Vejledning til bekendtgørelse om data- og kommunikationsuddannelsen\n(Bekendtgørelse nr. 1130 af 14. december 2000)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2000/9541@2000-12-20/da
Indhold
Samtidig med ikrafttrædelsen af erhvervsuddannelsesreformen, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, indføres en ny regelstruktur for erhvervsuddannelserne.
Ud over generelle og tværgående regler vil regelgrundlaget for en erhvervsuddannelse fra og med år 2001 bestå af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende autoritativ vejledning. Dette udgør det samlede grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner.
Formålet hermed er at forenkle beskrivelsessystemet ved kun at beskrive overordnede mål og rammer for den enkelte uddannelse i bekendtgørelsen, mens disse mål og rammer er nærmere beskrevet og præciseret i vejledningen. Ændring af en erhvervsuddannelse, som for eksempel skyldes nye krav fra arbejdsmarkedet til de færdiguddannede, vil derfor i en lang række tilfælde fremover kunne ske i form af en justering/tilpasning af vejledningen, frem for ved en ændring af bekendtgørelsen.
Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov , hvor love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.
Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.
Indholdsfortegnelse
Forord
Indholdsfortegnelse
Uddannelsen og uddannelsens mål
Teknisk faglige kompetencer
Almene og personlige kompetencer
Fokusområder
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Model
Voksenuddannelsesforløb og fritagelse for dele af uddannelsen
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen
Præstationsstandarder
Fagplan for uddannelsen
Fagbeskrivelse grundforløb: Uddannelsesrettede områdefag
- Computerteknologi
- Fremmedsprog, engelsk
Fagbeskrivelse hovedforløb:
Områdefag
- Computerteknologi
- Dokumentation
- Operativsystemer
- Programmering
- Datakommunikation og netværk
- Databaser
- Fejlfinding
Bundne specialefag for IT-supporter og Datafagtekniker
- Operativsystemer 2
- Fejlfinding 2
Bundne specialefag for
Datafagtekniker
- Computerteknologi 2
- Datakommunikation og netværk 2
- Programmering 2
- Databaser 2
- Dokumentation 2
- Fejlfinding 3
Bundne specialefag for
Telefagtekniker
- Analoge systemer
- Installationsteknik og
kundeinstallationer
- Centralteknik
- Højhastighedsnet/-linier
- Transmission
Bundne specialefag for
Kontorservicefagtekniker
- Kopimaskiner
- Printer
- Telefax
- Controllere
Valgfri specialefag
Valgfri specialefag for Datafagtekniker
Valgfri specialefag er under udarbejdelse
Valgfri specialefag for Telefagtekniker
Valgfri specialefag er under udarbejdelse
Valgfri specialefag for Kontorservicefagtekniker
Valgfri specialefag er under udarbejdelse
Skolens bedømmelse
Løbende bedømmelse af uddannelsen
Elevens personlige kvalifikationer
Dialogskema til kernekvalifikationer
Afsluttende prøver (eksamen) m.v.
- IT-supporter
- Datafagtekniker
- Telefagtekniker
- Kontorservicefagtekniker
Meritangivelse
Bilag 2
Kvalitetssikring
Kompetencebeskrivelse
Bilag 1
Uddannelsen og uddannelsens mål
Til bekendtgørelsens kapitel 1, §§ 1 og 2.
Teknisk faglige kompetencer
Fagligt erhvervsrettede og alment faglige kompetencer, der relaterer sig til såvel områdefag som grundfag inden for en faglig fællesindgang eller på tværs af flere indgange og til specialefag, områdefag og/eller grundfag i de enkelte uddannelsers hovedforløb. Kompetencerne er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer:
i Teknologi og værktøj: Kan vælge hensigtsmæssigt værktøj, teknologi og/eller metode i forhold til en given opgave og under hensyntagen til miljø og arbejdspladssikkerhed, kompetencer, tid, økonomi, og kvalitet. Kan vedligeholde maskiner og systemer samt diagnosticere fejl ved apparater, maskiner, værktøj m.m.
i Motorik og perception: Kan se, høre, føle, smage og lugte kvalitet af råvarer og færdige produkter, kan tilsvarende opfatte personer, data m.m. og bruge de indhentede informationer til vurdering af, hvilke værktøjer m.v., der skal anvendes i bearbejdelsen af det foreliggende.
i Information: Kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, kan fortolke data og kommunikere og bruge computere mv. til at finde og behandle data i forhold til en given opgave eller et givet problem.
i Systemer: Kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer, kan overvåge og korrigere systemer. Kan igangsætte fejlfinding under uventede omstændigheder. Kan bidrage til forbedring af systemer.
i Ressourcebevidsthed: Kan planlægge og overskue en opgave og allokere ressourcer i forhold til tid, penge, materialer, udstyr, lokaler og mennesker. Kvalitetsaspektet.
Almene og personlige kompetencer
Kompetencer, der vedrører udvikling af handlings- og situationsorienterede muligheder. Retter sig mod undervisningen i alle uddannelsens fag på såvel grund- som hovedforløb og beskrives i brede og åbne termer, som understøtter helhedsorientering og mulighed for faglig toning og kan bygge på nedenstående elementer:
i Sociale og personlige kompetencer: Evne til at kunne samarbejde; kunne bidrage til udvikling af arbejdet; vise kreativitet samt lyst og evne til kontinuerlig at lære nyt og tage ansvar. Kan arbejde i teams, betjene og servicere kolleger, kunder og andre interessenter. Kan forhandle, arbejde med og forstå mennesker med forskellig social og kulturel baggrund.
i Sproglige, matematiske og rumlige kompetencer: At kunne strukturere; vurdere udsagn og data. Formulere vurdere og forstå idéer og synspunkter, mundtligt og skriftligt, rumlig forståelse.
i Kognitive kompetencer: Omfatter blandt andet problemdiagnose og problemløsning i forhold til nogle faglige problemstillinger; forståelse af hvor og hvordan den enkelte bidrager til helheden i en arbejdsproces; analytiske evne og evne til at løse uforudsete problemer alene eller som en del af et team.
i Læringskompetencer: Har opnået indsigt i læringsprocessen, egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder, for på den måde at have skabt et beredskab til livslang læring - have lært at lære.
Målene indenfor elevens personlige udviklingskvalifikationer i uddannelsesforløbet for Data- og kommunikationsuddannelsen fokusere specifikt på følgende områder:
Overbliks kvalifikationer:
a) Planlægning af egen arbejdstid og arbejdsindsats.
b) Evne til at kunne overføre teori til praksis.
c) Kunne igangsætte flere job samtidig uden at miste overblikket.
Lærings kvalifikationer:
a) Vise viden om hvordan læringsprocesser finder sted.
b) Vise viden om egen læringsproces.
c) Vise viden om læringsprocessen ved samarbejde med andre.
Ydre personlige kvalifikationer:
a) Evne til at kunne fremlægge resultater.
b) Viden om læringsprocessen ved samarbejde med andre.
Indre personlige kvalifikationer:
a) Kontrol over egen arbejdstid og arbejdsindsats.
b) Viden om mål for læring.
c) Motivation for arbejdet og udholdenhed til at kunne gennemføre det.
d) Selvtillid og personlig tryghed til at kunne påtage sig læringen.
e) Evnen til at udnytte sin egen kreativitet.
f) Evnen til at tage ansvar og overholde aftaler.
Kvalifikationerne anvendes i et sammenhæng med de faglige og almene kvalifikationer så der finder en progressiv udvikling sted af elevens samlede kompetencer.
Fokusområder
Fokusområder er betegnelsen på de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder uddannelsen kan opdeles i. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kompetencer.
Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en kompetenceanalyse. Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne.
Oversigten over fokusområderne omfatter grundforløb og hovedforløb set i forhold til uddannelsestiden og er udformet på baggrund af de teknisk faglige samt almene og personlige kompetencekategorier, som de er beskrevet i struktur og rammer for udarbejdelse af vejledninger til uddannelsesbekendtgørelsen.
Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.
Nedenstående model angiver kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Til bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 3-5.
I modelskitsen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag og grundfag, ud fra pædagogiske overvejelser, fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller projekter (undervisningsfag), der kombinerer teori og praktiske øvelser på skoleperioderne.
Grundforløbet kan placeres i starten af uddannelsesforløbet eller senere afhængigt af om eleven begynder uddannelsen på en skole eller i virksomheden.
Valgfagstiden fordeles hensigtsmæssigt i hovedforløbets skoleperioder.
De valgfri specialefag skal normalt placeres inden for de to sidste uddannelsesår på grundlag af en aftale mellem eleven, virksomheden og skolen.
Skoleundervisningens varighed: (inklusiv det obligatoriske grundforløb på 20 uger)
Datafagtekniker 75 uger
IT-supporter 45 uger (delkompetence)
Kontorservicefagtekniker 60 uger.
Telefagtekniker 60 uger.
Skoleundervisningen veksler med praktikuddannelse, som vist i figuren og som anført nedenfor. Skoleundervisningen er angivet i uger. Uddannelsen afsluttes med eksamen (svendeprøve), der gennemføres i den sidste skoleperiode.
Til bekendtgørelsens § 6.
De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsens § 6, dels af grundforløbsbekendtgørelsens § 9 med tilhørende vejledning udsendt af Undervisningsministeriet (Vejledning til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløb (grundforløbsbekendtgørelsens § 9).
Det er bl.a. en betingelse, at eleven har opnået mindst karakteren 6 i grundfaget matematik og det særlige områdefag computerteknologi, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2 og § 10.
Voksenuddannelsesforløb og fritagelse for dele af uddannelsen
Til bekendtgørelsens §§ 7-9.
Se afsnit om Merit/Meritangivelse og Bilag 1 og 2
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen
Til bekendtgørelsens kapitel 3, §§ 10-20.
Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på.
Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.
Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.
Præstationsstandarder
Præstationsstandarderne har til formål at give en ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og/eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i fagbeskrivelsen.
De tre niveauer:
i Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.
i Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine - og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.
i Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer - alene og/eller i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.
Fagplan for uddannelsen
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag, valgfri specialefag og valgfag.
* angiver sluttidspunktet for de enkelte fag i forhold til uddannelsesår.
Uddannelsesår 1 2 2½ 3 4 5
Grundfag
Dansk, F 1) *
Fremmedsprog, engelsk E+D * E) * D)
Informationsteknologi E + D * E) * D)
Produktudvikling, produktion og service, 2 uger *
Psykologi, 2 uger 1) *
Områdefag
Computerteknologi * 2) *
Dokumentation *
Operativsystemer *
Datakommunikation og netværk *
Programmering *
Databaser *
Fejlfinding *
1) Ikke IT-supporter.
2) Områdefag der er særligt for hovedforløbet (uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet).
Uddannelsesår 1 2 2½ 3 4 5
Datafagtekniker og IT-supporter
Bundne specialefag
Operativsystemer 2 *
Fejlfinding 2 *
Datafagtekniker
Bundne specialefag
Computerteknologi 2 *
Datakommunikation og netværk 2 *
Programmering 2 *
Databaser 2 *
Dokumentation 2 *
Fejlfinding 3 *
Svendeprøve 4) * 3) *
Valgfri specialefag
Efter katalog *
Valgfag
Beskrives i den lokale undervisningsplan * 3) *
3) Kun IT-supporter.
