Meddelelse nr. 12/97 om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne. Selvstændig erhvervsdrivende, der er videregående teknikere
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1997/3159@1997-04-11/da
Indhold
På baggrund af et svar fra arbejdsministeren til folketingets arbejdsudvalg, skal styrlsen herved meddele, at selvstændige erhvervsdrivende, der har en uddannelse som videregående tekniker efter lov om videregående teknikeruddannelser m.v., er omfattet af målgruppen for arbejdsmarkedsuddannelser.
En indskrænkende fortolkning af bemærkningerne til loven, hvorefter selvstændige kun har adgang, hvis de har en erhvervsuddannelse eller er ufaglærte har ifølge ministerens svar ikke været hensigten. »En sådan indskrænkning har selvfølgelig ikke været hensigten, og jeg kan hermed bekræfte, at det har været hensigten, at de selvstændige videregående teknikere omfattes af AMU's målgruppe«.
Det betyder, at uddannelsstederne fra dags dato kan give adgang til en selvstændig, som er videregående tekniker efter lov om videregående teknikeruddannelser m.v., såfremt personen i øvrigt opfylder adgangskravene.
Hvilke tekniker-uddannelser, der er omfattet af lov om videregående teknikeruddannelser m.v. henvises til meddelelse nr. 31/96.
Styrelsen vil på den baggrund ændre bekendtgørelsen snarest muligt.