Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2000/11658@2000-11-20/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1
3. Bilag 1

(Til kommunerne og de kommunale revisorer)

I aktivlovens kapitel 10 findes en række ydelser, der alle er karakteriseret ved, at der er tale om ydelser i særlige tilfælde. Ydelserne er ligeledes karakteriseret ved, at de alle ydes efter en konkret individuel vurdering af behovet.

Når der i de kommunale revisionsberetninger er afgivet revisionsbemærkninger om administrationen af hjælp til enkeltudgifter efter aktivlovens § 81 (tidligere bistandslovens § 46), har det som oftest drejet sig om manglende behovsvurdering. Det vil sige, at der ikke er foretaget en korrekt udmåling af hjælpen, og der er således usikkerhed, om borgeren har fået den rigtige hjælp, herunder også om borgeren overhovedet har været berettiget til hjælpen.

Det er vigtigt, at kommunerne, i de tilfælde hvor lovgivningen kræver, at der skal foretages en individuel vurdering af behovet, rent faktisk også foretager denne vurdering. Det er som nævnt vigtigt, at der skabes sikkerhed for, at borgeren får den relevante ydelse, men det er også vigtigt, at der samtidig skabes sikkerhed for, at der ikke udbetales flere eller større ydelser end nødvendigt.

På denne baggrund har Socialministeriet besluttet, at de kommunale revisorer ved revisionen i 2001 skal foretage en særlig revision (temarevision), jf. revisionsbekendtgørelsen § 3, stk. 3, af kommunernes administration af hjælpen til enkeltudgifter.

Der vedlægges hermed et notat om temarevisionen. De kommunale revisorer skal således i 2001 foretage en grundig gennemgang af området og besvare de spørgsmål, der er stillet i notatet.

Det er vigtigt, at revisor nøje redegør for de forhold, der findes ved den særlige revision. Og det er især vigtigt, at kommunen detaljeret besvarer revisors eventuelle bemærkninger, således at Socialministeriet oplyses om, hvilke initiativer kommunen har eller vil tage for at rette op på eventuelle fejl i sagsbehandlingen.

