Vejledning om elektronik- og svagstrømsuddannelsen\n(Bekendtgørelse nr. 1231 af 18. december 2000)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2000/9539@2000-12-20/da
Indhold
Samtidig med ikrafttrædelsen af erhvervsuddannelsesreformen, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, indføres en ny regelstruktur for erhvervsuddannelserne.
Ud over generelle og tværgående regler vil regelgrundlaget for en erhvervsuddannelse fra og med år 2001 bestå af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende autoritativ vejledning. Dette udgør det samlede grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner.
Formålet hermed er at forenkle beskrivelsessystemet ved kun at beskrive overordnede mål og rammer for den enkelte uddannelse i bekendtgørelsen, mens disse mål og rammer er nærmere beskrevet og præciseret i vejledningen. Ændring af en erhvervsuddannelse, som for eksempel skyldes nye krav fra arbejdsmarkedet til de færdiguddannede, vil derfor i en lang række tilfælde fremover kunne ske i form af en justering/tilpasning af vejledningen, frem for ved en ændring af bekendtgørelsen.
Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov , hvor love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.
Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.
Indholdsfortegnelse
Forord
Indholdsfortegnelse
Uddannelsen og uddannelsens mål
Teknisk faglige kompetencer
Almene og personlige kompetencer
Fokusområder
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Model
Voksenuddannelsesforløb og fritagelse for dele af uddannelsen
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen
Præstationsstandarder
Fagplan for uddannelsen
Fagbeskrivelse grundforløb:
Uddannelsesrettede områdefag
- Elektronik
Fagbeskrivelse hovedforløb:
Områdefag
- Analogteknik
- Digitalteknik
- Microcomputerteknik
- HF-teknik
Bundne specialefag for Elektronikfagtekniker
- HF-teknik 2
- Måleinstrumenter
Bundne specialefag for
Radio-tv-fagtekniker
- Audio- og Videoprodukter
Valgfri specialefag
Valgfri specialefag for
Elektronikfagtekniker
Bilag 3
Valgfri specialefag for
Radio-tv-fagtekniker
Bilag 3
Skolens bedømmelse
Løbende bedømmelse af uddannelsen
Elevens personlige kvalifikationer
Dialogskema til kernekvalifikationer
Afsluttende prøver (eksamen) m.v.
- Elektronikfagtekniker
- Radio-tv-fagtekniker
Meritangivelse
Bilag 2
Kompetencebeskrivelse
Bilag 1
Kvalitetssikring
Uddannelsen og uddannelsens mål
Til bekendtgørelsens kapitel 1, §§ 1 og 2.
Teknisk faglige kompetencer
Fagligt erhvervsrettede og alment faglige kompetencer, der relaterer sig til såvel områdefag som grundfag inden for en faglig fællesindgang eller på tværs af flere indgange og til specialefag, områdefag og/eller grundfag i de enkelte uddannelsers hovedforløb. Kompetencerne er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer:
· Teknologi og værktøj: Kan vælge hensigtsmæssigt værktøj, teknologi og/eller metode i forhold til en given opgave og under hensyntagen til miljø og arbejdspladssikkerhed, kompetencer, tid, økonomi, og kvalitet. Kan vedligeholde maskiner og systemer samt diagnosticere fejl ved apparater, maskiner, værktøj m.m.
· Motorik og perception: Kan se, høre, føle, smage og lugte kvalitet af råvarer og færdige produkter, kan tilsvarende opfatte personer, data m.m. og bruge de indhentede informationer til vurdering af, hvilke værktøjer m.v., der skal anvendes i bearbejdelsen af det foreliggende.
· Information: Kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, kan fortolke data og kommunikere og bruge computere mv. til at finde og behandle data i forhold til en given opgave eller et givet problem.
· Systemer: Kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer, kan overvåge og korrigere systemer. Kan igangsætte fejlfinding under uventede omstændigheder. Kan bidrage til forbedring af systemer.
· Ressourcebevidsthed: Kan planlægge og overskue en opgave og allokere ressourcer i forhold til tid, penge, materialer, udstyr, lokaler og mennesker. Kvalitetsaspektet.
Almene og personlige kompetencer
Kompetencer, der vedrører udvikling af handlings- og situationsorienterede muligheder. Retter sig mod undervisningen i alle uddannelsens fag på såvel grund- som hovedforløb og beskrives i brede og åbne termer, som understøtter helhedsorientering og mulighed for faglig toning og kan bygge på nedenstående elementer:
· Sociale og personlige kompetencer: Evne til at kunne samarbejde; kunne bidrage til udvikling af arbejdet; vise kreativitet samt lyst og evne til kontinuerlig at lære nyt og tage ansvar. Kan arbejde i teams, betjene og servicere kolleger, kunder og andre interessenter. Kan forhandle, arbejde med og forstå mennesker med forskellig social og kulturel baggrund.
· Sproglige, matematiske og rumlige kompetencer: At kunne strukturere; vurdere udsagn og data. Formulere vurdere og forstå idéer og synspunkter, mundtligt og skriftligt, rumlig forståelse.
· Kognitive kompetencer: Omfatter blandt andet problemdiagnose og problemløsning i forhold til nogle faglige problemstillinger; forståelse af hvor og hvordan den enkelte bidrager til helheden i en arbejdsproces; analytiske evne og evne til at løse uforudsete problemer alene eller som en del af et team.
· Læringskompetencer: Har opnået indsigt i læringsprocessen, egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder, for på den måde at have skabt et beredskab til livslang læring - have lært at lære.
