Vejledning om de forhandlingsregler, der gælder for tjenestemænd m.fl. ved folkekirkens kirker og kirkegårde.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1997/12057@1997-10-13/da
Indhold
- Indledning
- Underskrift 1
- Kapitel 10 Forhandlings- og organisationsforhold.
- Kapitel 1. Hovedaftalens parter.
- Kapitel 2. Hovedaftalens område.
- Kapitel 3. Aftaler.
- Kapitel 4. Andre forhandlinger.
- Kapitel 5. Fælles regler om forhandlinger.
- Kapitel 6. Bestemmelser om centralorganisationerne.
- Kapitel 7. Samarbejde.
- Kapitel 8. Hovedaftalens ikrafttræden.
- Kapitel 9. Hovedaftalens opsigelse.
(til menighedsrådene m.fl.)
Indhold:
1. Lovgrundlaget
2. Aftaleområdet
3. Centralorganisationerne
5. Forhandlingsretten
6. Forhandlingspligtens omfang
A. Stillingsoprettelse (lønrammestillinger) B. Stillingsændring C. Omdannelse til tjenestemandsstillinger D. Kvoteberegning E. Regulativ F. Andre løn- og ansættelsesvilkår G. Arbejdsforhold H. Disciplinære forhold 1. Tjenestemænd 2. Tjenestemandslignende ansatte I. Afsked 1. Tjenestemænd 2. Tjenestemandslignende ansatte 7. Forhandlingernes gennemførelse A. Stedet for forhandlingerne B. Forhandlingernes form C. Referat D. Tidsfrist E. Forhandlingernes afslutning F. Indankning af forhandlinger
8. Ansættelseslovens § 23, stk. 2
9. Tvivlsspørgsmål
Bilag 1 Extract af lov om tjenestemænd
Bilag 2 Hovedaftale af 18. juni 1969
Bilag 3 Ansættelseslovens § 23
Denne vejledning erstatter den af Kirkeministeriet udsendte vejledning af 30. maj 1980 om de for tjenestemænd m.fl. ved folkekirkens kirker og kirkegårde gældende forhandlingsregler.
Der er ikke sket nogen ændring af forhandlingsreglerne siden 1980, men Kirkeministeriet har fundet det hensigtsmæssigt at foretage en revision af vejledningen, som er et vigtigt instrument for menighedsrådenes virksomhed som arbejdsgiver for de kirke- og kirkegårdsfunktionærer, som er tjenestemænd eller er ansat på tjenestemandslignende vilkår. Vejledningen er nu blevet lettere tilgængelig rent sprogligt.
1. Lovgrundlaget.
De gældende forhandlingsregler findes følgende steder:
I. Tjenestemandslovens kapitel 10. (bilag 1)
II. Hovedaftalen af 27. oktober 1969 (bilag 2)
III. § 23, stk. 1 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (bilag 3)
Tjenestemandslovens kapitel 10 indeholder regler for forhandlingsforholdene på tjenestemandsområdet.
Hovedaftalen af 1969 indeholder de nærmere regler for indgåelse af aftaler og for udøvelse af forhandlingsret.
Disse regler gælder for tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer.
Reglerne i hovedaftalen skal sammenholdes med reglen i § 23, stk., 1, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Ifølge denne regel har tjenestemandsorganisationerne forhandlingsret overfor alle vedkommende kirkelige myndigheder i spørgsmål vedrørende kirkefunktionærer, der er ansat som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår.
Reglen stammer tilbage fra 1969, og den er helt central i forhandlingssystemet på folkekirkens område.
Den kom ind i den kirkelige lovgivning på grund af folkekirkens særlige struktur i forhold til forhandlingsreglerne på det statslige område og skyldes den decentrale struktur på folkekirkens område med menighedsrådet som arbejdsgiver, provstiudvalgene og stiftsøvrighederne.
Med den decentralisering af kompetence til menighedsrådene, der har fundet sted de senere år, kan reglens betydning ikke understreges nok.
2. Aftaleområdet.
Retten til at indgå aftale om løn- og ansættelsesvilkår af generel karakter for folkekirkens tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer tilkommer efter tjenestemandsloven og hovedaftalen finansministeren og centralorganisationerne - eller efter bemyndigelse kirkeministeren og tjenestemandsorganisationerne.
Under regler om løn- og ansættelsesvilkår hører bl.a.:
* Klassificering (lønrammen for en stilling).
* Regler om rådighedstillæg, kvalifikationstillæg, administrationstillæg m.m.
* Regler om forskellige typer af godtgørelse, bl.a. telefongodtgørelse.
