Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1998/4012@1998-01-22/da

Indhold

1. Indledning

Ajourføringsvejledning

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Modernisering af udstykningsprocessen

1.2. Vejledningens indhold

2. Matrikelkortet

2.1. Opbygningen i det digitale matrikelkort.

2.1.1. Nøjagtigheden i det digitale matrikelkort.

2.2 Historikken i det digitale matrikelkort

2.3 Udeståender

2.3.1 Afstemning af kommunegrænser

2.3.2 Matrikelkort i MS - standard

3. Grundlæggende principper

3.1. Indlægning af skel i matrikelkortet

3.1.1. Små afvigelser imellem målinger

3.1.2. Teknisk ændring

3.1.3. Ubetydelige knæk i skel

3.2. Landinspektørens stillingtagen til indlægningen

4. Ajourføring af matrikelkortet

4.1. Dynamisk ajourføring

4.2. Støttemateriale

4.3. Opmåling

4.3.1. Forberedelse

4.3.2. Opmåling i marken

4.4. Indlægningsmetoder

4.4.1. Indlægning af System 34 måling

4.4.1.1. M3 - standard

4.4.1.2. MS - standard

4.4.2 Indlægning af lokal måling

4.4.2.1. Indlægning efter de bestående skel

4.4.2.2. Indlægning efter støttemateriale

4.5. Korttilpasning / Kortopretning

4.5.1. Korttilpasning

4.5.2. Kortopretning

4.6. Kort og opmålingsdokumenter

4.6.1 Ændringskort

4.6.2 Det digitale indlægningskort

4.6.2.1. Simpelt indlægningskort

4.6.2.2. Fuldstændigt indlægningskort

4.6.3. Opmålingsdokumenter

4.7. Ajourføring i KMS.

Bilag 1 Eksempler på ændringskort

Bilag 2. Krav til digitale indlægningskort

B2.1 Datanøjagtighed

B2.2 Databaseoplysninger

B2.2.1 Administrative oplysninger

B2.2.2 Kvalitetsregistrering.

Bilag 3 Udveksling af digitale data

B3.1 Datamedier og datakompression

B3.2 Tegnsæt

B3.3 Navngivning af filer

B3.4 Digitale indlægningskort

B3.4.1 Udvekslingsformat

B3.4.2 Oversigt over DSFL-koder for de matrikulære objekter

B3.4.3 Tilknytning af tilstandsdata

B3.4.4 Kvalitetsregistrering

B3.5 Koordinatlister

Bilag 4 Produktionsvejledningen

B4.1 Produktbeskrivelse

B4.1.1 Matrikulære/ejendomsretlige aspekter

B4.1.2 Egenskaber

B4.1.3 Grundmateriale

B4.1.4 Kvalitet/nøjagtighed

B4.1.5 Overordnet kortopbygning

B4.2 Matrikelkortets indhold

B4.2.1 Skelhieraki

B4.2.2 Matrikelnumre/vejlitra

B4.2.2.1 Master- matrikelnumre/vejlitra

B4.2.2.2 Kosmetik- matrikelnumre/vejlitra

B4.2.3 Punktmarkeringer

B4.2.3.1 Fikspunkter

B4.2.3.2 Skelpunkter

B4.2.3.3 Afmærkningspunkter

B4.2.4 Arealbetegnelser

B4.2.5 Vejområder

B4.2.5.1 Udskilte veje samt gadejord

B4.2.5.2 Private fællesveje/punkterede veje

B4.2.6 Vandområder

B4.2.6.1 Kanaler

B4.2.6.2 Kystlinie

B4.2.6.3 Søer m.v.

B4.2.6.4 Vandløb

B4.2.7 Skovområder

B4.2.7.1 Fredskovsnoteringen afsluttet

B4.2.7.2 Fredskovsnoteringen ikke afsluttet

B4.2.8 Administrative grænser

B4.2.8.1 Ejerlavsgrænser m.v.

B4.2.8.2 Rigsgrænser

B4.2.8.3 Amts- og kommunegrænser

B4.2.8.4 Sognegrænser

B4.2.9 Opmålingsdistriktsgrænser

B4.2.10 Tekst m.v.

B4.2.10.1 Tekst-former og størrelser

B4.2.1.2 Placering af tekst

B4.3 Kortopbygning

B4.3.1 Produktionsmetode

B4.3.1.1 Forberedelse

B4.3.1.2 Fikspunkter

B4.3.1.3 Konstruktion/digitalisering af økortområder

B4.3.1.4 Digitalisering af rammekortområder

B4.3.1.5 Transformation

B4.3.1.6 Supplerende skriftpåsætning

B4.3.1.7 Administrative grænser/opmålingsdistriktsgrænser

B4.3.1.8 Kontrol

B4.3.1.9 Opfølgning/færdiggørelse

Bilag 5 Sognekoder

1. Indledning

Denne vejledning knytter sig til bekendtgørelse om matrikulære arbejder. Vejledningen supplerer vejledning om matrikulære arbejder for så vidt angår ajourføringen af det digitale matrikelkort i forbindelse med den matrikulære sagsbehandling.

Ved udgangen af 1997 foreligger matrikelkortet på digital form for hele Danmark. Sammen med de teknologiske muligheder er der herved åbnet nye muligheder for matrikelkortets ajourføring. Men samtidig dukker en række nye problemstillinger op, som der skal tages højde for.

I § 39 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder findes bestemmelser for landinspektørens udarbejdelse af analoge ændringskort i matrikulære sager. Fra 1. januar 1998 er der åbnet mulighed for, at landinspektøren sammen med det analoge ændringskort kan indsende et digitalt indlægningskort til brug ved ajourføring af det digitale matrikelkort i KMS. Efter den 1. januar 1999 er det obligatorisk, jf. bekendtgørelsens § 44.

Det er hensigten, at data fra landinspektørens indlægningskort skal overføres til det digitale matrikelkort i forbindelse med ajourføring i KMS. Det er derfor vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem landinspektøren og KMS om ajourføringen, og at det er klart beskrevet, hvordan ajourføringsdata udarbejdes og indsendes. Desuden er det vigtigt, at landinspektørerne allerede fra den matrikulære opmålings planlægning er opmærksom på de særlige forhold, der gør sig gældende for det digitale matrikelkorts ajourføring.

Denne vejledning er primært rettet mod det ajourføringsarbejde, som foregår hos de praktiserende landinspektører. Vejledningen beskriver i mindre omfang det ajourføringsarbejde, som sker i KMS.

Vejledningen vil løbende blive ajourført på baggrund af de oplysninger, der høstes i ajourføringsarbejdet hos de involverede parter.

1.1. Modernisering af udstykningsprocessen

KMS er som matrikelmyndighed indstillet på at fremme den modernisering af udstykningsprocessen, som er igangsat med henblik på at udnytte de teknologiske muligheder mest muligt. Moderniseringsarbejdet sker i samarbejde med Praktiserende Landinspektørers Forening, Kommunernes Landsforening og Kommunalteknisk Chefforening. Det er hensigten, at et nyt sagsbehandlingssystem kan tages i anvendelse hos de praktiserende landinspektører for mindre sager inden udgangen af 1998.

I moderniseringsarbejdet indgår bl.a. den udveksling af data, der i forbindelse med udstykningsprocessen sker mellem landinspektøren, kommunen og KMS. Der indgår også fastsættelse af form og formater for den matrikulære sags dokumenter. De krav til form og format, som KMS, jf. § 35 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, har fastsat for indsendelse af digitale indlægningskort fra 1. januar 1998, må som følge heraf forventes at blive ændret. Det har derfor været hensigten, at de fastsatte krav til form og format for indlægningskortet ikke kræver store systemtilretninger hos landinspektørerne.

1.2. Vejledningens indhold

Vejledningens afsnit 2 indeholder en beskrivelse af det digitale matrikelkort, herunder bl.a. hvordan det blev produceret, dets opbygning, nøjagtigheden i kortet, den historiske dokumentation, som findes i matrikelkortdatabasen, samt hvilke planer der er til forbedring af kortet.

Afsnit 3 omtaler en række grundlæggende principper for ajourføringen og for ændring af beliggenheden på matrikelkortet af registrerede skel.

Afsnit 4 indeholder en beskrivelse af, hvordan det digitale matrikelkort praktisk ajourføres, hvordan landinspektøren kan tilrettelægge sin del af arbejdet, og hvordan ajourføringsarbejdet foretages i KMS.

Bilag 1 indeholder eksempler på de forskellige analoge udtræk fra matrikelkortdatabasen, der kan anvendes som analoge ændringskort i matrikulære sager.

Bilag 2 beskriver de krav, der stilles til de digitale indlægningskort. Det drejer sig dels om datanøjagtighed, dels om databaseoplysninger til ajourføring af matrikelkortet.

Bilag 3 beskriver form og formater, som KMS i henhold til § 35 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder har godkendt anvendt ved indsendelse af elektroniske dokumenter i forbindelse med sager om matrikulær forandring.

Bilag 4 indeholder en bearbejdet gengivelse af afsnit 2 - 4 i Kort & Matrikelstyrelsens Vejledning for fremstilling af digitale matrikelkort, som har dannet grundlag for produktionen af de digitale matrikelkort. Afsnit, der detaljeret beskriver kortets indhold og opbygning, er bearbejdet, således at oplysninger, der direkte var rettet mod produktionen, er udeladt.

Bilag 5 indeholder en liste over de sognekoder, der findes som administrative oplysninger i matrikelkortdatabasen.

2. Matrikelkortet

2.1. Opbygningen i det digitale matrikelkort.

Det digitale matrikelkort er et sammenhængende kortværk, der er opbygget på grundlag af referencenettet (System 34). Forud for omlægningen er der gennemført en renovering af fikspunktnettet og en omregning af fikspunkternes koordinater. Herefter er sammenhængende vejmålinger og større udstykningsmålinger indlagt i matrikelkortdatabasen på grundlag af målingen i de matrikulære sager. De resterende skelpunkter og øvrige elementer er indlagt i kortdatabasen ved digitalisering af det analoge matrikelkort og en efterfølgende transformation over udvalgte paspunkter.

Ved omlægningen af matrikelkortet til et digitalt kortværk er der sket en forbedring af den geometriske nøjagtighed i kortet, og den indkrympning, som analoge matrikelkort har i større eller mindre grad, er principielt fjernet i forbindelse med omlægningen. Der findes dog fortsat lokale unøjagtigheder og vridninger, som er overført til det digitale matrikelkort, fordi dele af kortet er tilvejebragt ved digitalisering af det analoge matrikelkort. Nøjagtigheden i disse dele afhænger af digitaliseringsgrundlaget og dermed af, om det analoge matrikelkort er et nymålt rammekort, et rammekort uden nymåling eller et økort.

2.1.1. Nøjagtigheden i det digitale matrikelkort.

Alle registrerede skelpunkter er i matrikelkortdatabasen angivet ved et koordinatsæt. Men dette koordinatsæt er ikke udtryk for skelpunktets nøjagtige beliggenhed på stedet. Kun når et skelpunkt er indlagt i databasen i overensstemmelse med en måling på stedet, er koordinaterne udtryk for en nøjagtighed, der svarer til målingens nøjagtighed. Når skelpunkter er indlagt i kortdatabasen ved indtastning af skelmålingen direkte fra målebladet, eventuelt i form af skelpunktskoordinater, eller ved en digitalisering af konstruktionen på målebladet, og målingen er knyttet til fikspunktnettet, er skelpunkterne på et analogt udtræk fra matrikelkortdatabasen angivet med en kreds omkring punktet. Øvrige skelpunkter er på det analoge udtræk angivet som et ophold mellem to skellinier. Hvordan et skelpunkt er indlagt i kortet, fremgår også af de tilstandsoplysninger, som er knyttet til skelpunktet i matrikelkortdatabasen.

Når skelmålingen er indtastet direkte fra målebladet, eventuelt i form af skelpunktskoordinater, er der ikke tale om et nøjagtighedstab ved indlægningen i matrikelkortdatabasen. Nøjagtigheden vil derfor normalt være bedre end 20 cm.

Når skelmålingen er indlagt i matrikelkortdatabasen ved digitalisering af konstruktionen på målebladet, kan nøjagtigheden forventes at være bedre end 50 cm.

Når skelmålingen ikke er knyttet til fikspunktnettet, men indlægges over fællesspunkter i støttemateriale, kan nøjagtigheden forventes at være bedre end 2 m.

Skelpunkter uden kredse på det digitale matrikelkort er indlagt i matrikelkortdatabasen ved digitalisering af analoge matrikelkort. Nøjagtigheden er varierende og afhængig af, om det analoge matrikelkort var et rammekort i 1:1000, 1:2000 eller 1:4000 eller et økort i 1:4000.

Når digitaliseringsgrundlaget var rammekort i 1:1000 kan der ikke regnes med, at nøjagtigheden på skelpunkterne er bedre end 50 cm. Tilsvarende gælder for rammekort i 1:2000 og 1:4000, hvor der ikke kan forventes en bedre nøjagtighed end henholdsvis 1 m og 2 m.

Når digitaliseringsgrundlaget var økort i 1: 4000, kan det ikke forventes, at nøjagtigheden for skelpunkter er bedre end 4 m. Ved omlægningen af matrikelkortet til et digitalt kortværk, blev ejerlavsgrænserne afstemt med de tilgrænsende ejerlav. Generelt må det forventes, at nøjagtigheden af skels beliggenhed på matrikelkortet er ringere, når der er tale om en ejerlavsgrænse, end når der er tale om andre skel.

Ovenstående betragtninger om den forventede nøjagtighed af skelpunkters beliggenhed i matrikelkortdatabasen kan sammenfattes i nedenstående skema.

--------------------------------------------------------------------- Nøjagtigheden forventes at være: når skelpunktet er indlagt efter: < 20 cm, mål inddateret --------------------------------------------------------------------- < 50 cm, måleblad digitaliseret 1:1000 --------------------------------------------------------------------- < 1 m, rammekort indtil 1:2000 --------------------------------------------------------------------- < 2 m, rammekort 1:4000 --------------------------------------------------------------------- 4 - 5 m ø-kort 1:4000 --------------------------------------------------------------------- Skelpunkter, der er indlagt i det digitale matrikelkort efter mål eller efter digitalisering af måleblad, og som var indmålt i forhold til referencenettet, er angivet med en kreds omkring punktet. ---------------------------------------------------------------------

Der kan dog forekomme væsentlig større uoverensstemmelser på grund af lokale unøjagtigheder.

2.2 Historikken i det digitale matrikelkort

I matrikelkortdatabasen findes kortet fuldt historisk dokumenteret fra ikrafttrædelsesdatoen og fremefter.

Ved enhver ændring af skel i matrikelkortet tilknyttes nye tilstandsoplysninger i matrikelkortdatabasen. De skelelementer, der ikke længere er gældende, markeres som historiske.

De historiske elementer kan vises sammen med det gældende skelbillede, og det vil være muligt at genskabe den matrikulære situation på et givet tidspunkt efter det digitale matrikelkorts ikrafttræden. Det er dog ikke muligt at vise historiske elementer fra før 1993.

2.3 Udeståender

Det digitale matrikelkort er ved udgangen af 1997 trådt i kraft for hele landet, men der foreligger der to arbejdsopgaver, som det i produktionsfasen af forskellige årsager ikke har været muligt at afslutte.

2.3.1 Afstemning af kommunegrænser

For 80 % af det digitale matrikelkort er den grundlæggende del af fremstillingen foretaget uden for KMS hos forskellige producenter. Da en stor del af denne produktion er foregået samtidig, har det ikke været muligt i alle tilfælde at foretage en fuldstændig afstemning af skel i kommunegrænser.

I KMS er tilpasning af disse grænser påbegyndt, og det er målet, at opgaven er afsluttet ved udgangen af 1998.

2.3.2 Matrikelkort i MS - standard

Da det digitale matrikelkort ved udgangen af 1997 trådte i kraft for hele landet, forelå der

46 kommuner i MS-standard, mens den resterende del af landets 273 kommuner (ekskl. Københavns og Frederiksberg kommuner) forelå i M3-standard.

Matrikelkort i M3-standard er udarbejdet på grundlag af et renoveret referencenet, mens matrikelkort i MS-standard er udarbejdet på grundlag af et ikke renoveret referencenet.

Årsagen til at matrikelkortet foreligger i to standarder er, at renoveringen af referencenettet er foregået sideløbende med udarbejdelsen af det digitale matrikelkort. Renoveringen af referencenettet blev afsluttet ved udgangen af 1997.

KMS vil i de kommende år opgradere MS-kommunerne til M3-standard, så hele landet findes i samme standard. Indtil denne opgradering er gennemført, er det nødvendigt, at der tages hensyn hertil i forbindelse med ajourføringen. (se afsnit 4.4.1).

I nedenstående figur er det angivet, hvilke kommuner der pr. 1. januar 1998 er i MS-standard.

3. Grundlæggende principper

3.1. Indlægning af skel i matrikelkortet

Ved indlægning af nye skel eller ændrede skel vil der normalt være større eller mindre uoverensstemmelse mellem de målte eller beregnede koordinater til skelpunkterne og koordinaterne til skelpunkterne i matrikelkortdatabasen.

Landinspektøren skal tage stilling til, hvad sådanne uoverensstemmelser skyldes, og hvordan indlægningen i matrikelkortet kan foretages.

Efter de tidligere gældende regler blev nye skel indlagt på det analoge matrikelkort (økort) i forhold til nærliggende indmålte skelpunkter og under hensyntagen til kortets indkrympning. Skelmålingen blev således passet til i forhold til skelbilledet på matrikelkortet.

I det digitale matrikelkort indlægges skelmålingen direkte ved indtastning af de beregnede fikspunktskoordinater i System 34 eller ved transformation af skelpunktskoordinaterne over udvalgte paspunkter i System 34. Når skelmålingen, der kan omfatte både nye, ændrede og ældre skel, er indlagt i matrikelkortet, foretages en tilpasning af skelbilledet i det digitale matrikelkort til skelmålingen.

Er der tale om en lokal skelmåling uden tilknytning til fikspunktnettet, men indmålt i forhold til bygninger eller andre faste terrængenstande, kan skelmålingen indlægges over bygninger m.v. i støttemateriale. På dette grundlag kan der ligeledes foretages en tilpasning af skelbilledet i det digitale matrikelkort til skelmålingen.

Der er i begge tilfælde tale om dynamisk ajourføring , hvor matrikelkortet oprettes og forbedres i det område, der er omfattet af skelmålingen.

Sådanne forbedringer af matrikelkortet kan matrikelmyndigheden til enhver tid gennemføre. Det svarer til de forbedringer, der er gennemført ved omtegning af matrikelkort til rammekort og ved omlægning af matrikelkort til digitale kort, hvorved kortet eller dele af kortet i geometrisk henseende bliver mere nøjagtigt, fordi flere skel indlægges efter mål. Men det omtegnede eller digitaliserede kort har ikke en større eller en anden betydning i retlig henseende. I de tilfælde hvor en ejendomsgrænse skal afsættes alene på grundlag af matrikelkortets oplysninger om beliggenheden, skal det originale matrikelkort hvorpå skellet optræder første gang derfor anvendes.

3.1.1. Små afvigelser imellem målinger

Ved indlægning af skelpunktskoordinater, der er bestemt i System 34, kan der som regel på grund af måleunøjagtighed m.m. konstateres små afvigelser i forhold til skelpunktskoordinaterne i matrikelkortet, selv om sidstnævnte er vist med kredse og således indlagt i kortet i overensstemmelse med en tidligere måling på stedet.

Når der foreligger to principielt lige gode målinger til de samme skelpunkter, er det ved ajourføring af matrikelkortet hensigtsmæssigt at anvende følgende praksis:

En ny måling er normalt bedre end en tidligere måling. Derfor indlægges

skelmålingen i overensstemmelse med den nye måling.

Det er dog en forudsætning, at afvigelsen mellem målingerne er acceptabel under hensyn til målenøjagtigheden og definitionen af de indmålte skelpunkter. Det kan således betyde, at også kredsede punkter ændrer beliggenhed. Det er endvidere en forudsætning, at der for den nye måling er tale om indmåling af skel, hvis beliggenhed i marken er i overensstemmelse med matriklens oplysninger.

3.1.2. Teknisk ændring

Den opretning og forbedring af matrikelkortet, der foretages ved »korttilpasning« eller »kortopretning« kan karakteriseres som en teknisk ændring, jf. udstykningslovens § 31. Det er kendetegnende for en teknisk ændring, at der ikke derved foretages nogen ændring af den eller de berørte ejendommes retsforhold. Der foretages heller ikke arealændringer som følge af kortforbedring. De to former for dynamisk ajourføring er mere detaljeret beskrevet i afsnit 4.5.

3.1.3. Ubetydelige knæk i skel

Af hensyn til matrikelkortets visuelle informationsværdi bør forbedringen af matrikelkortet foretages således, at et skel, der er lige i marken, så vidt muligt også fremtræder lige på kortet. Medfører indlægningen, at der fremkommer et synligt knæk i et skel, som er lige i marken, bør korttilpasningen derfor foretages således, at knækket sløres (afsnit 3.2., eksempel 1).

3.2. Landinspektørens stillingtagen til indlægningen

Når de retligt gældende skel er afsat, disse og de nye skel er indmålt og konstrueret og parternes oplysninger foreligger, skal landinspektøren som hidtil tage stilling til, hvilke matrikulære sagstyper der foreligger i sagen, og hvordan indlægningen i det digitale matrikelkort kan foretages.

I det følgende gennemgås nogle grundlæggende principper for ajourføringen af det digitale matrikelkort og for ændring af beliggenheden på matrikelkort af registrerede skel ved teknisk ændring og ved ejendomsberigtigelse eller arealoverførsel.

EKSEMPEL NR. 1: INDLÆGNING AF SKEL, DER ER INDMÅLT I FORHOLD TIL FIKSPUNKTNETTET.

Det antages, at skellene omkring matr.nr. 1a er fastlagt, afmærket og indmålt i forhold til fikspunktnettet.

Landinspektøren har konstateret, at forholdene på stedet er i overensstemmelse med matriklens oplysninger.

Når skelmålingen sammenholdes med skellene i det digitale matrikelkort viser det sig, at de indmålte skelpunkter er beliggende, som vist med stiplede forbindelseslinier.

Det antages endvidere, at skelpunkterne omkring matr.nr. 1a i det digitale matrikelkort er indlagt på grundlag af en digitalisering af et økort. Der kan således ikke forventes en bedre nøjagtighed for skelpunkterne end 4 m.

Der foretages herefter en forbedring af kortet i det pågældende område ved at erstatte det registrerede skelbillede med de stiplede indmålte skel og ved at dreje de tilstødende skel 2a/2b og 2b/1b på plads og forlænge skellet 1b/1c.

I skellet mellem på den ene side 7p og på den anden side 2a, 1a og 1c bliver der tale om at indføre et knæk i et skel, der på matrikelkortet er en ret linie.

Hvis dette skel i marken er nogenlunde retlinjet, bør der ikke indføres et tydeligt knæk i skellet på matrikelkortet. Derfor bør omdrejningspunktet for skellet 2a/7p placeres i en passende stor afstand fra treskelspunktet 2a/1a/7p og så vidt muligt i etknækpunkt, når det indmålte treskelspunkt indlægges i det digitale matrikelkort i overensstemmelse med koordinaterne og med en kreds omkring punktet.

Er der på stedet i skellet mod 7p et tydeligt knæk i det indmålte treskelspunkt eller i nærheden af dette punkt, må der gennemføres en ejendomsberigtigelse eller en arealoverførsel efter de gældende regler herom.

I begge situationer må der være tale om et skel, som ikke tidligere er fastlagt ved mål. For hvis skellet tidligere er fastlagt ved mål, der er tilstrækkelige til afsætningen af skellet, skal landinspektøren enten afsætte skellet i marken i overensstemmelse med målene, inden indmålingen af matr.nr. 1a foretages, eller søge den registrerede grænse ændret ved ejendomsberigtigelse eller arealoverførsel.

Resultat efter tilpasning af matrikelkortet til målingen:

EKSEMPEL NR. 2. INDLÆGNING AF LOKAL MÅLING OVER STØTTEMATERIALE.

Der er tale om en lokal måling, hvor skellene er indmålt i forhold til de bygninger, der ligger på matr.nr.1a. Der er ikke fikspunkter i nærheden, som målingen skal knyttes til.

Hvis landinspektøren råder over støttemateriale, kan der foretages en indlægning på grundlag af de indmålte bygninger. Korttilpasning foretages efter samme principper, som nævnt under eksempel nr. 1. Da bygningerne i støttematerialet ikke forventes at have en større nøjagtighed end 1 m, kan der ikke angives kredse omkring de indmålte skelpunkter. Kredse anvendes kun, når skelmålingen er indmålt i forhold til fikspunktnettet.

EKSEMPEL NR. 3 INDFØRELSE AF UBETYDELIGE KNÆK VED KORTTILPASNING.

Det antages, at det nord-sydgående skel er afmærket og indmålt. Skellet er på den sydlige del sammenfaldende med et levende hegn og en grøft.

Der er tale om afmærkning og indmåling af skel, der er tydelige i marken. De skel, der ændres, er indlagt på matrikelkortet omkring 1880, og der findes ikke tilstrækkelige mål til afsætning af skellene.

I dette eksempel gennemføres tre ændringer af matrikelkortet.

* Skellet mellem 16s og 16m ændres ved ejendomsberigtigelse.

Det er tydeligt, at der på et tidspunkt er sket en ændring af skellet i marken, hvorfor ændringen kun kan gennemføres som enten arealoverførsel eller ejendomsberigtigelse afhængig af om der er tale om hævderhvervelse eller ej.

* Der indføres et ubetydeligt knæk i skellet mellem 7h og 7y.

