Skrivelse om direktiv om informatikvirksomheden i forsvaret
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1997/60263@1997-06-30/da
Indhold
Erstatter:
Foreløbigt FKODIR IS.380-1 af APR 1995 (FKO skr. IS.380-1/IS2-07277 af 11 APR 1995).
Formål
1. Formålet med dette direktiv er at placere ansvaret for informatikvirksomheden i forsvaret.
Mål
2. Det overordnede mål for informatikvirksomheden i forsvaret er at muliggøre en hurtig, sikker og rationel udveksling og behandling af informationer samt derved at bidrage til effektiv løsning af forsvarets opgaver i fred, krise og krig.
Definitioner
3. Informatik er den rationelle og systematiske opbygning og anvendelse af elektronisk baserede informationer. Dette omfatter i forsvaret en integreret anvendelse af materiel, programmel, metoder, procedurer og personel, der er organiseret med henblik på at indsamle, udveksle, behandle, præsentere og lagre informationer.
4. Informatikvirksomheden omfatter studie- og udviklingsvirksomhed samt planlægning, anskaffelse, implementering, drift, vedligeholdelse og udfasning af informatiksystemer.
5. Informatiksystemer er systemer til elektronisk indsamling, behandling, lagring, præsentation og udveksling af informationer. Informatiksystemer klassificeres i overensstemmelse med arten af de indeholdte informationer og disses sikkerhedsmæssige klassifikation, det anvendte software, firmware og hardware samt den anvendte kommunikation, og behandles jf. gældende sikkerhedsbestemmelser. Informatiksystemer opdeles i:
a. Fælles informatiksystemer, der er integreret i forsvarets fælles informatikteknologiske infrastruktur.
b. Autonome informatiksystemer, der ikke er, kan eller skal integreres i forsvarets fælles informatikteknologiske infrastruktur.
6. Forsvarets fælles informatikteknologiske infrastruktur er det tekniske fundament, hvorpå informatiksystemer implementeres. Infrastrukturen omfatter netværk, maskinel, operativsystemer og teknisk basisprogrammel.
Ansvar
7. Den PROJEKTANSVARLIGE MYNDIGHED (PAM) har det overordnede ansvar for et informatiksystem i hele dets levetid omfattende planlægning, anskaffelse, implementering, drift, vedligeholdelse og udfasning, herunder udarbejdelse og vedligeholdelse af "System Specific Security Requirement Statement" (SSRS). PAM har i forbindelse hermed ansvaret for at tilsikre sammenhæng med og afgrænsning til den øvrige informatikvirksomhed. PAM kan delegere hele eller dele af PAM opgaver til en anden myndighed, som dermed bliver ansvarlig over for PAM for gennemførelsen heraf. PAM udpeges ved et projekts iværksættelse.
8. Den ANSVARLIGE BRUGERMYNDIGHED (ABM) udpeges for hvert enkelt informatiksystem i forbindelse med iværksættelsen af et projekt. ABM er overfor PAM ansvarlig for, at systemets funktioner (bruger-krav) til enhver tid er fastlagt, prioriteret og beskrevet. ABM er endvidere ansvarlig for tilvejebringelse af de ressourcemæssige forudsætninger for og gennemførelse af den organisatoriske implementering af systemet, herunder planlægning og gennemførelse af brugeruddannelse, udarbejdelse af brugerbestemmelser samt for opfølgning af den daglige anvendelse af systemet.
9. Den ANSVARLIGE SYSTEMMYNDIGHED (ASM) udpeges for hvert enkelt informatiksystem i forbindelse med iværksættelsen af et projekt. ASM er over for PAM ansvarlig for systemets tekniske implementering og drift i hele dets levetid inden for de fastsatte økonomiske rammer. ASM tilsikrer, at systemet fungerer i overensstemmelse med de af ABM beskrevne krav samt overholder de fastlagte tekniske og sikkerhedsmæssige godkendte standarder. ASM er endvidere ansvarlig for teknisk og kommerciel rådgivning til PAM og ABM.
10. FORSVARSKOMMANDOEN (FKO) har det overordnede ansvar for studie- og udviklingsvirksomheden samt for den overordnede planlægning, koordinering og styring af informatikvirksomheden i forsvaret, herunder prioritering og fastlæggelse af ressourcemæssige rammer.
FKO er PAM for alle fælles og autonome informatiksystemer med undtagelse af informatiksystemer, der er integreret i eller tilknyttet våbensystemer.
For koncernfælles informatiksystemer udpeges PAM af Forsvarsministeriet.
11. FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE (FE) leder og kontrollerer på Forsvarschefens vegne den militære sikkerhedstjeneste i forsvaret samt ved de øvrige institutioner m.v. under Forsvarsministeriet, herunder den elektroniske informationssikkerhed.
FE er ansvarlig for rådgivning vedrørende sikkerhedsmæssige foranstaltninger for informatiksystemer og godkendelse af sådanne forud for ibrugtagning.
FE godkender uddannelsesbestemmelser for og yder bistand til uddannelse på sikkerhedsområdet.
FE er ansvarlig for varetagelse af sagsbehandling af militære sikkerhedsspørgsmål over for den nationale sikkerhedsmyndighed (Politiets Efterretningstjeneste) og bistår denne i militære sikkerhedsspørgsmål i forhold til NATO.
12. FORSVARETS INFORMATIKTJENESTE (FIT) er forsvarets centrale informatikfaglige myndighed. FIT er ASM for fælles og de af FKO udpegede autonome informatiksystemer. FIT har således ansvaret for disse systemer samt for forsvarets fælles informatikteknologiske infrastruktur i systemernes totale levetid. FIT er ansvarlig for at fastlægge de teknologiske og kommercielle rammer for anskaffelse af informatikprodukter og -serviceydelser for hele FMN myndighedsområde.
13. OPERATIVE KOMMANDOER (OKO) og MATERIELKOMMANDOER (MAK) er ansvarlige for informatikvirksomheden inden for eget myndighedsområde og kan være såvel ABM som ASM for egne autonome informatiksystemer samt ABM for de af FKO udpegede fælles informatiksystemer.
OKO og MAK kan udpeges som PAM for autonome informatiksystemer.
14. FORSVARETS FORSKNINGSTJENESTE bistår forsvarets myndigheder og institutioner m.fl. ved løsning af opgaver af forskningsmæssig karakter og er i denne forbindelse ansvarlig for teknologiovervågning samt deltagelse i udarbejdelse af specialstudier på informatikområdet.
Underskrift 1
Forsvarskommandoen, den 30. juni 1997 E.B.n\Direktørn\N.M. Clemmensen