Gelex

Vejledning til bekendtgørelse om uddannelsen til Modelsnedker\n(Bekendtgørelse nr. 1195 af 15. december 2000)

OphævetVersion 2000-12-19fra 2000-12-19 til 2006-07-20
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2000/11738@2000-12-19/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Forord

Samtidig med ikrafttrædelsen af erhvervsuddannelsesreformen, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, indføres en ny regelstruktur for erhvervsuddannelserne.

Ud over generelle og tværgående regler vil regelgrundlaget for en erhvervsuddannelse fra og med år 2001 bestå af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende autoritativ vejledning. Dette udgør det samlede grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner.

Formålet hermed er at forenkle beskrivelsessystemet ved kun at beskrive overordnede mål og rammer for den enkelte uddannelse i bekendtgørelsen, mens disse mål og rammer er nærmere beskrevet og præciseret i vejledningen. ændring af en erhvervsuddannelse, som for eksempel skyldes nye krav fra arbejdsmarkedet til de færdiguddannede, vil derfor i en lang række tilfælde fremover kunne ske i form af en justering/tilpasning af vejledningen, frem for ved en ændring af bekendtgørelsen.

Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov , hvor love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.

Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.

Indholdsfortegnelse

Forord

Indholdsfortegnelse

Uddannelsens mål

Fokusområder

Fagligt erhvervsrettede kompetencer

Almene og personlige kompetencer

Uddannelsens struktur

Adgangskrav til hovedforløbet

Skoleundervisningen m.v.

Præstationsstandarder

Uddannelsesrettede områdefag

Fagplan

Hovedforløbets områdefag

Specialefag

Valgfrie specialefag

Oversigt over valgfri specialefag

Bedømmelses- og uddannelsesbeviser m.v.

Retningslinier for svendeprøve

Tilvejebringelse af opgaver

Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse

Iværksættelse af prøven

Den praktiske prøve

Samtale med eleven

Karakterberegning

Indstilling til ny svendeprøve

Merit

Fritagelse for undervisningen på uddannelsens grundforløb

Suppleringskursus for voksne

Fritagelse for undervisningen på uddannelsens hovedforløb samt afkortelse af uddannelsestiden:

Kompetenceafklaring:

Videregående uddannelser

Kvalitetssikring af uddannelsen

Kvalitetsparametre

Uddannelsens mål

Til bekendtgørelsens kapitel 1, §§1 og 2.

Denne vejledning vedrører uddannelsen modelsnedker . Vejledningen er en uddybelse af uddannelsesbekendtgørelsen vedrørende struktur, indhold, praktikuddannelse samt den afsluttende svendeprøve.

Fokusområder

Fokusområder er betegnelsen på de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder, uddannelsen kan opdeles i.

Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne faglige, almene og personlige kompetencer.

Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i udvalgets vurdering af efterspurgte kompetencer. Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne. Oversigten over fokusområderne omfatter grundforløb og hovedforløb set i forhold til uddannelsestiden, og er udformet på baggrund af de faglige samt almene og personlige kompetencer.

Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

Skema over kompetencemæssige fokusområder for uddannelsen til modelsnedker:

1. uddannelsesår 2. uddannelsesår 3. uddannelsesår 4. uddannelsesår

Faglige kompetencer Vælge og anvende værktøjer i forhold til en given opgave

Kan vælge værktøj og metoder under hensyn til miljø og sikkerhedsmæssigforhold

Kan vurdere og vælge et hensigtsmæssigt kvalitetsniveau

Kan udføre mere komplicerede arbejdsopgaver på rutineret niveau Kan udføre komplicerede arbejdsopgaver på rutineret og avanceret niveau

Almene og personlige kompetencer Kan betjene og servicere kunder og kolleger

Har rumlig forståelse

Kan problemløse Kan samarbejde og bidrage til problemløsninger i forhold til helheden i en arbejdsproces

Er kreativ og har lyst og vilje til kontinuerligt at lære nyt

Kan tage ansvar

Kan planlægge opgaver og vurdere ressourcer i forhold til forbrug af tid og penge (løn, materialer)

Fagligt erhvervsrettede kompetencer

Fagligt erhvervsrettede og alment faglige kompetencer er kompetencer relaterer sig til såvel områdefag som grundfag inden for en faglig fællesindgang eller på tværs af flere indgange samt til specialefag, områdefag og/eller grundfag i de enkelte uddannelsers hovedforløb. Kompetencerne er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer:

· Teknologi og værktøj: Kan vælge hensigtsmæssigt værktøj/teknologi/metode i forhold til en given opgave og under hensyntagen til miljø og arbejdspladssikkerhed, kompetencer, tid, økonomi og kvalitet. Kan vedligeholde maskiner og systemer samt diagnosticere fejl ved apparater, maskiner, værktøj o.l.

· Motorik og perception: Kan se, høre, føle, smage og lugte kvalitet af råvarer og færdige produkter, kan tilsvarende opfatte personer, data mm. og bruge de indhentede informationer til vurdering af, hvilke værktøjer mv. der skal anvendes i bearbejdelsen af det foreliggende.

· Information: Kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, kan fortolke data og kommunikere og bruge computere mv. til at finde og behandle data i forhold til en given opgave eller et givet problem.