Målene indenfor elevens personlige udviklingskvalifikationer i uddannelsesforløbet for Elektronik- og svagstrømsuddannelsen fokusere specifikt på følgende områder:
Overbliks kvalifikationer:
a) Planlægning af egen arbejdstid og arbejdsindsats.
b) Evne til at kunne overføre teori til praksis.
c) Kunne igangsætte flere job samtidig uden at miste overblikket.
Lærings kvalifikationer:
a) Vise viden om hvordan læringsprocesser finder sted.
b) Vise viden om egen læringsproces.
c) Vise viden om læringsprocessen ved samarbejde med andre.
Ydre personlige kvalifikationer:
a) Evne til at kunne fremlægge resultater.
b) Viden om læringsprocessen ved samarbejde med andre.
Indre personlige kvalifikationer:
a) Kontrol over egen arbejdstid og arbejdsindsats.
b) Viden om mål for læring.
c) Motivation for arbejdet og udholdenhed til at kunne gennemføre det.
d) Selvtillid og personlig tryghed til at kunne påtage sig læringen.
e) Evnen til at udnytte sin egen kreativitet.
g) Evnen til at tage ansvar og overholde aftaler.
Kvalifikationerne anvendes i et sammenhæng med de faglige og almene kvalifikationer så der finder en progressiv udvikling sted af elevens samlede kompetencer.
Fokusområder
Fokusområder er betegnelsen på de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder uddannelsen kan opdeles i. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kompetencer.
Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en kompetenceanalyse. Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne.
Oversigten over fokusområderne omfatter grundforløb og hovedforløb set i forhold til uddannelsestiden og er udformet på baggrund af de teknisk faglige samt almene og personlige kompetencekategorier, som de er beskrevet i struktur og rammer for udarbejdelse af vejledninger til uddannelsesbekendtgørelsen.
Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.
Nedenstående model angiver kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Til bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 3-5.
I modelskitsen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag og grundfag, ud fra pædagogiske overvejelser, fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller projekter (undervisningsfag), der kombinerer teori og praktiske øvelser på skoleperioderne.
Grundforløbet kan placeres i starten af uddannelsesforløbet eller senere afhængigt af om eleven begynder uddannelsen på en skole eller i virksomheden.
Valgfagstiden fordeles hensigtsmæssigt i hovedforløbets skoleperioder.
De valgfri specialefag skal normalt placeres inden for de to sidste uddannelsesår på grundlag af en aftale mellem eleven, virksomheden og skolen.
Skoleundervisningens varighed: (inklusiv det obligatoriske grundforløb på 20 uger)
Elektronikfagtekniker 60 uger
Radio-tv-fagtekniker 60 uger
Skoleundervisningen veksler med praktikuddannelse, som vist i figuren og som anført nedenfor. Skoleundervisningen er angivet i uger.
Uddannelsen afsluttes med eksamen (svendeprøve), der gennemføres i den sidste skoleperiode.
Til bekendtgørelsens § 6.
De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsens § 6, dels af grundforløbsbekendtgørelsens § 9 med tilhørende vejledning udsendt af Undervisningsministeriet (Vejledning til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløb (grundforløbsbekendtgørelsens § 9).
Det er bl.a. en betingelse, at eleven har opnået mindst karakteren 6 i grundfaget matematik og det særlige områdefag elektronik, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2 og § 10.
Voksenuddannelsesforløb og fritagelse for dele af uddannelsen
Til bekendtgørelsens §§ 7-9.
Bilag 1 og 2 samt afsnit om merit/meritangivelse og kompetencevurdering/kompetencebeskrivelse
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen
Til bekendtgørelsens kapitel 3, §§ 10-18.
Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på.
Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.
Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.
Præstationsstandarder
Præstationsstandarderne har til formål at give en ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og/eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i fagbeskrivelsen.
De tre niveauer:
· Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.
· Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.
· Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer - alene og/eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.
Fagplan for uddannelsen
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag, valgfri specialefag og valgfag.
* angiver sluttidspunktet for de enkelte fag i forhold til uddannelsesår.
Uddannelsesår 1 2 3 4
Grundfag
Dansk, F *
Fysik, F *
Informationsteknologi, E *
Produktudvikling, produktion og service, 2 uger *
Psykologi, 2 uger *
Salg og service, F *
Virksomhedslære og innovation, F *
Områdefag
Elektronik 1) *
Analogteknik *
Digitalteknik *
Microcomputerteknik *
HF-teknik *
1) Områdefag der er særligt for hovedforløbet
(uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet)
Elektronikfagtekniker
Bundne specialefag
HF-teknik 2 *
Måleinstrumenter *
Svendeprøve 2) *
Valgfri specialefag
Efter katalog (bilag 3) *
Valgfag
Beskrives i den lokale uddannelsesplan *
Radio-tv-fagtekniker
Bundne specialefag
Audio- og Videoprodukter *
Svendeprøve 2) *
Valgfri specialefag
Efter katalog (bilag 3) *
Valgfag
Beskrives i den lokale undervisningsplan *
2) Se kapitel 4, afsluttende bedømmelse
Til bekendtgørelsens § 10.
