Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1997/60193@1997-01-30/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

1. Indledning.

Ved lov nr. 402 af 13. juni 1990 om ligsyn, ob duktion og transplantation m.v., der trådte i kraft den 1. juli 1990, er der i § 7 fastsat regler for udstedelse af dødsattest.

Dødsattesten har flere funktioner. Den er dels et juridisk dokument, dels en primær kilde for statistik og medicinsk forskning. Det er derfor yderst vigtigt, at de oplysninger, der påføres dødsattesten, er så korrekte og fuldstændige som muligt.

For at oplysningerne om dødsårsager skal kunne bruges til internationale sammenlignin ger, følger dødsattestens udformning og ind hold de konventioner, der er fastlagt af WHO. Angivelse af dødsårsager adskiller sig derfor fra andre diagnoseanmeldelser indenfor sund heds- og sygehusvæsenet. Praksis og rutiner er anderledes, hvilket medfører risiko for misfor ståelser, når diagnoseoplysningerne skal angi ves på dødsattesten. Visse oplysninger, som har stor betydning for det kliniske arbejde, kan væ re mindre interessante for dem der bruger Dødsårsagsregisteret. Ligesom andre oplysnin ger, der ud fra et epidemiologisk synspunkt er vigtige, udelades på dødsattesten, fordi de ikke spiller nogen større rolle for klinikerens arbej de.

§ 7 har følgende ordlyd:

Når ligsyn er afsluttet, skal lægen udstede dødsattest. Er dødsfaldet indberettet til politiet efter § 4, må dødsattest kun udstedes, hvis poli tiet meddeler, at indberetningen ikke giver anledning til retslægeligt ligsyn. Er der foretaget retslægeligt ligsyn, udstedes dødsattesten af den læge, der har deltaget heri.

Stk. 2. Liget må ikke begraves, brændes eller føres ud af landet, førend dødsattest er udstedt.

Er dødsattesten udfærdiget efter retslægeligt ligsyn, skal attesten yderligere være forsynet med politiets påtegning om, at intet er til hinder for, at liget begraves, brændes eller føres ud af landet.

2. Formålet med vejledningen

Vejledningens formål er at orientere lægerne om indholdet og betydningen af § 7 og dertil benyttede bestemmelser i lov om ligsyn, obduk tion og transplantation m.v. og om de forplig telser, der påhviler lægerne i forbindelse her med.

Sundhedsstyrelsen har i Vejledning om lig syn og udstedelse af dødsattester mv. af 28. ja nuar 1997 fastsat bestemmelser vedrørende foretagelse af ligsyn m.v.

3. Dødsattesten

Attesten er opdelt i en side l, der omfatter oplysninger, som sammen med dødsanmeldel sen danner grundlaget for myndighedernes re gistrering af dødsfaldet, og i en side 2, der rum mer de lægelige oplysninger om dødsårsag og dødsmåde, der indgår i dødsårsagsregistreringen. En kortfattet vejledning i udfyldelse af dødsattest er aftrykt på attestens to bagsider. [Dødsattesten er vist på side 63].

Dødsattesten skal udfyldes med maskinskrift eller blokbogstaver for at muliggøre elektro nisk indlæsning. Der må ikke anvendes præge plade eller påsættes etiketter, labels eller lignende.

Alle dødsattestens oplysninger skal fremstå klart, og alle eksisterende oplysninger skal skri ves i rubrikkerne.

Indsendelsesproceduren for dødsattesten er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning af 28. januar 1997, pkt. 11.

3.1 Attestens side 1.

Dødsattestens side l udfyldes af den læge, der har afholdt ligsynet, sikret afdødes identitet og konstateret forekomsten af dødstegn. Det er lægens pligt at vurdere, hvorvidt dødsfaldet skal anmeldes til politiet, jf ligsynslovens be stemmelser om retslægeligt ligsyn, lovens § 4. Lægen må ikke udstede dødsattest, såfremt lægen har haft en særlig tilknytning til afdøde. Ju stitsministeriets bekendtgørelse om, hvilken personkreds, der falder indenfor denne be stemmelse, er aftrykt på dødsattestens bagside.

