Vejledning om udpegning af særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1997/13751@1997-11-15/da
Indhold
INDHOLDSFORTEGNELSE
Kapitel 1. INDLEDNING Kapitel 2. RETSGRUNDLAGET FOR UDPEGNING AF SFL-OMRÅDER Kapitel 3. SFL-OMRÅDETYPER 1. Grundvand 2. Overfladevand 3. Højt prioriterede naturbeskyttelsesområder 4. Stisystemer 5. Spredningskorridorer/økologiske forbindelseslinier 6. Værdifulde kulturlandskaber Kapitel 4. PROJEKT-OMRÅDER OG BONUSTILLÆG 4.1. Projekt-områder 4.2. Bonustillæg i projekt-områder Kapitel 5. PROCEDURE FOR UDPEGNING OG ÆNDRING AF SFL-OMRÅDER 5.1. Udpegning af SFL-områder 5.2. Krav til Amtsrådet i forbindelse med udpegning af SFL-områder 5.3. Ændring af SFL-områder 5.4. Anmeldelse af SFL-områder 5.5. Afgrænsning og offentliggørelse af SFL-områder Kapitel 6. ANDRE ORDNINGER, DER RELATERER TIL SFL-OMRÅDERNE 6.1. Hektarstøtteordningen 6.2. Tilskud til økologisk jordbrugsproduktion 6.3. Tilskud til skovtilplantning Kapitel 7. BORTFALD AF TIDLIGERE VEJLEDNINGER
1. Miljøvenligt Jordbrug i Danmark a. Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger b. Økologisk Jordbrugsproduktion
2. Demonstrationsprojekter og kurser i miljøvenlige produktionsformer.
Det danske lovgrundlag for tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og til økologisk jordbrugsproduktion er lov nr. 479 af 12. juni 1996 om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v. (strukturloven), senest ændret ved lov nr. 404 af 10. juni 1997. Fødevareministeriet har udstedt bekendtgørelse nr. 225 af 25. marts 1997 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 531 af 20. juni 1997, bekendtgørelse nr. 635 af 26. juli 1997 og bekendtgørelse nr. 654 af 14. august 1997. Endvidere har Fødevareministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 226 af 25. marts 1997 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion. Selvom EU-forordninger er umiddelbart gældende i Danmark, er visse bestemmelser fra forordningerne optaget i bekendtgørelserne.
Ifølge det danske program for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger udpeger amterne SFL-områderne i overensstemmelse med de enkelte områders behov i forhold til forordningens formål og programmets kriterier for udpegning. Retningslinierne for udpegningen er udstedt af Strukturdirektoratet jf. § 7 stk. 1, i bekendtgørelse nr. 225 af 25. marts 1997 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Der lægges særlig vægt på, at udpegningerne harmonerer med national planlægning og nationale prioriteringer, herunder Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (Habitatdirektivet). Amterne skal desuden sikre, at behovet for udpegning på tværs af amtsgrænserne er tilgodeset.
Områdetyper Forkortede betegnelser 1. Grundvand Grundvandsområder G 2. Overfladevand Oplandsområder O Denitrifikationsområder D Randzoner Q 3. Højt prioriterede natur- beskyttelsesområder Kystnære områder K Ferske lavbundsområder L Højbundsområder H 4. Stisystemer F 5. Spredningskorridorer Ø 6. Værdifulde kulturlandskaber M
1. Grundvand
Den overordnede målsætning er at beskytte grundvandet mod nitrat og pesticider.
Grundvandsområder
Grundvandsområder udpeges blandt områder,
* der på grund af geologiske/hydrologiske forhold er sårbare over for nitratudvaskning og/eller pesticider,
* hvor der i grundvandet er konstateret overskridelser af det vejledende drikkevandskrav på 25 mg nitrat pr. liter, eller
* hvor nitratkoncentrationen er højere end 10 mg nitrat pr. liter og med stigende nitratkoncentration, der varsler overskridelser af drikkevandskravet.
2. Overfladevand
Målsætningen er at forbedre vandkvaliteten for vandløb, søer og kystnære farvande i Danmark gennem en reduktion af næringsstof- og pesticidbelastningen, således at udsatte levesteder for vandflora og -fauna kan blive beskyttet og tidligere levesteder genskabt.