Fagbeskrivelse grundforløb: Uddannelsesrettede områdefag
Grundforløb Elektronik
Niveau Begynder
Varighed 5 uger
Mål og øvrige rammer Elektroteknik, varighed 3,5 uger · Eleven har kendskab til de grundlæggende elektroniske komponenter og instrumenter, så eleven kan arbejde med produktion og service samt begyndende fejlfinding ned til komponent niveau på elektroniske produkter. · Eleven har kendskab til de grundlæggende komponenter, elektriske grundbegreber og måleinstrumenter, så eleven kan afgøre om sammensatte kredsløb, med en kompleksitet af en stabiliseret spændingsforsyning, har en tilfredsstillende funktion. · Eleven har kendskab til om specifikationer og data overholdes, herunder valg af de mest hensigtsmæssige måleinstrumenter, og måling af specifikationer og data gennem en korrekt tilslutning og betjening af instrumenterne. · Eleven har kendskab til virkemåden af RC-led, netensrettere, transistoren som strømforstærker, spændingsforstærker og switch. · Eleven har kendskab til princippet i systemer med feed-back (stabiliserede spændingsforsyninger) herunder princippet i en switchemode forsyning. · Eleven kan anvende og betjene måleinstrumenter som spændingsforsyning, tonegenerator, multimeter og oscilloskop. · Eleven kan fejlfinde en strømforsyning til komponent niveau. · Eleven kan måle AC- og DC-spænding ved anvendelse af multimeter og oscilloskop. · Eleven kan måle specifikationer på elektroniske power-supply. IT-værktøjer, elektronik, varighed 1 uge · Eleven kan anvende informationsteknologiske værktøjer på brugerniveau til løsning af projektrelaterede eller informationsteknologiske problemstillinger. · Eleven har kendskab til generel håndtering af programmel til elektronik. · Eleven har kendskab til generel håndtering af data, programmel og maskinel. · Eleven kan foretage egen løsning af informationsteknologiske problemstillinger. · Eleven kan anvende og har kendskab til grundfunktionerne i et tekstbehandlingsprogram svarende til PC-bruger niveau. · Eleven kan anvende og har kendskab til grundfunktionerne i et printudlægningsprogram til udlægning af et enkle enkeltside print. · Eleven kan anvende og har kendskab til grundfunktionerne i et elektronisk simulationsprogram, så de kredsløb som anvendes i elektronikundervisningen kan simuleres. Dokumentation/Diagramforståelse, varighed 0,5 uge · Eleven kan tegne og læse detalje- og blokdiagrammer på mindre elektriske og elektroniske kredse. · Eleven har kendskab til blok og detaljediagrammer på mindre svagstrømsopstillinger. · Eleven har kendskab til symboler for almindelige elektroniske og elektrome- kaniske komponenter.
Merit
Praktikregler
Til bekendtgørelsens § 12.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Områdefag
Hovedforløb Analogteknik
Niveau Rutine
Varighed 4 uger
Mål og øvrige rammer · Eleven kan fejlfinde, fejlrette og kontrollere branchens produkter, der indeholder analogteknik. · Eleven kan arbejde med service på og/eller produktion af systemer og apparater, der indeholder analogteknik. · Eleven kan vælge og anvende relevante måleinstrumenter. · Eleven kan foretage kredsløbsanalyse, systematisk fejlfinding og problemløsning, under anvendelse af relevant dokumentation på såvel dansk som fremmedsprog, og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler. · Eleven har kendskab til sammensatte kredsløb, som f.eks.: effektelektronik, forstærkerkredsløb, forsyningskredsløb, switch-mode-power-supply, oscillatorer, kredsløb til signalbehandling, frekvenskorrektioner, AC- og DC-modkobling og reguleringsteknik. · Eleven har kendskab til systemkendskab til branchens produkter. Forstærkerteknik · Eleven har kendskab til, og kan redegøre for, og kan udfører systematisk fejlfinding på forstærkerkredsløb, som f.eks.: transistor-grundkoblinger, effektforstærker, differentialforstærker, FET-grundkoblinger, operationsforstærkeren samt modkoblings- og frekvenskorrektionskredsløb. · Eleven kan kontrollere data på forstærkerkredsløb under anvendelse af relevante instrumenter, som f.eks.: oscilloskop, multimeter, spændingsforsyning, og tonegenerator. Sammensatte kredsløb · Eleven har kendskab til, og kan ud fra selvstændig analyse, redegøre for, og fejlfinde på sammensatte kredsløb/systemer hvori der indgår analogteknik. · Eleven kan til kontrol af apparaters tekniske specifikationer, vælge relevant måleudstyr, og udfra kontrollen afgøre om data overholdes, vurdere om der skal fejlrettes, og tage stilling til om en evt. reparation er økonomisk rentabel. · Eleven kan modificere kredsløb ifølge serviceanvisning/vejledning.
Merit
Praktikregler Eleven kan på branchens produkter, der indeholder analogteknik, udføre følgende arbejdsopgaver i henhold til relevant dokumentation: · Fejlfinde, reparere, foretage forebyggende vedligeholdelse, modificere og sammenkoble udstyr. · Vælge komponenter i henhold til dokumentation og sammenligningstabeller. · Efter endt reparation kontrollere/afprøve og evt. om nødvendigt foretage justeringer i henhold til dokumentation. Eleven kan arbejder i henhold til de sikkerheds- og miljøforskrifter, der gæl- der for arbejdet i branchen.
Hovedforløb Digitalteknik
Niveau Rutine
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer · Eleven kan fejlfinde, fejlrette og kontrollere branchens produkter, der indeholder digitalteknik, som f.eks.: impulskredsløb, gatekredsløb, flipflops, tællere, registre, hukommelser, programmerbare kredse, PCM-teknik, A/D- og D/A-konvertere. · Eleven kan arbejde med service på og/eller produktion af systemer og apparater der indeholder digitalteknik. · Eleven kan vælge og anvende relevante måleinstrumenter. · Eleven kan udføre arbejdet ved hjælp af kredsløbsanalyse og systematisk problemløsning samt anvendelse af servicemanualer eller relevant dokumentation på såvel dansk som fremmedsprog, og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler. · Eleven har systemkendskab til branchens produkter. Grundbegreber · Eleven har kendskab til, og kan redegøre for grundbegreber, talsystemer og kredsløb med gates, flip-flop's, tællere og registre. · Eleven kan kontrollere data på digitale kredsløb under anvendelse af relevante måleinstrumenter. · Eleven kan ved hjælp af systematisk problemløsning fejlfinde og lokalisere fejl. Sammensatte kredsløb · Eleven har kendskab til, og kan selvstændigt redegøre for programmerbare kredse, hukommelser, PCM-teknik, A/D- og D/A- konvertere. · Eleven kan anvende relevante måleinstrumenter til at kontrollere data på produkterne. · Eleven kan anvende systematisk problemløsning ved fejlfinding og lokalisering af fejl. · Eleven kan fejlrette og justere på enkle impuls- og digitalkredsløb til modul- eller komponentniveau på grundlag af relevant dokumentation. Arbejdet ud- føres i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerhedsregler.
