Rudolpf Steiner-pædagoguddannelsen og uddannelsesorlov
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1998/60134@1998-08-21/da
Indhold
Fortolkningsbidrag til Arbejdsministeriets bekendtgørelse om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse.
På given foranledning skal man meddele, at Arbejdsmarkedsstyrelsen efter at have brevvekslet med Undervisningsministeriet om spørgsmålet finder, at Rudolf Steiner-pædagoguddannelsen må sidestilles med pædagoguddannelsen ved de statsanerkendte pædagogseminarier, som efter Dansk Uddannelsesnomenklatur har niveau-betegnelsen 6, dvs., at der er tale om mellemlang uddannelse, jfr. § 2, i ovennævnte bekendtgørelse.
Styrelsen er endvidere fra Undervisningsministeriet blevet oplyst om, at ovennævnte uddannelse ikke kan siges at blive udbudt på vilkår svarende til Åben Uddannelse, da uddannelsen ganske vist har brugerbetaling, men ikke er omfattet af det statslige taxametertilskud.
Denne NOA-Meddelelse har ikke virkning for ansøgninger om uddannelsesorlov til ovennævnte uddannelse, hvor Arbejdsformidlingen enten allerede har bevilget uddannelsesorlov eller hvor den orlovssøgende af AF har fået en berettiget forventning om at kunne få bevilget den ønskede orlov.
Ansøgninger om uddannelsesorlov til den omhandlede uddannelse, der er indgivet efter d. 1. september 1998, kan ikke efterkommes.
Underskrift 1
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 21. august 1998