* Regler om ferie, fridage og friweekender.
* Regler om arbejdstidens længde.
* Regler om graviditet, barsel og adoption.
* Regler om orlov til forskellige formål.
* Regler om anciennitet.
* Regler om behandlingen af sygesager.
* Pension
Hverken menighedsråd, provstiudvalg eller stiftsøvrigheder har i noget tilfælde aftaleret på disse områder.
3. Centralorganisationerne.
Efter tjenestemandsloven og hovedaftalen udøves forhandlingsretten for tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer af følgende centralorganisationer:
* Statsansattes Kartel (STK) for stillinger som kirketjenere, gravere og visse kirkegårdsledere.
* Statstjenestemændenes Centralorganisation II (CO II) for stillinger som kordegne, visse kirkegårdsledere, kirkegårdsassistenter og organiststillinger, til hvilke der kræves (mindst) PO-prøve (PO-stillinger).
* Akademikernes Centralorganisation (AC) for organiststillinger, til hvilke der kræves højeste organisteksamen (DOKS-stillinger).
Menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrigheder har pligt til at forhandle md disse centralorganisationer i en lang række spørgsmål.
Centralorganisationerne har givet bemyndigelse til de tilsluttede tjenestemandsorganisationer til at forhandle spørgsmål, der vedrører tjenestemandsorganisationerne særskilt.
Sådan bemyndigelse er givet til tjenestemandsorganisationerne for de tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer i alle spørgsmål, som er omfattet af menighedsrådenes forhandlingspligt.
4. Tjenestemandsorganisationerne.
* Kirketjenerstillinger: Danmarks Kirketjenerforening.
* Kordegnestillinger: Danmarks Kordegneforening.
* Graverstillinger: Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte.
* Kirkegårdslederstillinger (grænsedraget til CO II): Foreningen af danske Kirkegårdsledere.
* Kirkegårdslederstillinger (grænsedraget til STK): Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte.
* Kirkegårdsassistentstillinger: Foreningen af danske Kirkegårdsledere.
* PO-organiststillinger: Foreningen af Præliminære Organister.
* DOKS-organiststillinger: Dansk Organist og Kantor Samfund.
5. forhandlingsretten.
Forhandlingsretten indebærer, at organisationerne har ret til at forlange en forhandling om alle spørgsmål overfor menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrigheder, men ikke en ret til at indgå aftaler, jf. foran pkt. 2.
Forhandlingsretten indebærer, at. f.eks. et menighedsråd har pligt til at udveksle synspunkter/standpunkter med organisationen omkring konkrete spørgsmål i et ansættelsesforhold eller om fortolkningen af de regler, som regulerer ansættelsesforholdet. På dette grundlag træffer menighedsråddet dets beslutning.
6. Forhandlingspligtens omfang.
Som tidligere omtalt har menighedsråd, stiftsøvrighed og provstiudvalg pligt til at forhandle med organisationerne i en lang række spørgsmål.
Det vil ikke være muligt udtømmende i denne vejledning at komme ind på alle de situationer, hvor forhandlingspligten kunne tænkes at optræde.
Forhandlingspligtens indhold og omfang beskrives derfor i nogle af de typiske situationer, hvor den optræder.
A. Stillingsoprettelse (lønrammestillinger).
Ønsker et menighedsråd at oprette en stilling ved kirken eller kirkegården, skal dette først godkendes af Kirkeministeriet. Ministeriet forhandler med den tjenestemandsorganisation, som stillingen vil høre under.
Ligeldes kan en tjenestemandsorganisation henvende sig til menighedsrådet med ønske om, at en stilling oprettes. Menighedsrådet er forpligtet til at imødekomme alle sådanne forhandlingsbegæringer. Dette gælder også i den situation, hvor begge kirkegårdslederorganisationer henvender sig med ønske om en stillingsoprettelse.
Forhandlingerne omkring nyoprettelse af stillinger vil især omfatte stillingens arbejdsforpligtelser og uddannelseskrav til ansøgerne. Forhandlinger med hensyn til løn- og andre ansættelsesvilkår omtales under afsnit C.
B. Stillingsændring.
Forslag om indlæggelse eller udskillelse af arbejdsopgaver fra en bestemt stilling kan forhandles mellem menighedsrådet og tjenestemandsorganisationen.
Hvis stillingen er ledig, kan der for visse stillingskategoriers vedkommende tillige forhandles om, hvilke uddannelseskrav, der skal stilles til ansøgerne.
