NOA-Meddelelse om § 2, stk. 1, nr. 3 og § 21, stk. 2, i lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 8. januar 1996, samt § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1169 af 21. december 1995 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1998/3053@1998-02-10/da
Indhold
Ankenævnet har fundet, at Arbejdsformidlingens afgørelse om tilbagekaldelse af en bevilget orlov er korrekt, idet betingelserne for den bevilgede orlov ikke var opfyldt på bevillingstidspunktet.
Ankenævnet har dog ændret tidspunktet for orlovens tilbagekaldelse, som af arbejdsformidlingen var fastsat til tidspunktet for orlovens start, men som af Ankenævnet er fastsat til det tidspunkt, hvor Arbejdsformidlingens datering af tilbagekaldelsen måtte antages at være kommet frem til orlovsansøgeren. Personen var i god tro.
Baggrunden for Arbejdsformidlingens tilbagekaldelse af den bevilgede orlov er, at orlovspersonen, der har søgt uddannelsesorlov, som selvstændig erhvervsdrivende, ikke indenfor de sidste 5 år havde drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang svarende til mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse, da en periode på 2 år og 10 måneder med iværksætterydelse ikke kan medregnes ved opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at bevillingen blev givet på et ukorrekt grundlag, men at der var tale om en begunstigende afgørelse, som ikke var åbenbar urigtig for orlovsansøgeren, og som pågældende derfor indrettede sig på.
Det bemærkedes, at Arbejdsmarkedets Ankenævn har truffet lignende afgørelser i tilfælde, hvor der var tale om begunstigende forvaltningsakter og en orlovsperson i god tro.