I den matrikulære sag indføres et knæk i skellet mellem 7h og 7y, der på matrikelkortet er vist som et ret skel. Der findes som nævnt ikke tilstrækkelige mål til afsætning af skellet, hvorfor skellet i matriklen er fastlagt på matrikelkortet i 1:4000. På denne baggrund er det knæk, der indføres ubetydeligt i forhold til den nøjagtighed, hvormed skellet er fastlagt i matriklen. Ændringen gennemføres derfor som en teknisk ændring og giver ikke anledning til ændring af arealerne i matrikelregistret. Hvis der var tale om et tydeligt knæk i marken, som f.eks. lå 2 m uden for den rette linie, skulle ændringen gennemføres som ejendomsberigtigelse med arealændringer for de berørte ejendomme.

* Skellet mellem på den ene side 16s og på den anden side 7h og 7i ændres ved en korttilpasning.

Dette skel fastlægges ikke i denne sag, og der er ikke afgivet erklæringer om dette skel. Skellet ændres som følge af en flytning af treskelspunktet på ca. 4 m, d.v.s. inden for den forventede nøjagtighed af skelpunkter, der er indlagt på baggrund af en digitalisering af et ø-kort i 1:4000. Der er derfor i princippet ikke tale om en ændring af skellets beliggenhed i matrikelkortet, men en tilpasning af matrikelkortet til skelmålingen. Ændringen gennemføres som en teknisk ændring og giver ikke anledning til ændring af arealerne i matrikelregistret.

EKSEMPEL NR. 4 KORTTILPASNING CTR. KORTOPRETNING.

I dette eksempel er vist, hvordan der efter skelmålingens indlægning i matrikelkortet kan foretages enten korttilpasning eller kortopretning.

Det antages, at bygningerne på matr.nr. 1a søges fraskilt ved udstykning. Målingen er knyttet til referencenettet, og bygningerne på del nr. 1 er indmålt. Endvidere er det nordøstlige hjørne af 5c indmålt ved midte af hæk. Når skelmålingen indlægges efter System 34 koordinaterne, viser der sig at være uoverensstemmelse mellem matrikelkortet og forholdene på stedet for så vidt angår det indmålte punkt i hækken ved 5c. Støttemateriale bekræfter landinspektørens måling og afslører en systematisk uoverensstemmelse mellem matrikelkortet og forholdene på stedet.

De nye skel omkring del nr. 1 indlægges efter koordinaterne, og skelpunkterne angives med kreds omkring punktet.

Korttilpasning

Når de nye skel omkring del nr. 1 er indlagt i matrikelkortet, tilpasses den udlagte vej, således at dens beliggenhed i kortet langs sydskellet af del nr. 1 bliver i overensstemmelse med skelmålingen.

Det er ved korttilpasning ikke muligt at rette den systematiske fejl i matrikelkortet, som afsløres ved sammenstilling med støttematerialet og som bekræftes af landinspektørens indlægningsmål.

Kortopretning

Ved kortopretning omtransformeres et område omkring skelmålingen. Som paspunkter ved transformationen vælges det nordøstlige hjørne af matr.nr. 5c, hvortil der som nævnt er taget et indlægningmål, samt en række udvalgte punkter i matrikelkortet indenfor en afstand af 200 - 500 m fra skelmålingen. Transformationen kan eventuelt suppleres med udvalgte paspunkter i støttematerialet.

Som det fremgår af kortudsnittet ovenfor mindsker kortopretningen den systematiske fejl i matrikelkortet indenfor transformationsområdet.

I dette eksempel er der kun taget eet indlægningsmål. Til brug ved kortopretningen ville det have været hensigtsmæssigt med flere.

4. Ajourføring af matrikelkortet

Indlægning af skel, der skal registreres i matrikelkortet, foretages af KMS på grundlag af landinspektørens oplysninger i sagen, herunder ændringskort og indlægningskort. KMS kan også ved indlægningen anvende eller tage hensyn til andre foreliggende oplysninger, f.eks. oplysninger i matrikelarkivet, støttemateriale i form af tekniske kort eller TOP10DK, der indeholder oplysninger om indmålte bygninger, eller digitale ortofoto.

Det digitale matrikelkort ændrer ikke ved det forhold, at KMS udfører ajourføringen på grundlag af landinspektørens oplysninger, men det ændrer karakteren af de oplysninger, som er nødvendige for ajourføringen, samt på hvilken form ajourføringsdata skal foreligge.

Landinspektørerne kan fra den 1. januar 1998 indsende et digitalt indlægningskort med forslag til indlægning af skel i matrikelkortet, herunder tilpasning / opretning af matrikelkortet. Fra den 1. januar 1999 skal landinspektøren indsende et digitalt indlægningskort.

Indtil den 1. januar 1999 kan landinspektøren således vælge at udarbejde sagens dokumenter efter de hidtil gældende regler. Dog skal landinspektøren fra den 1. januar 1998 indsende en digital koordinatliste ved målinger, der omfatter mere end 20 indmålte punkter.

4.1. Dynamisk ajourføring

Ved dynamisk ajourføring indlægges nye skelpunktskoordinater, som beskrevet i afsnit 3, direkte i matrikelkortet og det omkringliggende skelbillede tilpasses den nye måling, bl.a. på grundlag af indlægningsmål samt eventuelle hjælpepunkter i støttemateriale.

Lokale målinger kan indlægges i matrikelkortet ved transformation over skelpunkter, som tidligere er indlagt i matrikelkortet på baggrund af systemkoordinater samt hjælpepunkter i eventuelt støttemateriale.

I den ajourføring, som KMS hidtil har foretaget i det digitale matrikelkort, har det vist sig, at der i langt den overvejende del af sagerne kan udføres dynamisk ajourføring. Det vurderes, at der i ca. 90 % af sagerne kan foretages dynamisk ajourføring uden større problemer.

I den resterende del af sagerne kan dynamisk ajourføring udføres i et vist omfang - dog ofte forbundet med en lidt større arbejdsindsats til f.eks. fremfinding af måloplysninger. I sådanne tilfælde må der foretages en konkret vurdering af, om den konkrete sag kan bære den ekstra arbejdsindsats, der vil være forbundet med dynamisk ajourføring.

Det kan i nogle tilfælde være forbundet med så store vanskeligheder at udføre dynamisk ajourføring, at skelmålingen må indlægges i matrikelkortet i forhold til det eksisterende skelbillede.

4.2. Støttemateriale

Støttemateriale i form af digitale tekniske kort kan med fordel anvendes ved ajourføringen. Støttemateriale kan dels danne grundlag for indlægning af lokale målinger og dels danne grundlag for kortopretning. Desuden kan landinspektøren med fordel benytte det i forbindelse med planlægningen af den matrikulære måling.

Ved produktionen af det digitale matrikelkort har kommunale tekniske grundkort i minimum T0/TK1 standard i stor udstrækning været anvendt som støttemateriale.

De temaer i støttematerialet, som primært kan anvendes ved ajourføringen, er følgende:

* Hegn

* Brugsgrænser

* Veje

* Bygninger

Som støttemateriale kan f.eks. anvendes digitale tekniske kort, TOP10DK og digitale ortofoto. Ved anvendelse af støttemateriale er det vigtigt, at landinspektøren vurderer, hvorvidt en afvigelse mellem matrikelkortets og støttematerialets udvisende kan skyldes hævd, uberigtiget handel, hegn plantet på egen grund eller unøjagtighed i matrikelkortet/støttematerialet.

I bilag 4, side B4-30 er nærmere beskrevet, hvilke krav der ved matrikelkortets fremstilling var fastsat til støttematerialets kvalitet og dets anvendelse.

4.3. Opmåling

Det digitale matrikelkort giver via systemrelateringen mulighed for en fortsat kvalitetsforbedring på grundlag af landinspektørens måling i de matrikulære sager. Denne kvalitetsforbedring opnås bedst, hvis landinspektøren allerede i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af den matrikulære måling gør sig overvejelser om, hvordan ajourføringen af matrikelkortet skal udføres.

4.3.1. Forberedelse

I forbindelse med planlægning af den matrikulære måling kan matrikelkortet opdeles i områder efter følgende tre kvalitetsniveauer:

Kvalitetsniveau 1. (Bedre end 0,5 m)

Kvalitetsniveau 1 dækker områder, hvor den absolutte nøjagtighed af matrikelkortet må forventes at være bedre end 0,5 m. I disse områder må afvigelserne mellem de indmålte skelpunkter og skelpunkterne i matrikelkortet forventes at være så små, at ajourføringen af matrikelkortet ikke vil medføre de store problemer. Områderne i kvalitetsniveau 1 kan normalt findes, hvor matrikelkortets elementer stammer fra:

* systemrelaterede målinger (indtastede eller digitaliserede) - er vist med kredsede skelpunkter

* systemrelaterede konstruktioner

Kvalitetsniveau 2. (Bedre end 2 m)

Kvalitetsniveau 2 dækker områder, hvor den absolutte nøjagtighed af matrikelkortet må forventes at være bedre end 2 m. I disse områder vil der være tilfælde, hvor afvigelserne mellem indmålte skelpunkter og skelpunkterne i matrikelkortet er så store, at ajourføringen af matrikelkortet kan give problemer. Områderne i kvalitetsniveau 2 kan normalt findes, hvor matrikelkortets elementer stammer fra:

* digitaliserede rammekort i stort målforhold (1:500 - 1:2000)

* skelkort (digitale eller analoge)

* digitaliserede rammekort i lille målforhold (1:4000)

* lokale målinger indlagt over teknisk kort

Kvalitetsniveau 3.

Kvalitetsniveau 3 dækker områder, hvor den absolutte nøjagtighed af matrikelkortet ikke kan forventes at være bedre end 4 m. Dynamisk ajourføring i disse områder kan volde problemer og kan eventuelt kræve større kortopretninger. Områderne i kvalitetsniveau 3 findes normalt, hvor matrikelkortets elementer stammer fra:

* digitaliserede Ø-kort

På grund af lokale unøjagtigheder i matrikelkortet kan kvaliteten af elementerne i matrikelkortet afvige i forhold til den foretagne opdeling i kvalitetsniveauer.

Ved at vurdere kvaliteten af matrikelkortet i det aktuelle område er det - allerede ved forberedelsen af den matrikulære sag på kontoret - i de fleste tilfælde muligt at planlægge, hvordan ajourføringen af matrikelkortet skal foretages. Det giver bl.a. landinspektøren mulighed for at vurdere, hvilke indlægningsmål der med fordel kan måles.

Forberedelse af målingen kan ske på grundlag af en vurdering af følgende:

* Kvaliteten af matrikelkortet i området, herunder

* - lokalisering af eventuelle målinger i området (systemrelaterede og lokale),

* - målingernes kvalitet (indtastet eller digitaliseret), og

* - kvaliteten/oprindelsen af de øvrige (digitaliserede) skelelementer (Ø-kort, rammekort, konstruktioner m.v.).

* Skelbilledet i området umiddelbart omkring det aktuelle område med henblik på at lokalisere eventuelle problemer.

Efter reglerne i § 29 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder om matrikulære målingers tilknytning til fikspunktsnettet vil der fortsat være målinger, der ikke er knyttet til System 34, og som derfor ikke umiddelbart kan indlægges i matrikelkortet. Ved sådanne målinger er det vigtigt, at der allerede i forbindelse med forberedelsen af målingen, planlægges egnede indlægningsmål f.eks. til kredsede skelpunkter i matrikelkortet eller veldefinerede punkter i støttemateriale, så det er muligt at anvende dynamisk ajourføring ved ajourføring af matrikelkortet.

4.3.2. Opmåling i marken

Reglerne for indmåling af skel findes i § 28 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder. Det fremgår heraf, at målingen skal være så omfattende, at skellet kan indlægges på matrikelkortet og genafsættes ud fra målene. Målingen omfatter normalt:

* nye skelpunkter

* eksisterende skelpunkter

* fikspunkter

* hegn

* bygninger

* andre faste terrængenstande af varig karakter

Af hensyn til anvendelse af dynamisk ajourføring ved ajourføringen af matrikelkortet, herunder eventuel opretning af matrikelkortet, kan det være nødvendigt at supplere målingen med indlægningsmål. Omfanget af sådanne mål er i høj grad afhængig af kvaliteten af matrikelkortet i det pågældende område.

I områderne i kvalitetsniveau 1 må kvaliteten af matrikelkortet - som nævnt - forventes at være så høj, at målingen umiddelbart kan indlægges i matrikelkortet. Tilpasningen mellem måling og matrikelkort vil i disse områder i de fleste tilfælde kunne klares ved korttilpasning. Hvis en måling ikke er i System 34 kan den i områder i kvalitetsniveau 1 normalt indlægges på baggrund af matrikelkortet (uden at deformere målingen). I kvalitetsområde 1 behøver vil det ikke i større omfang være nødvendigt at supplere målingen med indlægningsmål til brug ved ajourføringen.

I de resterende områder vil der i nogle tilfælde skulle ske kortopretninger af matrikelkortet. Det er i disse områder en fordel, at målingen er så omfattende, at den nødvendige information til kortopretningen er tilstede. Hvis målingen ikke er knyttet til System 34, skal målingen indlægges i kortet ud fra indlægningsmål til veldefinerede punkter i matrikelkortet (eller støttemateriale).

Hvis støttemateriale er til rådighed kan omfanget af kortopretningen i de fleste tilfælde vurderes ved en sammenstilling af matrikelkort og støttemateriale. Ved denne sammenstilling udpeges en række strategiske skelpunkter, som indmåles, så de efterfølgende kan anvendes som transformationspunkter ved kortopretningen. Hvis skelpunkterne ikke er afmærket kan skelpunkterne fastlægges ud fra forholdene i marken og indmåles som indlægningsmål.

I nogle tilfælde kan det allerede ved sammenstilling af matrikelkort og eventuelt støttemateriale konstateres, at den matrikulære sag ikke kan bære det merarbejde, som er forbundet med opretning af matrikelkortet. I disse tilfælde kan eventuelle indlægningsmål anvendes ved en senere opretning. Desuden kan landinspektøren eventuelt rette henvendelse til KMS med henblik på at undersøge, om KMS kan foretage kortopretning i det pågældende område forud for sagens gennemførelse.

4.4. Indlægningsmetoder

Når skellene er indmålt skal skelpunkterne indlægges i matrikelkortet. Der er forskellige metoder hertil. Valg af metode er bl.a. afhængig af, hvorvidt målingen er systemrelateret samt af matrikelkortets standard og kvalitet.

Landinspektøren skal ved indlægningen være opmærksom på, at der i matrikelkortet findes fikspunkter, der er indlagt ved digitalisering af de analoge matrikelkort. Disse fikspunkter kan ikke anvendes ved indlægning af skelmålingen, og findes i digitalkortdatabasen anført som »Fikspunkter, digitaliserede«.

4.4.1. Indlægning af System 34 måling

Metoden til indlægning af de systemrelaterede målinger er afhængig af, om matrikelkortet er i M3- eller MS-standard, se nedenfor.

4.4.1.1. M3 - standard

Når målingen er knyttet til System 34 indlægges målingen direkte i matrikelkortet, hvis koordinaterne til de anvendte fikspunkter svarer til de gældende fikspunktskoordinater. Hvis dette ikke er tilfældet transformeres målingen ind i matrikelkortet over alle de anvendte fikspunkter ved en Helmert-transformation. Der bør herved ikke indføres større målestoksændringer.

4.4.1.2. MS - standard

46 af landets kommuner er som nævnt i afsnit 2.3.2. i første omgang produceret i MS-standard. MS-kommunerne afviger fra M3-kommunerne derved, at matrikelkortet i MS-kommunerne ikke er opbygget på baggrund af et renoveret fikspunktsnet. Renoveringen af fikspunktsnettet i disse kommuner blev afsluttet ved udgangen af 1997. KMS vil efterhånden opgradere MS-kommuner således, at hele landet bliver i M3-standard.

Indtil MS-kommunerne er opgraderet til M3-standard, vil der være afvigelser mellem de gældende fikspunktskoordinater og matrikelkortets fikspunktskoordinater, der som nævnt ikke renoverede. Det er nødvendigt at tage højde for denne forskel ved ajourføringen, idet det er vigtigt, at målingen indlægges i samme referencesystem som de resterende elementer i matrikelkortet.

Målingen transformeres ind i matrikelkortet over matrikelkortets fikspunktskoordinater ved en Helmert-transformation. Ved denne fremgangsmåde bliver målingen således indlagt i samme referencesystem som matrikelkortet, og vil i forbindelse med matrikelkortets opgradering til M3-standard blive opgraderet sammen med matrikelkortets øvrige elementer.

4.4.2 Indlægning af lokal måling

4.4.2.1. Indlægning efter de bestående skel

I nogle tilfælde vil det ikke være muligt eller hensigtsmæssigt at indlægge målingen efter en af de ovenfor nævnte indlægningsmetoder. Det kan enten skyldes, at der ikke findes anvendelige indlægningsmål eller, at der er så store afvigelser mellem måling og matrikelkort, at det på baggrund af det foreliggende materiale ikke er muligt at foretage dynamisk ajourføring.

I disse tilfælde er det nødvendigt at indlægge målingen i matrikelkortet i forhold til de bestående skel som ved ajourføring af de analoge matrikelkort. Der tages således hensyn til de nye skels relative nøjagtighed fremfor deres absolutte nøjagtighed.

4.4.2.2. Indlægning efter støttemateriale

Hvis støttemateriale er til rådighed, kan målingen indlægges i matrikelkortet ved at flytte og dreje målingen således, at den bedst mulige overensstemmelse mellem fællespunkter i måling og støttemateriale opnås (Helmert-transformation med målestoksfaktor 1). Hvis landinspektøren ved forberedelsen af målingen har anvendt støttemateriale og udvalgt nogle gode indlægningspunkter, vil denne proces i de fleste tilfælde være enkel. Indmålte bygninger vil ofte kunne anvendes til kontrol ved indlægningen. Målingen indlægges herefter i matrikelkortet og de tilgrænsende skel i matrikelkortet tilpasses målingen.

4.5. Korttilpasning / Kortopretning

Når skelmålingen er indlagt i matrikelkortet, skal der efterfølgende normalt foretages korttilpasning eller kortopretning i det område, der er omfattet af målingen.

I nogle tilfælde kan omfanget af kortopretningen være så stort, at den matrikulære sag ikke kan bære det merarbejde, som er forbundet hermed. Som anført i afsnit 4.3.2 kan landinspektøren i givet fald rette henvendelse til KMS med henblik på at undersøge, om KMS kan foretage kortopretning i det pågældende område forud for den matrikulære sags gennemførelse.

4.5.1. Korttilpasning

Ved korttilpasning foretages en udokumenteret grafisk tilretning af skelbilledet i matrikelkortet. Korttilpasning bør normalt kun foretages for punkter i umiddelbar nærhed af den nye måling.

Ved korttilpasning fastholdes skelpunkter i matrikelkortet, medmindre de er omfattet af målingen, eller der er tale om at skel forskydes, drejes, forkortes eller forlænges. Korttilpasningen kan medføre, at der i matrikelkortet indføres mindre knæk i skel, der i marken fremtræder som rette linier. Knækkene bør dog ikke være synlige i målforholdet 1:4000.

Ved korttilpasning er der som nævnt tale om en meget lokal tilpasning af matrikelkortet, hvor der kan være en risiko for, at der indføres fejlagtige knæk i matrikelkortet. Korttilpasningen bør derfor kun anvendes i forbindelse med mindre afvigelser mellem skelpunkter i matrikelkortet og målingen.

Følgende principper bør følges ved korttilpasning:

- Korttilpasning anvendes ikke på systemrelaterede skelpunkter (med kredse).

- Kun skellinier, hvor mindst et af skelpunkterne er inkluderet i målingen, og sideskel hertil, bør tilpasses.

- Rette skel i matrikelkortet bør efter tilpasningen fortsat fremstå som retliniede i målforhold 1:4000.

- Længden af det skel, der tilrettes, bør være mere end 20 gange større end afvigelsen mellem det indmålte skelpunkt og skelpunktet i matrikelkortet (se tegning).

Hvis støttemateriale er til rådighed, kan det sammenlignes med resultatet af korttilpasningen, og resultatet bør bekræftes af støttematerialet.

4.5.2. Kortopretning

Ved kortopretning oprettes matrikelkortet med en affin transformation af skelbilledet i matrikelkortet i et område omkring målingen.

Kortopretningen gennemføres på baggrund af fællespunkter i måling og matrikelkort. Fællespunkterne er enten fastlagt ved mål i sagen eller som indlægningsmål. Disse fællespunkter kan eventuelt være suppleret med fællespunkter udpeget i støttemateriale.

Ved kortopretning udjævnes afvigelsen mellem indmålte skelpunkter og matrikelkortet over et større område, således at beliggenheden af samtlige skelpunkter i området omkring de indmålte skelpunkter ændres. Dette indebærer, at de rette linier i matrikelkortet i højere grad også fremstår som rette linier efter tilpasningen. Kortopretning vil i højere grad end korttilpasning medvirke til at forbedre den absolutte nøjagtighed af matrikelkortet i området omkring skelmålingen.

Nedenstående principper bør følges ved kortopretning:

- Systemrelaterede skelpunkter (med kredse) flyttes ikke.

- Ikke kredsede skelpunkter, der er indlagt i matrikelkortet på baggrund af en måling, bør enten flyttes særskilt ved en Helmert-transformation med målestoksfaktor 1, eller bibeholde deres nuværende placering.

- Retliniede skel i matrikelkortet bør efter opretningen fortsat fremstå som rette i målforhold 1:4000.

Hvis støttemateriale er til rådighed, kan det sammenlignes med resultatet af kortopretningen, og resultatet bør bekræftes af støttematerialet.

4.6. Kort og opmålingsdokumenter

4.6.1 Ændringskort

På ændringskortet viser landinspektøren de egentlige matrikulære forandringer, der skal foretages i forbindelse med sagen. I forbindelse med ajourføring af det analoge matrikelkort har ændringskortet dels fungeret som sagens oversigtskort, dels været landinspektørens forslag til indlægning af nye skel på matrikelkortet.

Efter § 39 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder skal landinspektøren indsende såvel et analogt ændringskort som et digitalt indlægningskort(* 1),

(* 1) Det er først et krav, at der skal indsendes et digitalt indlægningskort pr.1. januar 1999.

Det analoge ændringskorts funktion bliver herefter alene at vise de matrikulære ændringer, der ønskes foretaget, mens det digitale indlægningskort er landinspektørens forslag til indlægning af skelmålingen.

Det analoge ændringskort skal være fremstillet på grundlag af et udtræk fra matrikelkortdatabasen. Hvis skelmålingen giver anledning til en væsentlig kortopretning, kan de egentlige matrikulære ændringer, der ønskes foretaget, vises på et analogt udtræk af det oprettede digitale skelbillede. Det analoge ændringskort skal normalt foreligge i målforhold 1:4000 eller større målforhold. Skelpunkter, der er indlagt i matrikelkortdatabasen på grundlag af oplysninger på målebladet, skal på det analoge ændringskort være angivet med en kreds omkring punktet. Kortet skal i øvrigt fremtræde som og indeholde oplysninger, som svarer til vedlagte eksempler på analoge ændringskort i bilag 1.

De egentlige matrikulære ændringer, der ønskes foretaget på matrikelkortet, skal fremgå tydeligt af det analoge ændringskort. Derfor skal alle ændringer fortsat angives med rødt, og vejareal, der søges optaget på matrikelkortet, skal farvelægges med gult. Det er ikke som efter de hidtil gældende regler nødvendigt at farvelægge eksisterende veje, jernbaner eller vandarealer.

4.6.2 Det digitale indlægningskort

Det digitale indlægningskort er som nævnt landinspektørens forslag til, hvordan matrikelkortet skal se ud efter ajourføringen. Det digitale indlægningskort skal som følge heraf udelukkende indeholde de elementer, der skal findes i matrikelkortet efter ajourføringen.

Indlægningskort kan enten være udformet som et simpelt indlægningskort (ren grafisk fil), der kan danne baggrund for en skærmdigitalisering i KMS, eller som et fuldstændigt indlægningskort (slettepolygon-data), der umiddelbart kan erstatte matrikelkortets indhold.

Den igangværende modernisering af udstykningsprocessen vil sandsynligvis medføre, at kravene til det digitale indlægningskort ændres inden for de nærmeste år.

4.6.2.1. Simpelt indlægningskort

Det rent grafiske indlægningskort er det simpleste af de to forskellige typer indlægningskort. Indholdet er udelukkende de nye skel, veje m.m., der dannes i den matrikulære sag samt de skel, veje m.m., hvis beliggenhed forandres i matrikelkortet i forbindelse med tilpasningen af matrikelkortet til målingen.

Elementerne i det simple indlægningskort har ikke tilknyttet tilstandsdata. Disse vil blive tilknyttet ved ajourføringen i KMS.

Det simple indlægningskort skal indsendes i DSFL-format efter retningslinierne i bilag 3. Der gælder dog det særlige, at det er muligt at indsende alle skeltyper som skel generelt (DSFL-kode %KM2%U15).

4.6.2.2. Fuldstændigt indlægningskort

Det fuldstændige indlægningskort skal som nævnt erstatte matrikelkortets indhold inden for slettepolygonens område. Dette betyder, at der til de enkelte elementer i indlægningskortet skal være tilknyttet de tilstandsdata, der findes i matrikelkortdatabasen.

Indholdet af det fuldstændige indlægningskort kan overordnet opsplittes i to dele: nemlig selve slettepolygonen samt landinspektørens forslag til det ændrede skelbillede.

Slettepolygonen er en omfangspolygon, der omslutter alle de elementer, der ændres i matrikelkortet som følge af de matrikulære ændringer eller ved korttilpasning/-opretning.

