Skrivelse vedrørende indhentelse af § 18-erklæring og opfølgning efter bistandslovens § 41 (Til samtlige kommuner og revisorer)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1997/19116@1997-08-22/da
Indhold
I forbindelse med henvendelser fra kommuner og borgere vedrørende indhentelse af 1) § 18-erklæring og 2) sagsopfølgning, synes der at være grundlag for at oplyse om pligten til indhentelse af § 18-oplysninger fra klienterne og at præcisere reglerne om opfølgning efter bistandslovens § 41, da der synes i enkelte kommuner at være sket en sammenblanding af § 18-oplysninger og § 41-opfølgningen.
AD 1: § 18-erklæring:
Efter bistandslovens § 18 har en klient pligt til at oplyse kommunen om ændringer i sine forhold, der kan medføre at hjælpen skal ændres eller helt ophøre.
Socialministeriet anbefaler kommunerne dels ved en sags start og dels en gang om året at indhente en underskrevet § 18-erklæring. Det gør vi, fordi det af ankemyndighedernes praksis fremgår, at kommunerne i sager om tilbagebetaling og bedrageri ikke kan bevise/dokumentere, at man har orienteret borgeren om oplysningspligten. En § 18-erklæring underskrives ved sags start, og dette gentages mindst en gang om året.
En sådan erklæring bør indeholde oplysning til klienten om de forhold, der kan medføre ændringer m.v. i hjælpen, fx. indtægtsforhold, formueforhold og boligforhold, samt at man ikke kan rejse til udlandet og samtidig få kontanthjælp. Ved klientens underskrift på erklæringen får kommunen dokumentation for, at klienten er orienteret om oplysningspligten og indholdet heri.
Der vedlægges til orientering en kopi af SM 0-32-97, (* 1) hvori Ankestyrelsen har lagt vægt på, at kommunens henvisning til § 18 og § 25, stk. 1, i bevillingsskrivelsen ikke kan anses for at have været tilstrækkelig vejledning for klienten om sin oplysningspligt i forbindelse med udrejse fra Danmark.
Ad 2: Opfølgning
Efter bistandslovens § 41 skal kommunalbestyrelsen, når der ydes kontanthjælp, vurdere, om der er grund til at iværksætte særlige hjælpeforanstaltninger, med henblik på at modtageren bliver i stand til at klare sig selv. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til senest 3 måneder efter hjælpens begyndelse at tage den pågældendes og familiens forhold op til bedømmelse af, om der er grundlag for at yde andre former for bistand end den løbende økonomiske hjælp.
Efter regnskabsbekendtgørelsen er det en forudsætning for statsrefusion, at der administrativt sker en opfølgning af sagerne med højst 3 måneders mellemrum.
Ved opfølgningen skal kommunen sikre sig, at grundlaget for den udbetalte ydelse stadig er til stede, og om der er behov for yderligere tiltag, fx. aktivering.
Ad opfølgningsskemaer:
I de opfølgningsskemaer, som Socialministeriet har kendskab til, fremgår det, at såfremt klienten ikke returnerer skemaet inden en vis frist, vil hjælpen blive stoppet.
Hertil skal Socialministeriet bemærke, at der skal ydes kontanthjælp efter bistandslovens § 37, når behovet herfor er tilstede, og de øvrige betingelser, bl.a. §§ 38-40, er opfyldt.
Det er Socialministeriets opfattelse, at der ikke ud fra disse bestemmelser kan ske en fravigelse af betingelserne for udbetaling af kontanthjælp, jf. bistandslovens § 37. Der kan derfor ikke som en betingelse kræves, at kontanthjælpsmodtageren skal returnere et skema inden for en vis frist for at modtage hjælpen.
En manglende returnering af skemaet kan naturligvis være tegn på, at behovet for hjælp ikke længere er til stede, men det kan også være tegn på, at vedkommende på grund af sygdom eller anden grund ikke er i stand til at returnere skemaet. Dette må i givet fald undersøges i hvert enkelt tilfælde, før hjælpen standses.
Hjælpen vil kunne standses ved manglende returnering af skemaet, såfremt kommunen efter en konkret vurdering af sagen kan godtgøre, at der er en begrundet tvivl om, at pågældende fortsat opfylder betingelserne for udbetaling af hjælp.
Afslutning:
Socialministeriet har intet imod, at kommunerne anvender en blanket ved fornyelse af § 18-erklæring, hvor man også anmoder klienten om oplysninger i forbindelse med opfølgningspligten.
Socialministeriet skal på denne baggrund henstille, at skemaerne bliver udfærdiget i overensstemmelse med reglerne.
Med venlig hilsen
Lars Jappe Birgitte Mohrsen
revisionskonsulent fuldmægtig