Vejledning til bekendtgørelse om Finmekanikuddannelsen\n(Bekendtgørelse nr. 1128 af 14.12.2000)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2000/11746@2000-12-22/da
Indhold
Forord
Samtidig med ikrafttrædelsen af erhvervsuddannelsesreformen, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, indføres en ny regelstruktur for erhvervsuddannelserne.
Ud over generelle og tværgående regler vil regelgrundlaget for en erhvervsuddannelse fra og med år 2001 bestå af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende autoritativ vejledning.
Dette er det samlede grundlag for skolens og det lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner.
Formålet hermed er at forenkle beskrivelsessystemet ved kun at beskrive overordnede mål og rammer for den enkelte uddannelse i bekendtgørelsen, mens disse mål og rammer er nærmere beskrevet og præciseret i vejledningen. Ændring af en erhvervsuddannelse, som for eksempel skyldes nye krav fra arbejdsmarkedet til de færdiguddannede, vil derfor i en lang række tilfælde fremover kunne ske i form af en justering/tilpasning af vejledningen, frem for ved en ændring af bekendtgørelsen.
Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov, hvor love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.
Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.
Indholdsfortegnelse
FORORD
INDHOLDSFORTEGNELSE
UDDANNELSENS MÅL:
FOKUSOMRÅDER
UDDANNELSENS VARIGHED, STRUKTUR M.V.
ADGANGSKRAV TIL HOVEDFORLØBET
SKOLEUNDERVISNING:
FAGPLAN FOR UDDANNELSEN
DEN ERHVERVSFAGLIGE INDGANG:
UDDANNELSESRETTEDE OMRÅDEFAG
FINMEKANISK BEARBEJDNING
MONTAGE OG REPARATIONSTEKNIK
ELEKTRONIK
FINMEKANISK DESIGN OG MATERIALELÆRE
FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB:
OMRÅDEFAG
SPÅNTAGENDE OG SPÅNLØS BEARBEJDNING
MÅLETEKNIK
DOKUMENTATION
FINMEKANISK MÅLE OG KONTROLTEKNIK
ELEKTRONIK
CAD /CNC
FREMSTILLINGSTEKNOLOGI
FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB:
BUNDNE SPECIALEFAG FOR SPECIALET LÅSESMED
SPÅNTAGENDE/SPÅNLØS TRÆBEARBEJDNING
MEKANISKE LÅSE OG SIKRINGSENHEDER
ELEKTRONISKE LÅSE- OG SIKRINGSENHEDER
LÅSE OG NØGLER
FREMSTILLING AF SIKRINGSENHEDER
ALMENE OG PERSONLIGE KOMPETENCER
INNOVATION
ANSVARLIGHED
MEDANSVAR FOR EGEN LÆRING
KVALITETSBEVIDSTHED
DELTAGELSE I PROJEKTORGANISATION:
KUNDEBETJENING INTERNT/EKSTERNT
INSTRUKTIONSTEKNIK
VALGFRI SPECIALEFAG
ERHVERVSRETTET PÅBYGNING
BEDØMMELSE M.V.
SVENDEPRØVEN
RAMMER FOR PRØVEGENNEMFØRELSE OG -BEDØMMELSE
IVÆRKSÆTTELSE AF PRØVEN
DEN TEORETISKE PRØVE
RETTELSE, BEDØMMELSE OG KARAKTERGIVNING
DEN PRAKTISKE PRØVE
SAMTALE MED ELEVEN
KARAKTERBEREGNING
KARAKTERSKALAER
INDSTILLING TIL NY SVENDEPRØVE
MERIT
FRITAGELSE FOR UNDERVISNINGEN PÅ UDDANNELSENS GRUNDFORLØB:
SUPPLERINGSKURSUS FOR VOKSNE
FRITAGELSE FOR UNDERVISNINGEN PÅ UDDANNELSENS HOVEDFORLØB SAMT AFKORTELSE AF UDDANNELSESTIDEN:
KOMPETENCEVURDERING:
VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
KVALITETSSIKRING I HENHOLD TIL HOVEDBEKENDTGØRELSEN §4
Uddannelsens mål:
Til bekendtgørelsens kapitel 1 §§ 1 og 2.
I vejledningens fagbilag er angivet mål og delmål for de enkelte område- og specialefag.
De i fagbilagene angivne mål og delmål beskriver elevens kvalifikationsniveau inden for de Teknisk-faglige og almen faglige kompetencer , der knytter sig til det pågældende område- eller specialefag.
De teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer:
Teknologi og værktøj : Eleven kan vælge hensigtsmæssig teknologi og metode til en given opgave under hensyntagen til miljø og arbejdssikkerhed, kvalifikationer, tid, økonomi og kvalitet. Eleven kan vedligeholde maskiner og udstyr samt diagnosticere fejl.
Motorik og perception : Eleven kan bedømme kvalitet af materialer og færdige produkter, og kan se og høre om arbejdsprocesser forløber fagligt korrekt. Eleven kan endvidere vurdere og korrigere værktøjer m.v.
Information : Eleven kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, fortolke data, kommunikere og anvende computere m.v. til fremskaffelse og behandling af data i relation til en given opgave eller et givet problem.
Systemer : Eleven kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer.
Ressourcebevidsthed : Eleven kan planlægge og overskue en opgave samt anvende og optimere ressourcer i forhold til tid, penge og materialer.
De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsens 3 specialer.
De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet disse kompetencer forudsættes integreret i undervisningen i grundfag, områdefag og specialefag.
De almene og personlige kompetencer har følgende overskrifter:
Innovation,
Fleksibilitet,
Ansvarlighed,
Medansvar for egen læring,
Kvalitetsbevidsthed,
Deltagelse i projektorganisation,
Samarbejde og kommunikation,
Kundebetjening internt/eksternt og
Instruktionsteknik.
Fokusområder
De anførte fokusområder er udmøntet i vejledningens fagbilag.
Fokusområderne angiver de delelementer i elevens udvikling, der tillægges særlig vægt på forskellige tidspunkter i uddannelsen.
Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at bibringe eleven de nævnte generelle og specifikke kompetencer.
Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en analyse af relevant kompetenceudvikling i den pågældende uddannelse.
Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne. .
Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlag for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.
Skemaet angiver de kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden.
Grundforløb. 1. uddannelsesår 2. uddannelsesår 3. uddannelsesår 4. uddannelsesår
Almene og Personlige
Information
Kvalifikationer Samarbejde Almene
Kvalitets- Ansvar kvalifikationer. Planlægnings-
Motivation Bevidsthed Læring Planlægnings- bevidsthed
(proces uafh.) Ansvarlighed Miljøbevidsthed Fleksibilitet bevidsthed Omstillingspa-rathed
Almen-
faglige
Kvalifikationer Fagteori
(Viden) Fagteori Fagteori Teknologi Fagteori
Faglige holdninger Faglige holdninger Produktions-styring Teknologi
Basiskvalifika-tioner Miljø Samarbejde IT-kendskab Samarbejde Optimering Samarbejde Kreativitet Samarbejde
Teknisk- Teknologi Teknologi Teknologi
faglige
Kvalifikationer Fremstillings- teknik Fremstillings- teknik Fremstillings- teknik
(Færdigheder) Spåntagning/ spånløs Vedligehold Sikkerhed Kommunikation Dokumentation Kommunikation Dokumentation Fremstillings-teknik
bearbejdning Fejlfinding/ Elektronik Dokumentation
fejlretning kendskab Processamspil
Uddannelsens varighed, struktur m.v.