4) Se kapitel 4, afsluttende bedømmelse
Uddannelsesår 1 2 2½ 3 4
Telefagtekniker
Bundne specialefag
Analoge systemer *
Installationsteknik og kundeinstallationer *
Centralteknik *
Højhastighedsnet/-linier *
Transmission *
Svendeprøve 4) *
Valgfri specialefag
ISDN - Idriftsættelse og vedligehold *
PABC - Teknik og drift *
ISDN Protokoller *
Teleteknologi *
ADSL - Højhastigheds datatransmission i accesnettet *
Valgfag
Beskrives i den lokale undervisningsplan *
4) Se kapitel 4, afsluttende bedømmelse
Uddannelsesår 1 2 2½ 3 4
Kontorservicefagtekniker
Bundne specialefag
Kopimaskiner *
Printer *
Telefax *
Controllere *
Svendeprøve 4) *
Valgfri specialefag
Systemforståelse *
Programmering i Java *
Fejlfinding *
Installation af brancheprodukter *
Digitale kontormaskiner *
Valgfag
Beskrives i den lokale undervisningsplan *
4) Se kapitel 4, afsluttende bedømmelse
Til bekendtgørelsens §§ 10.
Fagbeskrivelse grundforløb: Uddannelsesrettede områdefag
Grundforløb Computerteknologi
Niveau Begynder
Varighed 4 uger,
Mål og øvrige rammer Computer, varighed 2,5 uge.
i Eleven kan på brugerniveau anvende og installere informationsteknologiske værktøjer til løsning af projektrelaterede eller informationsteknologiske problemstillinger, herunder indsigt i værktøjernes hardware teknologi.
i Eleven kan foretage egen løsning af informationsteknologiske problemstillinger.
i Eleven har kendskab til generel håndtering af data, programmel og maskinel samt de principper, systemer og grundlæggende teknikker, som anvendes til behandling, transport og lagring af elektroniske data.
i Eleven har overordnet systemkendskab til produkter i data- og telekommunikationsbranchen.
i Eleven kan anvende funktionerne i et styresystem, et tekstbehandlingsprogram og i en Internet browser med e-mail (svarende til PC-bruger niveau).
i Eleven kan installere et styresystem, et tekstbehandlingsprogram og en Internet browser med e-mail (software) i en PC (svarende til PC-bruger niveau).
i Eleven kan udføre mindre programmering i et simpelt programmeringssprog.
Digitalteknik, varighed 1 uge
i Eleven har kendskab til digitale komponenter og grundbegreber.
i Eleven kan anvende binære og hexadecimale talsystemer i 16 bit størrelse.
i Eleven kan anvende grundlæggende gates AND, OR og NOT herunder forskellige symbolstandarter.
i Eleven kan anvende sandhedstabeller.
i Eleven kan anvende booleske udtryk.
i Eleven kan anvende symbol og tabel for en RS-, T-, D-, og en JK-flip-flop, og redegøre for sekventielle kredsløb som fx tæller og skifteregistre.
Diagramforståelse, varighed 0,5 uge.
i Eleven kan tegne og læse detail- og blokdiagrammer på mindre elektriske og elektroniske kredse.
i Eleven har kendskab til blok- og detaildiagrammer på mindre svagstrømsopstillinger og kan læse og tegne symboler for hardware som de kendes i systemdiagrammer.
Merit
Praktikregler
Til bekendtgørelsens § 11.
Undervisningen omfatter følgende grundfag, der træder i stedet for de uddannelsesrettede områdefag, med det angivne niveau og vejledende uddannelsestid, jf. grundfagsbekendtgørelsen:
1) Fremmedsprog, engelsk, E, 2,0 uge
Det skal bemærkes, at der i grundforløbet kun er afsat 1 uge, hvorfor grundfaget fortsætter (afsluttes) i hovedforløbet.
Til bekendtgørelsens § 13.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Områdefag
Hovedforløb Computerteknologi
Niveau Rutine
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven har kendskab til microcontroller teknologi og arkitektur.
i Eleven har kendskab til udviklingsværktøjer der anvendes i forbindelse med microcontrollere.
i Eleven har kendskab til bus-interfacekredsløb.
i Eleven kan anvende udviklingsværktøjer der anvendes i forbindelse med microcontrollere.
PC-kendskab 1
i Eleven har kendskab til den personlige computers (PC) opbygning, anvendelse og virkemåde.
i Eleven har kendskab til PC'ens systemenheder.
i Eleven har kendskab til forskellige interne bussystemer, som f.eks.: PCI, IDE, EISA m.m.
i Eleven har et begyndende kendskab til lagermedier, som f.eks.: RAM, floppy disk (FD), harddisk (HD), CD, Brænder m.m.
i Eleven kan installere fysiske enheder, som f.eks.: harddisk, SCSI, CD-rom med tilhørende drivere, herunder valg af IRQ DMA og plug and play (PNP).
i Eleven kan opsætte biosparametre, som f.eks.: cache, PCI-slot, power-safe m.m.
i Eleven kan under hensyntagen til ESD installere og konfigurere PC kort. Herunder problematikken omkring stelplaner, stelpotentialer og stelsløjfer.
PC-kendskab 2
i Eleven orienteres om chipset, cpu-arkitektur herunder 8,16,32 bit, RISC og CISC.
i Eleven har et indgående kendskab til begreber der knytter sig til lagermedier, som f.eks.: Master Boot Record (MBR), Boot record, File Alocation Table (FAT), MFT, Dir entry m.m.
i Eleven kan optimere et PC-system.
i Eleven kan instruere og servicere en bruger i anvendelsen af en PC.
i Eleven kan vejlede en bruger i valg af PC-system under hensyntagen til funktion, behov og pris.
i Eleven kan installere færdigkøbt software og foretage speciel brugertilpasning af denne.
i Eleven kan ud fra en given dokumentation afprøve applikationsprogrammel og derved verificere om applikationen fungerer korrekt.
Merit
Praktikregler i Efter PC-kendskab 1 kan eleven deltage i montering, afprøvning og fejlretning af PC udstyr.
i Efter PC-kendskab 2 kan eleven deltage i firmaets kundeservice.
Hovedforløb Dokumentation
Niveau Begynder
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven kan udarbejde notater til eget brug i forbindelse med undervisningen.
i Eleven kan ud fra en dokumentation instruere andre i brug af en given applikation.
i Eleven kan fremlægge projektarbejde i skriftlig, struktureret form, inkl. opgavebeskrivelse, metodebeskrivelse, måleresultater og konklusion.
i Eleven har begyndende kendskab til udarbejdelse af brugerdokumentation ved hjælp af PC.
i Eleven har kendskab til og kan udarbejde dokumentation efter strukturerede og standardiserede metoder.
Merit
Praktikregler i Eleven deltager i udarbejdelse af dokumentation
Hovedforløb Operativsystemer
Niveau Begynder
Varighed 0,5
Mål og øvrige rammer i Eleven har kendskab til forskellige operativsystemer. Herunder grundlæggende kendskab til styresystemets systemfiler, registreringsdatabasen og den sikkerhed der findes i et peer to peer netværk.
Operativsystemer I
i Eleven kan på begynder niveau installere og anvende operativsystemer.
i Eleven kan på begynder niveau anvende operativsystemets systemkommandoer og grafiske brugerinterface (GUI).
i Eleven kan på begynder niveau foretagen en opkobling på lokalnet.
i Eleven kan på begynder niveau dele ressourcer på lokalnet.
i Eleven kan på begynder niveau fremstille opstartsfiler til specialtilpasning af opstart.
i Eleven kan på begynder niveau installere printer lokalt på arbejdsstation.
i Eleven kan på begynder niveau installere modem for opkobling til Internet.
i Eleven kan på begynder niveau optimere installationen.
i Eleven kan på begynder niveau installere en webserver under windows.
Merit
Praktikregler i Efter Operativsystemer I kan eleven installere og konfigurere operativsystemer som f.eks. DOS og Windows med dertil hørende netværksprotokoller.
Hovedforløb Programmering
Niveau Begynder
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven har kendskab til programmering og kan foretage en brugertilpasning ved hjælp af Macroprogrammering VBA.
Merit
Praktikregler i Eleven kan arbejde med brugertilpasning af gængse standard programmer.
Hovedforløb Datakommunikation og netværk
Niveau Rutine
Varighed 4 uger
Mål og øvrige rammer Datakommunikation
i Eleven har kendskab til parallel og seriel kommunikation og standarder der knytter sig til disse.
i Eleven har kendskab til Local Area Network (LAN) og Wide Area Network (WAN) herunder nettopologier, transmissionsmedier, protokoller og netværkskomponenter.
i Eleven kan deltage i design, opbygning og installation af et lokalnet (intranet) med brug af standard netværkskomponenter.
Lokalnet
i Eleven har grundlæggende kendskab til lokalnet og netværkskomponenter (hub, switch, bridge) og kan placere disse komponenter i OSI-modellen.
i Eleven har kendskab til forskellige nettopologier, der anvendes inden for lokalnet.
i Eleven har kendskab til forskellige transmissionsmedier og deres termminering, fx twisted pair, coax og lysleder, og kan foretage korrekt samling og montering af disse.
i Eleven har kendskab til IEEE-standarder for lokalnet.
i Eleven har kendskab til den software som er nødvendig for at foretage en opkobling på lokalnet.
i Eleven kan anvende modem/fax i forbindelse med datatransmission.
i Eleven kan foretage en fysisk opkobling af et lokalnet.
i Eleven kan foretage opkobling på telefonlinier og på faste linier.
i Eleven kan foretage opkobling på Internet og skabe forbindelse til eksterne databaser for informationssøgning.
Merit
Praktikregler i Efter Lokalnet kan eleven arbejde med installation af små netværk.
Hovedforløb Datakommunikation og netværk (fortsat)
Mål og øvrige rammer Eksternt net
i Eleven har grundlæggende kendskab til WAN-netværk, fx baseret på X.25, ISDN, Frame Relay og faste linier.
i Eleven har kendskab til og praktisk erfaring med samspil mellem lokale og eksterne net. (LAN/WAN)
i Eleven har kendskab til tjenester og faciliteter, som ISDN kan tilbyde.
i Eleven har kendskab til bridgede og routede protokoller, routerprotokoller og -algoritmer, samt anvendelse af subnet, hovedsageligt inden for TCP/IP-suiten.
i Eleven har kendskab til kommunikationsmetoder, protokoller og begreber, der anvendes i datanetværk.
i Eleven har kendskab til båndbredder og driftsformer, som knytter sig til de forskellige transmissionsmedier samt de væsentligste standarder på det fysiske lag, herunder V.24/28, X.21/V.11, V.35/36 og det digitale hierarki (SDH).
i Eleven kan installere og konfigurere et datanet, hvor protokollerne TCP/IP eller NETBEUI anvendes.
i Eleven kan tilslutte og afprøve serie- og parallel kommunikerende enheder.
i Eleven kan gøre rede for seriel- og parallel kommunikation, herunder transmissionshastigheder og -metoder.
i Eleven kan gøre rede for karakteristika ved kredsløbskoblede og pakkekoblede datanetværk, herunder fysiske og virtuelle forbindelser.
