Meddelelse nr. 22/97 om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne. Afholdelsesformer
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1997/3258@1997-06-26/da
Indhold
På baggrund af en række henvendelser fra uddannelsessteder og efteruddannelsesudvalg om fortolkningen af regelsættet om afholdelsesformer skal Styrelsen hermed præcisere de gældende regler for uddannelsernes afholdelse, jf. kapital 8 i ovennævnte bekendtgørelse.
Det knæsatte hovedprincip for uddannelsernes afholdelsesform er heltidsundervisning i dagtimerne, hvilket fremgår af bekendtgørelsens § 39, hvorefter uddannelsen afholdes i dagtimerne fortløbende på ugens 5 første hverdage og med maksimalt 8 sammenhængende lektioner dagligt og maksimalt 37 lektioner om ugen.
Efter § 40 kan uddannelserne afholdes som deltidsundervisning, aftenundervisning, split eller i week-enden. Herudover kan uddannelsesstederne kombinere de forskellige afholdelsesformer, medmindre det af uddannelsesplanen fremgår, at en eller flere afholdelsesformer er valgt fra.
Uanset om en uddannelse afholdes efter § 39 eller § 40 gælder princippet om, at det daglige maksimale lektionstal er 8 og det ugentlige lektionstal er 37.