Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2000/11745@2000-12-29/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Forord

Samtidig med ikrafttrædelsen af erhvervsuddannelsesreformen, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, indføres en ny regelstruktur for erhvervsuddannelserne.

Ud over generelle og tværgående regler vil regelgrundlaget for en erhvervsuddannelse fra og med år 2001 bestå af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende autoritativ vejledning.

Dette er det samlede grundlag for skolens og det lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner.

Formålet hermed er at forenkle beskrivelsessystemet ved kun at beskrive overordnede mål og rammer for den enkelte uddannelse i bekendtgørelsen, mens disse mål og rammer er nærmere beskrevet og præciseret i vejledningen. ændring af en erhvervsuddannelse, som for eksempel skyldes nye krav fra arbejdsmarkedet til de færdiguddannede, vil derfor i en lang række tilfælde fremover kunne ske i form af en justering/tilpasning af vejledningen, frem for ved en ændring af bekendtgørelsen.

Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov , hvor love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.

Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE UDDANNELSENS MÅL: FOKUSOMRåDER UDDANNELSENS VARIGHED, STRUKTUR M.V. SKOLEUNDERVISNING: FAGPLAN FOR UDDANNELSEN DEN ERHVERVSFAGLIGE INDGANG: UDDANNELSESRETTEDE OMRÅDEFAG

SPÅNTAGENDE OG SPÅNLØS BEARBEJDNING MONTAGE OG REPARATIONSTEKNIK MÅLETEKNIK

FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB: OMRÅDEFAG

SPÅNTAGENDE OG SPÅNLØS BEARBEJDNING AUTOMATION MÅLETEKNIK FAGTEGNING

FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB: BUNDNE OG VALGFRI SPECIALEFAG

1) DATASTYRET BEARBEJDNING 2) KONVENTIONEL BEARBEJDNING 1 3) PLAST 4) KONVENTIONEL BEARBEJDNING 2 5) AUTOMATIK 6) PRODUKTIONSTEKNIK 7) CNC 8) CAD/CAM 9) AUTOMATISK PRODUKTION 10) PRODUKTIONSSTYRING

ØVRIGE VALGFRI SPECIALEFAG ERHVERVSRETTET PÅBYGNING GENERELLE ALMENE OG PERSONLIGE KOMPETENCER

INNOVATION

SPECIFIKKE ALMENE OG PERSONLIGE KOMPETENCER

VIDENSØGNING- INITIATIV OG OVERBLIK: KUNDEBETJENING INTERNT/EKSTERNT:

BEDØMMELSE M.V.

SVENDEPRØVEN RAMMER FOR PRØVEGENNEMFØRELSE OG - BEDØMMELSE IVÆRKS’TTELSE AF PRØVEN DEN TEORETISKE PRØVE RETTELSE, BEDØMMELSE OG KARAKTERGIVNING DEN PRAKTISKE PRØVE SAMTALE MED ELEVEN KARAKTERBEREGNING KARAKTERSKALAER INDSTILLING TIL NY SVENDEPRØVE

MERIT

FRITAGELSE FOR UNDERVISNINGEN PÅ UDDANNELSENS GRUNDFORLØB: SUPPLERINGSKURSUS FOR VOKSNE FRITAGELSE FOR UNDERVISNINGEN PÅ UDDANNELSENS HOVEDFORLØB SAMT AFKORTELSE AF UDDANNELSESTIDEN: KOMPETENCEVURDERING:

VIDEREGÅENDE UDDANNELSE KVALITETSSIKRING I HENHOLD TIL HOVEDBEKENDTGØRELSEN § 4

SÆRLIGT TILRETTELAGT FORLØB FOR STUDENTER M.V.

Uddannelsens mål:

Til bekendtgørelsens kapitel 1 §§ 1 og 2.

I vejledningens fagbilag er angivet mål og delmål for de enkelte område- og specialefag. De i fagbilagene angivne mål og delmål beskriver elevens kvalifikationsniveau inden for de Teknisk-faglige og almen faglige kompetencer, der knytter sig til det pågældende område- eller specialefag.

De teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer:

Teknologi og værktøj : Eleven kan vælge hensigtsmæssig teknologi og metode til en given opgave under hensyntagen til miljø og arbejdssikkerhed, kvalifikationer, tid, økonomi og kvalitet. Eleven kan vedligeholde maskiner og udstyr samt diagnosticere fejl. Motorik og perception : Eleven kan bedømme kvalitet af materialer og færdige produkter, og kan se og høre om arbejdsprocesser forløber fagligt korrekt. Eleven kan endvidere vurdere og korrigere værktøjer m.v. Information : Eleven kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, fortolke data, kommunikere og anvende computere m.v. til fremskaffelse og behandling af data i relation til en given opgave eller et givet problem. Systemer : Eleven kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer. Ressourcebevidsthed : Eleven kan planlægge og overskue en opgave samt anvende og optimere ressourcer i forhold til tid, penge og materialer.

De generelle almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsens 5 specialer.

De generelle almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet disse kompetencer forudsættes integreret i undervisningen i grundfag, valgfag, områdefag og specialefag.

De generelle almene og personlige kompetencer har følgende overskrifter:

Innovation.

Fleksibilitet.

Ansvarlighed.

Medansvar for egen læring.

Se skemaet side 7 og endvidere en nærmere beskrivelse side 46

De specifikke almene og personlige kompetencer udgør ligeledes en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsens 3 industriteknikerspecialer.

De specifikke generelle almene og personlige kompetencer er heller ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet disse kompetencer forudsættes integreret i undervisningen i grundfag, valgfag, områdefag og specialefag.

De specifikke almene og personlige kompetencer har følgende overskrifter:

Vidensøgning, initiativ og overblik.

Kvalitetsbevidsthed.

Deltagelse i projektorganisation.

Samarbejde og kommunikation.

Kundebetjening internt/eksternt.

Instruktionsteknik.

Se skemaet side 7 og endvidere en nærmere beskrivelse på siderne 47 og 48

Fokusområder

De anførte fokusområder er udmøntet i vejledningens fagbilag. Fokusområderne angiver de delelementer i elevens udvikling, der tillægges særlig vægt på forskellige tidspunkter i uddannelsen. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at bibringe eleven de nævnte generelle og specifikke kompetencer. Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en analyse af relevant kompetenceudvikling i den pågældende uddannelse. Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne. Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlag for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Skemaet angiver de kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden.

1. 2. 3. 4. 5. 6.

Uddannel- sesår, inkl. Grundfor- løb Uddan- nelsesår Uddan- nelsesår Uddan- nelsesår Uddan- nelsesår Uddan- nelsesår

Samarbejde

Almene og personlige kvalifika- tioner Motivation Ansvarsbe- vidsthed Kvalitets og omkost- nings- bevidsthed Omstil- lingsevner Viden- søgning

(Procesuaf- hængige) Fleksibilitet Selvstæn- dighed

Kreativitet Initiativ

Matematik og Produktud- vikling Valgfrit specialefag Valgfrit specialefag

Almen- faglige Talforstå- else Teknologi og Produktions styring

kvalifika- tioner Miljø Arbejdsor- ganisering Kommuni- kation

(Viden) Sikkerhed Tegnings- forståelse Materiale- kendskab Optimering CIM

Teknisk- faglige Måling Valgfrit specialefag Valgfrit specialefag

kvalifika- tioner Montage Bearbejd- ning Valgfrit specialefag

(Færdigheder) Bearbejd- ning Vedlige- holdelse Bearbejd- nings- Optime- ringspro-

Reparation Måling Teknologi cesser

Uddannelsens varighed, struktur m.v.

Til bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 3 -5.

Fagene i industriteknikuddannelsens specialer gennemføres moduliseret i temaer eller projekter, der kombinerer teori og praktiske velser. Grundforløbet er placeret i starten af uddannelsen eller efter 1. praktikperiode, afhængigt af om eleven starter uddannelsen på en teknisk skole eller i virksomheden. Valgfag fordeles hensigtsmæssigt på skoleperioderne. De bundne specialefag og de valgfri specialefag skal som hovedregel placeres i uddannelsens sidste halvdel. Undervisningen i "øvrige valgfri specialefag" (2 uger for specialerne industritekniker-maskin og industritekniker-plast, 3 uger for specialet industritekniker-produktion) kan gennemføres uafhængigt af de fastlagte skoleperioder. Nedenstående 3 modeller udgør eksempler på et uddannelsesforløb for elever med de respektive specialer.

Strukturmodel:

1 2 3 4 5 6

Cnc-drejer/Cnc-fræser:

2½ år

Grund- forløb H&T 1. 10 2. 10

* * **

Industritekniker-maskin/Industritekniker-plast:

4 år

Grund- forløb H&T 1. 10 2. 10 3. 10 4. 5

* * ** *** ***

P P

Industritekniker-produktion:

5½ år

Grund- forløb H&T 1. 10 2. 10 3. 10 4. 5 5. 10 6. 5

* * * ** *** *** **** **

· Uddannelsesmålene er, bortset fra de i henhold til specialet bundne eller valgfri specialefag af 2 ugers varighed (Datastyret bearbejdning eller Konventionel bearbejdning 1), fælles for de 5 specialer i uddannelsens første 2½ år.

· Uddannelsesmålene er, bortset fra de i henhold til specialet bundne eller valgfri specialefag af 6,5 ugers varighed (Plast, Konventionel bearbejdning 2, Automatik, Produktionsteknik, cnc eller cad/cam ) samt øvrige valgfri specialefag af 2 ugers varighed , ens for industriteknikerspecialerne i uddannelsens første 4 år.

* = samlæsning for alle 5 specialer

** = Samlæsning for alle 5 specialer, bortset fra individuelt valg af 2 ugers specialefag

*** = Industritekniker-maskin og industritekniker-produktion vælger valgfrit specialefag (i alt 6,5 uger)

P = Industritekniker, plast gennemfører det bundne specialefag "plast" (6,5 uger)

**** = Skoleundervisning alene for specialet industritekniker-produktion

Adgangskrav til hovedforløb:

De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsen § 5, dels af grundforløbsbekendtgørelsens § 9 med tilhørende vejledning udsendt af undervisningsministeriet (Vejledningen til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløbet (grundforløbsbekendtgørelsen § 9 )).

Skoleundervisning:

Til bekendtgørelsens kapitel 3 §§ 9-14.

Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på.

Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.

Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.

Præstationsstandarder

De i fagbeskrivelserne anvendte niveaubetegnelser har til formål at danne ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i den pågældende fagbeskrivelse.

De tre niveauer:

Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.

Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller l se et problem i rutine - og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.

Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, l se og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer - alene og/eller i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.

