Information om boligydelse til pensionister
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1997/4025@1997-01-17/da
Indhold
Denne pjece giver en kort oversigt over de vigtigste betingelser for, at du kan modtage boligydelse til dine boligudgifter.
For at kunne få boligydelse skal du indsende en ansøgning til din kommune. Kommunen udleverer ansøgningsskemaer. Som pensionist kan du søge om boligydelse til såvel leje-, som ejer- og andelsboliger.
Søger du om pension, skal du samtidig ansøge om boligydelse. Så vil du, hvis du bliver tilkendt pension, normalt blive berettiget til boligydelse fra samme dato.
Grundlaget for beregningen
Din boligydelse er bestemt af husstandens indkomst, af boligens størrelse og af boligudgiftens størrelse og sammensætning.
Vil du vide mere om, hvordan de fire forskellige dele har indflydelse på beregningen af din boligydelse, kan du læse herom i det følgende.
Husstandens indkomst
Alle indtægter i familien indgår i beregningen. Også børns eventuelle indtægter over 13.000 kr. medregnes.
Der medregnes det, der ifølge skattelovgivningen kaldes personlig indkomst - det vil sige den sociale pension, eventuel løn (fratrukket arbejdsmarkedesbidrag), eventuel anden pension, uddannelsesstøtte, arbejdsløshedsunderstøttelse, sygedagpenge, kontanthjælp, honorarer, indtægt ved selvstændig virksomhed eller andet, der er skattepligtig indkomst.
Renteindtægter medregnes også i indkomsten. Renteudgifter, der overstiger renteindtægten, kan ikke fratrækkes i indkomsten.
Fradrag i indkomsten - pensionister - børn
Husstandsindkomsten nedsættes med 3.000 kr. for hver pensionist. Er der tale om en enlig pensionist, skal der herundover fratrækkes 25.500 kr.
Indkomsten nedsættes med 24.900 kr. pr. barn, hvis der er børn under 23 år i husstanden.
Leje- eller andelsbolig
Bor du til leje eller i en andelsbolig, tages udgangspunkt i den husleje-/boligafgift, du betaler for boligen. Der gives ikke støtte til det, du betaler ved siden af lejen/boligafgiften, som f.eks. varme- eller antennebidrag.
Huslejen/boligafgiften skal dog forhøjes med særlige beløb pr. m2, hvis
- du betaler for vandforbrug ud over lejen,
- du har pligt til at vedligeholde lejligheden helt eller delvist,
- din lejlighed opvarmes udelukkende med el eller gas,
- din lejlighed opvarmes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg (fjernvarme, naturgas m.v.).
Hvis huslejen/boligudgiften er væsentlig højere end, hvad der normalt betales for tilsvarende lejligheder, kan kommunen nedsætte din boligydelse til et lavere beløb. For lejere kan kommunen også indbringe lejens størrelse for huslejenævn eller boligret.
Ejerbolig
Bor du som pensionist i parcelhus, ejerlighed eller anden ejerbolig, skal din boligudgift gøres op ud fra de udgifter, der er forbundet med boligen.
Der medregnes normalt 80 % af renter og afdrag på lån i boligen. Dertil kommer ejendomsskatter, vej- og kloakbidrag, standardudgift til vedligeholdelse, skattemæssigt over- eller underskud, samt fradrag af evt. lejeindtægter.
Boligens størrelse
Boligydelse gives kun til et begrænset antal kvadratmeter. Dette gælder, uanset om man bor i leje, ejer-, eller andelsbolig. Er boligen større end det areal, der gives støtte til, indgår kun en del af boligudgiften i beregningen.
For den 1. person i husstanden medregnes 65 m2 - for hver af de følgende personer medregnes 20 m2. Bor to personer f.eks. i en lejlighed på 100 m2, medregnes kun 85/100 af den boligudgift, der betales, når støtten skal beregnes.
Hvis en stærkt bevægelseshæmmet har en bolig, der er egnet til at bo i for bevægelseshæmmede, gives dog støtte til 75 m2 for den første person i husstanden.
Boligudgiftens størrelse
Der gives boligydelse til en beregnet årlig boligudgift på op til 51.900 kr. Dette maskimum forhøjes dog med 5 % for hvert barn i husstanden op til 4 børn (20 %).
Maksimumbeløbet forhøjes også, hvis en stærkt bevægelseshæmmet har en bolig, der er egnet for en bevægelseshæmmet.
Har du som boligydelsesmodtager fået anvist din bolig af kommunen før 1997, er der ikke noget maksimum, hvis boligen på anvisningstidspunktet var en ældrebolig efter ældreboligloven eller en almennyttig ældreegnet bolig.
Har du som boligydelsesmodtager fået anvist din bolig af kommunen den 1. januar 1997 eller senere, er der ikke noget maksimum, hvis boligen er en ældrebolig efter ældreboligloven eller en almen bolig.
Krav til boligen
For at du kan få boligydelse, skal boligen have køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb. Du kan altså ikke få boligydelse til et enkeltværelse. Dette gælder dog ikke for ældreboliger efter ældreboligloven, for almene ældreboliger og for beboere i visse kollektive bofællesskaber.
Sådan foregår det
Kommunen udleverer det ansøgningsskema, du skal bruge til at søge om boligydelse. For at du kan blive berettiget til støtte i f.eks. maj måned, skal anøsgningsskemaet afleveres inden 1. maj. Når du har søgt om boligydelse, beregner kommunen, om du kan få boligstøtte, og hvor meget du kan få.
