Vejledning om godkendelse af skibes stabilitet
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2000/11644@2000-10-03/da
Indhold
Indhold
1 Indledning
2 Krængningsprøve
3 Dynamometerprøve
4 Stabilitetsoplysninger
5 Kornstabilitetsberegninger
6 Lækstabilitetsmateriale
7 Havarikontrolplaner
8 Lastecomputere
1 Indledning
1 Søfartsstyrelsen anvender denne vejledning ved godkendelse af skibes stabilitetsforhold. Når en anerkendt organisation godkender skibes stabilitetsforhold på vegne af Søfartsstyrelsen, behøver organisationen ikke at anvende denne vejledning, men kan i stedet anvende egne tilsvarende retningslinier. Materialet skal i disse tilfælde sendes direkte til den pågældende anerkendte organisation, og når det er godkendt, skal Søfartsstyrelsen have kopi.
2 Danske regler om stabilitet er i vid udstrækning i overensstemmelse med internationale regler. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B og D henviser således til Code on Intact Stability, Res. A.749(18), med senere ændringer, mens reglerne i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E og F overvejende svarer til kapitel III i bilaget til Torremolinos International Convention for the Safety of Fishing Vessels, 1977. Reglerne henviser ofte til denne vejledning, som således supplerer dem med detaljer, som ville gøre regelværkerne for omfattende.
3 Vejledningen indeholder henvisninger til nedenstående engelsksprogede vejledninger, som er udarbejdet af den internationale søfartsorganisation, IMO. De henvender sig til skibskonsulenter, for hvem engelsk er et hensigtsmæssigt arbejdssprog, og en eventuel oversættelse ville som følge af sproglige nuancer kunne give anledning til tvivl om fortolkningen. Søfartsstyrelsen har derfor valgt at henvise til de engelske kildetekster i stedet for at oversætte dem til dansk. Teksterne kan rekvireres ved henvendelse til Iver C. Weilbach & Co. A/S, Toldbodgade 35, 1253 København K.
.1 Res. A.749(18), Code on Intact Stability.
.2 Res. MSC.75(69), amending Res. A.749(18).
.3 MSC/Circ.920, Model Loading and Stability Manual.
.4 Res. MSC.23(59), International Code for the Safe Carriage of Grain in Bulk.
.5 MSC/Circ.919, Guidelines for Damage Control Plans.
.6 MSC/Circ.854, Guidelines for Shipboard Loading and Stability Computer Programs.
4 Søfartsstyrelsens vejledning nr. 2 af 1. februar 1989 om godkendelse af intakt stabilitet ophæves.
2 Krængningsprøve
1 Når der i henhold til reglerne skal afholdes letvægtsopgørelse og krængningsprøve til bestemmelse af letskibs deplacement og tyngdepunkt, kan de godkendes, hvis de er udført i overensstemmelse med retningslinierne i Code on Intact Stability, Res. A.749(18), Annex I, med senere ændringer. Et standardskema, jf. kodens punkt 4.3.6, kan rekvireres ved henvendelse til Søfartsstyrelsen.
2 Letvægtsopgørelser og krængningsprøver skal udføres under kontrol af Søfartsstyrelsen eller en anerkendt organisation, som er bemyndiget til at udføre kontrollen på vegne af Søfartsstyrelsen.
3 Søfartsstyrelsen kan i henhold til visse regler tillade, at letvægtsopgørelse eller krængningsprøve undlades for et bestemt skib, når der foreligger resultater fra letvægtsopgørelse og krængningsprøve foretaget med et søsterskib, og det godtgøres, at pålidelige stabilitetsoplysninger kan udledes heraf. Sådanne fritagelser administreres efter følgende retningslinier:
.1 Passagerskibe kan hverken fritages for letvægtsopgørelse eller for krængningsprøve.
.2 For øvrige skibe skal der normalt udføres en letvægtsopgørelse og en krængningsprøve for de 2 første skibe i en serie søsterskibe bygget ved samme værft.
.3 Hvis der er god overensstemmelse mellem resultaterne for de 2 første søsterskibe, kan der gives fritagelse for krængningsprøven for de 2 efterfølgende søsterskibe, såfremt en letvægtsopgørelse for disse søsterskibe viser, at der er god overensstemmelse med resultaterne for de 2 første søsterskibe.
