Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1738
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1998/9030@1998-12-17/da
Indhold
Den 1. januar 1999 træder en række ændringer i ADR-konventionen (ADR-1999) i kraft.
Bestemmelser (randnumre), der i ADR-1999 er ændret, ophævet eller tilføjet i forhold til bestemmelserne i ADR-1997, er nedenfor markeret ved en streg langs højre margen.
Opmærksomheden henledes på, at med ADR-1999 er overgangsbestemmelsen i randnummer 10 604 blevet ændret til:
Stoffer og genstande i ADR må indtil 30. juni 1999 transporteres i overensstemmelse med kravene gældende indtil 31. december 1998. Transportdokumentet skal i sådanne tilfælde bære påskriften "Transport i overensstemmelse med ADR i kraft før 1. januar 1999".
ADR-konventionens særlige bestemmelser om køretøjers indretning og udstyr mv. supplerer de i øvrigt gældende bestemmelser i Detailforskrifter for Køretøjer.
Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1703 af 19. december 1996 ophæves pr. udgangen af 1998.
Køretøjer, for hvilke der skal udstedes ADR-attest
Ansøgning om udstedelse af ADR-attest
ADR-bestemmelser om køretøjernes indretning og udstyr mv.
ADR-bestemmelser om periodisk eftersyn af tanke (Tankkontrol)
ADR-bestemmelser om køretøjernes indretning og udstyr mv., der ikke kontrolleres ved syn hos Statens Bilinspektion
Forlængelse, ændring eller ophør af en ADR-godkendelse
(jf. trafikministeriets bekendtgørelse nr. 762 af 20. august 1996)
Følgende biler og påhængskøretøjer hertil skal godkendes til transport af farligt gods (ADR-attest). Før, der kan udstedes ADR-attest, skal køretøjerne synes og godkendes af Statens Bilinspektion:
a) Køretøj med tank (fast tank, aftagelig tank eller beholderbatteri)
b) Køretøj til tankcontainer med en kapacitet på over 3000 liter registreret første gang den 1. juli 1997 eller senere
c) Køretøj til transport af stoffer tilhørende klasse I (eksplosive stoffer og genstande), der skal kategoriseres til Type II eller Type III som defineret i ADR-konventionen, jfr. Randnummer 11 204 (2) og (3)
d) Trækkende køretøj til påhængskøretøj nævnt under litra a), b) og c)
Køretøjer tilhørende de danske væbnede styrker, med undtagelse af de ovenfor under litra c) nævnte, skal synes og godkendes af myndigheder udpeget af Forsvarsministeriet.
Nedenstående gælder ikke for køretøjer tilhørende de danske væbnede styrker.
ADR-attest
Ansøgning om ADR-attest sendes til
Færdselsstyrelsen
Adelgade 13 Postboks 9039
1304 København K.
Ansøgning om ADR-attest skal indeholde følgende oplysninger:
Navn, adresse og telefonnummer for køretøjets (registrerede) ejer/bruger.
Køretøjets mærke, type, registreringsnummer og stelnummer.
Såfremt køretøjet endnu ikke er registreret, indsendes oplysning om registreringsnummer, når køretøjet er blevet registreret.
Hvilke stoffer (klasse, FN.nr. og pkt., jf. ADR-konventionens betegnelser) køretøjet ønskes godkendt til.
Ved hvilket synssted køretøjet ønskes fremstillet til syn.
For køretøj med tank skal tillige medsendes dokumentation for, at tanken er godkendt af Beredskabsstyrelsen, jf. nedenfor om godkendelse af tank.
Færdselsstyrelsen orienterer herefter såvel ansøger som Statens Bilinspektion om hvilke randnumre i ADR-konventionen, der skal kontrolleres ved syn.
Køretøjet kan derpå fremstilles til syn ved Statens Bilinspektion.
For lastbil skal medbringes attestation fra køretøjsfabrikanten eller dennes repræsentant om, hvilken vogntogsvægt bilens retardersystem kan afbremse og at retardersystemet i øvrigt opfylder bestemmelserne i randnr. 220 522.
For tankkøretøj, hvis tyngdepunkt ved fuld last er beliggende i en afstand over vejbanen, der er større end 90% af sporvidden for de yderste hjul, skal medbringes attestation fra køretøjsfabrikanten eller dennes repræsentant om, at køretøjet er krængningsstabilt ved en sideacceleration på mindst 4,0 m/s 2 ; jf. Detailforskrifter for Køretøjer 1998, pkt. 9.03.410 (1).
Færdselsstyrelsen fremsender ADR-attesten til køretøjets ejer/bruger, når der er indgået meddelelse fra Statens Bilinspektion om, at køretøjet er blevet synet og godkendt.
Oplysningen om største vogntogsvægt for retardersystemet anføres i den ovenfor nævnte meddelelse fra Statens Bilinspektion om, at køretøjet er blevet synet og godkendt.
Oplysningen om største vogntogsvægt for retardersystemet vil blive anført i køretøjets ADR-attest.
ADR-attesten har en gyldighedsperiode på ét år. Dens gyldighed kan forlænges ved syn hos Statens Bilinspektion.
ADR-attesten skal medbringes under transporten og på forlangende forevises politiet.
Godkendelse af tank
(fast tank, aftagelig tank eller beholderbatteri)
Ansøgning om godkendelse af tank til transport af farligt gods sendes til
Beredskabsstyrelsen
Datavej 16
3460 Birkerød
Tryktanke skal, før der søges om godkendelse fra Beredskabsstyrelsen, være konstruktionsgodkendt i henhold til Arbejdstilsynets bestemmelser herom.
Tryktanke er tanke, hvori der transporteres stoffer hørende til klasse 2, eller som fyldes eller tømmes ved hjælp af en luftart ved et tryk større end 0,1 bar overtryk.