Oplandsområder
Oplandsområder eller dele af oplandsområder udpeges på baggrund af områdets topografi, som samlede hydrologiske områder eller som zoner langs med vandløb, søer og kystnære farvande. Målsætningen er at nedsætte udledningen af næringsstoffer fra dyrkede arealer til vandområder, hvor det på baggrund af udviklingen i det aktuelle iltindhold kan konstateres, at bundfauna og fiskebestand er eller vil blive truet.
Denitrifikationsområder
Denitrifikationsområder udpeges blandt ferske enge, strandenge, afvandede søer, moser samt fjorde med tilgrænsende omdriftsarealer, som vurderes egnede til etablering af våde enge (vådområder) med nitratomsætning ved den naturlige proces, denitrifikation. Udvælgelsen af områder foretages på grundlag af topografi og afvandingsforhold. Det skal vurderes, dels om projektet har en positiv miljø- og natureffekt, dels om oplandets størrelse og den samlede mængde kvælstof, der kan forventes reduceret ved en gennemførelse af projektet, er stor nok til, at projektet bør realiseres.
Randzoner
Randzoner udpeges som en 20 meter bred zone langs søer og på begge sider af de vandløb, som i regionplanerne er udlagt med skærpet eller basis recipientkvalitetsmålsætning. Desuden kan randzoner udpeges langs andre vandløb, der er beliggende i oplandsområder eller denitrifikationsområder.
Da randzonerne er linieområder, og oplandsområder og denitrifikationsområder er fladeområder, kan der forekomme overlapning mellem de udpegede SFL-områder.
Det bemærkes, at randzonerne langs vandløb og søer ligger uden for de dyrkningsfri bræmmer i henhold til vandløbsloven.
3. Højt prioriterede naturbeskyttelsesområder
Målsætningen er:
* at beskytte og forbedre områdernes naturværdi
* at sikre og forbedre områdernes landskabelige værdi, samt
* at sikre og forbedre de rekreative adgangs- og opholdsmuligheder.
Områderne udpeges blandt de nedenfor nævnte udsatte naturtyper og områder med særlige muligheder for at øge naturværdien:
Kystnære områder
* Strandenge
* Strandoverdrev
* Strandsumpe
* Kystskrænter
* Tilgrænsende omdriftsarealer
Ferske lavbundsområder
* Ferske enge (vedvarende græsarealer)
* Moser og kær
* Højmoser
* Afvandede arealer
* Krat
* Tilgrænsende omdriftsarealer
Højbundsområder
* Heder
* Overdrev
* Krat
* Tilgrænsende omdriftsarealer
4. Stisystemer
Målsætningen er at udvide de rekreative adgangs- og opholdsmuligheder.
Stisystemerne udpeges som zoner, inden for hvilke stier kan etableres som forbindelseslinier til og mellem SFL-områder, naturområder og fortidsminder med adgang for offentligheden.
5. Spredningskorridorer/økologiske forbindelseslinier
Målsætningen er at forbedre eksisterende spredningskorridorer og skabe nye, idet forbindelsen mellem naturområder som for eksempel skove, søer og vådområder og ekstensivt drevne landbrugsområder kan give den vilde flora og fauna bedre spredningsmulighed og hermed bedre livsbetingelser.
Spredningskorridorer udpeges som zoner mellem eksisterende naturområder, hvor der er mulighed for at skabe eller forbedre forbindelsen mellem flere områder. Spredningskorridorer kan bestå af nye naturområder eller ekstensivt drevne landbrugsarealer som for eksempel våde enge og arealer i vedvarende græs. Spredningskorridorerne udpeges på baggrund af regionplanen.
6. Værdifulde kulturlandskaber
Målsætningen er at sikre bevaring og vedligeholdelse af kulturlandskaber.
Værdifulde kulturlandskaber udpeges blandt arealer, hvor der er synlige kulturelementer som traditionelle hegn, traditionelle træer, solitærtræer og alleer af særlig kulturhistorisk betydning, sten- og jorddiger, større samlinger af gravhøje eller andre synlige fredede fortidsminder og landskabselementer, der påvirkes af intensiv jordbrugsproduktion.
1. Hvilke af følgende foranstaltninger der kan ydes tilskud til inden for områderne:
- Nedsættelse af kvælstoftilførslen.
- Dyrkning uden brug af plantebeskyttelsesmidler.