Fagplan for uddannelsen

Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de med * angivne afslutningstidspunkter (uddannelsesår):

GRUNDFAG Uger 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år 6. år

Samfundsfag (F) 1,5 *

Dansk (F) 2,0 *

Fremmedsprog, engelsk (F) 2,0 *

Naturfag (F) 2,0 *

Materialeforståelse 1,0 *

Produktudvikling, produktion og service Modul 2+3+1 3,0 * * *

Økonomi 1,0 *

OMRÅDEFAG Uger 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år 6. år

Spåntagende og spånløs bearbejdning, (Grundforløb) 2,5 *

Måleteknik (Grundforløb) 1,0 *

Montage og reparationsteknik (Grundforløb) 1,5 *

1) Spåntagende og spånløs bearbejdning 5,0 *

2) Måleteknik 0,5 *

3) Automation 1,5 *

4) Fagtegning 1,0 *

SPECIALEFAG Uger 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år 6. år

1) Datastyret bearbejdning 2,0 *

2) Konventionel bearbejdning 1. " *

3) Plast 6,5 *

4) Konventionel bearbejdning 2 " *

5) Automatik " *

6) Produktionsteknik " *

7) Cnc " *

8) Cad/cam " *

9) Automatisk produkton 5,0 *

10) Produktionsstyring 5,0 *

11) Øvrige valgfri specialefag 3,0 * *

VALGFAG 8,0 * * *

Den erhvervsfaglige indgang:

Til Grundforløbsbekendtgørelsen § 9

Grundforløbet i den erhvervsfaglige indgang "Håndværk og Teknik" er adgangsgivende til hovedforløbet industriteknik. Industriteknikelever skal gennemføre grundforløbet, inkl. de familierettede områdefag i familie 1- Teknikfamilien, samt de nedennævnte uddannelsesrettede områdefag for industriteknikuddannelsen.

Uddannelsesrettede Områdefag (5 uger):

· Spåntagende og spånløs bearbejdning

· Montage og reparationsteknik

· Måleteknik

I denne vejledning er medtaget fagbeskrivelser for de uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet.

For yderligere information om grundforløbet "Håndværk og Teknik" henvises til særskilt bekendtgørelse og vejledning.

Uddannelsesrettede områdefag

Grundforløb Spåntagende og spånløs bearbejdning

Niveau Begynder niveau

Varighed 2,5 uger

Formål Modulets formål er at eleven opnår færdigheder i fremstilling- og reparation, ved hjælp af drejning, fræsning og boring samt i skruestiksarbejde under anvendelse af gængse håndværktøjer. Formålet er endvidere at eleven opnår begyndende kendskab til cnc-teknikkens anvendelse i fremstillingsprocesser.

Mål og øvrige rammer Eleven kan fremstille mindre komplekse emner på spåntagende værktøjsmaskiner efter arbejdstegning. Eleven kan fremstille pasninger. Eleven kan vælge korrekt skæredata til givne opgaver. Eleven kan udføre de praktiske arbejsdiscipliner i overensstemmelse med DS/ISO arbejdsgrad IT 8. Eleven kan under vejledning fremstille enkle cnc-programmer. Eleven kan verificere cnc-programmer gennem simulering. Eleven kan anvende sin viden om ISO-tolerancer, pasninger og skæredata. Eleven har kendskab til koordinatsystemer og kan beregne koordinater til brug for cnc-programmering. Eleven har forståelse for cnc-teknikkens betydning i fremstillingsprocesser. Eleven har kendskab til fagets arbejdsadfærd og normer. Generelt: Eleven har forståelse for betydningen af orden på arbejdspladsen i relation til sikkerhed, miljø og arbejdskvalitet. Eleven kan udvise miljøbevidst arbejdsadfærd i forbindelse med energiforbrug, og affaldshåndtering. Eleven kan udvise kvalitetsbevidst arbejdsadfærd i form af overholdelse af kvalitetskrav.

Praktikregler Eleven udfører under vejledning grundlæggende discipliner inden for spåntagende maskinel og manuel bearbejdning i relevante materialer.

Grundforløb Montage og reparationsteknik

Niveau Begynder niveau

Varighed 1,5 uge

Formål Modulets formål er at give eleven grundlæggende færdigheder i planlægning, fejlsøgning, montage og demontage herunder. grundlæggende kendskab til relevante sikkerheds- og miljøforeskrifter

Mål og øvrige rammer Eleven har kendskab til mekaniske transmissioner. Eleven kan planlægge og udføre fejlsøgning, demontage, reparation og montage af maskinelementer.Eleven kan vælge egnede montageværktøjer, herunder bruge korrekt tilspændingsmoment. Eleven kan foretage montage af kuglelejer samt bolt- og stiftforbindelser, herunder sikre disse i henhold til aktuel opgavespecifikation. Eleven kan vælge korrekt smøremiddel under hensyn til maskinelementernes anvendelse. Eleven kan vælge tætningsmetode og materiale Eleven kan udføre anhugning til transport af store maskinelementer efter gældende sikkerhedsnormer. Eleven har grundlæggende kendskab til systematisk vedligeholdelse. Eleven kan planlægge enkle reparations og vedligeholdelsesopgaver. Generelt: Eleven er ansvarsbevidst og har forståelse for arbejdskvalitetens betydning for udstyr og værktøjers vedligeholdelse i relation til funktion og levetid.

Praktikregler Eleven udfører under vejledning grundlæggende arbejdsdiscipliner inden for fejlfinding samt vedligeholdelse reparation af virksomhedens maskiner. Eleven skal kunne udføre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøforskrifter.

Grundforløb Måleteknik

Niveau Begynder niveau

Varighed 1 uge

Formål Modulets formål er at eleven opnår færdigheder i anvendelse og justering af almindeligt forekommende mekanisk måleværktøj, herunder at kunne bedømme måleresultater i relation til givne specifikationer.

Mål og øvrige rammer Eleven kan selvstændigt udføre opmåling af emner med mekanisk måleværktøj, samt vurdere måleresultaterne i relation til tegninger og specifikationer. Eleven kan justere skydelære og mikrometermåleværktøj. Eleven kan vurdere slitage på tolerancedorne og -gafler. Eleven kan foretage ruhedsmåling af overflader. Eleven kan anvende SI systemet i forbindelse med konkrete måleopgaver. Eleven har kendskab til ISO tolerancesystemet. Eleven har forståelse for målingernes betydning for produktets totalkvalitet. Generelt: Eleven kan udvise generel kvalitetsbevidsthed.

Praktikregler Eleven udfører under vejledning kontrolmåling med gængse måleværktøjer og opnår begyndende færdigheder i behandling, vedligeholdelse og justering af måleværktøjerne.

Fagbeskrivelse hovedforløb: Områdefag

Til bekendtgørelsens § 11

Hovedforløb Spåntagende og spånløs bearbejdning

Niveau Rutineniveau

Varighed 5 uger

Formål Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i fremstilling af emner på konventionelle og cnc-styrede spåntagende værktøjsmaskiner efter arbejdstegning. Eleven skal kunne udføre arbejdsdisciplinerne i overensstemmelse med DS/ISO arbejdsgrad IT 7, tolerancer og overfladeruheder. For fræsning dog arbejdsgrad IT 8.

Mål og øvrige rammer CNC bearbejdning: Eleven kan programmere, indlæse, idriftsætte og afprøve enkle ISO-programmer på CNC-maskine. Konventionel bearbejdning: Eleven kan udføre langs- og plandrejning, konusdrejning udboring, stikning og gevindskæring i stålmaterialer. Eleven kan udføre plan- og sporfræsning samt delingsfræsning i stålmaterialer. Eleven kan udføre boring og rivning. Eleven kan, i henhold til kravene i de praktiske opgaver, slibe bor og drejestål, herunder gevindstål til udvendig og indvendig gevindskæring. Eleven kan, i forbindelse med skruestiksarbejde, anvende gængse håndværkt jer til emnefremstilling og montage samt formgive emner ved bukning. Generelt: Eleven kan udvise miljøbevidst arbejdsadfærd vedrørende energiforbrug og affaldshåndtering og deltage aktivt i forbedring af arbejdsmiljøet. Eleven kan overholde givne kvalitetskrav og tage initiativ til kvalitetsforbedringer.

Praktikregler Eleven udfører under vejledning følgende arbejdsopgaver:

· Programmering og fremstilling af emner på cnc-styrede maskiner.

· Dreje- og fræseoperationer samt opstilling- og opspænding på værktøjsmaskiner.

· Slibning af skærende værktøjer.

Hovedforløb Automation

Niveau Rutineniveau

Varighed 1,5 uge

Formål Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i fremstilling af enkle nøgleskemaer ved hjælp af standardiserede symboler og, ud fra disse, udvælgelse af komponenter samt opbygning og afprøvning af mindre komplicerede styringer. Eleven skal ud fra diagrammer, kunne vælge komponenter og sammenbygge enkle el-pneumatiske anlæg samt udføre fejlfindingsopgaver ved hjælp af måleinstrumenter og funktions-diagrammer. Eleven skal endvidere kunne sammenbygge logikkomponenter til enkle pneumatiske funktioner ud fra en boolsk ligning.

Mål og øvrige rammer Pneumatiske styresystemer: Eleven kan opbygge pneumatiske styresystemer indeholdende tidsstyringer. Eleven kan udføre fejlfinding og foretage eliminering af spærrende impulser. Logik: Eleven har kendskab til logiske grundkoblinger, boolske ligninger. El-teknik: Eleven kan konstruere nøgleskemaer indeholdende slutte- og brydekontakter, hjælperelæer, tidsforsinkelsesrelæer samt spolestyrede pneumatiske ventiler. Eleven kan anvende nøgleskemaer til opbygning af mindre komplicerede el-styringer. El-pneumatik: Eleven kan vælge komponenter og opbygge el-pneumatiske styresystemer. Generelt: Eleven er ansvars- og omkostningsbevidst ved udførelse af fejlfinding og fejlretning.

Praktikregler Eleven medvirker ved fejlfindings- og fejlretningsopgaver (eksempelvis el-/pneumatiske styresystemer), reparation, montage, justering og indkøring af værktøjs- og produktionsmaskiner.

Hovedforløb Måleteknik

Niveau Rutineniveau

Varighed 0,5 uge

Formål Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i kontrol af geometriske tolerancer. Eleven opnår endvidere kendskab til:

· elektronisk dataopsamling,

· koordinatmåling på 3D- målemaskiner, og

· statistisk proceskontrol (SPC).

Mål og øvrige rammer Digitalt måleudstyr: Eleven kan kontrollere sine emner v.h.a. digitalt måleudstyr (skydelære og/eller mikrometerskrue) opkoblet til pc. Koordinatmåling: Eleven har kendskab til anvendelsen af 3D målemaskiner. Kvalitetsstyring: Eleven kan, på baggrund af de indhentede måleresultater, planlægge eventuelle korrigerende handlinger og implementere disse i produktionsprocessen. Generelt: Eleven har forståelse for målkontrollens betydning for virksomhedens samlede kvalitetsstyring.

Praktikregler Eleven kan l se følgende arbejdsopgaver under vejledning: Eleven udfører under vejledning kontrolmåling med relevant mekanisk og digitalt måleudstyr

Hovedforløb Fagtegning

Niveau Rutineniveau

Varighed 1 uge

Formål Modulets formål er, at eleven selvstændigt skal kunne:

· anvende grundlæggende CAD-funktioner til fremstilling af emnetegninger,

· arkivere og genfinde CAD-tegninger, og

· anvende CAD systemets redigeringsfaciliteter.

