Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1997/60189@1997-01-01/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2
4. Bilag 3
5. Bilag 4
6. Bilag 5
7. Bilag 6
8. Bilag 7
9. Bilag 8
10. Bilag 9
11. Bilag 10

Indholdsfortegnelse

1. Indledning Oversigt

2. Lovgivningsmæssige forhold

2.1. Lovgivningen på området

2.2. Forholdet til andre vejledninger

3. Indvindingsoplande

3.1. Metoder til udpegning af indvindingsoplande

3.1.1. Metoden med parabelformet indvindingsopland

3.1.2. Metoden med sænkningstragt

3.1.3. Metoden med nettonedbør

3.2. Områder med særlige drikkevandsinteresser

4. Kilder til forurening af grundvandet

4.1. Punktkilder

4.2. Liniekilder

4.3. Fladekilder

5. Vurdering af boringers kvalitet

5.1. Forureningspotentiale

5.2. Materialernes indflydelse på vandkvaliteten

6. Tilrettelæggelse af boringskontrollen

6.1. Valg af parametre til kontrollen

6.1.1. Parametervalg for organiske mikroforureninger

6.1.2. Anvendeligheden af GC-MS eller LC-MS analyser til kontrol af kendte og ukendte organiske forureninger

6.1.3. Parametervalg for uorganiske indhold eller forureninger

6.2. Valg af måleniveau

6.2.1. Bekendtgørelse om målekvalitet

6.3. Valg af laboratorier

6.3.1. Beskrivelse af akkrediteringsordningen

6.4. Tilrettelæggelse af prøveudtagning i vandværkets boringer

6.4.1. Boringer med indvinding fra samme grundvandsmagasin

6.4.2. Boringer med indvinding fra forskellige grundvandsmagasiner

6.4.3. Årstidsvariation i boringskontrollen

6.4.4. Særlige forhold omkring prøveudtagning

7. Reaktion på måleresultater

7.1. Lovgivningsmæssige krav

7.2. Verifikation af måleresultater

7.3. Opfølgningsarbejde

7.3.1. Organisation af opfølgningsarbejdet

7.3.2. Yderligere analyser

7.3.3. Vurdering af kildeplads og vandværk

7.3.4. Opsporing af og indsats mod forureningskilder i området

7.3.5. Oplysning om sygelighed i området

7.3.6. Information

7.4. Forholdsregler på anlægget

7.4.1. Grænseværdier

7.4.2. Typer af foranstaltninger

7.4.3. Reaktion på kort sigt

7.4.4. Reaktion på længere sigt

7.4.4.1. Inddeling i stofgrupper

7.4.4.2. Valg af afhjælpende foranstaltninger

7.5. Konsekvenser for den fremtidige kontrol

7.5.1. Nedsættelse af hyppigheden

8. Referencer

Bilag

Bilag 1 Beskrivelse af de enkelte punktkilder

Bilag 2 Liniekilder

Bilag 3 Oversigt over forskellige pesticidtyper

Bilag 4 Liste over de 200 mest solgte pesticidtyper i perioden 1956-93

Bilag 5 Oversigt over pesticider og handelsnavne

Bilag 6 Forbrugsfordeling af 92 pesticider på afgrødetyper i perioden 1956-93

Bilag 7 Oversigt over afgrøders pesticidanvendelse

Bilag 8 Skøn over anvendte doseringer af pesticider

Bilag 9 Pesticider med tilhørende metabolitter

Bilag 10 Boringers indretning

Bilag 11 Anvendeligheden af samleparametre til forureningsanalyser

Bilag 12 Oversigt over krav til analysekvaliteten i boringskontrol

Bilag 13 Nødvandforsyning

Bilag 14 Gruppeinddeling af stoffer

1. Indledning - Oversigt

Denne vejledning handler om vandværkernes boringskontrol, dvs. kontrollen med kvaliteten af vandet i hver enkelt af vandværkets boringer. Vejledningen retter sig primært til kommuner og vandværker.

Hensigten med boringskontrollen er at kontrollere, om vandets naturlige kvalitet ændrer sig, og om der tilføres forureninger fra nærliggende eller fjernere forureningskilder. Af hensyn til drikkevandskvaliteten er det vigtigt på et så tidligt tidspunkt som muligt at kunne konstatere en grundvandsforurening og sidenhen at kunne følge, om iværksatte tiltag har en effekt på kvaliteten af vandet i boringerne.

Lovgivningen

I kapitel 2 beskrives de lovgivningsmæssige forhold, herunder forholdet til andre vejledninger fra Miljøstyrelsen.

Indvindingsopland og forureningskilder

Boringskontrollens omfang skal - særligt for så vidt angår organiske mikroforureninger, herunder pesticider - fastlægges efter, hvad der skønnes relevant ud fra de mulige forureningskilder, der kan være i vandværkets indvindingsopland. Det er således nødvendigt at kende vandværkets indvindingsopland og de mulige forureningskilder inden for dette.

I kapitel 3 behandles kort forskellige metoder til at fastlægge indvindingsoplande. I kapitel 4 gives en generel beskrivelse af en række forskellige anlæg og aktiviteter og den forurening af grundvandet, som de kan give anledning til.

Boringen

I kapitel 5 behandles selve boringen og de forhold, man skal være opmærksom på i den forbindelse.

Prøveudtagningsstrategi

I kapitel 6 gives Miljøstyrelsens vejledning vedrørende kontrol- og prøveudtagningsstrategi, herunder både valg af parametre og måleniveau, valg af laboratorium og forholdene omkring selve prøveudtagningen og analyserne.

Reaktion på måleresultater

I kapitel 7 behandles spørgsmål vedrørende opfølgningen på resultaterne af boringskontrollen.

Oversigt

Nedenfor gives en skematisk oversigt over beslutningerne vedrørende boringskontrol med henvisning til vejledningens kapitler.

Forureningskortlægning

Fastlæggelse af indvindings- opland (kap. 3)

9

Kortlægning af forureningskilder i indvindingsoplandet (kap. 4) Forhold vedr. boringen (kap. 5)

9

Tilrettelæggelse og udførelse af boringskontrollen (kap. 6)

Fastlæggelse af parametre og måleniveau (6.1 og 6.2) Prøveudtagning og analyse, valg af laboratorium (6.3 og 6.4)

9

Bedømmelse af og valg af reaktion på måleresultaterne (kap. 7)

2. Lovgivningsmæssige forhold

2.1. Lovgivningen på området

Hjemmel for boringskontrollen

Boringskontrollen er en del af den regelmæssige kontrol med vandkvaliteten i vandforsyningsanlæg efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Reglerne om den regelmæssige kontrol har hjemmel i lov om vandforsyning (vandforsyningsloven) § 60. Kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed.

Boringskontrollens omfang

Ifølge bekendtgørelsens § 8 skal boringskontrollen anvendes til kontrol af vandet i de enkelte boringer. Omfanget af boringskontrollen fremgår af bekendtgørelsens bilag 6. Det er ikke fastlagt, hvilke organiske mikroforureninger der skal undersøges for. Det præcise omfang af undersøgelsen kan kommunalbestyrelsen bestemme, så vidt muligt efter indstilling fra vandforsyningsanlægget, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 3.

Boringskontrollens hyppighed

Ifølge bekendtgørelsens bilag 7-8 skal boringskontrollen for vandforsyningsanlæg, der producerer eller distribuerer 700.000 m3 pr. år eller derover, udføres i turnus på de enkelte boringer med 1/3 hvert år, således at alle boringer undersøges hvert 3. år. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at boringskontrollen skal foretages oftere, hvis udfaldet af tidligere undersøgelser, anlæggets særlige udsættelse for forurening eller andre forhold findes at tale for det, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 4.

Vedrørende hyppigheden for mindre anlæg henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 1990 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Valg af laboratorium og betaling

Det er vandforsyningsanlægget, der vælger, hvilket laboratorium der skal undersøge prøverne, men laboratoriet skal selvfølgelig opfylde de gældende kvalitetskrav, jf. bekendtgørelsens § 15.

Betaling for prøveudtagning og analyser påhviler normalt ejeren af vandforsyningsanlægget, jf. bekendtgørelsens § 16.

Krav til vandets kvalitet

I bekendtgørelsen er der fastlagt krav til kvaliteten af det vand, der leveres fra vandforsyningsanlæg, der forsyner mennesker med vand til husholdningsbrug m.v. Der er derimod ikke, når der er tale om grundvand, fastsat krav til kvaliteten af det vand, der bruges til produktionen af vandværksvand, jf. nærmere afsnit 7.1.

2.2. Forholdet til andre vejledninger

Vejledning nr. 3 1990

I vejledning nr. 3 1990 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg gives vejledning vedrørende hele området for bekendtgørelse nr. 515. Nærværende vejledning omfatter alene boringskontrollen og opfølgning på resultaterne af denne. Den erstatter bilag 5 "Kontrol af organiske mikroforureninger i indvindingsoplandet" i vejledning nr. 3 1990 og supplerer i øvrigt denne, særligt kapitel 5 "Undersøgelser af vandkvaliteten" og kapitel 6 "Forholdsregler mod utilfredsstillende vandkvalitet på almene vandværker". Vejledning nr. 3 1990 vil således stadig skulle anvendes med undtagelse af dennes bilag 5.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 1992 om sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i drikkevand vil også fortsat skulle anvendes. Nærværende vejledning (særligt kapitel 7) supplerer visse dele af denne vejledning, men erstatter den ikke.

3. Indvindingsoplande

For at kunne sikre og kontrollere at et vandværk kan levere godt drikkevand, er det af væsentlig betydning at have kendskab til vandværkets indvindingsopland. Det hydrologiske indvindingsopland afgrænser det område og de magasiner, hvor grundvandet til et vandværk dannes. Viden om, hvor grundvandet dannes, gør det muligt at målrette boringskontrollen mod de forureningskilder - menneskeskabte og naturgivne - der kendes inden for indvindingsoplandet.

3.1. Metoder til udpegning af indvindingsoplande

Ved kortlægning af et indvindingsopland er det nødvendigt med et kendskab til grundvands- magasinernes beliggenhed og udstrækning, grundvandets strømningsretning, nedbørs- og fordampningsforhold samt indvindingsmængderne i oplandet.

Tre metoder

I det følgende gennemgås ganske kort de tre modeller, der typisk anvendes ved beregning og udtegning af indvindingsområder, men der findes også andre metoder som f.eks. omtalt i Lærebog om Vandforsyning fra Teknisk Forlag. De tre metoder, der vil blive nævnt, er meget følsomme over for usikkerheder på de indgående parametre, hvorfor en usikkerhed på bestemmelsen af oplandets areal på 50-100 % ikke er ualmindelig. For en mere detaljeret gennemgang henvises til projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen nr. 8 1995 Metoder til udpegning af indvindingsoplande.

Oplysninger hos amtskommunen

Kommuner og vandværker vil hos amtskommunen kunne få de oplysninger og beregninger vedrørende indvindingsoplande, som amtskommunen har indhentet/udarbejdet i forbindelse med indvindingstilladelsen og/eller i forbindelse med udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser, jf. nedenfor.

3.1.1. Metoden med parabelformet indvindingsopland

Metoden med parabelformet indvindingsopland er den mest anvendelige og simple metode til at fastlægge indvindingsoplandet for et vandværk, der indvinder fra et grundvandsmagasin med hældning på grundvandsspejlet. Metoden kræver kendskab til indvindingsmængde, grundvandsmagasinets transmissivitet og hældningen på grundvandsspejlet i området. Der må desuden gøres en række forudsætninger vedrørende de hydrogeologiske forhold, for at metoden kan anvendes. For en nærmere beskrivelse heraf se ovennævnte projekt nr. 8 1995.

3.1.2. Metoden med sænkningstragt

Ved næsten horisontalt grundvandsspejl kan man anvende metoden med sænkningstragt, der resulterer i et cirkulært indvindingsopland. Metoden forudsætter kendskab til grundvandsmagasinets transmissivitet, magasintal og pumpetid samt eventuel lækage.

3.1.3. Metoden med nettonedbør

Den mest simple beregningsmetode er en beregning af arealet af indvindingsoplandet på baggrund af nettonedbør og indvindingsmængder. Indvindingsoplandet indtegnes ofte som et cirkulært opland. Metoden angiver kun den størrelse af indvindingsoplandet, der er nødvendig for at danne den mængde grundvand, der oppumpes.

3.2. Områder med særlige drikkevandsinteresser

Danmarks fremtidige vandforsyning skal sikres blandt andet ved udpegning af strategiske indvindingsområder, de såkaldte "områder med særlige drikkevandsinteresser", jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 1995 Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser.

Klassificering af grundvandsressourcen

Med henblik på udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser og for at sikre grund- vandsbeskyttelsen også uden for disse områder skal amtskommunerne gennemføre en klassificering af grundvandsressourcen over hele landet (Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, nr. 6 1995).

Regionplan 97

Områderne skal udpeges af amtskommunerne som en del af regionplanlægning 1997. Her skal amtskommunerne dele arealet op i:

områder med særlige drikkevandsinteresser,

områder med drikkevandsinteresser og

områder med begrænsede drikkevandsinteresser.

Udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser indebærer ikke, at grundvandet i de øvrige områder afskrives.

Beskyttelse af områderne

I forlængelse af udpegningen skal fastlægges, hvilke fremtidige aktiviteter der kan foregå inden for de udpegede områder, således at aktiviteter, der øger beskyttelsen af grundvandet, fremmes. Følgende elementer, som er beskrevet i ovennævnte vejledning nr. 4 1995, indgår i beskyttelsesstrategien: arealanvendelse, depotoprydning, zonering og overvågning.

Med udgangspunkt i ovennævnte elementer kan der udarbejdes lokale handlingsplaner for grundvandsbeskyttelse i indvindingsoplande til eksisterende og fremtidige vandindvindingsanlæg.

Områder med særlige drikkevandsinteresser skal, med en rimelig sikkerhedsmargen, sikre en tilstrækkelig, uforurenet og velbeskyttet vandressource til dækning af det fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet. Denne vandressource vil være indeholdt dels i allerede udnyttede indvindingsområder dels i endnu ikke udnyttede indvindingsområder. I nødvendigt omfang skal den udpegede ressource kunne erstatte ødelagte eller overbelastede indvindingsområder.

4. Kilder til forurening af grundvandet

Kilderne til grundvandsforurening kan inddeles afhængigt af oprindelsen. Der skelnes mellem

punktkilder

liniekilder

fladekilder

Forureningen fra de forskellige kilder kan spores indtil en vis afstand fra kilden, hvor forureningen - på grund af nedbrydning/adsorption, fortyndingen i grundvandet eller analysemetodernes begrænsning - ikke længere kan spores. F.eks. kan forureningen af organiske opløsningsmidler i løbet af en kortere årrække nå adskillige kilometre, når udbredelsen på tværs af strømningsretningen og nedbrydningen i grundvandet ikke er særlig stor. Men udbredelsen kan også være meget lille, selv set i forhold til tidsrum på 10-100 år, f.eks. for blyforbindelser, der i visse jorde adsorberes kraftigt til jorden og derfor transporteres med ringe hastighed.

4.1. Punktkilder

Ved punktkilder forstås en forureningskilde, som er knyttet til et bestemt begrænset område, hvorfra forureningen med årene kan brede sig. De enkelte punktforureningskilder og den forurening, de kan medføre i grundvandet, beskrives nærmere i bilag 1 ud fra deres forekomst ved

beboelsesområder

erhvervsområder

landbrugsområder

andre områder

I nedenstående tabel gives en oversigt over de omtalte punktkilder opdelt efter de nævnte områdetyper.

For hver forureningstype gives i bilag 1 eksempler på de typiske komponenter, der vil kunne optræde i grundvandet som følge af områdernes anvendelse eller som følge af utilsigtede udslip. Nogle forureningskilder optræder i flere områder, men er kun omtalt i det område, der nævnes først.

Områder Forureningskilder

Beboelsesområder Fyringsolietanke Benzinstationer Nedsivningsanlæg Grønne arealer Jordvarmeanlæg Grundvandsvarmeanlæg

Erhvervsområder Igangværende industrier Nedlagte industrier Småindustri Asfaltsanlæg Benzinstationer Andre brændstof- og kemikalietanke

Landbrugsområder Nedsivningsanlæg Ajle-, ensilage- og gylletanke Påfyldnings- og vaskepladser for marksprøjter Nedgravet affald Rensning og vedligeholdelse af maskinpark Brændstoftanke Lossepladser

Andre områder Råstofgrave Asfaltanlæg Flyvepladser Golfbaner og lign.

4.2. Liniekilder

Forureningen er karakteriseret ved at være til stede langs linier, dvs. jernbaner, veje, spildevandsledninger, olieledninger og vandløb. I bilag 2 beskrives de forureningskilder, der typisk vil kunne forekomme ved de enkelte liniekilder, og de stoffer, der vil kunne tilføres grundvandet som følge af anvendelsen eller som følge af utilsigtede udslip.

4.3. Fladekilder

Landbrug, skovbrug, gartneri

Grundvandsforurening fra arealanvendelsen i det åbne land, dvs. større områder som landbrug, gartnerier og skovbrug, vil være et meget stort problem, fordi disse arealer dækker ca. 90 % af Danmarks areal. Forureningen herfra skyldes hovedsageligt gødningsstoffer i form af kunstgødning, ajle, gylle, spildevand og slam samt mange forskellige typer pesticider.

Gødningsstoffer

Kontrol af grundvandet for restmængder fra de anvendte gødningsstoffer især nitrat, total fosfor og kalium er foregået igennem mange år. I de løbende afrapporteringer fra Vandmiljøplanens overvågning følges frigivelsen af gødningsstoffer fra landbrugsjorden. Resultater af grundvandsundersøgelser i landbrugsområder viser, at vandet under rodzonen i lerjordsområder indeholder nitrat i koncentrationer på 50-100 mg NO3/l, mens koncentrationerne i sandjordsområder er 100-200 mg NO3/l. Der er målt væsentligt forøgede cadmiumindhold i det øverste grundvand under landbrugsområder. Gødningsstofferne indeholder bl.a. cadmium. Derudover gives borforbindelser som mikronæringsstof til visse afgrøder. Indledende undersøgelser af slam og gylle for miljøfremmede stoffer viser, at både slam og gylle kan indeholde miljøfremmede stoffer som detergenter, nonylfenoler og lign. Årsagen til gyllens indhold heraf er endnu ikke kortlagt.

Pesticider

Med hensyn til pesticider er det en vanskelig opgave at kortlægge, hvilke pesticider der er blevet anvendt på arealet, i hvor store mængder og over hvor lang tid. Vejledningen indeholder derfor en række bilag med forskellige indgangsvinkler til pesticidforbruget for at kunne supplere det lokale kortlægningsarbejde bedst muligt. Det drejer sig om bilagene 3-9, hvor oplysninger om pesticider er samlet i en række oversigtstabeller. Bilagene omfatter pesticider, der anvendes til landbrugsformål, skovbrug, gartnerier og lign., men ikke de pesticider, der udelukkende indgår f.eks. i visse typer af maling, da de ikke anses for relevante i grundvandsmæssig sammenhæng. Ud over pesticider er der i de produkter, der udsprøjtes på markerne, også forskellige detergenter især anion- og nonionaktive detergenter. Der er ikke stillet krav til detergenternes nedbrydelighed ved sådanne anvendelser på samme måde som i vaskemidler. Det er konstateret, at landbruget anvender meget betydelige mængder i forbindelse med de anvendte pesticidprodukter, herunder også andre detergenttyper end dem, som er tilladt til vaskemidler. Det vides, at detergenter har en midlertidig stor adsorption til jorden, men at detergenterne efterfølgende udvaskes af regnvandet, hvis de ikke er blevet nedbrudt forinden. Det må derfor forventes, at der er en større mængde detergenter på vej ned til de grundvandslag, hvori vandværksboringerne er placeret. Den landsdækkende grundvandsovervågning har vist et mindre indhold af anionaktive detergenter i en lang række boringer.

Bilag 3

Bilag 3 indeholder aktivstoffer fordelt efter de forskellige hovedgrupper af pesticider: fungicider (svampemidler), herbicider (ukrudtsmidler), insekticider (insektmidler), jorddesinfektionsmidler og vækstregulatorer.

Bilag 4

I bilag 4 er der opstillet en alfabetisk liste over 200 aktivstoffer med angivelse af det totale salg af stoffet i perioden 1956-1993, hvornår det første gang er blevet anvendt og i hvor mange år, det har været anvendt. Anvendelsesårrækken kan i nogle tilfælde være længere end angivet, hvilket skyldes, at de statistiske oplysninger for nogle årstal er mangelfulde, men oplysningen kan alligevel bruges til at angive, om stoffet har været anvendt gennem en længere periode.

For at fremhæve de mest solgte pesticider er der i samme bilag angivet de 60 mest solgte aktivstoffer siden 1956.

Bilag 5

En oversigt over pesticiderne, også kaldet aktivstoffer, og de handelsnavne, som aktivstofferne sælges under, er angivet i bilag 5. Endvidere er der angivet koncentrationen af aktivstoffet i produktet, hvor det har været muligt at fremskaffe oplysninger. Bilaget har også handelsnavnet som indgang til at finde frem til, hvilket aktivstof produktet indeholder.

Bilag 6

Bilag 6 indeholder en forbrugsfordeling for 92 pesticider opstillet i alfabetisk rækkefølge. For hvert aktivstof er der angivet de typiske afgrøder. Forbrugsperioden er inddelt i perioderne 1950-1959, 1960-1969, 1970-1979, 1980-1986, 1987-1989, 1990, 1991, 1992 og 1993. Inden for hver periode/år er der anslået en forbrugsfordeling på de nævnte afgrøder i procent af det totale salg i perioden/året for de aktivstoffer, hvor det har været muligt at fremskaffe oplysninger.

Bilag 7

Hvilke pesticider, der typisk har været anvendt eller stadig anvendes til et bestemt formål, fremgår af bilag 7. Her er det muligt ud fra anvendelsesområdet at finde frem til det eller de aktivstoffer, der typisk indgår i behandlingen, og ved herefter at anvende bilag 6 kan det ud fra forbrugsfordelingen anslås, hvor stor en procentdel af aktivstoffet, der har været anvendt til et givet formål.

Bilag 8

I bilag 8 er der angivet et skøn over anvendte doseringer for en række af de hyppigst udsprøjtede pesticider primært i landbruget. Det er endvidere vurderet, hvorledes doseringsmængden kan variere.

Bilag 9

Bilag 9 omhandler pesticiders nedbrydningsprodukter. I den første del af bilaget er der for 79 aktivstoffer angivet mulige nedbrydningsprodukter baseret på litteraturstudier. Listen kan derfor ikke opfattes som fuldstændig, og da ny viden hele tiden kommer til, vil der være behov for løbende justeringer. I bilagets anden del er indgangsvinklen nedbrydningsproduktet, hvor det tilhørende moderstof er angivet.

5. Vurdering af boringers kvalitet

Det er afgørende for tolkningen af de indsamlede analyseresultater, at der eksisterer en viden om boringernes opbygning, og at placeringen i undergrunden er kendt. Derfor er der i nedenstående afsnit kort beskrevet de forhold om boringers konstruktion og materialeanvendelse, der kan have indflydelse på grundvandskvaliteten eller på de udtagne prøver.

Boringens konstruktion

Almindelige vandindvindingsboringer udføres i dag hovedsageligt som skylleboringer, men det er ikke mange år siden, at tørboringen var den almindeligste boringstype. Skylleboringer foretages under anvendelse af meget vand og forskellige kemikalier, mens der ved udførelse af tørboringer kun anvendes lidt vand. I bilag 10 er de mest almindelige boringstyper og metoder kort beskrevet.

5.1. Forureningspotentiale

Ved tolkning af resultaterne af boringskontrollen er det vigtigt at være opmærksom på forureningsårsager, der kan henføres til boringskonstruktionen, så de ikke bliver forvekslet med forurening fra punktkilder og mere diffuse forureningskilder, som f.eks. gødningsspredning og sprøjtning med pesticider.

Lækage ved borearbejdet

Lækage er et naturligt fænomen, som angiver, at der er hydraulisk kontakt mellem to grundvandsmagasiner. Imidlertid har udførelsen af boringer i mange tilfælde medført lækage mellem grundvandsmagasiner, idet rummet mellem forerør og bjergart er blevet fyldt op med det opborede sandede materiale.

Lækage som følge af ufuldstændig forsegling

Ældre boringer har ofte en ufuldstændig eller manglende forsegling op mod jordoverfladen eller mellem forerør og de jordlag, der adskiller grundvandsmagasinerne. Det kan i uheldige tilfælde medføre, at der er passage fra jordoverfladen til grundvandsmagasinet langs ydersiden af forerøret, og nedsivning af overfladevand langs ydersiden af forerøret kan dermed være årsag til forurening af grundvandsmagasinet og af det vand, der pumpes op.

Lækage ed boring i brønd

Mange ældre boringer til mindre vandforsyninger er blevet etableret i en tidligere brønd af traditionelle og praktiske årsager. Disse brønde og boringer har ofte, på grund af dårlig udførelse eller misligholdelse, været årsag til forurening af det underliggende grundvandsmagasin.

Lækage ved kortslutning mellem flere filtre

Boringer med filtre igennem flere grundvandsmagasiner kan medføre lækage mellem magasinerne, således at grundvand, når pumpen står stille, strømmer fra et magasin til et andet, afhængigt af trykforholdene i de enkelte magasiner. Det kan medføre sammenblanding af oxideret og reduceret grundvand, med udfældning af f.eks. okker til følge. Det kan også medføre forurening af tidligere uforurenede grundvandsmagasiner.