C. Omdannelse til tjenestemandsstillinger.
I sager om omdannelse af en stilling til en tjenestemandsstilling afgiver menighedsrådet indstilling til kirkeministeren om, hvorvidt der bør ske omdannelse. Den pågældende tjenestemandsorganisation har ret til forhandlinger med menighedsrådet om indstillingen og kan herunder fremkomme med sin holdning. Det er menighedsrådet, der på baggrund af forhandlingerne træffer afgørelse om den endelige indstilling til ministeren.
Efter gennemførte stillingsændringer skal der ske tilsvarende rettelser i stillingens regulativ som nærmere beskrevet i kirkeministeriets cirkulære af 15. september 1981 om udfærdigelse af regulativ for de ved kirker og kirkegårde ansatte.
D. Kvoteberegning.
Hvis en stilling som kirketjener, kordegn, graver eller organist ikke skønnes at give fuldtidsbeskæftiglse, fastsætter stiftsøvrigheden (ved eksisterende stillinger) eller Kirkeministeriet (ved nyoprettelse af stillinger) en lønkvota. Ved nyoprettelse af stillinger kan Kirkeministeriet for visse stillingskategoriers vedkommende overlade det til stiftsøvrigheden at fastsætte en kvote.
En tjenestemandsorganisation kan på baggrund af en ændret arbejdsbeskrivelse forlange forhandling med menighedsrådet om, hvorvidt indstilling om ændring af kvota skal afgives. Som ovenfor nævnt under afsnit C er det menighedsrådet, der på baggrund af forhandlingerne træffer den endelige afgørelse om, hvilken indstilling, der skal afgives.
E. Regulativ.
Forinden et stillingsregulativ underskrives, har den ansatte ret til forhandlinger med menighedsrådet vedrørende udkast til regulativ.
På den ansattes begæring skal udkastet ligeledes forhandles med den ansattes faglige organisation. Organisationen har tillige - på baggrund af provstiudvalgets legalitetskontrol af vedtagne regulativer - forhandlingsret over for provstiudvalget.
F. Løn- og andre ansættelsesvilkår.
Som tidligere nævnt træffes afgørelser om løn- og andre ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftaler indgået mellem finans- eller kirkeministeren og central- eller tjenestemandsorganisationerne.
Menighedsrådene har altså ingen aftalekompetence med hensyn til løn- og andre ansættelsesvilkår, men i de tilfælde, hvor menighedsrådet afgiver indstilling om lønvilkårenes fastsættelse, har tjenestemandsorganisationen forhandlingsret med hensyn til indstillingens indhold.
Der er ved aftaler fastsat generelle regler om en række forskellige ansættelsesvilkår, bl.a. ferie, fridage, kontorholdsgodtgørelse, telefongodtgørelse, flyttegodtgørelse og tjenestedragt. Det er menighedsrådet- i visse tilfælde dog stiftsøvrigheden -, der praktiserer og fortolker disse regler. Tjenestemandsorganisationen har dog forhandlingsret over for menighedsrådet, ligesom menighedsrådets fortolkning af reglerne kan forelægges stiftsøvrigheden og Kirkeministeriet.
Der er - bortset fra for kirkegårdsassistenter - ikke indgået nogen generel aftale omkring højeste arbejdstid eller arbejdstidens placering. Kirkeministeriet har generelt udtalt, at arbejdstiden må søges fastholdt således, at den på årsbasis ikke overstiger sædvanlig ugentlig arbejdstid - for tiden 37 timer ugentligt.
Menighedsrådet skal forhandle konkrete spørgsmål om arbejdstidens længde og placering samt spørgsmål om eventuelle medhjælpsordninger med tjenestemandsorganisationen, hvis denne anmoder om det.
G. Arbejdsforhold.
Tjenestemandsorganisationen har forhandlingsret overfor menighedsrådet med hensyn til ethvert fagligt spørgsmål for dens medlemmer. Alle spørgsmål, der har forbindelse med medlemmets udførelse af sit arbejde ved kirke eller kirkegård skal derfor forhandles mellem menighedsråd og organisation, hvis organisationn anmoder om det.
Disse spørgsmål kan i sagens natur være vidt forskellige. Som eksempler kan nævnes spørgsmål om anskaffelse af mekaniske hjælpemidler til kirketjeneren, korspørgsmål og orgelspørgsmål for organisten, kontorforhold for kordegnen samt spørgsmål om arbejdsmiljø.
H. Disciplinære forhold.
Der gælder forskellige regler for, hvem er kan træffe beslutning om disciplinærstraf, alt efter om der er tale om en tjenestemand eller en ansat med tjenestemandslignende vilkår.
