Vejledning om afgrænsning og koordinering af sikkerhedsarbejde ved bygge- og anlægsarbejde (* 1) (* 2) (* 3) (* 4)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1990/3003@1990-01-01/da
Indhold
Afgrænsning og koordinering af sikkerhedsarbejde ved bygge- og anlægsarbejde
Indholdsfortegnelse
Indledning
1. Hvor gælder reglerne?
2. Hvad er fællesområder?
3. Hvad er afgrænsning, hvad er
koordinering?
4. Hvem skal sørge for afgrænsning?
4.1 Bygherren
4.2 Koordinator
4.3 Den enkelte arbejdsgiver
4.4 Den projekterende
5. Hvem skal sørge for koordinering?
6. Hvem skal sørge for tilvejebringelsen og
vedligeholdelsen af fælles sikkerhedsforanstaltninger?
7. Afgrænsning inden arbejdet
igangsættes
7.1 Generelt
7.2 Hvad skal med i udbudsmaterialet?
7.3 Efterfølgende aftaler m.v.
8. Koordineringen, mens byggeriet er i
gang
8.1 Sikkerhedsmøder m.v.
8.2 Hvad skal bygherren nærmere sørge for?
9. Afsluttende bemærkninger
Bilag Forslag til
Aftale om afgrænsning/koordinering
Indledning
Arbejdsmiljølovens § 37 og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af 10. august 1978 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde §§ 55-58 angiver reglerne om afgrænsning og koordinering af sikkerhedsarbejdet ved bygge- og anlægsarbejder. Desuden angiver arbejdsmiljølovens § 20 og bekendtgørelsens §§ 51-54 bestemmelser om samarbejde mellem flere arbejdsgivere på samme arbejdssted.
I At-anvisning nr. 6.1.0.1 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, der iøvrigt omhandler hele sikkerhedsarbejdets opbygning og funktion, er der et kort pkt. 11.4 om bygherren og om flere arbejdsgivere på bygge- og anlægspladsen. Bekendtgørelsen er trykt bagest i At-anvisning nr. 6.1.0.1.
I denne anvisning om afgrænsning og koordinering af sikkerhedsarbejdet ved bygge- og anlægsarbejder redegøres der mere indgående end i anvisning nr. 6.1.0.1 for indholdet af reglerne, ligesom der vejledes om hensigtsmæssige fremgangsmåder i forbindelse med afgrænsning og koordinering af sikkerhedsarbejdet ved bygge- og anlægsarbejder.
Der er desuden et afsnit om den, der leverer projektet til et bygge- eller anlægsarbejde. Bestemmelserne om projekterende og rådgivere findes i arbejdsmiljølovens § 33 og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 5. oktober 1978. Afsnittet i denne anvisning drejer sig kun om den projekterendes pligter i forbindelse med spørgsmål om afgrænsning af sikkerhedsarbejde, ikke om pligterne i øvrigt.
Anvisningen er et genoptryk uden realitetsændringer af den vejledning (tillæg til publikation nr. 81), der blev udsendt i 1983 efter samarbejde med bl.a. Byggestyrelsen.
1. Hvor gælder reglerne?
Når der ved et bygge- og anlægsarbejde er beskæftiget mere end 10 personer samtidig på pladsen, beregnet i gennemsnit for en uge, skal virksomhedernes fælles sikkerhedsarbejde på arbejdsstedet afgrænses og koordineres af bygherren eller hans koordinator. Afgrænsnings- og koordineringspligterne gælder kun, når der er to eller flere arbejdsgivere samtidigt på arbejdsstedet.
Det er sikkerhedsopgaverne på fællesområderne, der skal afgrænses og koordineres på en bygge- eller anlægsplads.
På byggepladser, hvor der beskæftiges 10 eller derunder, skal de enkelte arbejdsgivere samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for de enkelte virksomheder og deres ansatte, men der skal ikke foretages en formel afgrænsning og koordinering. Selv om det ikke i disse tilfælde er et direkte krav, er det af betydning, at det fælles sikkerhedsarbejde tilrettelægges i et fast mønster. Det vil være hensigtsmæssigt om det, der anføres nedenfor om udbudsmaterialet, også iagttages i disse tilfælde.
2. Hvad er fællesområder?
Afgørelsen af, hvad der er fællesområder, må træffes ud fra projektmaterialet, byggepladsplanerne og de forventede eller forudsatte arbejdsprocesser.
Det er ikke muligt at give en klar definition på fællesområder, men der er sædvaner at gå ud fra, og bygherren må i øvrigt støtte sig til de projekterende teknikere og disses erfaringer.
Som typiske eksempler på fællesområder kan bl.a. nævnes:
Færdselsveje - herunder også trapper og andre adgangsveje i bygninger.