Ansøgning om konstruktionsgodkendelse sendes til
Direktoratet for Arbejdstilsynet
Landskronagade 33
2100 København Ø
Ansøgning til Beredskabsstyrelsen om godkendelse af tank skal indeholde følgende oplysninger:
Navn, adresse og telefonnummer for køretøjets (registrerede) ejer/bruger.
Hvad der ansøges om (f.eks. godkendelse af tank, godkendelse til overflytning til andet chassis eller udvidelse af stofliste).
Hvilken type godkendelse, der ansøges om (her: Tankgodkendelse til brug ved ansøgning om ADR-attest).
Tankens fabrikat, fabrikationsnummer og fremstillingsår.
Hvilke stoffer (klasse, FN-nr. og pkt., jf. ADR-konventionens betegnelser), der ønskes transporteret i tanken.
Med ansøgningen skal tillige fremsendes følgende dokumentationsmateriale:
Tegninger, der viser tankens hoveddimensioner og ruminddeling samt godstykkelse for svøb, skvulpeplader, mellembunde, endebunde og bærende elementer.
Materiale, der viser beregningsmetode og relevante beregningsværdier for svøb, skvulpeplader, mellembunde, endebunde og bærende elementer.
Styklister og specifikationer for obligatorisk udstyr.
Attester for svejsekontrol, trykprøvning og eventuel periodisk prøvning.
Når der er tale om en tryktank: Arbejdstilsynets konstruktionsgodkendelse samt attest for fremstillingskontrol af den pågældende tank.
Dokumentationsmaterialet må fremsendes i original eller bekræftet kopi.
Beredskabsstyrelsen kan forlange yderligere dokumentationsmateriale fremsendt, hvis det eventuelt skønnes nødvendigt for behandling af ansøgningen.
Ansøgningen og de medfølgende bilag skal være affattet på dansk, norsk eller svensk. Er et dokument affattet på et andet sprog, kan der kræves en oversættelse til dansk bekræftet af en translatør eller på anden godkendt måde.
Såfremt tanken og dens udstyr kan godkendes til de ønskede stoffer, fremsender Beredskabsstyrelsen meddelelse herom til ansøger.
ADR-bestemmelser om køretøjers indretning og udstyr mv.
Uddrag af bestemmelserne af hensyn til kontrol ved syn hos Statens Bilinspektion
Tankvogne (faste tanke), batterikøretøjer og køretøjer, der anvendes til transport af farligt gods i aftagelige tanke eller tankcontainere med en kapacitet på over 3.000 liter
Beskyttelse af bagenden af køretøjer
10 220 (1) Beskyttelse af bagenden af køretøjer: Denne skal i hele tankens bredde være forsynet
med en stødskinne, der er tilstrækkelig modstandsdygtig over for stød bagfra. Mel-
lem tankens bagvæg og den bageste del af stødskinnen skal der være en afstand på
mindst 100 mm (målt fra det bageste punkt på tankens bagvæg eller på fremspringen-
de dele eller tilbehør, der er i forbindelse med det transporterede stof).
Køretøjer med tipbar tank beregnet til transport af pulverformige eller granulerede
stoffer og slamsugere med tipbar tank, med udløb i tankens bagende kræves ikke ud-
styret med stødskinne, såfremt tankens bageste fittings er forsynet med en form for
beskyttelse, der beskytter tanken på samme måde som en stødskinne.
Anm.1: Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på køretøjer, der anvendes til
transport af farlige stoffer i tankcontainere.
Brandslukningsmateriel
10 240 (1) Transporterende enheder med farlige stoffer skal være udstyret med:
a) Mindst én håndildslukker med en kapacitet på mindst 2 kg tørt pulver (eller tilsva-
rende ydeevne for egnede ildslukkere), der er egnet til bekæmpelse af brand i
motoren eller førerkabinen på den transporterende enhed, og som, hvis den anven-
des til bekæmpelse af brand i lasten, ikke forværrer branden, men om muligt be-
kæmper den. Hvis køretøjet imidlertid er forsynet med fastmonteret ildslukker,
automatisk eller let udløselig til bekæmpelse af brand i motoren, behøver håndild-
slukkeren dog ikke kunne bekæmpe en sådan brand.
b) Foruden det under a) ovenfor omhandlede materiel, mindst én håndildslukker med
en kapacitet på mindst 6 kg tørt pulver (eller tilsvarende ydeevne for egnede ild-
slukkere), til bekæmpelse af brand i dæk, bremser eller lasten, og som hvis den
anvendes til bekæmpelse af brand i motoren eller i den transporterende enheds fø-
rerkabine, ikke forværrer branden. Motorkøretøjer med en tilladt totalvægt på
højst 3,5 tons kan være udstyret med en håndildslukker med en kapacitet på
mindst 2 kg tørt pulver.
10 240 (2) Slukningsmidler, der anvendes i ildslukkere i transporterende enheder, må ikke kun-
ne afgive giftige luftarter i førerkabinen eller ved varmeudvikling under brand.
10 240 (3) Håndildslukkere, der er fremstillet efter forskrifterne i paragraf (1) ovenfor, skal være
forsynet med et segl, der angiver, at de ikke har været anvendt. Desuden skal de være
forsynet med et mærke, der angiver, at de er i overensstemmelse med en standard,
der er anerkendt af den kompetente myndighed, samt en påskrift, der angiver datoen
for næste kontrol.
For danskregistrerede køretøjer gælder desuden bestemmelserne i Detailforskrifter
for Køretøjer 1996, pkt. 10.06.001 (1):
Påbudt ildslukker
skal være godkendt og mærket i henhold til dansk standard DS 2120 (eller dansk standard DS/EN 3),
skal være anbragt på et hensigtsmæssigt og for føreren let tilgængeligt sted, og
må ikke være anbragt i aflåset skab eller lignende.