· Systemer: Kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer, kan overvåge og korrigere systemer. Kan igangsætte fejlfinding under uventede omstændigheder. Kan bidrage til forbedring af systemer.

· Ressourcebevidsthed: Kan planlægge og overskue en opgave og allokere ressourcer i forhold til tid, penge, materialer, udstyr, lokaler og mennesker.

Almene og personlige kompetencer

Kompetencer, der vedrører udvikling af handlings- og situationsorienterede muligheder. Retter sig mod undervisningen i alle uddannelsens fag på såvel grund- som hovedforløb og beskrives i brede og åbne termer, som understøtter helhedsorientering og mulighed for faglig toning. Kompetencerne kan bygge på nedenstående elementer:

· Sociale og personlige kompetencer: Evne til at kunne samarbejde; kunne bidrage til udvikling af arbejdet; vise kreativitet samt lyst og evne til kontinuerlig at lære nyt og tage ansvar. Kunne arbejde i team, betjene og servicere kolleger, kunder og andre interessenter. Kunne forhandle, arbejde med og forstå mennesker med forskellig social og kulturel baggrund.

· Sproglige, matematiske og rumlige kompetencer: At kunne strukturere; vurdere udsagn og data. Formulere vurdere og forstå id er og synspunkter, mundtligt og skriftligt; rumlig forståelse.

· Kognitive kompetencer: Omfatter blandt andet problemdiagnose og problemløsning i forhold til nogle faglige problemstillinger; forståelse af hvor og hvordan den enkelte bidrager til helheden i en arbejdsproces; analytiske evne og evne til at løse uforudsete problemer alene eller som en del af et team.

· Læringskompetencer: Indsigt i læringsprocessen, egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder med det formål at skabe et beredskab til livslang læring - at lære at lære.

Uddannelsens struktur

Til bekendtgørelsens kapitel 2, §§3 - 5.

Uddannelsen kan indledes i praktikvirksomheden eller med et grundforløb på skole i den erhvervsfaglige fællesindgang: Håndværk og teknik, hvor uddannelsen indgår i uddannelsesfamilie 2: Træ- og plastfamilien.

Eleven har adgang til uddannelsens hovedforløb, når eleven har gennemført grundforløbet i den nævnte fællesindgang samt de uddannelsesrettede områdefag (fagene, der er særlige for hovedforløbet).

Uddannelsen varer 4 år og omfatter et obligatorisk grundforløb og et hovedforløb, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse.

De valgte grundfag fremgår af fagplanen for uddannelsen. De enkelte områdefag og specialefag er beskrevet med slutmål set i forhold til hovedforløbet.

Valgsfagsmodulerne fordeles hensigtsmæssigt på de tre skoleperioder. Se i øvrigt efterfølgende model over uddannelsens struktur.

I modelskitsen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens område- og grundfag fordeles og planlægges og gennemføres ud fra pædagogiske overvejelser i f.eks. temaer eller projekter

Teori og praksis kombineres på de tre skoleperioder på henholdsvis 10, 10 og 5 uger, i alt 25 uger.

De obligatoriske specialefag skal som hovedregel placeres hensigtsmæssigt inden for de to sidste uddannelsesår. Elever, virksomheder og skolen begynder normalt planlægning af specialefagsmodulerne i 2. halvår af 2. uddannelsesår.

Specialefagene (bundne og valgfri) har en samlet varighed incl den afsluttende eksamen (svendeprøven) på 9,5 uger.

Model over uddannelsens struktur:

Modelsnedker

1. uddannelsesår 2. uddannelsesår 3. uddannelsesår 4. uddannelsesår

Gr. H H H

G 20 uger G, O & S 10 uger G, O & S 10 uger O & S 5 uger

Skoleperioder:

Gr. = Grundforløb.

H = Hovedforløbets tre skoleperioder på henholdsvis 10, 10 og 5 uger.

G = Grundfag

O= Områdefag

S = Specialefag.

Adgangskrav til hovedforløbet

De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsens §5, dels af grundforløbsbekendtgørelsens §9 med tilhørende vejledning udsendt af Undervisningsministeriet (Vejledning til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløb (grundforløbsbekendtgørelsens §9)).

Skoleundervisningen m.v.

Til bekendtgørelsens kapitel 3, §§9 - 14.

Med hensyn til de ønsker, som det faglige udvalg stiller til underbygning af den metodiske og indholdsmæssige fornyelse af modelsnedkeruddannelsen, kan der navnlig peges på tre områder, som må fremmes i forhold til de fremtidige elevers uddannelsesforløb:

· En individualiseringen af forløb, indhold og form

· Et fokusskift fra undervisning til læring (fra det lærerne gør - til det eleverne rent faktisk får lært)

· De ændrede og væsentlig mere fleksible organisationsformer af undervisnings- og arbejdsformer

Der skal derfor altid foreligge to sæt parallelle planer for den enkelte elev, der skal spille sammen i et konkret uddannelsesforløb: Et sæt lokale undervisningsplaner og elevens personlige uddannelsesplan , således at forløbet er defineret i den personlige uddannelsesplan som en udmøntning af rammen i sættet af lokale undervisningsplaner.