1. Tjenestemænd.
For så vidt angår tjenestemandsansatte kirkefunktionærer kan anvendelsen af disciplinære straffe, herunder afsked, kun besluttes af Kirkeministeriet.
Skønner menighedsrådet, at der er begået en tjenesteforseelse, der kunne give anledning til anvendelse af disciplinær straf, foretages indberetning til ministeriet.
Ifølge § 23 stk. 2, i lov on ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., skal rådet - forinden endelig afgørelse om indberetning træffes - først høre den ansatte. Denne regel om forudgående høring af kirke- eller kirkegårdsfunktionæren gælder både for tjenestemænd og for tjenestemandslignende ansatte, og er af central betydning. Overholdes den ikke, vil en beslutning om at indstille til f.eks. afsked være ugyldig.
Menighedsrådet har ikke pligt til selvstændigt at tage initiativ til at bringe sager om disciplinære forhold til forhandling hos organisationen, men anmoder organisationen menighedsrådet om en forhandling om tjenestemandens forhold, forinden indberetning til ministeriet, skal anmodningen imødekommes.
2. Tjenestemandslignende ansatte.
For ansatte med tjenestemandslignende vilkår gælder, at beslutningen om anvendelse af disciplinære straffe, herunder afsked, træffes af menighedsrådet.
Ønsker et menighedsråd på baggrund af disciplinære forseelser f.eks. at afskedige en tjenestemandslignende ansat kirkefunktionær, skal de som ovenfor under afsnit H.1. først høre den ansatte, forinden endelig afgørelse om afsked træffes, jf. § 23 stk. 2, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Samtidig har menighedsrådet pligt til selvstændigt at tage initiativ til at bringe sagen til forhandling hos den ansattes organisation, modsat de fleste andre situationer, hvor forhandling kun sker efter begæring fra organisationen, eller hvor menighedsrådet i øvrigt finder det hensigtsmæssigt.
Også for tjenestemandslignende ansatte gælder det, at manglende overholdelse af § 23, stk. 2 i ansættelsesloven vil medføre ugyldighed.
Cirkulære af 28. december 1979 om opsigelsesvarsler m.m. for kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, finder også anvendelse ved disciplinær afsked. Efter cirkulæret kan den ansattes organisation i op til 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet om godtgørelse for opsigelse, der ikke kan anses for rimeligt begrundet i kirkefunktionærens eller folkekirkens forhold, forhandlet med menighedsrådet.
I. Afsked.
Spørgsmålet om organisationernes forhandlingsret ved afsked er ligesom ved de disciplinære forhold afhængig af, om der er tale om en tjenestemand eller en ansat med tjenestemandslignende vilkår.
1. Tjenestemænd.
Ved afskedigelse af tjenestemænd pga. alder vil der kun sjældent opstå forhandlingsspørgsmål.
Ligeledes vil der heller ikke normalt opstå forhandlingsspørgsmål for menighedsrådet i forbindelse med afsked pga. sygdom, idet menighedsrådet alene har pligt til at indberette sygdom udover 120 dage til ministeriet, som herefter træffer afgørelse (jf. cirkulære af 30. maj 1980 om forhold i forbindelse med sygdomsforfald m.v. for de ved kirker og kirkegårde ansatte tjenestemænd m.fl.).
Afsked af disciplinære grunde er omtalt foran i afsnit H.
2. Tjenestemandslignende ansatte.
Heller ikke for ansatte med tjenestemandslignende vilkår vil afsked pga. alder normalt give anledning til forhandling med organisationen.
Pligten til at indberette sygdom udover 120 dage til ministeriet gælder også for tjenestemandslignende ansatte. Hvis der er tale om afskedigelse af helbredsgrunde har menighedsrådet endvidere pligt til efter selvstændigt initiativ at forhandle med organisationen, forinden afgørelse træffes (se ovennævnte cirkulære af 30. maj 1980 § 10, stk. 2).
Den ansattes organisation kan i øvrigt i op til 1 måned efter opsiglsen kræve spørgsmålet om godtgørelse for opsigelse, der ikke kan anses for rimeligt begrundet i kirkefunktionærens eller folkekirkens forhold, forhandlet med menighedsrådet (jf. cirkulære af 28. december 1979 om opsigelsesvarsler m.m. for kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår). Se også afsnit H.
Afsked af disciplinære grunde er omtalt foran i afsnit H.
7. Forhandlingernes gennemførelse
Menighedsrådet har som omtalt kun i ganske få tilfælde en egentlig pligt til at anmode om forhandling med en tjenestemandsorganisation.