Lækage ved utætte rør eller rørsamlinger

Nogle boringer har utætte forerørssamlinger eller tærede forerør, således at indtrængende vand fra højereliggende grundvandsmagasiner kan føres ned til pumpeindtaget og påvirke grundvands- kvaliteten.

5.2. Materialernes indflydelse på vandkvaliteten

Hjælpestoffer ved udførelse af boringer

I forbindelse med udførelsen af vandforsyningsboringer bliver der anvendt en del stoffer, som kan påvirke analyseresultaterne, f.eks. olie, fedt, metalholdige smøremidler, detergenter, organisk bore- mudder, bentonit, syrer, baser og lim.

En særlig forureningskilde kan være de stoffer, der måtte sidde på borerør og forerør, forinden de placeres i boringen. Der kan f.eks. være tale om fedt- og olierester.

De enkelte materialer er nærmere omtalt i bilag 10.

6. Tilrettelæggelse af boringskontrollen

Hensigten med boringskontrollen er at kontrollere, om vandets naturlige kvalitet ændrer sig, og om der tilføres forureninger fra nærliggende eller fjernere forureningskilder. For at kunne gøre det må der i de enkelte boringer træffes et valg af, hvilke parametre det vil være hensigtsmæssigt at foretage en kontrol for, og på hvilke måleniveauer analyserne skal foretages. Parametervalget sker ud fra en generel viden om mulige forureningskomponenter, der med stor sandsynlighed kan være til stede i dansk grundvand kombineret med viden om helt konkrete forureningskilder i indvindingsoplandet, som grundvandet bør kontrolleres for.

Det må herefter afgøres, på hvilken måde boringerne skal udvælges til kontrol, og om den foreskrevne hyppighed er tilstrækkelig til at give et dækkende billede af grundvandskvaliteten.

Endelig skal vandværket vælge et laboratorium, der kan udtage prøverne på en repræsentativ måde og udføre analyserne.

6.1. Valg af parametre til kontrollen

I bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 er boringskontrollens omfang angivet i bilag 6. Den omfatter:

Temperatur Sulfat

pH Nitrat

Ledningsevne Nitrit

Permanganattal Totalt fosforindhold

Inddampningsrest Fluorid

Calcium Ilt

Magnesium Aggressiv kuldioxid

Natrium Svovlbrinte (ved begrundet mistanke)

Kalium Metan (ved begrundet mistanke)

Ammonium

Jern Aluminium (hvis pH er under 6)

Mangan Nikkel

NVOC

Bicarbonat Organiske mikroforureninger

Klorid

Organiske mikroforureninger

Parameteren organiske mikroforureninger dækker over alle de forskellige organiske stoffer, som kan tænkes at findes i vandet. Der må her (ligesom i den udvidede kontrol med drikkevandet) ske en udvælgelse af, hvilke stoffer man skal analysere for. Kommunalbestyrelsen, der ifølge bekendtgørelsens § 7, stk. 3, fastlægger undersøgelsesordningen, kan bestemme, hvilke organiske mikroforureninger der skal undersøges for i boringskontrollen. Nedenfor i afsnit 6.1.1 gives Miljøstyrelsens vejledning til, hvilke organiske mikroforureninger der altid bør inkluderes i boringskontrollen. Derudover skal der medtages organiske mikroforureninger, som konkret formodes at kunne være til stede som forureningskilder i indvindingsområdet, jf. kapitel 4 om forureningskilder.

Kontrol af andre stoffer

Kommunalbestyrelsen kan ifølge bekendtgørelsens § 9, stk. 4, hvis der er grund til det, bestemme, at boringskontrollen skal udvides med analyse for andre parametre end de angivne, og vandværket kan naturligvis altid beslutte at analysere for flere stoffer end krævet. Nedenfor i afsnit 6.1.3 findes Miljøstyrelsens vejledning om, hvilke uorganiske stoffer det altid - på grund af deres udbredelse - bør overvejes at inkludere i boringskontrollen.

Strategi for valg af parametre

Kontrollen af grundvandet skal ideelt tilrettelægges således, at man følger indholdet af de stoffer, man ved er til stede i grundvandet, og de stoffer, man forventer vil kunne optræde i grundvandet, fordi stofferne har været anvendt i indvindingsoplandet til boringerne. Grundvandet har siden 1989 været undersøgt via boringskontrollen og Grundvandsovervågningsprogrammet samt i forbindelse med monitering ved og på forurenede grunde. Resultaterne af disse undersøgelsesprogrammer har givet et foreløbigt overblik over, hvilke stoffer der kan optræde ved forskellige forureningskilder på overfladen. I de følgende afsnit vil der blive omtalt en væsentlig del af disse erfaringer.

Afsnittet kan dog ikke omtale alle de stoffer, der vil kunne optræde i grundvandet i meget specielle situationer. Der er en formodning om, at der i Danmark anvendes og er anvendt ca. 11.000 forskellige kemiske stoffer, som i større eller mindre udstrækning ville kunne ende i grundvandet. Det vil kunne ske, hvis stofferne udledes med spildevandet gennem nedsivningsanlæg, fra utætte kloakledninger, hvis de er anvendt på jorden (især i landbruget) eller i jorden ved borearbejdet samt spildt på jorden (især ved virksomheder). De kan også stamme fra lossepladsnedsivning eller en regnvandsforurening.

Muligheden for stoftransport til grundvandet

Væsentlige faktorer af betydning for, om stofferne kan havne i grundvandet, er,

om stofferne (evt. via sprækker i jorden) hurtigt ledes til dybere lag,

om stofferne tilbageholdes i jorden og

om stofferne nedbrydes mikrobiologisk eller omdannes fysisk/kemisk og i givet fald hvor hurtigt.

Derfor er det også vigtigt at vide, om stofferne bliver udledt oven på jorden eller længere nede, hvor den mikrobiologiske aktivitet i mindre omfang nedbryder de stoffer, der kræver ilt til nedbrydningen.

Det er også vigtigt at vide, om der sker udledning af små mængder eller af større mængder, om stofferne kan omdannes i jorden, og om stoffet selv eller dets omdannelsesprodukt kan binde sig til jorden, eller om det let siver videre til grundvandet. Stoffer, der ellers anses for nedbrydelige, vil ikke blive nedbrudt, hvis mængderne er så store, at stoffet bliver giftigt for mikroorganismerne, der skal nedbryde dem. Først når det nedsivende regnvand har opløst stofferne og spredt dem i jorden, eksisterer muligheden igen, forudsat at indholdet af mikroorganismer er tilstrækkeligt, og mikroorganismerne i øvrigt er i stand til at bruge stofferne som næringskilde.

Stoffer, der ellers anses for nedbrydelige under iltholdige forhold, vil ikke nødvendigvis blive nedbrudt, hvis stoffet kommer under iltfrie forhold, og nedbrydning under iltfrie forhold giver sjældent de samme nedbrydningsprodukter som nedbrydning med iltadgang.

Når alle disse forhold kan have indflydelse på, om stofferne kan transporteres til grundvandet, der indvindes, kan det måske forekomme meget usikkert, om grundvandet kan indeholde den ene eller den anden forurening fra en forureningskilde i oplandet. Der kan dog efterhånden tegnes et billede af de stoffer, der vil have størst mulighed for at optræde i grundvandet, og som kan betegnes som indikatorer for nedsivende forurening. Dette vil fremgå af de næste afsnit.

6.1.1. Parametervalg for organiske mikroforureninger

Grundvandsovervågningsprogrammet har vist, at en række forureningsparametre er til stede i en sådan grad i grundvandet, at det vil være rimeligt at undersøge alle grundvandsboringer for disse stoffer.

Organiske samleparametre

AOX

Til kontrol af grundvandet er der - ud over de allerede nævnte parametre i bekendtgørelsen - valgt at pege på AOX (se nærmere herom i bilag 11, fordi denne parameter medtager mange flere organiske forbindelser end de ofte analyserede klorerede opløsningsmidler, og fordi det er sandsynligt at finde indhold af AOX ikke alene i byområder, men også spredt forskellige steder i landområder.

Anioniske detergenter

Den store anvendelse af overfladeaktive stoffer til vask, opslæmming af uopløselige stoffer i vand oglign. (både i landbrug, industri og i husholdninger) medfører belastning af grundvandet, når de tilføres jorden sammen med pesticider, slam eller spildevand. De overfladeaktive stoffer er en blanding af mange typer "sæbestoffer": fedtsyresæber, anionaktive detergenter af mange slags, nonionaktive detergenter og kationaktive detergenter. Ca. halvdelen af forbruget i Danmark udgøres af anionaktive detergenter, som består af en stor gruppe forskellige typer organiske stoffer med indhold af sulfonsyrer eller organiske sulfater.

Der er gjort mange fund af anioniske detergenter i Grundvandsovervågningsprogrammet. Derfor bør alle boringer screenes herfor (se nærmere herom i bilag 11) og ikke blot boringer tæt på nedsivningsområder.

Forslag til supplerende program

AOX

Anioniske detergenter

Andre samleparametre

Der er ovenfor alene peget på 2 samleparametre, men konkret viden om øvrige forureningskilder kan øge behovet for flere samleparametre (se nærmere herom i bilag 11).

Specifikke organiske stoffer

Blandt de mange tusind organiske kemikalier, der anvendes i Danmark, er det selvfølgelig meget svært at vælge et rimeligt antal stoffer ud, som generelt bør medtages i boringskontrollen. Det er klart, at det må være nogle af de stoffer, der anvendes i store mængder i samfundet, og som kan ende i grundvandet spredt fra mange kilder og ad flere veje.

De organiske kemikalier, der er mest anvendt i de største mængder herhjemme, er benzin- og olieprodukter, bilplejeprodukter (herunder glycoller) samt opløsningsmidler (herunder de klorerede opløsningsmidler). De vandopløselige produkter som vandblandbare malinger, kølervæsker og vandblandbare opløsningsmidler bliver især afledt via spildevand og vil bortset fra den direkte spildevandsudledning ved nedsivning eller udsivning fra utætte kloakker næppe havne i grundvandet.

Aromater/mineralolie

Derimod betinger tilstedeværelsen af og spild fra de mange benzin- og olietanke, at olieprodukter vil være en mulig grundvandsrisiko mange steder. At vælge stofferne aromater, som består af benzen, toluen, xylener, ethylbenzen og naftalen, og som er den mest vandopløselige del af olieprodukterne, er derfor begrundet i de anvendte mængder, men også i at disse stoffer ofte er fundet i grundvandsovervågningen. Alternativt til valget af aromater kan man også vælge at undersøge for samleparameteren Mineralolie (se bilag 11).

Klorerede opløsningsmidler

Kontrol med de klorerede opløsningsmidler i Grundvandsovervågningsprogrammet har hidtil omfattet følgende stoffer: kloroform, tetraklormetan, triklorethylen, tetraklorethylen og 1,1,1-triklorethan. Stofferne har været anvendt og anvendes spredt i mange små og store virksomheder, og der er mange steder tidligere ikke udvist tilstrækkelig omhu med bortskaffelsen. Derfor kan en væsentlig del af de anvendte stoffer være havnet i grundvandet.

Grundvandsovervågningen har vist, at valget af de 5 stoffer generelt har været rimeligt, og det anbefales derfor også til kontrol af vandværkernes boringer. Ved fund af triklorethylen bør der foretages en mere omfattende kontrol og identifikation af de mulige nedbrydningsprodukter bl.a. vinylklorid. Viser AOX-analyserne et højere klorindhold end svarende til de 5 opløsningsmidlers klorindhold, bør der foretages yderligere undersøgelser til identifikation af de mulige forureninger (GC-MS analyser).

Forslag til program

Aromater/mineralolie

Klorerede opløsningsmidler:

Kloroform

Tetraklormetan

Triklorethylen

Tetraklorethylen

1,1,1-triklorethan

Pesticider

Udvælgelse efter lokale forhold

En anden stor kilde til grundvandsforurening er pesticiderne, som anvendes spredt over hele landet, i landbrug, i skove, langs veje og jernbaner og i byområder. Med det store antal pesticidprodukter og aktivstoffer er det selvfølgelig vanskeligt at pege på alle de mulige pesticidprodukter, der kan have medført et indhold i grundvandet. Der må foretages et valg i den enkelte situation efter kendskab til, hvilke produkter der er blevet anvendt. I bilag 3-9 findes statistisk materiale om pesticider og pesticidanvendelse, som kan anvendes som støtte ved udvælgelsen. Bilagene er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.

Forslag til generelt program

Imidlertid anbefaler Miljøstyrelsen, at i hvert fald de i tabel 6.1 anførte pesticider og nedbrydningsprodukter indgår i boringskontrollen, medmindre der er konkret viden om, at de ikke har været anvendt i indvindingsoplandet.

Stofferne er udvalgt ud fra, hvilke stoffer der hidtil er fundet i dansk grundvand. For alle de anførte stoffer foreligger flere fund i dybereliggende grundvand.

Programmet kan revideres

Miljøstyrelsen vil løbende vurdere, om tabel 6.1 bør ændres i lyset af den nyeste viden på området. Der kan være tale om, såvel at der kommer flere stoffer med på listen, som at stoffer tages ud. I givet fald vil Miljøstyrelsen informere de berørte myndigheder.

Tabel 6.1. Forslag til generel pesticidkontrol af boringerne

Aktivstoffer Nedbrydningsprodukter

Ukrudtsmidler

2,4 D Klorfenoler af forskellig art

Atrazin Desethylatrazin

Desisopropylatrazin

Hydroxyatrazin

Bentazon

Cyanazin

Dichlobenil* 2,6 Dichlorbenzamid (BAM)

Dichlorprop Klorfenoler af forskellig art

Dinoseb

DNOC

Hexazinon

Isoproturon

MCPA Klorfenoler af forskellig art

Mechlorprop Klorfenoler af forskellig art

Metamitron

Pendimethalin

Simazin

Terbutylazin

Insekt- og skadedyrsmidler

Dimethoat

* dette stof undersøges kun, hvis nedbrydningsproduktet er til stede.

6.1.2. Anvendeligheden af GC-MS eller LC-MS analyser til kontrol af kendte og ukendte organiske forureninger

Selv om der udvælges en række parametre, som kontrolleres i boringerne, vil det være umuligt at udpege og kontrollere alle de mulige organiske stoffer, der kan nå ned til grundvandet. Nogle af disse stoffer lader sig bestemme ved gaskromatografi (GC) med flammeionisationsdetektor (FID), electron capture detektor (ECD) eller med massespektrometrisk detektor (GC-MS). Letflygtige forbindelser, meget vandopløselige komponenter samt varmeustabile og højtkogende komponenter vil ikke blive bestemt ved en GC-MS analyse. Blandt de to sidstnævnte typer af stoffer kan det være en fordel at bestemme dem ved væskekromatografi med UV-detektor, fluorescensdetektor eller med massespektrometrisk detektor (LC-MS).

Screeningsanalyser

Ukendte forureninger kan ved denne GC-MS analyse lade sig bestemme med rimelig sikkerhed både i stof og i mængde oftest ned til omkring 1 µg/l niveau ved de såkaldte screeningsanalyser. Ved anvendelse af denne teknik får man derfor en viden om, hvorvidt der skulle være væsentlige mængder ukendte forureninger i vandprøverne.

Da forskellige typer stoffer kan udtrækkes af vandet under forskellige omstændigheder, er det nødvendigt at foretage forskellige ekstraktioner på vandet, f.eks. under neutrale, sure og basiske omstændigheder, for at være sikker på, at flest mulige stoffer kommer over i det organiske opløsningsmiddel, der anvendes til ekstraktionen. Det er almindeligt, at laboratoriet anvender både en sur/neutral ekstraktion og også en basisk ekstraktion, men det viser sig, at kun få vandværker efterspørger denne type undersøgelser, til trods for at det burde være en god indgang til at vurdere, om der skulle være indhold af organiske mikroforureninger, og hvilke stoffer der er til stede i vandet.

Sikker identifikation af fundne forureninger

Når stoffet er identificeret ved den indledende gas- eller væskekromatografiske screening, kan man gå videre enten direkte på visse udstyr eller ved at gentage analysen med henblik på at opnå en lavere detektionsgrænse og en viden om det konkrete indhold af forureningen. Stoffet identificeres igen med MS.

6.1.3. Parametervalg for uorganiske indhold eller forureninger

Indhold især fra jordlagene

Grundvandsovervågningsprogrammet blev oprindeligt fastlagt med henblik på at få en viden om en meget lang række parametre, som har deres oprindelse i undergrundens sammensætning, men som man ikke ville kræve undersøgt i vandværkskontrollen, medmindre der var en særlig grund til det. Ved en gennemgang af grundvandsovervågningens resultater er der - ud over de stoffer, som indgår i programmet for boringskontrollen efter bekendtgørelse nr. 515 - fundet visse karakteristiske indhold, som er hyppigt forekommende i koncentrationer, som kan have en sundhedsmæssig betydning. Derfor anbefaler Miljøstyrelsen, at disse parametre indgår i boringskontrollen, medmindre de udførte undersøgelser viser, at netop denne boring ikke indeholder disse stoffer.

I nedenstående skema er vist en oversigt over disse parametre. Da stofferne ikke er medtaget i boringskontrolprogrammet i bekendtgørelsen, har vandværkerne som udgangspunkt ikke pligt til at medtage dem. Kommunalbestyrelsen kan imidlertid i medfør af bekendtgørelsens § 9, stk. 4, træffe en konkret beslutning om, at stofferne skal indgå i kontrollen.

Arsen Bromid

Barium Cadmium

Bly Zink

Bor

Arsen

Arsenindholdet i grundvandet varierer meget. I grundvandsovervågningen er der i perioden 1990-1995 målt arsenindhold fra under detektionsgrænsen og op til 129 µg/l. Indholdet kan stamme fra jordbunden på gamle træimprægneringsvirksomheder, fra flyveaske, kunstgødning, spildevandsslam eller arsenimprægneret træværk. Men arsen er også et naturligt forekommende stof i undergrunden, som især øges ved iltning af undergrundens pyritindhold. Der er derfor særlig grund til at følge arsenindholdene i sådanne områder. Det må tilstræbes, at indholdet er under 1 µg/l i boringsvandet.

Barium

Indholdet af barium overstiger i en del boringer den vejledende grænse i drikkevand på 0,1 mg/l, og der er i få boringer målt helt op til 0,7 mg/l. Bariumindholdet i boringerne bør derfor undersøges, men kun kontrolleres løbende i områder med høje indhold. Hovedkilden til barium i grundvand er jordbunden. Boremudder er den eneste kendte forureningskilde til bariumtilførsel til grundvandet.

Bly

Bly anses normalt for meget lidt mobilt i jorden, og fund i nogle tilfælde af forhøjede indhold op til 10 µg/1 kan være forårsaget af jordbunden, men der kan også være tale om materialeafsmitning fra boringens materialer. Bly tilføres grundvand og drikkevand ved opløsning fra materialerne messing, galvaniseret stål og PVC, og indholdet af bly i grundvandet skal derfor være meget lavt (< 1 µg/l), for at det kan sikres, at grænseværdien i drikkevand overholdes ved forbrugernes haner.

Bor

Borindhold i grundvand er overvejende forårsaget af jordbundens indhold, men tilførsel af bor som næringsstof i landbruget og som indhold i slam kan øge det naturlige indhold. Spildevandsnedsivning vil også medføre bortilførsel til grundvandet. Borindholdet er normalt mellem 0,1 og 1 mg/l.

Bromid

Bromid er et naturligt følgestof til klorid og kan udgøre i størrelsesordenen 1 % af kloridindholdet. Højeste naturlige indhold er op til omkring 1 mg/l. I Grundvandsovervågningsprogrammet er der fundet bromidindhold på op til 16 mg/l. Bromid kan også være et nedbrydningsprodukt af pesticidet methylbromid, og fund af høje indhold bør give anledning til kontrol af forurening med methylbromid. Også andre bromidholdige pesticider som f.eks. diquat, bromoxynil, dibromid og bromophenoxim vil kunne medføre øget bromidindhold i grundvandet efter nedbrydning. Der er så vidt vides kun sundhedsmæssige problemer med bromid, hvis grundvandet senere udsættes for en kloring eller en ozonbehandling, hvorved en større eller mindre del af bromidet omsættes til bromat.

Cadmium

Cadmiumindholdet i grundvandet er de fleste steder meget lavt, men tilstedeværelse af nogle forhøjede værdier medfører behov for at kontrollere indholdets størrelse, men også behov for at kunne følge, om indholdet skulle udvise stigninger. Forureningskilder til cadmium kan være handelsgødning, spildevand og spildevandsslam. Yderligere tilførsel af cadmium til drikkevandet kan ske i ledningsnettet fra visse galvaniserede rør, messingfittings og fra vandhaner.

Zink

En del af boringernes zinkindhold overskrider kravene til zinkindhold i drikkevand, der udsendes fra vandværkerne. Kilder til grundvandsforurening med zink kan bl.a. være nedsivning af regnvand fra galvaniserede tage og tagrender. Da øget zinkindhold også ses som en følge af iltning af undergrundens pyritindhold, er der især behov for at følge zinkindholdene i grundvandet i sådanne områder.

6.2. Valg af måleniveau

Før et måleprogram startes, må der tages stilling til, på hvilket måleniveau analyserne skal foretages. For de stoffer, der rutinemæssigt har været målt tidligere, ved man, at indholdet har ligget i et bestemt interval, eller at indholdet har været mindre end det, den anvendte analysemetode har kunnet måle. Når hensigten er at følge grundvandskvaliteten over tiden, er det nødvendigt at bruge analysemetoder, der er i stand til at måle de stoffer, man skal undersøge for, i de koncentrationer, der forventes at kunne være til stede. Så kan man på analyseresultaterne se, om indholdet ændrer sig, om det stiger eller falder.

Vælger man at analysere på et måleniveau, der f.eks. giver resultatet < 1, så kan man ikke vide, om indholdet er < 0,001, < 0,01 eller < 0,1. Man får med andre ord ikke nogen mulighed for at vide, om grundvandet med tiden skulle have ændret sit indhold fra 0,001 til 0,99 i en given måleperiode, hvis alle resultater er < 1. Det er derfor væsentligt at lægge sig på et rimelig lavt niveau, fordi man derved tidligst muligt kan måle en ændring og derved konstatere, at der er en forurening på vej. Ønsket er at kunne opdage starten af en forurening, hvor indholdet kun er ganske lille. Det kan derfor være væsentligt for en tidlig opdagelse af en eventuel forurening at kontrollere grundvand i en eller flere boringer i højereliggende magasiner.

På den anden side er der for en lang række stoffer en nedre grænse for analysemuligheden. For nogle specielle forureninger kan man måle ned til picogram eller 10-12 g pr. l, men her stiger analyseprisen voldsomt, og udgifterne hertil vil derfor sætte en naturlig grænse for foretagelse af undersøgelser af prøver på dette niveau, undtagen i helt specielle tilfælde. Men ofte er prisforskellene ikke så store på forskellige måleniveauer, at dette burde være afgørende. Dette gælder især for de indhold, som grundvandet så at sige er født med, dvs. de stoffer, der kommer fra den omgivende undergrund eller fra de naturlige processer på jordoverfladen i uforurenede områder.

Baggrundsforureningen sætter grænsen for at konstatere små indhold af forureninger

I nogle tilfælde er det nuværende indhold af en række stoffer i grundvandet begrænsende for at kunne måle en lav forureningstilførsel, selv om analyseinstrumenterne er egnede hertil. Årsagen hertil er, at indholdene i grundvandet, bl.a. stammende fra fladeforureningen, er øget. Det er f.eks. vanskeligt i visse områder at opdage en mindre tilførsel af spildevand, fordi indholdet af indikatorstofferne i spildevand (kalium, bor og anioniske detergenter) allerede er høje i grundvandet bl.a. som følge af landbrugsdrift.

6.2.1. Bekendtgørelse om målekvalitet

Måleniveau

Der er i den kommende bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger m.v. opsat krav til den målekvalitet, det vil være rimeligt at kræve ved måling af grundvandskvaliteten enten i form af boringskontrol eller Grundvandsovervågning. Kravene til laveste måleværdier er angivet i skemaet for Grundvandsovervågningen, og de samme krav er stillet for boringskontrollen. Det skal imidlertid ikke forstås således, at boringskontrollen altid skal foretages på dette lave niveau, hvis de reelle indhold ligger på et højere niveau. Men kravene er sat for at sikre, at måleresultaterne giver information om en udvikling i grundvandskvaliteten, hvis indholdet ligger på de anførte lave niveauer. Der skal altid vælges fornuftige måleniveauer i forhold til de indhold, der er til stede.

Analysekvalitet

Ud over at stille krav til, hvor lavt et indhold af et stof laboratoriet skal kunne måle, stilles der også i ovennævnte bekendtgørelse bestemte krav til laboratoriernes kvalifikationer for at sikre, at miljøanalyser udføres med tilstrækkelig analysekvalitet. Der er opstillet 3 kvalitetskategorier, som er fastsat således, at indhold på mg-niveau, kategori 1, skal kunne måles med højst 10 % afvigelse fra det rigtige indhold. På mikrogram-niveau, kategori 2, er kravet højst 20 % afvigelse fra det rigtige indhold. For visse særligt vanskelige parametre er kravet op til 30 % afvigelse fra det rigtige indhold, kategori 3. I bekendtgørelsen stilles der derudover krav til, at laboratorierne skal være akkrediterede til at udføre analyserne på det krævede kvalitetsniveau (bilag 12).