Merit
Praktikregler Eleven kan på branchens digitale produkter, under vejledning, udføre følgende arbejdsopgaver: · Fejlfinde, reparere, foretage forebyggende vedligeholdelse, modificere og sammenkoble udstyr i henhold til relevant dokumentation. · Vælger komponenter i henhold til dokumentation og sammenligningstabeller. · Efter endt reparation kontrollere/afprøve og evt. om nødvendigt foretage justeringer i henhold til dokumentation. Eleven arbejder i henhold til de sikkerheds- og miljøforskrifter, der er gælder for arbejdet i branchen.
Hovedforløb Microcomputerteknik
Niveau Rutine
Varighed 3,5 uger
Mål og øvrige rammer · Eleven kan installere, kontrollere og fejlfinde på produkter og systemer, der indeholder, digital- og microdatamatkredsløb med tilhørende datakommunikation. · Eleven har kendskab til og kan redegøre for opbygningen af et microdatamatsystem. · Eleven har kendskab til og kan redegøre for funktionen af de enkelte blokke i systemet. · Eleven har kendskab til og kan redegøre for de enkelte enheder i et minimumssystem, herunder processorarkitektur, in/out-enheder, bussystemer, chip-select, hukommelser, memorymap og timing. · Eleven kan anvende og/eller fremstille nødvendigt simpelt programmel til mikroprocessorer. · Eleven kan anvende relevante udviklingsværktøjer. · Eleven kan anvende sin viden i forbindelse med kredsløbsanalyse, måleteknik, fejlfinding til komponentniveau og fejlretning, ved hjælp af problemanalyse og systematisk problemløsning. · Eleven kan anvende dokumentation, servicemanualer og databøger på såvel dansk som relevant fremmedsprog.
Merit
Praktikregler Eleven kan på branchens produkter, der indeholder microcomputerteknik, udføre følgende arbejdsopgaver: · Fejlfinde, reparere, foretage forebyggende vedligeholdelse, modificere og sammenkoble udstyr i henhold til relevant dokumentation. · Vælger komponenter i henhold til dokumentation og sammenligningstabeller. · Efter endt reparation kontrollere/afprøve og evt. om nødvendigt foretage justeringer i henhold til dokumentation. Eleven arbejder i henhold til de sikkerheds- og miljøforskrifter, der gælder for arbejdet i branchen.
Hovedforløb HF-teknik
Niveau Rutine niveau
Varighed 1,5 uger
Mål og øvrige rammer · Eleven kan fejlfinde, fejlrette og kontrollere på branchens produkter, der indeholder HF-teknik. · Eleven kan arbejde med service på og eller produktion af systemer og apparater, der indeholder HF-teknik. · Eleven kan vælge og anvende relevante måleinstrumenter. · Eleven kan udføre arbejdet ved hjælp af kredsløbsanalyse og systematisk problemløsning samt anvendelse af servicemanualer eller relevant dokumentation på såvel dansk som fremmedsprog, og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler. · Eleven har systemkendskab til branchens produkter. Grundlæggende · Eleven har kendskab til, og kan redegøre for grundbegreber, LC-kredse, afstemte forstærkere, HF-oscillatore, multiplikatorer, blandere, frekvenssyntese, antenner, transmissionslinier, modulatorer og demodulatorer. · Eleven kan fejlrette og justere på HF-kredsløb på grundlag af relevant dokumentation. Arbejdet udføres i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerhedsregler. Modtager - systemer · Eleven har kendskab til, og kan ud fra en selvstændig analyse redegøre for sammensatte kredsløb og systemer hvor der indgår HF-teknik. · Eleven kan fejlfinde på apparater hvor der indgår HF-kredsløb. · Eleven kan vælge relevant måleudstyr, ved fejlfinding og kontrol af apparaternes tekniske specifikationer. · Eleven kan ud fra målte værdier afgøre om data overholdes, vurdere om der skal fejlrettes, og tage stilling til om en evt. reparation er økonomisk rentabel for slutbruger. · Eleven kan modificere kredsløb ifølge serviceanvisning/vejledning.
Merit
Praktikregler Eleven kan på branchens produkter, der indeholder HF-teknik, udføre følgende arbejdsopgaver: · Fejlfinde, reparere, foretage forebyggende vedligeholdelse, modificere og sammenkoble udstyr i henhold til relevant dokumentation. · Vælger komponenter i henhold til dokumentation og sammenligningstabeller. · Efter endt reparation kontrollere/afprøve og evt. om nødvendigt foretage justeringer i henhold til dokumentation. Eleven arbejder i henhold til de sikkerheds- og miljøforskrifter, der gælder for arbejdet i branchen.
