Gelex

Skrivelse om bestemmelse om Forsvarets kantinetjeneste

GældendeVersion 1997-04-30
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1997/60265@1997-04-30/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1
  3. Bilag 1

Ref.:

a. FKOBST 491-1, Forsvarets fritidsvirksomhed.

b. FKOBST SUP 560-4, Økonomihåndbog for forsvaret.

Bilag:

Skabelon for "Bog over kantinens drift".

Formål

1. Denne bestemmelse fastlægger ansvar og retningslinier for forsvarets kantinetjeneste, der har til formål at give personellet adgang til indkøb af varer til personligt og dagligt brug.

Generelt

2. Forsvarskommandoen har det overordnede ansvar for forsvarets kantinevirksomhed.

Forsvarets niveau II-myndigheder har ansvaret for, at kantine-tjenesten - inden for eget ansvarsområde - udøves i overensstemmelse med retningslinierne i denne bestemmelse og skal i tilknytning hertil udgive supplerende retningslinier.

3. Kantiner må kun oprettes eller nedlægges med respektive niveau II-myndigheds bemyndigelse.

4. Kantiner skal drives på et selvbærende grundlag.

Alle de med kantinens daglige drift forbundne udgifter med undtagelse af udgifterne til el, lys, varme, afkøling af læskedrikke m.m. og fragt afholdes af kantinens midler.

Nettooverskud ved kantinens drift skal anvendes til gavn for det tjenstgørende personel. Anvendelse af overskud finder i øvrigt sted i overensstemmelse med ref. a. Eksempelvis må der således ikke foretages kontant udbetaling af kantineoverskud til enkeltmand.

5. Salg af kantinevarer til indkøbspris kan foregå til andre af forsvarets kantiner.

6. Kontantsalg af kantinevarer til gældende salgspriser kan foregå til udenlandsk personel, som er fast stationeret i danske lejre, eller som Danmark ved indgåede overenskomster eller aftaler er pålagt at servicere. Salg til øvrige, herunder pårørende til tjenstgørende personel, fastsættes i de supplerende retningslinier.

7. Salg eller udlevering af kantinevarer til tjenstlige formål, herunder repræsentation, fritidsvirksomhed eller kontakt- og orienteringsbesøg, finder sted til indkøbspris. Udleveringen skal dokumenteres og godkendes.

8. Told- og afgiftsfrie kantinevarer er til personligt brug og må ikke gøres til genstand for videresalg, hvilket skal være bekendtgjort for personellet ved opslag anbragt på et iøjnefaldende sted i eller ved kantinens salgslokale.

9. Kantinetjenesten er omfattet af momslovgivningen i den udstrækning, denne praktiseres inden for dansk told- og afgiftsområde.

Kantinens ledelse og personale

10. Respektive niveau II-myndigheder udpeger den chef, som har ansvaret for kantinen, herunder dens drift, økonomi og at anvendelsen af det opsamlede kantineoverskud er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, jf. ref. a.

Chefen fastsætter åbningstider, godkender vareudvalg, salgs-priser og eventuelle prisændringer samt fastsætter eventuelle supplerende bestemmelser for kantinens drift og for det i kantinetje-nesten beskæftigede personel.

Chefen godkender kantineregnskabet, jf. pkt. 26.

11. Kantinevirksomheden ledes af en bestyrer, hvis ansvar fastsættes i de supplerende retningslinier.

Kantinens daglige drift varetages af en uddeler, der er ansvarlig for indkøb og modtagekontrol af kantinevarer samt for de i uddelerens varetægt beroende beholdninger af varer og penge mv. Uddelerens ansvar fastsættes i de supplerende retningslinier. Uddeleren kan modtage et vederlag for sin tjeneste. Vederlagets størrelse fastsættes af respektive niveau II-myndigheder under hensyntagen til den enkelte uddelers arbejdsbelastning og kantinens omsætning. Vederlaget er skattepligtigt.