Slettepolygonen bør omslutte det område, der ændres ved indlægningen således:

* alle punktelementer ligger indenfor polygonen

* alle linieelemeter har mindst et endepunkt indenfor polygonen.

Landinspektørens forslag til det ændrede skelbillede vil i praksis erstatte data i matrikelkortet, og skal derfor udfærdiges, så det følger kravene til matrikelkortet for så vidt angår objektkoder og tilstandsdata. Disse krav er nærmere beskrevet i bilag 2 og 3.

De data landinspektøren leverer for det område, der omsluttes af slettepolygonen vil være en blanding af data, der ikke ændres, nye data og data, der ændres ved kort-tilpasning/-opretning. Der gælder følgende retningslinier for tilknytning af tilstandsdata.

* elementer, der har nye/omregnede mål i sagen tilknyttes nye oprindelsesoplysninger i overensstemmelse med bilag 2 og 3. Da journalnummeret i KMS ikke er kendt, når sagen indsendes til KMS, angives værdien »xxxxx«, som erstattes i forbindelse med ajourføringen ved KMS.

* elementer, der ændres ved en kortopretning, indsendes med uændrede tilstandsdata på nær transformations-id, som udskiftes ved transformationen (nummereres fortløbende fra 1).

* elementer, der er uændrede eller ændres ved korttilpasning, indsendes med uændrede tilstandsdata.

Ved udformningen af slettepolygonen bør det tilstræbes, at færrest mulige skel, der ikke forandres, ligger indenfor polygonen.

4.6.3. Opmålingsdokumenter

Efter den 1. januar 1998 skal landinspektøren, jf. § 36 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder indsende

* Analogt måleblad udfærdiget som hidtil

* Analog koordinatliste (alle målinger skal fremover omregnes til koordinater)

* Digital koordinatliste, hvis der er 20 indmålte punkter eller mere

I overgangsperioden fra den 1. januar 1998 til den 1. januar 1999 vil måleblad og koordinatliste blive anvendt til indlægningen af målingen i det digitale matrikelkort, når landinspektøren alene har indsendt et ændringskort. Efter den 1. januar 1999 vil måleblade og koordinatliste kun i begrænset omfang blive anvendt i ajourføringssammenhæng.

Format og udveksling af digitale koordinatlister er nærmere beskrevet i bilag 3.

4.7. Ajourføring i KMS.

I sager, hvor der ikke medsendes et digitalt indlægningskort, foretager KMS ajourføring af matrikelkortet på grundlag af målingerne.

I sager, hvor der medsendes et digitalt indlægningskort, foretages ajourføringen af matrikelkortet på dette grundlag. Hvis der er tale om et digitalt indlægningskort uden tilstandsdata, foretages opdateringen ved at anvende indlægningskortet til skærmdigitalisering. I den forbindelse lægger KMS tilstandsdata ind.

I de tilfælde, hvor der indsendes et indlægningskort med tilstandsdata, benyttes udklipsmodellen, d.v.s. at indlægningskortet efter en visuel kontrol erstatter det tilsvarende område i matrikelkortet. KMS indlægger de tilstandsdata, der mangler - eventuelle nye matr.nre. og KMS-journalnummer.

I sager med digitalt indlægningskort består kontrollen i første omgang i, at indlægningskortet visuelt sammenholdes med det gældende matrikelkort. Hvis dette ikke giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger, er der normalt ikke behov for at inddrage målingen i ajourføringen.

Den visuelle kontrol kan f.eks. afsløre uoverensstemmelser mellem indlægningskort og skematisk redegørelse samt korttilpasninger/opretninger, der ikke skønnes at forbedre matrikelkortet etc., og som gør, at det er opfattelsen, at indlægningsforslaget ikke kan/bør følges. KMS tager i givet fald kontakt til landinspektøren og sender eventuelt sagen hjem til rettelse.

Hvis KMS ændrer indlægningen efter aftale med landinspektøren uden at sagen hjemsendes, leverer KMS en kopi af det opdaterede kort til landinspektøren i forbindelse med godkendelsen af sagen på det medium, som landinspektøren har indsendt på.

For at undgå misforståelser i forbindelse med ajourføringen i KMS vil det være en fordel, hvis landinspektøren medsender en beskrivelse af de overvejelser, der er gjort med hensyn til indlægningen, specielt i områder, hvor matrikelkortet passer mindre godt med forholdene i marken. I disse tilfælde kan landinspektøren eventuelt kontakte KMS inden den endelige udarbejdelse af sagen med henblik på i fællesskab at finde en løsning i den konkrete sag.

Bilag 1 Eksempler på ændringskort

Bilag 2. Krav til digitale indlægningskort

I dette bilag beskrives de krav, der stilles til det digitale indlægningskort, med henblik på at indlægningskortet kan anvendes ved ajourføringen af matrikelkortet.

De opstillede krav skal sikre, at data i indlægningskortet opfylder de krav, der er opstillet for matrikelkortet for så vidt angår datanøjagtighed og databaseoplysninger (tilstandsdata).

B2.1 Datanøjagtighed

Der er til datanøjagtigheden i matrikelkortet og dermed også til indlægningskortet opstillet følgende krav:

* Koordinater skal angives i meter med maksimalt 3 decimaler.

* Sammenfaldende punkter skal have fuld koordinatoverensstemmelse - også på sidste decimal.

B2.2 Databaseoplysninger

Der er til de enkelte elementer i matrikelkortet knyttet en række forskellige databaseoplysninger. Der findes dels oplysninger om den kvalitet, der kan forventes i et givet område eller af et givet skel, dels en række administrative oplysninger. De administrative oplysninger indeholder information om, hvilke matrikulære oplysninger der er anvendt ved opbygningen af kortet og ved den senere ajourføring, samt en række informationer, der anvendes ved udtræk fra matrikelkortdatabasen.

Disse informationer udveksles som tilstandsoplysninger i DSFL-filerne i udtræk af matrikelkortet.

Når der indsendes fuldstændigt indlægningskort, skal der være tilknyttet tilstandsoplysninger, som beskrevet i afsnit 4.6.2.2. De anvendte systemer skal derfor kunne indlæse og opdatere tilstandsoplysningerne fra udtrækket af matrikelkortet.

Tilstandsoplysningerne udveksles efter retningslinierne i bilag 3.

Databaseoplysningerne kan grundlæggende inddeles i:

* Administrative oplysninger

* Kvalitetsregistrering

B2.2.1 Administrative oplysninger

De administrative oplysninger som f.eks. ejerlavskode, KMS-journalnumre m.m., der følger med digitale udtræk fra matrikelkortdatabasen fra KMS, skal tilbagesendes med de ændringer, som sagen giver anledning til. De anvendte tilstandskoder er nærmere beskrevet i bilag 3. I det efterfølgende er udvalgte oplysninger nærmere beskrevet.

Skel m.v.:

Til bl.a. skel skal der tilknyttes oplysning om KMS-journalnummer. Ved omlægningen af matrikelkortet til digital form er der anvendt materiale, der ikke har et KMS-journalnummer. De elementer, der stammer fra dette materiale, findes i matrikelkortet med KMS-journalnumre efter følgende retningslinier:

- Hvis der ved konverteringen er anvendt målinger/konstruktioner/ skelkort, der ikke findes i de matrikulære sager i Matrikelarkivet, er elementerne beskrevet med det journalnummer, der er anvendt ved produktionen af det digitale matrikelkort i det givne område. Normalt eet nummer.

- For elementer der er indlagt i det digitale matrikelkort ved en digitalisering af det tidligere analoge matrikelkort (rammekort/ økort), beskrives elementerne med kortbladbetegnelsen for det kortblad, der har dannet grundlag for digitaliseringen (f.eks. 7-03-pl. nr. eller K75511). Var kortbladet uden egentlig kortbladbetegnelse, er elementerne beskrevet med ejerlavskoden.

Matrikelnumre:

Følgende oplysninger tilknyttes matrikelnumrene:

1. Ejerlavskode

2. Sognekode

3. Kommunekode

4. Lod-id.

ad 2

Til hvert matrikelnummer er der tilknyttet en sognekode, der gør det muligt, også at anvende sognetilhørsforhold i forbindelse med alfanumeriske forespørgsler i det digitale matrikelkort.

Hvis sognekoden mangler fremgår den af bilag 5.

ad 4

Lod-id er en entydig identifikation af alle de elementer, der foruden skellene, beskriver en lod, f.eks. matr.nr., vejudlæg, fredskov etc. Lod-id er anført som et heltal.

B2.2.2 Kvalitetsregistrering.

Kvalitetsregistreringen består af oplysninger vedrørende indlægningsgrundlaget samt oplysninger vedrørende anvendelse af grundmateriale.

Disse oplysninger vil i forening give et grundlag for vurdering af den nøjagtighed, der kan forventes i et givet område.

Indlægningsgrundlaget/indlægningstypen angiver, på hvilket grundlag de kredsede skelpunkter er indlagt i matrikelkortet, f.eks. om et skelpunkt er indlagt direkte på grundlag af fikspunkter koordineret i System 34, eller om skelpunktet er indlagt over systemrelaterede skelpunkter i kortet.

Oplysninger om indlægningstype er som nævnt alene tilknyttet kredsede skelpunkter. Oplysning om indlægningstype findes ikke for selve skellinien, idet de to skelpunkter, som udgør skellets endepunkter, kan have forskellig indlægningstype.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at skelkredsene repræsenterer skelpunkter, der er indlagt i det digitale matrikelkort på baggrund af godkendte matrikulære målinger indpasset over fikspunkter og/eller andre skelkredse. Skelpunkter fra matrikulære målinger, der indpasses over støttemateriale i form af tekniske kort m.v., markeres dermed ikke med skelkredse.

Der er defineret to indlægningstyper for skelkredse:

* Indlagt over fikspunkter

* Indlagt over fikspunkter og/eller skelkredse

Grundmaterialet angiver, hvilket basismateriale der har været anvendt i forbindelse med indlægning af skellene i det digitale matrikelkort.

Oplysning vedrørende grundmateriale/oprindelse knyttes til alle skel, linier og symboler (herunder skelkredse) i det digitale matrikelkort.

På nuværende tidspunkt er der i det digitale matrikelkort defineret følgende grupper af grundmateriale/oprindelse:

* Målinger (inddateret)

* Målinger (digitaliseret)

* Rammekort i målforhold 1:500 - 1:2000

* Rammekort i målforhold 1:4000

* Konstruktioner/skelkort

* Ø-kort

Oversigt over hvilke databaseoplysninger (tilstandsdata) der er tilknyttet de grafiske elementer (objektkode).

--------------------------------------------------------------------- Fikspunkt- Fikspunkt- KMS Transfor- Oplys- nummer nummer journal mations- ning det fulde det fulde nr. mv. identifi- om digitali- kation grund- seret materi- ale --------------------------------------------------------------------- Fikspunkter X --------------------------------------------------------------------- Fikspunkter, digitaliseret X --------------------------------------------------------------------- Fikspunktnummer --------------------------------------------------------------------- Fikspunkter, forkortet X --------------------------------------------------------------------- Punktnummer for digitaliserede fikspunkter --------------------------------------------------------------------- Forkortet punktnummer for digitaliserede fikspunkter X --------------------------------------------------------------------- Skel, midt vandløb > 3m X X X --------------------------------------------------------------------- Skel, vej og gadejord X X X --------------------------------------------------------------------- Skel, jernbane X X X --------------------------------------------------------------------- Skel, øvrige X X X --------------------------------------------------------------------- Grænse mod søer X X X --------------------------------------------------------------------- Kystlinie X X X --------------------------------------------------------------------- Fredsskovsgrænse (ej skel) X X X --------------------------------------------------------------------- Grænse for udlagt vej og sti (»punkterede« veje) X X X --------------------------------------------------------------------- Andre fællesarealer ej afgrænset af skel X X X --------------------------------------------------------------------- Sognegrænser, ej skel X X X --------------------------------------------------------------------- Opmålingsdistriktsgrænser --------------------------------------------------------------------- Skelkredse X X X --------------------------------------------------------------------- Matrikelnumre, master --------------------------------------------------------------------- Vejlitra, master --------------------------------------------------------------------- Matrikelnumre, kosmetik 1:4000 --------------------------------------------------------------------- Matrikelnumre, kosmetik 1:1000 og 1:2000 --------------------------------------------------------------------- Vejlitra, kosmetik 1:4000 --------------------------------------------------------------------- Vejlitra, kosmetik 1:1000 og 1:2000 --------------------------------------------------------------------- Skovsignatur, fredskov --------------------------------------------------------------------- Skovsignatur, anden skov --------------------------------------------------------------------- Fredskovspunkter --------------------------------------------------------------------- Arealbetegnelse --------------------------------------------------------------------- »Fredskov« --------------------------------------------------------------------- Vejbredde/vejtype --------------------------------------------------------------------- Skovnavne --------------------------------------------------------------------- Vejnavne --------------------------------------------------------------------- Vandløbs- og sønavne --------------------------------------------------------------------- Kystnavne --------------------------------------------------------------------- Ejerlavsnavn --------------------------------------------------------------------- Sognenavn --------------------------------------------------------------------- Kommunenavn --------------------------------------------------------------------- Amtsnavn --------------------------------------------------------------------- Opmålingsdistrikts- nummer --------------------------------------------------------------------- Henvisningspile for kosmetikmatrikelnumre 1:4000 --------------------------------------------------------------------- Henvisningspile for kosmetikmatrikelnumre 1:1000 og 1:2000 --------------------------------------------------------------------- Henvisningspile for skov --------------------------------------------------------------------- Henvisningspile for vejbetegnelse --------------------------------------------------------------------- Henvisningspile for arealbetegnelse --------------------------------------------------------------------- Oplysning Kommune- Ejerlavs- Lodiden- Sognekode om indlæg- kode kode tifika- nings- tion grundlag --------------------------------------------------------------------- Fikspunkter --------------------------------------------------------------------- Fikspunkter, digitaliseret --------------------------------------------------------------------- Fikspunktnummer --------------------------------------------------------------------- Fikspunkter, forkortet --------------------------------------------------------------------- Punktnummer for digitaliserede fikspunkter --------------------------------------------------------------------- Forkortet punktnummer for digitaliserede fikspunktet --------------------------------------------------------------------- Skel, midt vandløb > 3m --------------------------------------------------------------------- Skel, vej og gadejord --------------------------------------------------------------------- Skel, jernbane --------------------------------------------------------------------- Skel, øvrige --------------------------------------------------------------------- Grænse mod søer --------------------------------------------------------------------- Kystlinie --------------------------------------------------------------------- Fredsskovsgrænse (ej skel) X X --------------------------------------------------------------------- Grænse for udlagt vej og sti (»punkterede« veje) X X --------------------------------------------------------------------- Andre fællesarealer ej afgrænset af skel X X --------------------------------------------------------------------- Sognegrænser, ej skel X X --------------------------------------------------------------------- Opmålingsdistriktsgrænser --------------------------------------------------------------------- Skelkredse X --------------------------------------------------------------------- Matrikelnumre, master X X X X --------------------------------------------------------------------- Vejlitra, master X X X X --------------------------------------------------------------------- Matrikelnumre, kosmetik 1:4000 X X --------------------------------------------------------------------- Matrikelnumre, kosmetik 1:1000 og 1:2000 X X --------------------------------------------------------------------- Vejlitra, kosmetik 1:4000 X X --------------------------------------------------------------------- Vejlitra, kosmetik 1:1000 og 1:2000 X X --------------------------------------------------------------------- Skovsignatur, fredskov X X --------------------------------------------------------------------- Skovsignatur, anden skov X X --------------------------------------------------------------------- Fredskovspunkter X X --------------------------------------------------------------------- Arealbetegnelse X X --------------------------------------------------------------------- »Fredskov« X X --------------------------------------------------------------------- Vejbredde/vejtype X --------------------------------------------------------------------- Skovnavne X --------------------------------------------------------------------- Vejnavne X --------------------------------------------------------------------- Vandløbs- og sønavne X --------------------------------------------------------------------- Kystnavne X --------------------------------------------------------------------- Ejerlavsnavn X --------------------------------------------------------------------- Sognenavn X --------------------------------------------------------------------- Kommunenavn X --------------------------------------------------------------------- Amtsnavn X --------------------------------------------------------------------- Opmålingsdistrikts- nummer X X --------------------------------------------------------------------- Henvisningspile for kosmetikmatrikelnumre 1:4000 X X --------------------------------------------------------------------- Henvisningspile for kosmetikmatrikelnumre 1:1000 og 1:2000 X X --------------------------------------------------------------------- Henvisningspile for skov X X --------------------------------------------------------------------- Henvisningspile for vejbetegnelse X X --------------------------------------------------------------------- Henvisningspile for arealbetegnelse X X ---------------------------------------------------------------------

Bilag 3 Udveksling af digitale data

I dette bilag beskrives de tekniske krav, der stilles ved udveksling af digitale data i forbindelse med ajourføringen af matrikelkortet. De digitale data omfatter dels digitale indlægningskort og dels digitale koordinatlister.

B3.1 Datamedier og datakompression

Data skal udveksles via e-mail (udk@kms.min.dk), på DOS-formateret 3 1/2 tomme disketter eller på CD-ROM. Yderligere udvekslingsmuligheder kan blive taget i anvendelse, når de anses for at have en passende udbredelse på markedet.

Hvis data overføres på DOS-formaterede disketter, vil datakomprimering kunne foretages. Dette skal i så fald ske i form af »selvudpakkende« arkiver.

B3.2 Tegnsæt

Ved dataudveksling, uanset medie og øvrige formater, anvendes tegnsættet ISO 8859-1, der også anvendes under PC/Windows.

I ISO 8859-1 har de danske karakterer følgende decimalkoder:

æ: 230, ø: 248, å: 229, Æ: 198, Ø: 216 og Å: 197.

B3.3 Navngivning af filer

De indsendte filer skal navngives efter følgende principper. llllnnnn.ttt Hvor: llll er landinspektørens 4-cifrede landinspektørnummer nnnn er et 4-cifret løbenummer, der er entydig for den enkelte fil indenfor kalenderåret. ttt er henholdsvis DSF for indlægningskort og KOO for koordinatliste

B3.4 Digitale indlægningskort

Følgende afsnit omhandler udveksling af både simpelt og fuldstændigt indlægningskort.

Afhængig af den valgte model udvælges det nødvendige udsnit af objektkoder og tilstandsoplysninger.

Se særskilt beskrivelse af de to metoder for beskrivelse af ajourføringsoplysninger til det digitale matrikelkort, jf. afsnit 4.

B3.4.1 Udvekslingsformat

Data skal overføres i DSFL-format, jfr. specifikationerne for formatet i Dansk Selskab for Fotogrammetri og Landmåling's vejledning til formatet.

B3.4.2 Oversigt over DSFL-koder for de matrikulære objekter

Følgende hovedoplysninger skal altid være defineret i starten af DSFL-filen:

Med %H1 skal angives koordinatsystem med følgende muligheder: S34J, S34S eller S45B.

Med %H3 skal angives koordinatrækkefølgen med følgende muligheder: YX eller YXZ.

Med %H51 skal angives landinspektørens 4-cifrede landinspektørnummer.

Med %H52 skal angives landinspektørens journalnummer for sagen.

Med %H53 skal angives indlægningskorttypen med følgende muligheder: SIMPELT eller FULDSTÆNDIGT

I nedenstående skema er angivet de DSFL-koder, der anvendes ved ajourføringen af matrikelkortet.

--------------------------------------------------------------------- Elementbeskrivelse Objektkode Tilstandsdata Stedfæstelse --------------------------------------------------------------------- Fikspunkter %KM1 %U11 %D5101 %P1K --------------------------------------------------------------------- Fikspunkter, digitaliseret %KM1 %U12 %D5107 --------------------------------------------------------------------- Fikspunktnummer %D5101 %T4 (LC) ---------------------------------------------------- Fikspunktnummer, forkortet %D51011 %D5101 ---------------------------------------------------- Punktnummer for digitaliserede fikspunkter %D5107 ---------------------------------------------------- Forkortet punktnummer for digitaliserede fikspunkter %D51071 %D5107 ---------------------------------------------------- Skel, midt vandløb > 3m %KM2 %U14 %D5010 %L1KR %D5448 %L1KC %D5451 ---------------------------------------------------- Skel, vej og gadejord %KM2 %U11 ---------------------------------- Skel, jernbane %KM2 %U13 ---------------------------------- Skel, generelt %KM2 %U15 ---------------------------------- Grænse mod søer %KM2 %U22 ---------------------------------- Kystlinie %KM2 %U153 ---------------------------------------------------- Fredsskovsgrænse (ej skel) %KM3 %U22 %D5001 %D5010 %D5448 %D5451 ---------------------------------- Grænse for udlagt vej og sti (»punkterede« veje) %KM2 %U23 ---------------------------------- Andre fælles- arealer ej afgrænset af skel %KM2 %U21 ---------------------------------- Sognegrænser, ej skel %KM4 %U142 ---------------------------------- Opmålings- distriktsgrænser %KM4 %U12 --------------------------------------------------------------------- Skelkredse %KM1 %U91 %D5010 %P1K %D5448 %D5450 %D5451 --------------------------------------------------------------------- Matrikelnumre, master %D50051 %D111 %T5 (CC) %D5001 %D5007 %D50031 ---------------------------------- Vejlitra, master %D50091 ---------------------------------- Matrikelnumre, kosmetik 1:4000 %D50052 %D5007 %T(valgfri) ---------------------------------- Matrikelnumre, kosmetik 1:1000 og 1:2000 %D50053 ---------------------------------- Vejlitra, kosmetik 1:4000 %D50092 ---------------------------------- Vejlitra, kosmetik 1:1000 og 1:2000 %D50093 ---------------------------------- Skovsignatur, --------------- fredskov %KM3 %U23 %P1K ---------------------------------- Skovsignatur, anden skov %KM3 %U25 ---------------------------------- Fredskovspunkter %KM3 %U24 ---------------------------------- --------------- Arealbetegnelse %D5020 %T(valgfri) ---------------------------------- »Fredskov« %D5034 ----------------------------------------------------- Vejbredde/vejtype %D5031 %D5001 ---------------------------------- Skovnavne %D5033 ---------------------------------- Vejnavne %D5030 ---------------------------------- Vandløbs og sønavne %D5035 ---------------------------------- Kystnavne %D5037 ---------------------------------- Ejerlavsbetegnelse %D5002 ---------------------------------- Sognenavn %D5003 ---------------------------------- Kommunenavn %D124 ---------------------------------- Amtsnavn %D123 ---------------------------------------------------- Opmålings- distriktsnummer %D5912 --------------------------------------------------------------------- Henvisningspile for kosmetikmatr.nre. 1:4000 %KM1 %U61 %D5007 %L1KC ----------------------------------------------------- Henvisningspile for kosmetikmatr.nre. 1:1000 og 1:2000 %KM1 %U62 ---------------------------------- Henvisningspile for skov %KM1 %U63 ------------------------------------------------------ Henvisningspile for vejbetegnelser %KM1 %U64 %D5001 ---------------------------------------------------- Henvisningspile for arealbetegnelse %KM1 %U65 %D5007 --------------------------------------------------------------------- Slettepolygon %KM9 %U11 %L1KR ---------------------------------------------------------------------

Som det fremgår af skemaet tillades kun %L1KR til stedfæstelse af rette linier og %L1KC til stedfæstelse af cirkelbuer.

Tekststørrelsen angives altid ved %TT5 og %TT6 efterfulgt af bogstavhøjden i meter i marken (eks. %TT5 6 = tekststørrelse 6). %TT6 sættes altid lig med %TT5

Med det formål at kunne registrere de administrative grænser på en måde, der samtidig gør det muligt grafisk at kunne adskille dem fra de øvrige skel, er der foretaget en underopdeling af skellene i det digitale matrikelkort, i forhold til det antal administrative grænser skellene forventes at kunne optræde som.

For at lette indlæsningen så skellene fremtræder med symbologi svarende til den type administrative grænse skellet evt. samtidig udgør, er der defineret objektkoder til samtlige kombinationsmuligheder af skel og administrative grænser.

I det følgende skema er de forskellige kombinationer af skel og administrative grænser listet sammen med de tilhørende DSFL-koder.