Etagedæk e.l., hvor flere firmaer arbejder samtidigt.
Arbejdsplatforme e.l. i forskellige niveauer, hvor der arbejdes samtidigt.
Stilladser, vaske- og toiletfaciliteter, der med fordel kan benyttes af flere firmaer.
Områder, hvor der arbejdes med sundhedsfarlige stoffer (fx opløsningsmidler).
3. Hvad er afgrænsning, hvad er koordinering?
Afgrænsning. Inden et bygge- eller anlægsarbejde sættes i gang, skal bygherren eller dennes koordinator træffe aftale med de enkelte entreprenører om, hvem der i fællesområderne har pligt til at tilvejebringe, vedligeholde og nedtage fælles sikkerhedsforanstaltninger, såsom rækværker, belysning, stilladser, ventilationsudstyr m.v. Se nærmere pkt. 7.
Hvis det under arbejdet konstateres, at afgrænsningen er mangelfuld, må der foretages en supplerende afgrænsning.
Koordinering. Medens arbejdet er i gang, skal bygherren eller dennes koordinator koordinere sikkerhedsarbejdet. Besked om eventuelle mangler ved sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne gives til bygherre/koordinator, der giver besked videre til den entreprenør, der ifølge aftalen skal afhjælpe mangelen. Bygherren eller dennes koordinator skal endvidere sørge for, at der afholdes sikkerhedsmøder samt sørge for personlig kontakt på arbejdsstedet. Se nærmere pkt. 8.
4. Hvem skal sørge for afgrænsning?
4.1 Bygherren
Bygherren er ansvarlig for, at sikkerhedsarbejdet afgrænses.
Ved bygherren forstås den, for hvis regning anlægs-, nybygnings-, ombygnings- eller vedligeholdelsesarbejde foretages.
Opføres en bygning med salg for øje, fx af en entreprenør, eller hvis der træffes aftale om, at den fremtidige bruger først køber bygningen af entreprenøren efter færdiggørelsen, er det entreprenøren, som er bygherren.
4.2 Koordinator
Bygherren kan overdrage sine pligter vedr. samarbejdet om sikkerhed og sundhed til en koordinator. Koordinatoren vil typisk være arkitekten, et rådgivende ingeniørfirma eller en totalentreprenør. Overdrages pligterne til en koordinator, er bygherren fritaget for ansvaret, der i så fald bæres af koordinator. Som bilag til vejledningen er anført et forslag til aftale om afgrænsning og koordinering.
4.3 Den enkelte arbejdsgiver (entreprenør)
Bygherren skal kun træffe aftale om afgrænsning af sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområdet med de entreprenører, der indgår aftale med ham. Hvis en entreprenør, der har indgået aftale med en bygherre, lader dele af sit arbejde udføre af andre (underentreprenører), skal denne entreprenør aftale med sine underentreprenører, hvem der har pligt til at tilvejebringe og vedligeholde de sikkerhedsforanstaltninger, som entreprenøren har forpligtet sig til.
4.4 Den projekterende
Den, der leverer et projekt til et bygge- og anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse.
Den projekterendes pligter er nærmere uddybet i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 5. oktober 1978 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v.
Med hensyn til afgrænsning af sikkerhedsarbejdet indebærer disse regler, at den, der leverer arbejdsplan og andet materiale vedrørende selve byggeprocessen, skal angive, hvilke fællesområder, der ifølge projektet vil opstå under byggeriet og i hvilke tidsrum.
Hvis det leverede materiale også omfatter fordeling af opgaver på de enkelte entreprenører, bør det tillige angives, hvilke entreprenører, der har pligt til at sørge for sikkerhedsforanstaltningerne og i hvilke tidsrum.
Den projekterendes pligter fritager ikke bygherren eller hans koordinator for deres ansvar.
5. Hvem skal sørge for koordinering?
I modsætning til afgrænsningspligten i pkt. 4.3 har bygherren (eller hans koordinator) koordineringspligt for såvel de entreprenører, han har indgået aftale med, som for entreprenørernes underentreprenører. Entreprenøren bør løbende give oplysninger om underentreprenørerne til bygherren.
Det er hensigtsmæssigt og naturligt, at koordinationshvervet, når arbejdet igangsættes, overdrages til den, der står for styringen af byggeriet. Dette gælder, uanset om bygherren har overdraget afgrænsningspligterne til en koordinator eller selv vil påtage sig opgaven.
Når der er tale om hovedentreprise eller totalleverance, vil det være naturligt at knytte koordinationen til denne. Dette bør allerede være fastsat i udbudsmaterialet.
Når arbejdet udbydes i fagentreprise, bør bygherren normalt lade en af sine rådgivere stå for koordineringen - arkitekt, ingeniør eller byggeleder.