Merit
Praktikregler i Efter Eksternt net kan eleven arbejde med netværkskomponenter, herunder installation og konfiguration.
Hovedforløb Databaser
Niveau Begynder
Varighed 0,5 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven har kendskab til databaser.
i Eleven kan designe, opbygge model og implementere en database.
i Eleven kan anvende og tilrette en eksisterende database og lave simple SQL-udtræk.
Merit
Praktikregler i Eleven erhverver erfaring med brug af standard databasesoftware i client/server miljø, og kan medvirke ved design og implementering.
Hovedforløb Fejlfinding
Niveau Begynder
Varighed 1,0 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven har kendskab til vedligehold og fejlfinding, på datasystemer, f.eks. personlige computere, perifert udstyr og andet digitalt- eller microprocessorbaseret udstyr.
i Eleven kan afhængig af den konkrete dokumentation samt datasystemets sammensætning, fejlfinde til enheds- eller modulniveau.
i Eleven kan anvende måleinstrumenter, herunder instrumenter til måling af spænding og strøm, opsamling og analyse af data, f.eks. multimeter, oscilloskop og logikanalysator.
i Eleven kan foretage en funktionstest og derved afgøre om udstyret fungerer efter hensigten.
Fejlfinding I Teknik
i Eleven har kendskab til fejlfindings- og fejlretningsmetoder til modulniveau på datateknisk udstyr.
i Eleven kan ved hjælp af relevant dokumentation, fejlfinde på datateknisk udstyr til modulniveau.
i Eleven kan foretage logisk fejlfinding og fejlretning.
i Eleven kan ved hjælp af universalinstrument kontrollere basale spændinger.
i Eleven kan foretage en afprøvning af en opkoblingssekvens ved hjælp af akustisk høring og/eller oscilloskop.
i Eleven kan ved hjælp af testprogrammer og logisk fejlfinding korrigere fejl til modulniveau på et mindre PC-net med f.eks. printer og fax m.m.
i Eleven kan ved hjælp af relevant dokumentation fejlfinde ved hjælp af bl.a. netanalysator og kabeltester.
Fejlfinding II - Lokalnet
i Eleven har kendskab til fejlfinding- og fejlretningsmetoder til modulniveau på et lokal netværk.
i Eleven har kendskab til det fysiske netværk og netværkets protokoller, så eleven kan anvende netrelateret fejlfindingsudstyr.
i Eleven kan fejlsøge og fejlrette lokalnet.
Merit
Praktikregler i Under Fejlfinding I - Teknik arbejder eleven med reparation, test og optimering af PC udstyr ved brug af forskellige måleinstrumenter og testprogrammer.
i Under Fejlfinding II - Lokalnet arbejder eleven med fejlretning på lokalnet ved brug af relevant netværksmåleudstyr.
Til bekendtgørelsens § 14.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag for IT-supporter og Datafagtekniker
Hovedforløb Operativsystemer 2
Niveau Rutine
Varighed 5 uger
Mål og øvrige rammer i Eleven har kendskab til forskellige netværksoperativsystemer.
Operativsystemer NT og NetWare :
i Eleven har et indgående kendskab til tildeling af rettigheder og kan bruge denne viden ved oprettelse af brugere og grupper.
i Eleven har et grundlæggende kendskab til hvordan man styre rettigheder i et netværk med Directory service (DS).
i Eleven kan installere og anvende netoperativsystemer og kan optimere installationen.
i Eleven kan anvende operativsystemets systemkommandoer og grafiske bruger interface (GUI).
i Eleven kan anvende systemets muligheder til at administrere brugere på en effektiv måde.
i Eleven kan oprette specialbrugere som har et begrænset sæt af administratorens rettigheder, for at aflaste denne.
i Eleven kan lave scripts til specialtilpasning af brugerens opkobling og/eller fejlfinding på systemet.
i Eleven kan installere printer lokalt på serveren og som netværksprinter.
i Eleven kan installere et modem på serveren for opkobling til netværket fra en hjemmearbejdsplads.
i Eleven kan sammenkoble og integrere forskellige netoperativsystemer.
i Eleven kan installere og vedligeholde services til optimering af et IP netværk (f.eks. DHCP, DNS, DDNS, WINS).
Operativsystem UNIX (1)
i Eleven kan anvende de grafiske brugerflader der anvendes på UNIX-baserede systemer.
i Eleven kan anvende de basale UNIX-kommandoer, herunder pipe og omdirigering.
i Eleven kan installere et PC-baseret UNIX system.
i Eleven har kendskab til shellprogrammering.
i Eleven har kendskab til UNIX filsystem opbygning og struktur.
i Eleven har kendskab til de systemværktøjer der anvendes i daglig administration.
i Eleven har kendskab til sikkerhed i forbindelse med grupper, brugere og filer.
i Eleven har kendskab til integration af UNIX og Windows.
Merit
Praktikregler i Efter Operativsystemer kan eleven arbejde med installation, administration og vedligeholdelse af netværksservere baseret på f.eks. UNIX-, NetWare- og Windows operativsystemer.
Hovedforløb Operativsystemer (fortsat)
Mål og øvrige rammer Systemadministration UNIX (2)
i Eleven kan lokalisere de systembiblioteker i filestrukturen, der anvendes i forbindelse med systemvedligeholdelse.
i Eleven kan anvende UNIX systemværktøjer, såvel grafiske som kommandolinieorienterede til brugeradministration, procesadministration, for tilkobling og konfiguration af skærmterminaler og printere.
i Eleven kan implementere nye diske på systemet samt vedligeholde filsystemet under drift.
i Eleven kan implementere egne værktøjer for system-vedligeholdelse, herunder scripts med konfiguration af periodiske kørsler for vedligehold.
i Eleven kan redegøre for systemets opstartfaser, herunder scripts og run-levels.
i Eleven kan udføre opgradering/softwarevedligeholdelse af operativsystem og applikationer på et kørende system.
i Eleven kan redegøre for de anvendte backup-strategier og kan foretage backup af systemfiler og data.
i Eleven kan lokalisere fejlfunktioner i operativsystemet, herunder fejlrette på det kørende system.
i Eleven kan ved anvendelse af systemværktøjer og analyse af logfiler redegøre for aktuel systemstatus.
i Eleven kan redegøre for systemets sikkerhed og integritet.
Networking
i Eleven kan installere en UNIX-baseret server og konfigurere for tilslutning til TCP netværk.
i Eleven kan integrere forskellige operativsystemer på netværket (UNIX, NT, NetWare og WIN9X).
i Eleven kan installere og konfigurere forskellige serverfunktioner, (f.eks. RAS/PPP, DHCP, HTTP, Firewall/Proxy, Mail, DNS, WINS).
i Eleven kan redegøre for sikkerhedsaspekter i forbindelse med netværksservere.
Merit
Praktikregler i Efter Networking kan eleven arbejde med netværk, hvori indgår forskellige operativsystemer
Hovedforløb Fejlfinding 2
Niveau Rutine
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven har kendskab til og færdigheder i microcontroller baseret udstyr, så eleven kan fejlfinde og fejlrette på sådant udstyr.
Fejlfinding III
i Eleven har kendskab til netoperativsystemer, så eleven kan fejlrette opsætnings og konfigurationsfejl.
Fejlfinding IV
i Eleven har kendskab til netoperativsystemer, så eleven kan fejlrette opsætnings og konfigurationsfejl i et Unix miljø.
Merit
Praktikregler i Efter Fejlfinding III erhverver eleven sig praktisk erfaring med fejlsøgning og fejlretning på netoperativsystemer i homogene systemer.
i Efter Fejlfinding IV opnår eleven praktisk erfaring med fejlfinding/fejlretning på netoperativsystemer i et heterogent miljø
Til bekendtgørelsens § 14, stk. 2 .
Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag for Datafagtekniker
Hovedforløb Fejlfinding 2
Niveau Rutine
Varighed 2,5 uge
Mål og øvrige rammer Computer, varighed 2 uger
i Eleven har kendskab til microcontroler systemopbygning.
i Eleven har kendskab til CPU-familien, arkitektur og programmeringsmodel.
i Eleven har kendskab til microcontrolerens instruktionssæt.
i Eleven har kendskab til timing og chipselect.
i Eleven har kendskab til omgangen med elektronisk udstyr og kan tage forholdsregler med hensyn til ESD og EMC.
i Eleven har kendskab til interface kredsløb der anvendes i forbindelse med balancerede/ikke balancerede bussystemer, serielle busstandarder.
i Eleven har kendskab til kredsløbsfamiliernes karakteristika og medfølgende fysiske håndtering.
i Eleven kan opsætte registre for timing, countere, A/D, D/A converter, I/O og seriel kommunikation.
i Eleven kan anvende et programmeringssprog til programudvikling.
i Eleven kan anvende simulerings-/emuleringsværktøj for den valgte microcontroler.
i Eleven kan fremstille og dokumentere memorymap.
Analog- og digitalteknik varighed 0,5 uge
i Eleven har kendskab til digitale og analoge komponenter og grundbegreber.
i Eleven har kendskab til og kan anvende binære og hexadecimale talsystemer.
i Eleven har kendskab til og kan anvende gatekredsløb.
i Eleven har kendskab til og kan anvende sandhedstabeller.
i Eleven har kendskab til og kan anvende booleske algebra.
i Eleven har kendskab til og kan anvende symbol og tabel for en R-S-, T-, D-, og JK- flip-flop.
i Eleven har kendskab til og kan anvende og redegøre for sekventielle kredsløb som fx tæller og skifteregistre.
i Eleven har kendskab til og kan anvende transistorens grundkoblinger.
i Eleven har kendskab til og kan anvende operationsforstærkere.
i Eleven har kendskab til og kan anvende A/D og D/A konvertere.
Merit
Praktikregler i Eleven deltager i hardware- og software udvikling baseret på microcontrollerteknologi.
i Eleven arbejder med digital- og analogtekniker i den udstrækning det findes i branchens produkter
Hovedforløb Datakommunikation og netværk 2
Niveau Rutine
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer i Eleven har kendskab til standard netværksprotokoller.
Protokoller
i Eleven har kendskab til kommunikationsprotokoller, der anvendes i datanetværk.
i Eleven kan angive fordele og ulemper ved protokollerne TCP/IP, SPX/IPX, NETBEUI og Netbios.
i Eleven kan anvende routede protokoller i forbindelse med eget fremstillet netværksprogrammel.
i Eleven kan redegøre for datapakkernes felter og indhold samt foretage protokolanalyse.
Merit
Praktikregler i Med indsigt i protokoller kan eleven deltage i netværksfejlfinding og optimering.
