Skrivelse om tillæg til intern meddelelse nr. 4/97 fra 8. kontor "konsekvenserne af højesteretsdom af 6. marts 1997 for arbejdsskadestyrelsens vurdering af begrebet "udefra kommende" i definitionen af ulykkesbegrebet."
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1997/19265@1997-08-08/da
Indhold
1. Baggrunden for tillægget til den interne meddelelse :
Den 16. juni 1997 udsendte 8. kontor den ovenfor nævnte interne meddelelse.
Efterfølgende har Den Sociale Ankestyrelse d. 25. juni 1997 truffet 2 principielle afgørelser vedrørende faldskader, ligesom Ankestyrelsen i notat af 27. juni 1997 kommenterer Arbejdsskadestyrelsens interne meddelelse.
Ankestyrelsen er enig med Arbejdsskadestyrelsen i den praksis, som fastslås med den interne meddelelse.
Det er således Ankestyrelsens opfattelse, at højesteretsdommen ikke medfører en ændring i fortolkningen af ulykkesbegrebet, men : » Alene tjener til at præcisere, at skadelidtes bevisbyrde ved faldskader lempes, således at det - når det er godtgjort, at der er tale om et fald -indfortolkes, at faldet er sket som følge af en udefra kommende indvirkning, når der ikke er oplyst omstændigheder, som sandsynliggør anden årsag. »
Ankestyrelsen bemærker i sit notat, at det sidstnævnte eksempel om kombinationsskader i Arbejdsskadestyrelsens interne meddelelse forekommer noget teoretisk.
Arbejdsskadestyrelsen har derfor fundet det hensigtsmæssigt at udarbejde dette tillæg.
2. Kombinationsskader som følge af arbejdsulykker ved fald.
Der fremgår følgende af den interne meddelelse : » Hvis skadelidte forvrider det ene knæ uden nogen umiddelbar konstaterbar årsag, falder og brækker armen, anerkendes alene skaden som følge af faldet ( den brækkede arm ), men derimod ikke forvridningen af knæet. »
Ankestyrelsen finder dette eksempel noget teoretisk, og finder det tvivlsomt, om det i konkrete sager vil være muligt at adskille skaderne så præcist.
Udgangspunktet er derfor fremover, at det ved faldulykker med kombinationsskader ( som i eksemplet ) indfortolkes, at faldet er sket som følge af en udefra kommende indvirkning og at vi derfor anerkender både forvridning af knæ ( vi kender ikke årsagen til forvridningen ) og den brækkede arm ( skyldes fald mod gulv ) som følger efter en arbejdsulykke.
Dette gælder selvfølgelig kun i de situationer, hvor det kan udelukkes, at der ikke er tale om en indefra kommende årsag til faldet.
Det kan ved sådanne kombinationsskadesager være behov for en god begrundelse for at alle skaderne tages med under anerkendelsen.