Oplysningerne på attesten er forudsætnin gen for registreringen af dødsfaldet hos begravelsesmyndigheden og for den senere kodning af dødsfaldet i Sundhedsstyrelsens Dødsår- sagsregister. Begravelsesmyndigheden sender attestens side l til Sundhedsstyrelsens 4. kon tor.

Det er vigtigt, at rubrikkerne er udfyldt korrekt og fuldstændigt. Det drejer sig om følgen de oplysninger:

3.1.1 Personnummer.

Personnummer (CPR-nummer) anføres fuldt ud. For personer uden dansk CPR-nummer an føres kun fødselsdato og år.

Ved dødfødsel anføres barnets fødselsdato og moderens CPR-nummer samtidig med af krydsning i rubrikken 'dødfødt'.

Ved dødfødsel forstås fødsel af foster uden livstegn efter udgangen af 28. svangerskabsuge. Fødslen skal også registreres på fødselsattest. Dødsfaldet er tillige omfattet af ligsynslovens bestemmelser om ligsyn og dødsattest.

For nyfødte, der på dødstidspunktet endnu ikke har fået tildelt CPR-nummer, anføres kun fødselsdato og år.

3.1.2 Køn.

Besvares med kryds i den til kønnet svarende rubrik.

3.1.3 Fulde navn.

Efternavn og samtlige fornavne skrives helt ud.

For et dødfødt eller unavngivent barn anføres »barn af« med tilføjelse af moderens fulde navn.

3.1.4 Erhverv.

Oplysninger om erhverv skal så vidt muligt udfyldes med præcis angivelse, ikke bare labo rant, men industrilaborant - ikke sygeplejer ske, men narkosesygeplejerske. For pensioni ster angives tidligere erhverv.

3.1.5 Bopæl.

Her anføres afdødes seneste fuldstændige folkeregisteradresse (gade, husnummer, post nummer og postdistrikt) samt kommune og amt.

3.1.6 Dødssted.

Dødstedet er det sted, hvor personens død er konstateret ved eet af de to dødskriterier: uop retteligt ophør af åndedræt og/eller hjertevirk somhed, eller uopretteligt ophør af hjernevirksomhed. Er personen indbragt livløs til sygehus, men forsøgt genoplivet, er dødsstedet sy gehuset, hvor genoplivningsforsøget er indstil let. Er døden indtruffet under transport til syge hus, er sygehuset også dødsstedet.

Der angives adresse, postnummer og postdi strikt på dødsstedet.

Oplysningen suppleres med afkrydsning af en af følgende rubrikker:

1) sygehus

2) plejehjem/beskyttet bolig

3) eget hjem

4) andet, som specificeres: fx gade

3.1.7 Findested.

Hvis dødsstedet er ukendt, udfyldes denne rubrik med adresse, kommune og amt.

3.1.8 Dødstidspunkt (dato).

Dødstidspunktet er det tidspunkt, hvor per sonens død er konstateret ved et af de to døds kriterier. Såfremt kriteriet er ophør af hjerne virksomhed, angives det tidspunkt, hvor læger ne efter gennemførelsen af de foreskrevne undersøgelser har konstateret hjernedødens ind træden og anført det i patientjournalen.

Dødstidspunktet anføres med dato og så nøj agtig tidsangivelse (klokkeslet) som muligt. Hvis dødstidspunktet ikke er kendt, udfyldes rubrikken »findedato« med angivelse af dato for fundet af afdøde.

3.1.9 Dødstegn.

Forudsætningen for at udfylde dødsattesten er, at mindst ét af de tre dødstegn: rigor mortis, livores og cadaverositas er tilstede. Kuldestiv hed kan forveksles med rigor mortis, dødsstiv hed, der derfor er det mindst sikre dødstegn. Dødsstivhed adskiller sig dog tydeligt fra kuldestivhed ved, at stivheden opløses ved at bøje leddene, mens kuldestivhed holder sig uæn dret.