Hovedforløb Programmering 2
Niveau Avanceret
Varighed 6,5 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven har kendskab til og erfaring med udvalgte programmeringsteknikker, sprog og udviklings- og debugningsværktøjer.
Grundlæggende programmering
i Eleven kan ud fra en given opgave, selvstændigt udarbejde problemformuleringen via tekstbehandling. Herunder anvende gængse struktureringsmetoder for trinvis at raffinere og dermed dokumentere og løse de enkelte delproblemer i opgaven.
i Eleven kan selvstændigt anvende de beskrivelsesværktøjer, der benyttes til strukturering af en programmeringsopgave, som f.eks. Strukturgrammer og pseudokoder.
i Eleven kan fremstille programmer til microcontrollere som f.eks. 80535 med kodeimplementering og relokering.
i Eleven har kendskab og praktiske færdigheder indenfor et højniveauprogrammeringssprog, og kan, ud fra en struktureret beskrivelse, anvende sproget til udarbejdelse af mindre software udviklingsopgaver.
i Eleven har kendskab til de datatyper og strukturer som programmeringssproget giver mulighed for.
Videregående programmering
i Eleven kan ved brug af object orienteret programmering og class library fremstille Windows programmer ved brug af et visuelt værktøj.
Programmering protokoller
i Eleven kan udarbejde programmer, der gør brug af netværksprotokoller.
i Eleven kan fremstille en www side, hvor der er aktive felter, d.v.s. dataopsamlingsfelter med input/output.
Merit
Praktikregler i Efter Grundlæggende programmering kan eleven arbejde med mindre udviklingsopgaver der indeholder både hardware og software.
i Efter Videregående programmering kan eleven arbejde med mindre udviklingsopgaver der indeholder windowsprogrammering.
i Efter Programmering protokoller kan eleven arbejde med mindre udviklingsopgaver, der indeholder og gør brug af forskellige netværksprotokoller.
Hovedforløb Databaser 2
Niveau Rutine
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer Client/server
i Eleven har kendskab til og kan anvende gængse Client/server databaser herunder ODBC.
i Eleven kan gøre brug af databasesystemkald i forbindelse med egen applikationsudvikling.
i Eleven kan etablere forbindelse mellem Client/server ved brug af ODBC og den bestående netværksprotokol.
Merit
Praktikregler i Eleven erhverver erfaring med brug af standard databasesoftware i et client/server miljø samt kan medvirke ved design og implementering.
Hovedforløb Dokumentation 2
Niveau Rutine
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer Projektdokumentation I
i Eleven kan udarbejde teknisk dokumentation til et givent projekt ved brug af standardiserede værktøjer, som fx moduldiagrammer og Nassi Schneiderman diagrammer m.m..
Projektdokumentation II
i Eleven kan udarbejde dokumentation efter strukturerede og standardiserede metoder.
i Eleven kan udarbejde teknisk dokumentation ved brug af objektorienterede beskrivelses metoder.
i Eleven kan dokumentere databasedesign ved anvendelse af bl.a. statediagrammer og klassediagrammer.
Projektdokumentation III
i Eleven kan ved brug af struktureret program udvikling fremstille kravspecifikation, brugerdokumentation og teknisk dokumentation.
Merit
Praktikregler i Under Projektdokumentation 1 deltager eleven i udarbejdelse af dokumentation ved brug af firmaets dokumentationsstandarder.
i Under Projektdokumentation 1I deltager eleven i udarbejdelse af dokumentation ved brug af objektorienterede beskrivelses metoder.
i Under Projektdokumentation 1II deltager eleven i udarbejdelse af kravspecifikation, brugerdokumentation og teknisk dokumentation.
Hovedforløb Fejlfinding 3
Niveau Rutine
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven har kendskab til og færdigheder i microcontroller baseret udstyr, så eleven kan fejlfinde og fejlrette på sådant udstyr.
Fejlfinding V
i Eleven kan anvende LSA/LTA i forbindelse med debugning af programforløb.
Fejlfinding VI
i Eleven har kendskab til fejlfinding- og fejlretningsmetoder til modulniveau samt komponentniveau hvor dokumentationen tillader dette på microcontroller baseret udstyr.
i Eleven kan ved hjælp af relevant dokumentation fejlfinde ved brug af LSA, LTA og prober.
Merit
Praktikregler i Efter Fejlfinding V opnår eleven praktisk erfaring med debugning af programforløb på microcontrollerbaseret udstyr ved anvendelse af softwareværktøjer og hardwaredebugningsudstyr så som Logic State Analyzer (LSA)/Logic Timings Analyzer (LTA), prober og datalogger.
i Efter Fejlfinding VI erhverver eleven praktisk erfaring med fejlfinding i forbindelse med netværkskommunikation så som protokolanalyse.
Til bekendtgørelsens § 15.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag for Telefagtekniker
Hovedforløb Analoge systemer
Niveau Rutine
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer i Eleven kan anvende begreber som hører til analoge telefonkredsløb og betalingstelefoner, og har forståelse for de elektriske komponenters virkemåde og grundlæggende netstruktur.
Telefoni:
i Eleven kan på blokniveau redegøre for en analog forbindelse, herunder en betalingstelefon.
i Eleven kan beskrive de 8 trin som et telefon opkald består af (afløft, klartone, nummersender, .....).
i Eleven kan anvende begreber omkring en betalingstelefon, faciliteter, hardwarekonfigurering, softwarekonfigurering, herunder afprøve og fejlsøge på produktet.
i Eleven kan udarbejde dokumentation og beskrive almindelige telefoner og betalingstelefonens faciliteter for brugeren.
i Eleven har kendskab til abonnentforbindelsens elektriske egenskaber (cirkulære nr. 27a).
Netstruktur:
i Eleven kan gøre rede for telefonnettet, struktur og nettopologier.
i Eleven har kendskab til omgang med følsomt elektronisk udstyr og kan tage forholdsregler med hensyn til ESD og EMC og personsikkerhed.
Merit
Praktikregler i Eleven kan deltage i opsætning, sammenkobling, fejlfinding og fejlretning af forskellige typer teleprodukter som f.eks. telefoner, fax, dial-up modem, telefonsvarer.
i Eleven kan medvirke til udarbejdelse af dokumentation og give kunden korte instruktioner i produkternes faciliteter og anvendelse, samt øves i og forstå vigtigheden af god kundebehandling.
i Eleven kan kende og overholde firmaets regler for omgang med data, dokumentation og vejledninger.
i Eleven kan gøres bekendt med miljø- og sikkerhedskrav i forbindelse med arbejdets udførelse.
i Eleven kan håndtere udstyret i henhold til ESD/EMC beskyttelses regler.
Hovedforløb Installationsteknik og kundeinstallationer
Niveau Rutine
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven kan udføre kundeinstallationer med forskellige produkter efter gældende regler.
i Eleven kan konstruere kundevendte installationer med forskellige type af kabler (max. 100 par), fordeler, enkeltomstiller, stik, termmineringer og andre installationsprodukter som kan indgå i en kundeinstallation.
i Eleven kan udføre kabel splidsninger og afgreninger på indendørs installationer.
i Eleven kan udføre installation efter gældende regler og på en håndværksmæssig korrekt måde.
i Eleven kan indgå i en dialog med kunden om udførelsen af installationer, dog skal gældende regler overholdes.
i Eleven kan afslutte kablerne korrekt og sikre jording (jordtråd, skærm).
i Eleven har kendskab til en installations helhedsindtryk
Merit
Praktikregler i Eleven kan assistere i opsætning, sammenkobling, fejlfinding og fejlretning af forskellige typer teleprodukter som f.eks. telefoner, fordeler, enkeltomstiller, tilslutningsrelæ, forskellige typer stik (han/hun), og andre teleinstallationer, der kan indgå i såvel kundeinstallationer som på installationer i telenettet (accesnettet) i øvrigt.
i Eleven kan udføre installation efter gældende regler og på en håndværksmæssig korrekt måde.
i Eleven kan have forståelse for en installations helhedsindtryk.
i Eleven kan benytte og øves i brugen af alm. håndværktøj i forbindelse med udførsel af arbejdsopgaver på teleinstallationer.
Hovedforløb Centralteknik
Niveau Rutine
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer i Eleven har kendskab til omgang med følsomt elektronisk udstyr og kan tage forholdsregler med hensyn til ESD og EMC.
PABC introduktion
i Eleven kan anvende begreber omkring PABC'en, samt have kendskab til grundlæggende funktioner.
i Eleven kan anvende begreber omkring centralens, faciliteter, hardwarekonfigurering, softwarekonfigurering og kunne afprøve og fejlsøge på produktet.
i Eleven kan på blokniveau redegøre for opbygning og funktioner i en PABC.
i Eleven kan med brugervejledningen anvende og betjene faciliteter under PABC'en.
i Eleven har kendskab til centraler og PABC'ers funktioner og virkemåde.
PABC installation, idriftsættelse og vedligehold
i Eleven kan opsætte og installere krydsfelt, strømforsyning og stikkontakter efter gældende regler. Herunder udarbejde dokumentation og opdatere software ved hjælp af PC'er.
i Eleven kan instruere bruger omkring centralens faciliteter.
Digital centralteknik og signalsystemer
i Eleven har kendskab til digital centralteknik og hierarkiet i telefon nettet, samt abonnent faciliteter og tilhørende abonnentdata.
i Eleven har kendskab til centralopbygning (PSTN og ISDN) på blok niveau, processor styring, programmer og data.
i Eleven har kendskab til signalering i det digitale net (signalsystem 7).
i Eleven har kendskab til faciliteter, taksering, taksttelegrammer, og mand-maskine kommunikation.
i Eleven kan forklare koblinger af samtaler i en digital central.
i Eleven kan med egne ord, forklare opbygningen af det digitale telefonnet.
i Eleven kan anvende testfaciliteter fra central til abonnent, og har kendskab til overvågningsmuligheder på centralen.
Merit
Praktikregler PABC introduktion
i Eleven kan vejlede kunder i betjening af faciliteter under PABC´er ude fra.
i Eleven kan assistere ved installation og idriftsættelse, samt fejlretning af PABC udstyr.
i Eleven kan håndtere udstyret i henhold til ESD/EMC beskyttelses regler.
PABC installation, idriftsættelse og vedligehold
i Eleven kan assistere ved drift af centraler (store PABC'er som f.eks. MD110), fremstille data udskrifter, fejlsøge og opdaterer ved hjælp af PC software, deltage i klargøring af hardwarekonfigurering, softwarefigurering (incl. klargøring via kundedatalister) og desuden medvirke til udarbejdelse af diverse dokumentation.
i Eleven kan gøres bekendt med miljø- og sikkerhedskrav, og især øves i firmaets regler for omgang og behandling af kundedata.
i Eleven kan håndtere udstyret i henhold til ESD/EMC beskyttelses regler.
Digital centralteknik og signalsystemer
i Eleven kan på digitale centralsystemer arbejde med indlægning af de almindeligste kundedata, benytte relevant PC udstyr og manualer, og øves i at behandle fejlrapporter, ændre faciliteter, takst sætning, deltage i meldeprocedure, samt behandling af data og dokumentation.
i Eleven kan håndtere udstyret i henhold til ESD/EMC beskyttelses regler.
