Skrivelse om restafregning af refusion af udgifter til sociale ydelser i regnskabsåret 1996. (Til samtlige (amts)kommuner og (amts)kommunale revisorer)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1997/19027@1997-01-23/da
Indhold
Reglerne for statsrefusion mv. til amtskommunerne er senest fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 924 af 2. december 1993 om amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg kommuners regnskabsaflæggelse og statsrefusion på visse dele af det sociale område.
Efter bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 31 og 32 foretages der en foreløbig restafregning og en endelig restafregning.
Tilsvarende bestemmelser for kommunerne er senest fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 927 af 2. december 1993 om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion på visse dele af det sociale område.
Efter bestemmelserne i denne bekendtgørelses §§ 22 og 23 foretages der en foreløbig restafregning og en endelig restafregning.
1. Foreløbig restafregning.
I forbindelse med udløbet af den kommunale supplementsperiode, påhvi-ler det kommunalbestyrelsen at indsende en foreløbig refusionsopgørelse for det foregående regnskabsår i underskrevet stand. Opgørelsen for 1996 skal i et eksemplar indsendes til ministeriet senest den 20. marts 1997.
./. Skema til foreløbig restafregning vedlægges i 3 eksemplarer. (* 1) Skemaet er påtrykt »Foreløbig restafregning« og er uden rubrik til revisorpåtegning, men opstillingen svarer i øvrigt til det endelige restafregningsskema.
Det foreløbige restafregningsskema udfyldes efter samme retningslinier som det endelige restafregningsskema.
Med henvisning til lov om kommunernes styrelse § 31 skal det henstilles, at den foreløbige refusionsopgørelse underskrives af kommunalbe-styrelsens formand (borgmesteren).
Har en kommune i følge den foreløbige opgørelse fået udbetalt mere i re-fusion, end den er berettiget til, skal det for meget udbetalte beløb sendes til Socialministeriet samtidig med indsendelsen af opgørelsen. Beløbet indsættes på Socialministeriets girokonto nr. 5 30 25 52 med angivelse af kommunenummer samt af, at beløbet vedrører foreløbig restafregning af sociale ydelser for 1996. Har en kommune fået udbetalt mindre, end den er berettiget til, vil efterbetalingen snarest blive foretaget.
2. Endelig restafregning.
./. Endvidere vedlægges 4 skemaer vedrørende endelig (* 1) restrefusion. Når regnskabet er revideret og forsynet med påtegning af kommunens revision, skal endelig restafregning finde sted, jf. henholdsvis § 32 og § 23 i ovennævnte bekendtgørelser.
På skemaet til endelig restafregning skal der i kolonne B på side 5 (Modtaget refusion) kun anføres de beløb, som kommunen har modtaget i 1996 som løbende forskudsrefusion.
De 2 sidste linier nederst på side 5, i kolonne A (Samlet refusion), skal anvendes af kommunerne i de tilfælde, hvor den foreløbige restafregning ikke svarer til den endelige reviderede restafregning.
På næstsidste linie anføres det beløb, som kommunen i forbindelse med foreløbig restafregning enten har tilbagebetalt til Socialministeriet, eller som ministeriet har udbetalt til kommunen.
På sidste linie beregnes herefter det nye og endelige restafregningsbeløb (+/-).
Er beregningen af den endelige restafregning fejlagtigt opgjort, vil kommunen blive bedt om en ny opgørelse med revisionspåtegning.
Afregningen finder sted ved indsendelse af restafregningsskemaet i et ek-semplar, umiddelbart efter at regnskabet er revideret, dog senest den 20. august 1997. Det understreges, at fristen skal overholdes. De kommuner, der medio august ikke har fået revideret restafregningsskemaet for 1996, anmodes om at indsende et skema - evt. fotokopi - uden revisionspåtegning. Dette foreløbige skema bruges ved statens finanslovsbudgettering. Endelig restafregning foretages først, når revideret skema er indsendt.
I de tilfælde, hvor en kommune har fået udbetalt mindre i refusion, end den skulle have haft, vil efterbetaling blive foretaget af Socialministeriet snarest efter indsendelsen af opgørelsen.
Har en kommune fået udbetalt mere, end den er berettiget til, skal det for meget udbetalte beløb tilbagesendes til Socialministeriet samtidig med indsendelsen af opgørelsen. Beløbet skal indsættes på Socialministeriets girokonto nr. 5 30 25 52 med angivelse af kommunenummer samt af, at beløbet vedrører endelig restafregning af sociale ydelser i 1996.