Forkortelser:

AG: Amts-Grænse

EG: Ejerlavs-Grænse

KG: Kommune-Grænse

RG: Rigs-Grænse

SG: Sogne-Grænse

-------------------------------------------------------- Kombinationsmuligheder Objektkoder -------------------------------------------------------- skel vej og gade %KM2 %U11 -------------------------------------------------------- skel vej og gade-EG %KM2 %U1101 -------------------------------------------------------- skel vej og gade-EG-KG %KM2 %U1102 -------------------------------------------------------- skel vej og gade-EG-KG-AG %KM2 %U1103 -------------------------------------------------------- skel vej og gade-SG %KM2 %U1104 -------------------------------------------------------- skel vej og gade-SG-EG %KM2 %U1105 -------------------------------------------------------- skel vej og gade-SG-EG-KG %KM2 %U1106 -------------------------------------------------------- skel vej og gade-SG-EG-KG-AG %KM2 %U1107 -------------------------------------------------------- skel vej og gade-SG-EG-KG-AG-RG %KM2 %U1108 -------------------------------------------------------- skel vej og gade-SG-KG %KM2 %U1109 -------------------------------------------------------- jernbaneskel %KM2 %U13 -------------------------------------------------------- jernbaneskel-EG %KM2 %U1301 -------------------------------------------------------- jernbaneskel-EG-KG %KM2 %U1302 -------------------------------------------------------- jernbaneskel-EG-KG-AG %KM2 %U1303 -------------------------------------------------------- jernbaneskel-SG %KM2 %U1304 -------------------------------------------------------- jernbaneskel-SG-EG %KM2 %U1305 -------------------------------------------------------- jernbaneskel-SG-EG-KG %KM2 %U1306 -------------------------------------------------------- jernbaneskel-SG-EG-KG-AG %KM2 %U1307 -------------------------------------------------------- jernbaneskel-SG-EG-KG-AG-RG %KM2 %U1308 -------------------------------------------------------- jernbaneskel-SG-KG %KM2 %U1309 -------------------------------------------------------- skel generelt %KM2 %U15 -------------------------------------------------------- skel generelt-EG %KM2 %U1501 -------------------------------------------------------- skel generelt-EG-KG %KM2 %U1502 -------------------------------------------------------- skel generelt-EG-KG-AG %KM2 %U1503 -------------------------------------------------------- skel generelt-SG %KM2 %U1504 -------------------------------------------------------- skel generelt-SG-EG %KM2 %U1505 -------------------------------------------------------- skel generelt-SG-EG-KG %KM2 %U1506 -------------------------------------------------------- skel generelt-SG-EG-KG-AG %KM2 %U1507 -------------------------------------------------------- skel generelt-SG-EG-KG-AG-RG %KM2 %U1508 -------------------------------------------------------- skel generelt-SG-KG %KM2 %U1509 -------------------------------------------------------- midtlinie %KM2 %U14 -------------------------------------------------------- midtlinie-EG %KM2 %U1401 -------------------------------------------------------- midtlinie-EG-KG %KM2 %U1402 -------------------------------------------------------- midtlinie-EG-KG-AG %KM2 %U1403 -------------------------------------------------------- midtlinie-SG %KM2 %U1404 -------------------------------------------------------- midtlinie-SG-EG %KM2 %U1405 -------------------------------------------------------- midtlinie-SG-EG-KG %KM2 %U1406 -------------------------------------------------------- midtlinie-SG-EG-KG-AG %KM2 %U1407 -------------------------------------------------------- midtlinie-SG-EG-KG-AG-RG %KM2 %U1408 -------------------------------------------------------- midtlinie-SG-KG %KM2 %U1409 -------------------------------------------------------- søgrænse %KM2 %U22 -------------------------------------------------------- søgrænse-EG %KM2 %U2201 -------------------------------------------------------- søgrænse-EG-KG %KM2 %U2202 -------------------------------------------------------- søgrænse-EG-KG-AG %KM2 %U2203 -------------------------------------------------------- søgrænse-SG %KM2 %U2204 -------------------------------------------------------- søgrænse-SG-EG %KM2 %U2205 -------------------------------------------------------- søgrænse-SG-EG-KG %KM2 %U2206 -------------------------------------------------------- søgrænse-SG-EG-KG-AG %KM2 %U2207 -------------------------------------------------------- søgrænse-SG-EG-KG-AG-RG %KM2 %U2208 -------------------------------------------------------- søgrænse-SG-KG %KM2 %U2209 --------------------------------------------------------

B3.4.3 Tilknytning af tilstandsdata

Tilknytningen af tilstandsdata fremgår af skemaet under B3.3.2.

Det er af afgørende betydning for opnåelse af det rigtige resultat, at tilstandsdata kommer i den rigtige rækkefølge.

Tilstandsdata skal anføres inden de objekter, de er gældende for, ligesom tilstandsdata skal ophæves, så snart de ikke længere er gældende. Dog skal overflødige ophævelser undgås. Tilstandsdata anføres med een %D-oplysning pr. linie i DSFL-filen.

I nedenstående skema vises de anvendte %D-koder med deres betydning:

-------------------------------------------------------- Tilstandskode Betydning -------------------------------------------------------- %D111 Kommunekode (heltal) -------------------------------------------------------- %D5001 Ejerlavskode (heltal) -------------------------------------------------------- %D50031 Sognekode (heltal) -------------------------------------------------------- %D5007 Lod-id. (heltal) -------------------------------------------------------- %D5010 KMS journalnummer/kortbladsnummer -------------------------------------------------------- %D5101 Fikspunktnummer -------------------------------------------------------- %D5107 Punktnummer til digitaliseret fikspunkt -------------------------------------------------------- %D5448 Transformations-id. (heltal) -------------------------------------------------------- %D5450 Indlægningstype -------------------------------------------------------- %D5451 Grundmateriale --------------------------------------------------------

B3.4.4 Kvalitetsregistrering

Kvalitetsregistreringen består som beskrevet i afsnit B2.2.2 af oplysninger vedrørende indlægningsgrundlaget samt oplysninger vedrørende anvendelse af grundmateriale.

Kvalitetsregistreringen giver ikke et præcist udtryk for den nøjagtighed, hvormed et givet skelpunkt er bestemt, men oplysningerne vil i forening give et grundlag for vurdere den nøjagtighed, der kan forventes i et givet område i matrikelkortet.

Oplysningerne er anført som tilstandsdata.

Indlægningsgrundlag tilknyttes skelkredse og angives ved %D5450 og følgende kode:

FP Indlagt direkte over fikspunkter. FS Indlagt over fikspunkter og/eller skelkredse indlagt over fikspunkter.

Grundmateriale tilknyttes alle elementer og angives ved %D5451 og følgende kode:

MD Målinger - målebladet digitaliseret. MI Målinger - målebladet inddateret/konstrueret. RS Rammekort målforhold 1:500 - 1:2000 RL Rammekort i målforhold 1:4000 SK Konstruktioner/skelkort MK Ø-kort

B3.5 Koordinatlister

Koordinatlisterne skal indsendes som ASCII-filer med et indhold, der svarer til koordinatlisten på/ved målebladet.

I første linie skal landinspektørnummeret angives, og i anden linie skal landinspektørens journalnummer angives. Herefter følger en linie for hvert punkt i koordinatlisten.

I hver af disse linier angives et punktnummer og en Y- og en X-koordinat, som alle er adskilt af et eller flere blanke tegn. Efter disse 3 felter kan der i den samme linie skrives eventuelle punktkoder etc. Der ses dog bort fra disse informationer ved oversættelse af filen i KMS.

Alle koordinater angives med maksimalt 3 decimaler, og hver linie må højst være på 80 karakterer.

Eksempel:

-----------------------------

2129

97/215ah

1 97859.60 186008.38

2 97762.77 186025.18

100008 97432.89 185990.42

41-6-812 106164.71 189345.08

-----------------------------

Bilag 4 Produktionsvejledningen

Dette bilag indeholder en bearbejdet udgave af afsnittene 2, 3 og 4 af »Vejledning for fremstilling af digitale matrikelkort« februar 1995.

Bilaget giver en baggrundsviden om, hvordan omarbejdelsen af matrikelkortet er foretaget.

Afsnit B4.1 er afsnit 2 fra »Vejledning for fremstilling af digitale matrikelkort« og omfatter en overordnet produktbeskrivelse af matrikelkortet.

Afsnit B4.2 er afsnit 3 fra »Vejledning for fremstilling af digitale matrikelkort« og omhandler matrikelkortets indhold.

Afsnit B4.3 er afsnit 4 fra »Vejledning for fremstilling af digitale matrikelkort« og omhandler opbygningen af matrikelkortet.

B4.1 Produktbeskrivelse

Der er p.t. fastlagt to produktstandarder, som forventes at kunne tilgodese såvel KMS's som de fleste af de eksterne parters behov. (M3 og MS produkterne).

Derudover vil det være muligt at udarbejde nøjagtigere produkter, hvis en kunde måtte ønske dette.

Denne forbedring vil typisk dreje sig om indlægning af flere kortelementer i matrikelkortet på baggrund af måloplysninger.

Den overordnede forskel på M3- og MS-produktet er alene den, at M3-produktet i modsætning til MS-produktet er opbygget over et renoveret referencenet.

Efterfølgende beskrivelse/vejledning vil derfor omfatte begge produkter.

B4.1.1 Matrikulære/ejendomsretlige aspekter

Matrikelregistret, måloplysningerne samt matrikelkortet er det officielle ejendomsretlige udgangspunkt for ejendomsgrænserne i Danmark.

Det er disse oplysninger sammenholdt med forholdene i marken, som er grundlaget for fastsættelsen af ejendomsskellene.

I denne forbindelse kan der være uoverensstemmelser som følge af fejl, hævd, aftaler m.v., som ikke ændres ved matrikelkortets omlægning til digital form.

Ved omlægningen af matrikelkortværket er det hensigten, at der skal ske en fjernelse af den indkrympning og vridning, som det analoge matrikelkort har været udsat for igennem årene.

Dertil kommer, at de analoge matrikelkort er opmålt som enkelte isolerede ejerlav, hvilket skaber problemer ved sammensætningen af ejerlavene.

Til sidst skal de unøjagtigheder, som er fremkommet ved ajourføringsprocessen, hvor man har indlagt de nye oplysninger alene ved den bedst mulige tilpasning i den på matrikelkortet eksisterende skelsituation, så vidt muligt fjernes.

Til brug ved indlægningen anvendes først og fremmest målinger og dernæst støttepunkter fra tekniske kort.

Dette afstedkommer, at det digitale matrikelkort til en vis grænse tilpasses de eksisterende forhold i marken.

Man skal dog være opmærksom på, at det er den matrikulære situation, der registreres, hvilket vil sige, at forholdene på matrikelkortet ikke nødvendigvis skal stemme med forholdene i marken.

B4.1.2 Egenskaber

Det digitale matrikelkort er i besiddelse af en del egenskaber, som afstedkommer, at kortværket i modsætning til det analoge matrikelkort er anvendeligt til en lang række formål såvel inden for det matrikulære område som i andre forbindelser.

Af egenskaber kan bl.a. nævnes at:

* Kortværket er systemrelateret

* Skelbilledet udgør et sammenhængende topologisk netværk på landsplan

* Indkrympning og vridning er fjernet fra kortet

* Kortet er temaopdelt

* Der kan foretages kortudtræk efter administrative kriterier samt i valgfri geografiske afgrænsninger og målforhold

* Elementerne i kortet er dokumenterede

* Kortet har en entydig relation til matrikelregisteret

* Data kan leveres såvel analogt som digitalt

B4.1.3 Grundmateriale

Det grundlæggende materiale til brug ved opbygningen af det digitale matrikelkort kan beskrives på følgende måde:

* Fikspunktnettet

* Målinger

* Rammekort

* Økort

* Digitale skelkort/konstruktioner

* Analoge skelkort/konstruktioner

* Digitale tekniske kort (kvalitet fra TK-3 til T-0)

B4.1.4 Kvalitet/nøjagtighed

Det grundlæggende materiale til brug ved opbygningen af det digitale matrikelkort vil være af varierende kvalitet, og dette forhold set i sammenhæng med fordelingen/mængden af materialet (f.eks antallet af målinger), vil være bestemmende for kvaliteten/nøjagtigheden af det digitale matrikelkort.

Foruden kvaliteten vil tilstedeværelsen af ovennævnte grundmateriale variere afhængigt af det aktuelle område og den valgte produktionmetode.

Dette afstedkommer, at det ikke er muligt at fastsætte et nøjagtighedskrav, som kan dække alle de digitale matrikelkort, og dermed angive en homogen kortkvalitet på landsplan.

Det er dog normalt, at nøjagtigheden i byområderne er væsenligt højere end i landområderne, alene af den årsag, at der i by-områder medtages flere målinger end i landområderne.

Da det som nævnt ikke er muligt at fastsætte et nøjagtighedskrav for alle de digitale matrikelkort, er det i stedet målet, at det digitale matrikelkort i hvert enkelt område skal udarbejdes i den bedst tænkelige kvalitet, ud fra de forudsætninger, som er tilstede omkring det grundlæggende materiale, de økonomiske rammer samt kundernes behov/krav.

B4.1.5 Overordnet kortopbygning

Matrikelkortet opbygges med referencenettet som det bærende fundament.

Økortområder.

Da KMS ønsker en særlig god kvalitet i forbindelse med bl.a. de gennemgående vejstrækninger og de større sammenhængende udstykninger, anvendes der målinger til brug ved opbygningen af det digitale matrikelkort

på følgende måde:

1. Alle udskilte veje, hvortil der findes egentlige matrikulære vejudskillelsesmålinger, indlægges i det digitale matrikelkort ved konstruktion/indtastning af målingerne. De private fællesveje i udstykningsområderne, som ikke kan betegnes som gennemgående vejstrækninger, indlægges efter eller konstruktion/indtastning, hvis antallet af parceller i målingen overstiger 10 stk.

2. Større samlede udstykninger indlægges i det digitale matrikelkort ved en digitalisering eller konstruktion/ indtastningen af målingen. (En større samlet udstykning defineres i denne forbindelse, som enmåling omhandlende > 10 parceller)

3. Skel/målinger med strategisk betydning for systemrelateringen af matrikelkortet indlægges i det digitale matrikelkort ved en digitalisering eller konstruktion/inddatering af målingen.

Antallet af skelpunkter indlagt efter målinger vil afhænge af områdets beskaffenhed.

Normalt vil mindst 20% af alle punkter i landområder, og 40% af alle punkter i byområder blive indlagt efter målinger.

Når ovennævnte målinger er indlagt i matrikelkortet, er grundlaget for den videre opbygning af matrikelkortet etableret.

I de tilfælde hvor der findes skelkort/konstruktioner i en anvendelig kvalitet, indlægges disse i matrikelkortet med støtte i fikspunkter, allerede indlagte skelpunkter i matrikelkortet samt evt. støttepunkter fra tekniske kort.

I den forbindelse skal det nævnes, at de udskilte veje stadigvæk skal indlægges ved en konstruktion/indtastning af de matrikulære målinger, hvorimod skelkortet kan erstatte de resterende elementer, som ellers ville blive indlagt på baggrund af målinger.

De resterende elementer digitaliseres fra det analoge matrikelkort, og indlægges i matrikelkortet over allerede indlagte skelpunkter samt støttepunkter fra tekniske kort.

Rammekortområder.

Rammekortene i KMS er udarbejdet over en længere årrække.

I denne periode har der ikke altid været helt tilfredsstillende materiale til rådighed for kortopbygningen.

Hvis det i et område af KMS vurderes, at kvaliteten ikke er tilfredstillende, skal dette område opbygges efter retningslinierne, som er beskrevet ovenfor under »økortområder«.

Hvis kvaliteten derimod er tilfredsstillende, digitaliseres det analoge rammekort, og indlægges i det digitale matrikelkort over fikspunkter.

B4.2 Matrikelkortets indhold

Dataindholdet i det digitale matrikelkort består af grafiske oplysninger med tilhørende databaseoplysninger.

Databaseoplysningerne er beskrevet i bilag 2 og 3.

Det grafiske indhold vil blive beskrevet i dette afsnit.

Det digitale matrikelkorts grafiske indhold kan overordnet opdeles i følgende hovedpunkter:

* Skel

* Matrikelnumre/vejlitra

* Punktmarkeringer

* Arealbetegnelser

* Vejområder

* Vandområder

* Skovområder

* Administrative grænser

* Tekst m.v.

På side B4-20 og B4-21findes oversigter for de emner som falder ind under ovennævnte hovedpunkter.

B4.2.1 Skelhieraki

I det digitale matrikelkort er det for skeltemaets vedkommende valgt, kun at lagre en skelsignatur for hvert enkelt element.

For at håndtere dette er skeltemaet hierakisk opbygget, således forstået at hvis et element kan defineres med mere end en skeltype, vælges den højst prioriterede.

Skeltemaet vil efterfølgende blive oplistet i prioriteret orden, hvor »midtlinie i vandløb« har den højeste prioritet, og »søgrænse« har den laveste.

Emne i det nuværende Skeltype i det digitale analoge matr.kort: matr.kort: ----------------------------------------------------- Vandløb >= 3 meter Midtlinie i vandløb (beliggende i skel) Udskilt vej Skel for veje og gadejord Gade Skel for veje og gadejord Privat fællesvej i skel Skel for veje og gadejord Jernbane Jernbaneskel Dige i skel Øvrige ejendomsskel Drift i skel Øvrige ejendomsskel Dæmning i skel Øvrige ejendomsskel Grus-/ler-/sandgrav i skel Øvrige ejendomsskel Kanal Øvrige ejendomsskel Kirkegård Øvrige ejendomsskel Umatrikuleret areal Øvrige ejendomsskel Alm. ejendomsskel Øvrige ejendomsskel Vandløb 3 meter (beliggende i skel) Øvrige ejendomsskel Kystlinie Skel for kystlinie Sø Søgrænse

Skelhierakiet omkring veje kan til tider give anledning til usikkerhed.

På side B4-23 er der beskrevet løsninger for forskellige eksempler.

B4.2.2 Matrikelnumre/vejlitra

Det digitale matrikelkort opererer med efterfølgende to former for matrikelnumre/vejlitra, som begge skal defineres i forbindelse med udarbejdelsen af kortet.

Master-matrikelnumre/vejlitra: som er den egentlige reference til matrikelregisteret og derigennem andre relevante registre.

Kosmetik-matrikelnumre/vejlitra: som anvendes i forbindelse med analoge udtræk af det digitale matrikelkort.

B4.2.2.1 Master- matrikelnumre/vejlitra

Når der arbejdes digitalt med matrikelkortet er det master- matr.nr./vejlitra som anvendes.

Dette matr.nr./vejlitra skal være placeret i loddens tyngdepunkt, og hele teksten skal ligge indenfor den enkelte lods afgrænsning.

Master- matr.nr./vejlitra påføres i nordretning med den størst mulige skriftstørrelse dog max. 8 meter.

Der skal altid kun påskrives et master-matr.nr./vejlitra pr. lod.

B4.2.2.2 Kosmetik- matrikelnumre/vejlitra

Når det kræves, at et master- matr.nr./vejlitra skal være placeret inden for den enkelte lods afgrænsning, vil det ikke altid være muligt at læse nummeret, hvis man er bundet til et bestemt målforhold.

I forbindelse med analoge udtræk af det digitale matrikelkort er der derfor behov for et kosmetik- matr.nr./vejlitra lag, som er læsbart i det valgte målforhold.

Kosmetik nr. laget kan med fordel udarbejdes på baggrund af en kopi af master-matr. nr. laget.

Hvis der er meget lidt plads i en lod, kan den normale beskrivelse af matrikelnummeret ændres, således at litraet placeres ovenover nummeret i stedet for ved siden af.

De steder hvor der på trods af denne fremgangsmåde stadigvæk ikke er plads indenfor den enkelte lods afgrænsning, påføres kosmetik- matr.nr./vejlitra udenfor lodden med en henvisningspil pegende ind i lodden.

Pilehovedet skal placeres mindst 2 meter inde i lodden, og hvis dette ikke er muligt, placeres det udenfor loddens afgrænsning tæt ved skellet.

En henvisningspil bør ikke krydse mere end et skel.

Ved placering af henvisningspile skal startpunktet angives ved teksten, og slutpunktet hvor pilespidsen skal placeres.

Prioriteringsrækkefølgen for påførsel af kosmetik- matr.nre. er følgende:

1. prioritet: Påførsel af matr.nr. nordvendt inde i lodden. 2. prioritet: Påførsel af matr.nr. drejet inde i lodden. 3. prioritet: Påførsel af matr.nr. inde i lodden ved placering af litra ovenover nummeret. 4. prioritet: Påførsel af matr.nr. udenfor lodden i nordretning.

Der skal altid kun påskrives et kosmetik-matr.nr./vejlitra pr. lod.

Som hovedregel skal kosmetik- matr.nr./vejlitra være læsbare i målforhold 1:4000 (uanset det analoge matrikelkorts målforhold), hvilket vil sige, at størrelsen på numrene skal være 8 eller 6 meter.

I større samlede områder (uafhængigt af MV-rammekortinddelingen) hvor det af pladsmæssige hensyn ikke er muligt at påføre kosmetik- matr.nr./vejlitra med skriftstørrelse 8 eller 6 meter, påskrives området således ,at matr.nr./vejlitra er læsbare i målforhold 1:2000, hvilket vil sige at størrelsen på numrene skal være 4 eller 3 meter.

I de helt specielle tilfælde hvor det ikke er muligt at påskrive matr. numrene med skriftstørrelse 3 meter, anvendes skriftstørrelsen 2 meter.

B4.2.3 Punktmarkeringer

B4.2.3.1 Fikspunkter

Fikspunkterne i det digitale matrikelkort fremkommer dels ved indlæsning af fikspunktregisteret og dels ved digitalisering fra det analoge matrikelkort.

Fikspunktet markeres med en dobbelt-kreds samt det fulde fikspunktnummer.

Til brug ved analoge udtræk af det digitale matrikelkort udarbejdes der et lag med kosmetik-punktnumre, som består af punktets løbenummer. (forkortet fikspunktnr.)

Det forkortede fikspunktnr. skal altid bestå af mindst 3 cifre. Er der kun 3 betydende cifre i nummeret, indtastes foranstillede nuller ikke.

Det skal sikres, at det forkortede fikspunktnr. ikke berører matrikelkortets øvrige indhold, og ved tæt beliggende fikspunkter er det endvidere vigtigt, at nummeret påskrives på sådan en måde, at der ikke er tvivl om tilhørsforholdet.

Når fikspunkter anvendes i målfiler, skal det forkortede fikspunktnr. anføres i målfilen.

B4.2.3.2 Skelpunkter

Det er hensigten, at synliggøre de steder, hvor det digitale matrikelkort har en kendt kvalitet/nøjagtighed, og hvor det samtidigt er muligt at rekvirere måloplysninger til skelpunkterne i KMS.

For at honorere dette skal skelpunkter, som ved konstruktion eller digitalisering er indlagt i matrikelkortet på baggrund af matrikulære målinger og fikspunkter eller skelkredse markeres med en kreds (kvalitetscirkel) i matrikelkortet.

De resterende skelpunkter markeres ikke specielt.

B4.2.3.3 Afmærkningspunkter

I Sønderjylland er der tradition for at kunne se afmærkede skelpunkter og linienetspunkter i matrikelkortet.

For fortsat at honorere dette ønske markeres disse punkter med en lille cirkel (en mindre cirkel end kvalitetscirklen for skelpunkter, jf. B4.2.3.2.).

B4.2.4 Arealbetegnelser

Med henblik på en tydeliggørelse af matrikelkortet bliver diverse særskilt afgrænsede arealer påført en betegnelse.

Følgende kan nævnes:

* Gade

* Jernbane

* Kirkegård

* Kanal

* Motorvej

Ovennævnte arealer forventes altid at være særskilt matrikuleret.

Betegnelsen for arealet påskrives matrikelkortet.

* Grus-/ler-/sandgrav samt »Fælles Vanding«

* Dige

* Drift

* Dæmning

Hvis ovennævnte arealer er særskilt matrikuleret, påskrives betegnelsen efter matrikelkortets udvisende.

Hvis arealerne ikke er særskilt matrikuleret:

* Ved dige, drift og dæmning undlades såvel signatur som betegnelse.

* Ved grus-/ler-/sandgrav samt »Fælles Vanding vises en punkteret linie og betegnelsen påføres.

Nedenævnte betegnelser påskrives, når det skønnes, at matrikelkortet ellers er svært læseligt.

* Vej

* Sti

* Vand

I forbindelse med udarbejdelsen af det digitale matrikelkort kan man på det analoge matrikelkort, finde arealer som ikke er registreret i matrikelregistret.

Når man støder på disse »umatrikulerede arealer« , skal det sikres, at arealerne optages i matrikelregistret.

B4.2.5 Vejområder

Vejene på det analoge matrikelkort kan have forskellig udseende, alt efter på hvilket tidspunkt vejen er opstået, og i hvor høj grad der efterfølgende er sket ændringer.

I det digitale matrikelkort opdeles vejene overordnet i 2 kategorier.

* Udskilte veje samt gadejord

* Private fællesveje/punkterede veje

B4.2.5.1 Udskilte veje samt gadejord

De dskilte veje samt gadejord er særskilt matrikulerede arealer, og de vises med skeltypen »skel for veje og gadejord«.

De udskilte veje beskrives med »litra«.

Vejnavnet påskrives matrikelkortet, hvorimod vejbredde undlades.

Gadearealer beskrives med det aktuelle matr. nr. og betegnelsen »Gade«, et eventuelt vejnavn påskrives arealet, vejbredde udelades.

B4.2.5.2 Private fællesveje/punkterede veje

Private fællesveje i skel vises med skeltypen »skel for veje og gadejord«.

Hvis vejen udgør et selvstændigt matr. nr., anføres vejnavn men ikke vejbredde.

I de tilfælde hvor kortet ellers kan være svært læseligt, anføres betegnelsen »Vej«.

Påskriften anføres inde i vejarealet, hvis pladsen tillader det.

Private fællesveje, som ikke ligger i skel , vises med en punkteret linie.

De »punkterede« veje kan på det analoge matrikelkort være påskrevet med: bredde i meter, vejtype eller gamle alen-mål.

Når der er påskrevet vejbredde i meter, indlægges vejen med den beskrevne bredde, og vejbredden påskrives.

Når der er påskrevet vejtype (Markvej, Byvej eller Landevej), medtages vejen som en tro kopi af det analoge matrikelkort, og vejtype påskrives.

Når der er påskrevet 6 alen, 12 alen eller 22/30 alen, medtages vejen som en tro kopi af det analoge matrikelkort, og der påskrives henholdsvis Markvej, Byvej eller Landevej.

Når der er påskrevet andre alen-mål end de ovenfor anførte, omregnes målet til meter, og vejen indlægges med den beskrevne bredde. Vejbredde påskrives.

Når der ingen beskrivelse er anført på kortet, medtages vejen som en tro kopi af det analoge matrikelkort.

I lighed med de andre veje påskrives vejnavne ved de »punkterede« veje.