Hovedforløb Højhastighedsnet/-linier
Niveau Rutine
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer ISDN
i Eleven har grundlæggende kendskab til ISDN nettets opbygning, faciliteter og tjenester.
i Eleven har kendskab til ISDN protokoller og skal kunne fortage afprøvning af ISDN produkter.
i Eleven har kendskab til omgang med følsomt elektronisk udstyr og kan tage forholdsregler med hensyn til ESD og EMC.
ISDN introduktion og installation
i Eleven kan selvstændigt udføre en installation af ISDN-2 hos kunden, herunder kabling til S-bus.
i Eleven kan anvende testudstyr til kvalitetsmåling af forbindelsen.
i Eleven kan tilslutte og afprøve ISDN-telefoner samt anvende betjeningsvejledninger til at konfigurere ISDN-telefoner efter kundens behov.
ISDN grænseflader og protokoller
i Eleven kan anvende de tjenester og faciliteter, som ISDN kan tilbyde.
i Eleven kan klassificere de forskellige snitflader i en ISDN forbindelse.
i Eleven kan afprøve terminaludstyr (terminaladapter, indstikskort) og fejlrette ved at udskifte enheden eller udskiftelige dele (ledninger, stik..) udfra produktets manualer.
i Eleven har kendskab til ISDN protokollen og kan udskifte udstyr i forbindelse med fejlretning.
i Eleven har kendskab til OSI-modellen.
Merit
Praktikregler ISDN introduktion og installation
i Eleven kan arbejder under opsyn med installation af ISDN-2 kredsløb hos kunder.
i Eleven kan arbejder under opsyn med installation af S-bus kablinger.
i Eleven kan selvstændigt udføre test af kredsløbets funktion.
i Eleven kan vejlede kunden i brug af udstyr, samt konfigurere ISDN-telefoner ud fra kundens krav til funktion.
i Eleven kan håndtere udstyret i henhold til ESD/EMC beskyttelses regler.
ISDN grænseflader og protokoller
i Eleven kan assistere ved installation og idriftsættelse, samt fejlretning af ISDN udstyr.
i Eleven kan håndtere udstyret i henhold til ESD/EMC beskyttelses regler.
Hovedforløb Transmission
Niveau Avanceret
Varighed 5 uger
Mål og øvrige rammer i Eleven kan foretage målinger med almindeligt forekommende måleinstrumenter på trådpar.
i Eleven kan redegøre for kablers elektriske egenskaber, foretage indmåling og kontrollere transmissionsforhold, samt foretage fejlsøgning på installationskabler, og redegøre for forhold omkring optiske kabler og komponenter.
i Eleven har kendskab til omgang med følsomt elektronisk udstyr og kan tage forholdsregler med hensyn til ESD og EMC.
Måleteknik
i Eleven kan måle strøm, spænding og modstand på trådpar.
i Eleven kan udføre almindeligt forekommende kontrolmålinger under hensyntagen til tilsluttet udstyr.
Kablers elektriske egenskaber
i Eleven har kendskab til kablers elektriske egenskaber.
i Eleven kan foretage fejlsøgning på installationskabler (indvendigt anlæg) ved hjælp af relevant måleudstyr og dokumentation.
i Eleven kan foretage kvalitetsmåling af kabler med relevant måleudstyr og derefter afgøre hvorvidt der skal fejlrettes samt om kablet er egnet til analog eller digital transmission. Kvalitetsmåling skal opfylde gældende regler.
Optiske kablers egenskaber
i Eleven kan gøre rede for opbygningen af de forskellige typer lysledere og optiske parametre.
i Eleven kan gøre rede for splidse teknik for singlemode fibre.
i Eleven kan gøre rede for sikkerhedsregler og kvalitetskrav.
PCM introduktion
i Eleven har kendskab til digital multiplexing (Puls Code Modulation (PCM)).
i Eleven kan installere og idriftsætte samt fejlrette 1. ordens multiplex udstyr.
i Eleven kan beskrive de grundlæggende forhold omkring PCM- teori, multiplexer, linieudstyr og ITU's ( I nternational T elecommunication U nion) beskrivelser af grænseflader.
PCM
i Eleven har kendskab til de grundlæggende forhold omkring PCM (multiplexer, linieudstyr (LT2 og HDSL), grænseflader).
i Eleven kan opbygge et PCM-system, afprøve og fejlrette et 1. ordens PCM-udstyr, herunder udarbejde dokumentation udfra leverandørens manualer, samt konfigurere/programmere PCM-systemet ved hjælp af en PC.
Grundlæggende teknisk datakommunikation
i Eleven kan assistere ved installation, idriftsætte og fejlrette på forskellige typer af modem kredsløb.
i Eleven kan anvende serie- og har kendskab til parallelkommunikation.
i Eleven kan anvende asynkron-/synkron kommunikation, transmissionshastigheder, og simplex, halv- og fuld-duplex.
i Eleven kan redegøre for (klassificere) grænseflade standarder, DTE/DCE ( D ata T erminal E quipment/ D ata C ommunication E quipment), forskellige typer stik, spændinger, kontrolsignaler som beskrives af ITU-T (V og X) tegntabel og dataformater.
i Eleven kan sammenkoble forskellige typer udstyr, der anvender V24/V28 (RS-232).
i Eleven kan installere og tilslutte et internt/eksternt modem til en PC samt installere og afprøve software her til.
i Eleven kan efter gældende regler, formulere krav til installationer af forskellige typer modem (dial-up, punkt til punkt, datex og datapak).
i Eleven kan anvende OSI referencemodellen.
i Eleven har kendskab til modemets opbygning og konstruktion, herunder redegøre for de forskellige modulationsformer.
Datanet
i Eleven kan foretage installation og idriftsættelse, samt fejlretning af datatransmissionsudstyr og har kendskab til de nødvendige protokoller.
i Eleven kan forklare hvordan et X21 og X25 og Frame Relay net er opbygget.
i Eleven kan forklare (evt. ved eksempler) hvilke tjenester og faciliteter de forskellige net kan tilbyde.
i Eleven kan installere X25 produkter efter gældende regler og produkt manualer.
i Eleven har kendskab til netkomponenter, snitflader, tilslutningsformer, protokoller, og kan fejlfinde med relevante instrumenter på X25 nettet.
Merit
Praktikregler i Eleven kan håndtere udstyret i henhold til ESD/EMC beskyttelses regler.
Måleteknik
i Eleven kan udføre målinger med almindeligt forekommende måleinstrumenter på trådpar.
Kablers elektriske egenskaber
i Eleven kan foretage indmåling og kontrollere transmissionsforhold, samt foretage fejlsøgning på installationskabler med relevant måleudstyr.
i Eleven kan øves i at finde og benytte relevant måleudstyr i forbindelse med kontrolmålinger og fejlretning på kabler/kabelanlæg og analoge teleprodukter.
i Eleven kan øves i at genkende og kunne forklare forskellen på de 6 mest almindelige fejltyper på et lednings-/kabelanlæg, (afbrudt, kortsluttet, krydset, grundet, ubalance, springer).
i Eleven kan gøres bekendt med sikkerhedsregler og regler om forstyrelsesfrit arbejde.
Optiske kablers egenskaber
i Eleven kan udføre en splidsning af lysledere med efterfølgende kontrolmåling.
i Eleven kan montere stik på lysledere og udføre dæmpningsmålinger og reflektionsmålinger i forbindelse med kabelfejl (dårlige splidsninger eller kabelbrud).
PCM introduktion
i Eleven kan genkende PCM teknikken og assistere med indmålinger.
PCM
i Eleven kan arbejde med relevant værktøj og test/måleudstyr vedr. installation og idriftsættelse samt fejlretning på 1. ordens transmissionssystem.
Grundlæggende teknisk datakommunikation
i Eleven skal deltage og øves i installation, konfiguration af forskellige typer modem, både interne og eksterne, anvende PC samt relevant software og sammenkoble forskellige typer udstyr der anvender V24/V28 (RS-232).
Datanet
i Eleven kan assistere og deltage i opsætning, indmåling og kontrol af datatransmission på X25, samt deltage i fejlsøgning, omkonfigurering og fejlretning, ved hjælp af relevant måleudstyr og manualer eller anden dokumentation.
i Eleven kan om muligt, arbejde med X21 og Frame Relay net.
i Eleven kan arbejde med relevant værktøj og test/måleudstyr vedr. drift på datatransmissionsnet både til klargøring, omkonfigurering, test, sammenkoblinger og fejlretning, der både vedrøre kabel- og hardwareinstallationer og databehandling.
i Eleven kan foretage fejludskrivninger, og udføre fejlretning på datatransmissionsudstyr ved hjælp af PC-software og andet relevant udstyr/værktøj.
Til bekendtgørelsens § 16.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag for Kontorservicefagtekniker
Hovedforløb Kopimaskiner
Niveau Avanceret
Varighed 7 uger
Mål og øvrige rammer i Eleven skal kunne foretage funktionsafprøvning og anvende de indbyggede testprogrammer til fejlfinding på modulniveau, og til justeringer efter produktspecifikationer på kopimaskiner, digitale kopimaskiner og farve kopimaskiner.
i Eleven skal kunne foretage mekanisk adskillelse, samling og justering efter specifikation.
i Eleven skal kunne foretage opkobling af kopimaskiner i netværk.
i Eleven skal kunne udføre arbejdet under anvendelse af produktdokumentation og andre tilgængelige data, i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler, herunder ESD ( E lectro S tatic D ischarge).
Kopimaskiner
i Eleven har kendskab til miljømæssige problemer omkring kopimaskiner og hvordan disse afhjælpes.
i Eleven overholder sikkerhedsbestemmelser ved arbejde med kopimaskiner, herunder ESD.
i Eleven kan redegøre for analoge kopiprocesser, opbygning, herunder konfigurationer, produktspecifikationer og betjening.
i Eleven kan redegøre for kopimaskiners mekaniske systemer.
i Eleven kan redegøre for kopimaskinens elektriske- og elektroniske systemer, samt virkemåden af elektriske komponenter.
i Eleven kan redegøre for forskellige diagramtyper og kan anvende disse i forbindelse kontrol af ind- og udgangssignaler.
i Eleven kan fortage mekanisk adskillelse, samling og justering efter specifikationer.
i Eleven kan anvende indbyggede testprogrammer samt fejlfinde/fejlrette til modulniveau.
i Eleven har kendskab til perifert udstyr samt styringen af dette.
Digitale kopimaskiner
i Eleven kan redegøre for digitale kopiprocesser.
i Eleven kan redegøre for digitale kopimaskiners opbygning, scanningsprincipper og printprincipper.
i Eleven kan foretage opkobling af kopimaskiner i netværk.
Farve kopimaskiner
i Eleven har kendskab til principper for farvesammensætning.
i Eleven kan redegøre for farve kopiprocesser/-teknologier.
i Eleven kan redegøre for farvekopimaskiners opbygning, kalibrering herunder farvekalibrering/-styring.
i Eleven kan foretage opkobling af farvekopimaskiner i netværk herunder installation af printerdrivere samt user software.