- Etablering af sprøjtefrie randzoner.
- Miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdriften.
- Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning.
- Pleje af græs- og naturarealer med rydning.
- Pleje af græs- og naturarealer med høslæt.
- Udlæg af rajgræs i kornafgrøder m.v.
- Udtagning af agerjord.
- Udtagning af græsarealer uden for omdriften.
- Ændret afvanding
- Fremme af offentlighedens adgang
- Plejeforanstaltninger i værdifulde kulturlandskaber
2. Tilsagnsperiodens længde (henholdsvis 5 eller 20 år) for følgende foranstaltninger:
- Miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdriften.
- Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning.
- Pleje af græs- og naturarealer med rydning.
- Pleje af græs- og naturarealer med høslæt.
- Ændret afvanding.
Amtsrådet kan alternativt fastlægge, at foranstaltninger med begge tilsagnsperioder anvendes i de relevante SFL-områder.
3. De landskabselementer, langs hvilke der kan ydes tilskud til etablering af sprøjtefrie randzoner. Landskabselementerne kan foruden vandløb, søer og vandhuller omfatte levende hegn, diger, småbeplantninger og lignende biotoper.
4. Om der i landbrug/miljø-projektområde kan ydes bonustillæg.
5. Den ønskede tilslutningsgrad inden for et SFL-område, hvor der ud fra hensynet til miljøet ønskes en tilslutningsgrad på 50 pct. eller derover.
For de udpegede SFL-områder kan Amtsrådet endvidere fastsætte det minimumsareal, som en ansøgning om tilskud til følgende foranstaltninger skal omfatte:
- Etablering af sprøjtefrie randzoner.
- Miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdriften.
- Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning.
- Pleje af græs- og naturarealer med rydning.
- Pleje af græs- og naturarealer med høslæt.
- Udtagning af agerjord.
- Udtagning af græsarealer uden for omdriften.
- Ændret afvanding.
Hvis Amtsrådet ikke fastsætter et minimumsareal skal ansøgningen mindst omfatte en mark, der består af et sammenhængende areal. Marken skal mindst udgøre 0,3 ha, medmindre den på grund af naturlige afgrænsninger eller naboskel ikke kan sammenlægges med andre marker. Dette gælder dog ikke for ansøgninger om tilskud til etablering af sprøjtefrie randzoner og ændret afvanding. Amtsrådet skal desuden være opmærksom på, at det også for foranstaltningen udlæg af rajgræs kan fastsætte et minimumsareal, men at dette minimumsareal ikke relaterer til det enkelte SFL-område, men til SFL-områderne generelt.
Hektarstøtteordningen
I forbindelse med hektarstøtteordningen skal Amtsrådet tage stilling til følgende:
Hvor den samlede grænse for jordudtagning under hektarstøtteordningen for tiden er 21,6 pct. for bedrifter uden for SFL-områder, er der efter indstilling fra Amtsrådet fastsat en øvre grænse på op til 50 pct. for bedrifter med arealer inden for SFL-områder.
Amtsrådet indstiller hvert år senest 1. august til fødevareministeren, om amtet ønsker, at der skal fastsættes en højere grænse for den samlede udtagning, og i givet fald hvilke SFL-områder den indstillede højere grænse skal omfatte.
5.3. Ændring af SFL-områder
Hvis det viser sig, at der fra jordbrugernes side ikke er interesse for at ansøge om tilskud til foranstaltningerne inden for et SFL-område, må amtet vurdere, om der er grundlag for at opretholde området som SFL-område.
Amtet kan ændre SFL-områdets geografiske placering, men inden en ændring finder sted, bør amtet dog først tage stilling til, om der er vægtige miljømæssige begrundelser for at opretholde udpegningen. Er dette tilfældet, bør amtet overveje, om der kan opnås en interesse blandt jordbrugerne i området, hvis amtet gør en særlig indsats og f.eks. udpeger SFL-området til et landbrug/miljø-projektområde og eventuelt knytter en bonus til området (se kapitel 4 afsnit 4.2.).
Hvis de kriterier, der ligger til grund for udpegningen, ikke længere er opfyldt, og der således ikke er en miljømæssig begrundelse for at opretholde et SFL-område, bør SFL-området ændres.