Elevens personlige uddannelsesplan skal udformes som et selvstændigt dokument og vil indgå som et delelement i den uddannelsesbog, som eleven skal være udstyret med, og som følger eleven gennem hele erhvervsuddannelsen.

Præstationsstandarder

Præstationsstandarderne har til formål at give en ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer, som relaterer sig til graden af kompleksitet i fagbeskrivelsen.

De tre niveauer:

· Begynderniveau: Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.

· På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.

· Rutineniveau: Eleven kan planlægge og gennemføre eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser alene og i samarbejde med andre.

· På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.

· Avanceret niveau: Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller løse et problem også i ikke rutine situationer - alene og/eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.

Uddannelsesrettede områdefag

Til bekendtgørelsens §9.

Fagplan

Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på uddannelsesår:

1. år 2. år 3. år 4. år

Uddannelsesrettede områdefag - grundforløb

Maskin- og værktøjskendskab *

Fremstilling af emner *

Sikkerhed ved epoxy, polyurethan og polyester *

I alt i uger 5 uger

Grundfag - hovedforløb

Materialeforståelse, 1,0 uge * *

Stil, form og farver, 1,0 uge *

Virksomhedslære og innovation, 1,0 uge *

Samfundsfag niveau F, 1,5 uge * *

I alt 5 uger

Områdefag - hovedforløb

Faglig kommunikation * *

Maskinbetjening * *

Overfladebehandling *

Fremstilling af enkelte modelemner *

Cnc-styret fræsning * *

Klargøring og støbning af plastmodeller * *

I alt 7,5 uger

Specialefag - hovedforløb

Bundne specialefag (7,9 uger)

Fremstilling af form * *

Fremstilling af komplekse modelemner * *

Måltagning * * *

Udvidet tegningsforståelse * * *

Valgfri specialefag (1,6 uge)

Svejsning i aluminium, 1 uge * *

Slibning og finish, 0,6 uge * *

Brug og vedligeholdelse af håndværktøj, 0,4 - 0,6 uge * *

Sprøjtemaling, 0,4 uge * *

Truckhåndtering, 0,2 uge * *

Udvidet maskinteknik, 0,6 - 1,0 uge * *

Prototyper af emner, 1 uge * *

I alt 9,5 uger

Valgfag 3 uger

Total - antal uger på hovedforløbet 25 uger

* markeringerne angiver hvornår kompetencerne er opnået i fagene, og ikke en fordeling.

Med hensyn til valg af grundfag og brede områdefag i grundforløbet i den erhvervsfaglige fællesindgang: Håndværk og teknik, hvor uddannelsen indgår i uddannelsesfamilie 2: Træ- og plastfamilien, henvises til grundforløbsbekendtgørelsens fagbilag.

Grundforløbet indeholder områdefag , der er særlige for hovedforløbet med følgende supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen):

1) Maskin- og værktøjskendskab

Niveau Begynder

Varighed og placering 2,0 uge

Mål og øvrige rammer · Eleven kan anvende og vedligeholde de mest almindelige håndværktøjer, der anvendes inden for industriens træ- og plastfag. · Eleven kan anvende de i branchen mest anvendte maskiner til bearbejdning og sammenføjning. · Eleven udviser ansvarlig omgang med maskiner og værksteder med hensyn til sikkerhed og orden. Kvalifikationerne opnås gennem manuel og maskinel udførelse af enkle brancherelaterede opgaver efter tegning.

Praktikregler Eleven kan overskue enkle arbejdsprocesser samt vælge værktøjer og maskiner inden for industriens træ- og plastfag. Eleven kan vælge en for branchen sikkerhedsmæssig forsvarlig fremgangsmåde til udførelse af de stillede opgaver.

Merit

2) Fremstilling af emner

Niveau Begynder

Varighed og placering 2,5 uger

Mål og øvrige rammer · Eleven kan udføre produktionsopgaver, tegning og kalkulation af emner som er typiske for de maritime håndværksfag og modelsnedkerfaget.

· Eleven kan arbejde både individuelt og i grupper.

· Eleven kan fremstille og målsætte en tegning.

· Eleven kan fremstille enkle emner til skibe (i træ og plast), modeller, sejl og presenninger med de for branchen typiske værktøjer og maskiner efter egne og eksisterende tegninger.

· Eleven kan udvælge, bedømme og bearbejde egnede materialer til den enkelte opgaves formål.

Eleven er bevidst om omkostninger i forbindelse med materiale- og tidsforbrug. Eleven opnår bevidsthed om sin egen rolle i gruppesammenhænge.

Praktikregler Eleven kan selvstændigt løse simple produktionsopgaver inden for industriens træ- og plastfag med bevidsthed om materialevalg og økonomi. Eleven kan tage ansvar i gruppearbejde.

3) Sikkerhed ved epoxy, polyuretan og polyester

Niveau Arbejdstilsynets kursusbeskrivelse

Varighed og placering 0,5 uge

Mål og øvrige rammer · Eleven opnår Arbejdstilsynets lovbefalede kursusbevis, som lovliggør at eleven arbejder med de omfattede materialer. · Eleven kan arbejde efter arbejdstilsynets regler på området og opnår bevidsthed om sikkerhedsmæssige problemer.

