Gelex

Meddelelse nr. 23/2000 om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne (Person med videregående uddannelse havde arbejdet inden for sit fag i de sidste fem år og havde ikke en berettiget forventning om at få kursusgodtgørelse)

OphævetVersion 2000-03-27fra 2000-05-08 til 2004-02-13
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2000/11214@2000-03-27/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Redegørelse for sagen:

En person fik i forbindelse med deltagelse i et AMU-kursus afslag på kursusgodtgørelse fra sin A-kasse. Personen havde en uddannelse som cand.merc. og arbejdede som souschef hos et byggemarked. Personen var efter A-kassens opfattelse beskæftiget inden for sin uddannelses faglige område.

Personen klagede til Arbejdsmarkedets Ankenævn over denne afgørelse, idet vedkommende anfører ikke at have været beskæftiget inden for sit fagområde i de sidste fem år.

Afgørelse:

Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådte på sit møde den 23. februar 2000, j. nr. 1999-3-0145, A-kassens afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på, at personen er uddannet cand.merc. og efter ankenævnets opfattelse i de sidste 5 år har været beskæftiget inden for sin uddannelses område og dermed falder udenfor målgruppen for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at personen i 1995 blev uddannet cand.merc. Det er oplyst i sagen, at vedkommende i perioden fra maj 1995 til december 1995 var beskæftiget som sælger og at vedkommende fra januar 1996 til januar 1998 var beskæftiget som områdeleder hos et byggemarked for i februar 1998 at blive souschef samme sted. Det er endvidere oplyst, at vedkommende som souschef har ansvaret for marketing, personale og driften af forretningen. Beskæftigelsen som souschef falder derfor inden for området for en cand.merc.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at personen på ansøgningsskemaet om adgang til kurset har oplyst, at vedkommende ikke de sidste fem år har været beskæftiget inden for sit uddannelses område. Ankenævnet fastslår, at vedkommende som uddannet cand.merc. og beskæftiget som souschef burde have indset, at der ikke var ret til optagelse og deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse.

Vedkommende har således ikke ved at have fået adgang til og have deltaget i AMU-kurset, fået en berettiget forventning om at kunne modtage kursusgodtgørelse.

Underskrift 1

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 27. marts 2000 Charlotte Persson

Versioner

  1. 2000-03-27, til 2004-02-13