Gelex

Vejledning om udfasning af ældre offshorecontainere

OphævetVersion 2000-06-07fra 2000-07-19 til 2010-10-26
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2000/11374@2000-06-07/da

Indhold
  1. Indledning

Efter udstedelse af Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 1 af 11. januar 2000 om godkendelse af offshorecontainere til håndtering på åbent hav har Søfartsstyrelsen modtaget flere henvendelser fra operatører, der har oplyst, at man ved en nærmere gennemgang af de off-shorecontainere, der anvendes, har konstateret, at et større antal containere, produceret før den 1. januar 1994, ikke fuldt ud kan opfylde den pågældende forskrift.

Der er tale om containere, der er produceret, før der fandtes internationalt anerkendte normer for offshorecontainere, men produceret efter kriterier der i stort omfang kan betragtes som ækvivalente med nutidens standarder. Disse offshorecontainere har samtidigt været anvendt i en længere årrække, uden at man derved har kunnet konstatere, at sikkerheden har været kompromitteret i forbindelse med deres anvendelse og håndtering. En umiddelbar udfasning af disse offshorecontainere vil derfor ikke kunne begrundes ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning.

For at tilgodese disse forhold, samtidigt med at man sikrer en balanceret udfasning af ældre offshorecontainere, har Søfartsstyrelsen fastlagt nedennævnte kriterier for, hvornår containere produceret før den 1. januar 1994 kan betragtes som ækvivalente til containere, der opfylder kravene i Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 1 af 11. januar 2000 om godkendelse af offshorecontainere til håndtering på åbent hav:

· Offshorecontaineren er konstrueret og godkendt i henhold normer fra et anerkendt klassifikationsselskab.

· Offshorecontaineren har og vil fortsat gennemgå årlige inspektioner og blive afmærket af en anerkendt organisation i henhold til principperne i punkt 17 i bilaget til den tekniske forskrift.

· Offshorecontaineren skal som udgangspunkt udfases, når den bliver 10 år gammel.

· Såfremt en offshorecontainer anvendes efter det 10. leveår, skal den hvert år fremover gennemgå en skærpet inspektion i henhold til principperne i DS/EN 12079 - 12.2.2, 12.2.3, 12.2.4 og mærkes i henhold til 12.2.5.

Versioner

  1. 2000-06-07, til 2010-10-26