Merit
Praktikregler i Eleven kan deltage i kundebetjeningen, og forstår betydningen af den personlige kundekontakt, herunder telefonservice og betjening, samt forståelse for overholdelse af firmaets politikker med hensyn til behandlingen af kunder og regler for omgang med data, og er bekendt med de miljø- og sikkerhedskrav, der kræves for udstyret, herunder ESD.
i Efter Kopimaskiner kan eleven løse følgende arbejdsopgaver: Assistere ved, klargøring, betjening, justering, sammenkobling, installation og lettere fejlfinding på udstyr omfattende: kopimaskiner og perifert udstyr.
i Efter Digitale kopimaskiner kan eleven løse følgende arbejdsopgaver: Assistere ved klargøring, betjening, justering, konfigurering af hardware og software, sammenkobling, installation, fejlfinding og fejlretning samt vedligeholdelse af udstyr omfattende: digitale kopimaskiner, perifert udstyr, multifunktionsmaskiner og netopkobling.
i Efter Farve kopimaskiner kan eleven løse følgende arbejdsopgaver: Arbejde med klargøring, betjening, kalibrering/justering, konfigurering af hardware og software, sammenkobling, installation, fejlfinding og fejlretning samt vedligeholdelse af udstyr omfattende kopimaskiner, digitale kopimaskiner, farvekopimaskiner, controllere, multifunktionsmaskiner, netopkoblinger og perifert udstyr.
Hovedforløb Printer
Niveau Rutine
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven kan foretage funktionsafprøvning og anvende de indbyggede testprogrammer til fejlfinding på modulniveau og til justeringer efter produktspecifikationer på printere.
i Eleven kan foretage mekanisk adskillelse, samling og justering efter specifikation.
i Eleven kan foretage opkobling af printere i netværk.
i Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af produktdokumentation og andre tilgængelige data, og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler, herunder ESD.
Printere
i Eleven har kendskab til miljømæssige problemer omkring printere og hvordan disse afhjælpes.
i Eleven har kendskab til installation af printer drivere samt bruger software.
i Eleven overholder sikkerhedsbestemmelser ved arbejde med printere, herunder ESD.
i Eleven kan redegøre for forskellige printerteknologier (matrix, inkjet og laser), printeres opbygning, herunder konfigurationer, produktspecifikationer og betjening.
i Eleven kan redegøre for printeres mekaniske systemer samt fortage mekanisk adskillelse, samling og justering efter specifikationer.
i Eleven kan redegøre for printeres elektriske- og elektroniske systemer, samt virkemåden af de elektriske komponenter.
i Eleven kan redegøre for forskellige diagramtyper og anvende disse i forbindelse kontrol af ind- og udgangssignaler.
i Eleven kan anvende indbyggede testprogrammer, samt fejlfinde/fejlrette til modulniveau.
Merit
Praktikregler i Eleven kan deltage i kundebetjeningen, og forstår betydningen af den personlige kundekontakt, herunder telefonservice og betjening, samt forståelse for overholdelse af firmaets politikker med hensyn til behandlingen af kunder og regler for omgang med data, og er bekendt med de miljø- og sikkerhedskrav, der kræves for udstyret, herunder ESD.
i Efter Printere kan eleven løse følgende arbejdsopgaver: Arbejde med klargøring, betjening, justering, konfigurering af hardware og software, sammenkobling, installation, fejlfinding og fejlretning samt vedligeholdelse af printere og perifert udstyr.
Hovedforløb Telefax
Niveau Rutine
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer i Eleven kan foretage funktionsafprøvning og anvende de indbyggede testprogrammer til fejlfinding på modulniveau, og til justeringer efter produktspecifikationer på Telefax, grundlæggende og Telefax, udvidet.
i Eleven kan foretage mekanisk adskillelse, samling og justering efter specifikation.
i Eleven kan foretage opkobling af Telefax i netværk.
i Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af produktdokumentation og andre tilgængelige data, i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler, herunder ESD.
Telefax grundlæggende
i Eleven har kendskab til det offentlige telefonnetværks opbygning, samt telefaxens forbindelse til telefonnettet.
i Eleven har kendskab til opbygningen af telefaxens data, herunder kode-systemer samt transmission af disse, herunder Modulationsteknikker.
i Eleven har kendskab til telefax procedure i.h.t. ITU T30 protokollen (ITU = International Telecommunication Union).
i Eleven har kendskab til miljømæssige problemer omkring telefax og hvordan disse afhjælpes.
i Eleven overholder sikkerhedsbestemmelser ved arbejde med telefax.
i Eleven kan redegøre for hvordan et telefonopkald foregår.
i Eleven kan redegøre for telefaxens opbygning, herunder konfigurationer, produktspecifikationer og betjening.
i Eleven kan redegøre for scanningsteknikker og printteknikker.
i Eleven kan redegøre for forskellige diagramtyper og kan anvende disse i forbindelse kontrol af ind- og udgangssignaler.
i Eleven kan anvende evt. indbyggede testprogrammer, samt fejlfinde/fejlrette til modulniveau og fortage justering efter specifikationer.
Telefax udvidet
i Eleven kan redegøre for transmission af telefaxens data via ISDN, og opkobling af telefax i netværk.
Merit
Praktikregler i Eleven kan deltage i kundebetjeningen, og forstår betydningen af den personlige kundekontakt, herunder telefonservice og betjening, samt forståelse for overholdelse af firmaets politikker med hensyn til behandlingen af kunder og regler for omgang med data, og er bekendt med de miljø- og sikkerhedskrav, der kræves for udstyret, herunder ESD.
i Efter Telefax grundlæggende kan eleven løse følgende arbejdsopgaver: Assistere ved, klargøring, betjening, justering, sammenkobling, installation og lettere fejlfinding på udstyr omfattende telefax.
i Efter Telefax udvidet kan eleven løse følgende arbejdsopgaver: Arbejde med klargøring, betjening, justering, konfigurering af hardware og software, sammenkobling, installation, fejlfinding og fejlretning samt vedligeholdelse af avanceret telefaxudstyr samt assistere ved opkobling af telefax i netværk.
Hovedforløb Controllere
Niveau Rutine
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer i Eleven kan foretage installation/upgrade af System software, funktionsafprøvning og anvende de indbyggede testprogrammer til fejlfinding på modulniveau og til justeringer efter produktspecifikationer på controllere.
i Eleven kan foretage opkobling af controllere i netværk.
i Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af produktdokumentation og andre tilgængelige data, i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler, herunder ESD.
Controllere
i Eleven har kendskab til forskellige typer controllere herunder PostScript/PCL (Printer Command Language).
i Eleven har kendskab til miljømæssige problemer omkring controllere og hvordan disse afhjælpes.
i Eleven overholder sikkerhedsbestemmelser ved arbejde med controllere, herunder ESD.
i Eleven kan redegøre for controlleres opbygning herunder konfigurationer, produktspecifikationer og betjening.
i Eleven kan anvende indbyggede testprogrammer samt fejlfinde/ fejlrette til modulniveau.
i Eleven kan foretage installation og upgrade af system software.
i Eleven kan foretage opkobling af controllere i netværk samt foretage installation af user software.
Merit
Praktikregler i Eleven kan deltage i kundebetjeningen, og forstår betydningen af den personlige kundekontakt, herunder telefonservice og betjening, samt forståelse for overholdelse af firmaets politikker med hensyn til behandlingen af kunder og regler for omgang med data, og er bekendt med de miljø- og sikkerhedskrav, der kræves for udstyret, herunder ESD.
i Efter Controllere kan eleven løse følgende arbejdsopgaver: Arbejde med klargøring, betjening, kalibrering/justering, konfigurering af hardware/software, sammenkobling, installation, fejlfinding og fejlretning samt vedligeholdelse af udstyr omfattende kopimaskiner, digitale kopimaskiner, farvekopimaskiner, multi-funktionsmaskiner, controllere, netopkoblinger og perifert udstyr.
Til bekendtgørelsens § 17.
Valgfri specialefag
I forbindelse med de valgfri specialefag har elev, virksomhed og skole i samarbejde mulighed for at vælge en faglig specialisering af elevens kvalifikationsprofil, som er tilpasset kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde og som understøtter en væsentlig del af praktikuddannelsen.
Alle ønsker vil af ressourcemæssige, pædagogiske og kvalitative årsager ikke kunne opfyldes.
De valgfri specialefags varighed er 3 uger, normalt fordelt over de 2 sidste uddannelsesår. Eleven kan komme ud for at skulle rejse imellem flere skoler.
De valgfri specialefag giver en elev i én branche muligheder for at vælge et eller flere uddannelses tilbud, som måske kun findes i en af de andre brancher. Derved understøttes et for eleven interessebetonet valg, og eleven forbedrer sine kvalifikationer i nabobranchen og bliver herved en (høj)fleksibel arbejdskraft.
Hvis eleven har en uddannelsesaftale som IT-supporter kan der ikke foretages valg til valgfri specialefag.
Med hensyn til oplysninger om mål og øvrige rammer samt gennemførelsessted og tidspunkt henvises der til skolernes udbud af relevante kurser, der enten udbydes i forbindelse med en given skoleperiode eller som kurser i AMU-regi.
Følgende valgfri specialefag kan vælges:
Datafagtekniker
(Valgfri specialefag er under udarbejdelse)
Telefagtekniker:
a) ISDN - Idriftsættelse og vedligehold,
b) PABC - Teknik og drift,
c) ISDN - Protokoller,
d) Teleteknologi,
e) ADSL - Højhastigheds datatransmission og accesnettet
(Valgfri specialefag er under udarbejdelse)
Kontorservicefagtekniker:
a) Systemforståelse,
b) Programmering i Java,
c) Fejlfinding,
d) Installation af brancheprodukter,
e) Digitale kontormaskiner
(Valgfri specialefag er under udarbejdelse)
Skolens bedømmelse
Til bekendtgørelsens kapitel 4, § 22-23.
Løbende bedømmelse af uddannelsen
Der bør foretages en løbende evaluering af undervisningen med udgangspunkt i at eleven tager et medansvar for læringen. Dette kræver dels, at eleven kender og forholder sig til de enkelte delmål i den lokale undervisningsplan, og at underviserne udvikler opgaver, som giver hurtig og konkret feedback til eleven. Delmålene beskrives i et aktivt let forståeligt sprog for eleven. Der bør skelnes mellem den løbende evaluering og skoleopholdets slutbedømmelse. Den løbende evaluering bør kun indgå med lille vægt f.eks. 10% i slutbedømmelsen.
Undervisningsmål beskrevet i aktivt let forståeligt sprog for eleven.