Men også i de tilfælde, hvor denne pligt ikke eksisterer, kan et menighedsråd anmode om forhandlinger med organisationen, hvis menighedsrådet finder det hensigtsmæssigt i den pågældende situation.
Er det derimod organisationen, der anmoder om forhandling, skal menighedsrådet altid efterkomme dette.
Baggrunden for, at man har sådanne forhandlingsregler, er, at en afgørelse bedst træffes på grundlag af begge parters opfattelse af sagen, og at organisationernes synspunkter således bør indgå i en myndigheds beslutningsproces og -grundlag. Partshøring er endvidere i overensstemmelse med god forvvaltningsskik.
For at dette princip ikke skal blive udhulet, kræves det imidlertid, at den myndighed, som i sidste ende skal træffe afgørelsen, ikke allerede inden for forhandlingerne i realiteten har afgjort, hvordan sagen skal ende.
Forhandlingerne må således aldrig blive skinforhandlinger, der blot afholdes for, at de formelle regler skal kunne siges at være overholdt. Organisationen skal gives tilfredsstillende og reel lejlighed til at fremkomme med sine synspunkter, og disse skal indgå i myndighedens overvejelser omkring den endelige afgørlse.
For at sikre dette, er der i den tidligere nævnte hovedaftale af 27. oktober 1969 fastsat følgende regler om forhandlingernes gennemførelse:
A. Stedet for forhandlingerne.
Menighedsråd og organisation er frit stillet med hensyn til at aftale, hvor forhandlingerne skal afholdes. Kan man ikke blive enige, skal forhandlingerne finde sted hos menighedsrådet.
B. Forhandlingernes form.
Der stilles ingen krav til forhandlingernes form. De kan således gennemføres mundtligt eller skriftligt efter aftale mellem parterne. Hvis et menighedsråd modtager en skriftlig anmodning om forhandling fra organisationen, skal menighedsrådet dog besvare henvendelsen skriftligt. Der kan, inden et skriftligt svar afgives, finde mundtlig forhandling sted.
C. Referat.
Ved mundtlige forhandlinger sørger menighedsrådet for, at der tages et referat. Referatet skal underskrives af begge parter, inden forhandlingsmødet afsluttes.
D. Tidsfrist.
Menighedsrådet skal, inden der er gået 3 uger fra modtagelsen af en anmodning om forhandling med en organisation, indlede disse forhandlinger. Hvis menighedsråd og organisation er enige om det, kan forhandlingerne dog udsættes i kortere eller længere tid.
E. forhandlingernes afslutning.
Forhandlingerne anses for afsluttet, og menighedsrådets forhandlingspligt for opfyldt, når:
* menighedsrådet meddeler organisationen, at forhandlingerne anses for afsluttede. Det er dog naturligvis en forudsætning for at kunne afslutte forhandlingerne, at organisationen har haft tilfredsstillende lejlighed til at fremsætte sine synspunkter, eller
* når oprganisationen meddeler, at den anser forhandlingerne for afsluttede, eller
* når der er forløbet 3 måneder fra den sidste forhandling om en sag, og der ikke fra nogen af parterne er taget skridt til at fortsætte forhandlingerne.
F. Indankning af forhandlinger.
Organisationen har efter hovedaftalens § 14 mulighed for at fremsætte begæring til menighedsrådet om, at påbegyndte forhandlinger udsættes, indtil en erklæring fra kirkeministeren er indhentet i sagen. Menighedsrådet kan i en sådan situation ikke erklære forhandlingerne for afsluttet, før ministerens erklæring foreligger.
Sker der en sådan indankning af en forhandling i en sag, hvor menighedsrådet skal træffe den endelige afgørelse, vil ministeriet normalt indkalde til forligsmøde mellem menighedsrådet og organisationen, medmindre menighedsrådet ikke har overholdt de formelle forhandlingsregler.
8. ansættelseslovens § 23, stk. 2.
Et menighedsråd kan ikke afgøre sager, der vedrører en kirkefunktionær, medmindre den pågældende har haft lejlighed til at udtale sig først.
Det er - på samme måde som ovenfor omtalt under pkt. H - meget vigtigt at understrege, at kirkefunktionæren skal have lejlighed til at udtale sig før der træffes endelig beslutning i sagen.
Denne regel om forudgående høring af den ansatte er af helt central betydning. Overholdes den ikke, vil en beslutning om at indstille til f.eks. afsked på baggrund af disciplinære forhold eller samarbejdsvanskeligheder være ugyldig.
