Skrivelse med orientering om lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service, lov om aktiv social politik og lov om psykologer
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2000/11131@2000-03-23/da
Indhold
(Om sammensætningen af de sociale nævn m.v., Det Rådgivende Praksisudvalg, Det Sociale Råd, advokatbistand, psykologers tavshedspligt m.v.)
(Til kommuner, amtskommuner m.fl.)
Folketinget har den 21. marts 2000 vedtaget lovforslag L 166 som ovennævnte lov. Loven er vedlagt som bilag.
Loven træder i kraft 1. juli 2000, hvis ikke andet er nævnt under beskrivelsen af de enkelte ændringer.
Lovforslaget med bemærkninger kan bl.a. ses på
Socialministeriets hjemmeside - www.sm.dk. Se under lovgivning, eller
på Folketingets hjemmeside - www.folketinget.dk. Se under dokumenter - Socialministeren - vedtagne lovforslag.
Loven indeholder følgende ændringer:
Retssikkerhedsloven
1) Det lovfæstes nu i § 45 i retssikkerhedsloven, at medlemmer af et socialt nævn skal have bopæl i amtet eller i øvrigt have tilknytning til amtet. Der har i enkelte tilfælde vist sig vanskeligt for organisationerne, der indstiller medlemmerne, at finde personer inden for amtet, der opfylder disse krav. Socialministeren har derfor fået mulighed for i ganske særlige tilfælde at fravige kravet om bopæl.
2) For at styrke tilliden til de sociale nævn og Ankestyrelsen er habilitetsreglerne for medlemmer af de sociale nævn og Ankestyrelsen ændret således, at medlemskab af det sociale nævn udelukker medlemskab af Ankestyrelsen. Tilsvarende kan et medlem af Ankestyrelsen heller ikke blive medlem af nævnet. Se §§ 47 og 52.
3) Det sociale nævns sammensætning ændres. Ændringen af § 48 medfører, at der sker en yderligere opdeling ud fra de enkelte ydelser og ikke udelukkende ud fra de enkelte love. I dag afgøres sagerne af enten et stort eller et lille nævn. Det store nævn består af statsamtmanden, der er formand for nævnet og en repræsentant fra henholdsvis kommuneforeningen i amtet, amtskommunen, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening og De Samvirkende Invalideorganisationer. Det lille nævn består udover statsamtsmanden, der er formand for nævnet, kun af medlemmet fra kommuneforeningen, amtskommunen og De Samvirkende Invalideorganisationer. Opdelingen af sager mellem de to nævn er bestemt af, hvilken lov sagen vedrører. Denne opdeling har vist ikke at give en tilstrækkelig sammenhæng i sagernes behandling, og bl.a. LO og DA har fremsat ønske om en større sammenhæng mellem de enkelte sager og deres afgørelse, fx afgørelser om førtidspension efter lov om social pension og afgørelser om støtte til bil efter serviceloven, der begge har betydning for en borgers tilknytning til arbejdsmarkedet, og som i dag ligger i henholdsvis det store og det lille nævn.
4) Med virkning fra den 1. april 2000 kan Den Sociale Sikringsstyrelses afgørelser om efterlevelseshjælp efter § 85 a, stk. 8 i lov om aktiv socialpolitik, der omfatter både ægtefæller og samlevende under ægteskabslignende forhold, indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Se § 64.
5) Der kan i dag ikke klages over nævnets eller Den Sociale Ankestyrelses dispensationer fra klagefristen. Ændringen af § 67 betyder, at der heller ikke kan klages over beregningen af klagefristen.
6) Ændringerne af §§ 80 og 81 skyldes, at Det Centrale Koordinationsudvalg (CK) nedlægges 1. april 2000. I stedet for oprettes Det Rådgivende Praksisudvalg, som skal beskæftige sig med at støtte Ankestyrelsen i den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen og de sociale nævn har pligt til at foretage. Udvalget har ikke relation til konkrete enkeltsager eller til arbejdet for det rummelige arbejdsmarked.
Chefen for Den Sociale Ankestyrelse er formand for Det Rådgivende praksisudvalg. De øvrige medlemmer udpeges af Ankestyrelsen efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns- og Frederiksberg Kommuner i fællesskab, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærenes og Tjenestemændenes Fællesråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Foreningen af Statsamtmænd og Den Sociale Sikringsstyrelse.
7) Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked (Det Sociale Råd) lovfæstes fra den 1. april 2000 i § 87a. Det Sociale Råd får vejledende og koordinerende opgaver i forbindelse med den centrale politikformulering, fastsættelse af målsætninger samt afdækning af behov for nye initiativer. Det Sociale Råd skal endvidere understøtte den lokale indsats, som er forankret i de lokale koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats, herunder bl.a. hjælpe til med at forstærke samarbejdet mellem arbejdspladserne og kommunerne og rådgive om den fortsatte udvikling af det rummelige arbejdsmarked.
Det Sociale Råds sekretariatsopgaver varetages af Socialministeriet.
8) De øvrige ændringer af retssikkerhedsloven er af redaktionel karakter.
Aktivloven
Ændringerne i aktivlovens § 47 er alene en konsekvensændring af ændringerne vedrørende Det Sociale Råd og Det Rådgivende Praksisudvalg.
Ændringerne træder i kraft 1. april 2000.
Serviceloven
1) Det sociale nævns godkendelse efter servicelovens §§ 109 a, c og d, af beslutninger om alarmsystemer m.v., tilbageholdelse i boligen m.v., anvendelse af beskyttelsesmidler samt nævnets afgørelser om optagelse i særlige botilbud efter servicelovens § 109 e kan efter servicelovens § 109 j, stk. 1, indbringes for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Nævnets godkendelser og afgørelser er 1. instansafgørelser. Hvis der klages over disse afgørelser, skal Ankestyrelsen altid optage sagen til behandling.
Med den hidtidige formulering af serviceloves § 109 har der været tvivl om, hvorvidt kommunen eller amtskommunen kan klage over det sociale nævns afgørelser. Det har ikke været tilsigtet at udelukke kommunen eller amtskommunen som klageberettigede i disse sager.
Med servicelovens § 109 j, stk. 2, er det derfor nu præciseret, at det ud over borgeren, som afgørelsen retter sig imod, også er kommunen eller amtskommunen, der kan klage over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1. Dette er i overensstemmelse med den almindelige klageadgang for kommuner og amtskommuner, der kan have interesse i at få efterprøvet deres valg af indsats og foranstaltning over for borgeren.
Et afslag fra det sociale nævn på godkendelse af en kommunes eller amtskommunes beslutning efter servicelovens §§ 109 a, c og d, er også en afgørelse, og kan således også indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.
Ændringen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
2) Med baggrund i forhandlinger med Advokatrådet, Justitsministeriet og Statsamtmandsforeningen er der i § 109 m tilføjet en bemyndigelsesbestemmelse. Socialministeren kan herefter fastsætte regler om, at statsamtet har en kreds af advokater til at varetage sagerne om frihedsberøvelse (tilbageholdelse i boligen og flytning uden samtykke) for de personer, der omfattes af foranstaltningerne vedrørende magtanvendelse m.v. Der er en tilsvarende ordning på værgemålsområdet. Der er tale om en frivillig ordning for personen, der har brug for advokatbistand. Personen kan altid vælge sin egen advokat, hvad enten personen allerede har sin egen advokat eller vælger en advokat som følge af selve sagen.
Ændringen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Psykologloven
1) Efter § 21, stk. 1, i psykologloven kan kun personer med kandidateksamen i psykologi eller dermed ligestillet eksamen anvende stillingsbetegnelsen psykolog. Psykologer kan efter psykologloven søge om at blive autoriserede af Psykolognævnet. Der er tale om en frivillig autorisationsordning, og autorisation er således ikke en betingelse for, at psykologer kan udøve deres virke.
Om en psykolog har en lovbestemt tavshedspligt og i givet fald efter hvilken bestemmelse i straffeloven har hidtil været afhængig af, om den pågældende psykolog var autoriseret eller virkede i eller uden for offentlig tjeneste.
Psykologlovens § 21, stk. 2, betyder, at alle psykologer nu er omfattet af straffelovens regler i § 152 og § 152 c - f om tavshedspligt. Derved styrkes borgernes retsbeskyttelse.
Da alle psykologer nu er er omfattet af en lovbestemt tavshedspligt, er alle psykologer for fremtiden omfattet af den almindelige vidneudelukkelsesregel i retsplejelovens § 170, stk. 3. Herudover er psykologer, der handler i offentligt eller dermed ligestillet hverv fortsat omfattet af den særlige vidneudelukkelsesregel i retsplejelovens § 169.