Mål og øvrige rammer Eleven kan udføre konstruktion af 2D tegninger ved hjælp af CAD-anlæg. Eleven kan anvende CAD-systemets geometrifunktioner samt redigerings- og manipuleringsværktøjer. Eleven udviser: Eleven er kvalitetsbevidst i forbindelse med tegnings- og konstruktionsarbejdet. Eleven har forståelse for arbejdstegningers funktion som kommunikationsværktøj i virksomheden.

Praktikregler Eleven udfører selvstændigt følgende arbejdsopgaver:

· Fremstilling af enkle maskintegninger.

· Medvirken ved i organiseringen af virksomhedens tegningsarkiv.

· Anvendelse af normalt udførte arbejdstegninger (efter DS/ISO) til emnefremstilling.

Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne og valgfri specialefag

Til bekendtgørelsens §§ 12 og 13

Faget er obligatorisk for specialerne cnc-drejer, cnc-fræser, industritekniker-plast og industritekniker-produktion.

Hovedforløb 1) Datastyret bearbejdning

Niveau Rutineniveau

Varighed 2 uger

Formål Modulets formål er, at eleven opnår kvalifikationer til, ud fra emnetegninger, selvstændigt at kunne fremstille cnc-program og arbejdsemne ved brug af ISO koder samt til at kunne udfærdige relevant og fornøden dokumentation. Eleven skal endvidere kunne vælge, forindstille og indkøre skærende værktøjer samt vælge køle- og smøremidler til cnc-bearbejdning. Elever med specialet cnc-drejer arbejder med cnc-drejning Elever med specialet cnc-fræser arbejder med cnc-fræsning

Mål og øvrige rammer Eleven kan udføre cnc-programmering, indlæsning af program, opstilling, idriftsættelse, produktionsforberedelse og kvalitetsstyring. Eleven kan vælge og opmåle værktøjer, fremstille værktøjsliste og indlæse værktøjsdata i cnc-maskine. Eleven kan opspænde skærende værktøjer og emner på cnc-maskine. Eleven kan fremstille opstillingsdokumentation og indlæse de nødvendige data i cnc-maskinens styring. Eleven kan indkøre og idriftsætte cnc-maskinen til produktion. Eleven kan overholde gældende sikkerhedsforskrifter. Generelt: Eleven kan indgå i arbejdsgrupper med fælles opgaver inden for cnc-programmering, opstilling og produktion og medvirke aktivt ved planlægning af gruppens operationer, arbejdsflow og opgavefordeling. Eleven kan overskue produktionssammenhænge og udvise forståelse for detailkvalitetens betydning for helheden.

Praktikregler Eleven løser, under opsyn, følgende arbejdsopgaver:

· Fremstilling af mindre komplekse emner p cnc-værktøjsmaskiner, herunder fremstilling af cnc-program, verifikation af program og eventuelt fremstilling af informationsbærer.

· Opstilling, indkøring og idriftsættelse cnc-maskine til produktion.

· Valg og opmåling af værktøjer, fremstilling af værktøjslister og indlæsning af værktøjsdata i cnc-maskine.

· Medvirken ved planlægning og udførelse af op- og sammenbygning af komponenter, maskiner og maskinanlæg.

Medvirken ved, og udførelse af, justering, indkøring, fejlfinding, fejlretning, vedligehold og reparation af maskiner, maskinelementer og anlæg.

Faget er valgfrit for elever med specialet industritekniker-maskin

Hovedforløb 2) Konventionel bearbejdning 1

Niveau Rutine niveau

Varighed 2 uger

Formål Modulets formål er, at eleven opnår kvalifikationer til selvstændigt at kunne planlægge og gennemføre fremstilling af emner efter arbejdstegning på spåntagende værktøjsmaskiner. Eleven skal kunne arbejde efter arbejdsgraderne: Drejning IT-7, fræsning IT-7, boring IT 8 og slibning IT-6. Eleven skal endvidere udvikle sine samarbejdsevner og opnå fornødent fagligt overblik til at kunne indgå i projektgrupper.

Mål og øvrige rammer Eleven kan udføre emnemontage efter samlingstegning. Eleven kan vælge korrekt skærende værktøj og fastlægge relevante bearbejdningsdata til opgaver i drejning, fræsning, boring og slibning. Eleven kan benytte eksisterende og fremstille nye hjælpeværkt jer og fiksturer. Målene for de enkelte fagdiscipliner under specialefaget er: Drejning: Eleven kan, ud fra arbejdstegning og anden specifikation, fremstille emner på glat-, vinkel- og kloplan. Fræsning. Eleven kan udføre koordinatboring og rundbordsarbejde. Slibning. Eleven kan udføre enten plan eller rundslibning. Boring Eleven kan opmærke og udlægge huller samt foretage sammenboring af maskinelementer. Montage Eleven kan foretage montage af maskinelementer, såsom kuglelejer, remskiver, koblinger o.lign. Eleven kan vælge pakningsmetode og -materiale. Planlægning: Eleven kan planlægge og dokumentere eget arbejdsforløb, herunder tidsforbrug og priskalkulation. Eleven kan kontrollere og dokumentere produktkvalitet i henhold til specifikation. Generelt: Eleven kan indgå i arbejdsgrupper med fælles opgaver inden for de ovennævnte fagdiscipliner og medvirke aktivt ved planlægning af gruppens operationer, arbejdsflow og opgavefordeling. Eleven kan overskue produktionssammenhænge og udvise forståelse for detailkvalitetens betydning for helheden.

Praktikregler Eleven løser, under opsyn, følgende arbejdsopgaver:

· Fremstilling af emner ved drejning og fræsning i såvel metaller som ikke-metaller. Bearbejdningen sker ud fra egen operationsbeskrivelse, herunder eget valg af skæredata og skærende værktøjer til arbejdsgrad IT 7.

· Udførelse af boreoperationer og valg af skæredata og skærende værktøjer til arbejdsgrad IT 8.

· Slibning af emner og værktøjer, herunder valg af skæredata under hensyntagen til gældende sikkerhedsbestemmelser. Arbejdsgrad IT 6.

· Fremstilling og formgivning af emner ved anvendelse af skruestik og relevant håndværktøj.

· Medvirken ved planlægning og udførelse af op- og sammenbygning af komponenter, maskiner og maskinanlæg.

· Medvirken ved, og udførelse af, justering, indkøring, fejlfinding, fejlretning, vedligehold og reparation af maskiner, maskinelementer og anlæg.

Faget er obligatorisk for elever med specialet industritekniker-plast.

Hovedforløb 3) Plast

Niveau Avanceret niveau

Varighed 6,5 uge

Formål Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i fremstilling af plastemner samt i opstilling, indstilling, reparation og vedligeholdelse af plastproduktionsmaskiner. Eleven skal kunne udføre arbejdet i overensstemmelse med sikkerheds og miljøregler, gældende for plastindustrien.

Mål og øvrige rammer Eleven kan anvende værktøjsmaskiner og håndværktøjer til fremstilling af plastemner. Eleven kan fremstille varmebukkede plastemner. Eleven kan sammenføje plastemner ved anvendelse af termisk og mekanisk sammenføjningsteknik samt limning. Eleven kan udføre kvalitetskontrol af plastemner, både visuelt og med relevante måleværktøjer. Eleven kan medvirke ved opstilling og indkøring af plastproduk- tionsmaskiner og -anlæg til sprøjtestøbning, extrudering, termoformning, blæsning og folieekstrudering Eleven har indgående kendskab til mindst én af processerne sprøjtestøbning, extrudering, termoformning, blæsning og folieekstrudering, herunder til den relevante maskines og følgeudstyrets funktion. Eleven kan udføre fejlsøgning, fejlretning samt vedligeholdelse og reparation af plastproduktionsmaskiner og -anlæg, herunder af styre- og reguleringssystemer. Eleven kan reparere og vedligeholde plastteknisk hjælpeudstyr, herunder tørreapparater, blandeapparater, køle- og tempereringsudstyr og transporteringsudstyr. Eleven kan udføre sikkerhedsdiagnosticering, fejlsøgning, fejlretning og vedligeholdelse af udstyr. Eleven kan vælge relevante måleværktøjer Eleven kan foretage materialeprøvning og sammenholde prøveresultaterne med aktuelt emnematerialevalg, emnekonstruktion og procesbetingelser. Eleven har kendskab til miljø- og sikkerhedsmæssige forhold i plastbranchen. Eleven har kendskab til termisk sammenføjning af plast ved varmluft, varmeelement, friktion, ultralyd samt HF-svejsning. Eleven her kendskab til forskellige former for mærkning og dekorering af plastprodukter. Generelt: Eleven kan overskue produktionssammenhænge, samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper. Eleven kan selvstændigt søge og anvende den fornødne viden om gældende kvalitets-, sikkerheds- og miljøregler. Eleven kan instruere andre om plasttekniske emner.

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver:

· Plasttekniske opstillings- og fremstillings- samt vedligeholdelses- og optimeringsopgaver.

· Fastlæggelse af arbejdsmetode og valg af værktøjer under hensyn til sikkerhed, miljø samt gældende kvalitetsspecifikationer.

· Fremstilling af emner i plast og metaller.

· Udførelse og medvirken ved opstilling og indkøring af anlæg ved mindst én af processerne, sprøjtestøbning, extrudering, termoformning eller blæsning.

· Medvirken ved alle former for fejlsøgning, samt reparation og vedligeholdelse, i virksomheden.

Faget kan vælges af elever med specialet industritekniker-maskin, der har gennemf rt det valgfri specialefag 2) Konventionel bearbejdning 1.

Hovedforløb 4) Konventionel bearbejdning 2

Niveau Avanceret niveau

Varighed 6,5 uge

Formål Modulets formål er, at eleven videreudvikler sine færdigheder inden for delområdet konventionel bearbejdning, således at eleven selvstændigt kan udføre alle operationer i forbindelse med fremstillings- og reparationsarbejde på spåntagende maskiner.