Ved dødfødsel kan dødstegnet være macera tio, steril forrådnelse.

Ved ikke naturlig død kan andre dødstegn forekomme, f.eks. forkulning, halshugning el ler sønderrivning. I disse tilfælde kan rubrikken, andet, udfyldes.

3.1.10 Underskriftsrubrikkerne.

Lægens navn og arbejdsadresse skal anføres tydeligt, med blokbogstaver eller maskinskrift. Rubrikken skal desuden være forsynet med læ gens underskrift, hvorved han/hun bekræfter, at have identificeret afdøde, konstateret døds tegn, og bekræftet, at der ikke foreligger tilknyt ningsforhold til afdøde, som nævnt i Justitsmi nisteriets bekendtgørelse nr. 474 af 22.juni 1990 om lægers adgang til at konstatere dødens ind træden, foretage ligsyn og udstede dødsattest.

Urigtig skriftlig erklæring i retsforhold, der vedkommer det offentlige kan efter straffelovens § 163 straffes med bøde eller hæfte eller fængsel indtil 4 måneder.

Rubrik A anvendes ved almindeligt ligsyn dvs ved de dødsfald, der ikke er omfattet af ligsyns lovens bestemmelser om anmeldelse til politiet mhp muligt retslægeligt ligsyn. De anmeldel- sespligtige dødsfald er listet på dødsattestens bagside. Ved sin underskrift bekræfter lægen, at dødsfaldet ikke er omfattet af reglerne om retslægeligt ligsyn, og at der intet er til hinder for, at liget begraves, brændes eller føres ud af landet.

Rubrik B udfyldes, når dødsfaldet er indberet tet til politiet efter ligsynslovens § 4, stk. l, men hvor politiet ikke har fundet anledning til at kræve retslægeligt ligsyn, og meddelt lægen dette. Indberetning til politiet skal foretages snarest efter dødsfaldet, og kan foretages tele fonisk til nærmeste politistation.

Rubrik C udfyldes af embedslægen, i Køben havns kommune af læge ved Retspatologisk In stitut, når dødsfaldet har krævet retslægeligt ligsyn.

Rubrik D udfyldes i tilfælde af retslægeligt lig syn af politiet, der derved bekræfter, at der intet er til hinder for at liget begraves, ligbrændes el ler- efter udstedelse af ligpas - føres ud af lan det. Rubrikken udfyldes efter det retslægelige ligsyn, såfremt der ikke foretages retslægelig obduktion, ellers efter obduktionen.

3.2 Attestens side 2.

Dødsattestens side 2 indeholder de lægelige oplysninger, der indgår i dødsårsagsstatistik ken, og er udformet på grundlag af WHO's an befalinger. Dødsårsagerne anføres på latin. I tilfælde af retslægeligt ligsyn, tillige på dansk. Med henblik på en korrekt angivelse afdødsår sager og de øvrige oplysninger, skal denne del af dødsattesten fortrinsvis udfyldes af den læge, som efter sit kendskab til afdøde eller den sygdomstilstand, der førte til døden, har de bedste forudsætninger for at tage stilling til den grundliggende dødsårsag. Det er ikke nødven digvis den samme læge, der udfylder dødsattestens side l og 2. Attestens side 2 kan udfyldes, når obduktions- eller andre undersøgelses re sultater foreligger.

Attestens side 2 skal dog senest 14 dage efter dødsfaldet indsendes til Sundhedsstyrelsens 4. kontor.

3.2.1 Kobling af dødsattestens side l og 2 i Sundhedsstyrelsen.

Dødsattestens side l og 2 er nummereret mhp kodning og registrering i Sundhedsstyrel sen. På attestens side 2 er ved gennemslag kopi eret de personoplysninger, som er anført på at testens side l. Disse oplysninger, samt attestens nummerering, muliggør en korrekt kobling til attestens side l ved hjælp af den anvendte scan ningsteknik.