2) Ændringen i psykologlovens § 23 er en konsekvensrettelse som følge af henvisningen i § 21, stk. 2, til straffelovens §152 og 152 c - f. Efter § 152, stk. 1 og 2, er strafferammen bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for stat, kommuner eller amtskommuner.
Yderligere oplysninger om loven
Yderligere oplysninger kan fås hos Jette Christiansen (33924646) eller Jesper Hansen (33924644)
Underskrift 1
Socialministeriet, den 23. marts 2000 Aksel Meyer
Bilag 1
Bilag 1 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. marts 2000 Forslag til Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om psykologer (Om sammensætningen af de sociale nævn m.v., Det Rådgivende Praksisudvalg, Det Sociale Råd, advokatbistand, psykologers tavshedspligt m.v.) § 1 I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli 1998, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 392 af 2. juni 1999 og senest ved § 1 i lov nr. 394 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer: 1. I § 26, 2. pkt., ændres »Det Centrale Koordinationsudvalg, jf. § 80 « til: »Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked, jf. § 87 a. « 2. I § 45 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Medlemmer af et socialt nævn skal have bopæl i amtet eller i øvrigt have tilknytning til amtet. Socialministeren kan dog i ganske særlige tilfælde fravige kravet i 1. pkt. « Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5. 3. I § 46 , stk. 2, indsættes efter »§ 45, stk. 2 « : »og 3 «. 4. I § 47 indsættes som stk. 2 : »Stk. 2. Medlemmer af Den Sociale Ankestyrelse kan ikke være medlemmer af det sociale nævn. « 5. § 48, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Socialministeren fastsætter en forretningsorden for nævnene, som indeholder regler for 1) nævnenes sammensætning i de enkelte sager, herunder i hvilke sager samtlige medlemmer af nævnet deltager, 2) nævnenes vejlednings- og koordineringsopgaver, jf. § 78, og 3) nævnenes virksomhed i øvrigt. « 6. I § 52, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer: »2) der er medlem af et socialt nævn, « Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4. 7. I § 64, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer: »3) Afgørelser om efterlevelseshjælp til personer, som efter Rådets forordning nr. 1408/71 og den tilhørende EØS-aftale er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. § 85 a, stk. 8, jf. stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik. « Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5. 8. I § 67, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »klagefrister « : »og afgørelser om klagefristernes beregning «. 9. I § 72, stk. 4, udgår »og 3 «. 10. Overskriften efter § 79 affattes således: Afs. 1. »Det Rådgivende Praksisudvalg «. 11. § 80 affattes således: »§ 80. Ankestyrelsen nedsætter et centralt rådgivende udvalg til støtte for sin indsats med at koordinere praksis i afgørelser efter den sociale lovgivning, jf. § 76. Stk. 2. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen og de sociale nævn har pligt til at foretage. « 12. § 81 affattes således: »§ 81. Chefen for Den Sociale Ankestyrelse er formand for udvalget. De øvrige medlemmer udpeges af Ankestyrelsen efter indstilling fra 1) Amtsrådsforeningen i Danmark, 2) Kommunernes Landsforening, 3) Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab, 4) Dansk Arbejdsgiverforening, 5) Landsorganisationen i Danmark, 6) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 7) De Samvirkende Invalideorganisationer, 8) Foreningen af Statsamtmænd og 9) Den Sociale Sikringsstyrelse. « 13. Efter overskriften til kapitel 14 indsættes: Afs. 2. »Det Centrale Handicapråd «. 14. Efter § 87 indsættes: Afs. 3. »Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked (Det Sociale Råd) § 87 a. Som rådgivende i spørgsmål om den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats nedsætter socialministeren Det Sociale Råd med henblik på at styrke den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked. Stk. 2 . Socialministeren udpeger formanden for Det Sociale Råd. Stk. 3. De øvrige medlemmer udpeges af socialministeren efter indstilling fra 1) Dansk Arbejdsgiverforening, 2) Landsorganisationen i Danmark, 3) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation i fællesskab, 4) De Samvirkende Invalideorganisationer, 5) Kommunernes Landsforening, 6) Amtsrådsforeningen i Danmark, 7) Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab og 8) Arbejdsministeriet. Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler for Det Sociale Råds arbejdsform og opgaver. Stk. 5 . Socialministeriet varetager sekretariatsfunktionen for Det Sociale Råd. Afs. 4. Børnerådet « § 2 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1038 af 23. december 1998 og senest ved § 3 i lov nr. 57 af 25. januar 2000, foretages følgende ændring: 1. I § 47 b, stk. 4, ændres to steder »Det Centrale Koordinationsudvalg « til: »Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked. « § 3 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000, foretages følgende ændringer: 1. Overskriften til § 107 affattes således: Afs. 5. »Sygeplejeartikler og lignende «. 