Gelex

Skrivelse om orientering om bekendtgørelse om fordeling mellem kommune og amtskommune af udgifter vedrørende ophold på plejehjem og beskyttede boliger efter bistandslovens § 81. (Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl.)

OphævetVersion 1997-07-08fra 1997-10-01 til 2022-07-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1997/19260@1997-07-08/da

Indhold
  1. Indledning

Der vedlægges korrektur bekendtgørelse af 26. juni 1997 om fordeling mellem kommune og amtskommune af udgifter til ydelser omfattet af bistandslovens § 135, stk. 5 og stk. 6. (* 1)

Efter bistandslovens § 135, stk. 6, skal skal udgifter til personer under 67 år til ophold i plejehjem og beskyttede boliger fordeles mellem kommune og amtskommune ved fastsættelse af en takst. En række kommuner og amtkommuner har rettet henvendelse til Socialministeriet om denne bestemmelse, som man har fundet er til hinder for mere hensigtsmæssige lokalt aftalte fordelingsmetoder.

I henhold til § 140, stk 1, i lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service kan socialministeren efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om en ændret udgiftsfordeling mellem kommune og amtskommune vedrørende udgifter til plejehjem og beskyttede boliger. Denne bestemmelse er trådt i kraft den 12. juni 1997 og har virkning fra 1. januar 1997.

Der er på denne baggrund ved vedlagte bekendtgørelse givet kommuner og amtskommuner mulighed for at aftale på hvilken måde, udgifter til personer under 67 år til ophold i plejehjem og beskyttede boliger skal fordeles. Som konsekvens heraf ændres Socialministeriets bekendtgørelse nr. 511 af 12. juni 1996 om fordeling mellem kommune og amtskommune af udgifter til ydelser omfattet af bistandslovens § 135, stk. 5 og stk. 6.

Med venlig hilsen

Torben Hede

Versioner

  1. 1997-07-08, til 2022-07-08