Til bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 3 og 4.
Fagene i finmekanikuddannelsen gennemføres moduliseret i temaer eller projekter, der kombinerer teori og praktiske øvelser.
Grundforløbet er placeret i starten af uddannelsen eller efter 1. praktikperiode, afhængigt af om eleven starter uddannelsen på en teknisk skole eller i virksomheden.
Valgfag fordeles hensigtsmæssigt på skoleperioderne.
De bundne specialefag skal som hovedregel placeres i uddannelsens sidste halvdel.
De valgfri specialefag (2 uger) er i strukturmodellen placeret på hovedforløbets 2. skoleperiode, med kan i praksis gennemføres uafhængigt af de fastlagte skoleperioder eller på andre skoleperioder.
Nedenstående model angiver et eksempel på et uddannelsesforløb for finmekanikuddannelsen.
Skoleundervisningen varer 55 uger og veksler med praktikuddannelse, som vist i modellen:
Finmekaniker, våbenmekaniker, låsesmed:
1. år 2. år 3. år 4. år
Grund-forløbet Håndværk og Teknik 1. 10 2. 10 3. 10 * 4. 5 *
L VS ** **
L = Elever med specialet låsesmed gennemfører det bundne specialefag "Spåntagende og spånløs træbearbejdning"
VS = Elever med specialet finmekaniker eller specialet våbenmekaniker gennemfører 2 ugers valgfri specialefag samtidig med, at elever med specialet låsesmed gennemfører det bundne specialefag "Spåntagende og spånløs træbearbejdning".
De valgfri specialefag kan dog gennemføres på et andet tidspunkt i uddannelsesforløbet inden den sidste skoleperiode.
* = Bundne specialefag for elever med specialet finmekaniker eller specialet våbenmekaniker.
** = Bundne specialefag for elever med specialet låsesmed.
Adgangskrav til hovedforløbet
De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsens § 5, dels af grundforløbsbekendtgørelsens § 9 med tilhørende vejledning udsendt af Undervisningsministeriet (Vejledning til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløb (grundforløbsbekendtgørelsens § 9)).
Skoleundervisning:
Til bekendtgørelsens kapitel 3 §§ 9-14.
Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på.
Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.
Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.
Præstationsstandarder
De i fagbeskrivelserne anvendte niveaubetegnelser har til formål at danne ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i den pågældende fagbeskrivelse.
De tre niveauer:
Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.
Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine - og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.
Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer - alene og/eller i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.
Fagplan for uddannelsen
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de med * angivne afslutningstidspunkter (uddannelsesår):
GRUNDFAG Uger 1. år 2. år 3. år 4. år
Materialeforståelse 1,0 *
Dansk (F) 2,0 *
Fremmedsprog (F) 2,0 *
Naturfag (F) 2,0 *
Produktudv, produktion og service 2,0 *
OMRÅDEFAG Uger 1. år 2. år 3. år 4. år
Finmekanisk bearbejdning (Grundforløbet) 3,0 *
Montage og reparationsteknik (Grundforløbet) 0,4 *
Elektronik (Grundforløbet) 1,0 *
Finmekanisk design og materialelære(Grundforl.) 0,6 *
Spåntagende og spånløs bearbejdning 6,0 *
Måleteknik 1,5 *
Dokumentation 1,0 *
SPECIALEFAG, finmekaniker og våbenmekaniker Uger 1. år 2. år 3. år 4. år
Finmekanisk måle- og kontrolteknik 0,9 *
Elektronik 0,9 *
Cad/cnc 1,1 *
Fremstillingsteknologi 7,6 *
Valgfri specialefag 2,0 *
SPECIALEFAG, låsesmed Uger 1. år 2. år 3. år 4. år
Spåntagende og spånløs træbearbejdning 2,0 *
Mekaniske låse- og sikringsenheder Specialefag 3,8 *
Elektroniske låse- og sikringsenheder 2,5 *
Låse og nøgler 2,2 *
Fremstilling af sikringsenheder 2,0 *
VALGFAG 5,0 *
Den erhvervsfaglige indgang:
Til Grundforløbsbekendtgørelsens §9
Grundforløbet i den erhvervsfaglige indgang "Håndværk og Teknik" er adgangsgivende til hovedforløbet finmekanik.
Finmekanikerelever skal gennemføre grundforløbet inkl. de familierettede områdefag i familie 1- Teknikfamilien samt de nedennævnte uddannelsesrettede områdefag for finmekanikeruddannelsen.
Uddannelsesrettede Områdefag (5 uger):
Finmekanisk bearbejdning
Montage- og reparationsteknik
Elektronik
Finmekanisk design og materialelære
I denne vejledning er medtaget fagbeskrivelser for de uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet.
For yderligere information om grundforløbet "Håndværk og Teknik" henvises til særskilt bekendtgørelse og vejledning.
Uddannelsesrettede områdefag
Grundforløb Finmekanisk bearbejdning
Niveau Begynder niveau
Varighed 3,0 uge
Formål
Modulets formål er, at eleven opnår grundlæggende færdigheder i anvendelse af finmekaniske værktøjsmaskiner og håndværktøj samt finmekaniske måleværktøjer.
Mål og øvrige rammer Bearbejdning: Eleven kan udføre enkle bearbejdningsoperationer på finmekaniske drejebænke, fræsemaskiner og boremaskiner. Eleven kan anvende de for faget normalt forekommende håndværktøjer i forbindelse med skruestikarbejde. Slibning : Eleven kan slibe og vedligeholde enkle skærende værktøjer. Måleteknik: Eleven har begyndende kendskab til fagets tolerancekrav- og standarder og kan anvende og kalibrere skydelærer, mikrometerskruer m.v. Generelt: Eleven kan udvise kendskab til branchens krav til design, præcision og bearbejdningsfinish. Eleven kan udvise sikkerheds- og miljøbevidsthed på arbejdspladsen og medvirke aktivt ved forbedringer af arbejdsmiljøet.
Praktikregler Eleven udfører under vejledning følgende opgaver: Anvendelse af finmekaniske værktøjsmaskiner til fremstilling af enkle emner i små dimensioner med tolerance og overfladekrav. Anvendelse af måleværktøj til kontrol af egne emner.
Grundforløb Montage og reparationsteknik
Niveau Begynder niveau
Varighed 0,4 uge
Formål Modulets formål er, at eleven opnår grundlæggende kendskab til montage af finmekaniske lejer samt skrue- og stiftforbindelser. Eleven får endvidere grundlæggende færdigheder i lodning af forskellige materialer.
Mål og øvrige rammer Montage af finmekaniske lejer: Eleven kan, ud fra begyndende kendskab til kuglelejetolerancer, vælge korrekt måleværktøj Eleven kan aflæse tolerancer og kuglelejetabeller. Eleven kan vælge korrekt smøremiddel til arbejde med små lejer. Lodning: Eleven kan udføre enkle lodninger af relevante materialer og foretage korrekt valg af tilsatsmaterialer. Generelt: Eleven kan udvise begyndende forståelse for karakteren af finmekanisk arbejde, herunder betydningen af korrekt værktøjsanvendelse.
