Gelex

Skrivelse om ændring af cirkulære om de indsattes adgang til udlevering af egne effekter m.v. og anvendelse af penge (* 1)

OphævetVersion 1997-01-23fra 1997-09-25 til 2002-09-27
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1997/11026@1997-01-23/da

Indhold
  1. Indledning

Hermed sendes cirkulære om ændring af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære om de indsattes adgang til udlevering af egne effekter mv. og anvendelse af penge.

Ændringerne vedrører følgende:

1. Ved den nye formulering af § 1, stk. 1, er det klargjort, at der ved indsættelsen skal foretages en nærmere visitation af effekterne, inden disse udleveres, med henblik på at undgå, at ulovlige effekter indsmugles.

2. Ændringerne i § 5, stk. 1, nr. 6, og § 5, stk. 4, indebærer, at indsatte i arresthusene og Københavns Fængsler ikke længere har adgang til at få udleveret eget fjernsyn. Baggrunden herfor er dels risikoen for indsmugling af ulovlige effekter, dels et ønske om at hindre uønsket kommunikation ved hjælp af Tekst-tv. Indsatte, som før cirkulærets ikrafttræden har fået tilladelse til udlevering af eget fjernsyn, bevarer dog retten hertil under den aktuelle indsættelse.

I henhold til De Europæiske Fængselsregler skal de indsatte have lejlighed til regelmæssigt at holde sig orienteret om nyheder ved blandt andet fjernsynsudsendelser. Med henblik på at leve op til denne forpligtelse skal indsatte, som ikke kan få eget fjernsyn udleveret, tilbydes at leje et fjernsyn.

Da Tekst-tv kan benyttes til at give meddelelser til de indsatte, må fjernsyn, som udlejes til de indsatte, ikke indeholde Tekst-tv. Såfremt udlejningsfjernsynene indeholder Tekst-tv skal institutionen foranledige, at der sker en demontering af teletekst dekoderen.

3. Ved ændringen af § 7 er den ordning med hensyn til nedpakning og plombering af effekter i forbindelse med undvigelse mv., som er etableret efter henstilling fra Folketingets Ombudsmand, indarbejdet i cirkulæret.

Nedpakning af effekterne skal i videst muligt omfang foretages af to funktionærer.

Funktionærerne udarbejder en liste over, hvor mange kufferter, kasser eller lignende, de har pakket. Listen underskrives af begge funktionærer.

Ved den indsattes tilbagekomst skal listen gennemgås med den indsatte i forbindelse med udleveringen. Det skal samtidig sikres, at plomberingerne er intakte.

E.B

Annette Esdorf

Versioner

  1. 1997-01-23, til 2002-09-27