Køretøjer til transport af farlige stoffer tilhørende klasse I (eksplosive stoffer og genstande)
Typer af køretøjer
Transporterede enheder, der må anvendes til transport af stoffer og genstande hø-
rende til klase 1, indeles i følgende kategorier:
11 204 (1) Transporterende enheder af type EX/II (motoren skal være med kompressionstænding).
(a) Køretøjerne skal opfylde bestemmelserne i Supplement B. 2 om EX/II køretøjer.
(b) Køretøjerne skal være konstrueret og udstyret således, at eksplosivstofferne er
beskyttet mod vejret og udefra kommende faremomenter.
De skal enten være lukkede eller forsynet med presenning. Presenningen må ikke
let kunne få rifter, og den skal være fremstillet af et vandtæt, vanskeligt antæn-
deligt materiale. Den skal være spændt stramt til, således at køretøjet er lukket på
alle sider, og den skal gå mindst 20 cm ned over siderne på ladet og være fast-
gjort med en anordning, der kan låses.
Der må ikke være vinduer i lastrummet på lukkede køretøjer, og alle åbninger
skal være forsynet med en dør eller et dække, der er stramtsiddende, og som kan
låses.
Såfremt den transporterende enhed omfatter et påhængskøretøj, skal dette være
forsynet med en tilkoblingsanordning, der opfylder de konstruktive bestemmel-
ser i ECE Regulativ nr. 55 1) . Det skal være konstrueret således, at det kan brem-
ses tilstrækkeligt eller fastholdes, hvis det skulle blive løsnet fra det køretøj, der
trækker det.
1) ECE-regulativ nr. 55 om tilkoblingsanordninger.
11 204 (2) Transporterende enheder af type EX/III (motoren skal være med kompressionstæn-
ding).
Køretøjerne skal opfylde bestemmelserne i Supplement B.2 om EX/III køretøjer.
Disse køretøjer skal være lukkede. Læssefladen, herunder forvæggen, skal være ud i ét. Kassens isolerende og varmebestandige egenskaber skal mindst svare til en metalvæg, der på indersiden er beklædt med et 10 mm tykt lag brandimprægneret træ, eller kassen skal være af en konstruktion, der sikrer, at der ikke sker nogen flammegennemtrængning af væggen eller forekommer varme steder med en temperatur over 120°C på den indvendige vægoverflade inden for 15 minutter fra begyndelsen af en brand, der er opstået i forbindelse med driften af køretøjet, som fx en dækbrand. Samtlige døre skal kunne aflåses. De skal være placeret og konstrueret på en sådan måde, at alle lukninger overlappes.
Såfremt den transporterende enhed omfatter et påhængskøretøj, skal dette være forsynet med en tilkoblingsanordning, der opfylder de konstruktive bestemmelser i ECE Regulativ nr. 55 1) , og et effektivt bremsesystem, der virker på alle hjul, som aktiveres ved hjælp af det trækkende køretøjs driftsbremse, og som sikrer, at påhængskøretøjet automatisk standser ved brug på tilkoblingsanordningen. Ved brug af påhængskøretøjer, der kun er forsynet med påløbsbremse, må lasten ikke overstige 50 kg nettovægt af det eksplosive stof.
1) ECE-regulativ nr. 55 om tilkoblingsanordninger.
Elektrisk udstyr
11 251 (1) Det elektriske system må højst have en nominel spænding på 24 V.
11 251 (2) Transporterende enheder af type EX/II og EX/III skal opfylde følgende forskrifter:
Den elektriske installation i lastrummet skal være støvbeskyttet (mindst IP54 eller
tilsvarende) eller, for forenelighedsgruppe J, flammesikret Ex d (mindst IP65 eller
tilsvarende).
Ledningsnet
220 511 (1) Ledernes tværsnit skal være tilstrækkelig til at forhindre overhedning. Ledere skal
være passende isoleret. Alle strømkredse skal være beskyttet med sikringer eller
automatiske strømafbrydere, med undtagelse af følgende:
- fra akkumulatoren til motorens koldstart- og stopsystem
- fra akkumulatoren til generatoren
- fra generatoren til sikrings- eller afbryderboksen
- fra akkumulatoren til startmotoren
- fra akkumulatoren til retardersystemets kontrolboks (se randnr. 220
522), hvis dette system er elektrisk eller elektromagnetisk
- fra akkumulatoren til den elektriske løftemekanisme for
bogieakslen
De ovenfor nævnte ubeskyttede kredsløb skal være så korte som muligt.
220 511 (2) Kabler skal være sikkert fastgjort og anbragt på en sådan måde, at de er passende
beskyttet mod mekaniske og termiske påvirkninger.
Hovedafbryder
220 512 (1) En afbryder, som afbryder de elektriske kredsløb, skal være placeret så tæt ved ak-
kumulatoren som muligt.
220 512 (2) Betjeningsanordninger med direkte betjening eller fjernbetjening skal være installeret, én i førerhuset og en anden udvendigt på køretøjet. De skal være let tilgængelige og karakteristisk afmærkede. Betjeningsanordningen i førerhuset skal være indenfor umiddelbar rækkevidde fra førersædet. Den skal være beskyttet mod utilsigtet aktivering enten ved et dæksel, eller ved anvendelse af en betjeningsanordning med dobbeltbevægelse eller ved andre velegnede måder.
220 512 (3) Det skal være muligt at afbryde afbryderen, mens motoren er i gang, uden at der genereres en farlig overspænding. Betjening af afbryderen må ikke medføre fare for brand i en eksplosiv atmosfære; dette kan sikres ved, at der anvendes en afbryder, som er indesluttet i et hus med en beskyttelsesgrad IP65 i overensstemmelse med IEC Standard 529.
220 512 (4) Kabeltilslutningerne på hovedafbryderen skal have en beskyttelsesgrad IP54. Dette krav gælder imidlertid ikke, hvis tilslutningerne er inde i en kasse, som kan være akkumulatorkassen. I dette tilfælde er det tilstrækkeligt at isolere tilslutningerne, f.eks. med en gummihætte, for at forhindre kortslutninger.