Parametre ikke anført i bekendtgørelsen

I bekendtgørelsen om målekvalitet er der endnu kun anført nogle af de oftest forekommende stoffer i grundvandet. Selv om det er planlagt løbende at udvide parametervalget, vil der altid kunne forekomme stoffer, som ikke er anført på listerne som følge af de mange anvendte kemikalier i samfundet. Som hovedregel må der stilles krav om, at det skal være muligt at måle forureninger på mindst 1 µg/l niveau. For visse meget vandopløselige stoffer som alkoholer, glycoller og ketonholdige opløsningsmidler er dette måske ikke muligt. I sådanne tilfælde bør man efter at have undersøgt markedet vælge laboratorier, som kan udføre analyserne på et niveau så tæt på 1 µg/l som muligt.

6.3. Valg af laboratorier

Kontrol af grundvandet skal foretages af et kvalificeret laboratorium, der er i stand til at udføre analyserne på det nødvendige måleniveau og med den ønskede målekvalitet. For de fleste af de anførte parametre i denne vejledning bør laboratoriet kunne analysere resultaterne svarende til analysekategori 2 i ovennævnte bekendtgørelse om målekvalitet. I bekendtgørelsen stilles der derudover krav om, at laboratorierne skal være akkrediterede til at udføre analyserne på det krævede kvalitetsniveau.

6.3.1. Beskrivelse af akkrediteringsordningen

Akkrediteringsordningen

Akkreditering er et nyt europæisk ord for en godkendelses- og kontrolordning for laboratorier. Ordningen er baseret på CEN-standarder i serien EN 45000, som beskriver en række generelle krav, laboratorierne skal opfylde. Det er krævet, at laboratorierne skal kontrolleres af et akkrediteringsorgan. Det danske akkrediteringsorgan hedder Danak og er oprettet under Erhvervsfremmestyrelsen. Akkrediteringsordningen forudsætter, at laboratorierne selv vælger det kvalitetsniveau, de ønsker at lade sig akkreditere til. Derfor er betegnelsen et akkrediteret laboratorium ikke nødvendigvis en garanti for, at et laboratorium kan udføre en bestemt analyseopgave på et bestemt niveau. Hertil er det nødvendigt at få oplyst, hvilket niveau akkrediteringen er gældende for. Dette gælder også, selv om laboratoriet i Danaks katalog over akkrediterede laboratorier er angivet til at være akkrediteret til at udføre drikkevands- eller boringskontrol. Derfor har Danak og Miljøstyrelsen aftalt, at der i Danaks katalog fremover vil være en markering ved de enkelte laboratorier, der samtidig opfylder Miljøministeriets krav til analysekvalitet angivet i den omtalte bekendtgørelse om målekvalitet.

Som situationen er i dag, er det vanskeligt for vandværkerne at finde ud af, om de vælger det rette kvalitetsniveau, når de lader sig betjene af akkrediterede laboratorier. Da bekendtgørelsen endnu ikke indeholder krav til alle de parametre, der vil kunne indgå i boringskontrollen, er der også i bilag 12 skema 5 angivet foreløbige krav, som vandværkerne kan bruge, indtil bekendtgørelsen har alle de nødvendige parametre med.

Analyser på udenlandske laboratorier

Da der er international konkurrence på analyseområdet, er det ikke usædvanligt, at nabolandenes akkrediterede laboratorier tilbyder at udføre miljøanalyser i Danmark. Her må man være særlig omhyggelig med at checke, at laboratoriet har en akkreditering til det rette analyseniveau. Danak kan i sit katalog markere, om de danske laboratorier har en akkreditering til drikkevand og grundvand på de ønskede niveauer. Dette kan ikke udstrækkes til andre landes akkrediteringssystemer. Her må vandværkerne selv tage sig tid til at vurdere laboratoriets egnethed til opgaven ved at sammenligne laboratoriernes metodelister med de krav, Miljøstyrelsen stiller. Det kræver stor kemisk indsigt i analyser for at kunne vurdere, om kravene er opfyldt, og vandværkerne bør i sådanne situationer søge hjælp hos konsulenter.

6.4. Tilrettelæggelse af prøveudtagning i vandværkets boringer

Hyppighed af boringskontrollen

Den krævede hyppighed af boringskontrollen fremgår for vandværker, der indvinder mere end 700.000 m3/år af bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. For de mindre vandforsyningsanlæg er hyppighederne angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 1990 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Erfaringerne fra de sidste år viser, at mange vandværker har foretaget prøvetagning til analyse af visse stoffer i grundvandet hyppigere end foreskrevet, for at sikre at det anvendte grundvand ikke har et for stort indhold af f.eks. pesticider. Det er i den forbindelse væsentligt for den bedst mulige forståelse af kvalitetsudviklingen i grundvandet, at også sådanne analyseresultater bliver indberettet til kommunen og videre til amtskommunen.

Samtidighed mellem boringskontrol og drikkevandskontrol

Af hensyn til vandværkets egen mulighed for at sammenligne kvaliteten af grundvandet med kvaliteten af det producerede drikkevand, anbefales prøvetagning til boringskontrol at ske samtidig med prøvetagning til drikkevandskontrol på vandværket. Ligeledes er det af afgørende betydning at vide, hvilke boringer der leverer vand, når der tages prøve til drikkevandskontrol. For små vandværker, der ikke får udført udvidet kontrol hvert år, vil det give mere information at køre boringskontrol og drikkevandskontrol i turnus over f.eks. 2 år.

Tilrettelæggelse af kontrollen på det enkelte vandværk

Hensigten med boringskontrollen er at kontrollere, om vandets naturlige kvalitet ændrer sig, og om der tilføres mulige forureninger fra nærliggende eller fjernere forureningskilder. Når boringskontrollen kun skal udføres hvert 3.-5. år, må udtagningen af prøver sikre, at prøven er repræsentativ for det indvundne vand. Det kan i så fald konstateres, om en målt ændring af vandkvaliteten er virkelig, eller om den blot er et udtryk for forskellig opblanding af forskellige grundvandslag, eller om indvindingens størrelse på prøvetagningstidspunktet influerer på vandkvaliteten.

I det følgende vil forskellige boringstyper og problemer med at opnå sammenlignelige forhold ved hver prøveudtagning blive beskrevet nærmere.

Boringer kan være i samme eller forskellige grundvandsmagasiner

Boringerne på en kildeplads kan være placeret i samme grundvandsmagasin eller kan have filteret placeret i forskellige grundvandsmagasiner. Når der skal føres kontrol med vandkvaliteten fra de enkelte boringer, er det afgørende at have kendskab til, om der i det lag, hvor boringens filter er placeret, er en ensartet vandkvalitet fra top til bund af filteret. Det er også nødvendigt at vide præcist, hvor dyb boringen er, og i hvilken dybde filteret er placeret. For at undersøge om der er forskel i grundvandets samlede indhold af salte, kan der, hvis boringen er egnet hertil, gennemføres ledningsevnelog og flowlog i boringen. Resultaterne sammenlignes med boreprofilerne, der blev udarbejdet ved boringens udførelse og eventuelle senere ændringer, og det kan så konstateres, om vandkvaliteten er forskellig eller ens i de forskellige lag, og dermed om vandet stammer fra ét, to eller flere grundvandsmagasiner.

Det kan vise sig nødvendigt at kontrollere, om den ensartede ledningsevne også dækker over en ensartet naturlig sammensætning af grundvandets hovedkomponenter ved at udtage niveaubestemte vandprøver. Niveaubestemte prøver vil også i forurenede boringer være en hjælp til lokalisering af den mulige forureningskilde.

6.4.1. Boringer med indvinding fra samme grundvandsmagasin

På mange vandværker er vandindvindingsboringer på samme kildeplads placeret således, at der indvindes vand fra samme grundvandsmagasin, og resultaterne fra boringskontrollen kan således normalt umiddelbart sammenlignes fra boring til boring. Der er dog også en del vandværker, der har ældre boringer, der indvinder fra et øvre grundvandsmagasin, mens de nyere boringer indvinder fra dybereliggende grundvandsmagasiner. Det er klart, at analyseresultaterne da må sammenlignes grundvandsmagasin for grundvandsmagasin.

Hvis både den enkelte boring og de boringer, der indgår i en kildeplads, viser en ensartet kvalitet, vil det give en hensigtsmæssig dækning af kildepladsens vandkvalitet hvert år at kontrollere hver 3. boring. En eventuel forurening kan nærme sig kildepladsen fra alle sider, og i det omfang, der skal udføres kontrol af flere boringer samme år, vil det være hensigtsmæssigt at vælge boringer fordelt over hele kildepladsen.

6.4.2. Boringer med indvinding fra forskellige grundvandsmagasiner

Visse steder er der etableret boringer med lange filtre igennem flere grundvandsmagasiner. Der kendes boringer, der er udbygget med op til 100 m filter, og det er klart, at der kan være variation i grundvandets kemiske sammensætning over 100 m. Men andre steder er der flere filtre i forskellige grundvandsmagasiner.

Vanskeligt at vurdere analyseresultater i boringer med lange filtre

Boringer med filtre igennem flere grundvandsmagasiner vil ikke kunne give analyseresultater, der repræsenterer grundvandet i et bestemt grundvandsmagasin, og analyseresultaterne kan være vanskelige at tolke. Små forskelle i indvinding fra de forskellige magasiner kan ændre det målte blandingsvands kvalitet, uden at kvaliteten i de enkelte magasiner er ændret. Det er derfor nødvendigt at kende vandkvaliteten i hele boringens længde, og det er nødvendigt at være særlig opmærksom på forskydninger i indvindingen fra de forskellige dele af boringen. Kvaliteten af en sådan boring har kun interesse for vandværkets planlægning af den fremtidige vandindvindingsstrategi, hvis vandkvaliteten er kortlagt i alle de grundvandsførende niveauer.

Når vandværket ønsker at kende kvaliteten af det vand, der indvindes fra de enkelte grundvandsmagasiner, er det nødvendigt at følge målingerne af grundvandets ledningsevne op med en prøveudtagning af vand i forskellige dybder med et særligt prøvetagningsudstyr f.eks. med pakkere eller separationspumpning.

6.4.3. Årstidsvariation i boringskontrollen

De senere års mange fund af pesticider i grundvandet har klarlagt, at grundvandet har et varierende indhold over året af forurenende stoffer, der stammer fra jordoverfladen.

Varierende udvaskning over året

I perioder med megen nedbør og infiltration til grundvandet sker der en større udvaskning af stoffer fra jordoverfladen, men samtidigt sker der også en større fortynding. I tilfælde, hvor kraftige regnbyger indtræffer kort tid efter marksprøjtning eller gødning, kan der ske en væsentlig nedvaskning af pesticider og gødningsstoffer.

Når det infiltrerede vand når grundvandet, sker der ikke en fuldstændig opblanding, og bl.a. derfor kan analyseresultater variere fra analyse til analyse. Der kendes situationer, hvor grundvand ved én analyse indeholdt en del pesticid og ved næste analyse intet indeholdt, uden at dette kan tilskrives analysefejl eller forhold ved prøveudtagningen.

Flere analyser nødvendige

Derfor er én analyse for forureningskomponenter, der nedsiver i varierende mængder, ikke tilstrækkeligt til at få et fuldstændigt kendskab til vandværkets indvindingsvand. Drejer det sig derimod om de stoffer, der stammer fra undergrunden, er der ikke grund til at forvente større variationer i stofindholdet fra analyse til analyse, medmindre der sker ændringer i grundvandsforholdene som indtrængende/opstigende saltvand eller en stærk varierende eller faldende grundvandsstand, som blandt andet kan være en konsekvens af ændringer i indvindingsforholdene.

6.4.4. Særlige forhold omkring prøveudtagning

Lad laboratoriet tage vandprøverne

Udtagelse af grundvandsprøver kan medføre nogle kvalitetsproblemer, som er anderledes end ved undersøgelse af drikkevand. Det vil derfor være nødvendigt at lade analyselaboratoriet foretage prøvetagningen.

Trykfald

Ved udtagning af grundvandsprøver bliver vandprøverne udsat for et større eller mindre trykfald, som vil medføre afgasning af f.eks. svovlbrinte, methan eller kuldioxid, hvis ikke prøven udtages ved at fylde flasken fra bunden og lade vandet løbe ud over flaskehalsen et stykke tid.

Afgasningen medfører ikke alene et direkte tab af de omtalte luftarter, men har desuden indflydelse på pH-værdien og kan medføre udskillelse af calcium og magnesium, hvis der tabes for meget kuldioxid under prøvetagningen.

Prøvetagning fra boringer med pumpe

Vandprøver fra boringer med pumpe skal udtages fra en taphane, der skal være monteret, før vandet opblandes med vand fra andre boringer.

Af hensyn til troværdigheden af boringskontrollens resultater må det kræves, at en boring, der skal analyseres ved den regelmæssige boringskontrol, skal have kørt jævnligt og i mindst 1/2 døgn før prøvetagning.

Stamkort til hver boring

Miljøstyrelsen anbefaler, at der udarbejdes et stamkort for hver boring med en detaljeret beskrivelse af prøvetagning og eventuel forbehandling af vandprøverne, således at prøvetagningsproceduren bliver den samme hver gang.

Særlige forholdsregler ved prøvetagning af organiske mikroforureninger

For at sikre det bedst mulige resultat af en prøvetagning og for at undgå forurening i forbindelse med prøvetagningen er der nedenfor anført en række forholdsregler, der skal iagttages. Listen skal ikke opfattes som fyldestgørende:

Undgå prøvetagning i blæsevejr med jordfygning.

Undgå tobaksrygning og røg fra skorstene eller anden afbrænding.

Arbejde med opløsningsmidler (maling og lign.) må ikke finde sted i nærheden.

Marksprøjtning med bekæmpelsesmidler må ikke være sket i området inden for det sidste døgn.

Minimér kontakten mellem vandprøve og atmosfæreluft.

Vær opmærksom på, om der er lokale forureningskilder, der kan påvirke prøvetagningen (f.eks. forbrændingsmotorer).

7. Reaktion på måleresultater

Miljøpolitiske målsætninger

Den danske miljøpolitik er baseret på forebyggelse og indsats ved kilden. Dette indebærer, at de danske grundvandsressourcer skal sikres mod yderligere forurening, og at den forebyggende indsats over for grundvandsforureningen skal prioriteres højere end en efterfølgende rensning af forurenet grundvand. En rensning af grundvand bør således være undtagelsen og bør kun anvendes, indtil effekten af de forebyggende foranstaltninger er slået igennem. Etablering af rensning af drikkevand for miljøfremmede stoffer bør umiddelbart følges op af de nødvendige forureningsbegrænsende tiltag i det pågældende indvindingsopland.

Det er i forlængelse heraf en målsætning, at vandforsyningen i Danmark skal baseres på uforurenet grundvand, og at fortynding af grundvand forurenet med miljøfremmede stoffer med henblik på at overholde drikkevandskravene undgås.

Desuden er det den principielle holdning, at drikkevand ikke må indeholde stoffer i koncentrationer, der kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker.

Hvornår skal der overvejes en reaktion?

Hvis det verificerede resultat af boringskontrollen enten viser et indhold af et eller flere stoffer, som ikke tidligere er konstateret i den pågældende boring, eller viser et højere indhold af et eller flere stoffer i forhold til tidligere undersøgelser, må der tages stilling til, om der skal træffes forholdsregler i den anledning og i givet fald hvilke.

Kapitlets opbygning

I afsnit 7.4 "Forholdsregler på anlægget" vil Miljøstyrelsens anbefalinger vedrørende foranstaltninger med hensyn til selve indvindingsanlægget blive beskrevet. Inden da vil Miljøstyrelsens forslag til andre foranstaltninger blive angivet i afsnittene 7.2 til 7.3. Under alle omstændigheder skal der foretages en vurdering af resultaterne, hvilket vil blive omtalt nærmere i afsnit 7.5 om konsekvenser for den fremtidige kontrol. Nedenfor er vist en skematisk oversigt over de forskellige tiltag, der skal overvejes.

Opfølgningsarbejdet

Organi- sation

Yderligere analyser

Resultatet bekræftes

6 Opsporing af og indsats mod forureningskilder i området

Information af offentligheden 7

9 8

Resultat af borings- kontrollen modtages 6 Der konstateres indhold af stof/stoffer, der ikke tidligere er konstateret, eller konstateres et højere indhold end tidligere 6 Verifikation af måleresultatet

8 9

9

Oplysning om syge- lighed i området

Resultatet ikke bekræftet

9

Forholdsregler på anlægget

7

Resultatet som forventet 6 Ingen umiddelbar reaktion

6

Reaktion på kort sigt

Reaktion på længere sigt

Konsekvenser for den fremtidige kontrol

7.1. Lovgivningsmæssige krav

Miljøstyrelsens anbefalinger

De emner, der behandles i dette afsnit, er ikke fuldt ud reguleret i vandforsyningsloven. Det, der anføres herom i denne vejledning, er således udelukkende Miljøstyrelsens anbefalinger.

Ingen krav til kvaliteten af vandet fra boringerne

Der er ikke, når der er tale om grundvand, fastsat regler for kvaliteten af det vand, der bruges til fremstilling af drikkevand, men kun for kvaliteten af det færdige drikkevand. I vidt omfang er det derfor op til vandværket, hvordan der skal reageres, når der konstateres et problem med kvaliteten af vandet fra en boring. Anbefalingerne i dette kapitel er således rettet mod vandværkerne og de myndigheder, der skal rådgive vandværkerne.

Påbud efter vandforsyningslovens § 62

Kommunalbestyrelsen har i medfør af vandforsyningslovens § 62 hjemmel til at give påbud, hvis drikkevandet ikke opfylder kvalitetskravene, eller hvis der er nærliggende fare for, at det kan blive sundhedsfarligt. Selv i tilfælde, hvor der gives påbud efter § 62, vil det dog som udgangspunkt - medmindre anlægget kræves helt lukket - være op til vandværket at beslutte sig for, hvordan en tilfredsstillende vandkvalitet skal tilvejebringes.

Tilladelse til at ændre anlægget efter vandforsyningslovens § 21

Hvis vandværket ønsker at etablere nye boringer eller yderligere anlæg til rensning af vandet, vil dette imidlertid normalt kræve tilladelse fra kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter vandforsyningslovens § 21. Ved bedømmelsen af, om de påtænkte foranstaltninger er hensigtsmæssige, kan myndighederne inddrage de overvejelser, der fremgår nedenfor. Ud over at bedømme, om de påtænkte foranstaltninger er hensigtsmæssige til at løse det konstaterede problem, har myndighederne også mulighed for f.eks. at forhindre, at der laves store investeringer på et vandværk, som ifølge vandforsyningsplanen skal nedlægges i en nærmere fremtid.

Vandforsyningslovens § 29

Amtsrådet og kommunalbestyrelsen kan endvidere, hvis betingelserne herfor er opfyldt, anvende vandforsyningslovens § 29 til at opnå en tilfredsstillende vandforsyningsstruktur.

Vejledning nr. 3 1990

Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 1990.

7.2. Verifikation af måleresultater

Hvis boringskontrollen har givet et resultat, som vurderes at kunne give anledning til en reaktion, skal resultatet som det første verificeres.

Omprøve og prøve af rentvand

Verifikationen skal ske ved, at der fra den pågældende boring tages en ny prøve, som analyseres for det eller de fundne stoffer. Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, bør prøven analyseres på det samme laboratorium, som blev benyttet ved den første prøve. Samtidig bør der tages en prøve af rentvandet for at konstatere, om stoffet findes her. Såfremt vandværket modtager vand fra flere boringer, er det vigtigt i forbindelse med prøveudtagningen fra rentvandet, at der igennem nogen tid er pumpet fra den boring, hvori stoffet er konstateret.

Afhængigt af stoftype og koncentration kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at træffe foranstaltninger, før resultatet af verifikationen foreligger. Men i de fleste tilfælde vil laboratoriet dog være i stand til at foretage analyserne på så kort tid, at man bør afvente resultatet, før yderligere handling iværksættes.

Reaktion ved manglende fund i omprøve af grundvandet

I tilfælde af at stoffet ikke genfindes ved den fornyede prøve, må det overvejes, hvad der kan være årsagen dertil. Hvis der ikke er forhold i omgivelserne eller ved prøveudtagningen og analysearbejdet, som kan forklare de forskellige resultater, bør der tages en tredje prøve.

Reaktion ved manglende fund i rentvandsprøve

Hvis den fornyede prøve også viser et forureningsindhold, mens rentvandet ikke viser et indhold af stoffet, kan reaktionen blot være en øget overvågning fremover. En lang række flygtige stoffer som klorerede opløsningsmidler, aromater m.m. reduceres ved at gennemgå den traditionelle vandbehandling. Behandlingen kan også reducere indholdet af fenoler og af visse pesticider. Det skal dog samtidig vurderes, om det er sandsynligt, at stoffet rent faktisk omsættes under vandværksprocessen og ikke blot fortyndes så meget, at det ikke længere kan spores. I det sidste tilfælde bør beslutningsproceduren, som er angivet i de følgende afsnit, gennemgås.

Det følgende tager sigte på den situation, at stoffet passerer mere eller mindre uomdannet gennem vandværksprocessen. Selv i de tilfælde, hvor det må antages, at stoffet omsættes under vandværksprocessen, kan der være behov for opsporing og indsats mod kilden samt yderligere analyser (jf. 7.3.2 og 7.3.4).

7.3. Opfølgningsarbejde

Nedenfor i afsnit 7.3.1 til 7.3.6 beskrives de forskellige led i opfølgningsarbejdet, når det verificerede resultat af boringskontrollen viser et indhold af et eller flere stoffer, som ikke tidligere er konstateret eller viser et højere indhold af et eller flere stoffer i forhold til tidligere. De foranstaltninger, der skal overvejes foretaget på selve anlægget, beskrives dog for sig i afsnit 7.4.

Rækkefølgen af afsnittene er ikke udtryk for en prioritering eller tidsfølge, ligesom det må afhænge af problemets art og omfang, hvor meget vægt der skal lægges på de enkelte dele af opfølgningen.

7.3.1. Organisation af opfølgningsarbejdet

Samarbejde mellem de implicerede

Når der skal træffes beslutning om opfølgning på resultaterne, er det nødvendigt, at det sker i et samarbejde mellem alle de implicerede parter, dvs. vandværk, kommune, embedslæge, amtskommune og det udførende laboratorium. I mange tilfælde kan der med fordel på et tidligt tidspunkt i handlingsforløbet nedsættes en gruppe, der samler alle de implicerede.

7.3.2. Yderligere analyser

Kortlægning af forureningens omfang og type

Det bør på et tidligt tidspunkt i forløbet overvejes, om boringen skal undersøges for yderligere stoffer, herunder om der skal foretages screeningsanalyser. Også undersøgelser af andre boringer i nærheden kan være relevante. Det er vigtigt at have et så dækkende billede som muligt af forureningens omfang og type, før der træffes beslutning om, hvilke foranstaltninger der skal træffes. I kapitel 4 med bilag er beskrevet en række anlæg og aktiviteter samt den forurening, som disse kan forårsage af grundvandet. Afhængig af, hvad årsagen kan være til den konstaterede forurening, bør der undersøges for de andre stoffer, som denne type forureningskilde kan give anledning til, herunder også for eventuelle nedbrydningsprodukter.

7.3.3. Vurdering af kildeplads og vandværk

Oplysninger om vandværket

En vigtig del af beslutningsgrundlaget i det videre forløb er de vandforsyningsmæssige forhold. Der bør derfor - afhængigt af problemets karakter - skaffes oplysninger om vandværkets boringer, produktion, opbygning, indvindingsopland, ledningsnet, afstand til andre kildepladser og forsyningssystemer (mulighed for at etablere eller lukke op for forbindelser) og antal forbrugere, herunder særligt følsomme forsyningsenheder (plejehjem, sygehuse, daginstitutioner m.v.).

Vurdering

På baggrund heraf skal der ske en vurdering af vandværket, herunder mulighederne for at udtage boringer og etablere nye samt eventuel nedlæggelse af vandværket og tilslutning til anden vandforsyning. I vurderingen heraf må også de planlægningsmæssige forhold herunder regionplan og vandforsyningsplan indgå.

7.3.4. Opsporing af og indsats mod forureningskilder i området

Kildeopsporing

Når der er konstateret et stof, der ikke tidligere er fundet i boringen eller et højere indhold i forhold til tidligere, er det væsentligt at fastlægge, om forureningen skyldes menneskelig aktivitet, eller om den er naturbetinget, eventuelt udløst af overudnyttelse af boringen.

Hvis det må antages at dreje sig om en menneskeskabt forurening, bør der sættes ind med en opsporing af kilden ved at sammenholde de hydrogeologiske forhold med de potentielle forureningskilder, bl.a. fastlagt gennem en kortlægning af de tidligere og nuværende aktiviteter i området.

I kapitel 4 med bilag er der beskrevet en række punkt-, linie- og fladekilder med angivelse af, hvilke typer forureninger der er knyttet til den enkelte kilde.