Praktikregler
Grundforløb Elektronik
Niveau Begynder niveau
Varighed 1,0 uge
Formål Modulets formål er, at eleven opnår grundlæggende færdigheder i opbygning af enkle elektroniske kredsløb samt i anvendelse af relevante måleinstrumenter.
Mål og øvrige rammer Komponenter: Eleven kan identificere enkle elektroniske komponenter ud fra standardsymboler og har begyndende kendskab til de mest almindelige komponenters anvendelse Sammenbygning: Eleven kan montere enkle elektroniske komponenter ud fra givne diagrammer. Fejlfinding: Eleven kan udføre mindre kompliceret fejlfinding og justering på enkle elektroniske kredsløb. Generelt: Eleven kan udvise ansvarsbevidsthed under arbejdet med elektronikopgaver. Eleven kan anvende sine matematik-kvalifikationer til beregning af strøm, spænding og modstand. Eleven kan udvise forståelse for den anvendte systematik indenfor elektronikområdet
Praktikregler Eleven udfører under vejledning sammenbygning og afprøvning af enkle elektroniske kredsløb
Grundforløb Finmekanisk design og materialelære
Niveau Begynder niveau
Varighed 0,6 uge
Formål Modulets formål er, at eleven opnår begyndende kendskab til de i faget mest anvendte materialer. Modulets formål er endvidere, at eleven opnår begyndende forståelse for design og formgivning ved fremstilling af prototyper og enkeltdele. Materialeforståelse:
Mål og øvrige rammer Eleven har begyndende kendskab til materialeegenskaber og beabejdningsmetoder ved anvendelse messing, aluminium, rustfast stål og diverse plasttyper. Prototyper: Eleven har begyndende forståelse for betydningen af design og formgivning inden for det finmekaniske område og kan fremstille skitser under hensyn til materialevalg og bearbejdningsmetoder. Generelt: Eleven kan udvise ressource- og miljøbevidsthed ved materialeanvendelse. Eleven kan udviser kvalitetsbevidsthed og kan anvende anvender skitser som kvalificeret kommunikationsmiddel.
Praktikregler
Fagbeskrivelse hovedforløb: Områdefag
Til bekendtgørelsens §11
Hovedforløb Spåntagende og spånløs bearbejdning
Niveau Rutine niveau
Varighed 6,0 uge
Formål Modulets formål er, at eleven bliver i stand til selvstændigt at kunne anvende håndværkttøj og spåntagende maskiner. Eleven skal kunne udføre arbejdsdisciplinerne i overensstemmelse med DS/ISO arbejdsgrad IT 7, tolerancer og overfladeruheder. Formålet er endvidere, at eleven skal kunne vælge korrekt værktøj, fastlægge relevante bearbejdningsdata samt vedligeholde de skærende værktøjer.
Mål og øvrige rammer Drejning Eleven kan udføre langs- og plandrejning, udboring, gevindskæring, stikning og konusdrejning. Fræsning Eleven kan udføre plan- og sporfræsning, koordinatboring samt arbejde med delehoved. Boring Eleven kan udlægge huller, skære gevind og foretage sammenboring af finmekaniske maskinelementer. Skruestiksarbejde Eleven kan udvælge og anvende det til opgaverne relevante håndværktøj og måleudstyr. Eleven kan udføre chassisarbejde ved hjælp af klipning og bukning i tyndplade. Eleven kan sammenbygge plastmaterialer og hertil anvende korrekte limtyper. Slibning Eleven kan selvstændigt slibe og vedligeholde HS-drejestål. Eleven kan slibe bor til forskellige materialer. Eleven kan fremstille plan- og faconstikler. Generelt: Eleven kan udvise kvalitets-, miljø- og sikkerhedsbevidsthed og selvstændigt tage initiativer til forbedringer.
Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Fremstilling af emner i alle materialer ved drejning, fræsning og skruestiksarbejde. Slibning af skærende værktøj. Medvirken ved prototypefremstilling. Medvirken ved sammenbygning af mekaniske og elektroniske enheder.
Hovedforløb Måleteknik
Niveau Rutine niveau
Varighed 1,5 uge
Formål Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder til selvstændigt at kunne foretage mekanisk og elektronisk emneopmåling. Eleven skal endvidere kunne vedligeholde og kontrollere mekaniske og elektroniske måleværktøjer.
Mål og øvrige rammer Opmåling af emner: Eleven kan anvende og vedligeholde skydelærer, mikrometerskruer og måleure. Toleranceværktøjer : Eleven kan foretage opmåling og justering af almindeligt forekommende toleranceværktøjer og anvende tolerancetabeller ved vurdering af værktøjets kondition.. Vinkelmåling : Eleven kan udføre målinger ved hjælp af vinkelmåler med nonius. Eleven kan anvende sinuslineal. Fast måleværktøj: Eleven kan sammenbygge måleklodskombinationer til brug ved opmålings- og justeringsopgaver. Eleven kan kontrollere og vurdere måleflader ved hjælp af planglas. Elektronisk måling: Eleven kan udvise kendskab måling med elektronisk længdemåleudstyr samt til kalibrering af dette.. Generelt: Eleven kan udvise kvalitetsbevisthed under målearbejdet og forståelse betydningen af, at fastsatte tolerancer overholdes.
Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Anvendelse af gængse måleværktøjer som naturligt led i udførelsen af praktiske arbejdsopgaver. Valg af korrekt måleværktøj og vedligeholdelse af dette.
Hovedforløb Dokumentation
Niveau Rutinere niveau
Varighed 1,0 uge
Formål Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder til selvstændigt at kunne designe og dokumentere en funktionsduelig finmekanisk konstruktion samt at udarbejde en struktureret arbejdsplanlægning med slutdokumentation, herunder målerapport over de fremstillede dele.. Formålet er endvidere, at eleven opnår kendskab til kalkulationsprincipper i forbindelse med emnefremstilling.
Mål og øvrige rammer Produktionsforberedelse Eleven kan selvstændigt udarbejde arbejdsplanlægning med operationsbeskrivelser indeholdende bearbejdningsmetoder, værkstedstekniske beregninger og andre relevante planlægnings- og dokumentationsparametre. Fagtegning Eleven kan aflæse og fremstille retvinklede projektioner med korrekt målsætning og relevante snit og hjælpebilleder. Eleven kan aflæse og anvende geometriske toleranceangivelser. Værkstedsteknik Eleven kan ved hjælp af dokumentationsmateriale beregne kuglelejepasninger og udvise forståelse for overfladeruhedens betydning ved fremstilling af finmekaniske lejepasninger. Generelt : Eleven kan udvise kvalitetsbevidsthed og udføre finmekaniske opgaver i overensstemmelse med branchens krav til produktfinish.
Praktikregler Eleven udfører følgende opgaver: Medvirken ved produktionsplanlægning og løsning af bearbejdningstekniske problemstillinger. Anvendelse og fremstilling af arbejdstegninger.
Fagbeskrivelse hovedforløb:
Bundne specialefag for specialet finmekaniker og våbenmekaniker.
Til bekendtgørelsens §12
Hovedforløb Finmekanisk måle og kontrolteknik
Niveau Avanceret niveau
Varighed 0,9 uge
Formål Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i opmåling af emner ved hjælp af luftmåleudstyr og elektronisk udstyr. Eleven skal endvidere kunne udføre måling ved hjælp af målemikroskop og profilprojektor.