Praktikregler Eleven opnår Arbejdstilsynets kursusbevis.

Merit Tidligere opnåelse af kursusbevis.

Hovedforløbets områdefag

Til bekendtgørelsens §11.

Hovedforløbet omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen):

1) Faglig kommunikation

Niveau Rutine

Varighed og placering 1 uge på 2. uddannelsesår 1 uge på 3. uddannelsesår

Mål og øvrige rammer · Eleven bliver bevidst om sprogets brug og muligheder, både i teknisk/faglige, almene og personlige sammenhænge. · Eleven udvikler sin færdighed i at forstå og formidle dansk i skrift og tale og engelsk i tale. · Eleven udtrykker sig mundtligt i et enkelt og sammenhængende sprog omkring faglige og erhvervsmæssige forhold. · Eleven kan udvælge kommunikationsformer og -metoder, der er afpasset modtageren, herunder forskellige præsentations-, rapporterings- og informationsformer. · Eleven er i stand til at søge og anvende relevante informationer på dansk og engelsk bl.a. ved hjælp af forskellig informationsteknologi.

Praktikregler Eleven kan anvende sine sproglige færdigheder i både faglige og personlige kommunikative situationer. Eleven kan på en forståelig og hensigtsmæssig måde redegøre for (dokumentere) planlægnings- og fremstillingsopgaver over for kolleger og kunder.

Merit

2) Maskinbetjening

Niveau Rutine

Varighed og placering 0,5 uge på 2. uddannelsesår, enkle maskiner 0,5 uge på 3. uddannelsesår, komplekse maskiner

Mål og øvrige rammer · Eleven kan selvstændigt betjene, de mest almindelige stationære maskiner i branchen, herunder også drejebænke. · Eleven kan arbejde med praktiske opgaver, der indeholder opstilling med forskellige holdere til værktøj, opstilling med forskellige typer værktøjer samt opstilling med rundbord. · Eleven kan vælge skærehastighed på værktøjerne. · Eleven arbejder sikkerhedsmæssig ansvarligt ved maskinerne. · Eleven er bevidst om kvaliteten i arbejdet. · Eleven er i stand til at vurdere, hvornår manuel eller maskinel bearbejdning er mest fordelagtig.

Praktikregler Eleven kan betjene branchens maskiner under hensyn til værkstedspraksis, sikkerhed og kvalitet. Eleven kan efter 2. år udføre enkle opstillinger på fræser. Eleven kan efter 3. år selvstændigt udføre mere komplicerede opstillinger på overfræseren.

Merit

3) Overfladebehandling

Niveau Begynder

Varighed og placering 0,5 uge på 2. uddannelsesår

Mål og øvrige rammer · Eleven opnår ved teoretisk gennemgang og praktiske opgaver i forbindelse med fremstilling af modelemner i træ og plast en bevidsthed om vigtigheden af kvaliteten i arbejdet. · Eleven kan under vejledning udføre finish på model- og plastemner. · Eleven kan vælge anvendelig overfladebehandling på modelemner. · Eleven kan redegøre for og anvende korrekt fremgangsmåde ved afpudsning, slibning, ilægning af hulkeler og lakering.

Praktikregler Eleven kan udføre finish på model- og plastemner og kender til vigtigheden af en god overflade ved afformning af modeller i støberi. Eleven er i stand til at udføre en kvalitetsmæssig god overfladebehandling.

Merit

4) Fremstilling af enkle modelemner

Niveau Begynder

Varighed og placering 2 uger på 2. uddannelsesår

Mål og øvrige rammer · Eleven kan under vejledning, og ud fra tegninger fremstille, dreje og udføre bænkopgaver. Eleven tegner oprids. Eleven arbejder med drejning på hånd- eller maskinbænk, opsætning af todelt model, drejning af model og positiv kærne. · Eleven arbejder med at tegne oprids i målestok 1:1 med bearbejdning, slip og anviser. Eleven løser opgaven ved at oplime, bearbejde maskinelt og manuelt, ved at sammenføje modelemner og samle kærnekasser samt faste og løse kasse sider og løse indlæg. · Eleven udfører finish på model og plastemner. · Eleven arbejder med et sammenhængende fremstillingsforløb og får derved indsigt i og erfaring med produktion af træmodeller med kærner. · Eleven planlægger forud og løbende for derved at opnå overblik over produktionsforløbet.

Praktikregler Eleven kan under vejledning, fremstille enkle modeludstyr, med tilhørende kærnekasser. Eleven er bevidst om materialevalg og økonomi.

Merit

5) Cnc-styret fræsning

Niveau Begynder

Varighed og placering 0,5 uge på 2. uddannelsesår 0,5 uge på 3. uddannelsesår

Mål og øvrige rammer · Eleven kan efter tegning planlægge operationsrækkefølge, udarbejde program, programmere, editere og simulere et fræseforløb. · Eleven arbejder med cad/cam og kan konvertere tegninger til ISO koder. · Eleven kan indlæse program, opmåle værktøjsdata, opspænde, bearbejde og nedtage emne fra fræser. · Eleven arbejder med ISO koder og normalt forekommende programmeringsformer. · Eleven udbygger sit kendskab til andre fagområder, som indgår i cnc- styret fræsning såsom materialeforståelse, tegningsforståelse, måltagning og overfladebehandling.

