Cirkulæreskrivelse om meddelelse om selvstændig virksomhed eller formueforvaltning ?
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1997/60261@1997-09-05/da
Indhold
Kommentar m.v.:
Sagerne belyser, at forvaltning af egen formue ikke nødvendigvis er selvstændig virksomhed, selv om forvaltningen sker gennem eget anpartsselskab.
Meddelelse om afgørelserne:
Sag nr. 94-422-438
Direktoratet blev via en skatteregisterundersøgelse opmærksom på, at medlemmet havde lønindtægt, uden at dette medførte fradrag i dagpenge/efterløn.
Kassens undersøgelser viste, at medlemmet årligt modtog 12.000 kr. i løn fra investeringsfirma, som medlemmet var eneanpartshaver af.
Medlemmet havde ikke oplyst kassen om dette forhold, idet medlemmet ikke opfattede investeringsfirmaet som en selvstændig virksomhed. Medlemmet oplyste ved undersøgelsen, at han arbejdede 2,3 time pr. uge til en årsløn på 12.000 kr.
Kassen traf afgørelse om, at medlemmet før ledighedens indtræden den 15.05.90 havde drevet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Medlemmet var under ledigheden omfattet af det dagældende skærpede arbejdskrav, reglerne om fradrag for den faktiske beskæftigelse i virksomheden og reglerne om overskydende timer.
Medlemmet opfyldte ved overgangen til efterløn ikke det dagældende skærpede arbejdskrav og opfyldte således ikke betingelserne for overgang til efterløn i august 1991. Kassen opgjorde tilbagebetalingsbeløbet til ialt brutto 279.248 kr.
Revisoren gjorde i klagen til direktoratet gældende, at medlemmets arbejde med investeringsfirmaet hovedsageligt havde bestået i drøftelser med banken, og at arbejdstiden på 2,3 timer var anslået, idet arbejdet næppe havde haft dette omfang.
Direktoratet tiltrådte i det hele kassens afgørelse.
Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at medlemmets aktiviteter i forbindelse med investeringsfirmaet alene måtte anses for forvaltning af egen formue, og aktiviteterne derfor var uden betydning for medlemmets ret til dagpenge/efterløn. Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet var eneste ejer af investeringsfirmaets kapital, og at medlemmets aktiviteter alene bestod i telefonisk henvendelse til banken og således kun var af investeringsmæssig karakter.
Sag nr. 95-6263-1105
Medlemmet anmodede om dagpenge efter lukning af et momsregistreret investeringsfirma, som medlemmet var eneanpartsejer af.
Medlemmet havde drevet firmaet fra sin bopæl. Medlemmet oplyste, at hans gennemsnitlige arbejdstid var på 45 - 50 timer om ugen, der var ingen ansatte, ligesom der ikke var skiltning eller anden annoncering for firmaet. Ifølge firmaets vedtægter var formålet, at købe og sælge valuta, fast ejendom og værdipapirer samt næring vedrørende finansiel virksomhed samt handel iøvrigt, alle handler skete gennem et pengeinstitut. Firmaet havde i årene 1992 - 1994 en årlig omsætning på ca. 150 mill. kr. og angav skattemæssigt over-/underskud. Omsætningen var udelukkende baseret på medlemmets egne midler, der var således ikke blevet investeret for trediemand.
Kassen traf afgørelse om, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge, idet kassen anså medlemmets virksomhedsudøvelse for værende formueforvaltning, og ikke selvstændig erhvervsudøvelse. Kassen begrundede bl.a. afgørelsen med, at der ikke havde været handlet for andre end medlemmet selv.
Direktoratet tiltrådte kassens afgørelse, idet der blev lagt vægt på, at der ikke var handlet for andre, at alle handler var foretaget gennem et pengeinstitut, at der ikke var ydet rådgivning af andre, at der ikke var annonceret for at få kunder, samt at aktiviteterne ikke havde været driftsøkonomisk udadvendt, men i stedet havde været forvaltning af egen formue.
Medlemmet havde derfor ikke optjent ret til dagpenge ved denne beskæftigelse.
Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådte direktoratets afgørelse.
Medlemmet har efterfølgende klaget til Folketingets Ombudsmand.
Underskrift 1
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 5. september 1997