Optællinger i kantinen foretages af optællere udpeget af chefen. Optællere må ikke have tilknytning til kantinens drift.

Kantinens drift og økonomi

12. Kantinetjenestens salgsvirksomhed organiseres i en kantine, hvis salgslokaler og lagerrum skal kunne aflåses på en sådan måde, at uberettiget adgang ikke kan finde sted. Nøgler hertil må ikke indgå i tjenestestedets almindelige nøglesystem.

13. Kantiners driftsregnskab føres i danske kr. efter salgsprissystemet, hvis grundprincip er, at kantiners varebeholdning føres til salgspriser, således at salgsværdien af en periodes vareforbrug kan sammenholdes med kantinens salgsindtægt i samme periode.

Salgsprisen fastsættes således, at der fremkommer et i forhold til omsætningen rimeligt overskud - normalt 10% .

Salgsprisen angives i dansk møntenhed eller eventuelt ligeledes den møntenhed, som de merudgiftsgodtgørende ydelser udbetales i, eller en af respektive niveau-II myndighed fastsat møntenhed.

En til enhver tid ajourført prisliste for kantinens varer skal være anbragt på et iøjnefaldende sted i eller ved salgslokalet.

Maksimum for værdien af en kantines samlede varebeholdning, herunder værdisat emballage, fastsættes i de supplerende retningslinier.

14. Til imødegåelse af eventuelle tab ved kantinens afvikling eller nedlæggelse, kursændringer mv. hensættes ved hver regnskabsperiodes udgang et beløb svarende til 1% af periodens omsætning.

Maksimum for det akkumulerede hensættelsesbeløb er den for kantinen fastsatte varebeholdning til indkøbspris.

Hensatte beløb kan kun frigives med respektive niveau II-myndigheds bemyndigelse.

15. Alt salg i kantiner skal ske imod kontant betaling.

De ved salget indkomne beløb indbetales dagligt hos kassereren, jf. ref. b., bind 1, kap. 4-IV, (administrationsbefalingsmanden i søværnets skibe), som udfærdiger kvittering for beløbet. Såfremt daglig indbetaling undtagelsesvis ikke kan foretages, skal salgsbeløbet opbevares på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

16. Kantiners vareudvalg skal være hensigtsmæssigt. Det maksimale antal varenumre fastsættes på grundlag af det i pkt. 1 anførte formål med kantinetjenesten og med henblik på at optimere kanti-nens vareudbud i henhold til kundekredsens ønsker og behov.

Vareudvalget bør fortrinsvis bestå af varer, for hvilke der er en rimelig stor efterspørgsel eller omsætningshastighed. I varesortimentet kan indgå varer, som ikke er belagt med dansk afgift og moms. Varige forbrugsgoder, hvis værdi overstiger den fastsatte maksimumsgrænse for told- og afgiftsfri indførelse af rejsegods ved indrejse i Danmark, må ikke forhandles i forsvarets kantiner, hvilket dog ikke gælder bestillingsvarer, der efterfølgende indføres i Danmark efter Told- og Skattestyrelsens retningslinier om toldbehandling af flyttegods.

Dyrere og erfaringsmæssigt svært omsættelige varenumre må kun lagerføres i begrænset omfang med en eller to forskellige typer.

Andre varer, herunder fotografi- og radioapparater, PC'ere , tv-udstyr, o.lign . henføres til bestillingsvarer, der ikke må lagerføres. Opmærksomheden henledes på de særlige bestemmelser, der gælder for søværnets skibe vedrørende ombordtagelse af andre varer. For bestillingsvarer skal der opkræves et depositum svarende til de bestilte varers salgspris, og der kan endvidere opkræves et særskilt gebyr svarende til de ekstraordinære omkostninger, der er forbundet med varens fremskaffelse. Kassereren, jf. ref. b., bind 1, kap. 4-IV, (administrationsbefalingsmanden i søværnets skibe), udfærdiger kvittering for indbetalte deposita, jf. pkt. 24.

