NOA-Meddelelse om grænsegængeres mulighed for at få børnepasningsorlov
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1994/3630@1994-07-07/da
Indhold
Grænsegængeres retsstilling i forhold til lov om orlov er ikke anderledes end ikke-grænsegængeres. Der kan således bevilges børnepasningsorlov, såfremt betingelserne for børnepasningsorlov fastsat i loven er tilstede.
Arbejdsministeriet har i skrivelse af 24. juni 1994 meddelt følgende: ».....
Ved børnepasningsorlov er det en betingelse, at orlovspersonen ville være berettiget til dagpenge i tilfælde af sygdom, fødsel og adoption efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel. Regler om sygdom og moderskab i EF-forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (som siden EØS-aftalens ikrafttræden er gældende indenfor hele EØS) fastslår, at en grænsegænger er omfattet af beskæftigelseslandets regler for så vidt angår kontantydelser. Dvs. personer der arbejder i Danmark med bopæl i et andet EØS-land vil være berettiget til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel. Omvendt vil personer med arbejde i et andet EØS-land og med bopæl i Danmark ikke være berettiget til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel.
For så vidt angår grænsegængere mellem Danmark og et ikke-EØS-land gælder det ingen generelle aftaler/konventioner m.h.t. dagpengeberettigelse efter lov om degpenge ved sygdom og fødsel. Danmark kan dog have indgået bilaterale aftaler, der kan have betydning for grænsegængeres ret til dagpenge. Det er imidlertid som udgangspunkt reglerne fastsat i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, der afgør i hvilket omfang grænsegængere mellem Danmark og et ikke-EØS-land er dagpengeberettigede efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel.
Udover kravet om dagpengeberettigelse i tilfælde af sygdom, fødsel og adoption efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel stilles der efter lovens ordlyd ligeledes krav om, at pågældende har et barn i alderen 0-8 år, at pågældende passer barnet i orlovsperioden, at børn i alderen 0-2 år ikke benytter offentligt dagtilbud i orlovsperioden, og at børn i alderen 3-8 år kun benytter offentligt halvdagstilbud i orlovsperioden.
Der er f.s.v.a. reglerne om benyttelse af offentligt dagtilbud ikke krav om, at et barn skal tages ud at et offentlig dagtilbud men et krav om, at barnet ikke må benytte offentligt dagtilbud.
Grænsegængeres retsstilling i forhold til lov om orlov er ikke anderledes end ikke-grænsegængeres, hvorfor der således kan bevilliges børnepasningsorlov, såfremt betingelserne for børnepasningsorlov fastsat i loven er tilstede.
Med hensyn til udbetaling af orlovsydelsen til ikke-forsikrede personer og kontanthjælpsmodtagere er det virksomhedens hjemstedskommune, der udbetaler orlovsydelsen i henhold til § 21, stk. 3 i lov om orlov, jvf. § 7 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 11/10-91 om dagpenge ved sygdom og fødsel analogt.
For medlemmer af en statsanerkendt a-kasse vil det være medlemmets a-kasse, der er den udbetalende myndighed. .....«