6. Hvem skal sørge for tilvejebringelsen og vedlige holdelsen af fælles sikkerheds foranstaltninger?
Den enkelte arbejdsgiver på arbejdsstedet skal sørge for og føre tilsyn med, at sikkerhedsforanstaltningerne for de områder, der påhviler ham, tilvejebringes og vedligeholdes. Arbejdsgiveren er forpligtet til at sørge for, at sikkerhedsforanstaltningerne tilvejebringes og vedligeholdes, også når der kun beskæftiges andre arbejdsgiveres ansatte på det fællesområde, hvor han gennem aftale skal sørge for sikkerhedsforanstaltningerne.
7. Afgrænsning inden arbejdet igangsættes
7.1 Generelt
Inden arbejdet sættes i gang eller nye entrepriser kommer til, skal bygherren (ordet bygherre anvendes i det følgende som fællesbetegnelse for bygherre og koordinator) for hvert enkelt fællesområde få gjort det klart, hvilken eller hvilke entreprenører der har pligt til at tilvejebringe, opretholde, renholde, vedligeholde og nedtage de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, og i hvilket tidsrum dette gælder.
7.2 Hvad skal med i udbudsmaterialet?
Normalt bør afgrænsning af sikkerhedsopgaverne på fællesområderne allerede finde sted i udbudsmaterialet, således at sikkerhedsudgifter er omfattet af tilbudssummerne.
Det skal angives, for hvilket tidsrum ansvaret for sikkerhedsforanstaltninger påhviler den enkelte entreprenør, idet der skal foreligge aftale om, hvorledes pligterne fordeles.
Eventuelt kan bygherren i udbudsmaterialet bestemme, at et fællesområde på et vist tidspunkt, fx ved en fagentreprises afslutning, sikkerhedsmæssigt skal overgå til en anden entreprenør.
Bygherren bør ved udbuddet betinge sig, at han skal have besked, så snart en entreprenør på byggepladsen anvender underentreprenører. Bygherrens koordineringspligt for så vidt angår sikkerhedsmøder m.v. omfatter som før nævnt alle byggepladsens arbejdsgivere - herunder underentreprenører.
4
7.3 Efterfølgende aftaler m.v.
Det skal til enhver tid være muligt for Arbejdstilsynets tilsynsførende at få oplysning om, hvem der har pligt til at sørge for sikkerhedsforanstaltningerne. Hvis spørgsmålet om afgrænsning m.v. ikke er afgjort i udbudsmaterialet, vil det være nødvendigt, at bygherren efter at have indgået de fornødne aftaler kan redegøre for, hvem sikkerhedsforanstaltningerne påhviler.
Inden arbejdet sættes i gang samt løbende under byggeriet, bør bygherren sammen med de antagne entreprenører foretage en samlet gennemgang af sikkerhedsarbejdet i fællesområderne for at opnå entreprenørernes tiltrædelse af, at der ikke er tvivl om afgrænsningen mellem de enkelte entreprenørers sikkerhedsområder.
Den enkelte arbejdsgiver skal, når han gør brug af underentreprenører, sørge for at få bragt på det rene, hvem sikkerhedsopgaverne påhviler. Entreprenøren er ansvarlig i forhold til sine underentreprenører på samme måde, som bygherren er ansvarlig i afgrænsningsspørgsmål i forhold til de entreprenører, med hvem han træffer aftale.
8. Koordineringen, mens bygge riet er i gang
Bygherrens koordinering skal ske ved sikkerhedsmøder og ved personlig kontakt.
8.1 Sikkerhedsmøder m.v.
Koordineringen omfatter følgende:
8.1.1 Sikkerhedsmøder
At indkalde til og udarbejde dagsorden til samt at deltage i og tage referat af sikkerhedsmøder. Referatet sendes til mødedeltagerne, alle arbejdslederne, alle de beskæftigede virksomheder, alle sikkerhedsgrupperne samt eventuelle tillidsrepræsentanter. De enkelte entreprenører bør oplyse over for bygherren, hvem der skal have referaterne. Der skal afholdes ordinære sikkerhedsmøder mindst 1 gang om måneden, fx i forbindelse med byggemøder, og der skal indkaldes i god tid i forvejen.
I møderne deltager bygherren, entreprenørerne eller disses repræsentanter og sikkerhedsgrupperne på arbejdsstedet.
Der afholdes ekstraordinære møder, når der indtræffer alvorlige ulykker, alvorlige forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil, samt når der i øvrigt er begrundet behov herfor.