Dette gælder, uanset den pågældende er tjenestemand eller tjenestemandslignende ansat kirkefunktionær, honoraraflønnet eller med anden aflønningsform.
I forbindelse med høringen af den ansatte skal alt materiale/dokumentation i sagen fremlægges for den pågældende, således at der er mulighed for, at eventuelle misforståelser, unøjagtigheder eller ufuldstændigheder i det foreliggende materiale kan blive rettet. Dermed sikres, at den endelige afgørelse træffes på det bedst mulige faktiske grundlag.
Bestemmelsen i ansættelseslovens § 23, stk. 2, gælder selvstændigt ved siden af de forhandlingsregler for tjenestemandsorganisationerne, der er gennemgået i pkt. 6.
Menighedsrådene skal derfor være opmærksomme på, at såvel forhandlingskravene i ansættelseslovens § 23, stk. 1, og hovedaftalen af 27. oktober 1969, samt ansættelseslovens § 23, stk. 2, skal være overholdt.
9. Tvivlsspørgsmål
Menighedsrådene kan til hver en tid indhente udtalelse fra kirkeministeriet ved tvivlsspørgsmål angående forhandlingsrettens omfang og de gældende forhandlingsregler.
Underskrift 1
Kirkeministeriet, den 13. oktober 1997. Steffen Brunes kontorchef /Isabel Melander fuldmægtig
Bilag 1.
EXTRACT
Lov om tjenestemænd
2. del.
Løn- og andre ansættelsesvilkår
Kapitel 10 Forhandlings- og organisationsforhold.
§ 45.
Stk. 1. Løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd fastsættes ved aftale mellem finansministeren og de i § 49 nævnte centralorganisationer.
Stk. 2. Aftale, der alene angår ansættelsesvilkår for tjenestemænd under et enkelt ministerium, kan dog efter nærmere bestemmelser af finansministeren indgås af vedkommende minister.
Stk. 3. Aftaler efter stk. 1 og 2 kan dog ikke indgås om forhold, der bestemmes ved lov eller i henhold til lov eller angår forvaltningens opgaver, organisation eller personalebehov.
§ 46.
Stk. 1. Kan der ikke indgås aftale om størrelsen af det samlede beløb til ændring af løn- og andre ansættelsesvilkår, herunder til justering af lønskala og stedtillæg, til ændring i den lønmæssige placering af tjenestemandsstillinger samt til ændring af andre ydelser for varetagelsen af tjenestemandsstillingen, jf. § 18, fremsætter finansministeren særligt lovforslag.
Stk. 2. Kan der ikke indgås aftale om anvendelsen af det i stk. 1 nævnte beløb, fremsætter finansministeren efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet særligt lovforslag.
§ 47.
Stk. 1. Kan der ikke indgås aftale om forhold, der ikke er omfattet af § 46, træffes afgørelsen af finansministeren efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet.
§ 48.
Stk. 1. Bestemmelser om ansættelsesvilkår, hvorom der ikke kan indgås aftale, samt ændring af sådanne bestemmelser fastsættes efter forudgående forhandling med de i § 49 nævnte centralorganisationer.
Stk. 2. De i § 49 nævnte centralorganisationer kan forhandle med vedkommende fagminister og finansministeren om erhvert fagligt spørgsmål, der angår tjenestemænd.
§ 49.
Stk. 1. Tjenestemændenes og tjenestemandspensionisternes forhandlingsret udøves gennem de centralorganisationer, med hvilke finansministeren efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet indgår en hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og regler for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt.
Stk. 2. De pågældende centralorganisationer skal tilsammen give samtlige tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd adgang til repræsentation.
Stk. 3. I hovedaftalen træffes bestemmelse om adgangen for de organisationer, der er tilsluttet centralorganisationerne, til at forhandle spørgsmål, som alene angår organisationens medlemmer.
Bilag 2.
Bekendtgørelse af hovedaftale i henhold til lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Det meddeles herved, at der den 27. oktober d.å. mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer er indgået følgende:
Hovedaftale.
Kapitel 1. Hovedaftalens parter.
§ 1.
Stk. 1. I medfør af § 49 i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken indgår finansministeren med Statstjenestemændenes centralorganisation I, Statstjenestemændenes centralorganisation II, Danske statsembedsmænds samråd og Danmarks Lærerforening (centralorganisationerne) følgende hovedaftale:
Kapitel 2. Hovedaftalens område.
§ 2.