Generelt anføres påskriften for de »punkterede« veje inde i selve vejen, hvis pladsen tillader dette, ellers påskrives den langs med vejen.

I de tilfælde hvor den ene side af en privat fællesvej er sammenfaldende med skel, anføres påskriften på den punkterede vejside, hvis der ikke er plads inde i selve vejen.

B4.2.6 Vandområder

Der medtages ikke længere en generel signatur for vandløb og søer m.v. på det digitale matrikelkort.

Dette vil sige, at interne vandområder ikke mere vises på matrikelkortet.

De vandområder som registreres i forbindelse med ejendomsskellene behandles på følgende måde:

B4.2.6.1 Kanaler

En kanal defineres som et særskilt matrikuleret og kunstigt anlagt vandløb.

Skeltypen »øvrige ejendomsskel« anvendes, medmindre en højere prioriteret skeltype er sammenfaldende med grænserne.

Betegnelsen Kanal påskrives matrikelkortet.

Hvis »kanalen« ikke er særskilt matrikuleret, behandles arealet efter de samme retningslinier som almindeligt vandløb.

B4.2.6.2 Kystlinie

Som det fremgår tidligere i vejledningen, vises kystlinier med skeltypen »skel for kystlinie« medmindre en højere prioriteret skeltype er sammenfaldende med kystlinien.

Her tænkes specielt på kunstigt anlagte grænser f.eks. havneområder eller udskilte vejarealer, som er sammenfaldende med kystlinien.

Her vises den højst prioriterede skeltype, og de målsatte punkter markeres med kredse.

Det kan forekomme, at der i en måling som medtages i det digitale matrikelkort, er angivet måloplysninger til punkter i kystlinien, men hvor denne grænse ikke kan defineres som kunstigt anlagt.

Her medtages ikke kredse.

Vandområdets navn påskrives matrikelkortet.

B4.2.6.3 Søer m.v.

Søer som er særskilt matrikuleret medtages med den højst prioriterede skeltype.

I ikke matrikulerede søer 2500 m2 som støder op til flere matr. nre. (flere bredejere) trækkes matrikelskellene igennem og søen vises derved ikke på matrikelkortet.

I ikke matrikulerede søer 2500 m2 som støder op til flere matr. nre. (flere bredejere) forudsættes det, at der ikke er mulighed for at fastlægge ejerforholdet med tilstrækkelig nøjagtighed

I stedet vises den højst prioriterede skeltype, de steder hvor søen afgrænses af matrikelskel, og den resterende del af søen afgrænses med skeltypen »søgrænse«.

I lighed med reglerne omkring kystlinie vises der ikke kredse, i målsatte punkter som er sammenfaldende med søgrænsen, medmindre det er kunstigt anlagte grænser.

Hvis søen har et navn, påskrives dette, ellers påskrives betegnelsen »Vand«.

B4.2.6.4 Vandløb

Ved vandløb som er særskilt matrikuleret, medtages begge vandløbssider med den højst prioriterede skeltype.

Ved vandløb som ikke er særskilt matrikuleret men beliggende i skel, registreres vandløbets midtlinie med skeltypen »Øvrige ejendomsskel« eller »Midtlinie i vandløb«.

Som tidligere nævnt afhænger skeltypen af, om vandløbet på det analoge matrikelkort er under eller over 3 meter bredt.

I tvivlstilfælde kan man som en delvis rettesnor i bedømmelsen af bredden, henholde sig til det topografiske 4 cm kort hvorpå et vandløb under 2,5 meters bredde er vist med en enkelt vandløbsside.

Vandløbsnavnet påskrives matrikelkortet.

Når vandløbssignaturen udelades, kan der i visse tilfælde opstå tvivl om, hvorledes de kortelementer som førhen stoppede ved vandløbsgrænsen skal behandles.

Overordnet kan det dog fastslåes, at matrikelskel som støder til vandløbssiden forlænges ud til midtlinien.

Der kan dog forekomme enkelte tilfælde, hvor denne fremgangsmåde ikke er hensigtsmæssig f.eks. på grund af skellets vinkel i forhold til vandløbet.

Her tegnes matrikelskellet vinkelret fra midtlinien af vandløbet til skæring med skellet i vandløbssiden.

På side B4-25 er der vist løsninger for forskellige eksempler.

B4.2.7 Skovområder

Skov- og Naturstyrelsen er, bl.a. i samarbejde med KMS, i øjeblikket igang med en landsomfattende fredskovsnotering, som forventes tilendebragt primo 1999.

Til brug ved ovennævnte fredskovsnotering anvendes skovoplysningerne fra matrikelsystemet som en del af informationsgrundlaget.

Det er derfor nødvendigt at kopiere den bestående skovsituation på de analoge matrikelkort, for de områder hvor noteringen ikke er tilendebragt forud for fremstillingen af digitale matrikelkort.

Med hensyn til registreringen af fredskovafgrænsningerne på det digitale matrikelkort er situationen den, at den bestående skelsituation vil fungere som afgrænsning, og de steder hvor fredskoven afviger fra skel, skal fredskovgrænsen vises med linie-signaturen »skovgrænse«.

Hvis fredskovgrænsen på det analoge matrikelkort følger en vandløbside, vil

vandløbets midtlinie afgrænse fredskoven i det digitale matrikelkort.

Hvis fredskovgrænsen er sammenfaldende med f.eks., punkteret vej eller en ikke matrikuleret grus-/ler-/sandgrav vises kun linie-signaturen »skovgrænse«.

Hvis Skov- og Naturstyrelsen har afsluttet fredskovsnoteringen i et område, påføres et skovidentifikationspunkt (skovcentroide) i alle lodder eller delarealer af lodder som er omfattet af fredskov.

Identifikationspunktet anvendes ved en senere definition af fredskovarealet.

I de områder hvor fredskovsnoteringen ikke er afsluttet påføres ikke skovcentroide.

Afhængigt af om Skov- og Naturstyrelsen har afsluttet fredskovsnoteringen, er der følgende to fremgangsmåder omkring påskriften af skovoplysninger i det digitale matrikelkort.

B4.2.7.1 Fredskovsnoteringen afsluttet

Hvis fredskovsnoteringen er afsluttet i et givet område fremgår dette af matrikelregisteret.

Matrikelregisteret og det analoge matrikelkort er ajourført i overensstemmelse med den afsluttede fredskovsnotering, således at det alene er de fredskovspligtige arealer, hvorpå der er anført skovoplysninger.

Registreringen af skovoplysninger i det digitale matrikelkort foregår derfor på følgende måde:

Hvis hele lodden er fredskovspligtig:

Påføres skovsignatur for fredskov i hele lodden , og betegnelsen »Fredskov« påskrives under matrikelnummeret.

Skovcentroide påføres under betegnelsen »Fredskov«

Hvis kun en del af lodden er fredskovspligtig:

Påføres skovsignatur for fredskov i fredskovsarealet, og betegnelsen »Fredskov« påskrives midt i fredskovsarealet.

Skovcentroide påføres under betegnelsen »Fredskov«

Et eventuelt skov/plantage navn påskrives midt i skovområdet.

B4.2.7.2 Fredskovsnoteringen ikke afsluttet

Registreringen af skovsituationen i matrikelkortsystemet forud for Skov og naturstyrelsens fredskovsnotering består af oplysninger i matrikelregister og på matrikelkort, hvor oplysningerne er opdelt på to former for skov:

Fredskov samt anden skov.

Det vil i enkelte tilfælde forekomme, at der ikke er samstemmende registrering imellem matrikelregister og matrikelkort, hvorfor følgende fremgangsmåde bør benyttes.

Hvis hele lodden er fredskovspligtig:

Hvis skovnoteringen i matrikelregisteret er »F«, eller hvis der på matrikelkortet er påskrevet betegnelsen »Fredskov« samt påført skovsignatur, påføres i det digitale matrikelkort skovsignatur for fredskov i hele lodden, og betegnelsen »Fredskov« påskrives under matrikelnummeret.

Hvis kun en del af lodden er fredskovspligtig:

Hvis skovnoteringen i matrikelregisteret er »U« eller »D«, samt hvis der enten er tegnet en konstateret fredskovsgrænse som definerer fredskovsarealet, eller hvis der i et klart afgrænset område er påført skovsignatur samt påskrevet betegnelsen »Fredskov«, påføres i det digitale matrikelkort skovsignatur for fredskov i arealet, og betegnelsen »Fredskov« påskrives midt i området.

Hvis arealet ikke er fredskovspligtigt:

De resterende skovnoteringer i matrikelregisteret samt andre skovoplysninger på matrikelkortet udover de ovennævnte giver ikke anledning til angivelse af fredskovsregistrering på det digitale matrikelkort.

Der påføres derfor skovsignatur for »anden skov« i den udstrækning der er vist skovsignatur på det ibrugværende matrikelkort.

Et eventuelt skov/plantage navn påskrives midt i skovområdet.

B4.2.8 Administrative grænser

Det digitale matrikelkort indeholder oplysninger om følgende administrative grænser.

* Rigsgrænse

* Amtsgrænser

* Kommunegrænser

* Ejerlavsgrænser

* Sognegrænser

De administrative grænser følger som hovedregel matrikelskellene.

Undtagelsen er sognegrænsen, som kan afvige fra skel, når den f.eks. krydser en »udskilt vej«. (Se endvidere afsnit B4.2.8.4.)

Når en administrativ grænse følger skel, skal der ske en underopdeling i relation til kombinationsmuligheder af skel og de administrative grænser.

Foruden ovennævnte kombinationsmuligheder som gør det muligt at adskille de enkelte administrative grænser, er det i visse tilfælde nødvendigt med en yderligere beskrivelse af grænserne ved påførsel af henholdsvis sogne-, kommune- og amts-navne i selve matrikelkortet.

På analoge udtræk af det digitale matrikelkort fra KMS beskrives de administrative grænser desuden i titelfeltet.

B4.2.8.1 Ejerlavsgrænser m.v.

Ejerlavsgrænsen er i det digitale matrikelkort, den grænsetype der som indgangsvinkel er bedst egnet til at beskrive de administrative forhold specielt i forbindelse med analoge udtræk af matrikelkortet.

Den optimale situation ville derfor være, at de resterende administrative grænser var sammenfaldende med ejerlavsgrænsen, men da dette ikke altid er tilfældet, er det nødvendigt i forbindelse med produktionen af det digitale matrikelkort, at tydeliggøre de områder hvor en administrativ grænse afviger fra ejerlavsgrænsen.

Med hensyn til tekst i det digitale matrikelkort vedr. ejerlavsgrænserne kan det nævnes, at der til brug ved analoge udtræk af hele MV-kortplaner i målforhold 1:4000 skal påskrives en ejerlavsbetegnelse, for alle de ejerlav som er beliggende på kortplanen.

Den enkelte betegnelse skal påskrives midt i det område som det enkelte ejerlav omkranser.

B4.2.8.2 Rigsgrænser

Rigsgrænser vil altid være sammenfaldende med en ejerlavsgrænse, og yderligere beskrivelse i matrikelkortet er derfor unødvendig.

B4.2.8.3 Amts- og kommunegrænser

Amts- og kommune-grænser vil i enkelte tilfælde afvige fra ejerlavsgrænsen.

Når dette er tilfældet påskrives henholdsvis amtsnavn og kommunenavn langs med grænsen, hvor den afviger inde i selve matrikelkortet.

Navnene påskrives med henblik på en analog udtegning af MV-kortplaner i målforhold 1:4000.

B4.2.8.4 Sognegrænser

Sognegrænserne vil i flere tilfælde afvige fra ejerlavsgrænsen, og de vil som tidligere nævnt i enkelte tilfælde afvige fra såvel ejerlavsgrænse som matrikelskel.

Når sognegrænsen afviger fra ejerlavsgrænsen, påskrives sognenavn langs med grænsen, hvor den afviger inde i selve matrikelkortet.

Navnet påskrives med henblik på en analog udtegning af MV-kortplaner i målforhold 1:4000.

Når sognegrænsen afviger fra såvel ejerlavsgrænse som matrikelskel tegnes en liniesignatur til at markere grænsens forløb, men da det formodes, at denne form for afvigelse vil foregå på meget korte strækninger, påskrives der intet navn.

B4.2.9 Opmålingsdistriktsgrænser

Opmålingsdistriktsgrænserne ligger i princippet fast, og vil derfor bevare den engang fastlagte beliggenhed uanset skelforandringer m.v.

Opmålingsdistriktsgrænserne registreres derfor separat i deres helhed, uanset om de følger skel eller er frit beliggende.

De steder hvor opmålingsdistriktsgrænsen følger skel, vil der således ske en dobbeltregistrering.

Når opmålingsdistriktsgrænsen afviger fra ejerlavsgrænsen, påføres opmålingsstriktsnr. langs med grænsen, hvor den afviger inde i selve matrikelkortet.

Navnene påskrives med henblik på en analog udtegning af MV-kortplaner i målforhold 1:4000.

B4.2.10 Tekst m.v.

Et af hovedmålene omkring det digitale matrikelkort er, at kortet skal være homogent og let læseligt.

Der er bl.a. derfor fastlagt kriterier for tekststørrelser, teksttyper samt tekstplacering m.m.

Ovennævnte kriterier er delvist tilgodeset ved, at de forskellige former for tekst/signaturer er indlagt i matrikelkortsystemet med forskellige fonte og forskellige størrelser.

B4.2.10.1 Tekst-former og størrelser

Som hovedregel skelnes der i det digitale matrikelkort imellem, på den ene side de matrikulære betegnelser samt oplysninger som er tæt forbundet med den oprindelige matrikulering, og på den anden side de resterende oplysninger på matrikelkortet.

De matrikulære betegnelser m.v. påføres matrikelkortet med kursiv tekst, og de resterende oplysninger påføres med lodret tekst.

Tekstindholdet i det digitale matrikelkort er beskrevet på side B4-22, og det er her mere detaljeret angivet, hvilken tekst der påføres med kursiv skrift, og hvilken tekst der påføres med lodret skrift.

Det er samtidigt angivet hvilken størrelse teksterne skal have, og der skal her anvendes, den størst mulige størrelse som pladsen tillader.

I større samlede områder hvor det ikke er muligt at påføre kosmetik- matr. nre./vejlitra i størrelse 8- eller 6 meter, kan det for tekstindholdets vedkommende blive nødvendigt at gå ned i en mindre størrelse end beskrevet på side B4-22.

Overordnet skal det nævnes, at al tekst skrives med stort begyndelsesbogstav.

B4.2.10.2 Placering af tekst

Detaljerede regler vedr. placering af teksten vil være beskrevet under de enkelte emner.

Derudover er der generelle forhold, som gælder helt overordnet:

En påskrevet tekst må ikke berøre matrikelkortets øvrige indhold.

Det skal endvidere så vidt muligt undgåes, at teksten placeres oveni netkryds og rammestreger for MV-inddelingen.

Bortset fra tekst med relation til de administrative grænser kan det fastslåes, at tekst påskrives ejerlavsvis, og den påføres således ikke flere gange af hensyn til MV-inddelingen eller andre kortbladsinddelinger. (f.eks. skal et matrikelnummer ikke påføres flere gange hvis MV-inddelingen deler en lod i flere stykker).

I forbindelse med påskrift af tekst som specielt relaterer sig til et element påskrives teksten langs med elementet (f.eks. vejnavne og vandløbsnavne).

Bortset herfra gælder, at tekst som hovedregel påskrives i nordretningen, og at skriftretningen kun ændres af pladshensyn.

I de tilfælde hvor der er behov for en yderligere markering af tekstens tilhørsforhold, anvendes henvisningspile.

Teksten skal altid påskrives indenfor ejerlavsgrænsen, bortset fra tekst vedr. kyst/hav.

Ophængspunktet for teksten i det digitale matrikelkort bør generelt afhænge af, hvad der er belejligt i forbindelse med tekstens påførsel set i forhold til det øvrige indhold på matrikelkortet.

For følgende teksttyper er der dog krav til anvendelse af ophængspunkt:

Master matr. nr./vejlitra Center/center Tekster som skal placeres i Center/center en flades optiske midtpunkt. Kosmetik fiksp. nre. Venstre/midte Liniemarkering i det digitale matrikelkortsystem Grundliggende Signatur Signatur udenfor Emme: skeltype matrikelskel matrikelskel Alm. ejendoms- Øvrige skel ejendomsskel ------------- Amtsgrænse ------------- Dige Øvrige ejendomsskel ------------- Drift Øvrige ejendomsskel ------------- Dæmning Øvrige ejendomsskel ------------- Ejerlavsgrænse ------------- Gade/andre veje Skel for vej/gade ------------- - - - - - - - - - Grus/ler /sand-grav samt Fælles Øvrige Vanding ejendomsskel ------------- - - - - - - - - - Jernbane Jernbaneskel ------------- Kanal Øvrige ejendomsskel ------------- Kirkegård Øvrige ejendomsskel ------------- Kommunegrænse ------------- Kystlinie Skel for kystlinie ------------- Opm.distr. grænse ------------- - - - - - - - - - Punkteret vej - - - - - - - - - Rigsgrænse ------------- Skovgrænse - - - - - - - - - Sognegrænse ------------- - - - - - - - - - Sø Søgrænse ------------- Udskilt vej Skel for vej /gade ------------- Umatrikuleret Øvrige areal ejendomsskel ------------- Vandløb Øvrige < 3 meter ejendomsskel ------------- Vandløb Midtlinie > 3 meter i vandløb -.-.-.-.-.-.- Punktmarkering i det digitale matrikelkortsystem. Emme: Signaturtype Størrelse/meter

Skelpunkt (indlagt efter 4 matrikulær måling)

Fikspunkt/digitaliseret 8 (Forskellig kode og farve.) Linienetspunkt/

skelafmærkning (Sdj.) 3 Fredskov/anden

skovssignatur 12 (Forskellig kode og farve.) Skovcentroide XX 6

Henvisningspil variabel Tekstindhold i det digitale matrikelkortsystem. Tekst/ Tekst/ Størrelse/ Tekst: Lodret Kursiv meter Amtsnavn X 10,8 el.6 Arealbetegnelser X 8 el. 6 Ejerlavsbetegnelse X 20 el. 12 Fikspunktnumre X 6 el. 5 »Fredskov« X 8 el. 6 Hjælpepunkts nre. X 6 Kommunenavn X 10,8 el.6 Kosmetik matr.nr/vejlit.(1:4000) X 8 el. 6 Kosmetik matr.nr/vejlit.(1:2000) X 4 el. 3 Kystnavne X 12 Linienetspunkt nre. X 6 Master matr.nr/vejlit. X (max) 8 Opmålingsdistrikts nre. X 10,8 el.6 Paspunkt nre. X 6 Skovnavne X 12 el. 8 Sognenavne X 10,8 el.6 Sønavne X 12 el. 8 Vandløbsnavne X 6 Vejbredder X 6 Vejnavne X 6 Vejtyper X 6 Umatrikuleret areal X 8 el.6

Eksempler på skelhieraki omkring veje.

+++ FIGUR ***

Eksempler på registrering af vandløb.

+++ FIGUR ***

B4.3 Kortopbygning

I forbindelse med kortopbygningen anbefales det at anvende efterfølgende produktionsmetode.

B4.3.1 Produktionsmetode

* Forberedelse

* Indlæsning af fikspunktregister

* Konstruktion/digitalisering

* Indtransformation af målfiler

* Supplerende skriftpåsætning

* Ejerlavsgrænser/administrative grænser

* Kontrol

* Opfølgning/ færdiggørelse

B4.3.1.1 Forberedelse

Som første led i konverteringsprocessen analyseres det aktuelle område, og på baggrund heraf træffes de grundlæggende beslutninger vedr. udarbejdelsen af matrikelkortet.

Det gælder bl.a., hvilke områder der skal indlægges på baggrund af målinger, specielle forhold som kræver yderligere undersøgelser, samt hvilket målforhold der skal være udgangspunktet for udarbejdelsen af kosmetik-matr.nre./vejlitra til brug ved analoge udtræk af matrikelkortet.

Det basale materiale fremfindes, bl.a. analoge matrikelkort, målinger, tilgrænsende områder med digital matrikelkortdækning samt oplysninger fra matrikelregisteret/fikspunktregister.

Dernæst fremskaffes eventuelt supplerende materiale, som er anvendeligt i forbindelse med udarbejdelsen af matrikelkortet.

Det kan bl.a. være følgende:

* Skelkort

* Konstruktioner

* Topografisk støttemateriale

* Vejnavnekort

* 4cm - kort

B4.3.1.2 Fikspunkter

Det er som tidligere nævnt produktafhængigt, om fikspunkterne i det aktuelle område er renoverede.

I de områder hvor der er foretaget en renovering/nykoordinering, vil størstedelen af fikspunkterne blive berørt.

Ved renoveringen benyttes eksisterende terrestriske og fotogrammetriske observationer samt enkelte nye målinger.

Punkterne indgår i store sammenhængende udjævninger, hvor det gennemsnitlige resultat har vist sig at ligge på en nøjagtighed på 6 - 7 cm.

Enkelte punkter kan således have en bedre nøjagtighed, hvorimod andre punkter kan være behæftet med fejl på op til 10 - 15 cm.

I de områder hvor der ikke er foretaget en renovering, er kvaliteten af fikspunknettet varierende, afhængigt af den indsats der igennem årene har været ydet for at styrke nettet.

Det bør påpeges, at langt størstedelen af områderne, som dækkes af digitale matrikelkort, bliver udarbejdet på baggrund af et renoveret fikspunktnet.

I de fleste tilfælde bliver nettet først renoveret i forbindelse med udarbejdelsen af det digitale matrikelkort.

Man skal derfor være opmærksom på, at langt den overvejende del af det grundlæggende materiale for udarbejdelsen af matrikelkortet vil være relateret til det ikke renoverede fikspunktnet.

På baggrund af ovennævnte vil der derfor næsten altid, uanset hvilket medie data findes på, være behov for en transformation når data skal indlægges i det digitale matrikelkort.

Hvadenten fikspunkterne renoveres eller ej, er fikspunktnettet dog stadigvæk det grundlæggende fundament for det digitale matrikelkort, og derfor indlæses fikspunkregisteret som noget af det første i forbindelse med udarbejdelsen af matrikelkortet.

Der vil på det analoge matrikelkort forekomme fikspunkter, som f.eks. på grund af manglende tilknytning til System-34 ikke er registreret i fikspunkregisteret.

Disse punkter medtages i det digitale matrikelkort ved en digitalisering fra det analoge matrikelkort sammen med det øvrige kortindhold.

B4.3.1.3 Konstruktion/digitalisering af økortområder

I forbindelse med selve datafangsten er der forskellige forhold, som kræver en særlig opmærksomhed for at undgå for store tidskrævende arbejdsopgaver/rettelser i forbindelse med den afsluttende kontrol.

Generelt skal der foregå en løbende kontrol af, at de registrerede data opfylder de stillede krav, og specielt omkring digitaliseringsfasen kan der peges på følgende forhold:

* Skelbilledet skal udgøre et sammenhængende netværk.

* Rette linier i det analoge kortværk må ikke påføres knæk i forbindelse med digitaliseringen. (digitaliseringen skal ske fra knækpunkt til knækpunkt, med efterfølgende brud, hvor sideskel støder til)

* Rette linier må ikke brydes hvor »punkteret vej« støder til skellet.

* Radius for en cirkelbue må ikke ændres i tilfælde af, at der støder sideskel til buen. (Cirkelbuen vises som et linielement fra start- til slutpunkt, med efterfølgende brud, hvor sideskel støder til).

* Det skal sikres, at rækkefølgen for skelhierakiet følges, samt at de konverterede data lagres på de korrekte lag.

* Administrative grænser der afviger fra ejerlavsgrænsen, skal markeres i kortet med signatur og påskrift.

* Private fællesveje som angives med bredde i meter, skal vises med parallelle linier i den angivne bredde.

* Den påførte tekst skal honorere kravene til størrelse og placering m.v.

* Ved sammengrænsende lodder med samme matr. nr. undlades det interne skel.

Målinger

Da KMS som tidligere beskrevet ønsker en særlig god kvalitet i forbindelse med bl.a. de gennemgående vejstrækninger og de større sammenhængende udstykninger, anvendes der målinger til brug ved opbygningen af det digitale matrikelkort i økortområder på følgende måde:

1. Alle udskilte veje, hvortil der findes egentlige matrikulære vejudskillelsesmålinger, indlægges i det digitale matrikelkort ved konstruktion/indtastning af målingerne. De private fælles- veje i udstykningsområderne, som ikke kan betegnes som gennem- gående vejstrækninger, indlægges efter måling ved en digitalisering eller konstruktion/indtastning, hvis antallet af parceller i målingen overstiger 10 stk.

2. Større samlede udstykninger indlægges i det digitale matrikel- kort ved en digitalisering eller konstruktion/indtastningen af målingen. (En større samlet udstykning defineres i denne forbindelse, som en måling omhandlende 10 parceller)

3. Skel/målinger med strategisk betydning for systemrelateringen af matrikelkortet indlægges i det digitale matrikelkort ved en digitalisering eller konstruktion/inddatering af målingen.

I forbindelse med beslutningen vedrørende enten en digitalisering eller en konstruktion/indtastning af målingerne skal såvel målebladets nøjagtighed som målebladets fysiske tilstand tages i betragtning.

Det er muligt at indlægge elementerne direkte i det digitale matrikelkort uden først at oprette en målfil.

Denne mulighed kan anvendes hvis et af de efterfølgende krav er opfyldt:

at målingen kun indlægges over 2 punkter.(ved konstruktion eller digitalisering)

at der er systemkoordinater til fikspunkter/skelpunkter (svarende til den gældende udgave af referencenettet)

Hvis ingen af de ovennævnte krav er opfyldt, skal målingen oprettes i en målfil med efterfølgende indtransformation i det digitale matrikelkort.