Mål og øvrige rammer Luftmåling: Eleven kan selvstændigt kalibrere og foretage målinger med høj- og lavtryksmåleudstyr. Eleven kan foretage kontrolmåling af emner for formfejl. Elektronisk måling: Eleven kan, efter fornøden kalibrering, udføre udvendige målinger og kontrol af emner for rundhed samt konus- og positionsmåling. Målemikroskop : Eleven kan, i forbindelse med måling på komplicerede emner, opbygge måleklodskombinationer til kalibrering af målemikroskopets skalaer. Profilprojektor : Eleven kan vælge hensigtsmæssige forstørrelser til kontrolmåling af små emner. Generelt : Eleven kan udvise kvalitets- og ansvarsbevidsthed under udførelse af måle- og kontrolarbejdet samt ved håndtering af måleværktøjerne.
Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Måling med avanceret måleudstyr. Selvstændig udvælgelse og anvendelse af relevant måleudstyr og -metode. Der lægges vægt på, at eleven videreudvikler sine færdigheder i kompliceret måleteknik og udbygger sin viden om kvalitetskrav og målenøjagtigheder.
Hovedforløb Elektronik
Niveau Rutine niveau
Varighed 0,9 uge
Formål Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i opbygning af mindre elektroniske kredsløb. Formålet er endvidere, at eleven opnår færdigheder i fejlfinding og fejlretning ved hjælp af relevante elektroniske måleinstrumenter.
Mål og øvrige rammer Lodning: Eleven kan foretage blødlodninger på print samt på elektroniske komponenter. Printmontage : Eleven kan fremstille tegninger over komponentplacering samt montere og demontere elektriske komponenter. Det færdige print skal være funktionsdygtigt. Diagrammer : Eleven kan, ved hjælp af standardiserede symboler, fremstille enkle diagrammer Eleven kan udvælge relevante komponenter og sammensætte disse til fungerende enheder. Eleven kan anvende relevant måleudstyr ved fejlfinding og fejlretning. Powersupply Eleven har kendskab til transformeres, dioders, modstandes, spændingsregulatorers, kondensatorers og ensretningers funktion og anvendelse.. Eleven har kendskab til stærkstrømsreglementet.
Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Medvirken ved fejlfinding og fejlretning på elektronisk udstyr. Sammenbygning af elektroniske og mekaniske komponenter.
Hovedforløb CAD /CNC
Niveau Rutine niveau
Varighed 1,1 uge
Formål Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i fremstilling af detailtegninger ved hjælp af cad. Eleven skal kunne tilrettelægge og fremstille cnc-programmer baseret på iso-systemet samt på cad/cam-systemer. Formålet er endvidere, at eleven opnår færdigheder til selvstændig læsning og anvendelse af brancherelevante tekniske tegninger.
Mål og øvrige rammer CAD/CAM Eleven kan fremstille tegninger i henhold til ds/iso standarder i retvinklet projektion, målsætte, påføre geometriske tolerancer og tegne snitbilleder. Eleven kan, på basis af 2D-cad-tegning, udarbejde cam-program til fræsemaskine og drejebænk. Eleven kan overføre programmet ved hjælp af kabel eller diskette. CNC Eleven kan programmere og udføre simulation på en pc-arbejdsstation. Eleven kan afprøve programmer på brancherelevante cnc-maskiner.
Praktikregler Eleven udfører i muligt omfang; og under fornøden vejledning; følgende arbejdsopgaver: Fremstilling af detailtegninger i 2D ved hjælp af cad og udarbejdelse af cam-programmer til cnc-maskiner. Fremstilling af mindre komplekse emner på cnc-værktøjs maskiner, herunder udarbejdelse af enkle cnc-programmer. Medvirken ved opstilling og indkøring af cnc-maskiner til produktion. Udvælgelse og opmåling af relevante værktøjer, fremstilling af værktøjslister samt indlæsning af værktøjsdata i cnc- maskiner.
Hovedforløb Fremstillingsteknologi
Niveau Avanceret niveau
Varighed 7,6 uger
Formål Modulets formål er, at eleven bliver i stand til at arbejde kvalitetsbevidst med finmekaniske opgaver og herunder udvise initiativ og fleksibilitet samt evner til at strukturere en arbejdssituation. Formålet er endvidere, at eleven opnår videregående færdigheder i fremstilling, tilpasning og montage af finmekaniske prototyper.
Mål og øvrige rammer Eleven kan bearbejde emner i højt legeret stål, aluminium, messing, akryl og POM. Eleven kan overholde gældende finmekaniske tolerance- og overfladekrav. Eleven kan, selvstændigt og i samarbejde med andre, udføre arbejdsplanlægning og kvalitetsstyring af egne og en arbejdsgruppes opgaver. Eleven kan, i faget fremstillingsteknologi, kombinere de øvrige erhvervede kompetencer i strukturerede fremstillingsforløb, såvel individuelt som i gruppesammenhænge. Eleven kan, under fremstillingsforløbene, udføre planlægning, dokumentation, IT-anvendelse samt de praktiske discipliner drejning, fræsning, boring, skruestiksarbejde og slibning
Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Fremstilling af prototyper. Selvstændigt valg af arbejdmetode og beregning af skæredata. Selvstændig udvælgelse og anvendelse af korrekt hjælpeudstyr, opspændingsværktøj og skærende værktøj. Fremstilling af enkeltdele efter arbejdstegninger i overensstemmelse med ds/iso, herunder sikring af overholdelse af tolerance- og tegningsspecifikationer. Tilpasning og samling af komponenter til komplette funktionsduelige enheder.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag for specialet låsesmed
Til §12, stk. 2
Hovedforløb Spåntagende/spånløs træbearbejdning
Niveau Begynder niveau
Varighed 2,0 uger
Formål Modulets formål er, at eleven får kendskab til de i byggeri mest anvendte træsorter. Eleven skal opnå grundlæggende trækendskab og kendskab til sorternes egnethed til bearbejdning. Eleven skal kunne udføre sammenføjning af træmaterialer ved limning.. Formålet er endvidere, at eleven opnår færdigheder i udførelse af spåntagende bearbejdning af træmaterialer med almindeligt håndværktøj og herunder vedligeholde, justere og slibe de anvendte værktøjer.
Mål og øvrige rammer Trækendskab: Eleven har kendskab til fyrretræers og diverse løvtræers egenskaber med hensyn til årestruktur, knaster, hårdhed og egnethed for spåntagning. Spåntagende bearbejdning: Eleven kan udvælge, anvende og justere skærende håndværktøjer til træbearbejdning. Eleven kan udføre savning med egnet sav og efterfølgende udføre høvling til færdigt mål. Eleven kan udføre boring med hulsav (kopbor), snegle- og spiralbor. Eleven kan, i henhold til kravene i aktuelle praktiske opgaver, slibe sneglebor og stemmejern, herunder huljern. Eleven kan sammenføje træemner ved dyvling og limning samt foretage indpasning af stålemner i trækonstruktioner. Generelt: Eleven kan udvise kvalitetsbevidsthed i form af overholdelse af gældende kvalitetskrav, samt kritisk sans for almen finish.
Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Eleven udvikler sine færdigheder i trækendskab. Forskellige spåntagende operationer samt limning i træ. Slibning af skærende værktøjer. Der lægges vægt på, at eleven, gennem arbejde med forskellige træmaterialer, udvikler sit kendskab til træbearbejdning.