Stk. 1. Hovedaftalens bestemmelser gælder for indgåelsen af aftaler og udøvelsen af forhandlingsret i øvrigt for: 1) tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken 2) personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår i staten, folkeskolen og folkekirken 3) pensionerede tjenestemænd inden for gruppe 1
Stk. 2. Hovedaftalens bestemmelser gælder endvidere for personalegrupper, der er ansat eller pensioneret på vilkår svarende til statstjenestemænds i institutioner m.v., til hvilke der ydes statstilskud, under forudsætning af, at en minister er part ved fastsættelsen af ansættelsesvilkårene, og de pågældende personalegrupper er repræsenterede af centralorganisationer, der er part i hovedaftalen.
Kapitel 3. Aftaler.
§ 3.
Stk. 1. Aftaler i henhold til § 45 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken indgås mellem finansministeren og en eller flere centralorganisationer.
Stk. 2. Aftaler, der alene angår ansættelsesvilkår i et enkelt ministerium, kan efter nærmere bestemmelse af finansministeren indgås af vedkommende minister.
Stk. 3. Aftaler, der angår flere centralorganisationers område, indgås af vedkommende centralorganisationer i forening.
Stk. 4. Aftaler, der alene angår en enkelt centralorganisations område, kan indgås af vedkommende centralorganisation.
Stk. 5. Aftaler, der alene angår en del af en centralorganisations område, kan efter bemyndigelse af vedkommende centralorganisation indgås af tilsluttede organisationer.
§ 4.
Stk. 1. Aftaler skal for at være gyldige foreligge skriftligt og være underskrevet af parterne.
§ 5.
Stk. 1. Forhandlinger føres af de parter, mellem hvilke aftaler indgås, medmindre andet er bestemt nedenfor.
§ 6.
Stk. 1. I spørgsmål, om hvilke finansministeren indgår aftale, kan han bemyndige en anden minister til at føre forhandlinger.
Stk. 2. En minister kan bemyndige de ham underlagte institutioner at føre forhandlinger.
§ 7.
Stk. 1. En centralorganisation kan bemyndige tilsluttede organisationer til at føre forhandlinger om spørgsmål, om hvilke centralorganisationen indgår aftale.
Stk. 2. En organisation kan ved underretning til modparten overlade videre forhandling til centralorganisationen.
§ 8.
Stk. 1. Opsigelse af aftaler, der er indgået i henhold til denne hovedaftale, sker skriftligt til modparten med 3 måneders varsel, medmindre andet er bestemt i aftalen.
Stk. 2. Andre parter i aftalen underrettes skriftligt om opsigelsen, og opsigelsen har tillige virkning for disse, medmindre der opnås enighed med modparten om andet.
Stk. 3. Samtidig med opsigelsen af en aftale fremsendes forslag til ændring af dennes indhold, medmindre parterne enes om andet.
Stk. 4. Såfremt parterne enes derom, kan forhandling om ændring af aftaler finde sted uden forud foretaget opsigelse.
§ 9.
Stk. 1. En organisation kan ikke ved at træde ud af vedkommende centralorganisation løse sig fra de forpligtelser, som følger af aftaler, der er indgået efter reglerne i denne hovedaftale.
Stk. 2. Selv om hovedaftalen efter opsigelse er udløbet, vedbliver dens bestemmelser dog at gælde for sådanne andre aftaler, der er indgået i henhold til denne, indtil de opsiges med det fastsatte varsel.
Kapitel 4. Andre forhandlinger.
§ 10.
Stk. 1. Fra ministerier og institutioner afgives til centralorganisationerne - eller til de tilsluttede organisationer på centralorganisationernes vegne - til forhandling forslag til bestemmelser om ansættelses- og arbejdsvilkår, hvorom der ikke kan indgås aftale, samt forslag til ændring af sådanne bestemmelser.
Stk. 2. Forslag, der angår flere organisationer, som er tilsluttet samme centralorganisation, afgives direkte til denne, medens andre forslag afgives til vedkommende organisation på centralorganisationens vegne.
§ 11.
Stk. 1. Såfremt en organisation mener, at de i § 10 fastsatte regler ikke er overholdt, kan den indbringe sagen for vedkommende minister, der kan foranledige forhandling iværksat og eventuelt suspendere fastsatte bestemmelser, indtil forhandling har fundet sted.
§ 12.
Stk. 1. Centralorganisationerne kan også uden for området for aftaler træde i forhandling med ministerier og institutioner om ethvert fagligt spørgsmål, der angår tjenestemænd m.v., der omfattes af denne hovedaftale.
Stk. 2. De centralorganisationerne tilsluttede organisationer kan på tilsvarende måde træde i forhandling om spørgsmål, der alene angår organisationernes medlemmer.