Målingerne bør rangordnes og indlægges i nedennævnte rækkefølge:

1) Skelpunkter som kan indlægges alene over fikspunkter.

2) Skelpunkter som kan indlægges over fikspunkter i forening med skelpunkter, som tidligere er indlagt over fikspunkter eller ved direkte indtastning.

3) Skelpunkter som kan indlægges over skelpunkter som tidligere er indlagt over 1) eller 2).

Ovennævnte skelpunkter markeres med en kreds i det digitale matrikelkort, hvis de er indlagt på baggrund af matrikulære målinger.

Hvis der ikke er brugt matrikulære målinger anføres ingen kreds.

Hvis det skønnes nødvendigt, at anvende en måling som ikke kan indlægges i det digitale matrikelkort ved hjælp af en af de tre ovennævnte kategorier, anvendes paspunkter fra et teknisk støttemateriale (f.eks. bygningshjørner)i forbindelse med indlægningen.

Skelpunkter fra disse målinger markeres ikke med en kreds, uagtet at punkterne eventuelt kan have en stor numerisk (absolut) nøjagtighed.

Skelkort/konstruktioner m.v.

Ved den indledende gennemgang af området vurderes det, om de data som er beliggende hos eksterne parter, vil være anvendelige i forbindelse med udarbejdelsen af det digitale matrikelkort.

I bekræftende fald kan disse data i visse tilfælde erstatte de strategisk beliggende målinger samt større udstykningsmålinger, men ikke målinger for de udskilte veje som altid skal indlægges på baggrund af de matrikulære målinger.

De »eksterne« data kan være på såvel digital som analog form.

Hvis de digitale data er lagret i system-34 med de gældende koordinater, kan data indlæses direkte i matrikelkortet.

Hvis dette ikke er tilfældet, skal data i lighed med de analoge data indtransformeres i matrikelkortet ved hjælp af fikspunkter,skelpunkter som allerede eksisterer i det digitale matrikelkort samt eventuelt støttepunkter fra tekniske kort.

Skelpunkter i det digitale matrikelkort, som er indlagt på baggrund af eksternt producerede skelkort/konstruktioner, markeres ikke med kreds, uagtet at punkterne eventuelt kan have en stor numerisk (absolut) nøjagtighed.

Matrikelkort

De resterende kortelementer digitaliseres fra det analoge økort og indlægges i matrikelkortet over fikspunkter beliggende i skel, allerede indlagte skelpunkter samt støttepunkter fra tekniske kort.

Indlægningen foregår via en målfil.

Der må kun forekomme en opsætning af digitaliseringsbordet pr. målfil.

Det enkelte kortblad kan oprettes i en målfil, eller det kan opdeles i flere, hvis det skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til den efterfølgende indtransformation i matrikelkortet.

Antallet af målfiler kan således afhænge af, hvorledes f.eks. de udskilte veje inddeler kortbladet.

Der må ikke ske en forvanskning af kortets indhold i forbindelse med selve opsætningen og digitaliseringen af matrikelkortet.

Det vil sige, at der i forbindelse med opsætningen af digitaliseringsbordet ikke må ske anden ændring end en målestoksændring. (Der skal anvendes en Helmert transformation).

B4.3.1.4 Digitalisering af rammekortområder

De indledende bemærkninger vedr. den løbende kontrol af det digitale matrikelkort som er beskrevet under punkt. B4.3.1.3., er i lige så høj grad relevante for rammekortområderne.

I forbindelse med udarbejdelsen af digitale matrikelkort for rammekortområderne kan det derudover nævnes, at der ikke vil blive indlagt kortelementer på baggrund af målinger for de områder, hvor rammekortene efter en vurdering af KMS anses for at være udarbejdet i et tilfredsstillende kvalitetsniveau.

Rammekortene digitaliseres kortsbladsvis, og indlægges i det digitale matrikelkort primært over fikspunkter.

Det anbefales at anvende kortbladets 4 hjørnekryds i forbindelse med opsætningen af digitaliseringsbordet.

Eventuelle markeringer/signaturer for fotomålingspunkter i det analoge matrikelkort medtages ikke ved konverteringen.

B4.3.1.5 Transformation

De elementer som ikke indlægges direkte i matrikelkortet på baggrund af målinger, men som opstår i en målfil, indpasses i matrikelkortet ved hjælp af en transformation.

En målfil kan indeholde enten elementer opstået på baggrund af en konstruktion/digitalisering af en måling, eller elementer opstået på baggrund af en digitalisering af f.eks. det analoge matrikelkort.

Indpasningen kan i dag ske på to måder, hvor den principielle forskel er den metode, der anvendes til udjævning af restfejlene i paspunkterne.

I KMS samt hos en del af de eksterne kortproducenter sker indpasningen af målfilerne ved hjælp af en Helmert eller en Affin transformation.

Efter en bedømmelse og accept af transformationsresultatet, foretages restfejludjævningen, som ved en konkret procedure fjerner restfejlene i paspunkterne og »retter« de nærliggende nybestemte skelpunkter, således at den relative nøjagtighed fortsat bibeholdes.

Enkelte af de eksterne kortproducenter anvender den såkaldte »trekantstransformation«, som bygger på en Affin transformation af skelbilledet indenfor specielt udvalgte trekanter som har endepunkter i de valgte paspunkter.

Forud for trekantstransformationen beregnes en Helmerttransformation over samtlige paspunkter, af hensyn til fejlkontrol og dokumentation, da selve trekantstransformationen ikke giver mulighed for fejlfinding, da den ikke er overbestemt.

Generelt skal transformationen fjerne den vridning og indkrympning, som det analoge matrikelkort har været udsat for igennem årene.

Der skal endvidere tages højde for, at de analoge matrikelkort er opmålt som enkelte isolerede ejerlav, hvilket kræver særlig hensyntagen ved sammensætningen af ejerlavene.

Til sidst skal man være opmærksom på, at der i forbindelse med ajourføringsprocessen er fremkommet en del unøjagtigheder, ved at de nye målinger er indlagt alene ved den bedst mulige tilpasning i forhold til den på matrikelkortet eksisterende skelsituation.

Alt dette indikerer, at det analoge matrikelkort visse steder vil gennemgå en omfattende ændring/forbedring.

I forbindelse med denne kortforbedring er det et krav, at det matrikulære skelbillede ikke forvanskes, og det er bl.a. derfor vigtigt, at der til kortopbygningen er rådighed over et støttemateriale af god kvalitet.

Støttemateriale

Ved indpasningen af de elementer som ikke kan indlægges forsvarligt alene på baggrund af allerede indlagte elementer i matrikelkortet, skal der anvendes et støttemateriale på digital form, med skarpt definerede punkter som kan genkendes såvel i støttematerialet som i matrikelkortet.

Det er af KMS vurderet, at digitale T2/T3- eller TK2/TK3-kort er det bedst egnede tekniske støttemateriale til anvendelse i byområder.

Hvis tekniske kort i denne standard ikke er tilstede, kan digitale TO- eller TK1-kort anvendes.

Sidstnævnte kortstandard er minimumskvaliteten for tekniske kort til brug som støttemateriale i landområderne.

Når der som opretningsgrundlag anvendes ovennævnte støttemateriale på digital form, er der en god mulighed for at vurdere, hvorledes en transformation påvirker skelbilledet.

Der skal medtages et antal paspunkter, som afstedkommer, at der er et rimeligt sammenfald imellem matrikelkortet og forholdene i marken.

Ved tilpasningen af matrikelkortet på baggrund af støttematerialet skal der tages hensyn til skellenes indbyrdes beliggenhed, loddernes geometri, rette linier, knækpunkter m.m.

Det færdige produkt vil indeholde divergenser imellem det digitale matrikelkort og støttematerialet i isolerede områder, grundet i forhold omkring labile grænser, landsbykerner, ejerlavsgrænser, hævd, aftaler o.s.v.

Specielt i landsbykernerne er det erfaringen, at der på grund af matrikelkortets manglende kvalitet i disse områder, til tider vil være en meget stor divergens imellem matrikelkortets og støttematerialets udvisende.

Her er det derfor nødvendigt at medtage flere skelpunkter på baggrund af målinger, således at der er sikkerhed for, at opretningen er forsvarligt udført.

Arbejdsproces

KMS anvender en helmert transformation i forbindelse med indpasningen af målfiler, som er opstået på baggrund af en konstruktion/digitalisering af en måling.

Omkring konstruktion/digitalisering af målinger er forventningen som tidligere nævnt den, at en del af målingerne indlægges direkte i det digitale matrikelkort uden først at oprette en målfil.

De målinger der udarbejdes målfiler for, vil typisk være målinger som indlægges over mere end to punkter, eller lokale målinger med strategisk placering som skal indlægges ved hjælp af paspunkter i støttematerialet (f.eks. hushjørner).

Det bør nævnes, at det i sidstnævnte tilfælde skal sikres, at målingen ikke forvanskes ved indtransformationen.

Den affine transformation med efterfølgende restfejludjævning benyttes til indlægning af digitaliserede rammekort samt digitaliserede elementer fra skelkort m.v. samt ø-kort.

For de digitaliserede rammekort gælder det, at disse primært skal indlægges ved hjælp af fikspunkterne.

I den forbindelse er det vigtigt, at de paspunkter/fikspunkter der udpeges er jævnt fordelt ud over hele kortbladet.

Hvis det på det enkelte kortblad ikke er muligt at udpege et tilfredsstillende antal paspunkter med en acceptabel fordeling på kortbladet, kan det anbefales, at sammensætte flere kortblade og indtransformere dem på en gang.

Hvis rammekortet skal indtransformeres ad flere gange, f.eks. hvor der er mere end et ejerlav på et kortblad, skal de samme paspunkter benyttes ved samtlige transformationer, således at der sikres totalt sammenfald hvor skelbilledet støder til en ejerlavsgrænse.

For de digitaliserede skelkort og ø-kort gælder følgende:

Ved opbygningen af kortet kan det være nødvendigt at opdele en målfil og indtransformere den ad flere omgange, således at den enkelte transformation repræsenterer et område, som afgrænses af skelpunkter, der allerede er indlagt i matrikelkortet f.eks. udskilte veje.

Det er ikke muligt, at sætte tal på hvor mange paspunkter der bør benyttes ved indtransformationen, idet dette afhænger af målfilens størrelse og områdets beskaffenhed.

Man skal dog sikre sig, en hensigtsmæssig fordeling af paspunkterne over hele målfilen, samt at der, hvis muligheden er tilstede, er et tilpas antal paspunkter sammenfaldende med allerede indlagte skelpunkter.

Det skal samtidigt påses, at lokale vridninger indtransformeres for sig selv, således at disse ikke påvirker hele området.

For at imødegå eventuelle fejl som findes i det analoge matrikelkort, kan det anbefales, at tillægge de oprindelige matrikuleringsskel størst betydning ved udpegningen af paspunkter.

I forbindelse med udpegning af paspunkter skal det endvidere erindres, at paspunkter skal udpeges på en sådan måde, at rette skel stadigvæk er rette efter transformationen.

I forbindelse med transformationen kan det ikke undgåes, at de rette linier påvirkes i sådan en grad, at punkterne på linien numerisk vil afvige fra en ret linie.

Det er dog alligevel et krav, at de rette linier i det mindste visuelt fremstår som rette linier, i det målforhold der er valgt til at gengive det digitale matrikelkort i analog form.

Et fikspunkt skal udpeges som paspunkt, hvis det er sammenfaldende med et skelpunkt.

Derudover bør fikspunkter ikke anvendes som paspunkter ved indtransformation af digitaliserede ø-kort.

Dette skyldes, at fikspunkterne ikke nødvendigvis er indlagt i samme arbejdsgang som skelpunkterne, men at de i flere tilfælde efterfølgende er indlagt på baggrund af det eksisterende skelbillede, med de unøjagtigheder som følger heraf.

Hvis transformationen ikke giver et kvalitetsmæssigt tilfredsstillende resultat skal udpegningen af paspunkter forbedres.

I den forbindelse skal det nævnes, at det i flere tilfælde kan være en fordel at indlægge flere målinger i matrikelkortet til støtte for transformationen, frem for alene at gentage transformationen på baggrund af udpegning af nye eller flere paspunkter.

B4.3.1.6 Supplerende skriftpåsætning

I forbindelse med konstruktionen af målinger samt digitaliseringen af det analoge matrikelkort påføres matrikulære betegnelser, samt oplysninger som er forbundet med den oprindelige matrikulering. (f.eks. vejtyper)

Oplysningerne hentes fra det ibrugværende matrikelkort og matrikelregisteret.

Derudover resterer en del topografiske oplysninger, som påføres på baggrund af KMS's 4-cm kort samt kommunens vejnavnekort. Vejnavne påføres på baggrund af kommunens vejnavnekort. Vandløbsnavne, kystnavne og skovnavne påføres på baggrund af KMS's 4-cm kort.

I forbindelse med definitionen af de administrative grænser påskrives navne for de administrative grænser, de steder hvor de afviger fra ejerlavsgrænsen, og derudover påskrives ejerlavsbetegnelsen midt i det enkelte ejerlav med udgangspunkt i MV-inddelingen.

Til sidst påføres kosmetik matr. nre./fiksp. nre. til brug ved analoge udtræk af det digitale matrikelkort.

B4.3.1.7 Administrative grænser/opmålingsdistriktsgrænser

I forbindelse med kortopbygningen fastlægges det skelforløb som bl.a. markerer ejerlavsgrænsen.

Som tidligere nævnt er de enkelte ejerlav oprindeligt opmålt uden måleteknisk forbindelse med hinanden, hvilket som hovedregel afstedkommer uoverensstemmelser i den fælles ejerlavsgrænse for to sammengrænsende ø-kort.

Da der kun skal foreligge et skelforløb som markerer ejerlavsgrænsen, er det nødvendigt, at det vurderes, hvilken af grænserne der har den mest korrekte beliggenhed i det aktuelle område.

Der vil typisk være behov for at benytte en blanding af grænserne fra begge ejerlav i forbindelse med fastlæggelsen af ejerlavsgrænsen.

De steder hvor der ved kortopbygningen anvendes målinger i ejerlavsgrænsen, fastlægges den korrekte placering af grænsen herved.

Hvor der ikke anvendes målinger digitaliseres grænsen fra matrikelkortet, og ved uoverensstemmelser imellem ejerlavsgrænsen for to tilgrænsende ø-kort vurderes de to muligheder op imod et støttemateriale, hvorefter det skelforløb der passer bedst med støttematerialet fastholdes.

Dette skal dog ske under hensyntagen til, at det matrikulære skelbillede ikke må forringes.

De administrative grænser som er sammenfaldende med matrikelskel defineres ved en underopdeling i relation til kombinationsmuligheder af skel og administrative grænser.

De administrative grænser som ikke følger matrikelskel digitaliseres fra det analoge matrikelkort

Opmålingsdistriktsgrænserne defineres ved en separat registrering sammenfaldende med de bestående skel, og en digitalisering fra det analoge matrikelkort hvor grænsen afviger fra skellene.

B4.3.1.8 Kontrol

Det forventes, at der undervejs i processen foretages en løbende kontrol af det udførte arbejde, således at kravene til det digitale matrikelkort vil blive honoreret.

Når kortet er færdigproduceret, skal følgende kontrolleres:

* At skelbilledet er sammenhængende.

* At det alle lodder er medtaget.

* At afvigelserne imellem matrikelkortets og matrikelregistrets arealer for det enkelte matr. nr. ikke skyldes forkert kort- opbygning.

Som grundlag for denne areal-kontrol skal matrikelkortet sammenholdes med

registret, og der skal udskrives en liste over afvigelserne, hvis de overstiger følgende procenter:

Arealer beregnet efter måling > 1% Arealer beregnet efter konstruktion > 2% Arealer beregnet efter kortet > 10%

At de administrative grænser er korrekt defineret.

Disse kontroller forventes at medvirke til, at en del fejl og uoverensstemmelser bliver fundet.

De fejltyper som herefter kan være tilbage vedrører bl.a. det kartografiske aspekt samt datadokumentationen.

For at finde disse fejltyper skal følgende foretages:

Stikprøvekontrol af, at de enkelte elementer er placeret på det rigtige lag i det digitale matrikelkort, samt at datadokumentationen er i orden herunder oprindelsesoplysninger/kvalitetsregistrering.

Kontrol af det grundlæggende matrikulære billede herunder bl.a., at det er de nyeste skel der er medtaget, at digitalisering og transformation ikke har forvansket det matrikulære skelbillede m.m., at de korrekte matr. nre. er anført, samt at påskriften er anført således, at matrikelkortet er læsbart i en analog kopi.

Denne sidste kontrol skal udføres, ved at sammenligne et analogt plot af det digitale matrikelkort med det oprindelige analoge matrikelkort.

B4.3.1.9 Opfølgning/færdiggørelse

En del ejerlav vil i en kortere eller længere periode være færdigproducerede uden at kunne træde i kraft, idet et område typisk skal færdiggøres kommunevis.

Når det sidste ejerlav i en kommune er færdigproduceret, vil der derfor i andre af de udarbejdede ejerlav være afgået et antal matrikulære sager, som skal medtages i det digitale matrikelkort, således at ajourføringsdatoen bliver den samme for hele kommunen.

Når disse matrikulære ændringer indlægges i det digitale matrikelkort, skal det ske ud fra de samme overordnede principper, som blev anvendt i forbindelse med kortopbygningen.

Når alle matrikulære ændringer er indlagt i matrikelkortet, vil der som regel være flere uoverensstemmelser/udeståender imellem oplysningerne i matrikelkortet og matrikelregistret.

1. Der vil være en acceptabel uoverensstemmelse omkring arealet for den enkelte lod.

Arealet i matrikelregistret er det gældende, og der foretages intet i forbindelse med uoverensstemmelsen.

2. Der vil i flere tilfælde være uoverensstemmelse imellem lodantallet.

Dette forhold skal bringes i orden samtidigt med afslutningen af produktionen.

3. Det skal registreres i matrikelregistret, at der nu findes digitale matrikelkort i området.

Registreringen foregår ved, at der i forlængelse af produktionen anføres en

betegnelse i registret for matrikelkortets kvalitetsniveau. (M+, M3 eller MS).

4. De »Umatrikulerede arealer«, samt Grus-/ler-/sand-grav og »Fælles Vanding« som ikke er særskilt matrikuleret, skal undersøges/rettes på matrikelkort og i matrikelregister.

Når hele kommunen er færdigproduceret og indlagt i masterdatabasen, udarbejdes der et oversigtskort dækkende hele kommunen til brug ved cirkulæreskrivelse/tilbudsgivelse.