Hovedforløb Mekaniske låse og sikringsenheder
Niveau Avanceret niveau
Varighed 3,8 uger
Formål Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i selvstændigt at montere låseenheder korrekt med manuelt og elektrisk håndværktøj. Formålet er endvidere, at eleven skal kunne udføre arbejdet i henhold til gældende regler, herunder Bygningsreglementet og forsikringsselskabernes (F & P´s) sikringskatalog.
Mål og øvrige rammer Låse og sikringsenheder Eleven kan selvstændigt udføre montering af mekaniske låse og sikringsenheder i almindeligt forekommende dørtyper. Eleven kan optimere slutbliksmontager efter gældende normer. Eleven kan selvstændigt udvælge og montere egnede låseenheder og korrekt tilbehør. Eleven kan montere, isolere og fuge døre i fast bygningsdel til færdig montage. Eleven kan tidsfastsætte arbejdsopgaver Eleven kan, ud fra grundlæggende kendskab til døres opbygning, udføre montage og reparation af trædøre. Eleven kan, ud fra kendskab til beslægtede produkter vælge alternative materialer til en given opgave. Låsemontering: Eleven kan montere låseenheder af typerne tilholder og cylinderlåsekasse af såvel ældre som moderne fabrikater håndværksmæssigt korrekt i de alment forekommende dørtyper. (eksempelvis træ- stål- aluminiums- og plastdøre). Eleven kan afprøve og kvalitetsvurdere slutbliksmonteringer, herunder udføre test med særligt udstyr, udført efter de til enhver tid gældende krav til indbrudssikring. Eleven kan udvælge og montere korrekt tilbehør til alle låsetyper. Udskiftning / reparation: Eleven kan udføre reparation og udskiftning af ældre låseenheder i alle normalt forekommende materialer. Eleven kan vælge korrekt tilbehør i henhold til krav til udseende og kundeønsker m.h.t. kvalitet og pris. Eleven kan fremstille egne komponenter til reparation af låsekasser. Sikringsenheder og bygningsdele: Eleven kan montere og justere færdig indkøbte komponenter og egenfremstillede sikringsenheder og montere disse til diverse relevante bygningsdele.
Fortsættes
Generelt: Eleven kan udvise rutine og fagligt overblik i valget af bearbejdnings- og øvrige arbejdsmetoder. Eleven kan vejlede kunder om hensigtsmæssige sikringsløsninger. Eleven kan udvise servicebevidsthed over for kunder, herunder orden og ryddelighed under og efter arbejdets udførelse.
Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Selvstændigt valg og montage af låseenheder og sikringsenheder Reparation, herunder udlusning. Montage af sikkerhedsslutblik og fremstilling af mindre komplekse emner med værktøjsmaskiner og håndværktøj. Valg af produkttype og opmåling for montage af sikringsenheder samt udarbejdelse af materialelister og medvirken ved indkøb. Medvirken ved tidsfastsættelse samt metode- og terminsplanlægning af låsetekniske opgaver. Medvirken ved og selvstændig udførelse af justering, indkøring, fejlfinding, fejlretning, vedligehold og reparation af låse, sikringsenheder og anlæg.
Hovedforløb Elektroniske låse- og sikringsenheder
Niveau Avanceret niveau
Varighed 2,5 uge
Formål Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i montage og reparation af elektroniske låse- og sikringsenheder.
Mål og øvrige rammer Eleven kan selvstændigt planlægge, montere, tilkoble og afprøve porttelefonanlæg, motorlåse og ADK anlæg. Eleven kan selvstændigt foretage kvalificeret produktvalg ud fra aktuelle krav og montere komponenter korrekt efter monteringsdiagrammer samt udføre programmering til færdig brug for kunde. Eleven kan selvstændigt planlægge og udføre montage og tilkobling af porttelefonanlæg med el-slutblik eller magnetlåse, samt udvælge og tilkoble motorlåse til ADK anlæg frem til fast installation. Eleven kan udføre slutafprøvning ved stikproptilslutning til fast installation. Eleven kan arbejde systematisk med monteringsdiagrammer og programmere "stand alone" anlæg. Eleven kender elektroniksymboler i diagrammer og kan foretage elektriske beregninger for at opnå anlæggets optimale funktion. Eleven kan vælge produkttype og virkemåde under hensyntagen til sikringskrav, kvalitet, tidsfastsættelse og fremstillingspris.¨ Generelt: Eleven kan vejlede kunder om hensigtsmæssige sikringsløsninger. Eleven kan udvise servicebevidsthed over for kunder, herunder orden og ryddelighed under og efter arbejdets udførelse.
Praktikregler Eleven udfører, under fornøden vejledning, følgende arbejdsopgaver: Montage af mindre komplekse enheder til fast bygningsdel. Tilkobling, indkøring og idriftsættelse af elektriske anlæg.
Hovedforløb Låse og nøgler
Niveau Avanceret niveau
Varighed 2,2 uge
Formål Modulets formål er, at eleven opnår kendskab til grundlæggende låsetekniske principper og på baggrund heraf kan adskille og samle låsekasser samt udføre fejlfinding, fejlretning og modificering på disse. Eleven skal kunne fremstille systemer og nøgler ved hjælp af computerstyrede maskiner. Formålet er derudover, at eleven skal kunne udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning for området og branchens etiske regler.
Mål og øvrige rammer Eleven har grundlæggende kendskab til generelle låsetekniske principper og indgående kendskab til de mest forekommende låsetyper. Eleven kan omstille omstilbare tilholderlåse og kodelåse. Eleven kan adskille og samle almindeligt forekommende låsekasser og udføre fejlfinding, fejlretning og modificering på disse. Eleven kan selvstændigt beregne låsesystemer i de mest gængse produkter, såvel manuelt som ved hjælp af pc software. Eleven kan fræse nøgler til låsesystemer på computerstyret nøglefræsemaskine Eleven kan beregne låsesystemer for de normalt anvendte cylinderfabrikater. Eleven kan ajourføre teknisk dokumentation for de beregnede låsesystemer. Generelt: Eleven kan optræde tillidsvækkende over for kunden og udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning og branchens etiske regler.
Praktikregler Eleven udfører under fornøden vejledning følgende arbejdsopgaver: Beregning og fremstilling af mindre komplekse låsesystemer manuelt eller v.hj.a. eksisterende software. Valg af værktøjer for nøglefræsemaskine og fræsning af nøgler på cnc-værktøjsmaskiner eller konventionel nøglefræsemaskine. Udfyldning af systemplaner efter kundeønske. Udførelse af opgaveplanlægning og angivelse af tidsforbrug for udførelse af arbejdet, til kunden. Medvirken ved og selvstændig udførelse af justering, indkøring, fejlfinding, fejlretning, vedligehold og reparation af låse og låsesystemer. Medvirken ved ajourføring af teknisk dokumentation og udvælgelse af koder for udvidelse af eksisterende låsesystemer.
Hovedforløb Fremstilling af sikringsenheder
Niveau Rutine niveau
Varighed 2 uger
Formål Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i specifikation, tildannelse, sammenføjning og tilpasning af sikringsenheder
Mål og øvrige rammer Eleven kan selvstændigt fremstille delkomponenter efter arbejdstegning eller egen skitse, både på spåntagende og ikke-spåntagende maskiner. Eleven kan selvstændigt udføre sammenføjning ved gevindsamling og svejsning (CO2 eller lysbue). Eleven kan slibe og polere overflader til korrekt finish. Eleven kan selvstændigt tilpasse låsekonstruktioner til givne opgaver og om nødvendigt optimere disse. Eleven kan vælge fremstillings- og tilpasningsmetoder ud fra produktets karakter.