Kapitel 5. Fælles regler om forhandlinger.
§ 13.
Stk. 1. Forhandlinger kan føres mundtligt eller skriftligt.
Stk. 2. Skriftlig henvendelse besvares skriftligt. Såfremt en af parterne fremsætter anmodning derom, finder der mundtlig forhandling sted inden afgivelse af skriftligt svar.
Stk. 3. Såfremt en af parterne fremsætter anmodning derom, optages der referat af mundtlige forhandlinger.
§ 14.
Stk. 1. En centralorganisation kan forlange, at vedkommende minister, inden afgørelse træffes, forelægger sagen for finansministeren.
Stk. 2. En centralorganisation kan forlange, at finansministeren, inden han tager stilling, indhenter en udtalelse fra lønningsrådet.
§ 15.
Stk. 1. Forhandling skal påbegyndes senest 3 uger efter, at anmodning er modtaget, medmindre parterne enes om andet.
Stk. 2. Forhandling anses for afsluttet, når blot en part meddeler modparten, at forhandlingen anses for sluttet.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2. gælder dog ikke, såfremt en centralorganisation ønsker forhandlingerne videreført i henhold til § 14, og dette tilkendegives modparten inden 1 måned efter sidste forudgående forhandling.
Stk. 4. Forhandling anses i øvrigt for afsluttet, når der er forløbet mere end 3 måneder fra sidste forudgående forhandling, uden at der er taget skridt til dens fortsættelse.
Kapitel 6. Bestemmelser om centralorganisationerne.
§ 16.
Stk. 1. Centralorganisationerne indgår en grænseaftale, der tilstilles finansministeren med angivelse af, hvilke grupper af tjenestemænd og dermed ligestillet personale de enkelte centralorganisationer repræsenterer.
Stk. 2. Centralorganisationerne meddeler finansministeren, hvilke organisationer der er tilsluttet, og hvilke beføjelser der er tillagt dem.
Stk. 3. Centralorganisationerne skal kunne godtgøre, at de a) tilsammen giver samtlige de i § 2 omhandlede tjenestemænd og det på tjenestemandslignende vilkår ansatte personale samt pensionerede tjenestemænd og dermed ligestillede adgang til repræsentation. b) hver for sig repræsenterer den overvejende del af de i § 2, 1)-2) omhandlede tjenestemænd og personalegrupper, som efter grænseaftalen i stk. 1 kan opnå repræsentation gennem vedkommende centralorganisation, og c) følger sådanne regler ved valg, at der sikres de enkelte grupper en passende repræsentation.
Stk. 4. Tilsvarende bestemmelser som anført i stk. 1-3 finder anvendelse for så vidt angår de i § 2, stk. 2, omhandlede personalegrupper, såfremt disse har tilsluttet sig vedkommende centralorganisation.
Kapitel 7. Samarbejde.
§ 17.
Stk. 1. Parterne i denne hovedaftale er enige om, at der gennem samarbejdsudvalg eller andre egnede organer, i hvilke såvel ledelse som medarbejdere repræsenteres, i videst muligt omfang tilstræbes samarbejde, medindflydelse og effektivitet i statstjenesten.
Kapitel 8. Hovedaftalens ikrafttræden.
§ 18.
Stk. 1. Denne aftale trædder i kraft, når den er underskrevet af parterne.
Kapitel 9. Hovedaftalens opsigelse.
§ 19.
Stk. 1. Hovedaftalen gælder, indtil den skriftligt opsiges af en af parterne med et opsigelsesvarsel på mindst 9 måneder.
Stk. 2. Opsiges aftalen af en af parterne, gælder opsigelsen for samtlige parter.
Stk. 3. Forhandlinger om indgåelse af ny hovedaftale skal påbegyndes senest 6 måneder inden opsigelsesfristens udløb.
Stk. 4. Er forhandling om ny hovdaftale ikke afsluttet ved opsigelsesfristens udløb, skal parterne indhente en udtalelse fra lønningsrådet. Den opsagte hovedaftales bestemmelser vedbliver dog at gælde, indtil ny hovdaftale er indgået. Finansministeriet. ---------------------------------------------------------------------
Bilag 3.
Lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., § 23:
Stk. 1. De organisationer, der er nævnt i § 49 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, har forhandlingsret over for alle vedkommende kirkelige myndigheder i spørgsmål vedrørende kirkefunktionærer, der er ansat som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår.
Stk. 2. Menighedsrådet kan ikke afgøre sager, der vedrører en kirkefunktionærs forhold, forinden den pågældende har haft lejlighed til at udtale sig i sagen.