Til bekendtgørelsens § 13.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag for Elektronikfagtekniker
Hovedforløb HF-teknik 2
Niveau Rutine
Varighed 4 uger
Mål og øvrige rammer · Eleven kan fejlfinde, fejlrette og kontrollere på kommunikationsudstyr, der indeholder HF-teknik. · Eleven kan arbejde med service på og/eller produktion af systemer og apparater der indeholder HF-teknik. · Eleven kan vælge og anvende relevante måleinstrumenter. · Eleven kan udføre arbejdet ved hjælp af kredsløbsanalyse og systematisk problemløsning samt anvendelse af servicemanualer eller relevant dokumentation på såvel dansk som fremmedsprog, og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler. · Eleven har systemkendskab til branchens produkter. Sendere og kommunikationsudstyr · Eleven har kendskab til, og kan redegøre for grundbegreber, LC-kredse, afstemte forstærkere, HF-oscillatore, multiplikatorer, blandere, frekvenssyntese, antenner, transmissionslinier, modulatorer, demodulatorer, sendere og PA-trin. · Eleven kan fejlrette og justere, på kommunikationsudstyr, der indeholdende HF-kredsløb, på grundlag af relevant dokumentation. Arbejdet udføres i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerhedsregler.
Merit
Praktikregler Eleven kan på kommunikationsudstyr, der indeholder HF-teknik, udføre følgende arbejdsopgaver: · Fejlfinde, reparere, kontrollere, foretage forebyggende vedligeholdelse, modificere og sammenkoble udstyr i henhold til relevant dokumentation. · Vælger komponenter i henhold til dokumentation og sammenligningstabeller. · Efter endt reparation kontrollere/afprøve og evt. om nødvendigt foretage justeringer i henhold til dokumentation. Eleven arbejder i henhold til de sikkerheds- og miljøforskrifter, der gælder for arbejdet i branchen.
Hovedforløb Måleinstrumenter
Niveau Rutine
Varighed 5 uger
· Eleven kan fejlfinde, fejlrette og kontrollere på måleinstrumenter. · Eleven kan arbejde med service på og eller produktion af måleinstrumenter. · Eleven kan vælge og anvende relevante måleudstyr til fejlfinding og kontrol. · Eleven kan udføre arbejdet ved hjælp af kredsløbsanalyse og systematisk problemløsning samt anvendelse af servicemanualer eller relevant dokumentation på såvel dansk som fremmedsprog, og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler. · Eleven skal have systemkendskab til branchens produkter. Måleinstrumenter · Eleven kan analysere og redegøre, fejlfinde, fejlrette og kontrollere måleinstrumenter. · Eleven kan til kontrol af måleinstrumenters tekniske specifikationer, vælge relevant måleudstyr. · Eleven kan udfra kontrollen, afgøre om data overholdes, vurdere om der skal fejlrettes, og tage stilling til om evt. reparation er økonomisk rentabel. · Eleven kan modificere kredsløb ifølge serviceanvisning/vejledning.
Merit
Praktikregler Eleven kan på måleinstrumenter udføre følgende arbejdsopgaver: · Fejlfinde, reparere, kontrollere, foretage forebyggende vedligeholdelse, modificere og sammenkoble udstyr i henhold til relevant dokumentation. · Vælger komponenter i henhold til dokumentation og sammenligningstabeller. · Efter endt reparation kontrollere/afprøve og evt. om nødvendigt foretage justeringer i henhold til dokumentation. Eleven arbejder i henhold til de sikkerheds- og miljøforskrifter, der gælder for arbejdet i branchen.
Til bekendtgørelsens § 14.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag for Radio-tv-fagtekniker
Hovedforløb Audio- og Videoprodukter
Niveau Rutine
Varighed 9 uger
· Eleven har kendskab til, og kan analysere, fejlfinde, fejlrette og kontrollere på audio- og videoprodukter, der indeholder analog og digital signalbehandling, SMPS (Switch Mode Power Supply), impulsteknik, reguleringsteknik, mekaniske og elektriske sammenhænge samt HF-teknik. · Eleven har et teknologisk tidssvarende systemkendskab til branchens produkter. · Eleven kan arbejde med service på og/eller produktion af systemer og apparater. · Eleven kan vælge og anvende relevant måleudstyr og serviceværktøj, ved fejlfinding og kontrol af apparaters tekniske specifikationer. · Eleven kan modificere kredsløb ifølge serviceanvisning/vejledning. · Eleven kan udføre arbejdet ved hjælp af kredsløbsanalyse, anvendelse af servicemanualer og anden relevant dokumentation, på såvel dansk som fremmedsprog. · Eleven kan udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler. Audioprodukter · Eleven har kendskab til, og kan analysere, fejlfinde, fejlrette og kontrollere audioprodukter, der indeholder analog og digital signalbehandling, reguleringsteknik, impulsteknik, mekanisk elektriske sammenhænge samt HF-teknik. · Eleven kan analysere, fejlfinde, fejlrette og kontrollere audioprodukter. · Eleven kan ud fra målte værdier afgøre om data overholdes, vurdere om der skal fejlrettes og tage stilling til om evt. reparation er økonomisk rentabel. Videoprodukter · Eleven har kendskab til, og kan analysere, fejlfinde, fejlrette og kontrollere videoprodukter, der indeholder analog og digital signalbehandling, SMPS, impulsteknik, reguleringsteknik, mekanisk elektriske sammenhænge samt HF-teknik. · Eleven kan analysere, fejlfinde, fejlrette og kontrollere videoprodukter. · Eleven kan ud fra målte værdier afgøre om data overholdes, vurdere om der skal fejlrettes og tage stilling til om evt. reparation er økonomisk rentabel.
Merit
Praktikregler Eleven kan på audio- og videoprodukter udføre følgende arbejdsopgaver: · Fejlfinde, reparere, kontrollere, foretage forebyggende vedligeholdelse, modificere og sammenkoble udstyr i henhold til relevant dokumentation. · Vælger komponenter i henhold til dokumentation og sammenligningstabeller. · Efter endt reparation kontrollere/afprøve og evt. om nødvendigt foretage justeringer i henhold til dokumentation. Eleven arbejder i henhold til de sikkerheds- og miljøforskrifter, der gælder for arbejdet i branchen.