Mål og øvrige rammer Eleven kan udføre korrekt fremstilling af emner på konventionelle spåntagende maskiner i henhold til gældende kvalitetsspecifikationer. Eleven kan udføre spiralslibning samt slibning af skive- og vinkelfræser i henhold til angivne skæregeometrier. Eleven kan udføre emne- og værktøjsslibning i overensstemmelse med DS/ISO og angivne skæregeometrier. Eleven kan foretage opretning af maskiner og maskinkomponenter Eleven kan betjene plan-, rund- og universalslibemaskine. Eleven kan udføre slibning af skive- og vinkelfræsere. Eleven kan optimere bearbejdningsprocesser under hensyn til miljø, kvalitet, procesrækkefølge samt tids- og økonomiressourcer. Eleven kan producere miljø og energibevidst i henhold til gældende miljøregler, herunder kontrollere k le-/sm remidler Eleven kan registrere produktionsfejl og foretage korrigerende handlinger i henhold til aktuelt kvalitetsstyringssystem. Eleven har kendskab til indre og ydre op- og omstillingstid. Eleven har kendskab til form-, koordinatslibning. Eleven har kendskab til opbygningen af et cim-koncept i relation til forskellige produktionsfilosofier, fms og automatiseret produktion. Eleven har kendskab til styrende og registrerende data inden for cim-konceptet. Generelt: Eleven kan udvise rutine og fagligt overblik i valget af bearbejdningsmetoder. Eleven kan overskue produktionssammenhænge, samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper. Eleven kan selvstændigt søge og anvende den fornødne viden om gældende kvalitets-, sikkerheds- og miljøregler. Eleven kan instruere andre i bearbejdning med konventionelle spåntagningsmaskiner.

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver:

· Betjening af alle relevante produktionsmaskiner i virksomheden, herunder valg af metode og værktøjer samt fastsættelse af og bearbejdningsdata under hensyn til sikkerhed, miljø og gældende kvalitetspecifikationer.

· Vedligeholdelses- og reparationsopgaver inden for konventionel bearbejdning.

For elever med specialefaget konventionel bearbejdning 2 gælder specielt at eleven udfører:

· Fremstilling af emner ved drejning og fræsning i såvel metaller som ikke-metaller, herunder valg af optimale skæredata og skærende værktøjer til arbejdsgrad IT 7.

· Opspænding af komplekse emner.

· Boreoperationer inkl. valg af skæredata og skærende værktøjer til arbejdsgrad IT 8.

· Slibning af emner og værktøjer, herunder valg af skæredata i henhold til gældende sikkerhedsbestemmelser. Arbejdsgrad IT 6.

· Fremstilling og formgivning af emner ved anvendelse af skruestik og relevante håndværktøjer.

· Medvirken ved planlægning og praktisk udførelse af op- og sammenbygning af komponenter, maskiner og maskinanlæg.

· Justering, opretning, indkøring, fejlfinding, fejlretning, vedligeholdelse og reparation af maskiner, maskinelementer og anlæg.

Faget kan vælges af elever med specialet industritekniker-maskin og industritekniker-produktion.

Hovedforløb 5) Automatik

Niveau Avanceret niveau

Varighed 6,5 uge

Formål Modulets formål er, at eleven videreudvikler sine færdigheder inden for delområdet automatik, således at eleven selvstændigt kan arbejde med hydrauliske, pneumatiske og elektriske styringer ved automatiserede processer og på maskiner og anlæg. Eleven skal endvidere opnå kendskab til integrerede produktionssystemer.

Mål og øvrige rammer Eleven kan udføre sammenbygning af automatiske maskinanlæg (eksempelvis cnc-styrede maskiner og emnehåndteringsrobotter) Eleven kan, ud fra givne sekvenser eller nøgleskemaer, fremstille ladderdiagram og omsætte dette til program for plc-styreenhed. Eleven kan udføre trykprøvning efter gældende normer. Eleven kan foretage procesoptimering. Eleven kan fremstille diagrammer ved hjælp af standardiserede symboler, og ud fra disse udvælge komponenter samt opbygge, indregulere og afprøve mindre komplicerede hydrauliske styresystemer. Eleven kan styre automatiske systemer med plc-styreenhed og fremstille fornøden relevant dokumentation. Eleven har kendskab til:

· Indre og ydre op- og omstillingstid.

· Opbygningen af et cim-koncept i relation til forskellige produktionsfilosofier, fms og automatiseret produktion.

· Styrende og registrerende data inden for cim-konceptet.

Generelt: Eleven kan:

· Overskue produktionssammenhænge, samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper.

· Selvstændigt s ge og anvende den fornødne viden om gældende kvalitets-, sikkerheds- og miljøregler.

· Instruere andre i arbejde med styresystemer.

Praktikregler

Eleven udfører følgende arbejdsopgaver:

· Alle relevante automatiseringsopgaver i virksomheden, herunder valg af komponenter og arbejdsmetode under hensyn til sikkerhed, miljø og gældende kvalitetsspecifikationer.

· Relevante vedligeholdelses- og reparationsopgaver på automatiske styringssystemer.

For elever med specialetefaget automatik gælder specielt at eleven udfører:

· Opbygning af enkle elektriske og pneumatiske styringer bestående af: relæer, kontaktorer, pneumatiske tidsforsinkelseskomponenter, spoler i forbindelse med pneumatiske ventiler, hjælperelæer, tidsforsinkelsesrelæer samt enkelt- og dobbeltspolestyrede pneumatiske ventiler.

· Programmering af plc-styringer og fremstilling af ladderdiagrammer ud fra nøgleskemaer.

· Fremstilling og indlæsning af plc-programmer.

· Udførelse af simuleret programkørsel på plc-enhed.

· Medvirken ved planlægning af og praktisk udførelse af op- og sammenbygning af komponenter, maskiner og maskinanlæg.

· Udførelse af justering, indkøring, fejlfinding, fejlretning, vedligehold og reparation af maskiner, maskinelementer og anlæg.

Faget kan vælges af elever med specialet industritekniker-maskin eller industriteknikerproduktion.

Hovedforløb 6) Produktionsteknik

Niveau Avanceret niveau

Varighed 6,5 uge

Formål Modulets formål er, at eleven, på baggrund af den tidligere opnåede teknisk faglige indsigt, opnår færdigheder inden for delområdet produktionsteknik og således kan planlægge, ressource- og metode- optimere samt kvalitetsstyre en produktionsproces fra ordre til levering.

Mål og øvrige rammer Eleven kan vælge maskintype og bearbejdningsmetode ud fra givne krav til kvalitet, tidsramme og fremstillingsomkostninger. Eleven kan opstille organisation og mål for et produktionsforløb. Eleven kan tilrettelægge og dokumentere et produktionsforløb fra råvarer til færdigt produkt. Eleven kan arbejde systematisk med kvalitetsstyringssystemer (f.eks. ISO 9000/TQM), herunder med statistisk kvalitetskontrol (SPC) Eleven kan foretage produktionssimulering. Eleven har kendskab til indre og ydre op- og omstillingstid. Eleven har kendskab til lagersystemer/ -styringer. Eleven har kendskab til maskindirektivet. Eleven har kendskab til opbygningen af et cim-koncept i relation til forskellige produktionsfilosofier, fms og automatiseret produktion. Eleven har kendskab til styrende og registrerende data inden for cim-konceptet. Eleven har kendskab til specielle bearbejdningsteknikker som f.eks. koldflydning, sintring, stanseteknik og avancerede svejsemetoder og normer. Generelt: Eleven kan overskue produktionssammenhænge, samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper. Eleven kan selvstændigt søge og anvende den fornødne viden om gældende kvalitets-, sikkerheds- og miljøregler. Eleven kan instruere andre i arbejde med produktionstekniske opgaver.

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver:

· Fagrelevante produktionsstyringsopgaver samt vedligeholdelsesstyrings- og dokumentationsopgaver i virksomheden under hensyn sikkerhed, miljø samt gældende kvalitetsspecifikationer.

For elever med specialetefaget produktionsteknik gælder endvidere at eleven udfører:

· Arbejde med produktionsgrundlag, produktionsplanlægning, produktionsgennemførelse og resultatopfølgning.

· Arbejde med optimering af alle produktionsprocesser fra råvare til færdig produkt.

· Planlægning og gennemførelse af opbygning og sammenbygning af komponenter, maskiner og maskinanlæg.

· Planlægning og medvirken i praksis ved justering, indkøring, fejlfinding, fejlretning, vedligeholdelse og reparation af maskiner, maskinelementer og anlæg.

Faget kan vælges af elever med specialet industritekniker-maskin, der har gennemført 1) Datastyret bearbejdning samt af elever med specialet industritekniker-produktion.

Hovedforløb 7) Cnc

Niveau Avanceret niveau

Varighed 6,5 uge

Formål Modulets formål er, at eleven får videreudviklet sine færdigheder i anvendelse af cnc-bearbejdning til avanceret niveau. Eleven skal endvidere opnå kendskab til integrerede produktionssystemer.

Mål og øvrige rammer Eleven kan fremstille optimerede cnc-programmer ved brug af iso-koder. Programmerne skal indeholde variabel programmering og underprogramteknik. Programmerne skal være, optimeret, testet, udskrevet på printer og indlæst i cnc-maskine. Eleven kan udføre cnc-bearbejdning herunder programindlæsning, opstilling og produktion på cnc-maskine. Eleven kan opstille organisation og mål for et spåntagende produktionsforløb. Eleven kan dokumentere et produktionsforløb i form af teknisk dokumentation og ressourcebelastning. Eleven kan indkøre og idriftsætte cnc-maskiner til produktion. Eleven kan udføre fejlfinding ved hjælp af cnc-styringens indbyggede program. Eleven kan overholde gældende sikkerhedsforskrifter. Eleven har kendskab til indre og ydre op- og omstillingstid. Eleven har kendskab til cnc slibning. Eleven har kendskab til gnistbearbejdningsmaskiner. Eleven har kendskab til højhastighedsbearbejdning og udførelse af spåntagning i hærdede materialer. Eleven har kendskab til produktionsceller, cnc-måleudstyr, håndterings- og svejserobotter samt flerspindlede maskiner. Eleven har kendskab til opbygningen af et cim-koncept i relation til forskellige roduktionsfilosofier, fms og automatiseret produktion Eleven har kendskab til styrende og registrerende data inden for cim-konceptet.

Generelt: Eleven kan overskue produktionssammenhænge, samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper. Eleven kan selvstændigt s ge og anvende den fornødne viden om gældende kvalitets-, sikkerheds- og miljøregler. Eleven kan instruere andre i arbejde med cnc.

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver:

· Produktionsopgaver samt vedligeholdelses- og reparationsopgaver, der involverer anvendelse af cnc-teknik.

· Fastlæggelse af arbejdsmetode og valg af værktøjer og bearbejdningsdata under hensyn til sikkerhed, miljø samt gældende kvalitetsspecifikationer.

For elever med specialetefaget cnc gælder endvidere at eleven udfører:

· Fremstilling af emner på cnc-værktøjsmaskiner, herunder udarbejdelse af cnc-program, verifikation af program og fremstilling af informationsbærer.

· Opstilling, indkøring og idriftsættelse af cnc-maskiner til produktion.

· Valg og opmåling af værktøjer, fremstilling af værktøjslister og indlæsning af værktøjsdata i cnc-maskiner.

· Udførelse af procesoptimering i relation til programmering, opstilling, procesrækkefølge, teknologidata og emnekvalitet.

· Medvirken ved planlægning af praktisk udførelse af op- og sammenbygning af komponenter, maskiner og maskinanlæg.

· Udførelse af justering, indkøring, fejlfinding, fejlretning, vedligehold og reparation af maskiner, maskinelementer og anlæg.