Der må ikke over en kantine og med økonomisk ansvar for denne foretages indkøb af varer, der ikke indgår i kantinens omsætning.

17. Salgsvarer til kantinen fremskaffes ved indkøb på den for forsvaret mest økonomisk fordelagtige måde, og der skal med hver vareleverance følge en faktura eller følgeseddel med specificeret angivelse af vareart , kvantum og enhedspris.

Varebestillinger skal afgives skriftligt og være underskrevet af kantinens bestyrer. Kopi af afgivne bestillinger opbevares i overensstemmelse med de for opbevaring af regnskabsbilag gældende regler.

18. Ved betaling af fakturaer og regninger skal betalingsfrister og rabatter udnyttes. Samtlige fakturaer skal godkendes af kantinens bestyrer.

19. For kantiners varebeholdning, herunder værdisat emballage, anlægges og føres et almindeligt kvantumsregnskab udvisende til- og afgang af de forskellige arter.

Varebeholdningen opgøres altid i dansk møntenhed, og opføres på særlige lister, idet beholdningen af varer uden moms opføres særskilt.

Varebeholdningen skal optælles ved

– en regnskabsperiodes afslutning efter NIV II-myndighedens nærmere bestemmelse,

– udskiftning af personel, som er ansvarlig for kantinens drift,

– ændringer i værdien af kantinens varebeholdning, jf. pkt. 20, eller

– i tilfælde hvor optælling i øvrigt anses for nødvendig eller formålstjenlig.

Optællingen gennemføres, når kantinen er lukket. Inden optællingen iværksættes, gennemføres eventuelt nødvendige kassationsforretninger og behandling af ukurante varer.

Optællingen foretages af optællere, jf. pkt. 11, og skal overværes af mindst en af de med ekspedition i vedkommende kantine beskæftigede personer. De anvendte optællingslister udfyldes og underskrives af optællerne. Den optalte varebeholdnings købs- og salgsværdi påføres listerne af kantinens bestyrer, således at op- eller nedgang i kantinens varebeholdning kan beregnes, jf. pkt. 24. Optællingslister skal efterfølgende opbevares i overensstemmelse med de for opbevaring af regnskabsbilag gældende regler.

Såfremt der ved opgørelsen konstateres et større over- eller underskud i beholdningerne, skal forholdet undersøges, før kantinen genåbnes. Kan årsagen til over- eller underskuddet ikke henføres til fejloptællinger eller regnskabsmæssige fejl i øvrigt, skal der snarest ske indberetning til næsthøjere myndighed med en redegørelse over undersøgelsens omfang og resultat samt enhedens foreløbige stillingtagen hertil. Sager, der anmeldes til politi eller Forsvarets Auditørkorps, hvor der er opstået mistanke om underslæb, bedrageri eller tyveri m.v , indberettes jf. FKOBST 121-5.

20. Værdien af kantiners varebeholdning kan ændres ved bl.a.

– ændrede priser,

– beskadigelse og kassation af varer.

Ved ændringer i prisen på lagervarer bestemmes, hvorvidt den på lager i kantinen værende beholdning skal sælges til gammel pris eller ny pris, hvorefter varebeholdningens salgsværdi skal ændres i overensstemmelse hermed.

Ved beskadigelse af kantinevarer vurderes, hvorvidt varerne kan sælges til reducerede priser eller må kasseres, hvorefter varebeholdningens salgsværdi skal ændres i overensstemmelse hermed.

Enhver ændring af varelageret, som ikke er begrundet i et salg med avance, skal dokumenteres og godkendes.

21. Ved afvikling eller nedlæggelse af kantiner skal det tilstræbes, at intet tab påføres statskassen ved afhændelse af varebeholdningen. Eventuelle restbeholdninger skal tilbageføres leverandøren eller sælges til anden enhed. Ikke omsætlige beholdninger skal kasseres eventuelt under anvendelse af hensatte midler.