Indsats mod forureningen

Hvis forureningen er menneskeskabt, må myndighederne i samarbejde med vandværket vurdere, om det teknisk og økonomisk er muligt at fjerne forureningskilden eller på anden måde begrænse forureningen. Hvis forureningen skyldes overudnyttelse af vandressourcen, bør foranstaltninger til imødegåelse heraf overvejes. De relevante planer som regionplan, vandressourceplan og vandforsyningsplan bør indgå i overvejelserne.

7.3.5. Oplysning om sygelighed i området

Afhængig af den givne situation, det konstaterede stof, dets koncentration i forhold til den højst tilladelige grænseværdi og tilgængelig toksikologisk viden om stoffet bør Embedslægeinstitutionen klarlægge, om der er tegn på øget sygelighed i området.

7.3.6. Information

Det er vigtigt på et tidligt tidspunkt i processen at planlægge, hvordan informationsindsatsen skal tilrettelægges.

Tidspunktet for information

Behov og niveau for information er afhængigt af forureningens omfang og type. Åbenhed er nødvendig for at undgå misforståelser og unødig frygt hos forbrugerne. På den anden side bør man være varsom med at komme med udmeldinger, før der foreligger en egentlig dokumentation for, at der er et problem i drikkevandet, og før det ved omprøver er bekræftet, at det første resultat var korrekt.

Informationens omfang

Informationen skal omfatte eventuelle begrænsninger i drikkevandets anvendelse, herunder i hvilket omfang det kan anvendes til drikkebrug, madlavning, personlig hygiejne, opvask og tøjvask. Samtidig skal der tages stilling til, hvilken information der skal gives til særlige risikogrupper, herunder ammende kvinder og andre, der giver mad og drikke til spædbørn, gravide samt allergikere. Embedslægeinstitutionen bør tage stilling til, i hvilket omfang læger, jordemødre, sundhedsplejersker, hjemmesygeplejersker, hjemmehjælpere og eventuelt sygehuse skal informeres.

Borgermøde

I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at afholde et egentligt borgermøde for at sikre en direkte kontakt til og dialog med forbrugerne.

7.4. Forholdsregler på anlægget

I sammenhæng med de under afsnit 7.3.2 til 7.3.6 nævnte aktiviteter skal der tages stilling til, hvilke konsekvenser resultaterne af kontrollen skal have på anlægget. Der skal tages stilling til, om anlægget kan fortsætte som hidtil, eller om boringen skal tages ud af produktion (nye boringer etableres, eller kildepladsen/vandværket lukkes). Under visse betingelser vil ændring af blandingsforholdet mellem flere boringer eller indførelse af yderligere vandbehandling være en mulighed. Der skal også tages stilling til, om en udtaget boring skal fortsætte som afværgeboring.

7.4.1. Grænseværdier

Hvor findes grænseværdier?

Når der skal tages stilling til reaktion, er det vigtigt at kende den højst tilladelige grænseværdi i drikkevand (og en eventuel vejledende værdi), selv om den ikke er gældende for grundvand til drikkevandsfremstilling. Hvis den fremgår af bekendtgørelsen, er det blot at tage udgangspunkt i den anførte værdi med de modifikationer, der fremgår af bilag 14. Miljøstyrelsen har allerede taget stilling til en række øvrige stoffer (se bilag 14, gruppe 1.3 og 2.3). Ved fund af stoffer, som Miljøstyrelsen ikke har taget stilling til, bør der rettes henvendelse til styrelsen med henblik på en afklaring af spørgsmålet. Når der i det følgende henvises til højst tilladelige grænseværdier, menes der (medmindre andet er anført) både værdier, der fremgår af bekendtgørelsen, og værdier, som Miljøstyrelsen har meldt ud.

Flere stoffer samtidig

Grænseværdien gælder som hovedregel kun for et enkelt stof. Hvis der forekommer flere stoffer med beslægtede effekter, dvs. stoffer, der har de samme effekter, bør der tages hensyn til dette ved at benytte en additionsmodel, som forudsiger en administrerbar og rimelig sandsynlig toksicitet for blandinger af flere stoffer. Det er ved anvendelse af denne model forudsat, at de stoffer, der er tale om, ikke viser synergistiske effekter, dvs. en effekt, når to stoffer forekommer samtidigt, som er større end summen af de to stoffers effekter hver for sig, eller en antagonistisk effekt, hvor effekten ved to stoffers samtidige forekomst er mindre end summen. Såfremt man har kendskab til en sådan effekts størrelse, bør denne selvfølgelig indgå i risikovurderingen.

Additionsmodellen, som kan benyttes:

B = C 1 /GV 1 + C 2 /GV 2 + ... + C n /GV n

hvor C n er koncentrationen af stoffet n i drikkevand, GV n er den højst tilladelige grænseværdi for stoffet n, og B er brøksummen, som skal være mindre end 1.

Hvis brøksummen B er over 1, bør det sidestilles med, at den højst tilladelige grænseværdi er overskredet.

Endvidere skal man være opmærksom på, at et højt samlet indhold af organisk stof kan give gode vækstbetingelser for mikroorganismer.

Vejledning nr. 1 1992

For yderligere detaljer henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 1992 om sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i drikkevand.

7.4.2. Typer af foranstaltninger

Ved et konstateret indhold af et eller flere stoffer, som ikke tidligere er konstateret i boringen eller ikke er konstateret i så høj koncentration, kan der være tale om forskellige foranstaltninger, der kan indføres på vandværket:

udtagning af boringen af produktion

opblanding

behandling og endelig

at fortsætte som hidtil.

I det følgende beskrives disse foranstaltninger, men der tages ikke stilling til, i hvilke tilfælde de bør anvendes. Se herom nedenfor i afsnit 7.4.3 og 7.4.4.

Voring udtages af produktion

Den pågældende boring, hvor der er konstateret et uønsket indhold af et stof, kan helt udtages af produktion. Det er naturligvis kun aktuelt, hvis der kan skaffes en tilsvarende mængde vand af en bedre kvalitet fra øvrige eksisterende boringer, ved køb af vand fra eller tilslutning til et andet vandværk, eller hvis der kan anlægges nye boringer.

Det må herefter vurderes, hvad der skal ske med den udtagne boring. Afhængigt af det konstaterede stofindhold må det vurderes, hvilken pumpestrategi der vil være hensigtsmæssig for at mindske risikoen for, at forureningen breder sig. Boringen bør kun sløjfes, hvis dette ikke vurderes at medføre en forøget risiko for forureningsspredning.

Der må tages stilling til, hvad der skal ske med det oppumpede, forurenede vand. Der kan, hvis der gives tilladelse, ske udpumpning til recipient eller udledning til kloak, eventuelt efter en rensning, eller vandet kan finde anvendelse til forskellige industriformål såsom køling. I Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen nr. 2 1995 om udnyttelse og rensning af forurenet grundvand er der gennemgået en lang række muligheder for anvendelse af vand, der ikke er egnet til drikkevandsformål.

Opblanding

En anden mulig afhjælpende foranstaltning er opblanding med vand af en bedre kvalitet. Med denne metode kan den resulterende koncentration i drikkevandet sænkes til det ønskede niveau under grænseværdien. Under alle omstændigheder bør pumpestrategien tilrettelægges efter at opnå den totalt set bedst mulige kvalitet af drikkevandet.

Vandbehandling

Stofferne ammonium, jern, mangan, aggressiv kuldioxid, svolvbrinte og methan er naturligt forekommende i grundvandet. De kan dog også forekomme i forbindelse med forskellige forureningskilder som lossepladser. De kan ved moderate indhold heraf fjernes ved en simpel vandbehandling, som normalt ikke vil give anledning til problemer, medmindre anlægget er dimensioneret forkert, eller driften er uhensigtsmæssig.

For stoffer der ikke fjernes i den simple vandbehandling, er en sidste mulighed - såfremt egnet grundvand ikke kan fremskaffes - at indføre egnet, videregående vandbehandling. Denne foranstaltning bør kun indføres for en begrænset årrække, indtil effekten af den forebyggende indsats har slået igennem, idet det altid bør være målsætningen, at vandforsyningen på et senere tidspunkt igen kan baseres på uforurenet grundvand.

Samtidig skal man være opmærksom på, at indførelse af en egnet, videregående vandbehandling løser et bestemt problem, men kan give anledning til problemer af anden karakter. Eksempelvis ændrer indførelse af ionbytning og omvendt osmose på vandets saltindhold. Det nødvendiggør tilsætninger af kemikalier til at regulere saltindholdet, bl.a. af hensyn til vandets aggressivitet. Som et andet eksempel kan indførelse af aktivt kul medføre bakterievækst. Disse må fjernes ved at indføre en eller anden form for desinfektion, f.eks. UV-belysning, som sidste led i vandbehandlingsprocessen.

Alle disse processer kræver øget overvågning udført af uddannet personale og øget kontrol med drikkevandskvaliteten.

Krav om tilladelse

Både udførelse af en ny boring, forøget indvinding fra en eksisterende boring og indførelse af egnet, videregående vandbehandling kræver tilladelse, normalt fra amtskommunen, jf. vandforsyningslovens §§ 19-21. Amtskommunen bør derfor inddrages i beslutningsprocessen på et tidligt tidspunkt.

Fortsætte som hidtil

Der kan under visse omstændigheder være mulighed for at fortsætte som hidtil, eventuelt kombineret med passende begrænsninger i anvendelsen af vandet.

Øget overvågning

Hvis det besluttes at vælge opblanding, vandbehandling eller at fortsætte som hidtil, er det vigtigt samtidigt at iværksætte hyppigere overvågning af vandet fra boringerne og vandværket samt inddrage flere parametre i overvågningen, jf. afsnit 7.5.

7.4.3. Reaktion på kort sigt

I perioden indtil mere permanente foranstaltninger, jf. afsnit 7.4.4, kan iværksættes, må der tages stilling til, om det stof, der er fundet i boringen, giver anledning til iværksættelse af umiddelbare, midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. standsning af anlægget eller anvendelsesbegrænsninger for særlige grupper.

Koncentrationen i drikkevandet under grænseværdien

Hvis den målte koncentration af det pågældende stof i drikkevandet er under den tilhørende højst tilladelige grænseværdi, er umiddelbare foranstaltninger ikke nødvendige.

Koncentrationen i drikkevandet over grænseværdien

Hvis der er konstateret koncentrationer i drikkevandet over den højst tilladelige grænseværdi, og stoffet er medtaget i bekendtgørelsen, skal der så vidt muligt straks foretages forbedringer af vandkvaliteten. Der bør ligeledes så vidt muligt straks foretages forbedringer af kvaliteten, hvis der er konstateret koncentrationer i drikkevandet over en grænseværdi, som Miljøstyrelsen har udmeldt (eller udmelder i forbindelse med den konkrete sag.)

Midlertidig accept af mindre overskridelser

Hvis det ikke er muligt straks at forbedre vandkvaliteten, og der er tale om en mindre overskridelse, kan vandet - efter samråd med embedslægeinstitutionen - accepteres anvendt til drikkevand i en kortere periode, indtil der kan indføres mere permanente afhjælpende foranstaltninger. For stofferne i gruppe 1.2, 1.3 og 2.2 i bilag 14 vil en overskridelse på op til maksimalt 10 gange den højst tilladelige grænseværdi være at betragte som en mindre overskridelse, som kan accepteres i en kortere periode. For de stoffer, der er opført under gruppe 2.1, 2.3 og 3 i bilag 14, må stofferne vurderes individuelt. Embedslægeinstitutionen bør inddrages ved vurderingen af, hvor stor en overskridelse der er acceptabel og for hvor lang en periode. Perioden, hvor overskridelsen accepteres, bør under alle omstændigheder ikke være længere end nødvendigt til gennemførelse af de afhjælpende foranstaltninger. Ved højere overskridelser må vandet ikke - selv i en kort periode - anvendes til drikkevand.

For yderligere oplysninger henvises der til Miljøstyrelsens to vejledninger om henholdsvis sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i drikkevand (nr. 1 1992) og om kvalitetskrav til visse stoffer i drikkevandet (nr. 2 1984).

Nødvandforsyning

Hvis det besluttes i en periode at nedlægge forbud mod anvendelse af vandet fra anlægget som drikkevand, må nødvandforsyning etableres. Der kan enten skaffes vand fra et andet anlæg, som sendes ud i ledningsnettet, eller forbrugerne kan få leveret drikkevand på anden måde end via ledningsnettet, mens vandet fra ledningsnettet fortsat anvendes til toiletskyl m.v. I det sidste tilfælde må det overvejes, hvorledes særligt følsomme forbrugergrupper eller forsyningsenheder (plejehjem, sygehuse, daginstitutioner etc.) skal klare sig under det midlertidige stop for at bruge vandet til drikkevand. Det skal pointeres, at etablering af nødvandforsyning ikke er sundhedsmæssigt uproblematisk, og dette bør inddrages i overvejelserne, før det besluttes at nedlægge forbud mod anvendelse af vandet fra anlægget. I bilag 13 er de forskellige muligheder for nødvandforsyning kort beskrevet sammen med en angivelse af tekniske og sundhedsmæssige problemer forbundet hermed. Med fordel kan der på forhånd udarbejdes en lokal beredskabsplan for nødvandforsyning som omtalt i Danske Vandværkers Forenings vejledning nr. 7 1993.

7.4.4. Reaktion på længere sigt

Dette afsnit indeholder Miljøstyrelsens anbefalinger med hensyn til valg af afhjælpende foranstaltninger i tilfælde, hvor der er konstateret et indhold af et stof, der ikke tidligere er fundet i en boring eller et højere indhold i forhold til tidligere. I vidt omfang er det op til vandværket, hvordan der skal reageres, når der findes uønskede stoffer i en boring, idet der ikke er fastsat lovgivningsmæssige krav til kvaliteten af det vand, der anvendes til drikkevandsproduktion, men kun til det færdige drikkevand, jf. nærmere ovenfor i afsnit 7.1.

I afsnit 7.4.4.1 inddeles stofferne i tre grupper, som bør behandles på hver sin måde, og i afsnit 7.4.4.2 beskrives for hver gruppe, hvilket reaktionsmønster der anbefales.

7.4.4.1. Inddeling i stofgrupper

For at nuancere beslutningstagningen er det hensigtsmæssigt at opdele stofferne i tre grupper. Eksempler på stoffer i de 3 grupper er givet i bilag 14.

Gruppe 1

Gruppe 1 omfatter stoffer, der antages at udgøre en særlig risiko for sundheden, f.eks. fordi de er kræftfremkaldende.

Ved placeringen af stoffer i gruppe 1 er der taget hensyn til forsigtighedsprincippet, dvs. at f.eks. også stoffer, hvor der foreligger en mistanke - men ikke et bevis - for en alvorlig effekt, f.eks. kræftfremkaldende effekt, er medtaget.

Gruppe 2

Gruppe 2 omfatter stoffer, som er uønskede i drikkevand, og/eller hvis tilstedeværelse normalt skyldes menneskelig aktivitet, men som ikke antages at have så alvorlige effekter, at de bør placeres i gruppe 1.

Gruppe 3

Gruppe 3 omfatter de (naturligt forekommende) stoffer, som ikke placeres i gruppe 1 eller 2.

Forskel mellem gruppe 2 og 3

Forskellen mellem gruppe 2 og gruppe 3 beror til dels på kilden. "Naturlige forureninger" (gruppe 3) kan ikke fjernes fra grundvandsmagasinet. For stoffer, der skyldes menneskelig aktivitet, kan det - i hvert fald på længere sigt - lade sig gøre at fjerne kilden. Dersom et stofs forekomst skyldes en menneskeskabt forurening, er der desuden nærliggende risiko for, at der også er andre typer af forureninger, som blot endnu ikke er konstateret. Brugen af vandet bliver dermed mere risikabel, og der skal derfor udvises større forsigtighed. Endvidere kan det ikke forudses, om koncentrationen vil stige væsentligt i fremtiden, hvorimod der ved de naturskabte forekomster kan forventes et relativt mindre udsving i koncentrationerne.

Liste i bilag 14

De mest relevante stoffer i gruppe 1, 2 og 3 er oplistet i bilag 14. Da der hele tiden kommer ny viden, både om kemiske stoffers forekomst i grundvandet og om stoffernes farlige egenskaber, vil Miljøstyrelsen løbende vurdere, om der bør ske ændringer i bilaget, og i givet fald udsende meddelelse herom til de berørte myndigheder.

Visse af stofferne i bilaget kan i nogle tilfælde skyldes menneskelig aktivitet, mens forekomsten i andre tilfælde er naturbetinget. Disse stoffer er - medmindre de hører til gruppe 1 - placeret i gruppe 2 eller 3 ud fra Miljøstyrelsens vurdering af, hvorvidt målsætningen, om at de ikke bør forekomme i drikkevand, bør gælde for dem eller ej.

Nitrat er medtaget i gruppe 2, idet forekomst af nitrat i koncentrationer, der udgør et problem i drikkevandssammenhæng, skyldes menneskelig aktivitet.

7.4.4.2. Valg af afhjælpende foranstaltninger

Overordnede målsætninger

I redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 4 1994 om Danmarks grundvand og drikkevand er det anført, at den danske miljøpolitik er baseret på forebyggelse og indsats ved kilden. Dette indebærer, at de danske grundvandsressourcer skal sikres mod yderligere forurening, og at den forebyggende indsats over for grundvandsforureningen skal prioriteres højere end en efterfølgende rensning af forurenet grundvand.

Det er i forlængelse heraf en målsætning, at vandforsyningen i Danmark skal baseres på uforurenet grundvand, og at fortynding af grundvand forurenet med miljøfremmede stoffer med henblik på at overholde drikkevandskravene undgås.

Bedst mulig drikkevandskvalitet skal tilstræbes Vandbehandling og opblanding kun permanente løsninger for gruppe 3-stoffer

Med denne overordnede strategi for øje skal der naturligvis altid stræbes efter at opnå den bedst mulige drikkevandskvalitet i det konkrete tilfælde. For andre stoffer end gruppe 3-stofferne betyder det, at valg af vandbehandling eller opblanding som afhjælpende foranstaltning ikke bør anses for permanente løsninger. De skal dække perioden, indtil grundvandskvaliteten er blevet så god, at disse foranstaltninger ikke længere er nødvendige, eller der er opstået mulighed for at skaffe bedre vand andetsteds fra. For stoffer placeret i gruppe 3, som omfatter de naturligt forekommende stoffer, hvor kilden ikke kan fjernes, kan man ikke anlægge ovenstående betragtninger.

Prioritering af tilgængelige vandressourcer

Generelt bør vand, der udelukkende indeholder stoffer placeret i gruppe 3, foretrækkes. Hvis det er nødvendigt at anvende vand, der - ud over stoffer i gruppe 3 - også indeholder stoffer i gruppe 2 eller 1, bør vand, der ikke indeholder stoffer i gruppe 1, foretrækkes. Det er dog altid nødvendigt at foretage en konkret vurdering af, hvordan den bedste drikkevandskvalitet opnås i det enkelte tilfælde.

Bemærkninger til de enkelte grupper

I det følgende gives der for hver af stofgrupperne mere specifikke bemærkninger vedrørende de momenter, der bør indgå i overvejelserne vedrørende valg af afhjælpende foranstaltninger. Da vand udelukkende med indhold af gruppe 3-stoffer er at foretrække, og herefter vand udelukkende med gruppe 2 (og 3)-stoffer, vil bemærkningerne vedrørende gruppe 3 blive anført først, herefter gruppe 2 og sidst gruppe 1.

I gennemgangen forudsættes det, at det pågældende vandforsyningsanlæg skal bevares. Ved alvorlige problemer, som kræver iværksættelse af udgiftskrævende foranstaltninger, bør det dog altid overvejes, om en bedre løsning ville være tilslutning til et andet vandværk.

Gruppe 3

For stoffer placeret i gruppe 3 er der ikke grund til at overveje afhjælpende foranstaltninger, medmindre den højst tilladelige grænseværdi (eller en eventuel vejledende værdi) ikke kan overholdes i drikkevandet, eller indholdet viser en stigende tendens, således at der er fare for, at ovennævnte værdier vil blive overskredet. En stigning i indholdet af f.eks. klorid, sulfat og ammoniak kan også indikere en forurening og bør følges ved kontrol af flere parametre i gruppe 3 og andre relevante stoffer.

Det er ikke muligt for gruppe 3-stofferne at anvise en generel strategi for valg af afhjælpende foranstaltning i de tilfælde, hvor en sådan er påkrævet. For flere af stofferne er der tradition for at vælge en bestemt vandbehandling, men det endelige valg må afhænge af de konkrete omstændigheder.

Gruppe 2

Udtagning af boringen

Hvis der er fundet indhold af et stof fra gruppe 2.2 og 2.3, bør det overvejes, om det umiddelbart er muligt helt eller delvist at udtage den pågældende boring af produktion f.eks. ved at øge indvindingen fra andre boringer på kildepladsen. Det samme gælder, hvis der er fundet stoffer i gruppe 2.1 i koncentrationer, der væsentligt overstiger de niveauer, der må forventes i uforurenet grundvand (disse niveauer er anført i bilag 14).

Hvis der ikke umiddelbart er mulighed for at erstatte vandet med indhold af stoffer i gruppe 2 med vand, der kun indeholder gruppe 3-stoffer (og gruppe 2.1-stoffer i naturlige niveauer), behøver andre tiltag kun overvejes, hvis koncentrationen i vandet fra boringen viser en stigende tendens eller overskrider den højst tilladelige grænseværdi for drikkevand.

Det bør i så fald undersøges, om der kan skaffes egnet erstatningsvand, f.eks. ved en ny boring. Hvis dette er tilfældet, bør den forurenede boring udtages af produktion eller kun i mindre omfang anvendes til drikkevandsproduktion. Det bør i så fald altid overvejes, om der bør foretages afværgepumpning, jf. ovenfor afsnit 7.4.2. Ved egnet erstatningsvand forstås primært vand udelukkende med indhold af gruppe 3-stoffer, men eventuelt kan også vand med indhold af gruppe 2-stoffer komme på tale, hvis det samlet set kan medføre en forbedret drikkevandskvalitet.

Fortsætte som hidtil

Hvis det ikke er muligt at skaffe egnet erstatningsvand, afhænger reaktionen af, om den højst tilladelige grænseværdi for stoffet er overskredet i drikkevandet. Er dette ikke tilfældet, kan der fortsættes som hidtil.

Opblanding foretrækkes frem for speciel vandbehandling

Kun hvis den højst tilladelige grænseværdi er overskredet i drikkevandet, og der ikke kan skaffes tilstrækkeligt egnet vand til, at en opblanding kan reducere koncentrationen i drikkevandet til under grænseværdien, bør egnet, speciel vandbehandling overvejes, indtil resultaterne af den forebyggende indsats er slået igennem.

Nitrat

For nitrat gør særlige forhold sig gældende. Hvis der i boringen påvises nitrat over den vejledende grænseværdi på 25 mg/l, eller der konstateres en stigende tendens, og det ikke er muligt at sætte effektivt ind over for forureningskilderne, bør det overvejes, om det er muligt at udtage den pågældende boring af produktion. Hvis det ikke er muligt, bør det tilstræbes, f.eks. gennem opblanding, at koncentrationen i drikkevandet overholder den vejledende værdi eller overskrider denne mindst muligt.

Hvis den højst tilladelige grænseværdi på 50 mg/l ikke - ej heller ved opblanding - kan overholdes i drikkevandet, bør der etableres en ny boring. Som en sidste mulighed kan man overveje egnet speciel vandbehandling, men det skal bemærkes, at fjernelse af nitrat medfører en dybtgående ændring af vandkvaliteten med hensyn til indhold af andre salte og derfor vil nødvendiggøre en efterfølgende justering af vandkvaliteten.

Gruppe 1

Udtagning af boringen

Stofferne i gruppe 1 er af en sådan karakter, at de i princippet ikke bør findes i drikkevand. Hvis der konstateres et gruppe 1-stof i en boring, bør det derfor under alle omstændigheder undersøges, om boringen kan udtages af produktion, enten ved at øge indvindingen fra eksisterende boringer eller ved at etablere en ny, hvor der kan forventes en bedre kvalitet.

Det skal dog bemærkes, at de højst tilladelige grænseværdier for stofferne i gruppe 1 er fastsat således, at risikoen ved at drikke vand med et indhold under disse værdier anses for at være meget lille, også når det indtages over en livstidsperiode, selv om risikoen selvfølgelig øges, jo længere tid man udsættes for det pågældende stof.

Grænseværdien overskredet

Hvis grænseværdien overskrides i drikkevandet, og der ikke er nogen mulighed for at erstatte vandet med vand af bedre kvalitet, må der etableres egnet speciel vandbehandling, indtil resultaterne af den forebyggende indsats er slået igennem.

Grænseværdien ikke overskredet

Hvis grænseværdien er overholdt i drikkevandet, og der ikke kan findes egnet erstatningsvand, vil Miljøstyrelsen derimod ikke generelt anbefale at etablere speciel vandbehandling, idet fordelene ved behandlingen ofte ikke vil overstige ulemperne i disse tilfælde. En speciel vandbehandling medfører, at en række tiltag af kontrolmæssig, teknisk og personalemæssig art til stadighed skal være opfyldt, for at man kan have en tilstrækkelig sikkerhed for, at behandlingen virker efter hensigten. Under alle omstændigheder bør alle fordele og ulemper indgå i overvejelserne af, om speciel vandbehandling bør indføres.