Underskrift 1

Socialministeriet, den 20. november 2000 Aksel Meyer /Lars Jappe

Bilag 1

Bilag Socialministeriet 5.kt./2.kt. J.nr. 19-5 Leo/jap 15. november 2000 Notat om temarevision for § 81 enkeltydelser i lov om aktiv socialpolitik - hjælp i særlige tilfælde Aktivlovens kapitel 10 indeholder regler om hjælp til bl.a. rimeligt begrundede enkeltudgifter, hjælp til medicin samt hjælp til flytning. Der er tale om hjælp, som ikke er løbende hjælp til forsørgelse i modsætning til fx kontanthjælp. Hjælpen efter kapitel 10 er skattefri efter ligningslovens § 7, litra j, og påvirker ikke modtagerens personfradrag. Afs. 1. 1. Hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter § 81 . Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. Afs. 2. Hjælp til betaling af rimeligt begrundede enkeltudgifter efter § 81 forudsætter, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold (social begivenhed), at ansøgerens egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden (forebyggende sigte), og at hjælpen normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses (uforudsigelighed). Afs. 3. Personkreds Kravet om en social begivenhed svarer til kravet for at modtage kontanthjælp og aktivering. § 81 er dog ikke forbeholdt personer, som modtager kontanthjælp eller aktivering. Kommunen kan give hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, selvom ansøgeren ikke i øvrigt får hjælp efter aktivloven. Afs. 4. Forebyggende sigte Kravet om et forebyggende sigte betyder, at netop det selv at skulle afholde denne udgift i afgørende grad vil bringe ansøgerens og familiens økonomiske situation ud af balance. Kommunen må i den forbindelse vurdere, om personer med en lavere indkomst normalt vil kunne afholde en sådan udgift. Afs. 5. Uforudsigelighed Kravet om uforudsigelighed betyder, at ansøgeren ikke har kunnet tage hensyn til den opståede udgift i sine løbende dispositioner. Udgifter, som man får som følge af fx skilsmisse, betragtes i almindelighed som uforudsigelige udgifter. Det behøver ikke nødvendigvis være udgiftsbehovet, som ikke har kunnet forudses. Der kan også være tale om likviditetsmæssige problemer, som bevirker, at der er behov for hjælp til enkeltudgifter, som under normale forhold kan afholdes inden for den løbende indtægt. Det er også muligt at yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, som er forudsigelige, hvis ansøgeren ikke har haft økonomisk mulighed for at spare op til udgiften. Afs. 6. Eksempler på enkeltudgifter Hvad der forstås ved - rimeligt begrundede enkeltudgifter - vil afhænge af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Udgifter, der opstår som følge af brand, oversvømmelser, tyveri m.v., og som ikke dækkes på anden måde, vil ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde kunne anses for rimeligt begrundede enkeltudgifter. Hvorimod udgifter til fx boligindskud, almindelig udskiftning af køleskabe og andre anskaffelser til husholdningen samt udgifter i anledning af fødsel, dåb og konfirmation normalt må anses for at være forudsigelige udgifter, som det må forventes, at man sparer op til. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på udgifter, der har karakter af faste tilbagevendende udgifter, eksempelvis varmeudgifter, løbende forældrebetaling eller transportudgifter måned efter måned, hvor den kan få karakter af et løbende supplement til ansøgerens øvrige indtægter. Afs. 7. Undtagelse fra hovedreglen om uforudsigelighed Kommunen kan efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til enlige eller familier til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen er af helt afgørende betydning for ansøgerens eller familiens livsførelse. Det kan fx være hjælp til betaling af huslejerestance, hvis en familie med børn ellers vil blive sat på gaden på grund af huslejerestancen. Hvis en ansøger, som modtager hjælp efter aktivloven, til stadighed har problemer med at betale huslejen til tiden, bør kommunen principielt overveje at administrere hjælpen efter § 90. Kommunen kan ligeledes undtagelsesvis yde hjælp til at sanere økonomien for en enlig eller en familie ved at betale truende gældsposter. Det er ikke muligt at yde hjælp efter § 81 til betaling af gæld til det offentlige, fx skatterestancer og bøder. Evt. hjælp til afvikling af sådan gæld må løses efter de regler, der gælder for det pågældende område. Afs. 8. Tilbagebetaling af boligindskud Hvis kommunen yder hjælp efter § 81 til betaling af boligindskud, eller hvad der kan sidestilles hermed, skal modtageren tilbagebetale hjælpen efter § 92, stk. 1, 2. pkt. Afs. 9. 