.4 Med det femte søsterskib, og efterfølgende med hvert tredje søsterskib i en serie, skal der udføres en letvægtsopgørelse for kontrol af overensstemmelse med de oprindelige data. I givet fald kan der gives fritagelse for letvægtsopgørelse og krængningsprøve for 2 efterfølgende søsterskibe. I modsat fald skal der udføres en krængningsprøve med det pågældende skib, og Søfartsstyrelsen afgør, om der skal foretages nærmere stabilitetsundersøgelser for de mellemliggende søsterskibe, som har fået fritagelse.
.5 En eventuel anmodning om fritagelse sendes på et standardskema, der kan rekvireres ved henvendelse til Søfartsstyrelsen.
3 Dynamometerprøve
1 I enkelte tilfælde tillader reglerne for mindre fartøjer, at en krængningsprøve erstattes af en såkaldt dynamometerprøve. Søfartsstyrelsen kan i disse tilfælde godkende dynamometerprøver, der er udført i henhold til følgende retningslinier:
.1 Prøven skal udføres i den kondition, der kræves i reglerne. Det er almindeligvis den værste i praksis forekommende driftskondition. Såfremt der er tvivl om, hvilken kondition, der er værst, kan prøven udføres i flere konditioner.
.2 Fartøjets vægtdeplacement D (kg) skal bestemmes på en autoriseret brovægt eller ved anvendelse af en kran og et dynamometer med kalibreringsattest.
.3 En lodsnor eller et lignende instrument opsættes til bestemmelse af krængningsvinklerne.
.4 En kranwire eller lignende med et indskudt dynamometer med kalibreringsattest fastgøres til fartøjet, således at det er muligt at krænge det minimum 30 ° . Den til krængningen anvendte vægt P (kg) aflæses med intervaller på 5 ° op til 30 ° eller indstrømningsvinklen, hvis denne er mindre end 30 ° . Prøven fortsættes for større krængninger, såfremt det er praktisk muligt.
.5 Afstanden a (m) fra fartøjets anslåede tyngdepunkt til trækwiren måles vinkelret på denne.
.6 Den oprettende momentarm GZ (m) beregnes efter følgende formel og optegnes som funktion af krængningen:
.7 Arealet under GZ-kurven skal, for at stabiliteten kan anses for at være tilfredsstillende, opfylde de relevante stabilitetskriterier i reglerne.
.8 Prøven skal udføres under Søfartsstyrelsens kontrol og resultaterne skal indføres i et standardskema, der kan rekvireres ved henvendelse til Søfartsstyrelsen.
4 Stabilitetsoplysninger
1 For nybygninger skal værft eller konsulent så tidligt som muligt sende foreløbige stabilitetsoplysninger i 2 eksemplarer til Søfartstyrelsen med henblik på godkendelse. Foreløbige stabilitetsoplysninger har stort set samme indhold som endelige stabilitetsoplysninger, men de er baseret på en beregning af skibets letvægts data i stedet for resultatet af en krængningsprøve. Såfremt det højskibs tyngdepunkt, KG ikke overstiger det foreløbigt beregnede, og letvægten ikke afviger med mere end 2 %, kan de foreløbige stabilitetsoplysninger godkendes til foreløbig brug om bord med krav om, at endelige stabilitetsoplysninger fremsendes inden 1 måned. Skibsføreren skal i givet fald informeres om, at de foreløbige oplysninger ikke er endelige. Hvis de foreløbige stabilitetsoplysninger ikke kan godkendes, kan der ikke gives fartshjemmel til skibet, men der kan eventuelt udstedes en prøveturstilladelse baseret på skibets aktuelle lastekondition og resultatet af krængningsprøven.
2 Endelige stabilitetsoplysninger skal ligeledes sendes til Søfartsstyrelsen med henblik på godkendelse. For klassede skibe sendes mindst 3 eksemplarer, og for uklassede mindst 2.
3 Alle beregninger af hydrostatiske data, isocline data, indstrømningsvinkel og stabilitetsgrænsedata skal være udført med et computerprogram, der er godkendt af Søfartsstyrelsen. En liste over disse godkendte programmer samt de kriterier, der ligger til grund for godkendelsen, kan rekvireres ved henvendelse til Søfartsstyrelsen.