Tilstedeværelsen af stoffet i drikkevandet kan i de tilfælde, hvor der ikke etableres behandling, accepteres, indtil indsatsen mod forureningskilden (-kilderne) har medført, at vandet i boringen atter er rent, eller at der kan skaffes bedre vand andetsteds fra.

Anvendelse af så lidt vand fra boringen som muligt

Hvis det besluttes fortsat at anvende vand med indhold af et gruppe 1-stof uden at indføre egnet speciel vandbehandling, bør der under alle omstændigheder anvendes så lidt vand som muligt til drikkevandsproduktion fra den forurenede boring, dvs. at i det omfang, der er egnede erstatningsmuligheder, bør disse anvendes. Det er vigtigt at foretage en analyse af pumpestrategien for at sikre en minimal spredning af forureningen. Det bør desuden med jævne mellemrum vurderes, om der nu er mulighed for at skaffe bedre vand, således at boringen kan udtages.

7.5. Konsekvenser for den fremtidige kontrol

Kontrol af det fundne stof

Fund af et stof, som ikke tidligere er konstateret i en boring, eller fund af uventet høje koncentrationer bør føre til intensivering af kontrollen for det pågældende stof i boringen og i drikkevandet. Det kan desuden give anledning til undersøgelser for andre stoffer i den samme boring, herunder f.eks. nedbrydningsprodukter af det fundne stof, eller få betydning for kontrollen med andre boringer i nærheden jf. også afsnit 7.3.2.

Kontrol med andre stoffer

I kapitel 4 med bilag er der for en lang række kilder angivet, hvilke stoffer der kan give anledning til en grundvandsforurening. Disse oplysninger kan indgå i vurderingen af årsagen til forureningen, og dermed om der er behov for at inddrage yderligere parametre i analyserne. Det er ikke muligt generelt at fastlægge, med hvilken hyppighed de udvidede analyser bør foretages, da det afhænger af forureningstyper og koncentrationer.

Vurdering af udviklingstendenser

Hvis analyseresultaterne ikke giver anledning til umiddelbar reaktion, er det af stor vigtighed, at resultaterne ikke blot arkiveres, men indgår i en vurdering af eventuelle udviklingstendenser i grundvandskvaliteten. Der kan f.eks. foretages en grafisk afbildning af de målte koncentrationer f.eks. i form af tidsserier.

7.5.1. Nedsættelse af hyppigheden

Naturligt forekommende stoffer i grundvandet

Når 3 på hinanden følgende prøver af grundvand med års mellemrum har vist, at indholdene af et stof, der er naturligt forekommende i grundvandet, er væsentlig lavere end kravene til grundvandskvaliteten eller er konstante og lavere end kravene, kan kontrollen med dette stof nedsættes. Hvor sjældent kontrollen kan foretages uden samtidigt at blive betydningsløs vil bl.a. afhænge af, om vandindvindingen i området har nået en steady state situation og alene udviser de naturlige årsvariationer. Hvis grundvandspotentialerne i området følges ved løbende pejlinger, og målingerne udviser konstante niveauer, vil det være rimeligt at reducere hyppigheden for de naturligt forekommende stoffer fra 1/3 til 1/2 af den normale kontrolhyppighed eller hvert 6. til 10. år.

Hvis indholdene er i nærheden af kravværdierne og ikke udviser stigende tendens, fortsættes kontrollen hvert 3. år.

Forureninger i grundvandet

Er årsagen til forureningsindholdet i grundvandet en enkelt kilde, som er fjernet, må det først sikres, at effekten heraf også har vist sig i de kontrolanalyser, der foretages. Den tid, der kan gå, inden det nedsivende grundvand under og omkring den fjernede forureningskilde er blevet nedbrudt og/eller udskiftet med rent grundvand, kan være meget vanskelig at forudse. I heldigste tilfælde kan der gå nogle få år, men der kan også gå 20-60 år eller mere, hvis hele jorden mellem kilden og grundvandet er blevet forurenet med et ikke nedbrydeligt stof. Større spild kan, selv om de fjernes hurtigt, efterlade varierende lommer med f.eks opløsningsmidler, som kan afgives til grundvandet med megen ujævn fordeling og indhold. Undertiden kan der optræde meget høje indhold af forureningen efterfulgt af perioder med lave indhold selv lang tid efter spildet. Det er derfor i sådanne situationer nødvendigt at fortsætte prøveudtagning og måling i flere år. Men hvis indholdet i grundvandet er væsentligt under de gældende krav, vil det være rimeligt at starte med at halvere frekvensen af prøveudtagningen. Efter nogle år kan frekvensen igen nedsættes.

I de fleste tilfælde er årsagen til, at et stof er medtaget i boringskontrollen, ikke tilstedeværelsen af en enkelt konkret forureningskilde i oplandet. Her bør manglende fund af stoffet normalt ikke medføre, at frekvensen nedsættes, eller at stoffet udgår af boringskontrollen, medmindre der tillige fremkommer andre oplysninger, der sandsynliggør, at der ikke er risiko for forurening af boringen med det pågældende stof.

8. Referencer

Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985 af lov om vandforsyning som ændret ved lov nr. 355 af 13. maj 1987, lov nr. 192 af 29. marts 1989, lov nr. 358 af 6. juni 1991, lov nr. 388 af 20. maj 1992 og lov nr. 402 af 14. juni 1995.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 1984. Kvalitetskrav til visse stoffer i drikkevandet.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 1990. Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 1992. Sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i drikkevand.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 1995. Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser.

Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 4 1994. Danmarks grundvand og drikkevand.

Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen nr. 2 1995. Udnyttelse og rensning af forurenet grundvand.

Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen nr. 6 1995. Klassificering af grundvandsressourcen.

Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen nr. 8 1995. Metoder til udpegning af indvindingsoplande.

Danske Vandværkers Forening, vejledning nr. 7 1993. Beredskabsplaner - ved pludselige forureningsbetingede kildepladslukninger.

Lærebog om Vandforsyning. Teknisk Forlag. Forventes trykt sommeren 1997.

Bilag 1

Bilag

Bilag 2

Bilag 1

Beskrivelse af de enkelte punktkilder 1.1. Indledning I det følgende beskrives de enkelte punktforureningskilder og den forurening, de kan medføre i grundvandet. Afsnittet er inddelt efter forekomst ved: beboelsesområder erhvervsområder landbrugsområder andre områder Inden for hver områdetype er kilderne forsøgt opført efter, hvor hyppigt de forekommer. Den relativt nye viden om transport af grundvand i ret snævre kanaler gør undersøgelser af nedsivet regnvand indeholdende stoffer fra forureningskilder vanskelig, medmindre man er tæt på forureningskilden, eller man har usædvanlig god viden om strømningsretningen. Fund af forureninger, især pesticider, i det dybe grundvand under lerområder har vist, at tætheden i lerlag ikke er så stor. Der vil være sandfyldte sprækker i ler mange steder, og forureninger ikke alene fra fladekilder, men også fra punktkilder, vil derfor kunne finde vej til dybereliggende grundvand og forurene det grundvand med et eller flere af de stoffer, forureningskilden indeholder. Lerlag har dog generelt en stor tilbageholdelsesevne over for visse forureningstyper, og der kan derfor gå meget lang tid, før en forurening vil vise sig i det dybereliggende grundvand. Det er de færreste forureninger, der kan påvises i så lave indhold som pesticider (ned til 0,01 µg/1). 1.2. Punktkilder i beboelsesområder og deres forurening i grundvandet Fyringsolietanke Den mest almindelige punktkilde i beboelsesområder er utætte olietanke. Afhængigt af, hvor omhyggeligt de enkelte olietanke er udført og nedlagt, kan der være større eller mindre risiko for, at fyringsolien kan finde vej til grundvandet. Valget af olietanktype kan have en indflydelse. Nogle godkendte typer har ikke haft den forventede levetid, før en lækage opstod i tanken. Ofte vil en lækage i en olietank først opdages ved for stort olieforbrug, men opdagelse af utætheder er selvfølgelig afhængig af ejerens omhyggelighed med sit olieforbrug og lækagens størrelse. Store lækager vil altid opdages, men der kan have været en længere periode forud med en mindre olieudsivning. Også de olieledninger, der fører fra tank til oliefyr, har i flere tilfælde vist sig at blive tærede og utætte. Det er oftest mindre mængder, der kan slippe ud ad denne vej igennem mange år, og det vil sandsynligvis kun opdages, hvis ejendommens drikkevand pludselig får en smag af olie. Ved større bebyggelser, hvor olien pumpes mellem tank og oliefyr, kan utætte olieledninger give anledning til betragtelige spild.

Selv om der burde være en bedre mulighed for at opdage et olieudslip ved de olietanke, der er placeret oven på jorden, viser de praktiske erfaringer, at der sker mange uheld og udslip fra denne type olietanke som følge af tæringer i tanken og utætte bundhaner. Ligger der en landsby eller et parcelhusområde i indvindingsoplandet, vil der være en risiko for et mindre olieindhold i grundvandet. Der er imidlertid mulighed for mikrobiologisk nedbrydning og adsorption til jorden af olien, og det er normalt kun ved store udslip, at olien vil udgøre et forureningsproblem i grundvandet i større afstande fra udslipstedet. Forurening fra olietanke vil være den anvendte fyringsolie og kan spores ved analyser for indhold af mineralolie eller aromater. Benzinstationer Det er ved de talrige undersøgelser, der er foretaget på nedlagte benzinstationer, konstateret, at der er sivet olieprodukter ud i jorden. Olien stammer fra utætte tanke og/eller rørledninger eller fra udsivning fra olieudskiller eller spildevandsledninger, men kan også stamme fra spild i forbindelse med påfyldning af tankene. Selv om der sker en oprydning på grundene med de gamle anlæg, som kan reducere yderligere udsivning, er der allerede sket en olieudsivning til grundvandet, som kun kan fjernes ved oppumpning eller nedbrydning. Nogle mindre anlæg vil som følge af tidligere ejeres manglende kontrol af olieforbruget være store kilder til forurening af grundvandet. Men også meget store benzinstationer med stort salg kan på trods af udmærket kontrol med forbruget alligevel have udslip af en vis størrelse, uden at det opdages ved kontrollen. Ud over olieforurening kan der være en risiko for forurening med MTBE (methyltertiærbutylether), der fra midten af 80'erne blev tilsat benzin primært som erstatning for bly til at hæve oktantallet. Brugen af MTBE er dog faldende, og i dag bruges MTBE hovedsageligt i blyfri 98 oktan, hvor der typisk tilsættes 5-6 %. Stoffet er mistænkt for at være kræftfremkaldende og nedbrydes kun meget langsomt i jorden, samtidigt med at det i høj grad er vandopløseligt og dermed kan forurene det unge grundvand.

Selv om der i de senere år er sket store fremskridt i retning af en bedre sikring mod utætheder i tanke og ledninger, vil en række af de eksisterende benzinstationer være mulige kilder til olieforureninger. Tilstedeværelse af nedlagte eller eksisterende benzinstationer i et område bør derfor altid betragtes som en mulig grundvandsforureningskilde. Den oprydning, som foretages på nedlagte benzin- og servicestationer, vil nedsætte risikoen betydeligt for grundvandsforurening, men kan kun i nogle tilfælde fjerne den fuldstændigt. Forurening fra benzinstationer kan medføre tilstedeværelse af følgende stoffer i grundvandet: mineralolier, aromater, PAH, detergenter, MTBE og ethylenglycol. Opløsningsmidler som triklorethylen ses lejlighedsvist. Nedsivningsanlæg I det åbne land uden kloakering er spildevandsbortskaffelse ofte foregået via nedsivningsanlæg til jorden og grundvandet. Det spildevand, der er nedsivet, stammer fra toilet, badefaciliteter, køkken og vaskemaskiner. Tidligere var kemikalieanvendelsen i husholdningerne sparsom, men med den øgede anvendelse af vaskemidler, shampooer, rengøringskemikalier, desinfektionsmidler, vandblandbare malinger m.v., vil husholdningsspildevand i dag ud over mikroorganismer, kvælstofforbindelser osv. indeholde en mængde forskellige miljøfremmede stoffer. Ved en uhensigtsmæssig placering af nedsivningsanlæg og i kort afstand til grundvandet (anaerobe forhold) vil forurening af grundvandet med følgende stoffer kunne forekomme: mikrobiologisk forurening, især coliforme bakterier og andre bakterier, der vokser ved 37 ?C, ammonium, nitrat, fosforforbindelser, borforbindelser, organisk stof, detergenter af mange arter, herunder nonylfenoler, EDTA, frostsikringsmidler som glycoller (især anvendt i toiletter i sommerhusområder) og alle de øvrige stoffer, der indgår i husholdningskemikalier. Parker, fodboldbaner, kirkegårde I byområder vil der også være en række friarealer, som er anvendt til mindre, grønne områder som haveanlæg, parker og fodboldbaner. I disse områder vil man gerne fjerne eventuelt ukrudt og anvender derfor sprøjtemidler. Gårdspladser og andre arealer omkring boligerne samt kirkegårde ønskes friholdt for ukrudt, så de fremstår med et meget velholdt udseende. Der foretages derfor regelmæssig sprøjtning. De nødvendige doser til formålet er ofte små, men der er tendens til, at der sker en overdosering på sådanne arealer. Risikoen for udvaskning på disse områder forøges yderligere af, at jordoverfladen ofte er humusfattig (grus eller perlesten) for at sikre en hurtig afdræning af vand.

Anvendelsen af pesticider til ukrudtsbekæmpelse af områderne kan medføre indhold af det anvendte pesticid og dets nedbrydningsprodukter i det underliggende grundvand. En viden, om hvilke stoffer der er anvendt, vil lette kontrolarbejdet. Men de anvendte pesticider er i stor udstrækning de samme, som anvendes i landbruget. Der kan i tilfælde af manglende kendskab til midlet henvises til at undersøge for de forskellige stoffer, der er nævnt i bilag 7 om anvendelsen af pesticider på udyrkede arealer, og til bilag 9 om nedbrydningsprodukterne af pesticiderne. Jordvarmeanlæg Anlæg med nedgravede polyethylenslanger indeholdende ethylenglycol eller sprit/isobutylalkohol er udført en række steder. Der skulle være en rimelig sikkerhed for, at lækager på de nedgravede slanger opdages af brugerne, idet anlægget vil gå i stå. Det må anses for særdeles svært at finde og opgrave et eventuelt udslip af ethylenglycol, da glycollen hverken vil kunne ses eller lugtes i jorden. De afstandskrav, der er stillet i bekendtgørelse nr. 522 af 2. december 1980 om etablering af jordvarmeanlæg, har til formål at sikre en tilpas afstand til vandforsyningsanlæg og dermed en rimelig fortynding og nedbrydning af stofferne, inden frostsikringsmidlerne når et indvindingsanlæg. Men man ved i dag, at der kan være en begrænset spredning af forureninger og en koncentreret transport i mindre kanaler i grundvandet. Derfor kan man ikke ved de givne regler helt sikre vandindvindingsanlæggene mod, at udslip med sådanne forureninger kan medføre et højere indhold af frostsikringsmiddel i vandet, hvis forureningsfanen netop når indvindingsboringerne. Indholdet af frostsikringsmiddel vil give sig til kende i grundvandet ved måling af det anvendte middel, men også ved forhøjet indhold af organisk stof målt som NVOC (ikke flygtigt organisk stof). Grundvandsvarmeanlæg Indvindingsanlæg til oppumpning af grundvandet og efterfølgende nedpumpning af det afkølede vand efter passage af en varmeveksler/varmepumpe fik en vis udbredelse i 1980-erne. Grundvandet transporteres i et lukket kredsløb, men vil kunne opløse stoffer fra de rørsystemer, det er i kontakt med, især kobber. Af hensyn til den forekommende nedkøling af grundvandet har man i bekendtgørelse nr. 450 af 21. august 1984 om afkølet vand fra varmeindvindingsanlæg stillet afstandskrav til vandindvindingsanlæg. I tilfælde af lækage i varmepumpen vil indhold af den anvendte freonforbindelse kunne føres med ned til grundvandet sammen med små oliemængder. Grundvandsforureningen vil vise sig i form af den anvendte freontype, et muligt forøget kobberindhold samt en forøget temperatur. 1.3. Forurening fra erhverv/industrier Igangværende industrier

I forbindelse med kapitel 5-godkendelser, hvor der især stilles krav om indgreb for at sikre mod forureningsudslip til luft og spildevand, skal der til fordel for grundvandsbeskyttelsen stilles krav til opbevaring af flydende stoffer i tankanlæg. Der gives en særskilt tilladelse til opbevaring af kemikalier og olieprodukter i tanke efter reglerne i Miljøbeskyttelseslovens § 19. Endvidere skal der stilles krav til f.eks. stedet, hvor tankene fyldes og tømmes, samt til de steder, hvor stofferne anvendes. Det kan alligevel ikke udelukkes, at de eksisterende og godkendte industrier kan medføre en vis grundvandsforurening. Ved ikke-listevirksomheder er der i nogle tilfælde ikke stillet krav til grundvandsbeskyttelsen, ud over at der gives en særskilt tilladelse til opbevaring af kemikalier og olieprodukter i tanke efter reglerne i Miljøbeskyttelseslovens § 19. I sådanne situationer skal man være særlig opmærksom på opbevaring og håndtering af kemikalie- og olieprodukter, så spild undgås eller reduceres mest muligt. Der skal i øvrigt henvises til tabel B1, hvor der er angivet de forureningskomponenter, der er/har været karakteristiske for den pågældende produktion. Nedlagte industrier Inden for alle de industrityper, der er blevet undersøgt som følge af affaldsdepotloven, har der været fund i grundvandet af de stoffer, der har været brugt i de pågældende industrier. Der skal henvises til tabel B1, hvor der er angivet de forureningskomponenter i grundvandet, der har været særligt karakteristiske for den pågældende produktion. Andre industrier i det åbne land Planlægning af erhvervsområder medfører en samtidig udbygning af områdets infrastruktur med vandforsyning og spildevandsafledning. Spredt i det åbne land kan der forekomme småindustrier, som måske ikke er registreret som sådan, men som afleder spildevandet gennem et tidligere etableret nedsivningsanlæg til husspildevand. Derved kan der til grundvandet tilføres kemikalier anvendt i erhvervet nedsivet gennem nedsivningsanlægget. Derudover kan der forekomme spild på jorden af de anvendte kemikalier. Begge forhold vil bidrage til en forurening af grundvandet. Den produktion, der udføres, vil være helt afgørende for en mulig forekommende forurening. Der skal henvises til tabel B1, hvor der er givet eksempler på en række forskellige produktioner og de mulige grundvandsforureninger, dette vil medføre. Asfaltanlæg

Det har været udbredt praksis at placere asfaltanlæg i områder i det åbne land uden adgang til kloakering. I forbindelse med, at alle ikke godkendte asfaltanlæg skal indgive ansøgning om godkendelse pr. 1. januar 1995, er der udarbejdet en brancheorientering om sådanne anlæg, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 4 1995 "Brancheorientering for asfaltindustrien". Brancheorienteringen har blandt andet til hensigt at udstikke retningslinier, der kan sikre mod forurening af grundvandet i forbindelse med nye miljøgodkendelser for sådanne asfaltanlæg. Der kan dog stadig være en række anlæg med miljøgodkendelser af ældre dato, hvor der ikke er taget højde for en tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet, ligesom der kan forekomme fare for forurening af grundvandet på pladser, hvor der tidligere har været asfaltanlæg. Grundvandet er/har især været truet ved placering af (mobile) asfaltanlæg i grusgrave, hvor beskyttelseslaget er/har været afgravet, og der således har været mulighed for uhindret nedsivning til grundvandet. Asfaltanlæg producerer i dag asfalt ud fra bitumen, stenmatriale og forskellige hjælpestoffer. Tidligere (indtil ca. 1975) har der herudover været anvendt stenkultjære som hjælpestof. Sammen med de stoffer, der anvendes i de til fabrikationen tilknyttede aktiviteter, kan der i forbindelse med nuværende eller tidligere asfaltanlæg være følgende forureninger i grundvandet: detergenter, PAH, bly, fenol og mineralolie/aromater. Tabel B1 Oversigt over grundvandsforurenende stoffer fra forskellige virksomheder Virksomheder Anvendte/dannede stoffer i virksomheder Indikatoranalyser til kontrol for forurening Asfaltfabrikation Olieprodukter, tjære, fenoler, detergenter Olie, PAH, fenoler, detergenter Autoreparationsværksteder Benzin, spildolie, kølervæske, detergenter, opløsningsmidler Olie, aromater, TOC, detergenter, klorerede alifater Bekæmpelsesmiddelvirksomheder Kemikalievalg helt afhængig af produktion. Især risiko ved brand, ved ubefæstede arealer og uden kloak Opløsningsmidler, aromater, fenoler, producerede pesticider. Arsen og kviksølv, hvis anvendt Benzinstationer Benzin og diesel Olie, aromater, MTBE Elektroindustri Forskellige opløsningsmidler Klorerede alifater, vandblandbare opløsningsmidler, GC/MS screening Farve- og lakfabrikker Opløsningsmidler især terpentin, MIBK, acetine, butyl- og isobutylacetat, æter, klorholdige og vandblandbare opløsningsmidler GC-MS screening, VOX, klorerede alifater, vandblandbare opløsningsmidler Galvaniseringsanstalter Klorholdige opløsningsmidler, cyanider, metaller og syrer Klorerede alifater, cyanider hvis anvendt Garverier med farvning Klorholdige opløsningsmidler, terpentin, petroleum, acetone, toluen, butyl- og isobutylacetat GC-MS screening, VOX, klorerede alifater Garverier uden farvning Formentlig ingen opløsningsmidler Gasværker Fenoler, cyanider, ammonium, tjære/PAH GC-MS screening, fenoler Glasuld/glasfibre/mineraluldsproduktion Fenoler, formaldehyd Fenol Grafisk industri Opløsningsmidler af forskellig art GC-MS screening, klorerede alifater Industrilakering Opløsningsmidler af forskellig art GC-MS screening, klorerede alifater Jern- og metalstøberier Fenoler, formaldehyd, isopropanol, olie GC-MS screening, fenol, formaldehyd Kabelfabrikker Klorerede opløsningsmidler, plastblødgørere, klorparafiner Klorerede alifater, phtalater

Kemisk industri Afhængig af produktion Må specificeres efter kendskab til produktion Korn- og foderstoffirmaer, frøhandel Pesticider, tjære m.m. Evt. kviksølvbejdsning. Især risiko ved brandslukning Normalt ikke behov for kontrolanalyser. Ved brand: opbevarede pesticider og andre kemikalier Limfabrikker Acetone, toluen, acetater, klorholdige opløsningsmidler GC-MS screening, klorerede alifater, VOX Maskinvirksomheder Køle/smørevæsker, klorholdige opløsningsmidler GC-MS screening, klorerede alifater Medicinalfabrikation Forskellige opløsningsmidler, herunder klorholdige. Andre stoffer helt afhængig af produktion GC-MS screening, klorerede alifater, VOX, AOX, VOC, vandblandbare opløsningsmidler Mineralolieraffinaderier Olieprodukter af enhver art GC-MS screening, olie, aromater, PAH Møbelindustri Lime, lakker, opløsningsmidler af mange arter, savsmuld GC-MS screening, fenoler Papir- og papfabrikker Organisk stof, organiske klorforbindelser, organisk kviksølv NVOC, AOX, VOX, kviksølv Phtalater, GC-MS screening Plastvareindustri Hård plast til rør oglign. (PVC og PEH ikke grundvandstruende). Blød plast: blødgørere. Polyester og lign: styren, methylenklorid, acetone bis fend A Renserier Klorholdige opløsningsmidler Klorerede alifater Servicestationer Som benzinstationer og autoreparationsværksteder Skibsværfter og bådebyggerier Smøreolier, opløsningsmidler, benzin, styren, tjære, organiske tinforbindelser GC-MS screening, PAH, organiske tinforbindelser Skrothandler Som autoreparationsværksteder Fabrikation af sæbe- og toiletmiddelartikler Detergenter (anion, kation, nonion typer), acetone, butylacetater Anionaktive detergenter, GC-MS screening Saltoplag Salt, cyanider Klorid, total cyanid Tagpapfabrikker Fenoler, xylen, olie, tjære Fenoler, PAH, GC-MS screening Tekstilfarverier og imprægneringsfabrikker Detergenter, farvestoffer, organiske klorforbindelser, benzin, terpentin, brandhæmmere Anioniske detergenter, GC-MS screening, klorerede alifater og aromater, klorfenoler, formaldehyd Transportvirksomheder Som Autoreparationsværksteder Trykkerier Som Grafisk industri Træimprægneringsanstalter Klorfenoler, nitrofenoler, opløsningsmidler, organiske tinforbindelser, arsen, fluorid Klor- og nitrofenoler ved GC-MS, organisk tin, arsen, fluorid Trælasthandler Uoverdækket opskæring (savsmuld) uoverdækket opbevaring små mængder imprægneringsmiddel (se imprægneringsanstalter) Fenoler Tømrer- og snedkervirksomheder Opløsningsmidler fra lak og lim GC-MS screening 1.4. Punktkilder i landbrugsområder I dette afsnit omtales mulige forureningskilder, som vil forekomme i det åbne land som følge af landbrugsdrift og de virksomheder, der er knyttet til landbrugsdriften, såsom maskinstationer med marksprøjter og traktorer. Ensilage- og gylletanke

I bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. er der stillet krav om, at gylletanke og ensilagebeholdere skal være udført af bestandige materialer. Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 1993 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. uddyber kravene til materialeanvendelsen og konstruktion af tankene. Der stilles endvidere krav om, at tankene vedligeholdes og beskyttes mod tæring, ligesom tætheden skal kontrolleres hvert 10. år. Der er også krav om, at de fleste gyllebeholdere forsynes med et omfangsdræn omkring tanken. Men der er ikke stillet krav til drænets placering eller krævet, at drænvandet skal afledes fra området og kontrolleres for gylleudslip. Til beholdere etableret før 1. januar 1992 er der alene krav om tæthed, men ingen krav om kontrol med tætheden. Ensilage og gyllebeholderne medfører risiko i form af udsivning gennem revner og andre utætheder eller i form af spild ved påfyldning/tømning eller ved fejlbetjening. Udsivning af mindre mængder gylle fra nedgravede beholdere vil næppe kunne skelnes fra den almindelige forurening fra landbrug, bortset fra højere bakterietal. Store udslip i åbne nedgravede tanke vil derimod altid opdages. Utætheder i gylletanke, der er placeret oven på jorden, vil let kunne opdages. Det samme er tilfældet ved uheld, der medfører større udslip som følge af defekte eller fejlbetjente spjæld eller pumper. Der er desuden en begrænset risiko for, at beholdere kan kollapse. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at søge beholderne sikret mod fejlbetjening, og man må for anlæg etableret før 1. februar 1986 afgøre, om beholderne stadig er forsvarlige. Gyllen har et stort indhold af ammonium, organiske kvælstof- og fosforbindelser, salte, især kaliumholdige, og mikroorganismer af forskellige arter. Udslip af gylle vil derfor medføre forurening af grundvandet med ammonium, kalium, organisk stof, nitrat, fosfat og mikroorganismer. Hvis vaskevand fra mælkeanlæg ledes til gyllebeholdere, vil gyllen også kunne indeholde detergenter og andre organiske forureninger. Sprøjtning af gårdspladser Fjernelse af ukrudt ved anvendelse af pesticider sker også på gårdspladser, hvor ejendommens drikkevandsforsyning ofte er beliggende. Der er stor sandsynlighed for, at sådanne vandforsyninger er særligt udsatte for pesticidforureninger med det anvendte produkt, enten ved at pesticidet langsomt siver ned til de grundvandsførende lag, eller ved at der kan forekomme overfladisk afstrømning fra gårdspladsen ned til brønd eller boring. Påfyldning af sprøjter

De landmænd, der ikke har overladt sprøjtningen til en maskinstation, vil de steder, hvor marksprøjter fyldes og renses, kunne forurene jorden med koncentrerede pesticidopløsninger. Der ses lejlighedsvise forureninger af egne boringer og brønde eller af vandforsyningsledninger (ved tilbagesugning) som følge heraf. Forureningen af grundvandet kan ske med de anvendte bekæmpelsesmidler. Der kan henvises til bilag 5 med oversigt over, hvilke aktivstoffer der er i de forskellige handelsprodukter. Derudover kan der være tale om forurening med detergenter (især anioniske), med olieprodukter samt med opløsningsmidler, hvis sådanne kar været anvendt i pesticidproduktet. Nedgravet affald Tidligere blev brugerne af pesticider opfordret til at nedgrave kasserede pesticidrester samt brugt pesticidemballage. Der kan derfor være gamle pesticidholdige affaldspladser rundt omkring på landbrugsejendommene, som kan være kilder til pesticidforurening af grundvandet i nærheden. Men især er gamle vandhuller og mergelgrave brugt som affaldspladser, og de indeholder formentligt også gammelt pesticidaffald. Forureningen af grundvandet kan allerede være sket ved udslip fra de nedgravede pesticidemballager. Men det er også muligt, at f.eks. plastemballage stadig er intakt, således at en forurening først vil finde sted på et senere tidspunkt. Forurening af grundvandet vil være de nedgravede produkters aktivstoffer samt mulige nedbrydningsprodukter heraf. Service- og vaskepladser for maskinpart og sprøjter På gårde og maskinstationer foregår en vedligeholdelse af traktorer og andre landbrugsmaskiner samt af marksprøjter. Eksisterende afløbsforhold og kemikalieopsamling på pladsen vil være afgørende for en mulig grundvandsforurening herfra. Tæt belægning på pladsen for vedligeholdelse og vask af vogne og ordentlige afledningsforhold til tætte spildevandsledninger til offentligt rensningsanlæg må være forudsætning for at sikre sig mod grundvandsforurening. Anvendelse af eget kloakanlæg med olieudskiller og efterfølgende afledning til septiktank inden eventuel nedsivning til grundvandet kan medføre forurening af grundvandet omkring pladsen med olie, eventuelt anvendte opløsningsmidler og detergenter samt de pesticider, der sprøjtes med. Tilsynsmyndigheden bør kontrollere, at sådant spildevand ikke nedsives. Forureningen af grundvandet kan ske med de anvendte bekæmpelsesmidler. Der kan henvises til bilag 5 med oversigt over, hvilke aktivstoffer der er i de forskellige handelsprodukter. Derudover kan der være tale om forurening med detergenter (især anioniske), med olieprodukter samt med opløsningsmidler, hvis sådanne har været anvendt i pesticidproduktet. Brændstoftanke

Landbrug og maskinstationer har opmagasineret brændstof (benzin og diesel) på ejendommen. Der vil for sådanne tanke være risiko for udslip fra tanken og eventuelle rør. Tilsynet med olie- og benzintanke har været ført med meget forskellig indsats. Såfremt kommunen ikke har haft brændstoftanken med i sit tilsynsprogram for olietanke, kan tanken have en alder på over 20 år med en deraf følgende stor risiko for udsivning. 1.5. Punktkilder fra andre anlæg Lossepladser I almindelig tale dækker lossepladser over en række forskellige anlægstyper for placering af affald bl.a.: Gamle lossepladser med blandet affald og uden bundbeskyttelse Gamle lossepladser med kemikalieaffald og uden bundbeskyttelse Nye lossepladser til udvalgte affaldstyper med bundmembran, dræn og perkolatopsamling Fyldpladser især beregnet til byggeaffald og uforurenet jord, men hvor andet affald og forurenet jord også er placeret. På gamle lossepladser kan der være placeret alt muligt affald, også kemikalieaffald. Den kortlægning, der i de forløbne år er foretaget for at lokalisere gamle lossepladser, giver en god oversigt over placeringen af de gamle lossepladser og en vurdering af de mulige forureninger herfra. Nye lossepladser er anlagt med membran af enten plast eller ler og med over- og underliggende drænlag med drænrør, der leder perkolatet til forskellige opsamlingsbrønde. Yderligere sættes der nedstrøms for lossepladsen en række kontrolboringer for at checke eventuelt perkolatudslip. De lossepladsundersøgelser, der er foretaget, giver imidlertid informationer om, at forureningsfaner bevæger sig i begrænsede kanaler. Spredningen i tværgående retning og i dybden er overraskende ringe. Derfor er det usikkert, om de kontrolboringer, der sættes nedstrøms lossepladsen, anbringes tilstrækkelig tæt til, at man i alle tilfælde vil kunne opdage en lækage i membranen. Den væsentligste kontrol med lossepladsens tæthed foretages derfor bedst i opsamlingsbrønden, der opsamler vand fra drænlaget under membranen. Typiske forureningsindikatorer fra lossepladser vil være organisk målt som NVOC, VOC (især methan) samt kalium, calcium, ammonium og klorid. Men en hurtig og billig kontrol af vandets ledningsevne kan også bruges som indikation på udslip. Fyldpladser Som et led i en billiggørelse af affaldsdeponeringen er der blevet etableret en del fyldpladser, som især var tænkt til deponering af byggeaffald og uforurenet overskudsjord. Deponeringen er sket uden bundmembran, fordi denne type affald skulle være karakteriseret ved, at perkolatet ikke var forureningsbelastet. Men i nogle tilfælde har fyldpladser modtaget andet affald, deriblandt forurenet jord, med den konsekvens, at denne type pladser må anses for at udgøre en trussel mod grundvandet på lige fod med gamle lossepladser.

Typiske forureningsindikatorer fra fyldpladser vil være organisk stof målt som NVOC, VOC (især methan), opløsningsmidler f.eks. klorerede alifater, benzin og olieprodukter samt muligvis kalium, calcium, ammonium og klorid afhængig af typen af affald. Råstofgrave/grusgrave Gravning i undergrunden efter grus og andre råstoffer vil medføre, at de jordlag, der giver en beskyttelse af grundvandet mod ovenfra kommende forurening bliver fjernet. Hvis afgravningen af jord standser nogle meter over grundvandsniveauet, vil der stadig være en vis beskyttelse af grundvandet, men afgravningen kan medføre uønskede iltningsprocesser af jorden, især af pyritindholdet i den tilbageblevne jord og i jorden omkring grusgravshullet. Dette kan ændre grundvandskvaliteten drastisk, som det er sket på Bornholm med ekstremt høje sulfat- og jernindhold til følge. Hvor stor beskyttelsen er fra den overliggende jord, vil derfor være afhængig af jordbundens sammensætning. Især tilbage i tiden har man accepteret grusgravning under grundvandsniveau efterladende et stort åbent vandfyldt hul, der ligner en sø. Nogle steder accepteres dette fortsat. Forskellen fra en naturlig sø vil være, at den naturlige sø vil være afgrænset af vandstandsende lag og oftest have en naturlig afstrømning til et vandløb, mens et grusgravshul vil være i direkte kontakt med de anvendelige grundvandslag. Søen kan ændre sig og vil senere efter omsætninger med vegetation måske kunne blive mere tæt i bund og sider. Søen vil, ud over at være medvirkende til, at grundvandsdannelsen i området mindskes som følge af fordampning, også være en mulig kilde til grundvandsforurening afhængig af søens benyttelse, beskyttelse og renhed samt grundvandets strømningsretning. Forurening af grusgravssøen kan være mikrobiologisk (som f.eks. salmonellabakterier) i takt med, at søen invaderes af fugle. Men ellers vil forureningen bestå af de stoffer, der er anvendt eller spildt under gravearbejde, og som ikke fordamper fra søoverfladen. Et andet problem med grusgrave har imidlertid altid været, at et dybt hul indbød til affaldsplacering og tidligere ofte uden beskyttelse af grundvandet mod nedsivet perkolat. Lossepladser (se ovenfor) har derfor en nær tilknytning til tidligere grusgrave. I forbindelse med retableringen af råstofgrave, som sker af landskabelige hensyn, bliver der tilført jordfyld (returjord), som typisk er overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder. Modtagelsen af returjord er i mange tilfælde tillige af væsentlig økonomisk betydning for den enkelte ejer af råstofgravene. Et af kravene til returjorden er, at det skal være rent. Men erfaringen viser, at der ikke sker kontrol af returjordens indhold af miljøfremmede stoffer, når det transporteres og deponeres i råstofgravene.

Forurenet returjord i råstofgrave udgør en særdeles stor forureningsrisiko over for grundvandet. Dette skyldes for det første, at der normalt er tale om store mængder returjord, og for det andet har råstofgravningen jo forårsaget, at den naturlige beskyttelse af grundvandet er gravet bort. Sidstnævnte medfører, at deponeringer sker på den mest sårbare måde over for grundvandet. Hertil kommer, at der i graveområder med f.eks. grus- og sandforekomster er en meget hurtig transport og passage i grundvandsmagasinet. Dette medfører på den ene side, at området er et godt indvindingsområde, og på den anden side at en eventuel forurening spredes meget hurtigt og dermed over et større areal. Problemet kan forventes at være særligt stort i råstofgrave, der har modtaget returjord fra bymæssige områder, hvor der igennem en række år er etableret boliger, institutions- eller industribyggeri på ældre by- eller industriarealer. Dette skyldes, at der i de sidstnævnte områder oftest kan forekomme jordforurening med en række miljøfremmede stoffer. Ved bedømmelse af en tidligere (retableret) råstofgrav er følgende af betydning. størrelse af råstofgraven, mængden af returjord deponeret i råstofgraven (den maksimale mængde står anført i tilladelsen til råstofindvindingen), større bymæssig bebyggelse i nærheden der har kunnet levere returjord, afstanden til indvindingen m.v. Da returjorden kommer fra mange forskellige steder, og der ikke er overblik over, hvilke miljøfremmede stoffer jorden kan indeholde, må der tages udgangspunkt i de typiske mobile stoffer, som findes i byområder. Der vil derfor være behov for at analysere for mineralolie/aromater, klorerede opløsningsmidler og NVOC. Flyvepladser, lufthaven På de danske flyvepladser med oplæg af olieprodukter, hvor grundvandet er undersøgt, er der fundet indhold af olieprodukter i undergrunden, og de mængder, der er udsivet, er af en betragtelig størrelse. Flybenzin er mere flygtigt end andre olieprodukter og kunne derfor formodes lettere at fordampe gennem jorden til luften ovenover. Til gengæld er flyvepladserne og arealerne omkring tankanlæggene normalt tætte og dækket af beton eller asfalt, og dette vil nedsætte en fjernelse via fordampning omkring tankanlægget. Ud over flybenzin er der på militære flyvepladser anvendt hydrazin som brændstof, men undersøgelser herfor i grundvandet er ikke kendt. De fleste flyvepladser er også indrettet med værksteder, hvor anvendelse af andre kemikalier som triklorethylen er almindelig Alle fly vil i vintertiden blive sprøjtet med afisningsmidler af typen ethylenglycol, som afhængig af opsamlings/afledningssystem i større eller mindre grad kan havne i grundvandet.

Afisningsmidler til flybaner skal være af en anden art end salt (natriumklorid) for at undgå, at de aluminiumbeklædte fly og den armerede beton på banerne skal tage skade. Der har længe været anvendt urinstof (urea) til formålet. Urinstof omdannes til nitrat i jorden og vil medføre en nitratforurening af områdets grundvand, hvis det nedsives. Det overvejes at anvende natriumacetat til afløsning af urea som afisningsmiddel. Hvis der ikke som følge af de lave temperaturer sker en omsætning af natriumacetat i de øverste jordlag, vil der kunne påvises et øget indhold af organisk stof i grundvandet. Brandslukning er heldigvis en sjældent forekommmende begivenhed på danske flyvepladser. Men der vil som følge af jævnlige brandøvelser ske en belastning af området med brandslukningsmidler. De anvendte kemikalier i slukningsmidler har været organiske halogenforbindelser. Tidligere anvendtes tetraklormethan, men i dag især halonmidlerne 1211 og 1301 (bromchlordifluormethan og bromtrifluormethan). Til øvelsesbrug anvendes forskellige detergentholdige skummidler. Grundvandsforurening ved lufthavne kan bestå af mineralolie/aromater fra benzin, hydrazin (militære lufthavne), klorerede alifater, halonmidler, nitrat (fra urea), organisk stof (fra anvendelsen af glycoller eller natriumacetat) samt detergenter. Grønne anlæg Denne betegnelse er dækkende for store parker, golfbaner og lign. Det har hidtil været praksis at sprøjte disse områder med pesticider, især med ukrudtsmidler, for at få området til at fremstå velplejet og frit for uønskede ukrudtsplanter. Der er risiko for overdosering, hvis ikke sprøjtekyndige folk foretager sprøjtningen, fordi de nødvendige mængder ukrudtsmidler er ret små. Krav til uddannelse af personer, der foretager erhvervsmæssig sprøjtning, er først indført i 1993, og effekten heraf vil først kunne aflæses på grundvandskvaliteten på langt sigt. De steder, hvor grundvandet er undersøgt under grønne anlæg, har pesticidindholdene været særligt høje. Anvendelsen af pesticider til ukrudtsbekæmpelse af områderne kan medføre indhold af det anvendte pesticid og dets nedbrydningsprodukter i det underliggende grundvand. En viden om, hvilke stoffer der er anvendt, vil lette kontrolarbejdet. Men de anvendte pesticider er i stor udstrækning de samme, som anvendes i landbruget. Der kan i tilfælde af manglende kendskab til midlet henvises til at undersøge for de forskellige stoffer, der er nævnt i bilag 7 om anvendelsen af pesticider til totalfjernelse af ukrudt (på de "bare" områder) eller ukrudtsmidler til fjernelse af mælkebøtter og lignende ukrudt samt til bilag 9 om nedbrydningsprodukterne af pesticiderne.

Bilag 3

Bilag 2

Liniekilder Liniekilder Forureningerne ved liniekilder vil komme fra den kemikalieanvendelse, der sker langs liniekilderne, samt fra de udslip, liniekilderne forårsager som følge af deres transport af tog, biler og lign. Jernbaner DSB har foretaget en kortlægning af de pesticider, der siden 1960-erne har været anvendt til ukrudtsbekæmpelse på sporene. DSB kan oplyse forbruget af sprøjtemidler på amtsniveau. Listen over aktivstoffer er angivet i nedenstående tabel B2. Der er ikke en tilsvarende samlet liste over pesticider anvendt af privatbanerne. Men det vil ofte være muligt at finde oplysninger herom hos de enkelte selskaber, i hvert fald for de senere år. Tabel B2. Pesticider anvendt af DSB fra 1960-1993 Gruppe Aktivt stof Anvendt i perioden Ukrudtsmiddel 2,4,5-T 1960-1979 2,4-D 1960-1979 Amitrol 1960-1972 Atrazin 1964-1986 Bromacil 1967-1976 Dalapon 1960-1977 Dicamba Dichlobenil 1978- Dichlorprop 1960- Dichlorprop-P Diuron 1960-1990 Glyphosat 1980-1993 Hexazinon 1980-1981 MCPA 1961- Simazin 1958-1961 Ud over pesticidanvendelse på sporene kan der også forekomme ulykker, hvor tog støder sammen og afspores. Skinnearealer er karakteriseret ved at være letgennemtrængelig for vandopløselige kemikalier. Et væltet godstog med kemikalielast kan selvfølgelig medføre udløb af kemikalier, men forureningseffekten er helt afhængig af det mulige oprydningsarbejde (undgå om muligt anvendelse af vand) og af typen og mængden af det spildte kemikalie. Olieledninger Gennem Danmark ligger flere olieførende ledninger, som i tilfælde af lækage kan forurene grundvandet. Olierørledningen fra Esbjerg til Fredericia har et meget udbygget beskyttelses-, kontrol- og alarmeringssystem til imødegåelse af udslip, og risikoen for udslip herfra må derfor betegnes som lille. De øvrige olieledninger er af ældre dato og er ikke nedlagt med henblik på stor sikkerhed for udslip. Ledningerne er ikke afmærket på kort, og udslip er især forekommet, fordi entreprenører, uvidende om olieledningens eksistens, har gravet ind i den. Det ville være hensigtsmæssigt, at amtskommuner informerer kommuner og de vandværker, der har sådanne olieledninger i deres indvindingsopland, således at vandværkerne med sådanne ledninger i indvindingsoplandet kunne medtage olieanalyser i deres kontrolprogrammer. Spildevandsledninger

For at en spildevandsledning skal kunne betragtes som en liniekilde, er det en forudsætning, at den er utæt, og at spildevand siver ud til grundvandet. De fleste spildevandsledninger er ikke tætte, enten fordi de fra starten ikke blev lagt i tætte rør, eller fordi de senere er blevet utætte i samlinger ved almindelig ældning af det anvendte samlemateriale. Det almindelige billede af spildevandsledninger har været, at der kommer meget grundvand ind i ledningerne, mens der kun har været en enkelt, mindre undersøgelse, der har foretaget få målinger af, om der kommer spildevand ud i jorden, når infiltrationsvandet afskæres ved et dræn under og tæt på spildevandsledningen. Målingerne antydede, at der lige efter drænnedlæggelsen kom lidt spildevand i drænledningen, men at der senere ikke kunne måles væsentlige spildevandspåvirkninger. I tilfælde af spildevandsudslip vil spildevandet give sig til kende i form af forhøjet indhold af bakterier, fækalcoliforme bakterier (især tæt på udslipstedet) og coliforme bakterier og kimtal både 37? C og 21? C. Der vil også kunne findes et forhøjet indhold af organisk stof målt som NVOC eller BI5, ammonium og total fosfor nær ved ledningen og nitrat i lidt større afstand. Vandløb Amtskommunerne har i vedligeholdelsesarbejdet med vandløbene anvendt en række pesticider , hvoraf især ét, som anvendes til bekæmpelse af bjørneklo, nok er vanskeligt helt at undvære. Men det bør tilstræbes at anvende pesticider i mindst mulig mængde og på tidspunkter, hvor den optimale effekt kan opnås. De øvrige anvendte pesticider kunne med anvendelse af anden bekæmpelsesteknik i stor udstrækning undværes. Normalt sker grundvandstilstrømningen til boringerne ikke fra vandløbene. Tværtimod løber grundvandet ud i vandløbene. Men der kan være anbragt boringer tæt på vandløb og søer, som kan trække overfladevandet ind under pumpningen. For disse vandværker kan det være af interesse at medtage pesticider anvendt i forbindelse med vedligeholdelse af vandløbsbredder i boringskontrollen. Amtskommunerne har de fornødne oplysninger om produktanvendelsen. Veje Transport af biler medfører i sig selv en mindre tilførsel af benzin, olie og gummi til vejen. Men større uheld kan give anledning til store olieudslip ved væltede tankbiler eller lækkende benzin- og dieseltanke i forulykkede biler. Tab af kemikalielast , især flydende, kan give store forureninger af grundvandet på stedet. Som eksempel kan nævnes fenolforureningen af Simmersted vandværk fra en væltet lastbil med fenol.

En løbende forurening af omgivelserne ved vejen sker ved den årlige tilførsel af salt som led i sikringen af vejen om vinteren. Om denne vinterforanstaltning medfører en grundvandsforurening langs vejen vil afhænge af vejens afløbsforhold. I kloakerede områder vil vejsaltet føres i spildevands- eller regnvandssystemet til vandløb og hav, evt. over et rensningsanlæg. I ukloakerede områder vil saltvandet løbe til tilstødende grøfter og dræne af til undergrunden og/eller til overfladevand. Der har i en række år i kommuner og amter været anvendt sprøjtning med pesticider for at reducere ukrudtet langs vejene. Der er i flere tilfælde ved undersøgelser fundet pesticider i grundvandet langs disse strækninger. Fokusering på betydningen af sprøjtningen langs vejene har fået en række kommuner og amtskommuner til at reducere eller helt undlade sprøjtning fremover. Der vil dog i en periode efter ophør af sprøjtning være et pesticidindhold i det nedsivende vand langs vejen. Sprøjtemidler anvendt inden for amter og kommuner dækker over en lang række aktivstoffer omfattende bl.a. fenoxysyrerne mechlorprop, dichlorprop, 2,4-D og MCPA samt dichlobenil, atrazin og simazin. Der henvises i øvrigt til bilag 7 om, hvilke pesticider der anvendes på udyrkede arealer. Grundvandsforureningen langs vejene vil kunne være salt målt som øget indhold af natrium og klorid i vandet. De restprodukter, der opstår som følge af normal kørsel på vejen og i vejafvandingsvandet, vil normalt være nedbrudt eller adsorberet i tilstødende grøfter og jordlag. Kun i tilfælde af større kemikalie- og olieudslip ved uheld på vejen kan der være tale om en potentiel grundvandsforurening med de pågældende stoffer. Ligger en vandforsyning tæt på en vej, vil det være afgørende, at vandværket inddrages i forbindelse med det stedfundne uheld, så kontrol ske hurtigst muligt i vandværkets boringer. Pesticider i grundvandet fra vejanvendelse vil være de anvendte midler og deres nedbrydningsprodukter. Der skal henvises til informationen i bilag 5 om aktivstoffer i forskellige handelsprodukter og til bilag 9 med aktivstofferne og deres nedbrydningsprodukter.