2. Praksis Afs. 10. Babyudstyr Der kunne ydes hjælp til anskaffelse af spædbarnsudstyr med et beløb svarende til halvdelen af udgiften . Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgers samlever var fader til barnet, og at han som følge heraf havde forsørgelsespligt overfor det, samt at han havde en arbejdsindtægt , der oversteg det beløb, han kunne havde modtaget i SU ( SM O-124-95) . I en anden sag fandt Ankestyrelsen, at der ved afgørelsen af, om der var grundlag for at yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, ikke alene kunne gives afslag med begrundelsen, at udgiften havde været forudsigelig . Der skulle tillige tages stilling til om den, der ansøgte om hjælpen havde haft mulighed for at spare op til anskaffelsen af det ansøgte efter oplysningerne om de økonomiske forhold. På denne baggrund havde nævnet ikke været berettiget til at give afslag på ansøgningen om hjælp til anskaffelse af ventetøj og babyudstyr alene med henvisning til, at udgiften havde kunnet forudses, således at ansøger ved tilrettelæggelsen af sin økonomi havde kunnet spare op til udgiften. Der blev herved særligt lagt vægt på, at det ikke af kommunens oplysninger fremgik, på hvilken måde, man havde ladet de ydelser, ansøger modtog til sine børn indgå ved beregningen ( SM O-40-97) . Afs. 11. Børneydelser Børnetilskud , børnebidrag og børnefamilieydelse kunne ikke indgå i opgørelsen af indtægten hos en kvinde ved vurderingen af hendes betalingsevne . Derimod måtte der ved skønnet over betalingsevnen tages hensyn til, at udgifter, der vedrørte børnenes behov, i et vist omfang var dækket af de omhandlede sociale ydelser til børnene ( SM O-34-88) . Ansøger, der var enlig og havde 3 børn under 18 år, søgte om økonomisk hjælp til afholdelse af datterens konfirmation . Ankestyrelsen fandt, at børnebidrag og børnetilskud skulle medtages som indtægt ved den økonomiske behovsvurdering , når der ansøges om hjælp, der vedrører et barn ( SM O-127-95) . Afs. 12. Flytning af bohave En udgift på ca. 51.000 kr. til flytning af bohave fra udlandet til Danmark kunne ikke anses for en rimeligt begrundet enkeltudgift . Ankestyrelsen fandt, at ansøger selv havde haft mulighed for opsparing af et beløb af en rimelig passende størrelse til anvendelse enten til flytning eller til genetablering. Der blev endelig lagt vægt på, at der først blev ansøgt om hjælp, efter at flytningen var foretaget, og at store udgifter i forbindelse med flytning fra udlandet til Danmark burde begrænses ( SM O-123-97) . Afs. 13. Skurvogn En kommunes afslag på hjælp til anskaffelse af skurvogn og tilbud om sædvanlig bolig havde ikke været åbenbart urimeligt ( SM O-28-98) . Afs. 14. Tab af penge En ansøgers tab af pung ansås for at være en uforudseelig begivenhed , der medførte, at han kunne få udbetalt et beløb til dækning af kostudgifter, indtil han på ny var berettiget til kontanthjælp. Ankestyrelsen fandt, at der var tale om en rimelig begrundet enkeltudgift, som han ikke havde mulighed for at afholde og som han ikke kunne dække på anden måde. Beløbet ville kunne kræves tilbagebetalt , da det måtte anses for uforsvarlig økonomi, at han havde tabt sin pung, indeholdende 1.750 kr. ( SM O-6-97). Afs. 15. Temarevisionen i 2001 Revisor bedes på området tilrettelægge omfanget af stikprøven og sin revision således, at der skabes klarhed over, om regler og praksis er overholdt. Det vil først og fremmest dreje sig om hvor vidt hoved-betingelserne for at yde hjælpen er opfyldt, herunder især om der er foretaget en kvalificeret behovsvurdering. Denne skal klart fremgår af sagen, således at det er dokumenteret: at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold (social begivenhed), at der er tale om en rimeligt begrundet enkeltudgift at ansøgerens egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden (forebyggende sigte), og at hjælpen normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses (uforudsigelighed). at udgifterne er dokumenteret i nødvendigt omfang Det bør kontrolleres om der er (skriftlige) forretningsgange, der beskriver og vejleder om fremgangsmåden i behovsvurderingen, og om de er overholdt. Det bør tillige kontrolleres om evt. kompetenceplaner er overholdt. Det er vigtigt, at revisor i beretningen for 2001 redegør nøje for de forhold, der findes ved denne særlige revision. Kommunalbestyrelsen anmodes om fyldigt og detaljeret at besvare revisors bemærkninger, således at Socialministeriet oplyses om, hvilke initiativer kommunen har taget eller vil tage for at afhjælpe og forebygge eventuelle fejl i sagsbehandlingen.

1. Hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter § 81 . Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

Hjælp til betaling af rimeligt begrundede enkeltudgifter efter § 81 forudsætter, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold (social begivenhed), at ansøgerens egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden (forebyggende sigte), og at hjælpen normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses (uforudsigelighed).

Personkreds Kravet om en social begivenhed svarer til kravet for at modtage kontanthjælp og aktivering. § 81 er dog ikke forbeholdt personer, som modtager kontanthjælp eller aktivering. Kommunen kan give hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, selvom ansøgeren ikke i øvrigt får hjælp efter aktivloven.

Forebyggende sigte Kravet om et forebyggende sigte betyder, at netop det selv at skulle afholde denne udgift i afgørende grad vil bringe ansøgerens og familiens økonomiske situation ud af balance. Kommunen må i den forbindelse vurdere, om personer med en lavere indkomst normalt vil kunne afholde en sådan udgift.

Uforudsigelighed Kravet om uforudsigelighed betyder, at ansøgeren ikke har kunnet tage hensyn til den opståede udgift i sine løbende dispositioner. Udgifter, som man får som følge af fx skilsmisse, betragtes i almindelighed som uforudsigelige udgifter. Det behøver ikke nødvendigvis være udgiftsbehovet, som ikke har kunnet forudses. Der kan også være tale om likviditetsmæssige problemer, som bevirker, at der er behov for hjælp til enkeltudgifter, som under normale forhold kan afholdes inden for den løbende indtægt. Det er også muligt at yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, som er forudsigelige, hvis ansøgeren ikke har haft økonomisk mulighed for at spare op til udgiften.

Eksempler på enkeltudgifter Hvad der forstås ved - rimeligt begrundede enkeltudgifter - vil afhænge af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Udgifter, der opstår som følge af brand, oversvømmelser, tyveri m.v., og som ikke dækkes på anden måde, vil ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde kunne anses for rimeligt begrundede enkeltudgifter. Hvorimod udgifter til fx boligindskud, almindelig udskiftning af køleskabe og andre anskaffelser til husholdningen samt udgifter i anledning af fødsel, dåb og konfirmation normalt må anses for at være forudsigelige udgifter, som det må forventes, at man sparer op til. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på udgifter, der har karakter af faste tilbagevendende udgifter, eksempelvis varmeudgifter, løbende forældrebetaling eller transportudgifter måned efter måned, hvor den kan få karakter af et løbende supplement til ansøgerens øvrige indtægter.

Undtagelse fra hovedreglen om uforudsigelighed Kommunen kan efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til enlige eller familier til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen er af helt afgørende betydning for ansøgerens eller familiens livsførelse. Det kan fx være hjælp til betaling af huslejerestance, hvis en familie med børn ellers vil blive sat på gaden på grund af huslejerestancen. Hvis en ansøger, som modtager hjælp efter aktivloven, til stadighed har problemer med at betale huslejen til tiden, bør kommunen principielt overveje at administrere hjælpen efter § 90. Kommunen kan ligeledes undtagelsesvis yde hjælp til at sanere økonomien for en enlig eller en familie ved at betale truende gældsposter. Det er ikke muligt at yde hjælp efter § 81 til betaling af gæld til det offentlige, fx skatterestancer og bøder. Evt. hjælp til afvikling af sådan gæld må løses efter de regler, der gælder for det pågældende område.

Tilbagebetaling af boligindskud Hvis kommunen yder hjælp efter § 81 til betaling af boligindskud, eller hvad der kan sidestilles hermed, skal modtageren tilbagebetale hjælpen efter § 92, stk. 1, 2. pkt.

2. Praksis

Babyudstyr Der kunne ydes hjælp til anskaffelse af spædbarnsudstyr med et beløb svarende til halvdelen af udgiften . Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgers samlever var fader til barnet, og at han som følge heraf havde forsørgelsespligt overfor det, samt at han havde en arbejdsindtægt , der oversteg det beløb, han kunne havde modtaget i SU ( SM O-124-95) . I en anden sag fandt Ankestyrelsen, at der ved afgørelsen af, om der var grundlag for at yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, ikke alene kunne gives afslag med begrundelsen, at udgiften havde været forudsigelig . Der skulle tillige tages stilling til om den, der ansøgte om hjælpen havde haft mulighed for at spare op til anskaffelsen af det ansøgte efter oplysningerne om de økonomiske forhold. På denne baggrund havde nævnet ikke været berettiget til at give afslag på ansøgningen om hjælp til anskaffelse af ventetøj og babyudstyr alene med henvisning til, at udgiften havde kunnet forudses, således at ansøger ved tilrettelæggelsen af sin økonomi havde kunnet spare op til udgiften. Der blev herved særligt lagt vægt på, at det ikke af kommunens oplysninger fremgik, på hvilken måde, man havde ladet de ydelser, ansøger modtog til sine børn indgå ved beregningen ( SM O-40-97) .