4 Søfartsstyrelsen kan godkende stabilitetsoplysninger, der er udformet i overensstemmelse med retningslinierne i MSC/Circ.920, Model Loading and Stability Manual. I den forbindelse skal der tages højde for følgende bemærkninger:
.1 I henhold til cirkulærets punkt 1.2.6 skal skibets hoveddimensioner angives i det første afsnit. Den maksimalt tilladelige dybgang skal angives, og den skal svare til den dybeste dybgang i de godkendte lastekonditioner. Der skal i den forbindelse være taget højde for alle andre dybgangbegrænsninger, herunder eventuelle lasteliniemærker og inddelingslasteliniemærker samt dimensioneringsdybgangen. For fiskeskibe anføres tillige den tilsvarende maksimalt tilladelige dødvægt samt minimumsfribordet.
.2 Cirkulæret angiver i punkt 2.5.1 en række typiske lastekonditioner. De nævnte konditioner erstatter ikke de konditioner, som fremgår af skibenes regelgrundlag.
.3 I henhold til cirkulærets punkt 2.5.5.3 skal hver lastekondition være forsynet med en GZ kurve. Når GZ kurven i henhold til reglerne skal afbrydes ved den vinkel, hvor der vil ske indstrømning gennem åbninger, der ikke er lukket vejrtæt, skal dette illustreres på kurven for hver lastekondition.
.4 Med henvisning til cirkulærets punkt 3.7.1 skal skibets maksimalt tilladelige tyngdepunkt eller alternativt dets minimalt tilladelige metacenterhøjde angives i tabelform som funktion af dets dybgang eller deplacement. I tillæg hertil skal de pågældende data illustreres grafisk i et såkaldt grænsekurvediagram, hvor de beregnede konditioner også er vist. Grænsekurvediagrammet skal beskrive hele skibets operationsområde.
.5 Cirkulærets punkt 3.8 vedrørende skibets styrkemæssige begrænsninger kan udelades.
5 Eksisterende skibes stabilitetsoplysninger skal for visse skibstyper kontrolleres periodisk ved en letvægtsopgørelse. Hvis en sådan letvægtsopgørelse viser en ændring af skibets letvægt på mere end 2 %, eller en afvigelse på mere end 1 % af L af beliggenheden af det langskibs tyngdepunkt, skal der tillige afholdes en ny krængningsprøve. Hvis en sådan krængningsprøve viser en ændring af skibets letvægt på mere end 2 %, eller at det højskibs tyngdepunkt, KG er blevet større, skal de eksisterende stabilitetsoplysninger korrigeres.
6 Eksisterende skibes stabilitetsoplysninger skal i tilfælde af ombygninger normalt opdateres i henhold til følgende retningslinier:
.1 Hvis der foretages ombygninger, som ændrer skibets hoveddimensioner, skal der afholdes en ny krængningsprøve, og stabilitetsoplysningerne skal opfylde kravene til stabilitetsoplysninger for et tilsvarende nyt skib.
.2 Hvis der foretages forandringer, som efter Søfartsstyrelsens vurdering får væsentlig indflydelse på skibets letvægtsdata, men ikke ændrer hoveddimensionerne, skal der afholdes en ny krængningsprøve, og de eksisterende stabilitetsoplysninger skal korrigeres på baggrund af resultatet.
.3 Hvis der foretages forandringer, som efter Søfartsstyrelsens vurdering ikke får væsentlig indflydelse på skibets letvægtsdata, kan det eventuelt accepteres, at skibets eksisterende stabilitetsoplysninger korrigeres på basis af en af følgende metoder:
.1 Der udføres en letvægtsopgørelse og en direkte beregning af det ændrede deplacement og højskibs tyngdepunkt på baggrund af vægt og moment af fjernede, tilføjede og flyttede vægte.
.2 Samme krængningsmoment påføres før og efter ombygningen. En eventuel godkendelse forudsætter, at den resulterende krængningsvinkel er størst før forandringen.
