Gelex

Meddelelse nr. 6/2000 om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne (\"gråzone personer\" og særlige gr.)

OphævetVersion 2000-01-19fra 2000-03-17 til 2002-05-30
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2000/11119@2000-01-19/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Adgang:

På given foranledning skal Arbejdsmarkedsstyrelsen hermed oplyse, at nedenstående personer er omfattet af adgangsreglerne, når de i øvrigt opfylder adgangsbetingelserne i bekendtgørelsen kapitel 1-2.

Personer der modtager førtidspension

Personer der modtager efterløn

Personer på overgangsydelse

Personer, der i henhold til en uddannelseskontrakt, som er indgået med en virksomhed, skal deltage i en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU-kontraktuddannelse)

Personer der deltager i en erhvervsgrunduddannelse (EGU)

Frihedsberøvede (når uddannelsen indgår i den afsluttende del af resocialiseringsprocessen som led i en udslusningsplan)

Revalidender (når de befinder sig i den afsluttende del af revalideringsperioden og uddannelsen tages mhb. på en endelig udslusning på arbejdsmarkedet)

Grønlændere og Færinger (både beskæftigede og ledige)

Herudover har personer der hverken er dagpengeberettigede eller modtager kontanthjælp ("gråzone" personer) adgang til AMU-uddannelserne, når de opfylder adgangsbetingelserne i bekendtgørelsens kapitel 1-2.

Tilskud:

Ovennævnte persongruppers uddannelse finansieres via AMU-midler, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens skrivelse af 23. december 1999 om bevillingsrammen for 1. kvartal 2000.

Godtgørelse:

Ovennævnte persongrupper har ikke ret til at modtage kursusgodtgørelse, jf. bekendtgørelsens § 20.

I nogle tilfælde vil de pågældende personer kunne optages på en AMU-uddannelse som beskæftigede og vil således opnå ret til kursusgodtgørelse for tabt arbejdsindtægt eller arbejdsmulighed. Et eksempel kan være personer på delefterløn, som er i beskæftigelse.

Befordring/kost og logi:

Ovennævnte persongrupper kan få tilskud til befordring samt tilskud til kost og logi, jf. bekendtgørelsens §§ 28 og 34.

Underskrift 1

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 19. januar 2000 Charlotte Persson

Versioner

  1. 2000-01-19, til 2002-05-30