Vedr. økonomisk støtte til udvikling af § 105-området (Til samtlige amtskommuner, kommuner, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og § 105-institutioner)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1995/19230@1995-09-15/da
Indhold
Der er på finansloven for 1995 afsat en pulje til udvikling af § 105-forsorgsområdet på 8,6 mill. kr. i 1995 og 10,0 mill. kr. i 1996-1998.
§-105-puljens formål og anvendelse er fastlagt i finansloven.
Amtskommuner, kommuner, Københavns og Frederiksberg kommuner samt § 105-institutioner, herunder de selvejende institutioner under staten, Møltrup Optagelseshjem og Kofoeds Skole, samt private kredse kan søge om støtte fra puljen.
Fordelingen af midlerne vil ske i tæt kontakt med de kommunale parter. Der vil blive taget hensyn til en geografisk fordeling af midlerne, således at alle amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner over bevillingsårene får andel i puljen.
Den første ansøgningsfrist er 1. december 1995.
Ansøgningsfristen i 1996 er 15. april.
Der vedlægges ansøgningsskema og vejledning, der nærmere beskriver puljens formål og de indsatsområder, der vil blive prioriteret.
Med venlig hilsen
Poul Pedersen, kontorchef
/ Kaja Pedersen, fuldmægtig
================================================================ Socialministeriet Udviklingskontoret Holmens Kanal 22 § 105 puljen Puljesektionen 1060 København K +---------------------------------------------------------------+ + Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af § 105-området. + + Ansøgningsfrist 1. december 1995 og 15. april 1996 + +---------------------------------------------------------------+ + 1. Projektets /aktivitetens titel: + + + +---------------------------------------------------------------+ + 2. Ansøgers navn, adresse og tlf.nr.: + + + + Ansøger: ( sæt et kryds) + + Selvejende inst. under staten + + (Amts)kommune + + Selvejende inst. med overenskomst + + privat + + + + Kontaktpersons navn og tlf. nr.: + + + + Hvilken kommune har projektet postadresse i ? + + (skal udfyldes) + + + +---------------------------------------------------------------+ + 3. Konto, hvortil evt. tilskud skal anvises: + + + + Enten, institutionsnummer og aktivitetsnummer: + + Eller, eget gironummer: + + Eller, bankens registreringsnummer og kontonummer + + for projektet: + +---------------------------------------------------------------+ + 4. Beskrivelse af projektet. Beskrivelsen skal omfatte: + + - formål + + - målgrupper og forventet antal deltagere + + - metode + + - de organisatoriske rammer og samarbejdsparter + + - tidsramme + + - kort status for et igangværende projekt + + + + (Punktet skal udfyldes. Hvis projektet får støtte, indføres + + beskrivelsen i Socialministeriets projektdatabase) + +---------------------------------------------------------------+ + 5. Projektets startdato: + + + +---------------------------------------------------------------+ + 6. Hvilket beløb søges der om i 1996 ? + + I alt kr. + + Udgifterne specificeret: + + + + Samlet budget: I alt kr. + +---------------------------------------------------------------+ + 7. Søges der om flerårig bevilling ? + + 1997 1998 + + Udgifterne specificeret: + + + + Det ansøgte beløb i kr. pr. år: + + Begrund ønsket om flerårige bevillinger: + + Vedlæg budget for det samlede projekt, incl. udgifter, + + som ikke søges dækket af puljen. + +---------------------------------------------------------------+ + 8. Er der søgt om tilskud fra andre tilskudsgivere/fonde ? + + Hvis ja, udfyld da nedenstående: + + Tilskudsgiver/fondens navn: År: Ansøgt: Evt. bevilling: + + + +---------------------------------------------------------------+ + 9. Projektets tilknytning til en offentlig myndighed: + + Hvis projektet berører, eller kan komme til at berøre en + + (amts)kommunes virksomhed eller økonomi, skal ansøgningen + + vedlægges udtalelse fra (amts)kommunen. + + Er sådan udtalelse vedlagt ? Ja Nej + +---------------------------------------------------------------+ + 10. Ansøgers underskrift: + + + + Dato + + Navn (maskinskrevet eller blokbogstaver) + + + + Underskrift af bevillingsansvarlig + =================================================================
Til ansøgeren
Vejledning til økonomisk støtte fra puljen til udvikling af § 105-forsorgsområdet.