Akkumulatorer
220 513 Akkumulatorudgangene skal være elektrisk isoleret eller være dækket af akkumulatorkassens isolerende dæksel. Hvis akkumulatorerne ikke er placeret under motorhjelmen, skal de være monteret i en ventileret kasse.
Fartskriver
220 514 Den elektriske forsyning til fartskriveren skal tilvejebringes over en sikkerhedsbarriere, der er forbundet direkte til akkumulatoren. Fartskriveren og sikkerhedsbarrieren skal opfylde forskrifterne for tilsluttet elektrisk udstyr i overensstemmelse med europæisk standard EN 50 020.
Permanent strømforsynede elektriske installationer
220 515 De dele af den elektriske installation, udover fartskriveren, der forbliver strømforsynet, når hovedafbryderen er afbrudt, skal være egnet til brug i et risikabelt område og skal opfylde de behørige forskrifter i europæisk standard EN 50 014 og én af de europæiske standarder EN 50 015 til 50 020 eller EN 50 028. Forskrifterne for den relevante gasgruppe svarende til det produkt, som transporteres, skal opfyldes.
Bestemmelser for den del af den elektriske installation, der er anbragt bag ved førerhuset
220 516 Hele installationen skal være sådan projekteret, udført og beskyttet, at den ikke kan fremkalde nogen antændelse eller kortslutning ved køretøjets normale brug, og sådan at disse risici kan minimeres i tilfælde af stød eller deformation.
I særdeleshed:
220 516 (1) Ledningsnet
Ledningsnettet bag ved førerhuset skal være beskyttet mod indtrykning, afskrabning og gnidning under køretøjets normale anvendelse. Eksempler på passende beskyttelse er vist nedenfor på figurerne 1, 2, 3 og 4. Imidlertid behøver sensorkabler til blokeringsfri bremser ikke nogen ekstra beskyttelse.
220 516 (2) Belysning
Elektriske pærer med skruesokkel må ikke anvendes.
220 516 (3) Elektriske forbindelser
Elektriske forbindelser mellem motorkøretøjer og påhængskøretøjer skal have beskyttelsesgrad IP54 i overensstemmelse med IEC standard 529 og være konstrueret således, at utilsigtet adskillelse er forhindret. Eksempler på passende stik er givet i ISO 12098:1994 og ISO 7638:1985.
Figur 1
+++FIGUR+++
Figur 2
+++FIGUR+++
Figur 3
+++FIGUR+++
Figur 4
+++FIGUR+++
Bremseudstyr
Almindelige bestemmelser
Ud over de følgende tekniske bestemmelser skal motorkøretøjer og påhængskøretøjer beregnet til brug som transporterende enheder til farligt gods opfylde alle relevante bestemmelser i ECE-regulativ nr. 13 1) i deres seneste ændrede form gyldig på tidspunktet for køretøjets godkendelse.
1)ECE-regulativ nr. 13 om bremser på biler og påhængskøretøjer dertil. Som et alternativ kan de tilsvarende bestemmelser i Rådets direktiv nr. 71/320/EØF, om bremseapparater for visse kategorier af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, anvendes under forudsætning af, at de er blevet ændret i overensstemmelse med den seneste ændring af ECE-regulativ nr. 13 gyldig på tidspunktet for køretøjets godkendelse.
Blokeringsfri bremser
220 521 (1) Motorkøretøjer, med en tilladt totalvægt på mere end 16 tons eller godkendt til
sammenkobling med et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på mere end 10 tons,
skal være udstyret med blokeringsfri bremser af kategori 1 i overensstemmelse med
ECE-regulativ nr. 13, Bilag 13.
For køretøjer, der er registreret første gang før den 1. juli 1993, gælder alene de nati-
onale bestemmelser om blokeringsfri bremser; jf. Detailforskrifter for Køretøjer, af-
snit 5.
220 521 (2) Påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på mere end 10 tons skal være udstyret med blokeringsfri bremser af kategori A i overensstemmelse med ECE-regulativ nr. 13, Bilag 13.
For køretøjer, der er registreret første gang før den 1. juli 1993, gælder alene de nati-
onale bestemmelser om blokeringsfri bremser; jf. Detailforskrifter for Køretøjer, af-
snit 5.
Blokeringsfri bremser kan anses for at være af kategori A, hvis der er separate mo-
dulatorer til køretøjets højre og venstre hjul/hjulsæt. Såfremt der er både separate modulatorer og fælles modulatorer til hjul i højre og venstre side, skal der fremlæg-
ges attestation fra fabrikanten af de blokeringsfri bremser (ABS-systemet) om, at sy-
stemet er af kategori A.
220 521 (3) Er ophævet
Retardersystem
Med et retardersystem menes et system, der er beregnet til at stabilisere køretøjsha-
stigheden på en lang hældning uden brug af drifts-, nød- eller parkeringsbremsen.
220 522 (2) Motorkøretøjer, med en tilladt tilladt totalvægt på mere end 16 tons eller godkendt til sammenkobling med et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på mere end 10 tons, skal være udstyret med et retardersystem, der opfylder følgende bestemmelser:
Retardersystemet kan bestå af en enkelt anordning eller en kombination af flere
anordninger. Hver anordning kan have sin egen betjening.
Alle tre betjeningsmuligheder, der er anført i ECE-regulativ nr. 13 2), afsnit 2.14,
Skal være tilladt, men i tilfælde af svigt i de blokeringsfri bremser skal integrere-
De eller kombinerede retardersystemer automatisk slås fra.
2) Se fodnote 1) ovenfor under almindelige bestemmelser.
De tre, i ECE-regulativ nr. 13 tilladte, betjeningsmuligheder er følgende:
- Uafhængig retarder: Et retarder, hvis betjeningsorgan er adskilt fra drifts- bremsen og andre bremsesystemers betjeningsorganer.