Praktikregler Eleven kan overskue arbejdsprocessen. Eleven udfører selvstændigt de stillede opgaver og kan betjene cnc-fræseren sikkerhedsmæssig.

Merit

6) Klargøring og støbning af plastmodeller

Niveau Rutine

Varighed og placering 0,5 uge på 2. uddannelsesår 0,5 uge på 3. uddannelsesår

Forudsætninger Bevis for kursus i sikkerhed, arbejdsmiljø, epoxy og isocyanat.

Mål og øvrige rammer · Eleven kan klargøre modeludstyr til afstøbning og kan voksbehandle overfladerne. · Eleven har kendskab til forskellige plastmaterialer. · Eleven kan blande plastmaterialerne og udstøbe. · Eleven kan afforme emnerne efter hærdning. · Eleven lærer både ved teoretisk gennemgang og praktisk arbejde om fremstilling af plastmodeller og plastkærnekasser. · Eleven opnår viden om de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med de forskellige materialer.

Praktikregler Eleven kan selvstændigt fremstille modelemner i plast uden støbefejl.

Merit

Specialefag

Til bekendtgørelsens §12.

Hovedforløbet omfatter følgende bundne specialefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen):

1) Fremstilling af form

Niveau Rutine

Varighed og placering 0,5 uge på 3. uddannelsesår 0,5 uge på 4. uddannelsesår

Mål og øvrige rammer · Eleven kan redegøre for modeludstyret brugt i støberiet og har forståelse for princippet i benyttelse af kærne/anviser. · Eleven anvender eget fremstillet modeludstyr til at forme efter. · Eleven kan arbejde med formning efter andre modeller, indløbs systemer, fremstilling af kerner, samling af form, støbning af emner, fjernelse af indløb og tappe samt rensning af gods. · Eleven opnår gennem teori og praksis viden om støbe- og formematerialer samt værktøj.

Praktikregler Eleven kan efter instruktion fremstille forme efter modeller. Kærnerne skal kunne anvendes ved støbning. Eleven kan fremstille en færdig form til et stykke gods med kærne. Godstykkelserne skal overholde de opgivne mål.

Merit

2) Fremstilling af komplekse modelemner

Niveau Avanceret

Varighed og placering 1,4 uger på 3. uddannelsesår 1,5 uge på 4. uddannelsesår

Mål og øvrige rammer 3. uddannelsesår · Eleven kan ud fra tegninger udføre modeludstyr af mere kompleks og vanskelig art. · Eleven kan arbejde med dreje- og bænkopgaver. · Eleven kan tegne oprids i målestok 1:1 med bearbejdning, slip og anviser. · Eleven kan fremstille model og kærner, hele eller delt. · Eleven kan fremstille kærnekasser af træ eller positiv kærne til afstøbning i plast og evt. løsdele. Kærnerne skal sammensættes ved samling af form i støberi. 4. uddannelsesår · Eleven arbejder med større sammenhængende fremstillingsforløb indsigt, hvorved eleven får erfaring med produktion af modeludstyr af mere kompleks og vanskelig art. · Eleven arbejder med modeludstyr, der består af modeller og kærnekasser med sammensatte kærner. Eleven kommer med forslag til opgavens løsning. · Eleven vælger selvstændigt modeludstyrets udformning, opstillinger, og bearbejdningsmetode. · Eleven vælger opsætningsteknik og -værktøj samt fremstillingsteknik og -metode.

Praktikregler Eleven kan selvstændigt fremstille modeludstyr af mere kompleks og vanskelig art med tilhørende kærnekasser. Eleven er bevidst om materialevalg og økonomi.

Merit

3) Måltagning

Niveau Avanceret

Varighed og placering 0,5 uge på 2. uddannelsesår 0,5 uge på 3. uddannelsesår 0,5 uge på 4. uddannelsesår

Mål og øvrige rammer · Eleven kan arbejde individuelt på opridset, som er elevens egen arbejdstegning. · Eleven kan tegne oprids i fuld størrelse med svind og kan påføre bearbejdning, slip, delelinie og anviser.

Praktikregler Eleven har en dyb indsigt i opmærkning. Eleven kan tegne et oprids, der danner et sikkert grundlag for fremstilling af model og kærnekasse.

Merit

4) Udvidet tegningsforståelse

Niveau Avanceret

Varighed og placering 1,0 uge på 2. uddannelsesår 0,5 uge på 3. uddannelsesår 1,0 uge på 4. uddannelsesår

Mål og øvrige rammer · Eleven kan tegne modeltegninger, der også viser hvordan modeludstyret skal fremstilles. · Eleven fremstiller tegninger, der inkluderer slip, bearbejdning og deleflade. · Eleven tegner kærnekasser eller markerer, hvor mange kærner, der hører til. · Eleven kan anvende tegneprogram. · Eleven arbejder individuelt med de praktiske opgaver.

Praktikregler Eleven har indgående indsigt i modelfremstilling. Eleven kan selvstændigt tegne modeltegninger, således at det kan se, hvordan modeludstyret skal fremstilles.