7 Indkøbte skibe skal forsynes med stabilitetsoplysninger, der er tilpasset de relevante danske regler og denne vejledning. Med hensyn til skibe, hvor en anerkendt organisation godkender stabilitetsforholdene på vegne af Søfartsstyrelsen, henvises til vejledningens punkt 1.1. Eksisterende stabilitetsoplysninger, som er godkendt af den tidligere flagstat, kan godkendes til foreløbig brug om bord i en periode på 6 måneder efter afslutningen af det første syn, med mindre der er foretaget væsentlige ændringer ved skibet, og disse ikke er medregnet. Er der foretaget sådanne ændringer følges proceduren for nybygninger. De endelige stabilitetsoplysninger skal være baseret på letvægtsdata, der er opnået i henhold til følgende retningslinier:
.1 Passagerskibe skal underkastes en letvægtsopgørelse, med mindre der foreligger eksisterende stabilitetsoplysninger, som er godkendt af den tidligere flagstat inden for de seneste 5 år. Hvis en sådan letvægtsopgørelse viser en ændring af skibets letvægt på mere end 2 %, eller en afvigelse på mere end 1 % af L af beliggenheden af det langskibs tyngdepunkt, skal der tillige afholdes en ny krængningsprøve.
.2 Lastskibe skal underkastes en letvægtsopgørelse, med mindre der foreligger eksisterende stabilitetsoplysninger, som er godkendt af den tidligere flagstat inden for de seneste 10 år. Hvis en sådan letvægtsopgørelse viser en ændring af skibets letvægt på mere end 2 %, eller en afvigelse på mere end 1 % af L af beliggenheden af det langskibs tyngdepunkt, skal der tillige afholdes en ny krængningsprøve.
.3 Fiskeskibe skal underkastes en ny krængningsprøve, med mindre der foreligger eksisterende stabilitetsoplysninger, som er godkendt af den tidligere flagstat inden for de seneste 5 år.
5 Kornstabilitetsberegninger
1 For skibe, hvor der er krav om kornstabilitet, skal værft eller konsulent så tidligt som muligt sende kornstabilitetsberegninger i 2 eksemplarer til Søfartstyrelsen med henblik på godkendelse. Kornstabilitetsberegninger erstatter ikke de almindelige stabilitetsoplysninger.
2 Søfartsstyrelsen kan godkende kornstabilitetsberegninger, der er udformet i overensstemmelse med retningslinierne i Res. MSC.23(59), International Code for the Safe Carriage of Grain in Bulk.
6 Lækstabilitetsmateriale
1 For skibe, hvor der er krav om lækstabilitet, skal værft eller konsulent så tidligt som muligt sende følgende lækstabilitetsmateriale i mindst 2 eksemplarer til Søfartsstyrelsen med henblik på godkendelse:
.1 Tegninger og øvrige oplysninger.
.2 Beregninger.
.3 Rapport om beregninger.
.4 Erklæring om kontrol af beregningerne.
2 Materialet skal være udført på dansk eller engelsk, og Søfartsstyrelsen godkender det på baggrund af en erklæring om kontrol fra en af følgende godkendte institutioner eller anerkendte organisationer:
.1 Carl Bro Industri & Marine, Dwinger Marineconsult.
.2 Knud E. Hansen.
.3 Dansk Maritimt Institut.
.4 American Bureau of Shipping.
.5 Bureau Veritas.
.6 Det norske Veritas.
.7 Germanischer Lloyd.
.8 Lloyd s Register of Shipping.
.9 Nippon Kaiji Kyokai.
3 Tegninger og øvrige oplysninger, der danner basis for skibets lækstabilitet, skal være af en standard, der normalt benyttes inden for skibsbygning, og skal almindeligvis omfatte følgende:
.1 Linietegning.
.2 Generalarrangement, der viser skrogvedhæng, overbygninger m.v.
.3 Liste over de åbninger, der i henhold til beregningerne kan begrænse skibets overlevelsesevne, samt deres placering og lukkemidler.
.4 Foreløbig havarikontrolplan i henhold til denne vejlednings punkt 7.
4 En rapport om beregninger skal opsummere resultaterne. Desuden skal den, i den udstrækning de er relevante, indeholde følgende oplysninger om regelgrundlaget, skibet og de konstruktive forudsætninger:
.1 Rapportens titel og dato.
.2 Skibets type og kontrolnummer samt dets navn eller nybygningsnummer.
.3 Skibets hoveddimensioner.
.4 Regler, som skibet er bygget og godkendt efter.