Støtten beregnes på grundlag af din indkomst i det år, som senest er afsluttet af skattevæsenet. Ansøger du f.eks. i 1997, vil støtten blive beregnet på grundlag af din og din families indkomst fra 1995.
Hvis din indkomst i 1997 på årsbasis forventes at være enten 10.000 kr. lavere eller 20.000 kr. større end din indkomst i 1995, bliver boligydelsen i stedet beregnet efter din forventede indkomst i 1997. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis du er bliver pensionist i den mellemliggende periode. Det vil fremgå af bevillingsbrevet fra kommunen, hvilken indkomst boligydelsen er beregnet på grundlag af.
Udbetaling af boligydelse i lejebolig
Boligydelse til pensionister, der bor til leje, udbetales af kommunen til ansøgeren. Kommunen kan dog beslutte, at boligydelsen udbetales direkte til udlejeren. Dette kan især være praktisk ved større udlejere som f.eks. almennyttige boligselskaber.
Boligydelse til en lejebolig gives som tilskud - det vil sige, at den ikke skal betales tilbage, medmindre den har været beregnet på et forkert grundlag.
Udbetaling af boligydelse i andels- og ejerbolig
Boligydelse til pensionister, der bor i andels- eller ejerbolig udbetales direkte til ansøgeren.
Boligydelse til pensionister, der bor i andelsbolig eller i eget bus, udbetales helt eller delvist som et lån, der skal betales tilbage, når pensionisten flytter.
Til andelsboliger gives 60 % af boligydelsen som lån. Pensionisten skal underskrive en gældserklæring for lånet. Pensionisten kan nøjes med at modtage de 40 %, der gives som tilskud.
Til ejerboliger (eget hus eller ejerlejlighed) gives hele boligydelsen som lån. Der skal tinglyses et pantebrev til sikkerhed for lånet i huset, og pensionisten skal underskrive en gældserklæring.
Sådan beregnes boligydelsen
Den boligydelse, du som pensionist kan få, udgør forskellen mellem en beregnet boligudgift (A) og en beregnet egenbetaling (B).
Boligudgiften (A)
Den boligudgift, der indgår i beregningen, svarer til 90 % af din husleje eller 90 % af dine udgifter til andelsbolig eller hus.
Egenbetalingen (B)
Egenbetalingen udregnes på baggrund af husstandens samlede indkomst. Din egenbetaling som pensionist er 10 % af husstandsindkomsten. Overstiger årsindkomsten 140.800 kr., medregnes dog 20 % af indkomsten herudover.
Eksempel Husstandens indkomst pr. måned 10.000 kr. Boligudgift pr. måned 2.500 kr. Beregning af boligydelse: (A) 90 pct. af boligudgiften 2.250 kr. fratrukket egenbetalingen på (B) 10 pct. af husstandens indkomst 1.000 kr. giver boligydelse på 1.250 kr.
Maksimum og minimum
En enkelt husstand kan højst modtage 27.384 kr. i boligydelse på et år eller 2.282 kr. pr. måned.
Denne maksimumgrænse gælder ikke for pensionister, der har fået anvist bestemte typer af navnlig ældreegnede boliger af kommunen.
Boligydelsestilskud under 2.016 kr. pr. år eller 168 pr. måned udbetales ikke. Det samme gælder boligydelseslån.
Pensionister
For at være berettiget til at modtage boligydelse, skal der blot være een i husstanden, der modtager social pension.
Personer, der kun modtager privat pension, kan ikke få boligydelse. Personer med fast bopæl i Danmark, der modtager social pension fra et EU-land, Norge eller Island, kan søge om boligydelse. Har man ikke ret til boligydelse, kan man evt. søge boligsikring i stedet.
I øvrigt
Oplysningspligt - Tilbagebetaling
Du har pligt til at oplyse kommunens boligstøtteforvaltning, hvis der i løbet af året sker ændringer i din eller din families situation. Det kan f.eks. være ændringer i din eller et husstandsmedlems indkomst, i husstandens størrelse eller af huslejen. Kommunen vil da undersøge, om boligydelsen skal omberegnes.
Kan det efter kalenderårets udløb ses, at der har været ændringer i husstandens forhold, som du ikke har oplyst om, kan det betyde, at du skal betale boligstøtten eller noget af den tilbage.
Klageadgang
Beregning af boligydelse sker i kommunen. Mener du, at kommunens afgørelse er forkert, kan du klage til det sociale ankenævn inden 4 uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen.
Klagen skal sendes til kommunen, som har mulighed for at se på sagen en gang til, inden den sendes videre til det sociale ankenævn.
Satser
Når boligydelsen beregnes, indgår der flere forskellige beløbsgrænser. Beløbene er i denne pjece angivet, som de er i 1997. Beløbene bliver reguleret hvert år den 1. januar. Kommunen kan evt. oplyse dig om ændrede beløb.
Spørgsmål og yderligere oplysninger
Har du spørgsmål om beregning af boligydelse, kan du henvende dig på kommunens boligstøtteforvaltning.
Mere detaljeret information findes i Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om individuel boligstøtte. Vejledningen kan ses på biblioteket. Denne pjece er udgivet i januar 1997. Vær opmærksom på, at reglerne kan være ændret siden.
Læs om boligsikring til ikke-pensionister i pjecen: »INFORMATION om BOLIGSIKRING til LEJEBOLIGER (ikke-pensionister)».