Praktikregler Eleven udfører, under fornøden vejledning, følgende arbejdsopgaver: Femstilling af prototyper. Selvstændigt metodevalg og beregning af skæredata. Valg af korrekt hjælpeudstyr, opspændingsværktøj og skærende værktøj til givne opgaver. Fremstilling af enkeltdele efter arbejdstegninger og skitser i henhold til givne tolerance- og tegningsspecifikationer. Tilpasning og montage af komponenter til komplette funktionsduelige enheder.
Almene og personlige kompetencer
De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsens 3 specialer.
De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet undervisningen forudsættes integreret i undervisningen i områdefag, specialefag, valgfag og grundfag.
Almene og personlige kompetencer
Mål og øvrige rammer Innovation Eleven har kendskab til etablering og drift af egen virksomhed. Eleven kan udvikle en idé til et anvendeligt produkt og foretage en simuleret iværksættelse af egen virksomhed under hensyn til økonomi, miljø, planlægning, gældende love mm. Fleksibilitet Eleven kan udvise fleksibilitet Det vægtes at eleven under udførelsen af det praktiske arbejde udviser fleksibel arbejdsadfærd under udførelse af arbejdsopgaver i projektorganiserede undervisningsforløb og kan indgå i selvfungerende grupper i en "åben værksteds-model". Ansvarlighed Eleven kan udvise ansvarlighed for eget og for gruppens arbejde. Eleven kan påtage sig ansvar for egne og for gruppens arbejdsresultater m.h.t. kvantitet, kvalitet og overholdelse af planlægningsterminer. Medansvar for egen læring Eleven udviser selvindlærende arbejdsadfærd. Eleven definerer selv indsatsområder i forhold til uddannelsesmål og bearbejder information til viden. Eleven er bevidst om egne indlæringsintelligenser. Undervisningen tager udgangspunkt i afprøvning af egen indlæringsadfærds stærke og svage sider. Endvidere omfatter undervisningen afdækning af faglige vidensbehov, opstilling af personlig indlæringsplan samt søgning og indhentning af manglende viden. Kvalitetsbevidsthed Eleven kan arbejde kvalitetsbevidst og har kendskab til kvalitetsstyringssystemers opbygning, funktion og vedligeholdelse. Undervisningen tager udgangspunkt i personlige holdninger til kvalitetsbegrebet Eleven kan arbejde efter et defineret kvalitetsstyringssystem og har kendskab til vedligeholdelse og udvikling af dette. Deltagelse i projektorganisation: Eleven kan deltage i opbygningen af en projektorganisation, og kan deltage i projektorganiserede opgaver. Eleven kan deltage i løsning af projektopgaver med virksomhedens øvrige medarbejdere. Eleven er bevidst om egen rolle i en projektorganisation samt om behovet for, at den enkelte kan udvise initiativ og medvirke til at skabe overblik i projektarbejdet. Eleven har kendskab til anvendelsen af problemløsningsteknikker. Samarbejde og kommunikation Eleven har kendskab til, og kan i praksis anvende, samarbejds- og kommunikationsteknikker
Eleven har forståelse for samarbejdets betydning i en virksomhedsorganisation. Eleven har, gennem arbejdet i en selvstyrende gruppe opnået indsigt i beslutningsprocesser, formulering af målstrategier samt problem- og konfliktløsning. Eleven kan kommunikere skriftligt og mundtligt om faglige emner. Kundebetjening internt/eksternt Eleven har forståelse for nødvendigheden af etablering og opretholdelse af faglig kommunikation med kollegaer og kunder. Eleven har forståelse for det menneskelige samvirkes betydning for produktionsprocessen og produktkvaliteten. Der lægges vægt på en bred definition af kundebegrebet (interne og eksterne "kunder"). Eleven opfatter sig selv som leverandør til interne kollegaer såvel som aftager af disses produkter eller ydelser. Instruktionsteknik Eleven har kendskab til instruktions- og præsentationsteknik. Undervisningen sigter mod at eleven kan instruere kollegaer og andre i virksomhedens organisation. Der arbejdes med forståelse af menneskers adfærd i en indlæringssituation, samt evaluering af en given instruktion (check-spørgsmål).
Praktikregler Der lægges vægt på, at eleven får lejlighed til at udvikle sine almene og personlige kompetencer gennem: · Udvise fleksibilitet og ansvarlighed · Selvstændigt vidensøgning til givne opgaver · Deltagelse i virksomhedens kvalitetsstyring · Deltagelse i projektorganiserede opgaver Muligheder for at foretage selvstændige disponsitioner og træffe selvstændige beslutninger vedrørende arbejdets tilrettelæggelse og udførelse.
Valgfri specialefag
Til bekendtgørelsens §13
Som led i skoleuddannelsen og inden for rammerne af den fastsatte tid for denne vælger eleven og praktikvirksomheden 2 ugers undervisning i specialefag, der vurderes at have særlig interesse eller beskæftigelsesmæssig relevans.
Valget foretages blandt nedenstående oversigt over specialemoduler.
Elever med specialet låsesmed gennemfører ikke valgfri specialefag.
Oversigt - specialemoduler:
1. Cad for finmekanikbranchen
Varighed 1 uge
Mål: Efter gennemført modul har eleven opnået:
Grundlæggende teoretisk og praktisk viden om 2-D konstruktion.
Grundlæggende teoretisk viden om 3-D konstruktion med standardplan samt 2-D swept overflader og Coon med et enkelt delestykke.
2. Plastlære for finmekanikbranchen
Varighed 1 uge
Mål: Efter gennemført modul kan eleven:
Den grundlæggende teoretiske og praktiske viden om de mest anvendte plastmaterialer for branchen.
Redegøre for råstofferne der anvendes til fremstilling af plastprodukter.
Vælge plastmaterialer udfra termiske, elektriske, kemiske og bearbejdningsmæssige egenskaber.
Anvende korrekt bearbejdningsteknik ved skærende bearbejdning samt ved svejsning og limning af plastmaterialer.
3. Sammenføjningsteknik for finmekanikbranchen
Varighed 1 uge
Mål: Efter gennemført modul kan eleven:
Foretage blødlodning af relevante materialer.
Foretage hårdlodning af kobber, messing, jern og aluminium.
Vælge korrekte lodde- og flussmidler til de forskellige materialer.
4. Finmekaniske konstruktionselementer
Varighed 1 uge
Mål: Efter gennemført modul kan eleven:
Fremstille prototyper (modeller) hvor konstruktionselementer indgår.
Anvende sin teoretiske viden om kæder, tandhjul, snekker, snekkehjul, finmekaniske lejer samt koblinger.
Udføre montering og demontering samt justering.
5. Cnc-drejning, opstiller og operatør (svarende til ME 05175)
Varighed 2 uger
Mål: Efter gennemført modul kan eleven:
fremstille komplekse emner på en cnc-drejemaskine og forberede cnc-maskinen til ny produktion.
opstille, indkøre og fejlrette nye NC-programmer samt foretage korrektion på værktøjsdata. ( optimering ).
anvende den produktionsdokumentation, der forekommer i en CNC-organisition.
foretage den af maskinleverandørens fastsatte daglige vedligeholdelse af CNC- drejemaskiner.