- Integreret retarder: En retarder, hvis betjeningsorgan er integreret med drifts-
bremsesystemet på en sådan måde, at retarder og driftsbremsesystemer aktive-
res samtidig eller afpasses ved hjælp af det kombinerede betjeningsorgan.
Køretøj, der er udstyret med en integreret retarder, skal også være udstyret
med en antiblokeringsanordning, der virker på mindst driftsbremserne på den
aksel, der styres af retarderen, samt på retarderen.
-Kombineret retarder: En integreret retarder, som desuden har en frakoblings-
anordning, der gør det muligt for det kombinerede betjeningsorgan at aktivere
driftsbremsesystemet alene.
Retardersystemets effektivitet skal være kontrolleret af systemet til de blokeringsfri bremser, sådan at akslen (akslerne), der afbremses af retardersystemet, ikke kan blokeres af retardersystemet ved hastigheder over 15 km/t. Denne bestemmelse omfatter imidlertid ikke den del af retardersystemet, som udgøres af naturlig motorbremsning.
Retardersystemet skal indeholde flere effektivitetstrin, incl. et lavt trin egnet til ubelastet tilstand. Hvor et motorkøretøjs retardersystem udgøres af motoren, skal de forskellige gear anses for at tilvejebringe de forskellige effektivitetstrin.
Retardersystemets præstation skal være sådan, at den opfylder kravene i ECE-regulativ nr. 13 2) , Bilag 5 (Type II A prøve), med en vogntogsvægt, der er fastsat som summen af bilens tilladte totalvægt og dens tilladte trukne vægt, dog højst 44 tons.
2) Se fodnote 1) ovenfor under almindelige bestemmelser.
Hvis motorkøretøjet ikke opfylder præstationskravene for retardersystemet som angivet i paragraf (2)(e) ovenfor, skal det som minimum opfylde kravene i ECE-
regulativ nr. 13 2) , Bilag 5, og det skal begrænses til kun at blive sammenkoblet med et påhængskøretøj, som er forsynet med et retardersystem. Et sådant motor køretøj skal være udstyret med en betjeningsanordning til påhængskøretøjets retardersystem.
2) Se fodnote 1) ovenfor under almindelige bestemmelser.
Gælder ikke for køretøjer, der er registreret første gang før den 1. juli 1993.
220 522 (3) Hvis et påhængskøretøj er udstyret med et retardersystem, skal det opfylde kravene i ECE-regulativ nr. 13 2) , Bilag 5, samt bestemmelserne i paragraf (2) (a) til (2) (d) ovenfor.
2) Se fodnote 1) ovenfor under almindelige bestemmelser.
Gælder ikke for køretøjer, der er registreret første gang før den 1. juli 1993.
Forebyggelse af brandrisiko
220 531 (1) Ved konstruktion af førerhuset må kun anvendes materiale, der ikke er let antænde- ligt. Dette krav kan anses for at være opfyldt, hvis, i overensstemmelse med procedu-
ren specificeret i ISO Standard 3795: 1989, prøver af følgende førerhuskomponenter
har en flammehastighed på højst 100 mm/min: Sædepuder, sæderyglæn, sikkerheds-
seler, loftindtræk, taglemme, armlæn, indtræk på dør og på for-, bag- og sidepaneler,
hylder nakkestøtter. Gulvafdækninger, solskærme, gardiner, skærme, hjulkasseaf
dækninger, motorrumsafdækninger, madrasovertræk og ethvert andet indendørs ma
teriale, incl. hynder og kollisionsbeskyttende elementer, som er beregnet til at absor
bere energi ved kontakt med fører og passagerer i tilfælde af påkørsel.
220 531 (2) Med mindre førerhuset er udført i ikke let antændeligt materiale, skal et skjold, ud-
ført af metal eller andet egnet materiale, af samme bredde som tanken fastgøres på
bagsiden af førerhuset. Ethvert vindue i førerhusets bagpanel eller i skjoldet skal væ-
re hermetisk lukket og fremstillet af brandsikkert glas med brandsikre rammer. Des-
uden skal der være et frit rum på ikke mindre end 15 cm mellem tanken og førerhuset
eller skjoldet.
Brændstoftanke
220 532 Brændstoftankene til forsyning af køretøjets motor skal opfylde følgende bestemmel-
ser:
220 532 (1) Tidligere 220 532 (1) er ophævet.
220 532 (1) I tilfælde af en lækage, skal brændstoffet løbe af til jorden uden at komme i
kontakt med varme dele af køretøjet eller af lasten.
220 532 (2) Brændstoftanke, der indeholder benzin, skal være udstyret med en effektiv flammefælde ved påfyldningsåbningen eller med et dæksel, hvormed åbningen kan holdes hermetisk lukket.
Motor
220 533 Den motor, som driver køretøjet, skal være således udstyret og placeret, at enhver fare for lasten forårsaget af opvarmning eller antændelse undgås. På EX/II og EX/III køretøjer skal motoren være placeret foran lastrummets forre- ste væg. Dog må den placeres under lastrummet, forudsat at dette gøres på en sådan måde, at der ikke opstår nogen fare for lasten som følge af overskudsvarme,
der forhøjer temperaturen på lastrummets inderside til over 80°C.
Køretøjstype EX/II er køretøjer beregnet til transport af eksplosiver;
Jf. randnr. 11 204 (1) ovenfor.
Køretøjstype EX/III er køretøjer beregnet til transport af eksplosiver;
Jf. randnr. 11 204 (2) ovenfor.
