, at opbevaring af spildevandsslam i blanding med hysdyrgødning kan betyde, at forudgående stabilisering af slammet må anses for uvirksom. Blanding af husdyrgødning og spildevandsslam hos bruger bør undgås.

16. Bekendtgørelsens bilag 4

Jordkvalitetskriterier og prøvetagnings- og analysemetode

Ifølge EF-rådets direktiv af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg skal medlemslandene fastsætte grænseværdier for indholdet af 7 forskellige tungmetaller i jorden.

Grænseværdierne, benævnt jordkvalitetskriterier, er anført i bekendtgørelsens bilag 4.

Jordkvalitetskriterierne er fastsat som den øvre ende af niveauet for baggrundsværdier i dansk landbrugsjord. Værdierne er ca. halvt så store som de værdier, der kan fastsættes i henhold til EF-direktivet.

Analyse af tungmetaller foretages ved atomabsorptionsspektrometri efter forudgående oplukning med halvkoncentreret salpetersyre i henhold til metode, angivet i Dansk Standard, DS 259.

Bilag til vejledningen

Affaldsbehandler:

Der stilles krav til affaldsbehandler med hensyn til produktkvalitet, produktkontrol og i forholdet til myndighederne. I korte træk gælder følgende regler for affaldsbehandler:

1. Udarbejde deklaration (grænseværdier skal overholdes), der skal følge produktet. Kopi til amtsråd/kommunalbestyrelse/bruger.

2. Analyser (produktkontrol) skal udføres efter en fastlagt frekvens - som hovedregel hvert halve år. Analyseresultater sendes til amtsrådet.

3. Hvert år skal amtsrådet underrettes om produkternes specifikke anvendelsesformål det forudgående år.

4. Ved leverance over 10 tons (bagatelgrænse) skal modtagerkommunen underrettes om modtager. Deklaration vedlægges.

5. Leverancer til privat havebrug, eller gødskning til fortærbare afgrøder, stille hygiejniske krav til en lang række produkter.

6. Afhændelse af affaldsprodukter, der ikke findes på bilag 1 (positivlisten), kræver amtsrådets særlige tilladelse.

7. Amtsrådet kan skærpe kravene over for såvel affaldbehandler som bruger.

Bruger:

Princippet om fri anvendelse af produkter på bilag 1 gælder under forudsætning af, at en række krav overholdes. Bruger skal overholde følgende:

1. Angivne grænseværdier og eventuelt særligt vilkår, stillet af amtsrådet (jf. deklarationen), samt eventuelt vilkår i amtsrådets tilladelse til brug af affaldsprodukter i skove.

2. Krav til opbevaringssted, hygiejniseringsgrad og opbevaringskapacitet.

3. Produkterne skal anvendes til gødskningsformål og indgå i gødningsplanen.

4. Doseringskrav (maksimale mængder pr. arealenhed).

5. Udbringning skal ske i relation til afgrødernes vækstsæson.

6. Afstandskrav i forhold til udbringning nær ved vandløb, boringer osv.

7. Jordkvalitetskriterierne, angående tungmetalkoncentrationerne i jorden skal overholdes.

Myndigheder:

Den administrative opgavefordeling er i korte træk følgende:

Amtsrådet: Påser, at reglerne om kontrol- og produktkrav samt afhændelse overholdes. Meddeler eventuel tilladelse til og angiver vilkår for anvendelse af affaldsprodukter, som ikke er anført på bilag 1, samt ved anvendelse i skove. Kommunal- Påser, at reglerne om affaldsprodukters opbevaring og bestyrelsen: anvendelse overholdes. Miljø- Eneste klageinstans vedrørende afgørelser, truffet af styrelsen: amtsråd eller kommunalbestyrelse. Miljøstyrelsen kan ændre bilag 1 og kan endvidere i særlige tilfælde tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges.

Stikordsregister

(A)ffald

Affaldsbehandler

Affaldsproducent

Affaldsprodukter

Affaldstyper

Afslag

Afsvovlingsprodukter

Aktindsigt mv.