Bilag 5 Sognekoder

Abild 9041 541 Abildgård 8478 813 Absalon 7020 101 Adslev 8013 715 Adventskirken 7059 101 Agedrup 7868 461 Agerbæk 9153 567 Agerskov 8956 525 Agersted 9156 807 Agersø 7326 331 Agger 8649 785 Aggersborg 8399 827 Agri 8254 701 Aidt 8490 767 Ajstrup 8382 851 Albæk 8447 847 Albæk 8212 723 Albøge 8171 707 Alderslyst 8019 743 Aldersro 7054 101 Allehelgen 7085 101 Aller 8981 509 Allerslev 7172 261 Allerslev 7476 377 Allerup 7880 461 Allese 7845 461 Allested 7752 425 Allindemagle 7366 329 Alling 8033 737 Allinge-Sandvig 7560 401 Almind 7936 621 Almind 8593 791 Alrø 8099 727 Als 8303 815 Alslev 7529 351 Alslev 8920 573 Alsted 8673 773 Alsted 7388 335 Alstrup 8286 809 Alstrup 8423 835 Alsønderup 7402 219 Andst 8937 575 Anholt 8165 707 Anna 7050 101 Annisse 7396 215 Ansager 8872 577 Ansgar 7775 461 Ansgar 8365 851 Ansgarkirken 7061 101 Antvorskov 9160 333 Apostelkirken 7017 101 Arnborg 8811 657 Arninge 7673 381 Arrild 9036 525 Arup 8720 787 As 7958 619 Asdal 8464 819 Asferg 8151 729 Askov 9137 575 Askø 7669 363 Asmild 8615 789 Asminderød 7444 208 Asnæs 7266 305 Asp 8823 671 Asperup 7827 451 Assens 7801 421 Asserballe 8994 501 Assing 8809 685 Astrup 8311 801 Astrup 8460 839 Astrup 8111 727 Astrup 8111 751 Aså-Melholt 8452 807 Augustenborg 8990 501 Auning 8218 747 Avedøre 7146 167 Avernakø 7765 431 Aversi 7513 393 Avlum 8792 651 Avnede 7627 359 Avnslev 7725 449 Avnsø 7252 301 Bagsværd 7132 159 Bakkendrup 7237 309 Balle 8496 743 Ballerup 7187 151 Balling 8551 781 Ballum 9054 505 Balslev 7834 429 Bandholm 7666 363 Bangsbostrand 8479 813 Barløse 7807 421 Barrit 7956 619 Bavelse 7520 393 Beder 8109 751 Bederslev 7850 471 Bedsted 8687 785 Bedsted 9016 521 Bejstrup 8400 811 Beldringe 7475 377 Bellahøj 7071 101 Bellinge 7790 461 Benløse 7364 329 Besser 7241 741 Betlehem 7011 101 Bevtoft 8957 525 Biersted 8380 849 Bigum 8571 789 Billum 8875 573 Binderup 8290 833 Bindslev 8429 819 Birkende 7870 441 Birkerød 7447 205 Birket 7641 379 Bislev 8342 831 Bispebjerg 7064 101 Bistrup 9101 821 Bistrup 7448 205 Bjerager 8092 727 Bjergby 8461 821 Bjergby 8672 773 Bjergsted 7250 301 Bjernede 7391 335 Bjerning 8967 509 Bjerre 7949 619 Bjerreby 7692 479 Bjerring 8620 761 Bjerringbro 8622 761 Bjolderup 9013 539 Bjæverskov 7537 267 Blegind 8011 715 Blenstrup 8300 843 Blidstrup 8704 773 Blistrup 7392 213 Blovstrød 7449 201 Blovstrød 7449 223 Blære 8275 861 Blågård 7009 101 Blåhøj 7980 653 Boddum 8651 785 Bodilsker 7570 405 Boeslunde 7362 331 Bogense 7856 423 Bogø 7521 365 Boholte 9113 259 Bolbro 7776 461 Borbjerg 8821 661 Bording 8812 663 Borre 7488 365 Borum 8079 751 Borup 8208 731 Borup 7214 267 Bov 9029 503 Bovense 7726 449 Brabrand 8128 751 Brahetrolleborg 7746 431 Bramming 8900 557 Brande 7974 653 Branderslev 7671 367 Branderup 8959 525 Brarup 7618 375 Bredballe 9100 631 Brede 9047 505 Bredsten 7903 605 Bredstrup 7914 607 Bregnet 8243 739 Bregninge 7717 493 Bregninge 7249 301 Bregninge 7606 371 Bregninge 7690 479 Brejning 8755 681 Brenderup 7829 429 Bringstrup 7343 329 Broager 9004 507 Broholm 9118 485 Bromme 7339 335 Brorson 7012 101 Brorstrup 8279 833 Brovst 8393 803 Brudager 7722 435 Brylle 7795 485 Bryndum 8918 561 Bryrup 7993 749 Brændekilde 7789 461 Brændkær 7929 621 Brøndby Strand 9084 153 Brøndbyvester 7144 153 Brøndbyøster 7145 153 Brønderslev 8402 805 Brøndum 8579 781 Brøns 9032 531 Brønshøj 7068 101 Brørup 8926 559 Bråby 7382 313 Buddinge 9072 159 Buderup 8335 845 Budolfi 8364 851 Buerup 7225 319 Bur 8829 679 Burkal 9056 541 Burkal 9056 539 Bursø 7660 355 Butterup 7276 315 Bylderup 9057 539 Byrum 8437 825 Bække 8934 575 Bælum 8346 843 Bølling 8775 669 Børglum 8406 829 Bøstrup 7702 487 Bøvling 8847 665 Bågø 7802 421 Bårse 7474 377 Christian 7912 607 Christian 7081 101 Christian 8989 537 Christian 8121 751 Christiansø 7568 411 Dalby 7885 439 Dalby 7941 621 Dalbyneder 8191 723 Dalbyover 8192 723 Daler 9043 517 Dall 8389 851 Dallerup 8031 705 Dalum 7787 461 Damsholte 7490 365 Dannemare 7630 381 Darum 8899 557 Daugbjerg 8503 763 Daugård 7953 613 David 7045 101 Davinde 7881 461 De Gamles By 9301 101 Dejbjerg 8772 669 Diernæs 7696 431 Dollerup 8534 791 Dollerup 8534 769 Dommerby 8559 779 Dover 8014 737 Dragstrup 8677 773 Dragør 7193 155 Drejø 7693 479 Dreslette 7820 437 Drigstrup 7799 439 Dronningborg 8184 731 Dronninglund 8451 807 Drøsselbjerg 7239 309 Dråby 7454 225 Dråby 8252 701 Durup 8291 833 Durup 8538 777 Dybbøl 9006 537 Dybe 8863 665 Dyrup 9142 461 Dyssegård 7114 157 Dølby 8576 779 Døllefjelde 7599 371 Døstrup 8317 823 Døstrup 9048 505 Døstrup 9048 531 Dåstrup 7213 263 Ebdrup 8179 721 Ebeltoft 8251 701 Egebjerg 7264 343 Egebæksvang 7443 217 Egen 9003 523 Egens 8255 701 Egense 7681 479 Egeris 9085 779 Egernsund 9005 507 Eggeslevmagle 7309 331 Egtved 7925 605 Egvad 8784 655 Egvad 9018 529 Egå 8250 751 Ejby 7835 429 Ejby 7216 267 Ejdrup 8276 831 Ejerslev 8669 773 Ejlby 7861 483 Ejsing 8833 683 Ejstrup 8000 625 Elev 8074 751 Elias 7016 101 Ellested 7769 495 Ellevang 9088 751 Ellidshøj 8332 851 Elling 8430 813 Ellinge 7730 489 Elmelunde 7487 365 Elsborg 8595 761 Elsted 8073 751 Elsø 8694 773 Eltang 7930 621 Em 8415 829 Emdrup 7065 101 Emmerlev 9052 517 Endelave 8059 615 Endeslev 7546 271 Engbjerg 8857 673 Engestofte 7645 387 Engesvang 8612 663 Enghave 7022 101 Engholm 9155 201 Enghøj 9151 731 Engum 7973 631 Enslev 8233 707 Enslev 8197 723 Ensted 9022 545 Errindlev 7655 355 Erritsø 7913 607 Erslev 8682 773 Esbønderup 7428 213 Eskilstrup 7576 375 Espe 7750 473 Essenbæk 8215 747 Estruplund 8263 735 Estvad 8830 779 Everdrup 7472 353 Fabjerg 8852 665 Fakse 7522 351 Falkerslev 7590 391 Falling 8095 727 Falslev 8200 719 Fanefjord 7491 365 Fangel 7792 461 Farendløse 7372 329 Farstrup 8362 831 Farsø 8282 809 Farum 7414 207 Farup 8893 571 Faster 8778 669 Fausing 8217 735 Fausing 8217 747 Fejø 7667 379 Feldballe 8176 739 Feldingbjerg 8500 763 Felsted 9023 519 Felsted 9023 513 Femø 7668 379 Fensmark 7516 357 Ferring 8862 665 Ferslev 7456 229 Ferslev 8388 851 Filip 7086 101 Filskov 7981 565 Finderup 7235 319 Finderup 8535 769 Finderup 8535 791 Fiskbæk 8564 791 Fjaltring 8865 665 Fjelde 7598 387 Fjellerup 8159 725 Fjelsted 7830 429 Fjelstrup 8982 515 Fjelstrup 8982 509 Fjelsø 8520 793 Fjenneslev 7389 335 Flade 8435 813 Flade 8671 773 Flakkebjerg 7311 311 Flejsborg 8272 809 Flemløse 7818 433 Flintholm 7105 147 Fly 8507 763 Flynder 8848 665 Flødstrup 7727 489 Fløng 7162 169 Fodby 7305 373 Fodslette 7711 481 Folby 8070 713 Folding 8930 559 Fole 8952 511 Fonnesbæk 9152 663 Fovlum 8284 809 Fovsing 8824 671 Framlev 8082 751 Fraugde 7879 461 Freden 8791 657 Freden 7006 101 Freden 7782 461 Freden 9139 479 Freden 8101 751 Frederik 7038 101 Frederiks 8602 769 Frederiksberg 7101 147 Frederiksberg Slotssogn 9128 147 Frederikshavn 8476 813 Frederiksholm 7023 101 Frederikssund 7418 209 Frederiksværk 7397 211 Freerslev 7380 313 Frejlev 8330 851 Frihavn 7042 101 Fruering 8035 745 Frydendal 7183 341 Fræer 8302 843 Frørup 8984 509 Frørup 7734 495 Frøslev 8695 773 Frøslev 7551 389 Fuglebjerg 7331 307 Fuglsbølle 7707 475 Fuglse 7657 355 Fuglslev 8175 701 Funder 8611 743 Fur 8548 783 Furreby 8407 829 Fyrendal 7337 307 Føllenslev 7247 301 Føns 7840 451 Førslev 7332 307 Føvling 7995 601 Føvling 8928 569 Fåborg 7695 431 Fåborg 8914 567 Fårdrup 7313 311 Fårevejle 7267 305 Fårup 8152 729 Fårup 8065 751 Gadbjerg 7984 611 Gadstrup 7210 263 Galten 8085 703 Galtrup 8679 773 Gamborg 7838 445 Gammel Haderslev 8962 515 Gammel Holte 7128 181 Gammel Rye 7988 737 Gammelsogn 8764 659 Gammelstrup 8502 763 Gamtofte 7804 421 Gangsted 8050 609 Ganløse 7413 235 Garnison 7037 101 Gassum 8156 729 Gauerslund 7916 603 Gedesby 7582 395 Gedsted 8519 793 Gellerup 9097 751 Gelsted 7832 429 Gentofte 7111 157 Gerding 8299 843 Gerlev 7358 311 Gerlev 7453 225 Gerning 8487 767 Gershøj 7182 251 Gestelev 7749 473 Gesten 8938 575 Getsemane 7018 101 Gettrup 8654 785 Gevninge 7164 261 Gierslev 7234 319 Gilleleje 7431 213 Gimlinge 7316 311 Gimming 8209 731 Gimsing 8817 671 Ginnerup 8162 725 Gislev 7768 477 Gislinge 7295 339 Gislum 8287 861 Gistrup 9157 851 Give 7983 611 Giver 8278 861 Givskud 7975 611 Gjellerup 8799 657 Gjerlev 8196 723 Gjern 8027 705 Gjerrild 8238 725 Gjesing 8267 735 Gjesing 9121 561 Gjøl 8426 849 Gladsakse 7130 159 Glenstrup 8185 823 Glesborg 8160 725 Glim 7209 261 Gloslunde 7632 381 Glostrup 7147 161 Glud 7962 619 Glumsø 7519 393 Glyngøre 8546 777 Godsted 7604 371 Godthåb 7108 147 Godthåb 9107 851 Gosmer 8096 727 Gram 8946 511 Grandløse 7283 315 Granslev 8493 717 Grarup 8970 515 Gravlev 8336 845 Grejs 7898 627 Grene 8943 551 Grensten 8630 717 Grenå 8231 707 Greve 7194 253 Grevinge 7265 305 Grimstrup 8912 567 Grinderslev 8585 783 Grindløse 7852 423 Grindsted 8942 565 Grove 8838 651 Grundfør 8067 713 Grundtvig 9073 561 Grurup 8688 785 Grynderup 8293 833 Grædstrup 7991 601 Græse 7423 209 Græshave 7633 381 Græsted 7432 213 Grønbæk 8596 771 Grøndal 7060 101 Grøndalslund 7138 175 Grønholt 7445 208 Grønnevang 9154 219 Grønning 8586 783 Gråsten-Adsbøl 9019 513 Gråsten-Adsbøl 9019 533 Gudbjerg 7723 435 Gudhjem 7566 401 Gudme 7721 435 Gudum 8851 665 Gudum 8322 837 Gudum 7352 333 Guldager 8922 561 Guldbjerg 7859 423 Gullestrup 9141 657 Gullev 8485 761 Gunderslev 7307 307 Gundersted 8274 861 Gunderup 8318 851 Gundslev 7611 375 Gundsømagle 7170 255 Gurreby 7638 359 Gylling 8098 727 Gyrstinge 7340 329 Gærum 8436 813 Gødvad 8606 743 Gørding 8827 679 Gørding 8895 569 Gørding 8895 557 Gørlev 7236 309 Gørløse 7406 231 Gørslev 7539 267 Gøttrup 8717 811 Gårslev 7922 603 Hadbjerg 8148 709 Haderup 8837 651 Hadsten 9086 709 Hadsund 8306 815 Hagested 7294 315 Hald 8157 723 Haldagerlille 7329 307 Haldum 8062 713 Halk 8964 515 Hallenslev 7224 319 Halling 8097 727 Halling 8230 733 Hallund 8419 805 Hals 8387 817 Hals 8438 825 Halsskov 9070 325 Halsted 7626 359 Hammel 8022 711 Hammelev 8232 707 Hammelev 8973 543 Hammer 8384 851 Hammer 8004 627 Hammer 7506 353 Hammershøj 8641 789 Handbjerg 8835 683 Hannerup 9087 607 Hanning 8773 669 Hans Egede 7046 101 Hans Egede 8373 851 Hans Tausen 7783 461 Hansted 8047 615 Hansted 8732 765 Harald 9071 159 Haraldsted 7365 329 Harboør 8856 673 Harboøre 8856 673 Harlev 8081 751 Harndrup 7831 429 Harre 8543 777 Harridslev 8211 723 Harring 8664 787 Harritslev 8474 829 Harte 7933 621 Hasle 7557 403 Hasle 8125 751 Haslev 7379 313 Haslund 8135 731 Hasseris 8374 851 Hassing 8683 785 Hatting 7964 613 Hatting 7964 615 Haurum 8494 711 Havbro 8270 861 Havdrup 7202 269 Haverslev 8397 811 Haverslev 8338 833 Havnbjerg 9001 523 Havnelev 7494 389 Havnstrup 8807 657 Havrebjerg 7233 333 Hedeager 9091 657 Hedehusene 9083 169 Heden 7701 473 Hedensted 7971 613 Hee 8752 667 Hejls 7944 509 Hejninge 7346 333 Hejnsvig 8945 565 Heldum 8844 665 Helgenæs 8259 701 Hellebæk 7442 217 Hellerup 7117 157 Hellerup 7738 473 Helleruplund 7110 157 Hellested 7526 389 Hellevad 8449 807 Hellevad 9017 529 Helligkors 7010 101 Helligsø 8653 785 Helligånd 7002 101 Helligånd 9090 751 Hellum 8417 805 Helnæs 7822 421 Helsinge 7434 215 Helstrup 8629 717 Heltborg 8686 785 Hem 8202 719 Hem 8574 779 Hemmed 8239 725 Hemmeshøj 7361 325 Hemmet 8781 655 Hendriksholm 7140 175 Henne 8881 553 Herborg 8768 681 Herfølge 7540 259 Herlev 7135 163 Herlufmagle 7515 393 Herlufsholm 7306 373 Herning 8789 657 Herredskirke 7624 379 Herrested 7736 495 Herringe 7748 473 Herritslev 7601 371 Herslev 7935 607 Herslev 7163 261 Hersom 8525 775 Herstedvester 7155 165 Herstedøster 7148 165 Hesselager 7772 435 Hillerslev 7756 473 Hillerslev 8642 787 Hillerød 7415 219 Hillested 7649 363 Himlingøje 7545 271 Himmelev 7160 265 Hindborg 8575 779 Hinge 8599 771 Hirtshals 8465 819 Hjadstrup 7892 471 Hjallerup 8427 807 Hjallese 9131 461 Hjardemål 8647 765 Hjarnø 7963 619 Hjarup 8941 629 Hjembæk 7297 341 Hjembæk 7297 339 Hjerk 8542 777 Hjerm 8820 671 Hjermind 8623 761 Hjerndrup 8986 509 Hjerpsted 9053 517 Hjerting 9138 561 Hjerting 8948 527 Hjordkær 9011 529 Hjortdal 8710 811 Hjorthede 8625 761 Hjortlund 8890 571 Hjortshøj 8249 751 Ho 8884 555 Hobro 8198 823 Hodde 8869 577 Hodsager 8793 651 Hoed 8167 707 Holbæk 8260 735 Holbøl 9024 503 Holeby 7659 355 Holevad 7809 421 Holme 8102 751 Holme-Olstrup 7501 357 Holmen 7036 101 Holmsland Klit 8762 659 Holmstrup 7300 341 Holstebro 8813 661 Holsted 8927 569 Holsteinborg 7321 331 Holtug 7496 389 Homå 8169 707 Hoptrup 8965 515 Horbelev 7589 391 Hornborg 8058 627 Hornbæk 8561 731 Hornbæk 7441 217 Horne 8868 573 Horne 7763 431 Horne 8463 819 Hornslet 8245 733 Hornstrup 7896 631 Hornum 7955 619 Horreby 7586 391 Horsens 8383 851 Horslunde 7622 379 Hostrup 8921 561 Hostrup 9059 541 Houlbjerg 8492 717 Houlkær 9149 791 Hov 7705 487 Hove 8860 665 Hoven 8786 655 Hover 8757 667 Hover 7906 631 Humble 7709 481 Humlebæk 7446 208 Humlum 8854 671 Hundborg 8728 787 Hunderup 8902 557 Hundslund 8093 727 Hundstrup 7683 427 Hune 8425 835 Hunseby 7646 363 Hunstrup 8645 787 Hurup 8650 785 Husby 7842 429 Husby 8739 667 Husby 8739 679 Husum 7067 101 Husumvold 7070 101 Hvam 8523 793 Hvedstrup 7161 255 Hvejsel 7902 617 Hvidbjerg 8702 773 Hvidbjerg 8580 781 Hvidbjerg 8655 675 Hvidbjerg Vesten Å 8689 785 Hviding 9030 571 Hvidovre 7141 167 Hvilsager 8223 733 Hvilsom 8524 793 Hvilsted 8113 727 Hvilsted 8113 751 Hvirring 8057 627 Hvornum 8206 823 Hvorslev 8486 767 Hvorup 8376 851 Hygum 8859 665 Hylke 8041 745 Hyllebjerg 8353 809 Hylleholt 7523 351 Hyllested 8172 701 Hyllested 7319 311 Hyllinge 7335 373 Hyltebjerg 7057 101 Hæstrup 8405 821 Høbjerg 8594 761 Højby 7886 461 Højby 7261 343 Højdevang 7088 101 Høje Tåstrup 7152 169 Højelse 7218 259 Højen 7923 631 Højer 9051 517 Højerup 7549 389 Højrup 9037 511 Højrup 9037 525 Højslev 8558 779 Højst 9058 521 Høm 7374 329 Hørby 8316 823 Hørby 7293 315 Hørby 8444 839 Hørby 8444 847 Hørdum 8667 785 Hørmested 8432 839 Hørning 8012 715 Hørning 8216 747 Hørsholm 7451 223 Hørsted 8663 787 Hørup 8598 771 Hørup 8996 535 Hørve 7256 305 Høve 7310 311 Hårby 7819 437 Hårlev 7544 271 Hårlev 7544 351 Hårslev 7317 307 Hårslev 7864 483 Håstrup 7761 431 Håsum 8554 781 Ibsker 7563 405 Idestrup 7579 395 Idom 8743 661 Ikast 8802 663 Ilderhede 9125 685 Ilskov 8801 663 Ilskov 8801 657 Indslev 7837 429 Ingstrup 8420 835 Isenvad 9123 663 Ishøj 7151 183 Islands Brygge 7080 101 Islebjerg 9113 209 Islev 7139 175 Janderup 8874 573 Jannerup 8729 787 Jebjerg 8588 783 Jegerup 8976 543 Jegindø 8659 675 Jelling 7905 617 Jels 8977 527 Jelstrup 8472 829 Jerlev 7924 605 Jerne 8908 561 Jernved 8903 571 Jersie 7204 269 Jerslev 8416 805 Jetsmark 8424 835 Johannes Døber 7025 101 Jordløse 7760 437 Jordrup 8936 623 Jorløse 7254 317 Juelsminde 9112 619 Junget 8583 783 Jungshoved 7471 377 Jyderup 7299 341 Jyllinge 7169 255 Jystrup 7367 329 Jægersborg 7112 157 Jørlunde 7427 233 Jørlunde 7427 237 Jørsby 8670 773 Kallerup 8727 787 Kalvehave 7481 361 Kalvslund 8891 571 Kapernaum 7062 101 Kappel 7629 381 Karby 8700 773 Karise 7528 351 Karlby 8234 725 Karlebo 7452 227 Karleby 7585 391 Karlslunde 7200 253 Karlslunde Strand 9105 253 Karlstrup 7201 269 Karrebæk 7304 373 Karup 8603 769 Karup 8442 847 Kastbjerg 8190 719 Kastbjerg 8241 725 Kasted 8131 751 Kastel 7041 101 Kastrup 7191 185 Kastrup 7470 397 Kattrup 8042 609 Kavslunde 7824 445 Kegnæs 8998 535 Keldby 7486 365 Kerte 7811 499 Kerteminde 7797 439 Ketting 8991 501 Kettinge 7605 371 Kettrup 8716 811 Kildebrønde 7195 253 Kildevæld 7055 101 Kimmerslev 7215 267 Kindertofte 7385 333 Kingo 7053 101 Kippinge 7616 375 Kirke Eskilstrup 7287 345 Kirke Flinterup 7341 337 Kirke Helsinge 7238 309 Kirke Hvalsø 7173 257 Kirke Hyllinge 7179 251 Kirke Skensved 7205 269 Kirke Sonnerup 7178 251 Kirke Stillinge 7359 333 Kirke Såby 7175 257 Kirkeby 7685 427 Kirkerup 7168 255 Kirkerup 7315 311 Kisserup 7176 257 Klakring 7959 619 Klarup 8321 851 Klejtrup 8527 775 Klemensker 7561 403 Klim 8711 811 Klinte 7851 423 Kliplev 9027 519 Klitmøller 9127 765 Klostersogn 8052 615 Klovborg 8005 625 Knebel 8256 701 Knudsker 7553 407 Kobberup 8499 779 Kobberup 8499 763 Koed 8220 721 Kokkedal 9145 223 Kolby 7243 741 Kolind 8178 721 Kollerup 8709 811 Kollerup 7907 617 Kollund 9120 657 Kolt 8108 751 Komdrup 8345 837 Kongens Lyngby 7119 173 Kongens Tisted 8289 833 Kongsted 7534 385 Kornerup 7165 261 Korning 7970 613 Kornum 8359 827 Korsløkke 7780 461 Korsvejen 9081 185 Korup 7785 461 Kousted 8153 729 Kragelund 8610 743 Krarup 7747 473 Kregme 7399 211 Krejbjerg 8553 781 Kristkirken 7928 621 Kristkirken 7021 101 Kristrup 8213 731 Krogsbæk 8226 733 Krogsbølle 7848 471 Krogstrup 7461 225 Krummerup 7330 307 Krønge 7658 355 Kullerup 7731 495 Kundby 7296 339 Kvaglund 9099 561 Kvanløse 7279 321 Kvislemark 7336 307 Kvols 8498 791 Kvong 8878 553 Kvorning 8640 789 Kværkeby 7370 329 Kværndrup 7688 477 Kværs 9028 519 Kværs 9028 513 Kyndby 7460 225 Kærby 8158 723 Kærum 7803 421 Købelev 7619 379 Køge 7206 259 Kølkær 9119 657 Kølstrup 7800 439 Køng 7817 433 Køng 7508 397 Kåstrup 8643 787 Lading 8064 711 Landet 7634 359 Landet 7691 479 Langenæs 8119 751 Langeslund 9150 803 Langskov 7901 627 Langå 8631 717 Langå 7770 495 Laurbjerg 8139 717 Ledøje 7185 171 Lee 8624 761 Lejrskov 8935 623 Lellinge 7492 259 Lem 8556 781 Lem 8210 731 Lemming 8605 743 Lemvig 8840 665 Lendum 9063 839 Lerbjerg 8140 709 Lerup 8391 803 Levring 8597 771 Lidemark 7537 267 Lihme 8550 781 Lild 8715 765 Lille Fuglede 7222 317 Lille Heddinge 7493 389 Lille Lyngby 7404 231 Lillebrænde 7610 375 Lillerød 7450 201 Lillevorde 8323 837 Lime 8224 733 Linde 8188 723 Lindeballe 7985 611 Lindehøj 9074 163 Lindelse 7708 481 Lindevang 7104 147 Lindholm 8377 851 Lindknud 8925 569 Lindknud 8925 559 Lindum 8570 789 Linnerup 8002 627 Lintrup 8947 527 Linå 8020 743 Lisbjerg 8127 751 Ljørslev 8705 773 Lodbjerg 8691 785 Lomborg 8845 665 Longelse 7706 475 Lovns 8285 809 Lumby 7844 461 Lundby 8363 831 Lundby 7507 397 Lunde 8876 553 Lunde 7687 427 Lunde 7843 471 Lundehus 7066 101 Lundforlund 7357 311 Lundtofte 7123 173 Lundum 8046 615 Lundø 8560 779 Lyby 8589 783 Lyderslev 7550 389 Lydum 8880 553 Lyndby 7180 251 Lynderup 8533 775 Lyne 8788 655 Lyngby 8471 829 Lyngby 8080 751 Lyngby 8295 843 Lyngby 8170 707 Lynge 7425 201 Lynge 7386 335 Lyngs 8656 675 Lyngå 8060 709 Lysabild 8997 535 Lysgård 8591 769 Lysgård 8591 791 Lystrup 9146 751 Lyø 7764 431 Læborg 8932 575 Læsten 8512 729 Lødderup 8693 773 Løgsted 8349 827 Løgstør 8348 827 Løgumkloster 9045 521 Løjt 9012 545 Løjtofte 7625 379 Lønborg 8783 655 Lønne 8882 553 Løsning 7969 613 Løvel 8567 789 Låsby 8032 737 Låstrup 8530 775 Madum 8760 679 Maglebrænde 7608 391 Magleby 7712 481 Magleby 7489 365 Magleby 7325 331 Magleby Stevns 7495 389 Maglegård 7118 157 Majbølle 7594 387 Malle 8351 827 Malling 8110 751 Malt 8929 575 Mammen 8621 761 Mandø 8894 571 Margrethe 7030 101 Margrethe 9110 851 Maria 7015 101 Mariager 8199 719 Maribo Domsogn 7648 363 Marie Magdalene 8219 721 Mariehøj 8018 743 Mariendal 7107 147 Marslev 7869 441 Marstal 7714 443 Marvede 7334 373 Maugstrup 8974 543 Mejdal 9130 661 Mejlby 8248 751 Mejrup 8819 661 Melby 7407 211 Melby 7862 483 Mellerup 8134 723 Mern 7480 361 Mesing 8016 715 Mesinge 7873 439 Middelfart 7823 445 Mjolden 9049 531 Mogenstrup 7503 353 Mollerup 8696 773 Moltrup 8966 515 Mosbjerg 8428 839 Mosede 9108 253 Mou 8324 837 Munke Bjergby 7338 337 Munkebjerg 7778 461 Munkebo 7798 447 Musse 7600 371 Mygdal 8462 821 Mygind 8225 