§ 105-puljens formål:
Puljen på 8,6 mill. kr. for 1995 og 10 mill. kr. for hvert af årene 1996-98 skal, i følge anmærkningerne til finansloven, anvendes med henblik på at sikre større fleksibilitet og differentiering af tilbuddene til grupperne af hjemløse, andre socialt udstødte samt voldsramte. Det kan dreje sig om bygningsmæssige og omsorgsmæssige omlægninger eller om styrkelse af udslusnings- og efterforsorgsaktiviteterne, bl.a. gennem efteruddannelse af personale, som skal sikre tidligere brugere en tilværelse uden for institutionen i eget hjem eller i særlige boformer.
F.eks. kan der fra puljen gives støtte til:
* Konkrete metodeudviklingsprojekter, der kan bidrage til at udvikle og afprøve nye arbejdsformer og arbejdsmetoder over for gruppen af hjemløse og hjemløshedstruede.
* Samarbejdsprojekter mellem amt og kommune, eller mellem en §- 105-institution og en eller flere kommuner, om at understøtte udflytning f. eks. i bofællesskaber eller andre boformer med medhjælp efter bistandslovens § 68 og § 68 b, f.eks. frikøb af medarbejdere fra en § 105-institution, som hjælp til opbygning af netværk, bl.a. ved inddragelse af frivilligt, socialt arbejde.
* Projekter, der eksperimenterer med forskellige boformer med støtte og beskæftigelses/aktiveringstilbud, der er så fleksible, at også de svageste beboere på § 105- institutionerne kan profitere af dem.
* Projekter, der fremmer tilvejebringelse af ambulante forsorgstilbud, herunder opsøgende virksomhed, alternative overnatningsmuligheder samt bo- og væresteds-tilbud.
* Projekter, der har til formål at styrke brugerindflydelsen på § 105-området.
* Projekter vedrørende hjemløse og hjemløshedstruede personer af udenlandsk afstamning.
* Efteruddannelse af personer, der er involveret i arbejdet omkring udslusning, efterforsorg og støtte i forbindelse med udflytning af beboere fra § 105-institutioner til eget hjem eller i særlig boform.
Ansøgerkreds.
Amtskommuner, kommuner, Københavns og Frederiksberg kommuner samt § 105-institutioner, herunder de selvejende institutioner under staten, Møltrup Optagelseshjem og Kofoeds Skole, samt private kredse kan søge støtte fra puljen.
Hvilke udgifter kan dækkes:
Der kan ydes støtte til
- etableringsudgifter, herunder inventar,
- løn,
- andre driftsudgifter, herunder til
- frikøb af medarbejdere f.eks i forbindelse med efteruddannelse,
- evaluering,
- formidling.
Bevillinger kan ikke anvendes til anskaffelse af fast ejendom. Støtte til ombygning og renovering af lokaler kan kun ydes i det omfang, det er en klar forudsætning for projektets virke.
Lønfastsættelse skal for (amts)kommuners vedkommende, ske indenfor rammerne af de kommunale overenskomster med de faglige organisationer, og de øvrige driftsudgifter afholdes i overensstemmelse med de kommunale bestemmelser herom.
Er tilskudsmodtageren en privat selvejende institution skal aflønning m.v. af medarbejdere følge de for institutionen gældende lønregler, dog således at lønniveauet ikke overstiger niveauet for tilsvarende arbejde i de statslige overenskomster med de faglige organisationer.