Område- og specialefag
I dette sammenhæng vil nedenstående skema kunne anvendes dels til løbende evaluering dels til en individuel vejledning af den enkelte elev. Ved en dialog med den enkelte elev er det muligt præcist at finde ud hvad det er som er årsagen til at de specifikke delmål ikke nås. Det kan, om man må, formulere således "at der udøves fejlfinding" på elevens læringsproces. Der kan påpeges mange forskellige årsager til den manglende målopfyldelse så som:
i manglende engagement eller interesse for faget,
i ordblindhed,
i personlige problemer,
i for ringe arbejdsindsats,
i undervisningen rammer ikke elevens foretrukne repræsentations system,
i dårlig visuel perception,
i manglende regnefærdighed,
i dårlig eller mangelfuld undervisning fra lærerens side,
i dårlige opgaver i forhold til de beskrevne lærings mål i den lokale undervisningsplan, og
i visuel eller sproglig læsbarheden af opgaven.
Opgaverne er konstrueret med udgangspunkt i:
i fagbeskrivelser som kan findes i vejledningen til bekendtgørelsen,
i beskrivelser af undervisningsmål i den lokale undervisningsplan, og
i en didaktisk pædagogiske dialog i lærergruppen.
Passage kriteriet er at mindst halvdelen af de stillede opgaver skal være rigtige.
For at understøtte den pædagogiske arbejdsorganisation bør lærernes opgaver placeres i en netværksserver, som fremmer synlighed, kvalitet og tilgængelighed.
Elevens personlige kvalifikationer
Vejledning til evaluering af den professionelle elev
Begrebet den professionelle elev
Ønsket om gennem hele uddannelsesforløbet at udvikle eleverne til professionelle elever, skal ses ud fra de øgede krav til kvalifikationerne hos medarbejderen i vidensproducerende virksomheder. Der stilles her krav om at kunne agere under ansvar og kunne opdatere sin viden i forhold til de hastige ændringer der sker i omgivelserne.
For at udvikle den professionelle elev må der i uddannelsen sættes fokus på at udvikle elevernes kernekvalifikationer, som er at betragte som det fundament hvorpå de øvrige kvalifikationer må bygges.
Kernekvalifikationerne spiller en stigende rolle i læringsmæssige sammenhænge både for den enkelte, for teams og for den samlede organisation. De udgør således de væsentligste byggestene i udviklingen af de menneskelige ressourcer, har livslang levetid og anvendes i såvel arbejds-, samfunds- som i privatlivet.
Målet i undervisningen er løbende, at udvikle elevernes kompetencer, så de kan handle som professionelle elever, der er i stand til at påtage sig medansvar for egen læring og skal derfor arbejde under rammer, hvor der også gives et reelt ansvar for læreprocessen. Den professionelle elev kan karakteriseres ved at være den elev der:
i besidder viden om mål og lærerprocesser,
i er motiveret for og har kontrol over sit arbejde,
i kan overføre teori til praksis, og
i kan udnytte sin kreativitet og besidder selvtillid og tryghed.
Valg af model
Den overordnede begrundelse for valg af model for evaluering af den professionelle elev, er ønsket om at sætte fokus på en positiv evaluering af den enkeltes personlige egenskaber og kvalifikationer. Målet hermed er, at øge elevens selvindsigt og derigennem styrke udviklingen af de egenskaber som den professionelle elev skal besidde.
En yderlig begrundelse er erkendelsen af, at udviklingen af den professionelle elev er en proces, der må forløbe og vedligeholdes under hele uddannelsesforløbet. Denne erkendelse afføder etiske problemstillinger i det øjeblik der forsøges afgivet en endelig bedømmelse i forhold til fastsatte mål da eleven hele tiden udvikler sin professionalitet i takt med sin personlige udviklingsproces. En foretaget bedømmelse er således tids- og situationsbestemt , og vil ikke have gyldighed i en anden situation på et andet tidspunkt. Bedømmelsens formål bliver da primært at råde og vejlede eleven i udviklingsprocessen.
Bedømmelsen af den professionelle elev rummer endvidere den problemstilling, at det ikke er muligt, at give en objektiv vurdering idet bedømmelsen sker i en proces, hvor lærerne også er deltagere, og som sådan kun kan være i stand til at foretage en subjektiv vurdering.
Skala
I forbindelse med bedømmelsen anvendes skemaet med de udvalgte kerneområder der er defineret som ligestillede polariteter, der begge er lige væsentlige for elevens udvikling af sine professionelle kompetencer. Skalaen skal opfattes som en linje, hvorpå eleven kan bevæge sig 1 . Den ideelle situation er den, hvor eleven behersker begge kvalifikationer i lige høj grad. Derved besidder eleven den maksimale fleksibilitet, som er idealet for den professionelle elev. Den ideelle situation er da den, hvor eleven placeres midt på aksen. Besidder eleven ikke kompetencer indenfor det pågældende kerneområde, sættes der ingen markering.
Anvendelse som løbende bedømmelse
Det udviklede skema anvendes til såvel den løbende bedømmelse som til den afsluttende bedømmelse ved skoleperiodens afslutning. Derved lægges der vægt på, at dialogskemaet anvendes som et udviklingsværktøj for den enkelte elev.
Praktisk gennemførelse
Gennemførelsen af evalueringen skal ske ud fra respekt for den enkelte elevs positive personlige egenskaber og kvalifikationer og må ske i en ligeværdig dialog mellem lærere og elever.
Mindst 2 lærere forbereder sig individuelt til samtalen
Den praktiske gennemførelse af evalueringen foretages efter følgende anvisning:
i Eleven forbereder sig til samtalen.
i Samtalen gennemføres med en gennemsnitsvarighed på 30 min.
i Samtalen afsluttes med at et dialogskema udfyldes ud fra enighed mellem lærere og elev.
____________________
1 Kendt i NPL sammenhæng som metaprogrammer.
Afsluttende prøver (eksamen) m.v.
Til bekendtgørelsens §§ 24-34.
Grundlaget for Data og kommunikationsuddannelsen er mål- og fagbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for svendeprøvebedømmelsen. Efterfølgende retningslinier er således bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og den konkrete svendeprøve.
Tilvejebringelse af opgaver
Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven.
Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse
Den faglige prøve gennemføres tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for alle elever, og gennemføres på skolen i forbindelse med et afsluttende skoleophold.
Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.
Det faglige udvalg udpeger herefter de skuemestre (censorer), der er nævnt i iværksættelse af prøven, og giver skolen meddelelse om, hvem der er udpeget.
Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen af en lærer (eksaminator), udpeget af skolen, og 2 skuemestre (censorer). Skuemestrene (censorerne) skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Skuemestrene (censorerne) skal opfylde habilitetskravene i henhold eksamensbekendtgørelsen.
Skuemestrene (censorerne) skal være til stede under prøven, der gennemføres i løbet af den sidste skoleperiode.
Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
Ved beregning af karakterer foretages ikke afrunding. Forinden fastsættelse af eksamenskarakteren foretages afrunding af det endelige resultat til et helt tal efter almindelige regneregler, idet karakterværdierne 6 og 13 dog ikke kan fremkomme ved forhøjelse og karakteren 00 ikke ved nedrunding.
Beregningen af eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) foretages af skolen (læreren (eksaminator)) og de to skuemestre (censorerne). Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, som er givet, til det faglige udvalg seneste 1 uge efter eksamensresultatet er meddelt. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.
Eleven meddeles eksamensresultatet af skolen (læreren (eksaminator)) og de to skuemestre (censorerne) når beregningen er foretaget.
Iværksættelse af prøven
Skuemestrene (censorerne) indvarsles til bedømmelse ca. 5 uger før prøven, idet iværksættelsespapirerne tilsendes fra Metalindustriens Lærlingeudvalg. Skolen modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Metalindustriens Lærlingeudvalg, kan medtages ved bedømmelsen.
Indstilling til ny svendeprøve
Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen (omprøve), eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Omprøve aflægges kun i den del af eksamen (svendeprøven) hvor karakteren 6 ikke er opnået. Eleven kan kun aflægge omprøve en gang, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade, at eleven aflægger omprøve på ny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Adgang til sygeeksamen følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen.
Afsluttende eksamen
Den afsluttende eksamen, der ikke er ens for de 4 specialer, består for hvert speciale af:
IT-supporter
I 4. skoleperiode afholdes der en afsluttende eksamen (svendeprøve) for de elever der afslutter uddannelsen i specialet IT-supporter (delkompetence). Eksamen består af:
1) en skriftlig prøve,
2) en praktisk prøve der omfatter fejlfinding, og
3) en afsluttende projektopgave med mundtlig fremlæggelse (mundtlig prøve).
Den skriftlige prøve består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Opgaverne skal besvares inden for 120 minutter. De hjælpemidler som er benyttet i undervisningen må anvendes.
Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve giver kun læreren en karakter for opgaveløsningerne.
Den praktiske prøve består i, at eleven foretager systematisk fejlsøgning på et dataudstyr. Eleven har 20 minutter til at forberede en fejlsøgning på et dataudstyr, og 20 minutter til at udføre den praktiske opgave på udstyret (PC'en). Eleven har alt trykt dokumentation, og materialer fra skoleperioden, til rådighed. Eleven fremlægger en mundtlig beretning om forberedelsen/udførelsen af den praktiske opgave. Den mundtlige beretning andrager maksimalt 20 minutter.
Opgaverne i den praktiske prøve tildeles eleven ved lodtrækning umiddelbart før elevens forberedelsestid.
Læreren og censorerne skal være til stede under den praktiske prøve og den mundtlige fremlæggelse af den praktiske prøve.
Ved bedømmelsen af den praktiske prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for den praktiske prøve.
Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier:
1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Den afsluttende projektopgave med mundtlig fremlæggelse (mundtlig prøve) består af:
a) Opbygning af et virksomhedsnetværk med flere typer clienter.
b) Udarbejdelse af en rapport, der indeholder dokumentation for installationen, brugermanual og argumentation for valg af komponenter. Dokumentationen skal kunne anvendes til fejlfinding på installationen.
Projektopgavens varighed er normalt 2 undervisningsuger. Under prøven fremlægger eleven mundtlig en beretning om projektets forløb. Den mundtlige beretning andrager maksimalt 20 minutter. Fremlæggelsen finder normalt sted i den sidste uge af den afsluttende skoleperiode
De opgaver, der er nævnt, fordeles på eleverne i hold på højst 4. Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den afsluttende praktikopgave.
Læreren og censorerne skal være til stede under den mundtlige overhøring af den afsluttende praktikopgave.
Ved bedømmelsen af den mundtlige fremlæggelse af projektopgaven inklusiv projektrapporten giver læreren og de to censorer efter votering samlet en individuel karakter.
Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier:
1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer der er givet for henholdsvis den skriftlig prøve, den praktisk prøve og den afsluttende projektopgave (mundtlig prøve). For at bestå eksamen (svendeprøven) kræves, at hver af disse delkarakterer er mindst 6.
Datafagtekniker
I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamen består af:
1) en skriftlig prøve,
2) en praktisk prøve, der omfatter fejlfinding,
3) en afsluttende projektopgave, og
4) en mundtlig fremlæggelse af projektopgaven.
Den skriftlige prøve består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Opgaverne skal besvares inden for 120 minutter. De hjælpemidler, som er benyttet i undervisningen, må anvendes.
Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter for opgaveløsningerne.