Bilag 4

Bilag 3 Oversigt over forskellige pesticidtyper Herbicider (ukrudtsmidler) (H) 2,3,6-TBA fluazifop-butyl 2,4,5-T fluazifop-P-butyl 2,4-D fluroxypyr alachlor glufosinat-ammonium alloxydim-natrium glyphosat allylalkohol glyphosat-trimesium amitrol haloxyfop-ethoxyethyl asulam hexazinon atrazin ioxynil barban isoproturon benazolin isoxaben bentazon jordoliedestillat bromacil lenacil bromophenoxim linuron bromoxynil maleinhydrazid Carbetamid MCPA chloridazon/pyrazon MCPB chloroxuron mechlorprop chlorsulfuron mechlorprop-P chlorthiamid metamitron clopyralid methabenzthiazuron cyanazin metoxuron cycloat metribuzin dalapon metsulfuron methyl desmedipham monochloracetat dicamba monuron dichlobenil napropamid dichlorprop natriumchlorat dichlorprop-P nitrofen difenoxuron paraquat-dichlorid difenzoquat-methylsulfat pendimethalin dimetachlor pentachlor-phenol dinoseb phenmedipham dinoseb-acetat propachlor dinoterb propyzamid diquat-dibromid prosulfocarb diuron simazin DNOC TCA EPTC terbuthylazin ethofumesat tri-allat ferrosulfat tribenuron-methyl flamprop-M-isopropyl trifluralin Insekticider (insektmidler) (I) acephat furathiocarb aldicarb hydrogencyanid alpha-cypermethrin lindan aluminiumphosphid malathion amitraz mercaptodimethur azinphos-methyl metaldehyd borsyre methidathion calciumcyanid methomyl carbaryl methoxychlor carbofuran methylisothiocyanat chlorfenson mevinphos chlorfenvinphos nicotin chlorphenamidin oxydemethon-methyl cyhexatin parathion cypermethrin parathion-methyl DDT permethrin deltamethrin phosalon diazinon phosphamidon dibrom phoxim dichlorvos pirimicarb dicofol pyrethrin I og II dieldrin tetradifon dienochlor tetrasul dimethoat thallium(I)sulfat endosulfan thiometon esfenvalerat thiourinstof etrimphos tjærebeg fenitrothion trichlorfon fenvalerat trichloronat formothion Fungicider (svampemidler)(F) 2,3-dihydro-6-methyl1 mancozeb 2-(thiocyanomethylthio)-benzothiazol maneb benomyl metalaxyl binapacryl methoxyethylmercuriacetat bitertanol methoxyethylmercurichlorid bromophos methoxyethylmercurisilikat captafol natriumnitrit captan oxycarboxin carbendazim prochloraz chlorothalonil prochloraz-Mn-Complex cuprihydroxidchlorid/kobber propiconazol dinocap propineb dithianon pyrazophos ethirimol quintozen etridiazol svovl fenpropimorph thiabendazol ferbam thiophanat-methyl folpet thiram fuberidazol tolclofos-methyl guanoctin tolylfluanid guazatin triadimefon hymexazol triadimenol imazalil tridemorph iprodion vinclozolin isofenphos zineb kviksølv (bejdsemiddel) ziram *) 2,3-dihydro-6-methyl-5-phenylcarbamoyl-1,4-oxathiin Vækstregulatorer (V) chlormequat-chlorid dimetas chlorpropham ethephon daminozid mepiquat-chlorid Jorddesinfektion (JD) 1,2-dichlorpropan dazomet 1,3-dichlorpropylen+1,3-dichlorpropen metam-Na chlorpicrin methylbromid

Bilag 5

Bilag 4 Liste over de 200 mest solgte pesticidtyper i perioden 1956-1993

Bilag 6

Bilag 4-1

200 af de mest solgte pesticider siden 1956 anført i alfabetisk orden F = fungicid H = herbicid I = insekticid JD = jorddesinfektion V = vækstregulatorer

Nr. Grp Aktivt stof Total Salg kg vs Anvendt

1. gang år ialt

88 JD 1,2-dichlorpropan 141.230 1957 23

63 JD 1,3-dichlorpropylen+1,3- dichlorpropen 320.710 1966 26

108 H 2,3,6-TBA 91.776 1960 27

156 F 2,3-dihydro-6-methyl-5- phenylcarbamoyl-1,4-oxathiin 23.080 1969 15

107 H 2,4,5-T 93.615 1956 23

7 H 2,4-D 5.684.427 1956 38

190 F 2-(thiocyanomethylthio) 8.665 1975 9

162 I acephat 20.962 1977 15

98 H alachlor 116.036 1970 17

152 I aldicarb 27.748 1972 19

67 H alloxydim-natrium 278.147 1980 11

52 H allyalkohol 435.780 1957 33

157 I alpha-cypermethrin 23.042 1988 6

104 I aluminiumphosphid 100.732 1974 19

192 I amitraz 8.071 1975 14

51 H amitrol 442.937 1958 32

165 H asulam 19.970 1975 18

25 H atrazin 1.311.857 1960 34

113 I azinphos-methyl 77.863 1962 27

151 H barban 28.738 1962 19

80 H benazolin 181.103 1969 25

78 F benomyl 185.700 1970 24

41 H bentazon 673.197 1974 20

153 F binapacryl 27.166 1962 19

117 F bitertanol 73.627 1959 7

49 I borsyre 452.564 1970 20

187 H bromacil 10.024 1965 16

36 H bromophenoxim 806.551 1972 20

174 F bromophos 15.676 1969 15

66 H bromoxynil 287.563 1969 25

168 I calciumcyanid 18.599 1973 14

69 F captafol 257.871 1965 23

14 F captan 2.313.575 1956 38

106 I carbaryl 96.496 1962 32

53 F carbendazim 412.595 1974 20

100 H Carbetamid 113.687 1971 23

120 I carbofuran 70.849 1975 19

189 I chlorfenson 9.073 1956 25

159 I chlorfenvinphos 21.910 1969 25

27 H chloridazon/pyrazon 1.219.291 1964 30

12 V chlormequat-chlorid 3.826.968 1963 31

94 F chlorothalonil 127.158 1982 12

148 H chloroxuron 29.792 1966 24

204 I chlorphenamidin 4.799 1970 7

81 JD chlorpicrin 174.173 1956 37

116 V chlorpropham 75.002 1959 35

194 H chlorsulfuron 7.509 1984 10

70 H chlorthiamid 255.170 1965 16

75 H clopyralid 213.434 1985 13

30 F cuprihydroxidchlorid/kobber 1.088.024 1969 23

37 H cyanazin 802.457 1972 21

115 H cycloat 75.474 1972 18

196 I cyhexatin 7.114 1975 9

99 I cypermethrin 115.771 1980 14

35 H dalapon 832.515 1958 31

133 V daminozid 42.055 1981 13

92 JD dazomet 131.580 1976 18

45 I DDT 529.960 1956 27

186 I deltamethrin 10.087 1982 12

193 H desmedipham 7.835 1992 2

122 I diazinon 69.714 1965 29

195 I dibrom 7.506 1961 20

60 H dicamba 333.877 1964 30

44 H dichlobenil 555.919 1969 25

1 H dichlorprop 28.842.950 1963 31

68 H dichlorprop-P 271.230 1989 5

125 I dichlorvos 56.391 1964 25

141 I dicofol 35.623 1958 31

154 I dieldrin 25.015 1956 29

191 I dienochlor 8.396 1968 19

207 H difenoxuron 3.994 1981 4

42 H difenzoquat-methylsulfat 629.434 1975 19

83 H dimetachlor 160.685 1981 10

173 V dimetas 16.023 1964 17

31 I dimethoat 1.074.869 1962 32

118 F dinocap 73.536 1956 29

19 H dinoseb 1.970.977 1956 34

182 H dinoseb-acetat 11.477 1974 7

114 H dinoterb 75.979 1974 13

29 H diquat-dibromid 1.197.281 1962 32

143 F dithianon 34.404 1965 24

59 H diuron 350.159 1959 35

16 H DNOC 2.115.794 1956 31

105 I endosulfan 96.899 1960 30

203 H EPTC 4.860 1970 21

171 I esfenvalerat 16.992 1989 5

57 V ethephon 356.418 1970 23

137 F ethirimol 40.290 1975 6

47 H ethofumesat 477.128 1975 19

199 F etridiazol 5.421 1971 16

206 I etrimphos 4.325 1986 10

79 I fenitrothion 184.380 1965 28

15 F fenpropimorph 2.273.655 1985 9

129 I fenvalerat 51.403 1980 14

131 F ferbam 49.550 1956 25

33 H ferrosulfat 991.250 1970 18

87 H flamprop-M-isopropyl 155.013 1976 17

54 H fluazifop-butyl 399.997 1986 8

111 H fluazifop-P-butyl 81.362 1991 3

146 H fluroxypyr 31.469 1990 4

103 F folpet 110.276 1961 25

101 I formothion 112.545 1965 25

169 F fuberidazol 18.177 1981 13

170 I furathiocarb 17.606 1986 8

209 H glufosinat-ammonium 3.125 1992 2

10 H glyphosat 5.186.307 1975 19

85 H glyphosat-trimesium 159.390 1993 1

139 F guanoctin 36.611 1977 10

144 F guazatin 33.514 1986 8

197 H haloxyfop-ethoxyethyl 6.878 1992 2

90 H hexazinon 134.715 1978 16

164 I hydrogencyanid 20.630 1956 23

175 F hymexazol 15.523 1984 10

91 F imazalil 132.306 1977 17

38 H ioxynil 765.934 1966 28

145 F iprodion 33.276 1981 12

109 F isofenphos 90.386 1976 16

24 H isoproturon 1.336.274 1976 18

198 H isoxaben 5.462 1989 5

21 H jordoliedestillat 1.920.039 1970 24

112 F kviksølv (bejdsemiddel) 80.741 1956 31

40 H lenacil 695.077 1966 26

97 I lindan 119.093 1985 13

77 H linuron 186.297 1964 30

58 I malathion 355.010 1956 38

22 H maleinhydrazid 1.405.796 1959 35

18 F mancozeb 2.009.918 1964 30

3 F maneb 11.962.530 1956 38

2 H MCPA 24.093.908 1956 38

62 H MCPB 323.474 1956 36

6 H mechlorprop 8.145.438 1959 35

46 H mechlorprop-P 485.868 1988 6

74 V mepiquat-chlorid 219.563 1982 13

128 I mercaptodimethur 53.526 1971 23

124 F metalaxyl 56.710 1981 13

177 I metaldehyd 14.942 1956 33

50 JD metam-Na 451.626 1959 34

11 H metamitron 5.111.276 1977 17

55 H methabenzthiazuron 392.499 1970 23

202 I methidathion 5.236 1973 8

208 I methomyl 3.898 1973 13

95 I methoxychlor 123.448 1956 36

181 F methoxyethylmercuriacetat 12.247 1969 17

132 F methoxyethylmercurichlorid 46.227 1963 21

149 F methoxyethylmercurisilikat 29.634 1963 17

32 JD methylbromid 1.064.551 1956 38

130 I methylisothiocyanat 51.254 1961 25

142 H metoxuron 35.325 1972 15

89 H metribuzin 138.679 1973 20

201 H metsulfuron methyl 5.291 1988 6

167 I mevinphos 18.782 1960 34

82 H monochloracetat 173.166 1956 25

76 H monuron 207.448 1956 22

200 N-cyclohexyldiazeniumdioxi- kalium 5.400 1988 1

188 H napropamid 9.305 1974 18

5 H natriumchlorat 9.006.522 1956 34

135 F natriumnitrit 41.944 1966 15

178 I nicotin 14.466 1956 24

166 H nitrofen 19.579 1976 3

172 F oxycarboxin 16.612 1971 18

64 I oxydemethon-methyl 320.360 1962 32

73 H paraquat-dichlorid 243.483 1963 29

9 I parathion 5.272.232 1956 35

126 I parathion-methyl 54.535 1956 25

48 H pendimethalin 462.788 1981 13

136 H/F pentachlor-phenol 40.468 1956 24

123 I permetrin 66.525 1979 15

20 H phenmedipham 1.950.412 1968 26

163 I phosalon 20.942 1967 19

127 I phosphamidon 54.024 1960 33

161 I phoxim 21.101 1975 19

43 I pirimicarb 586.788 1973 21

28 F prochloraz 1.209.880 1981 13

205 F prochloraz-Mn-Complex 4.536 1986 8

93 H propachlor 129.359 1968 25

26 F propiconazol 1.245.404 1982 12

56 F propineb 370.314 1972 22

72 H propyzamid 249.495 1975 19

155 H prosulfocarb 24.986 1976 1

185 F pyrazophos 10.136 1973 16

140 I pyrethrin I og II 36.367 1956 34

13 F quintozen 2.790.415 1956 29

34 H simazin 956.597 1957 37

147 sulcofuron-Na 31.369 1972 15

8 F svovl 5.436.980 1956 38

4 H TCA 11.338.795 1958 31

86 H terbuthylazin 157.076 1973 21

184 I tetradifon 10.796 1956 31

183 I tetrasul 11.290 1966 20

180 I thallium(I) 12.302 1962 22

96 F thiabendazol 121.304 1974 20

110 I thiometon 84.823 1960 30

121 F thiophanat-methyl 69.734 1975 19

150 I thiourinstof 29.256 1958 23

17 F thiram 2.045.195 1956 38

158 I tjærebeg 21.912 1985 9

160 F tolclofos-methyl 21.830 1987 7

102 F tolylfluanid 111.638 1973 21

119 H tri-allat 71.479 1964 27

71 F triadimefon 249.833 1977 17

84 F triadimenol 159.823 1986 13

179 H tribenuron-methyl 12.349 1989 5

138 I trichlorfon 36.733 1956 33

176 I trichloronat 15.060 1967 21

23 F tridemorph 1.396.915 1970 23

39 H trifluralin 741.127 1969 25

134 F vinclozolin 41.980 1980 14

61 F zineb 328.571 1956 36

65 F ziram 300.695 1956 34

SUM 184.011.622

Bilag 7

Bilag 4-2 Oversigt over de mest solgte pesticider i perioden 1956-1993 ordnet efter salgsmængder F = fungicid H = herbicid I = insekticid JD = jorddesinfektion V = vækstregulatorer Nr. Grp Aktivt stof Total Salg kg vs 1 H dichlorprop 28.842.950 2 H MCPA 24.093.908 3 F maneb 11.962.530 4 H TCA 11.338.795 5 H natriumchlorat 9.006.522 6 H mechlorprop 8.145.438 7 H 2,4-D 5.684.427 8 F svovl 5.436.980 9 I parathion 5.272.232 10 H glyphosat 5.186.307 11 H metamitron 5.111.276 12 V chlormequat-chlorid 3.826.968 13 F quintozen 2.790.415 14 F captan 2.313.575 15 F fenpropimorph 2.273.655 16 H DNOC 2.115.794 17 F thiram 2.045.195 18 F mancozeb 2.009.918 19 H dinosep 1.970.977 20 H phenmedipham 1.950.412 21 H jordoliedestillat 1.920.039 22 H maleinhydrazid 1.405.796 23 F tridemorph 1.396.915 24 H isoproturon 1.336.274 25 H atrazin 1.311.857 26 F propiconazol 1.245.404 27 H chloridazon/pyrazon 1.219.291 28 F prochloraz 1.209.880 29 H diquat-dibromid 1.197.281 30 F cuprihydroxidchlorid/kobber 1.088.024 31 I dimethoat 1.074.869 32 JD methylbromid 1.064.551 33 H ferrosulfat 991.250 34 H simazin 956.597 35 H dalapon 832.515 36 H bromophenoxim 806.551 37 H cyanazin 802.457 38 H ioxynil 765.934 39 H trifluralin 741.127 40 H lenacil 695.077 41 H bentazon 673.197 42 H difenzoquat-methylsulfat 629.434 43 I pirimicarb 586.788 44 H dichlobenil 555.919 45 I DDT 529.960 46 H mechlorprop-P 485.868 47 H ethofumesat 477.128 48 H pendimethalin 462.788 49 I borsyre 452.564 50 JD metam-Na 451.626 51 H amitrol 442.937 52 H allylalkohol 435.780 53 F carbendazim 412.595 54 H fluazifop-butyl 399.997 55 H methabenzthiazuron 392.499 56 F propineb 370.314 57 V ethephon 356.418 58 I malathion 355.010 59 H diuron 350.159 60 H dicamba 333.877