Faget kan vælges af elever med specialet industritekniker-maskin, der har gennemført 1) Datastyret bearbejdning samt af elever med specialet industritekniker-produktion.

Hovedforløb 8) Cad/cam

Niveau Avanceret niveau

Varighed 6,5 uge

Formål Modulets formål er, at eleven får videreudviklet sine færdigheder i anvendelse cad/cam til avanceret niveau. Eleven skal endvidere opnå kendskab til integrerede produktionssystemer.

Mål og øvrige rammer Eleven kan fremstille emnegeometrier i cad-systemer (2D/3D) til brug for cam-programmering. Eleven kan generere cnc-koder ved brug af cam-software, herunder kontur og lommefræsning. Eleven kan anvende systemets cykler. Eleven kan beskrive emnegeometrier ved hjælp af volumenmodellering og overfladegenerering på cad-anlæg. Eleven kan fremstille cnc-koder til frsning af dobbeltkrumme overflader ved hjælp af cam-software. Eleven kan anvende postprocessorer i forbindelse med forskellige maskintyper. Eleven har kendskab til vedligeholdelse og tilrettelse af postprocessorer til forskellige cnc-styringer. Eleven har kendskab til filudvekslingsformater. Eleven har kendskab til opbygningen af et cim-koncept i relation til forskellige roduktionsfilosofier, fms og automatiseret produktion. Eleven har kendskab til styrende og registrerende data inden for cim-konceptet. Generelt: Eleven kan overskue produktionssammenhænge, samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper. Eleven kan selvstændigt s ge og anvende den fornødne viden om gældende kvalitets-, sikkerheds- og miljøregler. Eleven kan instruere andre i arbejde med cad/cam.

Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver:

· Relevante dokumentations og programmeringsopgaver samt vedligeholdelses- og optimeringsopgaver, der involverer anvendelse af cad/cam.

· Fastlæggelse af arbejdsmetode og valg af værktøjer og bearbejdningsdata under hensyn til sikkerhed, miljø samt gældende kvalitetsspecifikationer.

For elever med specialefaget cad/cam gælder endvidere at eleven udfører:

· fremstilling af cad-tegninger, (2D/3D modeller) til brug for CAM-programmering,

· generering af cnc-koder ved brug af cam-software,

· anvendelse af postprocessorer i forbindelse med forskellige maskintyper,

· medvirken ved planlægning af og praktisk udførelse af op- og sammenbygning af komponenter, maskiner og maskinanlæg, og

· udførelse og medvirken ved justering, indkøring, fejlfinding, fejlretning, vedligeholdelse og reparation af maskiner, maskinelementer og anlæg.

Faget er obligatorisk for specialet industritekniker-produktion og gennemføres kun for dette speciale.

Hovedforløb 9) Automatisk produktion

Niveau Avanceret niveau

Varighed 5 uger

Formål Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder på avanceret niveau inden for plc-styringer, fms, cim, robotprogrammering, konstruktion ved hjælp af cad-system og produktion via cam/cnc. Eleven skal endvidere kunne medvirke ved udvikling og systemvalg inden for de nævnte teknikker

Mål og øvrige rammer Eleven kan fremstille ladderdiagrammer ud fra nøgleskemaer/sekvens-diagrammer. Eleven kan fremstille og indlæse programmer, samt udføre simulering af programkørsel på plc-enhed. Eleven kan montere og idriftsætte plcæer i forbindelse med styring af automatiske produktionsanlæg samt emnehåndteringssystemer, herunder fremstilling af fuldstændig dokumentation. Eleven kan fremstille diagrammer for mindre komplicerede hydrauliske styringer samt opstille, indregulere og idriftsætte styringerne. Eleven kan indplacere et fms-system i cim-konceptet. Eleven kan fremstille robotprogrammer på pc med et OFF-line programmeringssoftware eller ved hjælp af robottens betjeningspanel. Eleven kan fremstille transportordre på cellens plc-styring og foretage afprøvning og ændring af transportordre. Eleven kan idriftsætte en fms-celle til automatisk produktion og overvåge cellen under drift. Eleven kan fremstille dokumentation til idriftsætning af en fms-celle således, at andre kan fortage en opstilling på cnc-maskinerne og robotten. Dokumentation består af tegninger til emneopspænding og en beskrivelse af processen på cnc-maskinerne. Eleven kan handle sikkerheds- og miljømæssigt korrekt i udførelsen og udformningen af automatiske processer. Eleven kan selvstændigt fremstille emnegeometrier i cad-systemer (2D/3D) til brug for cam-programmering. Eleven kan beskrive emnegeometrier ved hjælp af volumenmodelering og overfladegenerering på cad-anlæg. Eleven kan generere cnc-koder ved brug af cam-software, herunder anvende systemets programmeringsrutiner. Eleven kan, ved anvendelse af cam-software, fremstille cnc-koder til fræsning af dobbeltkrumme overflader. Eleven kan vedligeholde og tilrette postprocessorer til forskellige maskintyper. Eleven kan operationsopdele tegninger således, at cnc-programmerne kan fremstilles ud fra optimal bearbejdningstid under hensyn til angivne kvalitetskrav. Eleven kan opstille, indk re og betjene cnc-dreje- og -fræsemaskiner. Eleven kan foretage korrektion af skærende værktøjer og emnenulpunktsforskydninger. Eleven har kendskab til begrebet cim samt cim-modellens lag og elementer. Eleven har kendskab til fms-begreber. Eleven kan indgå i arbejdsgrupper til vurdering af mulighederne for indførelse eller udbygning af denne teknologi. Eleven har kendskab til håndteringsrobotters opbygning og funktion. Eleven har kendskab til datakommunikation mellem styringerne i en fms-celle. Eleven har kendskab til højhastighedsbearbejdning, samt til de specielle teknikker som vedrører dette emne.

Generelt: Eleven kan overskue produktionssammenhænge og styringsproblematikker. Eleven kan samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper vedrørende automatiseret produktion. Eleven kan selvstændigt søge den fornødne viden til en given opgave, herunder oplysninger om gældende kvalitets-, sikkerheds- og miljøregler. Eleven kan instruere andre om automatiseret produktion.

Praktikregler Eleven kan arbejde selvstændigt med alle relevante opstillings og fremstillings opgaver i virksomheden samt alle vedligeholdelses- og optimeringsopgaver inden for automatiseret produktion Eleven kan selvstændigt vælge værktøjer og metoder under hensyn til sikkerhed, miljø samt gældende kvalitetsniveau. Eleven udfører følgende arbejdsopgaver:

· Anvendelse af plc-enheder under deltagelse i vedligeholdelses- og reparationsarbejder på automatiske produktions- eller procesanlæg.

· Arbejde med hydrauliske anlæg under deltagelse i vedligeholdelses- og reparationsarbejder på automatiske produktion- eller proces-anlæg.

· Medvirken ved planlægning af forebyggende vedligeholdelse på automatiske maskinanlæg.

· Medvirken ved planlægning af en ny, eller en udvidelse af en bestående, produktionscelle.

· Udarbejdelse af relevant dokumentationsmateriale.

· Deltagelse i arbejdsgrupper for planlægning af ny produktion i en produktionscelle.

· Fremstilling af emner på cnc-værktøjsmaskiner, herunder fremstilling af cnc-program værktøjslister, skæredatakort, og opstillerkort.

· Opstilling, indkøring og idriftsættelse af cnc-maskiner til produktion.

· Valg og opmåling af værktøjer samt indlæsning af værktøjsdata i cnc-maskiner.

· Medvirken ved indkøb af udstyr til cnc-maskiner.

· Planlægning af systematisk vedligeholdelse.

· Planlægning af cnc-produktion.

· Konstruktion og dokumentation på cad-system.

· Fremstilling af cnc-programmer på cam-system.

Faget er obligatorisk for specialet industritekniker-produktion og gennemføres kun for dette speciale.

Hovedforløb 10) Produktionsstyring

Niveau Avanceret niveau

Varighed 5 uger

Formål Modulets formål er, at eleven videreudvikler sine færdigheder inden for områderne produktionsforberedelse, metodefastlæggelse, tidsfastsættelse, ressourceoptimering, kvalitetsstyring og materialestyring.

Mål og øvrige rammer Eleven kan anvende almindelige kvalitetsbegreber og -metoder. Eleven kan medvirke ved løsning af kvalitetsproblemer og implementering af kvalitetsforbedringer. Eleven kan definere kvalitetsomkostninger. Eleven kan udføre parti- og proceskontrol v.h.a. statistiske metoder. Eleven kan udarbejde instruktioner og specifikationer. Eleven kan anvende elektroniske produktionsstyringssystemer. Eleven kan anvende grov- og finplanlægningsteknikker. Eleven kan udføre og anvende procesanalyse samt foretage tidsfastsættelse af givne opgaver. Eleven kan foretage produktivitetsforbedringer ved optimering af virksomhedens produktionsapparat og produktionsmetoder. Eleven kan medvirke ved arbejdspladsindretning. Eleven kan udføre produktionsforberedelse og -opfølgning, herunder styring af materiale- og færdigvareflow. Eleven har kendskab til vigtigheden af kvalitetssikring i virksomheden. Eleven har kendskab til kundens krav til kvalitetsstyring af givne opgaver. Eleven har kendskab til fejlregistreringssystemer. Eleven har kendskab til kvalitetsstandarder. Generelt: Eleven kan overskue produktionssammenhænge og -forløb og anvende relevante styringsredskaber i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og afslutning af en proces. Eleven kan samarbejde med andre og tage initiativer som deltager i projektorganiserede arbejdsgrupper vedrørende tilrettelæggelse af produktionsforløb og etablering af nye processer/metoder. Eleven kan selvstændigt søge den fornødne viden til en given opgave, herunder oplysninger om gældende kvalitets-, sikkerheds- og miljøregler. Eleven kan instruere andre om emner inden for området produktionsstyring.

Praktikregler Eleven kan arbejde selvstændigt med alle relevante planlægnings- og dokumentations opgaver i virksomheden samt alle vedligeholdelses- og optimeringsopgaver inden for området produktionsstyring. Eleven kan arbejde selvstændigt under hensyn til sikkerhed, miljø samt gældende kvalitetsniveau. Eleven udfører følgende arbejdsopgaver:

· Medvirken ved udførelse af kvalitetskontrol, herunder materialeafprøvning, analyser og udarbejdelse af dokumentation.

· Deltagelse i arbejde med kvalitetsproblemer/-registreringer.

· Fremstilling af produktionsvenlige konstruktioner.

· Udvikling og fremstilling af protoptyper.

· Deltagelse ved implementering af nyt udstyr, eventuelt i tværgående organisationssammenhænge.

· Udførelse af almindelige produktionstekniske opgaver, såsom, opfølgning og rutiner (eksempelvis oprettelse af styklister, fastlæggelse af operationsgang) eller vedligeholdelse af udstyr.

· Opgaver med lagerstyring.

· Analyse af produktionsgrundlaget.

· Kontrollere produktionsprocessen.