.5 Navn og version af det benyttede edb program.
.6 Tegninger, der ligger til grund for beregningerne.
.7 Generel beskrivelse af den vandtætte inddeling og de vandtætte volumener samt en tilhørende udtegning baseret på de indlæste off-sets.
.8 En opsummering af alle havaritilfælde med beskrivelse af endelig tilstand efter havari, herunder dybgang, krængning, trim, reststabilitetens udstrækning, areal og største oprettende arm GZ samt fribord til marginlinie eller begrænsende indstrømningsåbninger. Desuden skal det angives, hvilket kriterium, der er det mest begrænsende.
.9 Liste over indvendige vandtætte døre med angivelse af placering samt vandtryk i havareret tilstand.
.10 Placering og dimensioner af eventuelle krydsfylderør, maksimal krængning før udligning, samt beregning af udligningstiden og reststabiliteten i mellemstadier.
.11 Specielle konstruktive og operationelle forhold.
.12 Kurve for fyldningslængde eller tilladelig længde mellem skotter med angivelse af inddelingsfaktoren.
.13 Placering af skotdæk.
.14 Marginlinienedtrykning og krængning.
.15 Dybgang til inddelingslastelinien.
.16 Typekriterietal.
.17 Vægt, arm og beregning af krængende moment fra sammenstimling af passagerer, udsatte fuldt lastede redningsmidler eller vind. Det største af disse momenters indflydelse på minimumskravet til den oprettende arm GZ angives som funktion af dybgangen.
.18 Når beregningerne er udført i henhold til probabilistiske regler, skal opsummeringstabeller vise de enkelte bidrag til det opnåede indeks A.
.19 Illustration af lækstabilitetens krav til maksimum KG eller minimum GM i intakt kondition som funktion af dybgang eller deplacement. Denne kurve skal også indgå i skibets stabilitetsoplysninger.
5 En erklæring om kontrol skal godtgøre, at resultatet af beregningerne er kontrolleret af en godkendt institution på baggrund af de tegninger og øvrige oplysninger, der ligger til grund. Erklæringen skal indeholde følgende:
.1 Erklæringens dato.
.2 Skibets type og kontrolnummer samt dets navn eller nybygningsnummer.
.3 Regler, som skibet er bygget og kontrolleret efter.
.4 Navn og version af det benyttede edb program.
.5 Reference til kontrollerede tegninger, beregninger og rapporter.
.6 Nøjagtighed og kvalitet af resultaterne.
.7 Samtlige forudsætninger, som har betydning for resultaterne.
.8 Navn på den person, der har udført beregningerne samt navn på den person, der har udført kontrollen. Begge personer kan være tilknyttet samme godkendte institution, men erklæringen skal i givet fald oplyse, at kontrol og beregning er udført uafhængigt af hinanden.
6 Når eksisterende skibes stablititetsoplysninger vedrørende intakt stabilitet korrigeres i forbindelse med periodisk stabilitetskontrol eller ombygning, skal lækstabilitetsmaterialet opdateres i nødvendigt omfang, såfremt de forudsætninger, der danner grundlag for godkendelsen, er ændret. Der skal i den forbindelse gøres rede for samtlige ændringer med en skitse eller lignende. Tilsvarende gælder, når eksisterende skibes lækstabilitet opgraderes.
7 Indkøbte skibe skal forsynes med lækstabilitetsmateriale, der er tilpasset de relevante danske regler
7 Havarikontrolplaner
1 Værft eller konsulent skal så tidligt som muligt sende skibets havarikontrolplan i mindst 3 eksemplarer til Søfartstyrelsen med henblik på godkendelse.
2 Søfartsstyrelsen kan godkende havarikontrolplaner, der er udformet i overensstemmelse med retningslinierne i MSC/Circ.919, Guidelines for Damage Control Plans.
8 Lastecomputere
Såfremt skibe er forsynet med en lastecomputer til beregning af skibets stabilitet anbefaler Søfartsstyrelsen anvendelsen af retningslinierne i MSC/Circ. 854, Guidelines for Shipboard Loading and Stability Computer Programs. Søfartsstyrelsen godkender ikke lastecomputere, da de ikke kræves i reglerne.
Underskrift 1
Søfartsstyrelsen, den 3. oktober 2000