Merit

Generelle almene og personlige kompetencer:

Målene for de til område- og specialefagene knyttede almene og personlige kompetencer skal nås af alle elever. De generelle kompetencer er ikke navngivet i fagplanen og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet undervisningen forudsættes integreret i de valgte områdefag.

Niveau Rutine

Varighed og placering Integreret i fagene

Mål og øvrige rammer Innovatør · Eleven har kendskab til etablering og drift af egen virksomhed. Eleven udvikler en id til et anvendeligt produkt og foretager en opstart af egen virksomhed under hensyntagen til økonomi, miljø, planlægning og gældende love. Fleksibilitet · Det vægtes at eleven under udførelsen af det praktiske arbejde udviser fleksibel arbejdsadfærd under udførelsen af arbejdsopgaver i projektorganiserede undervisningsforløb og kan indgå og arbejde i selvfungerende grupper i en "åben værksteds-model". Ansvarlighed · Eleven tager ansvar for egen og medansvar for gruppens arbejdsproces. Eleven påtager sig ansvar for egen og medansvar for gruppens arbejdsresultater. Medansvar for egen lærling · Eleven udviser vilje til at lære gennem selvindlærende arbejdsadfærd. · Eleven definerer selv indsatsområder i forhold til uddannelsesmål og tages selvstændigt initiativ til at bearbejde information til viden

Praktikregler Der lægges vægt på, at eleven får lejlighed til at · Udvise fleksibilitet og ansvarlighed. · Være informationssøgende og er bevidst om egen læring ved udførelsen af de stillede arbejdsopgaver.

Merit

Valgfrie specialefag

Til bekendtgørelsens §13.

Som et led i skole uddannelsen og inden for rammerne af den fastsatte tid for denne vælger eleven og praktikvirksomheden undervisning i valgfri specialefag, der vurderes at have særlig interesse eller beskæftigelsesmæssig relevans. For modelsnedker kan der vælges 1,6 uge.

Oversigt over valgfri specialefag

1) Svejsning i aluminium

Niveau Begynder

Målgruppe Modelsnedkere og sejlmagere

Varighed og placering 1 uge

Mål og indhold · Eleven gennemgår sikkerhedskursus i forbindelse med svejsning i aluminium og lærer begyndende færdigheder i forbindelse med MIG-svejsning.

Slutkompetence

Merit

2) Slibning og finish

Niveau Rutine

Målgruppe Bådebyggere/skibstømrere, modelsnedkere og sejlmagere.

Varighed og placering 0,6 uge

Mål og indhold · Eleven får erfaring med slibning af overflader i træ og plast, med efterfølgende bejdsning, spartling, lakering, grundig, mellemslibning og slutbehandling. · Der lægges vægt på at illustrere forarbejdets betydning for slutresultatet, med der arbejdes også med valg af behandling af de forskellige materialer over og under vandlinien.

Slutkompetence Eleven er i stand til at udføre kvalitetsbetonet overfladefinish på træ og plast.

Merit

3) Brug og vedligeholdelse af håndværktøj

Niveau Begynder

Målgruppe Sejlmagere, bådebyggere/skibstømrere, modelsnedkere.

Varighed og placering 0,4 - 0,6 uge

Mål og indhold · Eleven arbejder med opsætning, indstilling og brug af håndværktøjer inden for de maritime håndværksfag og modelsnedkerfaget.

Slutkompetence Eleven har udvidet sin indsigt i værktøjer til at indeholde værktøjer fra andre fag.

Merit

4) Sprøjtemaling

Niveau Begynder

Målgruppe Bådebyggere/ skibstømrere, modelsnedkere og sejlmagere.

Varighed og placering 0,4 uge

Mål og indhold · Eleven lærer værktøjer, teknikker, sikkerhed og miljø samt vedligeholdelse af værktøjer i forbindelse med sprøjtemaling gennem praktisk arbejde og teoretisk gennemgang.

Slutkompetence Eleven kan betjene og vedligeholde sprøjteudstyr til overfladebehandling på forsvarlig måde.

Merit

5) Truckhåndtering

Niveau Begynder

Målgruppe Bådebygger/skibstømrer, modelsnedker og sejlmagere

Varighed 0,2 uge

Mål og indhold · Eleven bliver bekendt med de regler, der er for kørsel med gaffeltruck/gaffelstablere. · Eleven bliver bekendt med det lovpligtige kursus, der kræves for stort set al kørsel med gaffeltruck/gaffelstablere. · Eleven får indsigt i og kan anvende gaffeltruck/gaffelstablere, hvor løftehøjden er højest 1 meter. · Eleven bliver bekendt med sikkerhedsforskrifter og faremomenter ved kørsel med gaffeltruck, hvor løftehøjden er højest 1 meter.

Slutkompetence Eleven kan på forsvarlig vis betjene en gaffeltruck, hvor løftehøjden er højest 1 meter.

Merit

6) Udvidet maskinteknik

Niveau Rutine

Målgruppe Bådebyggere/ skibstømrere, modelsnedkere og sejlmagere.

Varighed og placering 0,6 - 1,0 uge

Mål og indhold · Eleven får erfaring i betjening og opsætning af skærende maskiner i træværkstedet med vægt på sikkerhed.