Amtskommunen

Amtsrådet

Amtsrådets tilsyn

Analyse

Analysemetode

Analyseparametre

Analyseprogram

Analyseresultater

Animalske affaldsprodukter

Ansvar

Ansøgning

Anvendelseskrav

Arsen

B erigede affaldsprodukter

Biogasanlæg

Biogasfællesanlæg

Blandede produkter

Blanding af affaldsprodukter

Bly

Brugerservice

C admium

Chlorid

Citratopløseligt fosfor

D eklaration

Deklarationskrav

Det Veterinære Følgeprogram

Dispensation

Doseringskrav

E F's slamdirektiv

EF-kommissionen

Embedslægen

F lyveaske

Forarbejdning

Forbud

Forvarsling

Forfor

Friluftsinteresser

G odkendelsesbekendtgørelsen

Grænseværdier

Gødningsloven

Gødningsplanlægning

Gødningsprodukt

Gødningstilsyn

Gødningsværdi

Gødskningsbehov

Gødskningsformål

H almaske

Havbundsmateriale

Have- og parkaffald

Husdyrgødning

Husdyrgødningsbekendtgørelsen

Husholdningsaffald

Hygiejnisering

Hygiejniseringsgrad

Hygiejnisk risiko

Hygiejniske krav

Hygiejniske mål

I ndberetning

Indholdsstoffer

Industribekendtgørelsen

J ordbrugsmæssig anvendelse

Jordforbedringsmiddel

Jordkvalitetskriterier

Jordprøver

Jordprøvetagning

K alium

Kalktilstand

Kemikalieforurenet jord

Klage

Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsens tilsyn

Kompetence

Kompost

Kviksølv

Kvælstof

L ovlig overskridelse

Lovlige forhold

Lugtgener

M arkstakke

Meddelelsespligten

Mejerislam

Mellemforhandler

Miljøbeskyttelsesloven

Miljøfremmende stoffer

Miljøskadelige stoffer

Miljøstyrelsen

Myndigheder

N aturværdier

Nikkel

NPO-handlingsplanen

Nye affaldsprodukter

O kkerslam

Olieforurenet jord

Omregning til dyreenheder

Opbevaring

Opbevaring af husdyrgødning

Opbevaringskapacitet

Opgavefordeling

Ophævelse af gældende regler

Overgangsbestemmelser

Overskridelse

Overvågningsprogram

§ 19-tilladelser

Perkolat

Plantesygdomme

Privat havebrug

»Problematiske« affaldstyper

Produktkrav

Prøve

Prøvetagning

Prøvetagningshyppighed

Påbud

Påvisningsgrænse

R epræsentativ prøve

Restriktioner

Råslam

S eptiktanke

Skove

Skærpede vilkår

Slagger

Slam

Smittespredning

Spildevandsslam

Stabilisering

Straf

T ilbagekaldelse

Tilladelse

Totalfosfor

Totalkvælstof

Tungmetalgrænseværdier

Tungemtalværdier

Tørstof

Tørstoftilførsel

U lovlige forhold

Undtagelse for opbevaring

V andindvinding

Vandløbsloven

Vandmiljøhandlingsplanen

Vegetabliske affaldsprodukter

Veterinærdirektoratet

Veterinære analyser

Veterinære bestemmelser

Viderebehandling

Virkemidler

Væskeafgivende affaldsprodukt

Væsketilførsel

Æ ndrede grænseværdier

Ændring

Å lespildevand

Registreringsblad

Udgiver: Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K.

Serietitel, nr.: Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 5 1990

Udgivelsesår: 1990

Titel: Affaldstoffer til jordbrugsformål

Undertitel:

Forfatter(e):

Udførende institution(er):

Resumee:

Med henblik på en ensartet sagsbehandling i kommunerne og amterne i forbindelse med administrationen af bekendtgørelse nr. 736 af 26. oktober 1989 om anvendelse af slam, spildevand og kompost m.v. til jordbrugsformål har Miljøstyrelsen udarbejdet denne vejledning i forståelse og fortolknig af bekendtgørelsen.

Emneord:

lovgivning; jordbrug; slam; spildevand; kompost; kvalitetskrav; hygiejne; tungmetaller; grænseværdier; husholdningsaffald; kommuner; amtskommuner, tilsyn

ISBN: 87-503-8592-5

ISSN: 0109-6375

Pris (inkl. 22% moms):

Format: AS5

Sideantal: 40

Md./år for redationens afslutning: juni 1990

Oplag: 1.700, genoptryk: 750

Andre oplysninger:

Tryk: Notex-Grafisk Service Center as

Trykt på miljøpapir

Versioner

1. 1990-06-01 · til 2012-04-10