6. Geometriangivelse, trin 1 (svarende til ME 05208)
Varighed 1 uge
Mål: Efter gennemført modul kan eleven:
anvende GPS-standarder for geometriangivelser, referenceangivelser og referencesystemer på maskintekniske tegninger.
foretage simple målinger ud fra Geometriske Produkt Specifikationer inden for smede- og maskinområdet.
7. Slibning, teori og datavalg (svarende til ME 05114)
Varighed 1 uge
Mål: Efter gennemført modul har eleven opnået:
grundlæggende teoretisk og praktisk viden om slibeprocessen, således at valg og brug af slibeskiver foretages korrekt ud fra de sikkerheds- og miljømæssige krav, der gælder for arbejde på slibemaskiner.
Eleven har desuden opnået grundlæggende teoretisk viden om betjening af slibemaskiner og om slibeskivers opbygning, virkemåde, montering, afbalancering og afretning.
8. Universal-, plan- og rundslibning (svarende til ME 05115)
Varighed 1 uge
Mål: Efter gennemført modul har eleven opnået:
grundlæggende teoretisk og praktisk viden i opstilling og slibning på universal,- rund- og planslibemaskiner og kan således udføre arbejdsopgaver med typiske præcisionsslibeoperationer korrekt.
grundlæggende teoretisk viden om den præcisionsslibeteknik, der kan anvendes i beslægtede sammenhænge på andre maskintyper.
9. Grundlæggende pneumatik (svarende til El 36.121)
Varighed 1 uge
Mål: Efter gennemført modul kan eleven:
kontrollere og optimere trykluftanlægs kvalitet og effektivitet
udvælge relevante komponenter m.h.t. type, funktion og dimension
opbygge og idriftsætte enklere og almindeligt forekommende pneumatiske styringer til et niveau, der indeholder spærrende impulser, suppleret med nødvendige tids- og hastighedsregulerende funktioner.
anvende og udarbejde dokumentation for de ovennævnte styringer
foretage nødvendige afprøvninger i forbindelse med idriftsætning af de til styringerne knyttede anlæg, herunder fejlfinding, måling og justering.
10. Sekventiel pneumatik (svarende til El 36.122)
Varighed 1 uge
Mål: Efter gennemført modul kan eleven:
opbygge, udvide, ændre og fejlfinde på pneumasisk og elektropneumatisk sekventielt styrede anlæg fra decentrale gruppestyringer over centrale pneumatiske systemstyringer, sluttende med enkle programmerbare elektroniske styringer, udført med PLC-styrede ventiler
supplere ovennævnte med kommandosystemer og nødvendig kombinationslogik
udarbejde og anvende dokumentation, såvel traditionelt som v.hj.a. pc-baserede software.
Erhvervsrettet påbygning
Eleven og virksomheden kan, ligeledes fra oversigten, vælge moduler til erhvervsrettet påbygning af op til 4 ugers varighed, jf. hovedbekendtgørelsens § 15, stk. 4.
Erhvervsrettet påbygning gennemføres ud over det for uddannelsen eller specialet normerede antal skoleuger.
Bedømmelse m.v.
Til bekendtgørelsens kapitel 4 §§19-25
Svendeprøven
Grundlaget for Finmekanikuddannelsens specialer er mål og fagbeskrivelserne uddannelsen.
Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og således også grundlag for svendeprøvebedømmelsen.
Nedenstående udgør derfor bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og svendeprøven.
Tilvejebringelse af opgaver
Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra de fagbeskrivelser, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen for finmekanikeruddannelsen.
Rammer for prøvegennemførelse og -bedømmelse
Svendeprøven aflægges tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for alle elever og finder sted på skolen i forbindelse med det afsluttende skoleophold.
Bedømmelsen foretages af 2 skuemestre (censorer) repræsenterende henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg samt en lærer(eksaminator) udpeget af skolen.
Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
Iværksættelse af prøven
Skuemestrene udpeges af det faglige udvalg til bedømmelse 3-4 uger før svendeprøven.
Skolen modtager oplysning herom.
For skolens lærere eller tilsynsførende gælder skolens lokale bedømmelsesplan vedrørende svendeprøveaflæggelsen.
Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Metalindustriens Lærlingeudvalg, kan medtages ved bedømmelsen.
Prøverne for de 3 specialer gennemføres med de nedenfor anførte varigheder og består af de nævnte elementer:
Specialet FINMEKANIKER:
Varighed: 62 klokketimer
Indhold:
1 Teoriopgave
2a. Produktionsforberedelse
2b Fremstilling af finmekaniske enkeltdele
2c Sammenbygning til funktionel enhed
2d. Kvalitetskontrol, skriftlig dokumentation
Specialet VÅBENMEKANIKER:
Varighed: 90 klokketimer
Indhold:
1. Teoriopgave
2a. Produktionsforberedelse
2b Fremstilling af enkeltdele
2c. Sammenbygning til funktionel enhed
2d. Kvalitetskontrol, skriftlig dokumentation.
Specialet Låsesmed:
Varighed: 67 klokketimer
Indhold:
1 Teoriopgave
2a. Fremstillingsopgave
2b. Monteringsopgave
2c. Låsemontage i branddør
2d. Fejlfinding og fejlretning
2e Nøglesystemopgave
2f Adgangskontrolopgave
Den teoretiske prøve
Den teoretiske prøve består af et opgavesæt med et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag.
Opgaverne skal løses inden for 2 klokketimer for specialerne finmekaniker og våbenmekaniker.
Opgaverne skal løses inden for 3 klokketimer for specialet låsesmed.
Ved opgaveløsningen må alle tidligere udleverede undervisningsmaterialer samt elevens egne notater medbringes.
Instruktion gennemføres i hh.t. skolens eksamensregulativ.
Skolen skal sikre, at elever, der har behov for det, gennemfører prøverne i henhold til bekendtgørelse nr. 1030 af 15. december 1993 samt vejledning om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelseselever med handicap af maj 1994.
Rettelse, bedømmelse og karaktergivning
De teoretiske prøver bedømmes ved skolens foranstaltning, umiddelbart efter at prøverne er udført.
De 2 skuemestre (censorerne) og læreren (eksaminatoren) afgiver samlet én karakter for den teoretiske prøve.
Den praktiske prøve
Den praktiske prøve afholdes inden for sidste skoleperiodes sidste 2 uger med følgende varigheder:
Finmekaniker: 60 klokketimer.
Våbenmekaniker: 88 klokketimer
Låsesmed: 64 klokketimer
Prøven anses for færdigudført, når eleven melder klar, og værktøj m.v. er rengjort og på plads.
Læreren (eksaminatoren) skal være til stede under udførelsen af den praktiske og teoretiske prøve. Skuemestrene (censorerne) skal være til stede under bedømmelsen af prøven.
Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve giver de to skuemestre og læreren samlet én karakter, hvori følgende bedømmelseskriterier indgår:
Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål samt elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed.
De nævnte kompetencer inddrages i bedømmelsen via nedenstående fokuspunkter:
Specialerne finmekaniker og våbenmekaniker:
Overholdelse af mål og data
Arbejdets udførelse
Helhedsindtryk
Specialet låsesmed:
Håndværksmæssig udførelse
Teknisk udførelse
Helhedsindtryk
Samtale med eleven
I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode og derved til yderligere at demonstrere sine teknisk- og almen faglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse.