Det bemærkes i øvrigt, at der ikke må rettes eller tilføjes noget i forspalterne på skemaet, hverken kontonummer eller tekst.
3. Skemaets enkelte kolonner.
Kolonne A.
Her opføres udgifter/indtægter, således som det fremgår af det regnskabsmateriale, der danner grundlag for regnskabsafslutningen og refusionsberegningsskemaet.
Kolonne B.
Her opføres de udgifter og indtægter, der ikke indgår i refusionsbereg-ningen. Opføres der beløb i de skraverede felter, bør grunden meddeles.
Kolonne C.
De åbne felter i denne kolonne anvendes til at opføre de refusionsberettigende udgifter, der ikke er registreret på hovedkonto 5, f.eks. forrentning/renter og afskrivning/afdrag vedrørende forsorgshjem mv.
4. Afstemning af refusionsberegningsskemaet til regnskabsmate- rialet.
Kolonnerne skal sammentælles hver for sig, og slutsummen i kolonne D for de enkelte hovedposter (I, II, III, IV og V) skal afstemmes således:
Slutsummerne kolonne A - kolonne B + kolonne C = kolonne D.
5. Refusionsopgørelsen (side 5).
Kolonne A. Samlet refusion.
Til post VI »Berigtigelser af refusion vedrørende udgifter og indtægter for tidligere år« bemærkes:
Der skal medsendes en specifikation af dette beløb indeholdende oplys-ning om den konto, hvor det pågældende refusionsbeløb er bogført, samt den indtægt/udgift hvoraf berigtigelsen er beregnet.
Kolonne B. Modtaget refusion.
De beløb der opføres under posterne I - V skal svare til den forskudsrefusion som kommunen har modtaget fra Socialministeriet i 1996.
6. Endelig restafregning af uforbrugte § 30 puljemidler.
Vedrørende opgørelsen af uforbrugte midler af aktiveringspuljen efter § ./. 30 i lov om kommunal aktivering henvises til vedlagte særlige skema med tilhørende vejledning. (* 1) Opmærksomheden skal henledes på, at indbetalingen af uforbrugte midler skal ske særskilt på Socialministeriets girokonto nr. 5 30 25 52 med angivelse af kommunenummer samt af, at indbetalingen vedrører uforbrugte aktiveringspuljemidler.
Der skal kun udarbejdes en endelig opgørelse over uforbrugte § 30 pulje-midle. Indsendelsesfristen for denne endelige opgørelse er senest den 20.august 1997.
Eventuelle spørgsmål vedrørende kommunal aktivering kan rettes til Michael Delroy på tlf. 3392 4736.
7. Bemærkninger vedørende nogle konti m.m.
1. Med virkning fra 1.januar 1996 er lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel ændret, således at kommunerne kan gøre regres gældende i de tilfælde, hvor den udbetaler sygedagpenge til den sygemeldte som følge af en lidelse, forvoldt af en ansvarlig skadevolder, jf. § 39, stk. 2. Det samme er tilfældet, når kommunen udbetaler refusion til sygemeldtes arbejdsgiver, der har udbetalt løn under sygdom.
Kommunens indtægter fra regres skal modregnes i refusionen af sygedag-penge med 50 procent refusion, uanset om der oprindeligt er ydet 50 eller 100 procent refusion af sygedagpengene.
Som følge af denne ændring er der på restafregningsskemaerne for 1996 oprettet en ny konto for regresindtægter vedrørende sygedagpenge. På denne konto skal alle kommunens indtægter fra regres for sygedagpenge registreres, uanset om der er ydet 50 eller 100 procent statsrefusion af sygedagpengene.
2. Opmærksomheden skal henledes på, at der ved restafregningen skal skelnes mellem ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag og forskudsvis udlagte underholdsbidrag. I Indenrigsministeriets Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner er der gældende fra regnskab 1996 oprettet en ny særskilt gruppering 10 på funktion 8.52 til registrering af de ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag. De forksudsvis udlagte un-derholdsbidrag skal fortsat registreres på gruppering 11 på funktion 8.52.
Eventuelle spørgsmål til ovenstående bemærkninger kan rettes til Per Kampmann på tlf. 3392 4743.
Med venlig hilsen
Grethe Håkansson