· Opgaver med planlægningen af produktionen og optimering af ressourceudnyttelsen.

· Deltagelse i tværorganisatorisk samarbejde (projektgrupper).

Øvrige valgfri specialefag

Til bekendtgørelsens §§ 12 og 13

Som led i skoleuddannelsen og inden for rammerne af den fastsatte tid vælger industriteknikereleven og praktikvirksomheden undervisning i specialefag, der vurderes at have særlig interesse eller beskæftigelsesmæssig relevans.

Elever med specialet industritekniker-maskin eller industritekniker-plast vælger undervisning af 2 ugers samlet varighed, mens elever med specialet industritekniker-produktion vælger undervisning af 3 ugers samlet varighed.

Valget foretages blandt nedenstående oversigt over specialemoduler.

Oversigt - specialemoduler:

1. CNC-drejning, opstiller og operat r (svarende til ME 05175) Varighed 2 uger. Mål: Efter gennemført modul kan eleven fremstille komplekse emner på en cnc-drejemaskine og forberede cnc-maskinen til ny produktion. Eleven kan opstille, indkøre og fejlrette nye NC-programmer samt foretage korrektion på værktøjsdata (optimering). Eleven kan anvende den produktionsdokumentation, der forekommer i en CNC-organisition. Eleven kan foretage den af maskinleverandørens fastsatte daglige vedligeholdelse af CNC-drejemaskiner. Modulets formål er endvidere, at sætte eleven i stand til at handle sikkerheds- og miljømæssigt korrekt i de funktionssammenhænge, uddannelsen dækker.

2. CNC-fræsning, opstiller og operatør (svarende til ME 05176) Varighed 2 uger Mål: Efter gennemført modul kan eleven fremstille komplekse emner på en cnc-fræsemaskine og forberede cnc-maskinen til ny produktion. Eleven kan opstille, indkøre og fejlrette nye NC-programmer samt foretage korrektion på værktøjsdata (optimering). Eleven kan anvende den produktionsdokumentation, der forekommer i en CNC-organisition Eleven kan foretage den af maskinleverand rens fastsatte daglige vedligeholdelse af CNC-fræsemaskiner. Modulets formål er endvidere, at sætte eleven i stand til at handle sikkerheds- og miljømæssigt korrekt i de funktionssammenhænge, uddannelsen dækker.

3. CAD-konstruktion i 3D (svarende til ME 05179) Varighed 1 uge Mål: Efter gennemført modul kan eleven konstruere og redigere 3D trådmodeller således, at disse kan danne grundlag for fremstilling af 2D arbejdstegninger. Eleven kan skelne mellem tråd-, overflade- og volumenmodeller. Eleven kan ligeledes visualisere 3D-modeller. Modulets formål er endvidere at sætte eleven i stand til at handle sikkerheds- og miljømæssigt korrekt i de funktionssammenhænge, uddannelsen dækker.

4. CNC-værktøjsmaskiner, CAD/CAM, trin 1 (svarende til ME 05161) Varighed 1 uge Mål: Efter gennemført modul kan deltagerne, ud fra færdige konstruktionstegninger på systemets CAD-database, fremstille 2½ dimensionelle CNC-programmer på et CAD/CAM-anlæg.

5. CAD/CAM, trin 2 (svarende til ME 05162) Varighed 1 uge Mål: Efter gennemført modul kan eleven fremstille enkle 3D nc-programmer ved hjælp af et cad/cam-system . Programfremstillingen tager udgangspunkt i færdige cad-konstruktioner fra systemets database. Eleven kender de forskellige typer af 3D flader, og er i stand til at vælge den optimale type til den pågældende opgave. Formålet er endvidere at sætte eleven i stand til at handle sikkerheds- og miljømæssigt korrekt i de sammenhænge modulet omfatter.

6. Volumenmodeller, CAD/CAM, trin 3A (svarende ME 05190) Varighed 1 uge Mål: Efter gennemført modul har eleven opnået en grundlæggende forståelse for anvendelsen af volumenbaserede CAD/CAM-systemer samt for fordele og ulemper ved disse. Eleven kan opbygge enkle volumenmodeller, analysere og vurdere disse ved hjælp af visualisering, fremstille 2D tegningsdokumentation under overholdelse af gældende ISO-standarder samt fremstille et NC-program, via et CAM system, ud fra den indlagte volumengeometri. Formålet er endvidere at sætte eleven i stand til at handle sikkerheds- og miljømæssigt korrekt i de sammenhænge, modulet dækker.

7. Volumenmodeller, CAD/CAM, trin 3B (svarende til ME 05191) Varighed 1 uge Mål: Efter gennemført modul kan eleven arbejde med et 3D volumenbaseret CAD/CAM-system, hvor vægten er lagt på NC-programmering via CAM. Eleven kan optimere volumenmodellen til NC-programmering, herunder indlægge råemne, ekstra geometri til opspænding og lignende. Endvidere kan eleven, ud fra en vurdering af opspændings- og maskinstabilitet samt skæredata, udarbejde de fornødne NC-programmer for fremstilling af modellen. Formålet er endvidere sætte eleven i stand til at handle sikkerheds- og miljømæssigt korrekt i de sammenhænge, modulet dækker.

8. Volumenmodeller, trin 3C, Dynamisk CAD (svarende til ME 05192) Varighed 1 uge Mål: Efter gennemført modul har eleven opnået viden på avanceret niveau om arbejdet med et parametrisk volumebaseret CAD/CAM-system. Eleven kan opbygge mere avancerede primitiver, analysere og vurdere disse ved hjælp af visualisering samt fremstille samlingstegninger i henhold til gældende kvalitetsnormer. Modulets formål er endvidere at sætte deltagerne i stand til at handle sikkerheds- og miljømæssigt korrekt i de funktionssammenhænge, modulet dækker.

9. Volumenmodeller, trin 3D, Dynamisk CAM (svarende til ME 05193) Varighed 1 uge Mål: Efter gennemført modul har eleven opnået viden på avanceret niveau om arbejdet med et parametrisk volumenbaseret CAD/CAM-system: Eleven kan konvertere volumenbaserede parter til CAM-systemet og indstille de parametre, der er nødvendige for CNC- bearbejdning af emner. Modulets formålet er endvidere at sætte deltagerne i stand til at handle sikkerheds- og miljømæssigt korrekt i de funktionssammenhænge, modulet dækker.

10. Fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, trin 1 (svarende til ME 06262) Varighed 3 uger Mål: Efter gennemført modul kan eleven opbygge og fejlrette på relæstyringer, mindre pneumatiske og hydrauliske styringer herunder udvælge og forbinde komponenter og indjustere disse efter opgivne data. Eleven kan anvende de dokumentationsformer, der er relevante i forbindelse med opbygning og fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, herunder kunne vedligeholde dokumentationen. Endvidere kan eleven udvælge og anvende hensigtsmæssigt måleudstyr i forbindelse med fejlfindingen. Efter gennemført modul har eleven opnået viden så gældende sikkerheds- og miljøkrav kan overholdes.

11. Fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, trin 2 (svarende til ME 06263) Varighed 2 uger Mål: Efter gennemført modul kan eleven systematisk og metodisk fejlsøge og fejlrette på automatiske maskiner og anlæg, hvis funktioner er baseret p kombinationer af pneumatiske, hydrauliske og elektriske komponenter samt anvende alle dokumentationsformer, der er relevante i forbindelse med ovenstående job, anvende hensigtsmæssigt måleudstyr. Eleven er trænet i praktisk fejlfinding på maskiner.

12. Fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, trin 3 (svarende til ME 06264) Varighed 3 uger Mål: Efter gennemført modul kan eleven fejlfinde og fejlrette systematisk på automatiske maskiner og anlæg, hvis funktioner er baseret på følgende systemer, enkeltstående eller, i kombination: PLC, elektronik og relæstyring. Eleven opnår viden, så gældende sikkerheds- og miljøkrav overholdes. Endvidere kan eleven anvende PC, evt. håndprogrammeringsudstyr i forbindelse med fejlfinding og anvende dokumentation for nævnte systemer.

13. Fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, trin 4 (svarende til ME 06265) Varighed 2 uger Mål: Efter gennemført modul kan eleven fejlfinde og fejlrette systematisk på automatiske maskiner og anlæg, hvis funktioner er baseret på sekventielle forløb. Eleven kan medvirke ved idriftsætning af maskiner og anlæg. Eleven kan udføre vedligeholdelse af dokumentation, herunder ændringer af eksisterende programmer og udstyr. Eleven kan anvende sin viden, så gældende sikkerheds- og miljøkrav overholdes. Eleven kan anvende Pc'er i forbindelse med fejlfinding. Eleven kan kommunikere med maskinoperat r på dialogform. Eleven kan anvende sit grundlæggende kendskab til EMC i forbindelse med PLC styring.

14. Procesintroduktion (svarende til ME 06256) Varighed 1 uge Mål: Efter gennemført modul kan eleven assistere ved idriftsættelse af en simpel reguleringssløjfe under hensyntagen til gældende sikkerhedskrav, foretage en grundlæggende kalibrering og kontrol af en reguleringssløjfe, som indeholde en målekreds, en regulator og et handleorgan og anvende dokumentation for en proces.

15. PLC-Kombinatorisk (svarende til ME 06266) Varighed 1 uge Mål: Efter gennemført modul kan eleven forbinde en automatisk styrings ind- og udgange til en PLC. Styringernes følere er udført med elektromekaniske kontakter, og elektroniske kredsløb. Idriftsætte og afprøve programmer, der er baseret på kombinationslogik, tilføje programelementer, ændre værdier i timere og tællere efter dokumentation. Råde og vejlede ved indførelse af PLC styringer på mindre anlæg. Overholde gældende sikkerheds- og miljøbestemmelser indenfor PLC styringer. Dokumentere anlægsfunktion og PLC program. Tilslutte perifert udstyr som f.eks. displays.

16. PLC-Sekventiel (svarende til ME 06267) Varighed 1 uge Mål: Efter gennemført modul kan eleven installere og programmere en PLC, bl.a. efter numrene IEC848 og IEC1 131, der er tilsluttet en automatisk maskine med sekventiel (rækkef lge) styring, foretage tilføjelser og ændringer i sekventielle programmer, installere, tilslutte og tilpasse elektroniske følere af PNP- og NPN-type, , fremstille og vedligeholde dokumentation over PLC-delen af den automatiske styring, overholde regler omkring sikkerhed og miljøbestemmelser, såvel i relation til person som driftsikkerhed.

17. PLC- analog (svarende til ME 06276) Varighed 1 uge Mål: Efter gennemført modul kan eleven selvstændigt foretage installation af analogmoduler og idriftsætning af PLC-systemer, som inderholder analog signalbehandling og A/D og D/A - konvertering. Selvstændigt foretage systematisk fejlsøgning og fejlretning, anvende pc-software til programmering og fremstilling af programdokumentation, samt måle på typiske analogfølere.