Bilag 8

Bilag 5 Oversigt over pesticider og handelsnavne

Bilag 9

Bilag 5-1

Oversigt over aktivstofnavn i alfabetisk rækkefølge med tilhørende handelsnavne

Grp Aktivt stof Handelsnavne Koncentration af aktivt stof g pr. kg-l

JD 1,2-dichlorpropan Di-trapex

JD 1,3-dichlorpropen Shell D-D 92

Di-trapex

Shell D-D

H 2,4,5-T Herbatox DT 450 150

Herbatox-T 480 480

Resolut TD 450 150

S/48 brun 2,4-D+2,4,5-T 170

S/48 gul 2,4,5-T 500

Top KH Schering

Tormona 80 766

H 2,4-D Chlorea

DAG D-acetat

Dicotox-D 80 LP 800

Dicotox-D-500 500

Disol D 800 800

DLG D-acetat 50 500

DLG M-propacid 60 150

Duplosan DP/D 160

Duplosan MP/D 160

Herbamix-DPD

Herbamix-MPD 400 100

Herbatox Combi 3 120

Herbatox DPD 450 300

Herbatox DT 450

Herbatox-D 500 500

Herbatox-D 800 800

KVK Herbatox BV 100

KVK Herbatox-D-3 30

Lindinger combi 3 141

Lindinger Ditat 800 160

Na-Mix DPD 125

Optica DP/D

Plænerenser 125

Prokamix-DPD 150

Propinox-M kombin 130

Prox super F 118

Proxtat 30 100

Resolut extra 125

Resolut TD 50 300

Resolut-D 500 500

Resolut-D 800 800

S/48 brun 2,4-D+2,4,5-T 170

Shell D 50 500

Shell proxtat-30 100

Shell Trioxona DT 45

Shellprox super

Toxan 300

Wee-hormon 50 AD 500

Wee-hormon 80 D 800

H alachlor Lasso

I aldicarb Temik G 100

H alloxydim-natrium Fervin 750

H allylalkohol FSA Allyl 980

Fuchs-allyl

NA Allylalkohol 980

Shell Allylalkohol

H amitrol Weedazol

Amitrol Na 950

Atrizol 213

KVK Amitrol 95 950

Midol Amitrol 95 950

PLK-Amitrol 95 950

H atrazin Lindinger Atrazin 50 500

Agro Atrazin 470

DLG Atrazin 50 500

DLG Atrazin granulat 40

FSagro Atrazin 4 G 36

Gesaprim 500 FW 430

Holtox F 225

Pramitol 5 G 48

Pramitol AT 500

Pramitol AT 50 F 450

Vectal 450

H benazolin Benasalox

Herbazolin-M 650

F benomyl Benlate

Telusol svampemiddel

H bentazon Basagran 480 400

I borsyre Borodust 990

H bromacil Compo totalukrudtsdræber

Hyvar

Hyvar extra

Noran

H bromophenoxim Fanaron WP 500

H bromoxynil Actril 4

Briotril 240

Brominal 400

Brominal ME 4 480

Bromolon 108

Certrol 3

Certrol-IB500

Certrol-ox

Dantril 23

Doublet 40

Mectril 60

Oxinol 50

Oxitril

F captafol Ortho Difocap 300

Ortho Difolatan 800

Skimmelmiddel

Telusol skimmelmiddel

F captan Agro Captan 50 500

Agro Captan 83 830

BB Captan

Brøste Captan 50

Camostan

Capidol 400

Capidol T

Captan emulsion 400

FSA Captan 50 500

FSA Captan 83 830

Fuchs-Captan

Lindinger Captan 50 500

Lindinger Captan 83 830

Ortho Difocap

Orthocid 50 500

Orthocid 83 830

PLK-Captan 83

Shell Captan

Telusol combi F

F carbendazim Bavistin 500

Derosal FL. 516

Derosal M bejdsemiddel 150

Hispor 200

H Carbetamid Carbetamex

H chloridazon/pyrazon Curbetan 360

DLG Pyramin FL. 350

Pyramin 650

Pyramin DF 650

Pyramin FL. 350

Pyrazon Rustica 650

Pyrazon Rustica F 360

V chlormequat-chlorid Cycocel 40 375

Cycocel NAB 375

Cycocel extra 460

Stabilan extra 750

Tricorta 460

F chlorothalonil Daconil 500F 500

H chloroxuron Teneran

JD chlorpicrin Chlorpicrin

Klorpikrin

Larvacide

V/H chlorpropham Agro CIPC 40

Chlorpropham NA 40

Lindinger CIPC

Shell CIPC

Triherbicide CIPC

H chlorthiamid Shell Prefix

H clopyralid Ariane S

Benasalox SC

Betasana combi

EK 480

Flux 94

Herbalon 620

Inter-Clopyralid 100

Kamilon D

Matrigon 100

Oxinol

Stellon 20

H cyanazin Bladex 500 SC 500

Holtox F 250

Lontranil 200

I cypermethrin Cymbush 62,5

DLG Cyper 10 100

Ripcord 100

H dalapon Basfapon 740

Dalapon NA 740

DLG Dalapon 740

Dowpon-granulat 74

Gramevin 740

Lindinger Dalapon 740

JD dazomet Basamid Granulat 980

I DDT BB Detana

C-tox antinobium 30

Egosol

FDB Insekt-pudder-D

Flit-aerosol

Gesarol

Granarol 170

Idosect-pudder

Kaput D 500

Kill-It myredræber 200

MUUS' DDT

Novorol

H Dicamba Banvel 45 480

Banvel 45 480

Cambilene

Dicalon 30

Dico Banvel M 75 50

DLG Dicamba 14

Fenox S 50

Herba Banvel M750 14

Probatox 380 480

Probatox triple 23

Sandox

Triban 650

H dichlobenil Casoron G 67,5

Prefix 8

Prefix G 67,5

Shell Prefix G 67 5

H dichlorprop Actril 300

Astix DP/M

BASF-DP 600 600

Certrol Tripel

Certrol-DPM 590 350

D-propionat NAB 500

DAG-propionat 80 800

Disol DP 50 500

DLG D-prop-mix 300

DLG D-prop-mix 67 534

DLG D-prop-mix-pulver 600

DLG D-propionat 50 500

Duplosan DP/M 285

Fuchs-Propion-D 500

Herbamix DPD 667

Herbamix DPD 750

Herbamix DPD 752

Herbamix DPD-500

Herbamix DPM 667 534

Herbamix DPM 750 600

Herbatox Combi 3 420

Herbatox DP 500 500

Herbatox DP 668 800

Herbatox DP 800 667

Herbatox DPD 450

Hormon-Mix 70 600

Lindinger combi 3

Lindinger combi 465 330

Lindinger combi 750 600

Lindinger Dichlorprop 500

Lindinger Dichlorprop 750 750

Lindinger Ditat 800

NA-Mix DPD

Probatox Triple

Prokamix-DPD

Propimix flydende 600

Propimix pulver 600

Propimix-DPD

Propionox-D 75 750

Prox super F 443

Shell D-propionat 25 500

Shell D-propionat 40 P 750

Shell D-propionat 667 667

Shell proxtat DP

Shellprox-30 400

Toxan

H dichlorprop-P Duplosan DP/D

Duplosan Super

OPtica DP/D 355

H difenzoquat-methylsulfat Avenge 150 217

H dimetachlor Teridox 500 EC

I dimethoat Dimethoat B 58

Dimethoat NA 28 EC 280

Dimethoat NA 40 EC 380

DLG Dimethoat 28 280

DLG Roxion 25 250

EVA Roxion 25

FSA Dimethoat 400

Fuchs Dimethoat 400

KVK Dimethoat 400 400

Lindinger Dimethoate

Midol Dimethoat 25 246

Mortalin

Muscatox

Perfekthion EC 20 200

Rentokil-Dimethoat

Shell Dimethoat 28 280

Tana-Dimethoat

H dinoseb-acetat Aretit

H dinoseb Agro Dinoseb 20

Agro Dinoseb 50

DAG Dinoseb

Dinoseb NA

Dinoseb NA 500 476

DLG Dinoseb 20

DLG Dinoseb500 476

Gebutox 240

Herbasol

Lindinger Dinoseb 20

Lindinger Dinoseb 36

PLK-Dinoseb 50 476

Premilan

Sevtox

Shell Dinoseb 20

Shell Dinoseb 36

Shell Dinoseb 500 467

Ærtox

H dinoterb DM 68 135

H diquat-dibromid Preeglone granulat

Reglone 374

H diuron Karmex DW 800

Noran 500

Ustinex PA 560

H DNOC AAdinol-Supra 500

AAnitro 500

Dag DNOC 90 900

Dinamon 80 800

Dinamon flydende 466

DLG DNOC 90 900

DNOC

Esteril 90 900

Extar A flydende

Hedolit 90 900

Herbamit 80 800

Lindinger DNOC 80 800

Lindinger DNOC 90 900

PLK-Trifocid 50 466

Sadolin A 400

Shell DNOC 80 800

Shell DNOC F 466

Stirpan 80 800

Trifocid 800

Trifocid F 466

H EPTC Verdasan 720

V ethephon Cerone 480

Inter-Ethephon 480

Regufon 480

Terpal 155

H ethofumesat Betanal Progress 128

Betaron 100

Kemifam Duo 100

Nortron

SPAR 2 200

I fenitrothion AMI rosenpudder

F fenpropimorph Corbel 750

Rival 375

Tilt Megaturbo 300

Tilt top 375

F ferbam AAfertis 800

Carbajern 800

Fermate 760

KVK Fermasol 740

H flamprop-M-isopropyl Barnon plus

H fluazifop-butyl Fusilade 250

Fusilade X-TRA 250

H fluazifop-P-butyl Fusilade X-TRA

H glufosinat-ammonium Basta

H glyphosat Folar 460 SC 120

Kvikdown 2000 400

Grassat 330

Roundup 360

Roundup 2000 400

Roundup Dry 420

H glyphosat-trimesium Touchdown 480

H haloxyfop-ethoxyethyl Gallant 125

H hexazinon Velpar

H ioxynil Actril 3 70

Actril 4 57

Actril PD 75

Certrol DPM 590 90

Certrol-IB 500 30

Certrol-M 667 167

Certrol-tetra 40

Certrol-tripel 50

Mylone Power 160

Oxitril 200

Totril 250

H isoproturon Arelon fl. E 500

Dublet 240

Tolkan L 500

F kviksølv (bejdsemiddel) AAmerlind

Agronex-plus

Ceratex K

Evadan

Mergamma 67

Tillandan

H lenacil Venzar 800

I lindan Lindasect 20 550

Tresex Gamma 80

H linuron Afalon

Du Pont Linuron 51

I malathion AMI Maladan

AMI rosemiddel

DLG Malathion 45 440

FDB Malation 50

KVK Malathion pudder

Lindinger Malathion 50

LIRO-Malation

Maladan 463

Malation NA

Malatox

Matas Malathion 463

Telusol Malathion

H maleinhydrazid Antergon 20 200

Antergon 30 300

PLK Maleinhydrazid 30 300

PLK MH 300 300

Shell MH-300 300

F mancozeb Dithane DG 750

Dithane M 45 800

Karathane combi

Kill-it

Ridomil MZ 560

Wolf-rosenspray

F Maneb AAmangan 700

AAmasul 270

AAstimasul 50

AAzimag 300

Ami skurv og skimmel sp. 700

middel

DAG Maneb 700

Derosal M 600

Dithane M-22 800

DLG Manebbejdse 700

EK Maneb 700

Manacol 700

Maneb JBK 800

Maneb NA 700

Manzate 700

PLK-Vondocarb 437,5

Shell Maneb 70 700

Shell Maneb combi 500

Trimangol Granulat 750

Triziman 500

H MCPA 42 M plus

Actril

BASF MCPA 750 750

Cambilene 100

Certrol

DAG M-acetat 25 250

Dico Banvel M 75 700

Dicotox-M 75 750

Disol M

DLG D-prop-mix

DLG M-acetat 75 750

Duplosan Super 10 160

Fuchs M 75 750

Herba-Banvel 500

Herba-Banvel-M 750 700

Herbadon-M 750 733

Herbalon 620 200

Herbamix-DPM 500

Herbatox 750 750

Herbatox Combi 3 100

Herbatox M 750 750

Herbazolin-M 650 400

Hormon-Mix 70

Kresone 75 750

Lindinger combi

MCPA 750 750

MUUS' M-hormon 750

Pesco 18-15

Pescoprop 100

Probatox triple

Propimix

Prox super F 59

Shell M

Shell Pesco 18-15 150

Shell-prox

Wee-hormon M

H MCPB Butytox 300

Trifolex 400

H mechlorprop Actril PD

Basagran MP 375

Cambilene

DAG M-propionat 500

DLG M-propacid 60 450

DLG M-propionat 50 500

Fuchs-propion-M 576

Herbalon 620 400

Herbamix-MPD 400 300

Herbaprop ES 500 500

Herbatox-MP 500 500

Iso-Cornox 320

Lindinger Mecoprop-25 500

M-propionat 576

Oxinol 333

Pescoprop

Propinox-M-50 500

Proxtat 30 400

Resolut extra

Shell M-propionat NAB 500

Shell Proxtat-30

Stellon 430

Telusol græsrens

Triban 650 77

H mechlorprop-P Duplosan MP 600

Duplosan MP/D 360

Duplosan Super 130

V mepiquat-chlorid Terpal 305

JD metam-Na Metam-Na 327

PLK-Metam 510 510

H metamitron Goltix 700

Goltix WG 700

JBC Metamitron 700

H methabenzthiazuron Tribunil 700

Ustinex MS 8

F methoxyethylmercuriacetat Tillantin 12

F methoxyethylmercurisili kat Tillantin-S

F methoxymercurichlorid Tillantin

JD methylbromid Dowfume MC 1690

KR Methylbromid

Metabrom 1690

Methylbromid

Terabol 1690

I methylisothiocyanat Di-trapex

H monuron Chlorea

Telvar plus

Telvar W 80 % CMU

H natriumchlorat AKI Natriumklorat 1000

Klorex 990

Natriumklorat 1000

I oxydemethon-methyl Meta Systox S-O 500

H paraquat-dichlorid Gramoxone

Preeglone granulat

I parathion AKI Parathion 35 350

BAC Paration 35 350

BB Paration 350

Bladan E 350

Bladan F 350

Brøste Parathion 35 350

DLG Parathion 35 350

EGODAN 35 350

Egodan Parathion 35 EC 350

Parathion 35 SP 350

Ekatox 20 200

FDB Paration 35 350

Fosferno 35 350

FSA Parathion 35 350

Fuchs Paration 35 350

KVK Parathion 35 350

KVK Parathion S 350

Lindinger Paration 35 350

Lirothion 250

MUUS'Paration 350

Parathion sprøjtepulver 35 350

Paration Evan 350

Paration JS 35 350

Sectos 35 350

Shell Paration 35 350

Shell Paration 35 SP 350

VH Paration 350

I parathion-methyl Bladan pudder

PLK-Parathion-methyl

H pendimethalin Stomp 335

Stomp SC 400

H phenmedipham Betadex 94

Betanal 157

Betanal OF 160

Betanal Progress 62

Betanal Progress OF 120

Betaron 80

Betasana 160

Betasana flow 160

Herbasan 160

JBC-Betafam E 167

Kemifam Duo 80

Kemifam Pro FL 75

SPAR 2 320

I pirimicarb Pirimor 500

Pirimor G 500

Protex 500

Protex N 500

F prochloraz Octave 500

Rival 225

Sportak EW 450

H propachlor Ramrod 65

Ramrod flowable

F propiconazol Tilt EC 250

Tilt Megaturbo 125

Tilt top 125

F propineb Antracol 700

Antracol MN 700

H propyzamid Kerb F 500

H prosulfocarb Boxer 800

F quintozen Brassicol 200

Brassicol 50 % super 500

Brassicol 60 600

Brassicol super conc. 600

DLG Kvintozen 60 600

Kill-it Brassicol 200

Kvintozen 60 600

Kvinzen 200

Telusol Brassicol 200

H simazin DLG Simazin 500

FSagro Simazin 50 F 450

Geigy 500

Gesatop 500 FW 500

Lindinger Simazin 50 500

Simadex 20

H TCA DAG-TCA 900

DLG TCA 900

Fuchs-TCA 900

Konesta TCA 950

Kvicta 900

KVK TCA 900

Lindinger TCA 900

NaTA 900

Shell TCA 900

TCA NAB 900

Tecane 900

H terbuthylazin Faneron combi 500 FW

Gardoprim 500 FW 500

Pramitol M 80

Seltoran 80 WP

Vegoran 500 FW

F thiabendazol Fungazil TBZ

Tecto 5P

VIT-bejdse

I thiometon Ekatin

F thiophanat-methyl Topsin

F thiram AApirsul 240

AApricol 80 800

AApricol-Extra 800

AAtiram 500

Agro Svovl-Thiram 240

Capidol-T 200

Dana Gamax E

Danatex 80

Danatex S 800

DLG Thiram 50 500

DLG Thiram 80 800

Fernide 800

FSA-Thiram 80 800

Grammasect

Kryptox 800

Liro-Fungol 240

Lop-Tox

Midol Thiram emulsion 400

Midol-TMTD 800

Pomarlin 75

Pomarsol 200

Pomarsol 80 800

Shell Thiram 80 800

Shell Thiram combi 240

Tetrasan 500

Wolfen Thiuram 85 850

F tolylfluanid Euparen-M

F triadimefon Bayleton 25 wp

Bayleton 5 wp

Bayleton DF

F triadimenol Bayfidan 250

Bayfidan 250

Baytan bejdse IM

Baytan universal

I trichloronat Bejsin F 274

F tridemorph Calixin 840

H trifluralin Devrinol Super T 200

DLG Trifluralin 480

PLK-Trifluralin 48 480

Treflan 480

Trinulan 234

F zineb AAphytora 650

Carbaryl

Dithane Z-78

Lirotan

MUUS' Zineb

Zinebtan 650

Zintox

F ziram AAzira 800

Cillus Ziram 80 800

Fuclasin Ultra 900

Midol-Ziram 800

Penetrol Ziram 20 200

Zerlate 760

Bilag 10

Bilag 5-2

Oversigt over handelsnavne i alfabetisk rækkefølge med tilhørende aktivstoffer

Grp Handelsnavne Aktivt stof

H 42 M plus MCPA

H AAdinol-Supra DNOC

F AAfertis ferbam

F AAmangan Maneb

F AAmasul Maneb

F AAmerlind kviksølv (bejdsemiddel)

H AAnitro DNOC

F AAphytora zineb

F AApirsul thiram

F AApricol 80 thiram

F AApricol-Extra thiram

F AAstimasul Maneb

F AAtiram thiram

F AAzimag Maneb

F AAzira ziram

H Actril dichlorprop

H Actril MCPA

H Actril 3 ioxynil

H Actril 4 ioxynil

H Actril 4 bromoxynil

H Actril PD mechlorprop

H Actril PD ioxynil

H Afalon linuron

H Agro Atrazin atrazin

F Agro Captan 50 captan

F Agro Captan 83 captan

V/H Agro CIPC 40 chlorpropham

H Agro Dinoseb 20 dinosep

H Agro Dinoseb 50 dinosep

F Agro Svovl-Thiram thiram

F Agronex-plus kviksølv (bejdsemiddel)

H AKI Natriumklorat natriumchlorat

I AKI Parathion 35 parathion

I AMI Maladan malathion

I AMI rosemiddel malathion

I AMI rosenpudder fenitrothion

F AmI skurv og skimmel sp. middel Maneb

H Amitrol Na amitrol

H Antergon 20 maleinhydrazid

H Antergon 30 maleinhydrazid

F Antracol propineb

F Antracol MN propineb

H Arelon fl. E isoproturon

H Aretit dinoseb-acetat

H Ariane S clopyralid

H Astix DP/M dichlorprop

H Atrizol amitrol

H Avenge 150 difenzoquat-methylsulfat

I BAC Paration 35 parathion

H Banvel 45 Dicamba

H Banvel 4S Dicamba

H Barnon plus flamprop-M-isopropyl

H Basagran 480 bentazon

H Basagran MP mechlorprop

JD Basamid Granulat dazomet

H BASF MCPA 750 MCPA

H BASF-DP 600 dichlorprop

H Basfapon dalapon

H Basta glufosinat-ammonium

F Bavistin carbendazim

F Bayfidan triadimenol

F Bayfidan triadimenol

F Bayleton 25 wp triadimefon

F Bayleton 5 wp triadimefon

F Bayleton DF triadimefon

F Baytan bejdse IM triadimenol

F Baytan universal triadimenol

I BB Captan captan

I BB Detana DDT

I BB Paration parathion

I Bejsin F trichloronat

H Benasalox benazolin

H Benasalox SC clopyralid

F Benlate benomyl

H Betadex phenmedipham

H Betanal phenmedipham

H Betanal OF phenmedipham

H Betanal Progress phenmedipham

H Betanal Progress ethofumesat

H Betanal Progress OF phenmedipham

H Betaron phenmedipham

H Betaron ethofumesat

H Betasana phenmedipham

H Betasana combi clopyralid

H Betasana flow phenmedipham

I Bladan E parathion

I Bladan F parathion

I Bladan pudder parathion-methyl

H Bladex 500 SC cyanazin

I Borodust borsyre

H Boxer prosulfocarb

F Brassicol quintozen

F Brassicol 50 % super quintozen

F Brassicol 60 quintozen

F Brassicol super conc. quintozen

H Briotril bromoxynil

H Brominal 400 bromoxynil

H Brominal ME 4 bromoxynil

H Bromolon bromoxynil

F Brøste Captan 50 captan

I Brøste Parathion 35 parathion

H Butytox MCPB

I C-tox antinobium DDT

F Calixin tridemorph

H Cambilene MCPA

H Cambilene mechlorprop

H Cambilene Dicamba

F Camostan captan

F Capidol captan

F Capidol T captan

F Capidol-T thiram

F Captan emulsion captan

F Carbajern ferbam

F Carbaryl zineb

H Carbetamex Carbetamid

H Casoron G dichlobenil

F Ceratex K kviksølv (bejdsemiddel)

V Cerone ethephon

H Certrol MCPA

H Certrol 3 bromoxynil

H Certrol DPM 590 ioxynil

H Certrol Tripel dichlorprop

H Certrol-DPM 590 dichlorprop

H Certrol-IB 500 ioxynil

H Certrol-IB500 bromoxynil

H Certrol-M 667 ioxynil

H Certrol-ox bromoxynil

H Certrol-tetra ioxynil

H Certrol-tripel ioxynil

H Chlorea 2,4-D

H Chlorea monuron

JD Chlorpicrin chlorpicrin

V/H Chlorpropham NA 40 chlorpropham

F Cillus Ziram 80 ziram

H Compo totalukrudtsdræber bromacil

F Corbel fenpropimorph

H Curbetan chloridazon/pyrazon

V Cycocel 40 chlormequat-chlorid

V Cycocel NAB hlormequat-chlorid

V Cycocel extra chlormequat-chlorid

I Cymbush cypermethrin

H D-propionat NAB dichlorprop

F Daconil 500 F chlorothalonil

H DAG D-acetat 2,4-D

H DAG Dinoseb dinosep

H Dag DNOC 90 DNOC

H DAG M-acetat 25 MCPA

H DAG M-propionat mechlorprop

F DAG Maneb Maneb

H DAG-propionat 80 dichlorprop

H DAG-TCA TCA

H Dalapon NA dalapon

F Dana Gamax E thiram

F Danatex 80 thiram

F Danatex S thiram

H Dantril bromoxynil

F Derosal FL. carbendazim

F Derosal M Maneb

F Derosal M bejdsemiddel carbendazim

H Devrinol Super T trifluralin

JD Di-trapex 1,3-dichlorpropylen

JD Di-trapex 1,2-dichlorpropan

I Di-trapex methylisothiocyanat

H Dicalon Dicamba

H Dico Banvel M 75 MCPA

H Dico Banvel M 75 Dicamba

H Dicotox-D 80 LP 2,4-D

H Dicotox-D-500 2,4-D

H Dicotox-M 75 MCPA

I Dimethoat B 58 dimethoat

I Dimethoat NA 28 EC dimethoat

I Dimethoat NA 40 EC dimethoat

H Dinamon 80 DNOC

H Dinamon flydende DNOC

H Dinoseb NA dinosep

H Dinoseb NA 500 dinosep

H Disol D 800 2,4-D

H Disol DP 50 dichlorprop

H Disol M MCPA

F Dithane DG mancozeb

F Dithane M 45 mancozeb

F Dithane M-22 Maneb

F Dithane Z-78 zineb

H DLG Atrazin 50 atrazin

H DLG Atrazin granulat atrazin

I DLG Cyper 10 cypermethrin

H DLG D-acetat 50 2,4-D

H DLG D-prop-mix MCPA

H DLG D-prop-mix dichlorprop

H DLG D-prop-mix 67 dichlorprop

H DLG D-prop-mix-pulver dichlorprop

H DLG D-propionat 50 dichlorprop

H DLG Dalapon dalapon

H DLG Dicamba Dicamba

I DLG Dimethoat 28 dimethoat

H DLG Dinoseb 20 dinosep

H DLG Dinoseb500 dinosep

H DLG DNOC 90 DNOC

F DLG Kvintozen 60 quintozen

H DLG M-acetat 75 MCPA

H DLG M-propacid 60 mechlorprop

H DLG M-propacid 60 2,4-D

H DLG M-propionat 50 mechlorprop

I DLG Malathion 45 malathion

F DLG Manebbejdse Maneb

I DLG Parathion 35 parathion

H DLG Pyramin FL. chloridazon/pyrazon

I DLG Roxion 25 dimethoat

H DLG Simazin simazin

H DLG TCA TCA

F DLG Thiram 50 thiram

F DLG Thiram 80 thiram

H DLG Trifluralin trifluralin

H DM 68 dinoterb

H DNOC DNOC

H Doublet bromoxynil

JD Dowfume MC methylbromid

H Dowpon-granulat dalapon

H Du Pont Linuron 51 linuron

H Dublet isoproturon

H Duplosan DP/D 2,4-D

H Duplosan DP/D diehlorprop-P

H Duplosan DP/M dichlorprop

H Duplosan MP mechlorprop-P

H Duplosan MP/D 2,4-D

H Duplosan MP/D mechlorprop-P

H Duplosan Super mechlorprop-P

H Duplosan Super dichlorprop-P

H Duplosan Super 10 MCPA

I EGODAN 35 parathion

I Egodan Parathion 35 EC parathion

I Egodan Parathion 35 SP parathion

I Egosol DDT

H EK 480 clopyralid

F EK Maneb Maneb

I Ekatin thiometon

I Ekatox 20 parathion

H Esteril 90 DNOC

F Euparen-M tolylfluanid

I EVA Roxion 25 dimethoat

F Evadan kviksølv (bejdsemiddel)

H Extar A flydende DNOC

H Fanaron 50 WP bromophenoxim

H Faneron combi 500 FW terbuthylazin

I FDB Insekt-pudder-D DDT

I FDB Malation 50 malathion

I FDB Paration 35 parathion

H Fenox S Dicamba

F Fermate ferbam

F Fernide thiram

H Fervin alloxydim-natrium

I Flit-aerosol DDT

H Flux 94 clopyralid

H Folar 460 SC glyphosat

I Fosferno 35 parathion

H FSA Allyl allylalkohol

F FSA Captan 50 captan

F FSA Captan 83 captan

I FSA Dimethoat dimethoat

I FSA Parathion 35 parathion

F FSA-Thiram 80 thiram

H FSagro Atrazin 4 G atrazin

H FSagro Simazin 50 F simazin

I Fuchs Dimethoat dimethoat

H Fuchs M 75 MCPA

I Fuchs Paration 35 parathion

H Fuchs-allyl allylalkohol

F Fuchs-Captan captan

H Fuchs-Propion-D dichlorprop

H Fuchs-propion-M mechlorprop

H Fuchs-TCA TCA

F Fuclasin Ultra ziram

F Fungazil TBZ thiabendazol

H Fusilade fluazifop-butyl

H Fusilade X-TRA fluazifop-butyl

H Fusilade X-TRA fluazifop-P-butyl

H Gallant haloxyfop-ethoxyethyl

H Gardoprim 500 FW terbuthylazin

H Gebutox dinosep

H Geigy simazin

H Gesaprim 500 FW atrazin

I Gesarol DDT

H Gesatop 500 FW simazin

H Goltix metamitron

H Goltix WG metamitron

H Gramevin dalapon

F Grammasect thiram

H Gramoxone paraquat-dichlorid

I Granarol DDT

H Grassat glyphosat

H Hedolit 90 DNOC

H Herba Banvel M750 Dicamba

H Herba-Banvel MCPA

H Herba-Banvel-M 750 MCPA

H Herbadon-M 750 MCPA

H Herbalon 620 MCPA

H Herbalon 620 mechlorprop

H Herbalon 620 clopyralid

H Herbamit 80 DNOC

H Herbamix DPD 667 dichlorprop

H Herbamix DPD 750 dichlorprop

H Herbamix DPD 752 dichlorprop

H Herbamix DPD-500 dichlorprop

H Herbamix DPM 667 dichlorprop

H Herbamix DPM 750 dichlorprop

H Herbamix-DPD 2,4-D

H Herbamix-DPM 500 MCPA

H Herbamix-MPD 400 mechlorprop

H Herbamix-MPD 400 2,4-D

H Herbaprop ES 500 mechlorprop

H Herbasan phenmedipham

H Herbasol dinosep

H Herbatox 750 MCPA

H Herbatox Combi 3 dichlorprop

H Herbatox Combi 3 MCPA

H Herbatox Combi 3 2,4-D

H Herbatox DP 500 dichlorprop

H Herbatox DP 668 dichlorprop

H Herbatox DP 800 dichlorprop

H Herbatox DPD 450 dichlorprop

H Herbatox DPD 450 2,4-D

H Herbatox DT 450 2,4-D

H Herbatox DT 450 2,4,5-T

H Herbatox M 750 MCPA

H Herbatox-D 500 2,4-D

H Herbatox-D 800 2,4-D

H Herbatox-MP 500 mechlorprop

H Herbatox-T 480 2,4,5-T

H Herbazolin-M 650 MCPA

H Herbazolin-M 650 benazolin

F Hispor carbendazim

H Holtox F atrazin

H Holtox F cyanazin

H Hormon-Mix 70 dichlorprop

H Hormon-Mix 70 MCPA

H Hyvar bromacil

H Hyvar extra bromacil

I Idosect-pudder DDT

H Inter-Clopyralid clopyralid

V Inter-Ethephon ethephon

H Iso-Cornox mechlorprop

H JBC Metamitron metamitron

H JBC-Betafam E phenmedipham

H Kamilon D clopyralid

I Kaput D DDT

F Karathane combi mancozeb

H Karmex DW diuron

H Kemifam Duo phenmedipham

H Kemifam Duo ethofumesat

H Kemifam Pro FL phenmedipham

H Kerb F propyzamid

F Kill-it mancozeb

F Kill-it Brassicol quintozen

I Kill-It myredræber DDT

H Klorex natriumchlorat

JD Klorpikrin chlorpicrin

H Konesta TCA TCA

JD KR Methylbromid methylbromid

H Kresone 75 MCPA

F Kryptox thiram

H Kvicta TCA

H Kvikdown 2000 glyphosat

F Kvintozen 60 quintozen

F Kvinzén quintozen

H KVK Amitrol 95 amitrol

I KVK Dimethoat 400 dimethoat

F KVK Fermasol ferbam

H KVK Herbatox BV 2,4-D

H KVK Herbatox-D-3 2,4-D

I KVK Malathion pudder malathion

I KVK Parathion 35 parathion

I KVK Parathion 35 S parathion

H KVK TCA TCA

JD Larvacide chlorpicrin

H Lasso alachlor

I Lindasect 20 lindan

H Lindinger Atrazin 50 atrazin

F Lindinger Captan 50 captan

F Lindinger Captan 83 captan

V/H Lindinger CIPC chlorpropham

H Lindinger combi MCPA

H Lindinger combi 3 dichlorprop

H Lindinger combi 3 2,4-D

H Lindinger combi 465 dichlorprop

H Lindinger combi 750 dichlorprop

H Lindinger Dalapon dalapon

H Lindinger Dichlorprop dichlorprop

H Lindinger Dichlorprop 750 dichlorprop

I Lindinger Dimethoate dimethoat

H Lindinger Dinoseb 20 dinosep

H Lindinger Dinoseb 36 dinosep

H Lindinger Ditat 800 dichlorprop

H Lindinger Ditat 800 2,4-D

H Lindinger DNOC 80 DNOC

H Lindinger DNOC 90 DNOC

I Lindinger Malathion 50 malathion

H Lindinger Mecoprop-25 mechlorprop

I Lindinger Paration 35 parathion

H Lindinger Simazin 50 simazin

H Lindinger TCA TCA

F Liro-Fungol thiram

I LIRO-Malation malathion

F Lirotan zineb

I Lirothion parathion

H Lontranil cyanazin

F Lop-Tox thiram

H M-propionat mechlorprop

I Maladan malathion

I Malation NA malathion

I Malatox malathion

F Manacol Maneb

F Maneb JBK Maneb

F Maneb NA Maneb

F Manzate Maneb

I Matas Malathion malathion

H Matrigon clopyralid

H MCPA 750 MCPA

H Mectril bromoxynil

F Mergamma 67 kviksølv (bejdsemiddel)

I Meta Systox S-O oxydemethon-methyl

JD Metabrom methylbromid

JD Metam-Na metam-Na

JD Methylbromid methylbromid

H Midol Amitrol 95 amitrol

I Midol Dimethoat 25 dimethoat

F Midol Thiram emulsion thiram

F Midol-TMTD thiram

F Midol-Ziram ziram

I Mortalin dimethoat

I Muscatox dimethoat

I MUUS' DDT DDT

H MUUS' M-hormon MCPA

I MUUS' Paration parathion

F MUUS' Zineb zineb

H Mylone Power ioxynil

H NA Allylalkohol allylalkohol

H NA-Mix DPD dichlorprop

H Na-Mix DPD 2,4-D

H NaTA TCA

H Natriumklorat natriumchlorat

H Noran diuron

H Noran bromacil

H Nortron ethofumesat

I Novorol DDT

F Octave prochloraz

H OPtica DP/D dichlorprop-P

H OPtica DP/D 2,4-D

F Ortho Difocap captan

F Ortho Difocap captafol

F Ortho Difolatan captafol

F Orthocid 50 captan

F Orthocid 83 captan

H Oxinol mechlorprop

H Oxinol bromoxynil

H Oxinol clopyralid

H Oxitril ioxynil

H Oxitril bromoxynil

I Parathion sprøjtepulver 35 parathion

I Paration Evan parathion

I Paration JS 35 parathion

F Penetrol Ziram 20 ziram

I Perfekthion EC 20 dimethoat

H Pesco 18-15 MCPA

H Pescoprop MCPA

H Pescoprop mechlorprop

I Pirimor pirimicarb

I Pirimor G pirimicarb

H PLK Maleinhydrazid 30 maleinhydrazid

H PLK MH 300 maleinhydrazid

H PLK-Amitrol 95 amitrol

F PLK-Captan 83 captan

H PLK-Dinoseb 50 dinosep

JD PLK-Metam 510 metam-Na

I PLK-Parathion-methyl parathion-methyl

H PLK-Trifluralin 48 trifluralin

H PLK-Trifocid 50 DNOC

F PLK-Vondocarb Maneb

H Plænerenser 2,4-D

F Pomarlin 75 thiram

F Pomarsol thiram

F Pomarsol 80 thiram

H Pramitol 5 G atrazin

H Pramitol AT atrazin

H Pramitol AT 50 F atrazin

H Pramitol M 80 terbuthylazin

H Preeglone granulat diquat-dibromid

H Preeglone granulat paraquat-dichlorid

H Prefix 8 dichlobenil

H Prefix G dichlobenil

H Premilan dinosep

H Probatox 380 Dicamba

1173 bestemmelser mere vises ikke her; hver har sin egen adresse.

Versioner

1. 1997-01-01