8.1.2 Sikkerhedsrådsmøder
At sørge for indkaldelse og afholdelse af sikkerhedsrådsmøder efter samme retningslinier som ovenfor. Sikkerhedsrådet skal endvidere afholde møde med samtlige sikkerhedsgrupper mindst en gang i kvartalet. Sikkerhedsråd skal oprettes ved bygge- og anlægsarbejder, hvor der i en periode på 4 uger eller derover sammenlagt er beskæftiget flere end 100 ansatte, medmindre Arbejdstilsynet skønner, at sikkerhedsarbejdet kan koordineres ved almindelige sikkerhedsmøder. Sikkerhedsrådet har samme funktioner som sikkerhedsmøderne ovenfor.
Sikkerhedsrådet består af bygherren samt repræsentanter for arbejdsstedets sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsgivere og arbejdsledere. Arbejdsstedets sikkerhedsrepræsentanter vælger imellem sig to medlemmer, og arbejdsgiverne og arbejdslederne vælger imellem sig hver 1 medlem til sikkerhedsrådet, hvori bygherren indtræder som formand.
8.2 Hvad skal bygherren eller koordina toren nærmere sørge for?
Han skal løbende skaffe sig oversigt over antallet af beskæftigede og antallet af arbejdsgivere på byggepladsen og sørge for, at koordineringen træder i kraft, når bemandingen på pladsen kræver det, jf. pkt. 1, afsnit 1. Det er normalt nødvendigt, at det allerede i udbudsmaterialet er betinget, at entreprenørerne løbende oplyser antallet af beskæftigede.
Opgaven består desuden i at modtage besked om sikkerhedsmangler i fællesområderne og give meddelelsen herom videre til den af entreprenørerne, som har sikkerheden på det pågældende område som et led i sin ydelse. Denne entreprenør skal så udbedre manglen. Henvendelser til bygherren om mangler ved sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne vil naturligt kunne behandles på sikkerhedsmøderne. I tilfælde, hvor der er tale om sikkerhedsforanstaltninger, der ikke kan opsættes, må bygherren dog henvende sig direkte til entreprenøren om at få manglen udbedret. Oplysninger om mangler kan komme fra Arbejdstilsynet eller sikkerhedsrepræsentanterne eller andre.
Hvis en koordinator modtager besked om, at der arbejder flere arbejdsgivere på et område, der ikke ifølge projektet er fællesområde, skal han gøre bygherren opmærksom herpå. Denne skal herefter foretage den nødvendige afgrænsning.
Indtil afgrænsningen er foretaget er bygherren ansvarlig for koordineringen på sådanne fællesområder. Når en entreprenør bruger underentreprenører, er disse som nævnt omfattet af koordineringen, og det beror på entreprenørernes aftaler med underentreprenørerne, hvilke sikkerhedsforanstaltninger en underentreprenør skal tilvejebringe og vedligeholde.
Bygherren skal normalt henvende sig til den entreprenør, inden for hvis entreprise det pågældende sikkerhedsarbejde skal udføres, når der er mangler i sikkerhedsforanstaltningerne, eller når der skal gives pålæg om udbedring. Han kan dog også henvende sig direkte til underentreprenøren, når der er tale om udbedring af sikkerhedsforanstaltninger, der ikke kan opsættes på grund af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.
Det er den enkelte entreprenør, der skal sørge for at kontrollere, at manglerne udbedres. Den der opdager, at tingene ikke er bragt i orden, bør rejse spørgsmålet på sikkerhedsmøderne, hvad enten der er tale om bygherren, en anden entreprenør eller fx medlemmer af sikkerhedsgrupper.
Bygherren må kunne pege på den, som det pågældende sikkerhedsarbejde påhviler, fx hvis der opstår strid på byggepladsen om sikkerhedsarbejdets omfang og udførelse, men det er ikke et led i koordineringen at være opmand.
Den enkelte entreprenør har som arbejdsgiver fortsat ansvaret for, at hans folk arbejder under sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige forhold. Den, der står for koordineringen, har hverken ret eller pligt til at gå ind i selve udførelsen af sikkerhedsarbejdet, fx ved at udstede påbud om, hvordan sikkerhedsarbejdet skal gribes an.
9. Afsluttende bemærkninger
Bestemmelserne om de enkelte virksomheders sikkerhedsarbejde i bekendtgørelsen om sikkerhedsorganisation er stadig det væsentligste grundlag for sikkerheden på arbejdspladsen, men kan ikke fuldt ud dække behovet, når der er tale om fællesområdewr. Det er Arbejdstilsynet erfaring, at der ofte er problemer lpå disse områder. Men koordineringen er i første række et supplement til de enkelte arbejdsgiveres sikkerhedsarbejde og behøver ikke at blivew nogen omfattende eller bekostelig opgave, særlig ikke hvis der er sket en nøje afgrænsning i udbudsmaterialet.
Erik Andersen