Er tilskudsmodtageren en privat forening, privat organisation eller privat person skal lønfastsættelse ske inden for rammerne af de statslige overenskomster med de faglige organisationer for tilsvarende arbejde.
Projektet skal foregå her i landet, eller skal tage udgangspunkt i Danmark. Tilskuddet skal anvendes i bevillingsperioden og kun til formål, som er anført i ansøgningen - med de afgrænsninger, der måtte fremgå af bevillingen.
Medfinansiering.
Da formålet med puljen er støtte til omstilling og omstrukturering vil der typisk være tale om 1- eller evt. 2-årige projekter. I de særlige tilfælde, hvor projektet - f.eks. for at sikre den lokale forankring - varer mere end 2 år, kan der blive tale om amtskommunal eller evt. kommunal medfinansiering.
Søges flerårig bevilling skal ansøgningen vedlægges budgettet for det samlede projekt.
Erfaringsopsamling.
Erfaringerne fra projekterne skal kunne bruges i det videre arbejde vedr. udslusning fra § 105-institutionerne. Ansøger skal derfor i forbindelse med ansøgningen tage stilling til en plan for erfaringsopsamling fra projektet. Udgiften til denne interne evaluering afholdes af bevillingen, dvs. at udgiften skal medtages i projektets budget.
Der tages senere stilling til den tværgående, landsdækkende, indsamling og formidling af erfaringer. Planen ventes klar omkring nytår 1995/96.
Regnskab og revision.
Der skal aflægges særskilt regnskab for bevillinger. Ved aflæggelse af regnskabet anvendes samme udgiftsposter, som anvendes i ansøgningen (punkt 6 og evt. 7).
Revisionen af (amts)kommunale projekter skal udføres som led i den (amts)kommunale revision af de sociale udgifter, hvortil der gives statsrevision.
For projekter i privat regi kræves, når der ydes bevilling på over 100.000 kroner, at regnskabet revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Der stilles normalt krav om, at revisor udfører revision i årets løb. Udgifterne hertil afholdes af bevillingen. Ansøgere til projekter i privat regi må derfor medtage udgiften til revision i budgettet.
Kravene til regnskab og revision i øvrigt vil fremgå af Socialministeriets bevillingsbreve.
Ansøgningsprocedure.
Det vedlagte ansøgningsskema skal benyttes. Alle punkter skal udfyldes, også selvom ansøgningen vedlægges bilag.
Ansøgningen underskrives (ansøgningsskemaet, punkt 10) af den bevillingsansvarlige. Ansøgninger fra projekter, der ledes af en bestyrelse, underskrives af formanden eller den tegningsberettigede.
Hvis der søges om støtte til flere projekter/aktiviteter bedes ansøgningsskemaerne indsendt samlet - gerne vedlagt et oversigtsblad.
Ansøgningsfrister:
Ansøgninger skal i udfyldt og underskrevet stand være indsendt til: Socialministeriet, Puljesektionen, Holmens Kanal 22, 1060 København K.
senest 1. december 1995
Den næste ansøgningsfrist er 15. april 1996
Poststemplets dato er afgørende for, om ansøgningen er rettidig.
Kvittering og svarfrist.
Der vil blive udsendt et kvitteringsbrev til ansøgerne; hvis De ikke har modtaget dette pr. 1. januar 1996 bedes De kontakte Socialministeriet. Den endelige afgørelse på Deres ansøgning vil blive meddelt snarest muligt og inden udgangen af februar 1996.
Praktiske oplysninger:
Kravet om opgivelse af kontonummer stilles (punkt 3), for at sikre den hurtigste og letteste udbetaling af de bevilgede midler.
Spørgsmål vedrørende udfyldelse af skemaet kan rettes til Socialministeriet, Puljesektionen, på tlf.: 33 92 92 50.
Puljetelefonen modtager også bestilling af ansøgningsmateriale.
Der er telefontid mandag og onsdag kl. 9-12, samt torsdag kl. 13-15.