18. PLC- proces, trin 1 (svarende til ME 06269) Varighed 1 uge Mål: Efter gennemført modul kan eleven konfigurere og idriftsætte PLC procesreguleringer hvori der indgår analog signalbehandling samt PID regulatorer. Eleven kan konfigurere og idriftsætte PLC styringer hvori der indgår seriel kommunikation mellem tilsluttede enheder. Endvidere kan eleven anvende PLC ns ordinstruktioner og talformater samt bit og ordmanipulationer. Eleven har opnået grundlæggende kendskab til seriel kommunikation samt netværksteori.

19. PLC- proces, trin 2 (svarende til ME 06270) Varighed 1 uge Mål: Efter gennemført modul har eleven grundlæggende kendskab til systemopbygning og buskommunikation mellem PLC styringer. Eleven kan konfigurere og idriftsætte PLC styringer, der indeholder operatørpaneler samt PC baserede overvågningssystemer. Endvidere kan eleven konfigurere og idriftsætte PLC styringer hvori der indgår buskommunikation mellem tilsluttede enheder.

Erhvervsrettet påbygning

Eleven og virksomheden kan, ligeledes fra oversigten, vælge moduler til erhvervsrettet påbygning af op til 4 ugers varighed, jf. hovedbekendtgørelsens § 15, stk. 4. Erhvervsrettet påbygning gennemføres ud over det for uddannelsen eller specialet normerede antal skoleuger.

Generelle almene og personlige kompetencer

De generelle almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsens 5 specialer.

De generelle almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet undervisningen forudsættes integreret i undervisningen i områdefag, specialefag, valgfag og grundfag.

Generelle almene og personlige kompetencer

Mål og øvrige rammer Innovation Eleven har kendskab til etablering og drift af egen virksomhed. Eleven kan udvikle en id til et anvendeligt produkt og foretage en simuleret iværksættelse af egen virksomhed under hensyn til økonomi, miljø, planlægning, gældende love mm. Fleksibilitet Eleven kan udvise fleksibilitet. Det vægtes at eleven under udførelsen af det praktiske arbejde udviser fleksibel arbejdsadfærd under udførelse af arbejdsopgaver i projektorganiserede undervisningsforløb og kan indgå i selvfungerende grupper i en "åben værksteds-model". Ansvarlighed Eleven kan udvise ansvarlighed for eget og for gruppens arbejde. Eleven kan påtage sig ansvar for egne og for gruppens arbejdsresultater m.h.t. kvantitet, kvalitet og overholdelse af planlægningsterminer. Medansvar for egen læring Eleven udviser selvindlærende arbejdsadfærd. Eleven definerer selv indsatsområder i forhold til uddannelsesmål og bearbejder information til viden. Eleven er bevidst om egne indlæringsintelligenser. Undervisningen tager udgangspunkt i afprøvning af egen indlæringsadfærds stærke og svage sider. Endvidere omfatter undervisningen afdækning af faglige vidensbehov, opstilling af personlig indlæringsplan samt søgning og indhentning af manglende viden.

Praktikregler Der lægges vægt på, at eleven får lejlighed til at

· udvise fleksibilitet og ansvarlighed, og.

· være informationssøgende og er bevidst om egen læring ved udfrelsen af de stillede arbejdsopgaver.

Specifikke almene og personlige kompetencer

De specifikke almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal nås for alle elever med specialerne industritekniker-maskin, industritekniker-plast og industritekniker-produktion.

De specifikke almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet undervisningen forudsættes integreret i undervisningen i områdefag, specialefag, valgfag og grundfag.

Specifikke almene og personlige kompetencer

Mål og øvrige rammer Vidensøgning- initiativ og overblik: Eleven er bevidst om egne indlæringsintelligenser. Undervisningen tager udgangspunkt i afprøvning af egen indlæringsadfærds stærke og svage sider. Endvidere omfatter undervisningen afdækning af faglige vidensbehov, opstilling af personlig indlæringsplan samt søgning og indhentning af manglende viden. Kvalitetsbevidsthed: Eleven kan arbejde kvalitetsbevidst og har kendskab til kvalitetsstyringssystemers opbygning, funktion og vedligeholdelse. Undervisningen tager udgangspunkt i personlige holdninger til kvalitetsbegrebet. Eleven kan arbejde efter et defineret kvalitetsstyringssystem og har kendskab til vedligeholdelse og udvikling af dette. Deltagelse i projektorganisation: Eleven kan deltage i opbygningen af en projektorganisation og kan deltage i projektorganiserede opgaver. Eleven kan deltage i løsning af projektopgaver med virksomhedens øvrige medarbejdere. Eleven er bevidst om egen rolle i en projektorganisation samt om behovet for, at den enkelte kan udvise initiativ og medvirke til at skabe overblik i projektarbejdet. Eleven har kendskab til anvendelsen af problemløsningsteknikker. Samarbejde og kommunikation: Eleven har kendskab til, og kan i praksis anvende, samarbejds- og kommunikationsteknikker Eleven har forståelse for samarbejdets betydning i en virksomhedsorganisation. Eleven har, gennem arbejdet i en selvstyrende gruppe opnået indsigt i beslutningsprocesser, formulering af målstrategier samt problem og konfliktløsning. Eleven kan kommunikere skriftligt og mundtligt om faglige emner. Kundebetjening internt/eksternt: Eleven har forståelse for nødvendigheden af etablering og opretholdelse af faglig kommunikation med kollegaer og kunder. Eleven har forståelse for det menneskelige samvirkes betydning for produktionsprocessen og produktkvaliteten. Der lægges vægt på en bred definition af kundebegrebet (interne og eksterne "kunder"). Eleven opfatter sig selv som leverand r til interne kollegaer såvel som aftager af disses produkter eller ydelser. Instruktionsteknik: Eleven har kendskab til instruktions- og præsentationsteknik. Undervisningen sigter mod at eleven kan instruere kollegaer og andre i virksomhedens organisation. Der arbejdes med forståelse af menneskers adfærd i en indlæringssituation, samt evaluering af en given instruktion (check-spørgsmål).

Praktikregler Der lægges vægt på, at eleven får lejlighed til at udvikle sine almene og personlige kompetencer gennem:

· Selvstændigt vidensøgning til givne opgaver.

· Deltagelse i virksomhedens kvalitetsstyring.

· Deltagelse i projektorganiserede opgaver.

· Muligheder for at foretage selvstændige disponsitioner og træffe selvstændige beslutninger vedrørende arbejdets tilrettelæggelse og udførelse.

Bedømmelse m.v.

Til bekendtgørelsens kapitel 4 §§ 18-22

Svendeprøven

Grundlaget for industriteknikuddannelsens specialer er mål- og fagbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele ud-dannelsesforløbet og således også grundlag for svendeprøvebedømmelsen.

Nedenstående udgør derfor bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og svendeprøven. Tilvejebringelse af opgaver

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra de fagbeskrivelser, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen for industriteknikuddannelsen.

Rammer for prøvegennemførelse og -bedømelse

Svendeprøen aflægges tidligst 6 måeder før udlæringsdatoen for alle elever og finder sted på skolen i forbindelse med det afsluttende skoleophold. Bedømmelsen foretages af 2 skuemestre (censorer) repræsenterende henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg samt en lærer(eksaminator) udpeget af skolen.

Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Iværksættelse af prøven

Skuemestrene udpeges af det faglige udvalg til bedømmelse 3-4 uger før svendeprøven. Den tekniske skole modtager kopi af iværksættelsespapirerne. For skolens lærere eller tilsynsførende gælder skolens lokale bedømmelsesplan vedrørende svendeprøveaflæggelsen. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med det faglige udvalg, kan medtages ved bedømmelsen.

Pr verne for de 5 specialer gennemføres med de nedenfor anførte varigheder og består af de nævnte elementer:

Specialerne Cnc drejer og Cnc fræser:

Varighed: 26 klokketimer Indhold:

1. Teoriopgave

2a. Produktionsforberedelse og programmering

2b Opstilling

2c. Indkøring/Fremstilling

2d Kvalitetskontrol

Specialet Industritekniker, maskin:

Varighed: 51 klokketimer Indhold:

1. Teoriopgave

2a. Produktionsforberedelse

2b Praktisk opgave som afspejler det valgte specialefag

2c. Kvalitetskontrol

2d. Skriftlig dokumentation af den praktiske opgave.

Specialet Industritekniker - plast:

Varighed: 27 klokketimer Indhold:

1 Teoriopgave

2a. Produktionsforberedelse

2b. Kombineret opgave med flere plastproduktionsmetoder, herunder spåntagende bearbejdning af plastemner

2c. Fejlsøgning og fejlretning på maskiner, styresystemer og værktøjer

2d. Kvalitetskontrol

Specialet Industritekniker, produktion:

Varighed: 51 Klokketimer Indhold:

1. Teoriopgave

2a. Analyse / problemformulering (skriftlig)

2b. Frembringelse (eventuel opbygning af pr veopstilling)

2c. Kvalitetskontrol

2d. Skriftlig rapport

Den teoretiske prøve

Den teoretiske prøve består af et opgavesæt med et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Opgaverne skal løses inden for 2 klokketimer for specialerne cnc-drejer og cnc-fræser. Opgaverne skal l ses inden for 3 klokketimer for specialerne industritekniker-maskin, -plast og -produktion. Ved opgaveløsningen må alle tidligere udleverede undervisningsmaterialer medbringes. Instruktion gennemføres i henhold til skolens eksamensregulativ.

Skolen skal sikre, at elever, der har behov for det, gennemfører pr verne i henhold til bekendtgørelse nr. 1030 af 15. december 1993 samt vejledning om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelseselever med handicap af maj 1994.

Rettelse, bedømmelse og karaktergivning

De teoretiske prøver bedømmes ved skolens foranstaltning, umiddelbart efter at prøverne er udført.

De 2 skuemestre (censorerne) og læreren (eksaminatoren) afgiver samlet én karakter for den teoretiske pr ve.

Den praktiske prøve

Den praktiske prøve afholdes inden for sidste skoleperiodes sidste 2 uger med følgende varigheder:

Cnc-drejer, cnc-fræser og industritekniker-plast:: 24 klokketimer.

Industritekniker-maskin og industritekniker-produktion: 48 klokketimer

Prøven anses for færdigudført, når eleven melder klar, og værktøj m.v. er rengjort og på plads.

Læreren (eksiminatoren) skal være til stede under udførelsen af den praktiske og teoretiske prøve. Skuemestrene (censorerne) skal være til stede under bedømmelsen af prøven.

Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske pr ve giver de to skuemestre og læreren samlet én karakter, hvori følgende bedømmelsesktriterier indgår:

Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål samt elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed. De nævnte kompetencer inddrages i bedømmelsen via nedenstående fokuspunkter:

Specialerne cnc-drejer, cnc-fræser, industritekniker-plast og industritekniker-maskin:

· Den udførte dokumentation (operationsbeskrivelse og målerapport)

· Elevens overholdelse af mål og data

· Arbejdets udførelse

· Helhedsindtryk

Specialet industritekniker-produktion:

· Udarbejdelse af produktionsbeskrivelse

· Overholdelse af mål og data

· Fremlæggelse af dokumentation

· Helhedsindtryk

Samtale med eleven

I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske pr ve gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode og derved til yderligere at demonstrere sine teknisk- og almen faglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse.