Den praktiske prøve består i, at eleven foretager systematisk fejlsøgning på et dataudstyr. Eleven har 20 minutter til at forberede en fejlsøgning på et dataudstyr, og 20 minutter til at udføre den praktiske opgave på udstyret. Eleven har alt trykt dokumentation, og materialer fra skoleperioderne, til rådighed. Eleven fremlægger en mundtlig beretning om forberedelsen/udførelsen af den praktiske opgave. Den mundtlige beretning andrager maksimalt 20 minutter.
Opgaverne i den praktiske prøve tildeles eleven ved lodtrækning umiddelbart før elevens forberedelsestid.
Læreren og censorerne skal være til stede under den praktiske prøve og den mundtlige fremlæggelse af den praktiske prøve.
Ved bedømmelsen af den praktiske prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for den praktiske prøve.
Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier:
1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Den afsluttende projektopgave består af:
a) Udarbejdelse af en rapport der indeholdende analysedokumentation og designdokumentation af hardware og software.
b) Hardware fremstilling og fejlfinding.
c) Programmering.
d) Testprogramfremstilling.
Projektopgavens varighed er normalt 4 undervisningsuger. Dokumentationen fremsendes til censorerne.
Ved bedømmelsen af den afsluttende projektopgave prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en individuel karakter. Bedømmelsen foregår i forbindelse med den mundtlige fremlæggelse.
Den mundtlige fremlæggelse består i at eleven fremlægger en beretning om projektets forløb. Den mundtlige beretning andrager maksimalt 20 minutter. Fremlæggelsen finder normalt sted i den sidste uge af den afsluttende skoleperiode.
Ved bedømmelsen af den mundtlige fremlæggelse af projektopgaven giver læreren og de to censorer efter votering samlet en individuel karakter.
Læreren og censorerne skal være til stede under den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende projektopgave.
Bedømmelsen af den afsluttende projektopgave og den mundtlige fremlæggelse foregår efter følgende kriterier:
1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer der er givet for henholdsvis den skriftlig prøve, den praktisk prøve, den afsluttende projektopgaven, og den mundtlige fremlæggelse af projektopgaven. For at bestå eksamen kræves, at henholdsvis karakteren for den skriftlige prøve, den praktiske prøve, den afsluttende projektopgaven, og den mundtlige fremlæggelse af projektopgaven, er mindst 6.
Telefagtekniker
I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve.
Eksamen består af:
1) en skriftlig prøve,
2) en praktisk prøve, der omfatter fejlfinding, og
3) en afsluttende praktikopgave med mundtlig fremlæggelse (mundtlig prøve).
Den skriftlige prøve består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Opgaverne skal besvares inden for 120 minutter. De hjælpemidler, som er benyttet i undervisningen, må anvendes.
Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter for opgaveløsningerne.
Den praktiske prøve består i, at eleven foretager systematisk fejlfinding på branche typisk udstyr med hovedvægten lagt på systemforståelse og systematik i fejlsøgningsproceduren, herunder brug af analyse- og testudstyr samt testsoftware. Prøven gennemføres som systemfejlfinding og detailfejlfinding ned til modulniveau. Eleven har alt trykt dokumentation og materialer fra skoleperioderne til rådighed.
Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den praktiske prøve. Prøvetiden er 20 minutter.
Læreren og censorerne skal være til stede under den praktiske prøve.
Ved bedømmelsen af den praktiske prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for den praktiske prøve.
Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier:
1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Den afsluttende praktikopgave med mundtlig fremlæggelse (mundtlig prøve) består af:
a) Opbygning af teleteknisk udstyr/anlæg.
b) Udarbejdelse af en skriftlig dokumentation for praktikopgaven.
Praktikopgavens varighed er normalt 3 undervisningsdage. Dokumentationen fremsendes til censorerne. Under prøven, normalt i den sidste uge af den afsluttende skoleperiode, fremlægger eleven mundtlig en beretning om projektets forløb.
Den mundtlige fremlæggelse tager udgangspunkt i præsentation og dokumentation af praktikopgaven, der foretaget som enkeltmandsoverhøring af holddeltagerne. Den mundtlige overhøring andrager maksimalt 20 minutter.
De opgaver, der er nævnt, fordeles på eleverne i hold på højst 4. Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den afsluttende praktikopgave.
Læreren og censorerne skal være til stede under den mundtlige overhøring af den afsluttende praktikopgave.
Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne giver læreren og de to censorer efter votering samlet en individuel karakter for den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave.
Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier:
1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer der er givet for henholdsvis den skriftlig prøve, den praktiske prøve og den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave. For at bestå eksamen kræves, at henholdsvis karakteren for den skriftlige prøve, den praktiske prøve og den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave er mindst 6.
Kontorservicefagtekniker
I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamenen består af:
1) en skriftlig prøve,
2) en praktisk prøve, der omfatter fejlfinding, og
3) en mundtlig prøve.
Den skriftlige prøve består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Opgaverne skal besvares inden for 120 minutter. De hjælpemidler, som er benyttet i undervisningen, må anvendes.
Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter for opgaveløsningerne.
Den praktiske prøve består i, at eleven foretager systematisk fejlfinding på branche typisk udstyr med hovedvægten lagt på systemforståelse og systematik i fejlsøgningsproceduren, herunder brug af analyse- og testudstyr samt testsoftware. Prøven gennemføres som systemfejlfinding og detailfejlfinding ned til modulniveau Eleven har alt trykt dokumentation og materialer fra skoleperioderne til rådighed.
Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den praktiske prøve. Prøvetiden er 20 minutter.
Kredsløbet og emnekategorien må ikke være den samme eller tilsvarende i den praktiske og den mundtlige prøve.
Læreren og censorerne skal være til stede under den praktiske prøve.
Ved bedømmelsen af den praktiske prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for den praktiske prøve.
Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier:
1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Den mundtlige prøve omfatter kredsløbsforståelse, diagramanalyse og systemforståelse. Eleven udtrækker et kredsløbsemne og censorerne vælger det diagram, som ønskes analyseret. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og eksaminationstiden er 20 minutter.
Den mundtlige prøve kan efter aftale mellem skolen og det faglige udvalg afholdes over et emne, gennemarbejdet som projektorienteret undervisning i sidste skoleperiode. Skolen skal orientere censorerne inden eksamen (svendeprøven), hvis prøven afholdes over et emne.
De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes.
Ved bedømmelsen af elevernes præstationer ved den mundtlige prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for den mundtlige prøve.
Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier:
1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer der er givet for henholdsvis den skriftlig prøve, den praktiske prøve og den mundtlige prøve. For at bestå eksamen kræves, at henholdsvis karakteren for den skriftlige prøve, den praktiske prøve og den mundtlige prøve er mindst 6.
Merit/Meritangivelse - Bilag 2
Retningslinjer for afkortelse af uddannelsestiden i henhold til bekendtgørelse om data- og kommunikationsuddannelsens § 7 og § 8 (voksenuddannelsesforløb) og fritagelse for dele af uddannelsen i henhold til bekendtgørelsens § 9.
Fritagelse for undervisningen på uddannelsens grundforløb
Fritagelse for undervisningen på grundforløbet eller dele heraf tildeles af teknisk skole på baggrund af dokumenteret tidligere gennemført uddannelse eller relevant erhvervserfaring.
Grundforløbet modregnes i uddannelsestiden med 6 måneder uanset den faktisk anvendte tid til opfyldelse af slutmålene.
Suppleringskursus for voksne
For personer, der er fyldt 25 år kan det faglige udvalg i samarbejde med skolen tilrettelægge et suppleringskursus af en varighed på indtil 20 uger. Suppleringskurset har til formål, at eleverne, på baggrund af forudgående uddannelse og erhvervserfaring, opnår kvalifikationer svarende til slutmålene for grundforløbet.
Fritagelse for undervisningen på uddannelsens hovedforløb og afkortelse af uddannelsestiden
Afkortelse af uddannelsestiden i uddannelsens hovedforløb samt fritagelse for dele af skoleundervisningen kan foretages på baggrund af erhvervserfaring og/eller tidligere gennemført uddannelse.
Fritagelse for dele af skoleundervisningen på baggrund af f.eks. gennemførte AMU-uddannelser tildeles af teknisk skole. AMU-uddannelser, der har relevans for opfyldelse af de uddannelsesmål, der er angivet i vejledningens fagbeskrivelser, er anført i bilagene til vejledningen.
Afkortelse af uddannelsestiden foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring *).
Kompetencevurdering/Kompetencebeskrivelse - Bilag 1
Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af data- og kommunikationsuddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en teknisk skole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen §§ 7 og 8.
Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, vedlagt teknisk skoles konklusioner, til det faglige udvalg.
*) "Relevant erhvervserfaring" defineres som:
"Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag"
Kvalitetssikring i henhold til Hovedbekendtgørelsen § 4
Det påhviler alle aktører i erhvervsuddannelserne at medvirke til sikring af uddannelseskvaliteten.
Det Faglige Udvalg for Strøm, Styring og Proces og Uddannelsesstyrelsen vurderer og tilretter løbende kvaliteten af uddannelsens indhold og gennemførelse.
Vurderingen og tilretningen, der er centreret om nedennævnte parametre, foretages dels via fastlagte rutiner for arbejdet i det faglige udvalg, Uddannelsesstyrelsen og de lokale uddannelsesudvalg og dels via tilbagemeldinger fra skoler og erhvervsvirksomheder inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod.
Der arbejdes med følgende kvalitetsparametre:
Opfyldelse af uddannelsens formål og mål
Det faglige udvalg tager løbende initiativer til at bringe uddannelsens afsluttende prøver i overensstemmelse med de aktuelle uddannelsesmål.
Udvalget får oplyst alle eksamensresultater og har faste rutiner for behandling af dumpesager, herunder for aflæggelse af besøg på elevens praktikvirksomhed.
Udvalget uddanner og har løbende dialog med såvel fagets skuemestre som de organisationsudpegede medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg.
Uddannelsens bredde, herunder den faktiske anvendelse af de givne tilvalgsmuligheder.
Det faglige udvalg foretager løbende tilretning af uddannelsesbredden, således at variationsmulighederne for de valgfri specialefag, og hermed erhvervsrettet påbygning, afspejler elevernes og virksomhedernes kompetence- og kvalifikationsbehov.
Uddannelsens relevans i relation til udviklingen i de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig mod.
Det faglige udvalg følger løbende de generelle udviklingstendenser inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod og foretager på baggrund heraf de fornødne justeringer af uddannelsens mål og indhold.
Specifikke tilretninger og mindre geografiske variationer i uddannelsen sikres gennem de lokale uddannelsesudvalgs medvirken ved udformning af de lokale undervisningsplaner.
Kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel
Kvaliteten af praktikuddannelsen sikres gennem det faglige udvalgs procedurer for godkendelse af praktikvirksomheder og behandling af klagesager.
Information til, og samarbejde med, praktikvirksomhederne varetages på lokalt plan af de lokale uddannelsesudvalg.
Underskrift 1
Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen, den 20. december 2000 Roland Svarrer Østerlund uddannelsesdirektør /Erik Byrnard