Slutkompetence Eleven kan anvende, indstille og opsætte maskiner i træværkstedet.

Merit

7) Prototyper af emner

Niveau Rutine

Målgruppe Bådebygger/skibstømrer, modelsnedker og sejlmagere

Varighed 1 uge.

Mål og indhold · Eleven kan fremstille emner efter eget design/redesign, skitse eller tegning. · Eleven er bevidst om ide, kvalitet og udførelse. · Eleven får erfaring i at finde brugbare løsninger og materialer til den stillede opgave ud fra funktionen, holdbarhed, form og udseende.

Slutkompetence Eleven kan vælge materialer og produktionsproces, fremstille en "mock-up" eller et funktions og brugbart emne ud fra den stillede opgave.

Merit

Endvidere kan eleven og virksomheden fra samme oversigt vælge moduler til erhvervsrettet påbygning af op til 4 ugers varighed jf. hovedbekendtgørelsens §15, stk.4.

Erhvervsrettet påbygning gennemføres udover det for uddannelsen normerede skoleuger.

Bedømmelses- og uddannelsesbeviser m.v.

Til bekendtgørelsens Kapitel 4, §§19 - 26.

Retningslinier for svendeprøve

Grundlaget for modelsnedkeruddannelsen er beskrivelserne om mål og øvrige rammer, der er udarbejdet af branchernes repræsentanter, godkendt af det faglige udvalg og fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen af Undervisningsministeriet.

Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for svendeprøvebedømmelsen.

Efterfølgende regler er således bindeleddet mellem beskrivelserne og den konkrete svendeprøve.

Tilvejebringelse af opgaver

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg udarbejder forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra de regler, der er fastlagt i gældende uddannelsesbekendtgørelse under afsnittet "Afsluttende bedømmelse" og beskrivelserne med mål og øvrige rammer for modelsnedkeruddannelsen.

Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse

Den faglige prøve gennemføres tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for alle elever og afvikles på teknisk skole i forbindelse med det afsluttende skoleophold. Bedømmelsen foretages af 2 censorer (skuemestre) repræsenterende henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagersiden i det faglige udvalg og eksaminator (en lærer udpeget af skolen) jf. bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v.

Skuemestrene skal være til stede under prøven, der gennemføres i løbet af den sidste skoleperiode.

Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Iværksættelse af prøven

Skuemestrene indvarsles til prøvebedømmelse ca. 3-4 uger før den afsluttende eksamen (svendeprøven), idet iværksættelsespapirerne tilsendes fra Metalindustrien Lærlingeudvalg. Skolen modtager kopi af iværksættelsespapirerne.

For skolens lærere/tilsynsførende og censorerne gælder den lokale skolebedømmelsesplan og skolens eksamensregulativ vedrørende svendeprøveaflæggelsen.

Den praktiske prøve

Rammerne for værkstedsopgaven er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen med hensyn til tidsforbrug samt indhold.

Den praktiske prøve afholdes indenfor sidste skoleperiodes sidste 3 uger med en varighed af 75 klokketimer.

Prøven anses for færdigudført, når eleven melder klar og værktøj m.v. er rengjort og på plads.

Ved bedømmelsen af den praktiske prøve giver de to skuemestre og læreren samlet n karakter efter votering for hvert af følgende bedømmelseskriterier:

· Teknisk faglige kvalifikationer

· Almene og personlige kvalifikationer

- jf. uddannelsesbekendtgørelsen

De nævnte kompetencer inddrages i bedømmelsen via nedenstående fokuspunkterne:

· Overholdelse af mål og tegningsangivelser samt helhedsindtryk

Samtale med eleven

I forbindelse med bedømmelsen af værkstedsopgaven gennemføres en samtale med eleven, hvor eksaminator og censorer har mulighed for at stille afklarende spørgsmål jf. Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v.

Samtalen, der skal omhandle den aktuelle opgave, må ikke have karakter af mundtlig eksamination. Formålet med samtalen er alene at give eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode. Elevens redegørelse indgår som element i den samlede vurdering af værkstedsopgaven.

Karakterberegning

For at bestå svendeprøven kræves, at karakteren for værkstedsopgaven er mindst 6.

Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 13-skalaen, dog således, at karaktererne 6 og 13 ikke kan fremkomme ved forhøjelse og karakteren 00 ikke ved nedrunding.

I tilfælde hvor eksaminator og de to censorer ikke kan opnå enighed i voteringen følges gældende regler i Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v.

Karakterskalaer

13-skalaen

Definitioner for anvendelse af 13-skalaen er følgende:

13: for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation

11: for den udmærkede og selvstændige præstation

10: for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation

09: for den gode præstation, der ligger lidt over middel

08: for den middelgode præstation

07: for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel

06: for den netop acceptable præstation

05: for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation

03: for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation

00: for den helt uantagelige præstation.

Verbal 5-trinsskala

Særdeles tilfredsstillende udført gives ved et gennemsnit på 13. Der kan ikke anvendes afrunding for opnåelse af karakteren 13.

Meget tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 10 og 11.

Tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 7 og 9.

Nogenlunde tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mindst 6.