Ændring af et SFL-område vil først få virkning for ansøgninger der modtages efter den periode, hvor ændringerne er foretaget
Amtet skal forud for en beslutning om ændring undersøge, om der er givet tilsagn i det pågældende SFL-område, herunder tilsagn givet af Strukturdirektoratet. For SFL-områder, hvor der er meddelt tilsagn, får ændringen ikke virkning, før udløbet af den meddelte tilsagnsperiode.
5.4. Anmeldelse af SFL-områder
SFL-områderne skal anmeldes til Strukturdirektoratet. Det materiale der fremsendes til Strukturdirektoratet skal indeholde en nummerering samt en beskrivelse af det pågældende SFL-område.
Nummerering af SFL-områder
Nummereringen skal foretages som nedenfor beskrevet:
* SFL-områdets nummer: (6 felter) - 3 første felter: Kommunenummer - 2 næste felter: Fortløbende nummerering - 1 sidste felt: Bogstav for områdetype (se kapitel 3).
Når Strukturdirektoratet har modtaget anmeldelsen bliver SFL-området registreret i LS-systemet med følgende oplysninger:
* Områdenummer
* Amtskommune
* Områdets størrelse
* Hvilken enhed, området er registreret i
* Landbrugsarealets andel af området
* Vedvarende græs, andel af området
* Om SFL-området er udpeget som projektområde
* Om SFL-området er udpeget som bonusområde
* Den ønskede tilslutningsgrad for at yde bonus i et projektområde
* Den faktiske tilslutningsgrad
* Hvilke foranstaltninger, der kan tilbydes inden for området.
Beskrivelse af SFL-områder
Til brug for evaluering af de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og mere generelt de danske programmer under RFO 2078/92 skal SFL-områderne beskrives. Det er vigtigt, at amterne foretager denne beskrivelse.
I forbindelse med den konkrete evaluering af SFL-områderne vil der blive udarbejdet nye retningslinier for beskrivelse af SFL-områder.
5.5. Afgrænsning og offentliggørelse af SFL-områder
Af hensyn til den integrerede kontrol af foranstaltninger, der finansieres af EUGFL, Garantisektionen, skal de enkelte marker, hvortil der ydes tilskud, identificeres som tilhørende en markblok. SFL-områdernes afgrænsning skal så vidt muligt følge blokgrænserne på Fødevareministeriets blokkort således, at områderne kan defineres som de markblokke, der indgår i området.
Hvor der ikke er defineret markblokke, skal SFL-områderne så vidt muligt følge de eksisterende grænser i landskabet.
Et SFL-område kan være sammenhængende i hele sin udstrækning. En naturlig enhed, der består af flere adskilte dele, skal af hensyn til kontrollen registreres enkeltvis.
I det omfang amtet ikke anvender markblokkortene til identifikation af SFL-områderne bør amtet indtegne SFL-områder på kort i et målestoksforhold svarende hertil, det vil sige i forholdet 1:10.000.
Forud for hver ansøgningsperiode offentliggør amtet kort over SFL-områdernes beliggenhed. Der skal finde offentliggørelse sted både ved udpegning af nye områder og ændring af eksisterende områder. Offentliggørelsen skal således omfatte alle de SFL-områder, hvor der kan søges tilskud i den følgende ansøgningsperiode.
Amtet skal, foruden kortmaterialet, udarbejde informationsmateriale, der giver oplysninger om, hvad amtet har fastsat for de enkelte SFL-områder (se afsnit 5.2. ovenfor).
1. At kvælstoftilførslen til arealerne i tilsagnsperioden ikke overstiger 60 procent af behovet.
2. At der, uanset jordbrugsbedriftens størrelse, i tilsagnsperioden udarbejdes sædskifte- og gødningsplaner med tilhørende kortskitse, gødningsregnskaber og nøgletal.
3. At der for de af ansøgningen omfattede arealer, uanset arealernes udnyttelse, i sædskifte- og gødningsplanerne anføres 60 pct. af behovet for tilførsel af kvælstof.
6.3. Tilskud til skovtilplantning
På arealer i SFL-områder med mulighed for 20-årig udtagning kan der søges om tilskud til skovtilplantning, hvis betingelserne er opfyldt. SFL-områder med mulighed for 20-årig udtagning bliver ved tildeling af tilskud til skovtilplantning prioriteret højt af Skov- og Naturstyrelsen.