733 Møborg 8849 665 Møgeltønder 9044 541 Mølholm 7919 631 Møllevang 8117 751 Mønsted 8504 763 Mørdrup 9103 217 Mørke 8244 733 Mørkhøj 7134 159 Mørkøv 7302 341 Måbjerg 8814 661 Måløv 7188 151 Mårslet 8105 751 Mårum 7433 215 Mårup 8473 821 Natanael 7083 101 Nautrup 8544 777 Navr 8825 661 Nazaret 7005 101 Nebbelunde 7661 383 Nebel 8049 615 Nebsager 7948 619 Nees 8850 665 Neksø 7571 405 Nibe 8327 831 Niløse 7230 303 Nim 8055 601 Nimtofte 8163 721 No 8753 667 Nordborg 8999 523 Nordby 8923 563 Nordby 7244 741 Nordlunde 7623 379 Nordrupvester 7351 333 Nordrupøster 7371 329 Nors 8734 787 Norup 7888 471 Notmark 8993 523 Notmark 8993 501 Nustrup 8954 543 Ny Holte 7127 181 Nyborg 7724 449 Nybøl 9007 533 Nygård 9115 153 Nyker 7556 403 Nykøbing F 7578 369 Nykøbing M 8692 773 Nykøbing S 7258 327 Nylarsker 7555 409 Nyord 7485 365 Nysogn 8763 659 Nysted 7643 371 Nyvang 9066 323 Nærum 7129 181 Næsbjerg 8911 567 Næsborg 8358 827 Næsby 7847 461 Næsby 7462 393 Næsbyhoved- Broby 7846 461 Næstelsø 7502 353 Nødager 8177 721 Nødebo 7429 219 Nølev 8090 727 Nørager 8268 735 Nørbæk 8510 729 Nørholm 8331 851 Nørhå 8661 787 Nørlem 8841 665 Nørre Alslev 7613 375 Nørre Asmindrup 7263 343 Nørre Bjert 7932 621 Nørre Bork 8780 655 Nørre Borris 8501 763 Nørre Bramdrup 7934 621 Nørre Broby 7754 425 Nørre Dalby 7217 267 Nørre Feldin 8745 661 Nørre Galten 8141 709 Nørre Herlev 7416 219 Nørre Højrup 7854 471 Nørre Jernløse 7278 321 Nørre Kirkeby 7614 375 Nørre Kongerslev 8344 837 Nørre Lyndelse 7885 497 Nørre Løgum 9046 521 Nørre Nebel 8879 573 Nørre Nebel 8879 655 Nørre Nebel 8879 553 Nørre Nissum 8842 665 Nørre Nærå 7849 471 Nørre Omme 8754 677 Nørre Omme 8754 681 Nørre Onsild 8205 823 Nørre Sandager 7860 423 Nørre Snede 7999 625 Nørre Søby 7887 497 Nørre Tranders 8371 851 Nørre Vedby 7612 375 Nørre Vinge 8635 789 Nørre Vium 8767 681 Nørre Ørslev 7587 391 Nørre Åby 7836 451 Nørreland 8815 661 Nørremark 9092 631 Nørresundby 8375 851 Nørrevang 9144 333 Nørup 7986 605 Nøvling 8795 677 Nøvling 8319 851 Obbekær 8889 571 Odby 8658 675 Odden 7260 343 Oddense 8577 781 Odder 8087 727 Oksby 8885 555 Oksbøl 9002 523 Oksenvad 8978 543 Ollerup 7684 427 Olsker 7559 401 Olstrup 7656 355 Omø 7327 331 Onsbjerg 7242 741 Oppe Sundby 7419 209 Opstandelses- kirken 9134 165 Ordrup 7115 157 Ore 7858 423 Ormslev 8107 751 Orte 7814 499 Orø 7246 315 Osted 7171 261 Otterup 7891 471 Ottestrup 7354 333 Otting 8578 781 Oudrup 8361 827 Oure 7719 435 Ove 8309 801 Over og Neder Hadsten 8063 709 Overlade 8352 827 Ovsted 8039 745 Ovtrup 8877 553 Ovtrup 8698 773 Pedersborg 7384 335 Pedersker 7573 409 Pederstrup 9089 151 Pederstrup 8568 789 Pjedsted 7921 607 Povlsker 7572 405 Præstebro 7136 163 Præstevang 7417 219 Præstø 7466 377 Pårup 7784 461 Radsted 7595 387 Rakkeby 8475 829 Rakkeby 8699 773 Raklev 7269 323 Ramløse 7395 215 Ramme 8864 665 Ramsing 8555 781 Randbøl 7987 605 Randerup 9050 505 Randlev 8091 727 Ranum 8350 827 Ravnkilde 8280 833 Ravnsbjerg 9096 751 Ravnstrup 8536 791 Ravsted 9060 539 Redsted 8701 773 Reerslev 7196 169 Reerslev 7226 319 Refsvindinge 7732 495 Rejsby 9031 531 Resen 8853 671 Resen 8509 763 Resen 8573 779 Revninge 7872 439 Ribe Domsogn 8886 571 Rigshospitalet 9302 101 Rimsø 8240 725 Rind 8803 657 Rindum 8750 667 Ring 7994 601 Ringe 7766 473 Ringive 7982 611 Ringkøbing 8749 667 Ringsebølle 7652 383 Ringsted 7363 329 Rinkenæs 9025 513 Risbjerg 7143 167 Rise 7715 493 Rise 9014 545 Rise 9014 529 Rislev 7517 373 Risskov 8124 751 Roager 9034 571 Roerslev 7828 451 Roholte 7535 351 Rold 8313 801 Rolsted 7883 497 Rolsø 8257 701 Rom 8846 665 Romdrup 8320 851 Romlund 8565 791 Rorup 7208 261 Rosenvænget 7043 101 Roskilde Domsogn 7156 265 Roslev 8540 777 Rosmus 8173 701 Rostrup 8308 801 Roum 8529 775 Rubjerg 8470 829 Rud 8144 709 Rudkøbing 7741 475 Ruds Vedby 7227 303 Rungsted 9080 223 Rutsker 7558 403 Ry 9104 737 Rybjerg 8541 777 Ryde 8834 683 Ryde 7635 359 Rye 7177 251 Rynkeby 7871 439 Ryslinge 7767 477 Ræhr 8731 765 Rø 7562 401 Rødby 7651 383 Rødbyhavn 9082 383 Rødding 8949 527 Rødding 8566 789 Rødding 8549 781 Rødovre 7137 175 Røgen 8029 711 Rømø 9062 531 Rønbjerg 8831 779 Rønne 7552 407 Rønnebæk 7500 373 Rønnevang 9094 169 Rønninge 7882 441 Rørby 7273 317 Rørbæk 8292 833 Rørup 7833 499 Rørvig 7259 327 Røsnæs 7270 323 Råbjerg 8481 841 Råby 8193 723 Rårup 7960 619 Råsted 8744 661 Råsted 8154 731 Sabro 8066 751 Sahl 8484 761 Sahl 8832 683 Saksild 8089 727 Sakskøbing 7642 387 Sall 8495 711 Saltum 8422 835 Samuel 7052 101 Sandager 7808 421 Sandby 7674 379 Sandby 7464 393 Sanderum 7788 461 Sandholts Lyndelse 7759 425 Sankt Andreas 7004 101 Sankt Andreas 9078 731 Sankt Clemens 8183 731 Sankt Hans 8455 821 Sankt Hans 7781 461 Sankt Hans Hospital 9303 265 Sankt Jakob 7044 101 Sankt Johannes 8790 657 Sankt Johannes 7007 101 Sankt Johannes 7895 631 Sankt Johannes 8120 751 Sankt Jørgen 9111 373 Sankt Jørgen 7677 479 Sankt Jørgensbjerg 7159 265 Sankt Katharine 8454 821 Sankt Katharine 8888 571 Sankt Knud 7774 461 Sankt Lukas 7102 147 Sankt Lukas 8132 751 Sankt Marie 7438 217 Sankt Marie 8988 537 Sankt Markus 7109 147 Sankt Markus 8369 851 Sankt Markus 8116 751 Sankt Matthæus 7019 101 Sankt Michaelis 7911 607 Sankt Mikkel 7345 333 Sankt Morten 7511 373 Sankt Morten 8181 731 Sankt Nikolai 7670 367 Sankt Nikolai 7676 479 Sankt Nikolaj 7274 315 Sankt Nikolaj 7927 621 Sankt Nikolaj 7893 631 Sankt Olai 7437 217 Sankt Olai 8456 821 Sankt Paul 8118 101 Sankt Paul 8118 751 Sankt Peder 7510 373 Sankt Peder 8182 731 Sankt Peder 7347 333 Sankt Petri 9346 101 Sankt Povl 7348 325 Sankt Stefan 7051 101 Sankt Thomas 7106 147 Sebber 8356 831 Seden 7877 461 Seem 8887 571 Seest 8940 621 Sejerslev 8668 773 Sejerø 7257 301 Sejlflod 8326 837 Sejling 8608 743 Sejlstrup 8409 829 Sejs-Svejbæk 9143 743 Selde 8581 783 Selsø 7459 229 Sem 8203 719 Sengeløse 7184 169 Sennels 8644 787 Serritslev 8403 805 Serup 8604 743 Sevel 8836 683 Siem 8297 843 Sigerslevvester 7424 209 Sigersted 7344 329 Silkeborg 8017 743 Simeon 7008 101 Simested 8521 793 Simmelkær 8839 657 Simmerbølle 7742 475 Simon Peter 9116 621 Simon Peter 7089 101 Sindal 8459 839 Sindbjerg 7899 627 Sinding 8798 657 Sinding 8609 743 Sion 7056 101 Sir 8826 661 Sjelle 8075 703 Sjælør 7029 101 Sjørring 8724 787 Sjørslev 8592 771 Skader 8229 733 Skads 8909 561 Skagen 8480 841 Skalborg 9076 851 Skallerup 8468 821 Skallerup 8678 773 Skals 8531 775 Skamby 7855 483 Skamstrup 7303 341 Skanderborg Slotssogn 8008 745 Skanderup 8009 745 Skanderup 8939 623 Skannerup 8028 705 Skarp Salling 8360 827 Skarresø 8180 721 Skarrild 8810 685 Skeby 7890 471 Skejby 8126 751 Skelager 9147 751 Skelby 7518 393 Skelby 7581 395 Skelgård 9140 185 Skellebjerg 7229 303 Skellerup 7729 489 Skelund 8304 815 Skibby 7455 229 Skibet 7904 631 Skibinge 7468 377 Skibsted 8294 843 Skinnerup 8723 787 Skive 8572 779 Skivholme 8077 703 Skivum 8277 861 Skjellerup 8186 823 Skjern 8765 669 Skjern 8627 761 Skjold 7961 619 Skjoldborg 8726 787 Skjoldhøj 9135 751 Skjød 8537 711 Skodborg 8987 527 Skorup 8025 767 Skorup 8025 705 Skovby 8078 703 Skovby 7857 423 Skovlund 8738 577 Skovlunde 7189 151 Skovlænge 7116 359 Skovshoved 7116 157 Skrave 8950 527 Skrydstrup 8955 543 Skræm 8398 811 Skrøbelev 7743 475 Skuldelev 7458 229 Skydebjerg 7812 499 Skyum 8666 785 Skælskør 7308 331 Skærbæk 9038 531 Skæring 9158 751 Skærum 8434 813 Skærup 7918 603 Skærup 7918 631 Skæve 8446 847 Skævinge 7403 231 Skødstrup 8246 751 Skørping 8301 843 Skørpinge 7312 311 Skørring 8076 703 Skørring 8227 733 Skørringe 7612 383 Skåde 8104 751 Skårup 7679 479 Slaglille 7390 335 Slagslunde 7412 235 Slangerup 7421 233 Slemminge 7597 387 Slots Bjergby 7355 311 Sludstrup 7356 311 Smerup 7525 351 Smidstrup 7920 603 Smollerup 8505 763 Smørum 7186 171 Snedsted 8660 787 Snejbjerg 8804 657 Snesere 7473 353 Sneslev 7376 329 Sneum 8916 561 Snoldelev 7198 263 Snostrup 7420 209 Snæbum 8207 823 Snøde 7703 487 Soderup 7286 345 Solbjerg 8347 843 Solbjerg 7103 147 Solbjerg 7232 319 Solbjerg 8675 773 Solrød 7203 269 Solvang 7090 101 Sommersted 8979 543 Sorgenfri 7122 173 Sorterup 7353 333 Sorø 7383 335 Sottrup 9008 533 Spandet 9035 571 Spentrup 8155 729 Spjellerup 7524 351 Sporup 8030 711 Spørring 8068 751 Staby 8741 679 Stadager 7617 375 Stadil 8758 667 Stagstrup 8665 787 Stavning 8774 669 Stege 7483 365 Stenderup 9114 565 Stenderup 7951 619 Stengård 7133 159 Stenild 9065 833 Stenlille 7245 337 Stenløse 7410 235 Stenløse 7791 461 Stenmagle 7342 337 Stensby 9109 361 Stenstrup 7686 427 Stenum 8413 805 Stepping 8983 509 Sthen 9098 217 Stigs Bjergby 7301 341 Stilling 8010 745 Stjær 8084 703 Stoense 7704 487 Stokkemarke 7639 363 Store Ajstrup 8357 831 Store Arden 8312 801 Store Brøndum 8296 843 Store Dalby 7972 613 Store Fuglede 7221 317 Store Heddinge 7548 389 Store Magleby 7192 155 Store Tåstrup 7288 345 Stormark 7672 367 Storring 8083 703 Storvorde 8325 837 Stouby 7954 619 Strandby 8281 809 Strandmark 7142 167 Strellev 8787 577 Strib-Røjleskov 7826 445 Struer 8816 671 Strynø 7694 475 Strø 7405 231 Strøby 7497 271 Stubbekøbing 7607 391 Stubberup 7876 439 Studsgård 8806 657 Støvring 8133 723 Suldrup 8340 845 Sulsted 8381 851 Sundby 7084 101 Sundby 8676 773 Sundkirken 7087 101 Sunds 8800 657 Svallerup 7220 309 Svaneke 7564 405 Svanninge 7762 431 Svenstrup 8333 851 Svenstrup 8150 719 Svenstrup 9000 523 Svindinge 7773 495 Svingelbjerg 9095 809 Svinninge 7298 339 Svogerslev 7166 265 Svostrup 8607 705 Sværdborg 7509 397 Systofte 7588 369 Syv 7211 263 Sæby 8440 847 Sæby 7181 251 Sæby 7223 319 Sæby 8547 777 Sædder 7541 259 Sædder 7541 313 Sædding 9106 561 Sædding 8776 669 Sædinge 7662 383 Særløse 7174 257 Særslev 7248 301 Særslev 7863 483 Søborg 7430 213 Søborggård 7131 159 Søborgmagle 9068 159 Søby 7805 421 Søby 8024 711 Søby 8228 733 Søby 7718 493 Sødring 8194 723 Søften 8069 713 Søllerød 7125 181 Søllested 7815 433 Søllested 7636 359 Søllinge 7737 473 Søndbjerg 8657 675 Sønder Alslev 7584 391 Sønder Asmindrup 7282 315 Sønder Bjerge 7323 331 Sønder Bjert 7942 621 Sønder Bork 8779 655 Sønder Borris 8777 669 Sønder Broby 7755 425 Sønder Dalby 7530 385 Sønder Dråby 8674 773 Sønder Felding 8808 685 Sønder Hygum 8951 527 Sønder Højrup 7739 473 Sønder Jernløse 7280 321 Sønder Kirkeby 7583 391 Sønder Kongerslev 8343 837 Sønder Lem 8770 667 Sønder Nissum 8740 679 Sønder Nærå 7884 497 Sønder Omme 7979 565 Sønder Onsild 8204 823 Sønder Rind 8618 791 Sønder Skast 9055 505 Sønder Starup 8969 515 Sønder Stenderup 7943 621 Sønder Tranders 8370 851 Sønder Vilstrup 7931 621 Sønder Vinge 8633 767 Sønder Vissing 7989 601 Sønder Vium 8782 655 Sønder Årslev 8129 751 Sønderbro 9077 615 Sønderby 7821 421 Sønderbæk 8511 729 Sønderho 8924 563 Sønderholm 8329 851 Sønderhå 8662 787 Søndermark 9126 791 Søndersted 7291 321 Søndersø 7867 483 Sønderup 8339 845 Sønderup 7530 333 Søndre 7157 265 Søndre 8614 791 Sørbymagle 7314 311 Sørup 7678 479 Søstrup 7281 315 Søstrup 7281 321 Søvind 8051 609 Tagensbo 7063 101 Tamdrup 8054 615 Tanderup 7810 429 Tandslet 8995 535 Tapdrup 8616 791 Taps 7947 509 Tarm 9122 655 Taulov 7915 607 Teestrup 7381 313 Terslev 7377 313 Tersløse 7228 303 Testrup 8522 793 Them 7998 749 Thise 8587 783 Thisted 8721 787 Thomas Kingo 7777 461 Thorning 8601 771 Thorsager 8242 739 Thorsted 8725 787 Thorsø 8491 767 Thorum 8584 783 Thurø 7689 479 Thyborøn 8858 673 Thyregod 7977 611 Tibirke 7394 215 Tikøb 7440 217 Tillitse 7631 381 Tilst 8130 751 Tilsted 8722 787 Tim 8759 667 Timoteus 7026 101 Timring 8796 677 Ting Jellinge 7318 307 Tingbjerg 9133 101 Tinglev 9061 539 Tinglev 9061 519 Tingsted 7577 369 Tirslund 8958 525 Tirsted 7663 383 Tirstrup 8174 701 Tise 8411 805 Tiset 8106 751 Tistrup 8870 577 Tjele 8634 789 Tjæreborg 8917 561 Tjæreby 7401 219 Tjæreby 7324 331 Tjørring 8805 657 Todbjerg 8247 751 Toftlund 8960 525 Toksværd 7499 357 Tolne 8431 839 Tolstrup 8412 805 Tolstrup 8043 609 Tommerup 7794 485 Toreby 7596 369 Torkilstrup 7609 375 Tornbjerg 9148 461 Tornby 8466 819 Torrild 8088 727 Torslev 8445 847 Torslev 8395 803 Torslunde 7150 183 Torslunde 7654 355 Torsted 8756 667 Torsted 7966 615 Torstrup 8867 573 Torum 8584 783 Torup 7408 221 Torup 8632 717 Torup 8298 843 Tranbjerg 8103 751 Tranderup 7716 493 Tranebjerg 7240 741 Tranekær 7744 487 Trans 8866 665 Tranum 8392 803 Treenighed 8907 561 Trige 8071 751 Trinitatis 7909 607 Trinitatis 7003 101 Troldhede 9124 681 Tryggelev 7710 481 Træden 7997 601 Tullebølle 7745 487 Tulstrup 8034 737 Tulstrup 8112 751 Tune 7199 253 Tunø 8086 727 Tureby 7531 313 Tureby 7531 385 Turup 7806 421 Tuse 7277 315 Tved 8735 787 Tved 8253 701 Tved 7680 479 Tvede 8187 723 Tveje Merløse 7275 315 Tversted 8482 819 Tvilum 8026 705 Tvis 8746 661 Tybjerg 7514 393 Tyrsted 7967 615 Tyrsting 8006 601 Tyrstrup 8985 509 Tystrup 7328 307 Tyvelse 7463 393 Tæbring 8697 773 Tødsø 8681 773 Tølløse 7284 345 Tømmerby 8714 765 Tømmerup 7271 323 Tønder 9039 541 Tøndering 8539 777 Tønning 7996 601 Tørring 8843 665 Tørring 8003 627 Tøstrup 8164 721 Tågerup 7653 355 Tågerup 7653 383 Tåning 8040 745 Tånum 8515 731 Tårbæk 7124 173 Tårnborg 7349 325 Tårnby 7190 185 Tårnby 7543 271 Tårs 8458 821 Tårs 7592 387 Tårup 8497 791 Tåstrup Nykirke 7153 169 Ubberud 7786 461 Ubby 7219 317 Ubjerg 9040 541 Udby 7292 315 Udby 7839 451 Udby 8261 735 Udby 7477 397 Udbyneder 8189 719 Uge 9026 539 Ugerløse 7289 345 Uggeløse 7426 201 Uggerby 8483 819 Uggerslev 7853 471 Ugilt 8457 839 Ulbjerg 8532 775 Ulbølle 7700 427 Uldum 7900 627 Ulfborg 8742 679 Ulkebøl 8992 537 Ullerslev 7728 489 Ullerup 9009 533 Ullerød 7467 219 Ullits 8283 809 Ulse 7532 385 Ulsted 8386 817 Ulstrup 8273 861 Ulstrupbro 9102 767 Understed 8441 847 Understed 8441 813 Underup 8056 601 Undløse 7290 321 Urlev 7950 613 Uth 7968 615 Utterslev 7069 101 Utterslev 7621 379 Uvelse 7422 233 Vadum 8378 851 Valby 7435 215 Valby 7024 101 Vallekilde 7255 305 Vallensbæk 7149 187 Vallensved 7333 373 Valløby 7542 271 Valsgård 8310 801 Valsølille 7368 329 Vamdrup 9067 629 Vammen 8569 789 Vandborg 8861 665 Vang 8730 787 Vangede 7113 157 Vanløse 7058 101 Vantinge 7751 473 Vantore 7647 371 Varde 8873 573 Varnæs 9021 519 Varpelev 7498 271 Vebbestrup 8314 801 Vedbæk 7126 181 Vedersø 8761 667 Vedslet 8045 609 Vedsted 8980 543 Vedsted 8401 849 Vedtofte 7816 433 Veerst 8933 575 Veflinge 7866 483 Veggerby 8341 845 Veggerslev 8236 725 Vejby 7393 215 Vejby 8408 829 Vejby 8557 781 Vejen 8931 575 Vejerslev 8489 767 Vejerslev 8703 773 Vejgård 8372 851 Vejlby 7910 607 Vejlby 8168 707 Vejlby 7825 445 Vejlby 8266 735 Vejlby 8123 751 Vejle 7753 425 Vejleby 7664 383 Vejlø 7504 373 Vejrum 8818 671 Vejrum 8638 789 Vejrup 8896 557 Vejstrup 7945 509 Vejstrup 7720 435 Veksø 7411 235 Vellerup 7457 229 Vellev 8488 767 Velling 8751 667 Vemb 8828 679 Vemmelev 7360 325 Vemmetofte 7527 351 Veng 8015 715 Vennebjerg 8469 821 Venslev 7320 331 Venø 8855 671 Verninge 7793 485 Vesløs 8719 787 Vestenskov 7628 381 Vester 7978 611 Vester Alling 8222 747 Vester Assels 8708 773 Vester Broby 7387 335 Vester Bølle 8517 793 Vester Egede 7512 385 Vester Egesborg 7505 353 Vester Hassing 8385 817 Vester Hjermitslev 8421 835 Vester Hornum 8271 809 Vester Hæsinge 7758 425 Vester Nebel 7939 605 Vester Nebel 8919 561 Vester Nykirke 8913 557 Vester Skerninge 7699 427 Vester Starup 8898 567 Vester Torup 8712 811 Vester Tostrup 8528 775 Vester Tørslev 8149 719 Vester Ulslev 7603 371 Vester Vandet 8736 787 Vester Vedsted 8892 571 Vester Velling 8626 767 Vester Åby 7697 431 Vesterborg 7640 359 Vesterbølle 8517 793 Vesterkær 8367 851 Vestermarie 7554 409 Vestervang 7439 217 Vestervang 9079 791 Vestervig 8648 785 Vesterø 8439 825 Vetterslev 7373 329 Viborg Domsogn 8613 791 Viby 7874 439 Viby 8100 751 Videbæk 8769 681 Vidstrup 8467 819 Vig 7262 343 Vigerslev 7027 101 Vigerslev 7865 483 Vigersted 7369 329 Vigsnæs 7593 387 Vigsø 8733 765 Vildbjerg 8794 677 Vile 8545 777 Villerslev 8684 785 Villersø 8237 725 Vilslev 8901 571 Vilsted 8354 827 Vilstrup 8971 515 Vind 8748 677 Vindblæs 8355 827 Vindblæs 8201 815 Vindblæs 8201 719 Vindeby 7620 379 Vindelev 7908 617 Vinderslev 8600 771 Vinderød 7398 211 Vinding 7917 631 Vinding 7992 749 Vinding 8747 677 Vindinge 7197 265 Vindinge 7733 449 Vindum 8619 761 Vinkel 8617 791 Virklund 9132 743 Virring 8214 747 Virum 7121 173 Visborg 8305 815 Visby 9042 505 Visby 8685 785 Viskinge 7251 301 Viskum 8637 789 Vissenbjerg 7796 491 Vissing 8142 709 Vistoft 8258 701 Vitten 8061 713 Vitved 8036 745 Vitved 8036 751 Viuf 7937 621 Vium 8590 771 Vive 8307 815 Vivild 8265 735 Vodder 9033 531 Vodskov 9136 851 Voel 8021 705 Voer 8262 735 Voer 8448 847 Voer 8448 807 Voerladegård 7990 609 Voerladegård 7990 601 Vognsild 8288 809 Vognsild 8288 861 Vojens 8975 543 Vokslev 8328 831 Voldby 8023 711 Voldby 8235 725 Voldsmose 9093 461 Voldum 8143 709 Vollerslev 7538 267 Volling 8552 781 Volsted 8390 851 Volstrup 8443 847 Vonsbæk 8972 515 Vonsild 7940 621 Vor Frelser 8905 561 Vor Frelser 8053 615 Vor Frelser 7082 101 Vor Frelser 7894 631 Vor Frelser 8366 851 Vor Frue 7268 323 Vor Frue 7001 101 Vor Frue 7779 461 Vor Frue 7675 479 Vor Frue 8368 851 Vor Frue 8115 751 Vor Frue 7158 265 Vor Frue 8961 515 Vorbasse 8944 551 Vorde 8563 791 Vordingborg 7469 397 Vorgod 8766 681 Vorning 8639 789 Vorup 8146 731 Vorupør 9129 787 Vrads 8007 749 Vrangstrup 7465 393 Vrejlev 8404 821 Vrensted 8410 829 Vridsted 8506 763 Vrigsted 7957 619 Vroue 8508 763 Vrå 8414 829 Vråby 7547 271 Vust 8713 811 Væggerløse 7580 395 Vær 8048 615 Værløse 7154 189 Værslev 7253 317 Værum 8137 717 Våbensted 7644 387 Vålse 7615 375 Ydby 8652 785 Yding 8038 609 Zion 8906 561 Ærøskøbing 7713 493 Øde Førslev 7375 313 Ødis 7946 629 Ødsted 7926 605 Ødum 8147 709 Øksendrup 7771 495 Øland 8394 803 Ølby 8822 671 Ølgod 8871 577 Øls 8315 823 Ølsemagle 7207 259 Ølst 8136 731 Ølsted 7400 211 Ølsted 7965 613 Ølsted 8072 751 Ølstrup 8771 667 Ølstykke 7409 237 Ønslev 7575 375 Ørbæk 7735 495 Ørding 8706 773 Ørre 8797 657 Ørridslev 8044 609 Ørslev 7841 429 Ørslev 7231 319 Ørslev 7378 329 Ørslev 7322 331 Ørslev 7478 397 Ørslevkloster 8561 779 Ørsted 7813 433 Ørsted 7212 263 Ørsted 8264 735 Ørting 8094 727 Ørum 8138 717 Ørum 8562 779 Ørum 8450 807 Ørum 7952 613 Ørum 8161 725 Ørum 8690 785 Ørum 8636 789 Øsby 8968 515 Øse 8910 567 Øsløs 8718 787 Østbirk 8037 609 Øster Alling 8221 747 Øster Assels 8707 773 Øster Bjerregrav 8513 729 Øster Brønderslev 8418 805 Øster Bølle 8518 793 Øster Egede 7533 385 Øster Egesborg 7479 361 Øster Hassing 9064 817 Øster Hornum 8334 845 Øster Hæsinge 7757 431 Øster Jølby 8680 773 Øster Lindet 8953 527 Øster Løgum 9015 529 Øster Nykirke 7976 611 Øster Skerninge 7682 427 Øster Snede 7897 613 Øster Starup 7938 605 Øster Svenstrup 8396 803 Øster Tørslev 8195 723 Øster Ulslev 7602 371 Øster Vandet 8737 787 Øster Velling 8628 717 Østerbølle 8518 793 Østerild 8646 787 Østerlarsker 7565 401 Østermarie 7567 401 Østervold 7040 101 Østofte 7665 363 Østrup 7889 471 Åbenrå 9010 545 Åby 8379 849 Åby 8122 751 Ådum 8785 655 Ågerup 7167 255 Ågerup 7285 315 Åker 7569 409 Ål 8883 555 Åle 8001 627 Ålestrup 8904 793 Ålholm 7028 101 Ålsø 8166 707 Ålum 8514 729 Årby 7272 323 Årestrup 8337 845 Århus Domsogn 8114 751 Årre 8915 567 Års 8269 861 Årslev 7740 497 Årslev 8145 747 Årup 9075 499 Åsted 8433 813 Åsted 8582 783 Åstrup 7698 431 Åstrup 8897 569 Åstrup 7591 391 Åstrup 8963 515 Åsum 7878 461

Versioner

1. 1998-01-22, til 2009-01-15