Udstødningssystem
220 534 Udstødningssystemet såvel som udstødningsrørene skal være ført således eller be- skyttes på en sådan måde, at enhver fare for lasten undgås ved opvarmning eller antændelse. Dele af udstødningssystemet, der er anbragt direkte under brændstof-
tanken (diesel), skal have en afstand hertil på mindst 100 mm eller være beskyttet af
et termisk skjold. Udstødningssystemet på EX/II og EX/III køretøjer skal være
konstrueret og placeret på en sådan måde, at der ikke opstår nogen fare for lasten
som følge af overskudsvarme, der forhøjer temperaturen på lastrummets inderside
til over 80°C.
Retardersystem
220 535 Køretøjer udstyret med retardersystemer, der afgiver høje temperaturer og placeret
bagved førerhusets bagvæg, skal være forsynet med et termisk skjold
som er sikkert fastgjort og placeret mellem dette system og tanken eller lasten, således at enhver opvarmning, selv lokal, af tankoverfladen eller lasten undgås.
Desuden skal det termiske skjold beskytte retardersystemet imod ethvert spild eller lækage, selv uheldsmæssigt, af lasten. F.eks. vil en beskyttelse, der ind- befatter et dobbeltvægget skjold, blive anset som tilfredsstillende.
Gælder ikke for køretøjer, der er registreret første gang før den 1. juli 1993.
Forbrændingsvarmeanlæg
10 222 (1) Forbrændingsvarmeanlæg i førerkabinen og til motoren i køretøjer af de typer,
der er angivet i tabellen i randnr. 220 500, skal opfylde kravene i randnr.
220 536.
Randnr. 220 500 henviser, f.s.v.a. køretøjstyper, til randnr. 220 301:
Køretøjer, der skal godkendes i henhold til randnr. 10282 eller typegodkendes i hen-
hold til randnr. 10281 og ECE Regulativ nr. 105 1) , tildeles en betegnelse i overens-
stemmelse med det farlige gods, som køretøjer er beregnet til at transportere, dvs.:
Type EX/II : Køretøjer beregnet til transport af eksplosivstoffer som type II transpor-
terende enheder (se randnr. 11 204);
Type EX/III : Køretøjer beregnet til transport af eksplosivstoffer som type III trans-
porterende enheder (se randnr. 11 204);
Type FL : Køretøjer beregnet til transport af væsker med et flammepunkt på højst 61°C (med undtagelse af dieselolie i overensstemmelse med Standard EN 590:
1993, gasolie og let fyringsolie identifikationsnummer 1202 med et flammepunkt som specificeret i Standard EN 590:1993) eller brandfarlige gasser, i tankcontainere med en kapacitet på mere end 3.000 liter, i faste tanke eller aftagelige tanke og for batterikøre- tøjer med en kapacitet på mere end 1.000 liter beregnet til transport af brandfarlige gasser;
Type OX : Køretøjer beregnet til transport af stoffer hørende til klasse 5.1, randnr. 2501 punkt 1(a), i tankcontainere med en kapacitet på mere end 3.000 liter, i faste tanke eller aftagelige tanke;
Type AT : Køretøjer, andre end typerne FL eller OX, beregnet til transport af farligt gods i
tankcontainere med en kapacitet på mere end 3.000 liter, i faste tanke eller aftagelige tanke og for batterikøretøjer, andre end type FL med en kapacitet på over 1.000 liter.
ECE Regulativ nr. 105 om godkendelse af køretøjer til transport af farligt gods.
10 222 (2) Forbrændingsvarmeanlæg beregnet på opvarmning af lastrum skal opfylde kravene i randnr. 220 536 med følgende undtagelser:
- kontakten kan placeres uden for førerkabinen; - varmeanlægget skal kunne afbrydes uden for lastrummet; - det kræves ikke bevist, at varmeveksleren i varmluftanlæg er modstands- dygtig over for reduceret efterløbstid.
10 222 (3) Bestemmelserne i (1) og (2) ovenfor finder anvendelse på motorkøretøjer udstyret
med forbrændingsvarmeanlæg efter 30. juni 1999. Motorkøretøjer udstyret med
forbrændingsvarmeanlæg før 1. juli 1999 skal bringes i overensstemmelse med disse
bestemmelser inden 1. januar 2010.
11 222 (1) Forbrændingsvarmeanlæg med luftformige brændstoffer er ikke tilladt på køretøjer,
der transporterer farligt gods i klasse 1.
11 222 (2) Forbrændingsvarmeanlæg må ikke installeres i lastrummet i EX/II og EX/III køretø-
jer.
220 536 (1) (Reserveret)
220 536 (2) Forbrændingsvarmeanlæg og deres udstødningssystem skal konstrueres, placeres, be-
skyttes eller afskærmes således, at enhver risiko for uønsket opvarmning eller antæn-
ding af lasten er forhindret. Dette krav anses for opfyldt, hvis forbrændingsvarme-
anlæggets brændstoftank og udstødningssystem opfylder bestemmelser svarende til
de, der er foreskrevet i randnr. 220 532 og 220 534 for køretøjers brændstoftanke og
udstødningssystem.
220 536 (3) Forbrændingsvarmeanlæg skal kunne afbrydes ved mindst de følgende metoder:
a) Tilsigtet manuel afbrydning fra førerkabinen;
Automatisk afbrydning ved utilsigtet standsning af køretøjets motor; i dette tilfælde kan forbrændingsvarmeanlægget genstartes manuelt af føreren;
Automatisk afbrydning ved opstart af pumpe for lastning eller aflæsning af det transporterede farlige gods.
220 536 (4) Efterløbstid er tilladt efter forbrændingsvarmeanlægget er blevet afbrudt. Ved meto-
derne beskrevet i (3) (b) og (c) ovenfor, skal tilledningen af forbrændingsluft senest
efter 40 sekunder afbrydes på passende vis. Der må kun benyttes varmeanlæg, for
hvilke det er bevist, at varmeveksleren kan tåle en reduceret efterløbstid på 40
sekunder
220 536 (5) Forbrændingsvarmeanlægget skal startes manuelt. Der må ikke anvendes program
merbart udstyr.