3.2.2 Dødsårsag.

Dødsårsagerne skal så vidt muligt anføres i overensstemmelse med reglerne i WHO's syg-domsklassifikation, ICD-10, og oplyse om ho vedforløbet for den tilgrundliggende lidelse frem til den umiddelbare dødsårsag, og des uden oplyse om medvirkende årsager til dødsfaldet.

WHO definerer den tilgrundliggende døds årsag som

a) den sygdom eller skade, der starter en kæde af sygdomme eller begivenheder, der direk te fører til den umiddelbare dødsårsag eller

b) de omstændigheder omkring en ulykke eller vold, som forårsagede den dødelige skade.

I Sundhedsstyrelsens årlige opgørelser over dødsårsager i Danmark publiceres kun den til grundliggende dødsårsag. De medvirkende dødsårsager er kodet og gemt i Dødsårsagsregi steret. Oplysningerne anvendes bl.a. i epide miologiske analyser og i anden forskning, men medtages ikke i publikationen »Dødsårsager ne«.

Rubrikkerne til angivelse af tilgrundliggende og medvirkende dødsårsag er opdelt i to afsnit.

I rubrikken »Dødsårsag I« angives de sygdomme eller skader, der har ført til døden. Det kan være en enkelt tilgrundliggende og samtidig umiddelbar dødsårsag (f.eks. lobær pneu moni) - eller et forløb med en tilgrundliggende dødsårsag og en række heraf betingede sygdomme, der fører til den umiddelbare dødsår sag (f.eks. AIDS, septikæmi, pneumoni) .

I rubrikken »Dødsårsag II« oplyses om evt. medvirkende årsager til dødens indtræden, dvs sygdomme eller skader, der kan have bidraget til dødsfaldet, uden at indgå i hovedforløbet (f.eks. rheumatoid artritis).

På siderne 21 til 33 er der vist forskellige eksempler på udfyldelse af dødsårsagsrubrikkerne.

3.2.3 Sygdoms- og skadeforløb, som førte til døden.

I rubrikken »Dødsårsag I« kan angives et forløb med angivelse af fire diagnoser:

A. Den umiddelbare dødsårsag (f.eks. lunge betændelse).

B. og C. Den eller de lidelser, der førte til den umiddelbare dødsårsag (f.eks. levermetastaser og ascites).

D. Den tilgrundliggende dødsårsag (f.eks. brystkræft).

Består forløbet af færre diagnoser, anvendes tilsvarende færre linier.

Tilstande som senilitas, dehydratio, vomitus, icterus kan angives i rubrik A, B eller C, men bør følges af en diagnose, i rubrik D, der angi ver den tilgrundliggende lidelse.

Hvis den attestudstedende læge ikke kan af gøre dødsårsagen, og den ikke kan antages at blive oplyst ved indhentning af yderligere oplysninger, anføres causa ignota, eller non indi cata, dvs uoplyst dødsårsag.

3.2.4 Andre væsentlige sygdomme, misbrug eller skader.

Rubrikken »Dødsårsag II« giver mulighed for at angive andre væsentlige sygdomme, mis brug eller skader, der kan have medvirket til dødens indtræden. Dødsårsagsregisterets kva litet kan øges ved korrekt udfyldelse af denne rubrik. I rubrikken kan f.eks. anføres »blan dingsmisbrug« med fuldstændig angivelse af misbrugets art eksempelvis heroin, stesolid og alkohol.

Sygelige tilstande, som har forringet perso nens modstandskraft, f.eks. reumatoid artritis eller diabetes mellitus, og indirekte fremskyndet sygdomsforløbet, kan også anføres. Anfør sygdomstilstandene i prioriteret orden efter hvilken betydning, de har haft for dødsfaldet.