Til bekendtgørelsens § 15.
Valgfri specialefag - Bilag 3
I forbindelse med de valgfri specialefag har elev, virksomhed og skole i samarbejde mulighed for at vælge en faglig specialisering af elevens kvalifikationsprofil, som er tilpasset kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde og som understøtter en væsentlig del af praktikuddannelsen.
Alle ønsker vil af ressourcemæssige, pædagogiske og kvalitative årsager ikke kunne opfyldes.
De valgfri specialefags varighed er 1 uge, normalt fordelt over de 2 sidste uddannelsesår. Eleven kan komme ud for at skulle rejse imellem flere skoler.
De valgfri specialefag giver en elev i én branche muligheder for at vælge et eller flere uddannelses tilbud, som måske kun findes i en af de andre brancher. Derved understøttes et for eleven interessebetonet valg, og eleven forbedrer sine kvalifikationer i nabobranchen og bliver herved en (høj)fleksibel arbejdskraft.
Med hensyn til oplysninger om mål og øvrige rammer samt gennemførelsessted og tidspunkt henvises der til skolernes udbud af relevante kurser, der enten udbydes i forbindelse med en given skoleperiode eller som kurser i AMU-regi.
Følgende valgfri specialefag kan vælges:
Elektronikfagtekniker
Se bilag 3
Radio-tv-fagtekniker:
Se bilag 3
Skolens bedømmelse
Til bekendtgørelsens kapitel 4, §§ 20 og 21.
Løbende bedømmelse af uddannelsen
Der bør foretages en løbende evaluering af undervisningen med udgangspunkt i at eleven tager et medansvar for læringen. Dette kræver dels, at eleven kender og forholder sig til de enkelte delmål i den lokale undervisningsplan, og at underviserne udvikler opgaver, som giver hurtig og konkret feedback til eleven. Delmålene beskrives i et aktivt let forståeligt sprog for eleven. Der bør skelnes mellem den løbende evaluering og skoleopholdets slutbedømmelse. Den løbende evaluering bør kun indgå med lille vægt f.eks. 10% i slutbedømmelsen.
Undervisningsmål beskrevet i aktivt let forståeligt sprog for eleven.
Område- og specialefag
I dette sammenhæng vil nedenstående skema kunne anvendes dels til løbende evaluering dels til en individuel vejledning af den enkelte elev. Ved en dialog med den enkelte elev er det muligt præcist at finde ud hvad det er som er årsagen til at de specifikke delmål ikke nås. Det kan, om man må, formulere således "at der udøves fejlfinding" på elevens læringsproces. Der kan påpeges mange forskellige årsager til den manglende målopfyldelse så som:
· manglende engagement eller interesse for faget,
· ordblindhed,
· personlige problemer,
· for ringe arbejdsindsats,
· undervisningen rammer ikke elevens foretrukne repræsentations system,
· dårlig visuel perception,
· manglende regnefærdighed,
· dårlig eller mangelfuld undervisning fra lærerens side,
· dårlige opgaver i forhold til de beskrevne lærings mål i den lokale undervisningsplan, og
· visuel eller sproglig læsbarheden af opgaven.
Opgaverne er konstrueret med udgangspunkt i:
· fagbeskrivelser som kan findes i vejledningen til bekendtgørelsen,
· beskrivelser af undervisningsmål i den lokale undervisningsplan, og
· en didaktisk pædagogiske dialog i lærergruppen.
Passage kriteriet er at mindst halvdelen af de stillede opgaver skal være rigtige.
For at understøtte den pædagogiske arbejdsorganisation bør lærernes opgaver placeres i en netværksserver, som fremmer synlighed, kvalitet og tilgængelighed.
Elevens personlige kvalifikationer
Vejledning til evaluering af den professionelle elev
Begrebet den professionelle elev
Ønsket om gennem hele uddannelsesforløbet at udvikle eleverne til professionelle elever, skal ses ud fra de øgede krav til kvalifikationerne hos medarbejderen i vidensproducerende virksomheder. Der stilles her krav om at kunne agere under ansvar og kunne opdatere sin viden i forhold til de hastige ændringer der sker i omgivelserne.
For at udvikle den professionelle elev må der i uddannelsen sættes fokus på at udvikle elevernes kernekvalifikationer, som er at betragte som det fundament hvorpå de øvrige kvalifikationer må bygges.
Kernekvalifikationerne spiller en stigende rolle i læringsmæssige sammenhænge både for den enkelte, for teams og for den samlede organisation. De udgør således de væsentligste byggestene i udviklingen af de menneskelige ressourcer, har livslang levetid og anvendes i såvel arbejds-, samfunds- som i privatlivet.
Målet i undervisningen er løbende, at udvikle elevernes kompetencer, så de kan handle som professionelle elever, der er i stand til at påtage sig medansvar for egen læring og skal derfor arbejde under rammer, hvor der også gives et reelt ansvar for læreprocessen. Den professionelle elev kan karakteriseres ved at være den elev der:
· besidder viden om mål og lærerprocesser,
· er motiveret for og har kontrol over sit arbejde,
· kan overføre teori til praksis, og
· kan udnytte sin kreativitet og besidder selvtillid og tryghed.
Valg af model
Den overordnede begrundelse for valg af model for evaluering af den professionelle elev, er ønsket om at sætte fokus på en positiv evaluering af den enkeltes personlige egenskaber og kvalifikationer. Målet hermed er, at øge elevens selvindsigt og derigennem styrke udviklingen af de egenskaber som den professionelle elev skal besidde.