ADR-bestemmelser om periodisk eftersyn af tanke (Tankkontrol)
Uddrag af bestemmelserne af hensyn til kontrol ved syn hos Statens Bilinspektion
Mærkning
211 160 Hver tank skal være forsynet med en mærkeplade af korrosionsbestandigt me-
tal, som ikke må kunne fjernes, og som skal være anbragt på et sted, hvor den
er let tilgængelig for eftersyn. På mærkepladen skal, stemplet eller på lignende
måde, være anført mindst nedenstående angivelser. Det er tilladt at indgravere
disse angivelser i selve tanken, hvis væggene er forstærket, således at grave-
ringen ikke svækker tankens styrke:
- godkendelsesnummer,
- fabrikantens firmanavn eller mærke,
- fabrikationsnummer,
- fabrikationsår,
- prøvningstryk 1) (manometertryk)
- kapacitet 1) for tanke med flere elementer, kapaciteten for hvert element,
- den temperatur 1) , hvortil tanken er beregnet (dog kun hvis denne er højere end
50°C eller lavere end -20°C),
- dato (2 cifre for måned, 2 cifre for årstal) for førstegangsprøvning og for den sidst
foretagne periodiske prøvning,
- stempel påført af den sagkyndige, der har foretaget prøvningerne,
- prøvningstrykket for tanken som helhed og prøvningstrykket for hvert enkelt rum
i tanken angivet i Mpa eller bar (prøvningstryk), hvor trykket for hvert enkelt rum
er mindre end trykket for tanken og
- det materiale, der er benyttes til fremstilling af tanken og eventuelt dens foring.
Endvidere skal det størst tilladte arbejdstryk være angivet på tanke til fyldning eller
tømning ved tryk.
1)Måleenhederne angives efter de numeriske værdier.
Prøvninger
211 151 Tankene og disses udstyr skal med faste mellemrum underkastes periodiske eftersyn.
Der skal foretages periodisk eftersyn mindst hvert sjette år.
211 152 Desuden skal der foretages en prøvning af tankens samt dens udstyrs tæthed og kon-
trol af tilfredsstillende drift af alt udstyret mindst hvert tredje år.
211 154 Prøvninger, eftersyn og kontrol skal udføres af en sagkyndig, der er godkendt af den
kompetente myndighed. Der skal udstedes en attest, som viser resultaterne af disse
prøvninger mv. Denne attest skal indeholde en henvisning til fortegnelsen over de
stoffer, der er tilladt til transport i den pågældende tank (tankgodkendelsen).
Den nævnte attest skal medbringes til syn hos Statens Bilinspektion.
Ved sammenfaldende terminer for periodiske eftersyn og for tæthedsprøvning og
driftskontrol kan attesten for periodisk eftersyn anvendes, hvis der af denne fremgår,
at også udstyret er kontrolleret for tilfredsstillende drift.
Godkendte prøvningssagkyndige til periodisk eftersyn
Periodisk eftersyn af tanke skal udføres af én af følgende sagkyndige:
- Arbejdstilsynet
- BAM (Bundesanstalt für Materialforschung und Prüfung)
- Bureau Veritas
- Det norske Veritas
- Freie und Hansestadt Hamburg
- Force-Dantest CERT
- Lloyd s Register of Shipping
- Statens Prøvningsanstalt
- TÛV (Technischer Ûberwachungs-Verein)
Dog kan periodisk eftersyn af tanke, der er beregnet til at blive tømt uden anvendelse
af trykluft og til et prøvningstryk på det dobbelte af den transporterede væskes stati-
ske tryk, dog mindst det dobbelte af vands statiske tryk .., udføres af de af Ar-
bejdstilsynet godkendte sagkyndige (AS). Disse tanke er som regel udelukkende
godkendt til stoffer tilhørende Klasse 3, pkt. 1 til 5, 31, 34 samt 61 (c) med undtagel-
se af isopropylnitrat, n-propylnitrat og nitromethan, f.eks. pkt. 3(b) (benzin m.fl.),
pkt. 31 (c) (dieselolie, fyringsolie m.fl.), og mindste prøvningstryk (overtryk over
atmosfærens tryk) i bar vil være:
Tankhøjde (m) x 2 x 0,1.
Godkendte prøvningssagkyndige til tæthedsprøvning og driftskontrol
Tæthedsprøvning og driftskontrol skal udføres af en de af Arbejdstilsynet anerkendte ASsagkyndige eller af en af de ovenfor nævnte til periodisk eftersyn godkendte prøvningssagkyndige.
Terminer for periodiske eftersyn
(jf. randnr. 211 151, 211 255, 211 256, 211 650 og 211 750)
Periodiske eftersyn skal normalt udføres efter 6 års drift og derefter hvert 6. år.
For tanke godkendt til transport af følgende stoffer skal periodisk eftersyn udføres
efter 3 års drift og derefter hvert 3. år:
Klasse Pkt. Stofnavn FN-nr.
2 1 TC Bortriflourid 1008
1 TF Bygas 1023
2 TC Hydrogenbromid (brombrinte) 1048
2 TC Chlor 1017
2 TOC Nitrogendioxid 1067
2 TC Svovldioxid 1079
2 TC Carbonylchlorid (phosgen) 1076
2 F Hydrogensulfid (svovlbrinte) 1053
2 TC Hydrogenchlorid (chlorbrinte) 1050
6.1 31(a) Organiske blyforbindelser (f-eks. tetraethylbly m.fl.)
For tanke godkendt udelukkende til transport af følgende stoffer skal periodisk eftersyn udføres efter 6 års drift og derefter hvert 12. år:
Klasse Pkt. Stofnavn FN-nr.
2 3 A Stærkt kølede, fordråbede rene luftarter (f.eks. nitrogen m.fl.).. 1977
3 F Stærkt kølede, fordråbede blandinger af luftarter (f.eks. naturgas m.fl.) 1972
For tanke med vakuumisolering (kryotanke) kan den hydrauliske trykprøve og kontrollen med den indvendige tilstand, med den godkendte sagkyndiges tilladelse, erstattes af en tæthedsprøvning og en måling af vakuum.