2. I § 109 j indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Det er den person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller amtskommunen, der kan klage over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1. « Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. 3. I § 109 m indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om udpegning af advokater, der yder hjælp i sager efter §§ 109 c og 109 e og om advokaternes medvirken ved sagens behandling, jf. § 109 h. « § 4 I lov nr. 494 af 30. juni 1993 om psykologer m.v., som ændret ved § 7 i lov nr. 463 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring: 1. I § 21 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Reglerne om tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og § 152 c-f, finder tilsvarende anvendelse på psykologer. « 2. I § 23, stk. 1, affattes således: »Overtrædelse af § 1, §§ 14-16 og § 21, stk. 1, straffes med bøde. « § 5 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2000, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. § 1, nr. 1, § 1, nr. 7, § 1, nr. 10-14, og § 2 træder i kraft den 1. april 2000. Stk. 3. § 3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
»Det Rådgivende Praksisudvalg «. 11. § 80 affattes således: »§ 80. Ankestyrelsen nedsætter et centralt rådgivende udvalg til støtte for sin indsats med at koordinere praksis i afgørelser efter den sociale lovgivning, jf. § 76. Stk. 2. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen og de sociale nævn har pligt til at foretage. « 12. § 81 affattes således: »§ 81. Chefen for Den Sociale Ankestyrelse er formand for udvalget. De øvrige medlemmer udpeges af Ankestyrelsen efter indstilling fra 1) Amtsrådsforeningen i Danmark, 2) Kommunernes Landsforening, 3) Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab, 4) Dansk Arbejdsgiverforening, 5) Landsorganisationen i Danmark, 6) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 7) De Samvirkende Invalideorganisationer, 8) Foreningen af Statsamtmænd og 9) Den Sociale Sikringsstyrelse. « 13. Efter overskriften til kapitel 14 indsættes:
»Det Centrale Handicapråd «. 14. Efter § 87 indsættes:
»Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked (Det Sociale Råd) § 87 a. Som rådgivende i spørgsmål om den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats nedsætter socialministeren Det Sociale Råd med henblik på at styrke den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked. Stk. 2 . Socialministeren udpeger formanden for Det Sociale Råd. Stk. 3. De øvrige medlemmer udpeges af socialministeren efter indstilling fra 1) Dansk Arbejdsgiverforening, 2) Landsorganisationen i Danmark, 3) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation i fællesskab, 4) De Samvirkende Invalideorganisationer, 5) Kommunernes Landsforening, 6) Amtsrådsforeningen i Danmark, 7) Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab og 8) Arbejdsministeriet. Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler for Det Sociale Råds arbejdsform og opgaver. Stk. 5 . Socialministeriet varetager sekretariatsfunktionen for Det Sociale Råd.
Børnerådet « § 2 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1038 af 23. december 1998 og senest ved § 3 i lov nr. 57 af 25. januar 2000, foretages følgende ændring: 1. I § 47 b, stk. 4, ændres to steder »Det Centrale Koordinationsudvalg « til: »Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked. « § 3 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000, foretages følgende ændringer: 1. Overskriften til § 107 affattes således:
»Sygeplejeartikler og lignende «. 2. I § 109 j indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Det er den person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller amtskommunen, der kan klage over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1. « Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. 3. I § 109 m indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om udpegning af advokater, der yder hjælp i sager efter §§ 109 c og 109 e og om advokaternes medvirken ved sagens behandling, jf. § 109 h. « § 4 I lov nr. 494 af 30. juni 1993 om psykologer m.v., som ændret ved § 7 i lov nr. 463 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring: 1. I § 21 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Reglerne om tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og § 152 c-f, finder tilsvarende anvendelse på psykologer. « 2. I § 23, stk. 1, affattes således: »Overtrædelse af § 1, §§ 14-16 og § 21, stk. 1, straffes med bøde. « § 5 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2000, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. § 1, nr. 1, § 1, nr. 7, § 1, nr. 10-14, og § 2 træder i kraft den 1. april 2000. Stk. 3. § 3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.