22. Ved en regnskabsperiodes afslutning og i forbindelse med overdragelse til nyt hold eller besætning opgøres kantinens driftsresultat, jf. pkt. 26.

23. Ved kantiners nedlæggelse angiver respektive niveau II-myndighed de nærmere anvisninger for, hvorledes

– overskud overføres til nyt hold eller besætning,

– underskud reguleres over hensættelsesbeløbet.

Regnskabsforhold

24. Kontering af udgifter, indtægter, udgivelser uden beregning, op- eller nedgang i varebeholdning og de periodevise omposteringer m.m. i forbindelse med kantinetjenesten skal ske i henhold til ref. b.

Indbetalte deposita, jf. pkt. 16, bogføres på konto for "Diverse kreditorer". Kantinens uddeler afstemmer månedligt kontoens indestående.

25. Ved anvendelse af elektroniske regnskabssystemer i forsvarets kantiner skal edb-systemer og -programmer med de hertil hørende brugerprofiler fremgå af den lokale regnskabsinstruks, jf. ref. b., bind 1.

26. Kantinens driftsregnskab føres af bogholderen (administrationsbefalingsmanden i søværnets skibe) i "Bog over kantinens drift", jf. bilag.

Ved en regnskabsperiodes afslutning og i forbindelse med overdragelse til nyt hold eller besætning opgøres kantinens driftsresultat på grundlag af en optælling af kantinens varebeholdning, jf. pkt. 19.

Driftsregnskabet godkendes af chefen på grundlag af fremlagte originalside(r) af "Bog over kantinens drift" med underskrift af henholdsvis kantinens bestyrer, kantinens uddeler og lederen af kasse- og regnskabstjenesten. Originalsiderne skal være vedlagt

– kopi af relevante bilag vedrørende ændringer af kantinens varebeholdninger,

– optællingslister for kantinens varebeholdning med eventuelle bemærkninger og

– udskrift af kantinens konti fra LF92.

27. På grundlag af driftsregnskabet udfærdiges indberetningen vedrørende kantinens drift.

Indberetning om kantinens drift

28. Indberetning vedrørende kantinens drift, jf. pkt. 27, udfærdiges periodevis efter respektive niveau II-myndigheds supplerende retningslinier.

29. Respektive niveau-II myndigheder udarbejder en samlet årsrapport for kantinevirksomheden inden for eget ansvarsområde. Rapporten skal udvise driftsresultatet, herunder svind for den enkelte kantine.

Årsrapporten fremsendes til Forsvarskommandoen og Forsvarets Interne Revision primo MAR måned i det efterfølgende år. For udsendte enheder fremsendes rapporten dog efter afslutning af hvert enkelt udsendt hold.

Sagsbehandlende afdeling

30. Sagsbehandlende afdeling er Operations- og Driftsstabens Økonomiafdeling, Regnskabssektionen (ODØ3), hvortil henvendelse kan ske.

Underskrift 1

Forsvarskommandoen, den 30. april 1997 E.B.n\Generalmajorn\K.L. Axelsen

Bilag 1

Bilag 1 Skabelon for "Bog over Kantinens Drift" Dato: Tjenestested: FEL nr.sted : Periode/måned/år: Køb af salgsvarer Kalkuleret salgsindtægt Salgsindtægter Indbetaling for emballage Andre driftsindtægter Kantinedusør Betaling for emballage Andre driftsomkostninger Dato Bilag Tekst 1 2 3 4 5 6 7 8 3510.22 ---- 3510.21 3510.23 3510.24 3510.25 3510.26 3510.27 I alt Kassationer/ prisæn-dringer Regulering af varebeholdning MOMS regulering Stigning (-) /nedgang (+) i varebeholdning Subtotal Svind (-)/ overskud (+) Bruttofortjeneste Nettofortjeneste Balance

Versioner

  1. 1997-04-30