3.2.5 Tidsintervallet mellem sygdommenes eller tilstandenes opståen og dødens indtræden.

De tidsmæssige oplysninger er en forudsæt ning for at Sundhedsstyrelsen kan kode døds årsagen i overensstemmelse med WHO's reg ler. Det er derfor vigtigt at angive så nøjagtige oplysninger som muligt for varigheden af alle de anførte sygdomme eller tilstande. Tidsinter vallet angives som antal timer, dage eller år mellem sygdommen blev diagnosticeret og dødstidspunktet - eller mellem skadens opstå en og dødstidspunktet.

3.2.6 Dødsmåden.

Der skelnes mellem naturlig død, dvs død pga sygdom eller alderdom, og død pga ydre omstændigheder, angivet enten som ulykke, selvmord eller drab/vold. Såfremt dødsmåden ikke kan fastslås med sikkerhed kan dødsmå den angives som uoplyst.

Ved ikke-naturlig død skal dødsfaldet altid anmeldes til politiet mhp evt. retslægeligt lig syn. Det gælder også dødsfald, som indtræder længe efter et ulykkestilfælde som f.eks. et fald, og som umiddelbart skyldes lungebetændelse. Dødsmåden skal korrekt anføres om »ulykke«, idet skaden antages at være den begivenhed, der direkte førte til den umiddelbare dødsår sag.

3.2.7 Operation.

Er afdøde opereret indenfor den sidste syg domsperiode, skal indikationen for operatio nen, dens art og operationsdato angives.

3.2.8 Obduktion.

I denne rubrik oplyses om der er foretaget obduktion, retslægelig eller hospitals/lægevi denskabelig obduktion eller om der nedlagt ob duktions forbud. Såfremt der foretages/er fore taget obduktion skal obduktionsresultaterne medinddrages ved angivelse af dødsårsag. Læ gen kan afvente at udfylde dødsattestens side 2 indtil obduktions resultaterne foreligger. Dog maksimalt 14 dage.

3.2.9 Andre undersøgelser

Hvis der udover obduktion foretages yderli gere undersøgelser, som f.eks. retskemiske ana lyser, bakteriologiske eller virologiske under søgelser, anføres det i særskilt rubrik med spe cificering af undersøgelsens art. Sundhedssty relsen kan da indhente resultaterne af undersø gelserne, såfremt de ikke allerede er medinddraget i fastlæggelse af dødsårsag.

3.2.10 Supplerende oplysninger.

Rubrikken kan anvendes til supplerende op lysninger om omstændighederne ved dødsfaldet.

Den udfyldes altid ved retslægelige ligsyn med baggrund i politimæssige og lægelige oplysninger og med beskrivelse af den ydre un dersøgelse af afdøde.

Det anbefales også ved andre dødsfald, spe cielt ved ulykkesdødsfald og misbrugsdøds fald, hvor politiet ikke har begæret retslægelig ligsyn, at anføre supplerende oplysninger i denne rubrik.

Oplysningerne kan bidrage til en korrekt kodning af dødsårsag, og få stor værdi i epidemiologiske analyser og andre videnskabelige undersøgelser.

3.2.11 Retslægelige dødsfald.

Ved retslægelige ligsyn foreligger der, med baggrund i politirapport, ofte mere fuldstændi ge oplysninger om dødsfaldet, end det er tilfæl det ved ikke-retslægelige dødsfald. Disse poli timæssige oplysninger kan med fordel medta ges i rubrikken supplerende oplysninger, og kan f.eks. ved ulykkesdødsfald senere danne grundlag for forebyggende foranstaltninger.

På attesten påføres oplysning om stilling, navn og tjenested for politiets repræsentant, der deltog i det retslægelige ligsyn.

Eksempel 1.

74-årig mand dør af hjerteinkompensation pga. akut myokardieinfarkt efter i l0 år at have lidt af arteriosklerotisk morbus cordis.

Eksempel 2.