Karakterberegning
I forbindelse med beregning af svendeprøvekarakteren anvendes udtrykket "Delkarakterer".
Delkarakteren for den teoretiske prøve (Dt) udgøres af den samlede fælles karakterer for teoriprøven.
Delkarakteren for den praktiske prøve (Dp) udgøres af den samlede fælles karakter for den praktiske prøve.
For at bestå svendeprøven kræves, at delkarakteren for den teoretiske prøve (Dt) er mindst 6, og at delkarakteren for den praktiske prøve (Dp) er mindst 6.
Delkarakteren 6 kan ikke fremkomme ved oprunding.
Eksamenskarakteren beregnes som summen af delkarakteren for den skriftlige prøve, efter at denne er ganget med 0,25, og den praktiske prøve, efter at denne er ganget med 0,75.
Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 13-skalaen, dog således, at karaktererne 6 og 13 ikke kan fremkomme ved oprunding og karakteren 00 ikke ved nedrunding.
Læreren og de 2 skuemestre meddeler lærlingen eksamensresultatet umiddelbart efter, at den endelige karakter er beregnet.
Karakterskalaer
13-skalaen
Definitioner for anvendelse af 13-skalaen er følgende:
13: for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation
11: for den udmærkede og selvstændige præstation
10: for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation
09: for den gode præstation, der ligger lidt over middel
08: for den middelgode præstation
07: for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel
06: for den netop acceptable præstation
05: for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation
03: for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation
00: for den helt uantagelige præstation.
Verbal 5-trinsskala (Som påføres svendebrevet )
Særdeles tilfredsstillende udført gives ved et gennemsnit på 13. Der kan ikke anvendes afrunding for opnåelse af karakteren 13.
Meget tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 10 og 11.
Tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 7 og 9.
Nogenlunde tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mindst 6.
Ikke tilfredsstillende udført gives ved et karaktergennemsnit på mindre end 6.
Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede svendeprøvekarakter påføres svendebrevet.
For yderligere oplysninger henvises til "Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse"
Indstilling til ny svendeprøve
Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den delprøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået mindst karakteren 6.
Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger.
Merit
Retningslinjer for afkortelse af uddannelsestiden i henhold til bekendtgørelse om finmekanikuddannelsen §6 og §7 samt fritagelse for dele af skoleundervisningen i henhold til samme bekendtgørelse §8:
Fritagelse for undervisningen på uddannelsens grundforløb:
Fritagelse for undervisningen på grundforløbet eller dele heraf tildeles af teknisk skole på baggrund af dokumenteret tidligere gennemført uddannelse eller relevant erhvervserfaring.
Grundforløbet modregnes i uddannelsestiden med 6 måneder uanset den faktisk anvendte tid til opfyldelse af slutmålene.
Suppleringskursus for voksne
For personer, der er fyldt 25 år kan det faglige udvalg i samarbejde med skolen tilrettelægge et suppleringskursus af en varighed på indtil 20 uger.
Suppleringskurset har til formål, at eleverne, på baggrund af forudgående uddannelse og erhvervserfaring, opnår kvalifikationer svarende til slutmålene for grundforløbet.
Fritagelse for undervisningen på uddannelsens hovedforløb samt afkortelse af uddannelsestiden:
Afkortelse af uddannelsestiden i uddannelsens hovedforløb samt fritagelse for dele af skoleundervisningen kan foretages på baggrund af erhvervserfaring og/eller tidligere gennemført uddannelse.
Fritagelse for dele af skoleundervisningen på baggrund af f.eks. gennemførte AMU-uddannelser tildeles af teknisk skole.
AMU-uddannelser, der har relevans for opfyldelse af de uddannelsesmål, der er angivet i vejledningens fagbeskrivelser, er anført i bilagene til vejledningen.
Bemærk de ajourførte bilag til vejledningen.
Afkortelse af uddannelsestiden foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring *)
Kompetencevurdering:
Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af finmekanikuddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en teknisk skole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen (Jvf. uddannelsesbekendtgørelsen § 7).
Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, bilagt teknisk skoles konklusioner, til det faglige udvalg.
*) " Relevant erhvervserfaring" defineres som:
"Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag"
Videregående uddannelse
Ved eventuel videreuddannelse kan elevens valg af niveau i en række af finmekanikeruddannelsens fag have betydning.
Dette gælder også valget valgfri specialefag og/eller fag i erhvervsrettet eller studierettet påbygning.
Det er derfor vigtigt, at eleven allerede under hovedforløbets første skoleperiode orienteres om disse muligheder og derved får mulighed for at erhverve de fornødne adgangskvalifikationer.
Typiske videreuddannelsesmuligheder for elever med et svendebrev i et af finmekanikeruddannelsens specialer vil være:
Produktionsteknolog (KVU)
Diplomingeniør
For yderlige informationer henvises til de respektive uddannelsesinstitutioner og uddannelsesbekendtgørelser.
Kvalitetssikring i henhold til Hovedbekendtgørelsen §4
Det påhviler alle aktører i erhvervsuddannelserne at medvirke til sikring af uddannelseskvaliteten.
Det Faglige Udvalg for Maskiner og Værktøj og Uddannelsesstyrelsen vurderer og tilretter løbende kvaliteten af uddannelsens indhold og gennemførelse.
Vurderingen og tilretningen, der er centreret om nedennævnte parametre, foretages dels via fastlagte rutiner for arbejdet i det faglige udvalg, Uddannelsesstyrelsen og de lokale uddannelsesudvalg og dels via tilbagemeldinger fra skoler og erhvervsvirksomheder inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod.
Der arbejdes med følgende kvalitetsparametre:
Opfyldelse af uddannelsens formål og mål
Det faglige udvalg tager løbende initiativer til at bringe uddannelsens afsluttende prøver i overensstemmelse med de aktuelle uddannelsesmål.
Udvalget får oplyst alle eksamensresultater og har faste rutiner for behandling af dumpesager, herunder for aflæggelse af besøg på elevens praktikvirksomhed.
Udvalget uddanner og har løbende dialog med såvel fagets skuemestre som de organisationsudpegede medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg.
Uddannelsens bredde, herunder den faktiske anvendelse af de givne tilvalgsmuligheder.
Det faglige udvalg foretager løbende tilretning af uddannelsesbredden, således at variationsmulighederne for de valgfri specialefag, og hermed erhvervsrettet påbygning, afspejler elevernes og virksomhedernes kompetence- og kvalifikationsbehov.
Uddannelsens relevans i relation til udviklingen i de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig mod.
Det faglige udvalg følger løbende de generelle udviklingstendenser inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod og foretager på baggrund heraf de fornødne justeringer af uddannelsens mål og indhold.
Specifikke tilretninger og mindre geografiske variationer i uddannelsen sikres gennem de lokale uddannelsesudvalgs medvirken ved udformning af de lokale undervisningsplaner.
Kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel
Kvaliteten af praktikuddannelsen sikres gennem det faglige udvalgs procedurer for godkendelse af praktikvirksomheder og behandling af klagesager.
Information til, og samarbejde med, praktikvirksomhederne varetages på lokalt plan af de lokale uddannelsesudvalg.
Underskrift 1
Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, den 22. december 2000 Roland Svarrer Østerlund Uddannelsesdirektør /Erik Byrnard