En yderlig begrundelse er erkendelsen af, at udviklingen af den professionelle elev er en proces, der må forløbe og vedligeholdes under hele uddannelsesforløbet. Denne erkendelse afføder etiske problemstillinger i det øjeblik der forsøges afgivet en endelig bedømmelse i forhold til fastsatte mål da eleven hele tiden udvikler sin professionalitet i takt med sin personlige udviklingsproces. En foretaget bedømmelse er således tids- og situationsbestemt, og vil ikke have gyldighed i en anden situation på et andet tidspunkt. Bedømmelsens formål bliver da primært at råde og vejlede eleven i udviklingsprocessen.
Bedømmelsen af den professionelle elev rummer endvidere den problemstilling, at det ikke er muligt, at give en objektiv vurdering idet bedømmelsen sker i en proces, hvor lærerne også er deltagere, og som sådan kun kan være i stand til at foretage en subjektiv vurdering.
Skala
I forbindelse med bedømmelsen anvendes skemaet med de udvalgte kerneområder der er defineret som ligestillede polariteter, der begge er lige væsentlige for elevens udvikling af sine professionelle kompetencer. Skalaen skal opfattes som en linje, hvorpå eleven kan bevæge sig1. Den ideelle situation er den, hvor eleven behersker begge kvalifikationer i lige høj grad. Derved besidder eleven den maksimale fleksibilitet, som er idealet for den professionelle elev. Den ideelle situation er da den, hvor eleven placeres midt på aksen.
Besidder eleven ikke kompetencer indenfor det pågældende kerneområde, sættes der ingen markering.
Anvendelse som løbende bedømmelse
Det udviklede skema anvendes til såvel den løbende bedømmelse som til den afsluttende bedømmelse ved skoleperiodens afslutning. Derved lægges der vægt på, at dialogskemaet anvendes som et udviklingsværktøj for den enkelte elev.
Praktisk gennemførelse
Gennemførelsen af evalueringen skal ske ud fra respekt for den enkelte elevs positive personlige egenskaber og kvalifikationer og må ske i en ligeværdig dialog mellem lærere og elever.
Mindst 2 lærere forbereder sig individuelt til samtalen
Den praktiske gennemførelse af evalueringen foretages efter følgende anvisning:
· Eleven forbereder sig til samtalen.
· Samtalen gennemføres med en gennemsnitsvarighed på 30 min.
· Samtalen afsluttes med at et dialogskema udfyldes ud fra enighed mellem lærere og elev.
Afsluttende prøver (eksamen) m.v.
Til bekendtgørelsens § § 22-28.
Grundlaget for Elektronik- og svagstrømsuddannelsen er mål- og fagbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for svendeprøvebedømmelsen. Efterfølgende retningslinier er således bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og den konkrete svendeprøve.
Tilvejebringelse af opgaver
Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven.
Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse
Den faglige prøve gennemføres tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for alle elever, og gennemføres på skolen i forbindelse med et afsluttende skoleophold.
Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.
Det faglige udvalg udpeger herefter de skuemestre (censorer), der er nævnt i iværksættelse af prøven, og giver skolen meddelelse om, hvem der er udpeget.
Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen af en lærer (eksaminator), udpeget af skolen, og 2 skuemestre (censorer). Skuemestrene (censorerne) skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Skuemestrene (censorerne) skal opfylde habilitetskravene i henhold eksamensbekendtgørelsen.
Skuemestrene (censorerne) skal være til stede under prøven, der gennemføres i løbet af den sidste skoleperiode.
Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
Ved beregning af karakterer foretages ikke afrunding. Forinden fastsættelse af eksamenskarakteren foretages afrunding af det endelige resultat til et helt tal efter almindelige regneregler, idet karakterværdierne 6 og 13 dog ikke kan fremkomme ved forhøjelse og karakteren 00 ikke ved nedrunding.
Beregningen af eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) foretages af skolen (læreren (eksaminator)) og de to skuemestre (censorerne). Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, som er givet, til det faglige udvalg seneste 1 uge efter eksamensresultatet er meddelt. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.
Eleven meddeles eksamensresultatet af skolen (læreren (eksaminator)) og de to skuemestre (censorerne) når beregningen er foretaget.
Iværksættelse af prøven
Skuemestrene (censorerne) indvarsles til bedømmelse ca. 5 uger før prøven, idet iværksættelsespapirerne tilsendes fra Metalindustriens Lærlingeudvalg. Skolen modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Metalindustriens Lærlingeudvalg, kan medtages ved bedømmelsen.
Indstilling til ny svendeprøve
Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen (omprøve), eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Omprøve aflægges kun i den del af eksamen (svendeprøven) hvor karakteren 6 ikke er opnået. Eleven kan kun aflægge omprøve en gang, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade, at eleven aflægger omprøve på ny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Adgang til sygeeksamen følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen.
Afsluttende eksamen
Den afsluttende eksamen er ens for de 2 specialer.
I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamenen består af:
en skriftlig prøve,
en mundtlig prøve, og
en praktisk prøve, der omfatter fejlfinding.
Den skriftlige prøve består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Opgaverne skal besvares inden for 120 minutter. De hjælpemidler, som er benyttet i undervisningen, må anvendes.
Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter for opgaveløsningen.
Den praktiske prøve består i, at eleven foretager systematisk fejlfinding, med hovedvægten på systemforståelse og systematik i fejlfindingsproceduren, herunder brug af analyse- og testudstyr samt testsoftware. Prøven gennemføres som systemfejlfinding og detailfejlfinding ned til modulniveau. Prøven skal udføres på specialets apparater og udstyr. Eleven har alt trykt dokumentation og materialer fra skoleperioderne til rådighed.
Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den praktiske prøve. Prøvetiden er 20 minutter.
Læreren og censorerne skal være til stede under den praktiske prøve.
Ved bedømmelsen af den praktiske prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for den praktiske prøve.
Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier:
Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Kredsløbet og emnekategorien må ikke være den samme eller tilsvarende i den praktiske og den mundtlige prøve.
Den mundtlige prøve omfatter kredsløbsforståelse, diagramanalyse og systemforståelse. Eleven udtrækker et kredsløbsemne og censorerne vælger det diagram, som ønskes analyseret. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og eksaminationstiden er 20 minutter.
Den mundtlige prøve kan efter aftale mellem skolen og det faglige udvalg afholdes over et emne, gennemarbejdet som projektorienteret undervisning i sidste skoleperiode. Skolen skal orientere censorerne inden eksamenen (svendeprøven), hvis prøven afholdes over et emne.
De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes.
Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for den mundtlige prøve.
Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier:
Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer, der er givet for henholdsvis den skriftlige prøve, den praktiske prøve og den mundtlige prøve. For at bestå eksamen kræves, at henholdsvis karakteren for den skriftlige prøve, den praktiske prøve og den mundtlige prøve er mindst 6.
Merit/Meritangivelse - Bilag 2
Retningslinjer for afkortelse af uddannelsestiden i henhold til bekendtgørelse om elektronik- og svagstrømsuddannelsens § 7 og § 8 (voksenuddannelsesforløb) og fritagelse for dele af uddannelsen i henhold til bekendtgørelsens § 9.
Fritagelse for undervisningen på uddannelsens grundforløb
Fritagelse for undervisningen på grundforløbet eller dele heraf tildeles af teknisk skole på baggrund af dokumenteret tidligere gennemført uddannelse eller relevant erhvervserfaring.
Grundforløbet modregnes i uddannelsestiden med 6 måneder uanset den faktisk anvendte tid til opfyldelse af slutmålene.
Suppleringskursus for voksne
For personer, der er fyldt 25 år kan det faglige udvalg i samarbejde med skolen tilrettelægge et suppleringskursus af en varighed på indtil 20 uger. Suppleringskurset har til formål, at eleverne, på baggrund af forudgående uddannelse og erhvervserfaring, opnår kvalifikationer svarende til slutmålene for grundforløbet.
Fritagelse for undervisningen på uddannelsens
hovedforløb og afkortelse af uddannelsestiden
Afkortelse af uddannelsestiden i uddannelsens hovedforløb samt fritagelse for dele af skoleundervisningen kan foretages på baggrund af erhvervserfaring og/eller tidligere gennemført uddannelse.
Fritagelse for dele af skoleundervisningen på baggrund af f.eks. gennemførte AMU-uddannelser tildeles af teknisk skole. AMU-uddannelser, der har relevans for opfyldelse af de uddannelsesmål, der er angivet i vejledningens fagbeskrivelser, er anført i bilagene til vejledningen.
Afkortelse af uddannelsestiden foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring *).
Kompetencevurdering/Kompetencebeskrivlese - Bilag 1
Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af elektronik- og svagstrømsuddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en teknisk skole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen §§ 7 og 8.
Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, vedlagt teknisk skoles konklusioner, til det faglige udvalg.
*) "Relevant erhvervserfaring" defineres som:
"Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag"
Kvalitetssikring i henhold til Hovedbekendtgørelsen § 4
Det påhviler alle aktører i erhvervsuddannelserne at medvirke til sikring af uddannelseskvaliteten.
Det Faglige Udvalg for Strøm, Styring og Proces og Uddannelsesstyrelsen vurderer og tilretter løbende kvaliteten af uddannelsens indhold og gennemførelse.
Vurderingen og tilretningen, der er centreret om nedennævnte parametre, foretages dels via fastlagte rutiner for arbejdet i det faglige udvalg, Uddannelsesstyrelsen og de lokale uddannelsesudvalg og dels via tilbagemeldinger fra skoler og erhvervsvirksomheder inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod.
Der arbejdes med følgende kvalitetsparametre:
Opfyldelse af uddannelsens formål og mål
Det faglige udvalg tager løbende initiativer til at bringe uddannelsens afsluttende prøver i overensstemmelse med de aktuelle uddannelsesmål.
Udvalget får oplyst alle eksamensresultater og har faste rutiner for behandling af dumpesager, herunder for aflæggelse af besøg på elevens praktikvirksomhed.
Udvalget uddanner og har løbende dialog med såvel fagets skuemestre som de organisationsudpegede medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg.
Uddannelsens bredde, herunder den faktiske anvendelse af de givne tilvalgsmuligheder.
Det faglige udvalg foretager løbende tilretning af uddannelsesbredden, således at variationsmulighederne for de valgfri specialefag, og hermed erhvervsrettet påbygning, afspejler elevernes og virksomhedernes kompetence- og kvalifikationsbehov.
Uddannelsens relevans i relation til udviklingen i de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig mod.
Det faglige udvalg følger løbende de generelle udviklingstendenser inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod og foretager på baggrund heraf de fornødne justeringer af uddannelsens mål og indhold.
Specifikke tilretninger og mindre geografiske variationer i uddannelsen sikres gennem de lokale uddannelsesudvalgs medvirken ved udformning af de lokale undervisningsplaner.
Kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel
Kvaliteten af praktikuddannelsen sikres gennem det faglige udvalgs procedurer for godkendelse af praktikvirksomheder og behandling af klagesager.
Information til, og samarbejde med, praktikvirksomhederne varetages på lokalt plan af de lokale uddannelsesudvalg.
Underskrift 1
Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen, den 20. december 2000 Roland Svarrer Østerlund uddannelsesdirektør /Erik Byrnard