62-årig mand med tidligere hjerteinfarkt, og senere angina pectoris. Indlagt med maveblødning, som viste sig at komme fra et ventrikelkarcinom. Patienten blev opereret og så ud til at klare opera tionen fint. 3 uger efter operationen blev han ramt af akut hjerteinfarkt med kardiogent chock, som ikke kunne afhjælpes.

a. Hvis den iskæmiske hjertesygdom vurderes at have haft den største betydning for fremkom sten af det nye infarkt, udfyldes dødsattesten på flg. måde:

Eksempel 2b.

b. Hvis lægen i stedet for skønner, at hjerteinfarktet hovedsageligt fremkom pga. en øget belast ning efter operationen udfyldes dødsattesten således:

Eksempel 3.

55-årig mand med mangeårig essentiel hypertension og tiltagende angina pectoris bliver indlagt med EKG-verificeret myokardieinfarkt og dør under billedet af ventrikelflimmer. Der foretages ikke obduktion.

Eksempel 4.

Et barn dør af pneumoni efter et alvorligt tilfælde af resp. syncytial virus infektion.

Eksempel 5.

38-årig mand, intravenøs stofmisbruger fra 18-års alderen får AIDS, udvikler pneumocystis ca- rini infektion og dør med pneumoni.

Eksempel 6.

80-årig mand med universel arteriosclerosis og diagnosticeret ventrikelcancer gennem 8 måne der dør pludselig af hæmatemese.

Eksempel 7.

71-årig kvinde med brystcancer. Generelle metastaser, bl.a. i hjernen. I de sidste måneder blev almentilstanden væsentlig forringet. Faldt i hjemmet, da hun steg hurtigt ud af sengen, hvorved hun brækkede højre lårben. Hun døde et døgn senere på sygehus efter hun få timer forinden viste kliniske tegn på hjerneblødning. Obduktionen viste frisk hjerneblødning, der hidrørte fra en hjer nemetastase.

Dødsfaldet opstod pga. blødninger fremkaldt af metastaser fra brystcancer, ikke pga. ulykken. Da frakturen således ikke havde afgørende indflydelse, skrives brystcancer som den tilgrundlig gende dødsårsag og frakturen som medvirkende årsag.

Eksempel 8.

48-årig kvinde behandlet for brystkræft 6 år tidligere, har udviklet metastaser til flere organsy stemer og får tiltagende lungesymptomer pga. lungefibrose og pleurale metastaser. Dør under bil ledet af lungebetændelse. Har i et par år været medicinafhængig pga. smerter.

Eksempel 9 a.

a. 65-årig mand med symptomer på arteriosclerosis cerebri og 3 år varende forhøjet blodtryk dør 5 dage efter massiv hjerneblødning med tegn på voldsom pneumoni.

Eksempel 9b.

b. Hvis lægen anser det forhøjede blodtryk for at have været væsentligere i sygdomsforløbet end patientens arteriosclerosis, skal attesten udfyldes således:.

Eksempel 10.

60-årig mand med kronisk bronkitis gennem 30 år dør i tiltagende hjerteinsufficiens efter i 3 år at have frembudt tegn på cor pulmonale.

Eksempel 11.

Dreng født i 28. svangerskabsuge pga. moderens svære abdominale læsioner efter trafikulykke. Udvikler tiltagende lunge insufficiens og dør flere døgn senere under billedet af akut abdominal infektion. Der er obduktionsforbud.

Eksempel 12.

26-årig kvinde forulykker under faldskærmsudspring og pådrager sig multiple bækken -og lår- bensbrud - udvikler coma, og dør 3 døgn efter ulykkestilfældet. Obduktion bekræfter klinisk mis tanke om fedtembolier.

Eksempel 13.

En kørestolsbunden 68-årig kvinde med atrieflimmer, som i mange år har haft svær reumatoid artrit, tabte balancen, da hun skulle flytte sig fra kørestolen til sengen, og pådrog sig en collum- fraktur. Efter operationen udviklede hun postoperativt lungeødem, og døde.