Ikke tilfredsstillende udført gives ved et karaktergennemsnit på mindre end 6.

Den afsluttende eksamen (svendeprøven) bedømmes ud fra de regler, der er fastsat i gældende uddannelsesbekendtgørelse, Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v., Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse og de beskrivelser, der findes i denne vejledning.

Skuemestrene og skolen indsender oplysning om svendeprøvekarakteren til det faglige udvalg, hvorefter karakteren påføres svendebrevet.

Indstilling til ny svendeprøve

Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve en ny prøve, i det tilfælde at eleven ikke har opnået mindst karakteren 6.

Eleven kan kun deltage i n omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger.

Merit

Regler for afkortelse af uddannelsestiden i henhold til bekendtgørelse om uddannelsen modelsnedker §6 samt fritagelse for dele af skoleundervisningen i henhold til samme bekendtgørelse §8.

Fritagelse for undervisningen på uddannelsens grundforløb

Fritagelse for undervisningen på grundforløbet eller dele heraf tildeles af teknisk skole på baggrund af dokumenteret tidligere gennemført uddannelse eller relevant erhvervserfaring. Grundforløbet modregnes i uddannelsestiden med 6 måneder uanset den faktisk anvendte tid til opfyldelse af slutmålene.

Suppleringskursus for voksne

For personer der er fyldt 25 år, kan det faglige udvalg i samarbejde med skolen tilrettelægge et suppleringskursus af en varighed på indtil 4 uger.

Suppleringskurset har til formål at eleverne på baggrund af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer svarende til slutmålene for grundforløbet.

Fritagelse for undervisningen på uddannelsens hovedforløb samt afkortelse af uddannelsestiden

Afkortelse af uddannelsestiden i uddannelsens hovedforløb samt fritagelse for dele af skoleundervisningen kan foretages på baggrund af tidligere gennemført uddannelse.

Yderligere afkortelse i uddannelsens hovedforløb kan foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt dokumentation for relevant erhvervserfaring.

Kompetenceafklaring

Elever kan gennemføre et kompetenceafklarende forløb på en teknisk skole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen.

Efter gennemført kompetenceafklarende forløb fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, bilagt teknisk skoles konklusioner, til det faglige udvalg.

Videregående uddannelser

Ved eventuel videreuddannelse kan elevens valg af niveau i en række fag inden for modelsnedkeruddannelsen have betydning.

Dette gælder også valget af valgfri specialefag og/eller fag i erhvervsrettet eller studierettet påbygning.

Det er derfor vigtigt, at eleven tidligt i sit uddannelsesforløb orienteres om disse muligheder og derved får mulighed for at erhverve de fornødne adgangskvalifikationer.

Typiske muligheder for videreuddannelses for elever med et svendebrev inden for modelsnedkeruddannelsen vil være:

1) Kortere Videregående Uddannelser

2) Diplomingeniør

For yderlige informationer henvises til de respektive uddannelsesinstitutioner og uddannelsesbekendtgørelser.

Kvalitetssikring af uddannelsen

Kvalitetssikring udføres i henhold til Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser §4.

Det Faglige Udvalg for Industriens Træ- og Plastfag og Uddannelsesstyrelsen vurderer og tilretter løbende kvaliteten af uddannelsens indhold og gennemførelse.

Vurderingen og tilretningen, der er centreret om nedennævnte parametre, foretages bl.a. på grundlag af tilbagemeldinger fra skoler og erhvervsvirksomheder inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod.

Kvalitetsparametre

1. Opfyldelse af uddannelsens formål og mål

· Det faglige udvalg tager løbende initiativer til at bringe uddannelsens afsluttende prøver i overensstemmelse med de aktuelle uddannelsesmål.

· Udvalget får oplyst alle eksamensresultater og har faste rutiner for behandling af dumpesager.

· Udvalget uddanner og har løbende dialog med såvel fagets skuemestre som de organisationsudpegede medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg.

2. Uddannelsens bredde, herunder den faktiske anvendelse af de givne tilvalgsmuligheder

· Det faglige udvalg foretager løbende tilretning af uddannelsesbredden, således at variationsmulighederne for de valgfrie specialefag og eventuel erhvervsrettet påbygning afspejler elevernes og virksomhedernes kompetence- og kvalitetsbehov.

3. Uddannelsens relevans i relation til udviklingen i de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig mod.

· De generelle udviklingstendenser følges løbende inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod. På baggrund heraf foretages de fornødne justeringer af uddannelsens mål og øvrige rammer.

· Specifikke tilretninger og mindre geografiske variationer i uddannelsen sikres gennem de lokale uddannelsesudvalgs medvirken ved udformning af de lokale undervisningsplaner.

4. Praktikkvaliteten

· Kvaliteten af praktikuddannelsen sikres gennem det faglige udvalgs procedurer for godkendelse af praktikvirksomheder og behandling af klagesager.

· Information til og samarbejde med praktikvirksomhederne varetages på lokalt plan af de lokale uddannelsesudvalg.

Underskrift 1

Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen,, den 19. december 2000 Roland Svarrer Østerlund Uddannelsesdirektør /Erik Byrnard

Versioner

  1. 2000-12-19 · til 2006-07-20