Om rejseudgifter m.v. efter § 22, stk. 2 og 3 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Gældende fra 1. januar 1996.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1995/19335@1995-12-21/da
Indhold
Rejseudgifter, som en skadelidt må afholde i forbindelse med lægebehandling, optræning og lægeundersøgelse m.v., refunderes af forsikringsselskabet (Arbejdsskadestyrelsen).
Forsikringsselskaberne er bemyndiget til selv at tage stilling til, om allerede erlagte udgifter i forbindelse med lægeundersøgelse eller lægebehandling m.v. har været nødvendige for at få belyst selve arbejdsskaden.
I tilfælde af uenighed med skadelidte eller hvis forsikringsselskaberne ikke mener at kunne tage stilling, kan Arbejdsskadestyrelsen anmodes om en afgørelse.
Rejseudgifter er først og fremmest udgifter til befordring. Skadelidte kan benytte offentlige befordringsmidler (tog på 2. klasse eller bus) eller egen bil. Hvis skadelidte på grund af skaden ikke kan benytte offentlige befordringsmidler eller egen bil, kan pågældende benytte hyrevogn. Hvis skadelidte bruger egen bil ydes betaling pr. kilometer efter statens regler. Betalingen udgør fra 1. januar 1996 1,25 kr. pr. kilometer.
Hvis skadelidte skal rejse uden for sin bopælskommune, ydes der time- og dagpenge til dækning af andre udgifter ved rejsen. Såfremt det er nødvendigt at overnatte, refunderer selskabet endvidere udgifter hertil. Ved beregning af time- og dagpenge og udgifter til overnatning anvender man reglerne for refusion af rejseudgifter til statens tjenestemænd.
Taksterne er: Timepenge 10,50 kr. Dagpenge 251,70 kr. Overnatning i hovedstadsområdet 565,00 kr. Overnatning i øvrige del af landet 440,00 kr.
Time- og dagpenge ydes også under indlæggelse til observation på sygehus eller lignende institutioner, men ikke under sygeophold i øvrigt.
Herudover har skadelidte ret til at få refunderet dokumenteret tab af arbejdsfortjeneste på grund af fravær fra arbejde i mindst 2 timer, d.v.s. ikke ved arbejdsfravær som følge af lægebehandling eller optræning.
Dokumentation for indtægtstabet fremskaffes normalt ved erklæring fra skadelidtes arbejdsgiver. Der er dog sat den begrænsning for refusion, at timelønnen ikke må overstige den maksimale årsløn efter § 41, stk. 3, divideret med det normale antal arbejdstimer. Fra 1. januar 1996 er beløbet 160,57 kr.
Beregning af godtgørelserne sker efter taksterne på undersøgelsestidspunktet (ikke skadedatoerne).
Venlig hilsen
Margit Jespersen