Politiet kontaktes, og der afholdes retslægeligt ligsyn.

Faldet havde sammenhæng med kvindens reumatoide artrit, men sygdommen er ikke en direkte årsag til faldet, der resulterede i en forværret tilstand og angives derfor som tilgrundliggende dødsårsag i afsnit I. Faldet anføres derfor i afsnit I og den reumatoide artrit skrives i afsnit II. Atrieflim ren bidrog til det postoperative hjertesvigt, men da det ikke indgår i hovedforløbet, skrives det også i afsnit II.

Eksempel 14.

Ældre kvinde påkøres af bil med bækkenfraktur til følge. Patienten udvikler dyb tromboflebit i venstre underekstremitet, og 2 uger efter ulykkestilfældet udvikler patienten en lungeemboli, der medfører døden på få timer. Politiet har meddelt, at den behandlende læge kan udstede dødsatte sten.

Den tilgrundliggende lidelse er selve påkørslen, der starter den række af begivenheder, der fører til dødens indtræden.

Eksempel 15.

33-årig mand med ca. 10 års misbrug af alkohol og stesolid kører som fører af personbil ind i et vejtræ. Bliver fundet bevidstløs, dør under transport til sygehus. Der foretages obduktion, der vi ser 3 liter blod i bughule pga. leverlæsion.

Eksempel 16.

66-årig mand med mangeårigt massivt alkoholmisbrug findes liggende bevidstløs i skov, indlægges på sygehus, hvor der diagnosticeres dobbeltsidig lobærpneumoni, dør få timer efter. Ind- berettes til politiet mhp retslægeligt ligsyn.

Obduktion bekræfter lobær pneumoni og viser desuden levercirrhose og kronisk pancreatitis.

Eksempel 17.

40-årig mand med et års varende ulcus duodeni dør efter perforation af ulcus med peritonitis.

Eksempel 18.

30-årig kvinde med arthritis i l måned og velbehandlet sukkersyge gennem 15 år udvikler agra- nulocytose, og dør i sepsis.

Den medikamentelle behandling i sig selv er ikke den tilgrundliggende dødsårsag, men det er derimod den sygdom, der behandles medikamentelt, her arthrit.

Ved dødelige infektioner eller forgiftninger er det vigtigt så vidt muligt at anføre den aktuelle mikroorganisme eller det aktuelle giftstof.

Eksempel 19.

45-årig mand dør af mitralinsufficiens på baggrund af gigtfeber 20 år tidligere.

Eksempel 20.

50-årig mand dør pludseligt efter voldsom hæmatemese. Altid tidligere rask, ingen tegn til ulcuslidelse. Politiet kontaktes og der afholdes retslægeligt ligsyn.

Eksempel 21.

80-årig åndsfrisk mand findes en morgen død i sin seng. Har bortset fra udtalte prostatahyper-trofi-gener altid været fysisk rask. Politiet kontaktes og der afholdes retslægeligt ligsyn.

Mange ældre mennesker dør uden nogen veldefineret dødsårsag, og man bør ikke anføre diag noser som: Arteriosclerosis universalis eller arteriosclerosis cerebri, hvis afdøde ikke havde mani feste tegn på disse lidelser. Også her vil det være det korrekte under I at skrive: Causa ignota eller non indicata.

Eksempel 22.

4 måneder gammelt, fuldstændig rask barn findes dødt i sin barnevogn. Ingen tegn på mekanisk luftvejsobstruktion (dyne, opkast eller andet fremmedlegeme). Politiet kontaktes og der afholdes retslægeligt ligsyn. Retslægelig obduktion viser ingen tegn på sygdom.

Eksempel 23.

27-årig kvinde går i fødsel til terminen. Fødslen kompliceres af véstorm, og barnet dør 2 dage efter fødslen på grund af subdural blødning.

Underskrift 1

Sundhedsstyrelsen, den 30. januar 1997 Olaf Ingerslev

Versioner

1. 1997-01-30 · til 2005-06-24