For tanke til transport af radioaktive stoffer (Klasse 7) kan det indvendige eftersyn erstattes af en efterprøvning (med ultralyd) af vægtykkelsen med 3 års mellemrum.
Terminer for tæthedsprøvning og driftskontrol.
(jf. randnr. 211 152 og 211 255)
Tæthedsprøvning og driftskontrol skal normalt udføres efter 3 års drift og derefter hvert 3. år.
For tanke godkendt udelukkende til transport af følgende stoffer skal der foretages tæthedsprøvning 6 år efter hvert periodisk eftersyn:
Klasse Pkt. Stofnavn FN-nr.
2 3 A Stærkt kølede, fordråbede rene luftarter (f.eks. nitrogen m.fl.) 1977
3 F Stærkt kølede, fordråbede blandinger af luftarter (f.eks. naturgas m.fl.) 1972
Særlige prøvninger og mærkninger af tanke
(jf. randnr. 211 850, 211 851 og 211 860)
For tanke godkendt til transport af følgende stoffer er der krav om særlige prøver og mærkninger:
Klasse Pkt. Stofnavn
8 1(a) Svovltrinoxid
6 Flussyre (hydrogenflourid), vandfri eller opløsning med over 85% vandfri flussyre
7 Vandige opløsninger af flussyre med højst 85% vandfri flussyre
24 Brom eller bromopløsninger
Kravene til disse tanke vil fremgå af de til ansøger sendte oplysninger og vil tillige være anført på ADR-attestens bagside, under »Tankkontrol«.
ADR-bestemmelser om køretøjernes indretning og udstyr mv., der ikke kontrolleres ved syn hos Statens Bilinspektion
Diverse udstyr, herunder specialudstyr
10 260 Transporterende enheder med farlige stoffer skal være forsynet med:
Tidligere 10 260 (a) er ophævet.
Mindst én stopklods pr. køretøj af passende størrelse i forhold til køretøjets vægt og hjulenes diameter;
Det nødvendige udstyr til at iværksætte de generelle foranstaltninger, der refereres til i sikkerhedsanvisningerne, der er omhandlet i randnr. 10 385, især:
- to selvstående advarselsmarkeringer (fx reflekterende kegler eller trekanter
eller blinkende gule lygter, som er uafhængige af køretøjets elektriske sy-
stem);
- en egnet advarselsvest eller advarselsbeklædning (fx som beskrevet i Euro-
pæisk Standard EN 471) til hvert medlem af køretøjets mandskab;
- en håndlygte (se også randnr. 10 353) til hvert medlem af køretøjets mand-
skab.
Det nødvendige udstyr til at iværksætte de yderligere og særlige foranstaltninger, der refereres til i sikkerhedsanvisningerne, der er omhandlet i randnr. 10 385.
21 260 Ved transport af gasser eller genstande betegnet med bogstav T, TO, TF, TC, TFC
eller TOC skal hvert medlem af køretøjets mandskab være udstyret med et luftvejsbe-
skyttende udstyr, der sætter dem i stand til at undslippe (fx flugtmaske eller maske
med et kombineret gas-partikelfilter A1B2E1K1-P2, som fx beskrevet i Europæisk
Standard EN 141).
43 260 Er ophævet.
51 260 Er ophævet.
61 260 Er ophævet.
Elektrisk løfteanordning (bogielift)
220 517 Det elektriske udstyr til løfteanordning for bogieaksel skal være installeret udenfor
chassisrammen i en tæt kasse.
Desuden kontrolleres bestemmelserne om skriftlige anvisninger (randnr. 10 385) samt om mærkning og faresedler (randnr. 10 500) ikke ved syn hos Statens Bilinspektion.
Forlængelse, ændring eller ophør af en ADR-godkendelse
Forlængelse af ADR-godkendelse
Forlængelse af ADR-godkendelse foretages i forbindelse med syn hos Statens Bilinspektion.
ADR-godkendelsen forlænges 1 år, når det er blevet kontrolleret, at køretøjet fortsat opfylder de oplyste randnumre (angivet på bagsiden af ADR-attesten) samt, for køretøj med tank, at betingelserne om periodisk eftersyn, tæthedsprøvning og driftskontrol er opfyldt; jfr. Afsnit D ovenfor.
Ændring af ADR-godkendelse
Ønskes ADR-godkendelsen ændret, indsendes ansøgning herom til Færdselsstyrelsen.
Ændring af registreringsnummer eller ejerforhold: Ansøgningen skal vedlægges ADR-attest og kopi af den nye registreringsattest, hvorefter ændret ADR-attest vil blive sendt til køretøjets ejer.
Ændring af de stoffer, som ADR-attesten omfatter: Ansøgningen skal vedlægges kopi af ADR-attest samt oplysninger om, hvilke stoffer ADR-attesten ønskes ændret til.
Såfremt den ønskede ændring medfører behov for kontrol af yderligere randnumre og/eller fornyet ændring af tankgodkendelsen, vil ansøger blive underrettet herom, herunder om fremgangsmåden for den videre behandling af ansøgningen.
Ændret ADR-attest vil blive sendt til køretøjets ejer.
Ophør af ADR-godkendelse
Hvis ADR-godkendelse ikke længere ønskes, herunder ikke ønskes forlænget ved gyldighedsperiodens udløb, skal ADR-attesten returneres til Færdselsstyrelsen.
Ophør af ADR-godkendelse skal, at køretøjets ejer, anmeldes til registrering (omregistrering af køretøjet; ny anmeldelsesblanket uden afkrydsning for supplerende data, kode 41, om "Farligt gods ADR").
Underskrift 1
Færdselsstyrelsen, den 17. december 1998