Gelex

Skrivelse om krav efter arbejdsskadeforsikringslovens § 25, § 27, § 28 og § 29. (Til de godkendte forsikringsselskaber m. fl.)

OphævetVersion 1990-09-03fra 1990-09-03 til 2026-08-06
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1990/19630@1990-09-03/da

Indhold
  1. Indledning

Efter arbejdsskadeforsikringslovens § 18 og Sikringsstyrelsen bekendtgørelse nr. 273 af 30. maj 1984 om regler for anmeldelse af arbejdsskader tager de godkendte forsikringsselskaber m.fl. stilling til en række spørgsmål om erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven, når der i den konkrete skadesag alene skønnes at være grundlag for erstatning efter arbejdsskadeforsikringslovens § 25.

I disse sager er der ikke hidtil samtidigt med forsikringsselskabets betaling af den pågældende udgift efter § 25 taget særskilt stilling til spørgsmålet om erstatning efter arbejdsskadeforsikringslovens § 27 og 28 (erstatning for varigt men og tab af erhvervsevne).

Højesteret har den 23. marts 1990 afsagt en dom, hvorefter der efter ulykkesforsikringsloven skal betales for udgifter til tandbehandling 17 år efter ulykkestilfældet.

Højesteret har i sin afgørelse, der ændrer Østre Landsrets afgørelse, anført:

»Højesteret finder, at der ikke i ulykkesforsikringslovens § 21 eller i andre bestemmelser i loven er fornøden hjemmel for at afskære det fremsatte erstatningskrav.«

Det er Arbejdsskadestyrelsens opfattelse, at dommen ville have fået samme udfald, hvis det var arbejdsskadeforsikringslovens bestemmelser, der var anvendt.

Arbejdsskadestyrelsen finder herefter, at i de tilfælde, hvor det må forventes, at der senere kan rejses krav efter arbejdsskadeforsikringslovens § 25, bør forsikringsselskaberne forelægge sagen for Arbejdsskadestyrelsen til afgørelse af spørgsmålet om erstatning efter §§ 27 og 28.

Dette vil navnlig være tilfældet i sager om udgifter til tandbehandling, hvor den behandlende tandlæge ikke kan udelukke, at senere tandbehandling kan blive nødvendig.

Når Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om erstatningsspørgsmålet efter §§ 27 og 28 finder bestemmelserne i lovens § 29 om 5 års frist for genoptagelse anvendelse.

Med venlig hilsen

Ole Pontoppidan

Versioner

  1. 1990-09-03 · til 2026-08-06