Børneydelser Børnetilskud , børnebidrag og børnefamilieydelse kunne ikke indgå i opgørelsen af indtægten hos en kvinde ved vurderingen af hendes betalingsevne . Derimod måtte der ved skønnet over betalingsevnen tages hensyn til, at udgifter, der vedrørte børnenes behov, i et vist omfang var dækket af de omhandlede sociale ydelser til børnene ( SM O-34-88) . Ansøger, der var enlig og havde 3 børn under 18 år, søgte om økonomisk hjælp til afholdelse af datterens konfirmation . Ankestyrelsen fandt, at børnebidrag og børnetilskud skulle medtages som indtægt ved den økonomiske behovsvurdering , når der ansøges om hjælp, der vedrører et barn ( SM O-127-95) .

Flytning af bohave En udgift på ca. 51.000 kr. til flytning af bohave fra udlandet til Danmark kunne ikke anses for en rimeligt begrundet enkeltudgift . Ankestyrelsen fandt, at ansøger selv havde haft mulighed for opsparing af et beløb af en rimelig passende størrelse til anvendelse enten til flytning eller til genetablering. Der blev endelig lagt vægt på, at der først blev ansøgt om hjælp, efter at flytningen var foretaget, og at store udgifter i forbindelse med flytning fra udlandet til Danmark burde begrænses ( SM O-123-97) .

Skurvogn En kommunes afslag på hjælp til anskaffelse af skurvogn og tilbud om sædvanlig bolig havde ikke været åbenbart urimeligt ( SM O-28-98) .

Tab af penge En ansøgers tab af pung ansås for at være en uforudseelig begivenhed , der medførte, at han kunne få udbetalt et beløb til dækning af kostudgifter, indtil han på ny var berettiget til kontanthjælp. Ankestyrelsen fandt, at der var tale om en rimelig begrundet enkeltudgift, som han ikke havde mulighed for at afholde og som han ikke kunne dække på anden måde. Beløbet ville kunne kræves tilbagebetalt , da det måtte anses for uforsvarlig økonomi, at han havde tabt sin pung, indeholdende 1.750 kr. ( SM O-6-97).

Temarevisionen i 2001 Revisor bedes på området tilrettelægge omfanget af stikprøven og sin revision således, at der skabes klarhed over, om regler og praksis er overholdt. Det vil først og fremmest dreje sig om hvor vidt hoved-betingelserne for at yde hjælpen er opfyldt, herunder især om der er foretaget en kvalificeret behovsvurdering. Denne skal klart fremgår af sagen, således at det er dokumenteret: at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold (social begivenhed), at der er tale om en rimeligt begrundet enkeltudgift at ansøgerens egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden (forebyggende sigte), og at hjælpen normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses (uforudsigelighed). at udgifterne er dokumenteret i nødvendigt omfang Det bør kontrolleres om der er (skriftlige) forretningsgange, der beskriver og vejleder om fremgangsmåden i behovsvurderingen, og om de er overholdt. Det bør tillige kontrolleres om evt. kompetenceplaner er overholdt. Det er vigtigt, at revisor i beretningen for 2001 redegør nøje for de forhold, der findes ved denne særlige revision. Kommunalbestyrelsen anmodes om fyldigt og detaljeret at besvare revisors bemærkninger, således at Socialministeriet oplyses om, hvilke initiativer kommunen har taget eller vil tage for at afhjælpe og forebygge eventuelle fejl i sagsbehandlingen.

Versioner

1. 2000-11-20, til 2003-11-18