Karakterberegning

I forbindelse med beregning af svendeprøvekarakteren anvendes udtrykket "Delkarakterer".

Delkarakteren for den teoretiske prøve (Dt) udgøres af den samlede fælles karakterer for teoriprøven. Delkarakteren for den praktiske prøve (Dp) udgøres af den samlede fælles karakter for den praktiske prøve. For at bestå svendeprøven kræves, at delkarakteren for den teoretiske prøve (Dt) er mindst 6, og at delkarakteren for den praktiske prøve (Dp) er mindst 6. Delkarakteren 6 kan ikke fremkomme ved oprunding.

Eksamenskarakteren beregnes som summen af delkarakteren for den skriftlige prøve, efter at denne er ganget med 0,2, og den praktiske prøve, efter at denne er ganget med 0,8.

Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 13-skalaen, dog således, at karaktererne 6 og 13 ikke kan fremkomme ved oprunding og karakteren 00 ikke ved nedrunding.

Læreren og de 2 skuemestre meddeler lærlingen eksamensresultatet umiddelbart efter, at den endelige karakter er beregnet.

Karakterskalaer

13-skalaen

Definitioner for anvendelse af 13-skalaen er følgende:

13: for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation

11: for den udmærkede og selvstændige præstation

10: for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation

09: for den gode præstation, der ligger lidt over middel

08: for den middelgode præstation

07: for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel

06: for den netop acceptable præstation

05: for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation

03: for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation

00: for den helt uantagelige præstation.

Verbal 5-trinsskala (Som påføres svendebrevet )

Særdeles tilfredsstillende udført gives ved et gennemsnit på 13. Der kan ikke anvendes afrunding for opnåelse af karakteren 13.

Meget tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 10 og 11. Tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 7 og 9.

Nogenlunde tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mindst 6.

Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede svendeprøvekarakter påføres svendebrevet. For yderligere oplysninger henvises til "Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse".

Indstilling til ny svendeprøve

Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den delprøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået mindst karakteren 6. Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger.

Merit

Retningslinjer for afkortelse af uddannelsestiden i henhold til bekendtgørelse om industritekanikuddannelsen § 6 og § 7 samt fritagelse for dele af skoleundervisningen i henhold til samme bekendtgørelse § 8:

Fritagelse for undervisningen på uddannelsens grundforløb:

Fritagelse for undervisningen på grundforløbet eller dele heraf tildeles af teknisk skole på baggrund af dokumenteret tidligere gennemført uddannelse eller relevant erhvervserfaring. Grundforløbet modregnes i uddannelsestiden med 6 måneder uanset den faktisk anvendte tid til opfyldelse af slutmålene.

Suppleringskursus for voksne

For personer, der er fyldt 25 år kan det faglige udvalg i samarbejde med skolen tilrettelægge et suppleringskursus af en varighed på indtil 20 uger. Suppleringskurset har til formål, at eleverne, på baggrund af forudgående uddannelse og erhvervserfaring, opnår kvalifikationer svarende til slutmålene for grundforløbet.

Fritagelse for undervisningen på uddannelsens hovedforløb samt afkortelse af uddannelsestiden:

Afkortelse af uddannelsestiden i uddannelsens hovedforløb samt fritagelse for dele af skoleundervisningen kan foretages på baggrund af erhvervserfaring og/eller tidligere gennemført uddannelse.

Fritagelse for dele af skoleundervisningen på baggrund af f.eks. gennemførte AMU-uddannelser tildeles af teknisk skole. AMU-uddannelser, der har relevans for opfyldelse af de uddannelsesmål, der er angivet i vejledningens fagbeskrivelser, er anført i bilagene til vejledningen.

Bemærk de ajourførte bilag til vejledningen.

Afkortelse af uddannelsestiden foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring *)

Kompetencevurdering:

Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af industriteknikuddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en teknisk skole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen (jf. uddannelsesbekendtgørelsen § 7).

Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, bilagt teknisk skoles konklusioner, til det faglige udvalg.

*) "Relevant erhvervserfaring" defineres som: Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag

Videregående uddannelse

Ved eventuel videreuddannelse kan elevens valg af valgfri specialefag, valgfag og grundfagsniveau have betydning. Dette gælder også valget af øvrige valgfri specialefag og/eller fag i erhvervsrettet eller studierettet påbygning.

Det er derfor vigtigt, at eleven allerede under hovedforløbets første skoleperiode orienteres om disse muligheder og derved får mulighed for at erhverve de fornødne adgangskvalifikationer.

Typiske videreuddannelsesmuligheder for elever med et svendebrev som industritekniker vil være:

Produktionsteknolog (KVU)

Gennemført uddannelse som industritekniker er direkte adgangsgivende til produktionstek-nologuddannelsen.

Diplomingeniør

For yderlige informationer henvises til de respektive uddannelsesinstitutioner og uddannelsesbekendtgørelser.

Kvalitetssikring i henhold til Hovedbekendtgørelsen § 4

Det påhviler alle aktører i erhvervsuddannelserne at medvirke til sikring af uddannelseskvaliteten.

Det Faglige Udvalg for Maskiner og Værktøj og Uddannelsesstyrelsen vurderer og tilretter løbende kvaliteten af uddannelsens indhold og gennemførelse.

Vurderingen og tilretningen, der er centreret om nedennævnte parametre, foretages dels via fastlagte rutiner for arbejdet i det faglige udvalg, Uddannelsesstyrelsen og de lokale uddannelsesudvalg og dels via tilbagemeldinger fra skoler og erhvervsvirksomheder inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod.

Der arbejdes med følgende kvalitetsparametre:

Opfyldelse af uddannelsens formål og mål

Det faglige udvalg tager løbende initiativer til at bringe uddannelsens afsluttende prøver i overensstemmelse med de aktuelle uddannelsesmål. Udvalget får oplyst alle eksamensresultater og har faste rutiner for behandling af dumpesager, herunder for aflæggelse af besøg på elevens praktikvirksomhed. Udvalget uddanner og har løbende dialog med såvel fagets skuemestre som de organisations-udpegede medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg.

Uddannelsens bredde, herunder den faktiske anvendelse af de givne tilvalgsmuligheder

Det faglige udvalg foretager løbende tilretning af uddannelsesbredden, således at variations-mulighederne for de valgfri specialefag, og hermed erhvervsrettet påbygning, afspejler elevernes og virksomhedernes kompetence- og kvalifikationsbehov.

Uddannelsens relevans i relation til udviklingen i de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig mod

Det faglige udvalg følger løbende de generelle udviklingstendenser inden for det beskæftigel-sesområde, uddannelsen retter sig mod og foretager på baggrund heraf de fornødne justeringer af uddannelsens mål og indhold. Specifikke tilretninger og mindre geografiske variationer i uddannelsen sikres gennem de lokale uddannelsesudvalgs medvirken ved udformning af de lokale undervisningsplaner.

Kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel

Kvaliteten af praktikuddannelsen sikres gennem det faglige udvalgs procedurer for godkendelse af praktikvirksomheder og behandling af klagesager. Information til, og samarbejde med, praktikvirksomhederne varetages på lokalt plan af de lokale uddannelsesudvalg.

Særligt tilrettelagt forløb for studenter m.v.

I specialet industritekniker-maskin kan der gennemføres et særligt tilrettelagte uddannelsesforløb af 3 års varighed for elevhold, der udelukkende består af elever, der har bestået en gymnasial uddannelse.

For de særligt tilrettelagte forløb gælder de samme faglige mål som for de ordinære uddannel-sesforløb.

Afkortelsen af uddannelsestiden med 1 år, i forhold til de ordinære uddannelsesforløb, er baseret på følgende forhold:

· generel fritagelse for en række grundfag,

· afkortelse af undervisningen i valgfag,

· afkortelse af praktiktiden, og

· ikke mulighed for tilvalg af erhvervsrettet påbygning uden forlængelse af uddannelsestiden.

Undervisningen i de særligt tilrettelagte uddannelsesforløb organiseres i skoleperioder og gennemføres som illustreret med nedenstående strukturbjælke og anført i omstående fagplan.

Struktur:

1. år 2. år 3. år

Gymna- sial uddan- nelse (* Skole A 10 uger Praktik A ca. 20 uger Skole V 10 uger Praktik B ca. 45 uger Skole C 10 uger Praktik C ca. 45 uger Sko- le D 5 uger Pr. D

*) Kvalifikationer, minimum svarende til:

· Matematik, niveau F

· Samfundsfag, niveau F

· Dansk, niveau F

· Engelsk, niveau F

· Naturfag, niveau F

· Informationsteknologi, niveau F

Fagplan:

Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de angivne tidsforbrug og vejledende placering på skoleperioder.

Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb i specialet industritekniker-maskin for elevhold, bestående af elever med gymnasial uddannelse Skoleperioder:

GRUNDFAG: 5,5 uger Uger A B C D

Materialeforståelse 2,0 1,0 1,0

Arbejdsmiljø 1,0 1,0

Produktudv.,prod og service, modul 2+3 2,0 1,0 1,0

Førstehjælp og brandbekæmpelse 0,5 0,5

OMRÅDEFAG: 17,0 uger Uger A B C D

Tegningsforståelse og dokumentation 1,0 1,0

Bearbejdningsteknik 1,0 1,0

Sammenføjningsteknik 1,0 1,0

Montage- og installationsteknik 1,0 1,0

Spåntagende og spånløs bearbejdning 7,5 1,5 4,5 1,5

Måleteknik 1,5 0,5 1,0

Montage og reparation 1,5 1,0 0,5

Automation 1,5 0,5 1,0

Fagtegning 1,0 1,0

SPECIALEFAG: 10,5 uger Uger A B C D

1) Konventionel bearbejdning 1 2,0 2,0

2) Datastyret bearb. " (2,0)

4) Konventionel bearbejdning 2 6,5 3,5 3,0

5) Automatik " (3,5) (3,0)

6) Produktionsteknik " (3,5) (3,0)

7) Cnc " (3,5) (3,0)

8) Cad/Cam " (3,5) (3,0)

11) Øvrige valgfri specialefag 2,0 2,0

VALGFAG: 2,0 uger 1,0 2,0

I ALT 35,0 10,0 10,0 10,0 5,0

Elever, der har gennemført det særligt tilrettelagte forløb i henhold til ovenståeeende og herunder valgt specialefag 2 og et af de valgfri specialefag 5,6,7 eller 8, kan indgå restlæreforhold af 1½ års varighed i specialet industritekniker-produktion.

Underskrift 1

Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, den 29. december 2000 Roland Svarrer Østerlund Uddannelsesdirektør /Erik Byrnard

Versioner

1. 2000-12-29 · til 2008-03-04