Vejledning til bekendtgørelse om automatik- og procesuddannelsen\n(Bekendtgørelse nr. 1238 af 18. december 2000)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2000/9543@2000-12-20/da
Indhold
(Bekendtgørelse nr. 1238 af 18. december 2000)
Forord
Samtidig med ikrafttrædelsen af erhvervsuddannelsesreformen, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, indføres en ny regelstruktur for erhvervsuddannelserne.
Ud over generelle og tværgående regler vil regelgrundlaget for en erhvervsuddannelse fra og med år 2001 bestå af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende autoritativ vejledning. Dette udgør det samlede grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner.
Formålet hermed er at forenkle beskrivelsessystemet ved kun at beskrive overordnede mål og rammer for den enkelte uddannelse i bekendtgørelsen, mens disse mål og rammer er nærmere beskrevet og præciseret i vejledningen. Ændring af en erhvervsuddannelse, som for eksempel skyldes nye krav fra arbejdsmarkedet til de færdiguddannede, vil derfor i en lang række tilfælde fremover kunne ske i form af en justering/tilpasning af vejledningen, frem for ved en ændring af bekendtgørelsen.
Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov , hvor love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.
Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.
Indholdsfortegnelse
Forord
Indholdsfortegnelse
Uddannelsen og uddannelsens mål
Teknisk faglige kompetencer
Almene og personlige kompetencer
Fokusområder
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Model
Voksenuddannelsesforløb og fritagelse for dele af uddannelsen
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen
Præstationsstandarder
Fagplan for uddannelsen
Fagbeskrivelse grundforløb:
Uddannelsesrettede områdefag
- Automatik og styring
Fagbeskrivelse hovedforløb:
Områdefag
- Styringsteknik
- Motorer
- PLC
Områdefag
For specialet Automatikfagtekniker
- Hydraulik og pneumatik
- Fejlfinding
- Procesregulering
Bundne specialefag for Automatikfagtekniker
- Procesregulering, videregående
- PLC, videregående
- Hydraulik, videregående
- Elektronik
- Maskiner og procesanlæg
- Mekanisk arbejde
- Fejlfinding, videregående
Bundne specialefag for elevatorbranchen
- Elevator
- Elevator 2
Bundne specialefag for Elektrofagtekniker
- Spåntagende bearbejdning
- Digitalteknik
- Reguleringsteknik
- Motorer/Generatorer/
Transformatorer
- Styringsteknik/PLC
Valgfri specialefag
Valgfri specialefag for Automatikfagtekniker
Bilag 3
Valgfri specialefag for Elektrofagtekniker
Bilag 3
Skolens bedømmelse
Løbende bedømmelse af uddannelsen
Elevens personlige kvalifikationer
Dialogskema til kernekvalifikationer
Afsluttende prøver (eksamen) m.v.
- Automatikfagtekniker
- Elektrofagtekniker
Meritangivelse/Kompetencebeskrivelse
Bilag 1 og 2
Kvalitetssikring
Uddannelsen og uddannelsens mål
Til bekendtgørelsens kapitel 1, §§ 1 og 2.
Teknisk faglige kompetencer
Fagligt erhvervsrettede og alment faglige kompetencer, der relaterer sig til såvel områdefag som grundfag inden for en faglig fællesindgang eller på tværs af flere indgange og til specialefag, områdefag og/eller grundfag i de enkelte uddannelsers hovedforløb. Kompetencerne er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer:
i Teknologi og værktøj: Kan vælge hensigtsmæssigt værktøj, teknologi og/eller metode i forhold til en given opgave og under hensyntagen til miljø og arbejdspladssikkerhed, kompetencer, tid, økonomi, og kvalitet. Kan vedligeholde maskiner og systemer samt diagnosticere fejl ved apparater, maskiner, værktøj m.m.
i Motorik og perception: Kan se, høre, føle, smage og lugte kvalitet af råvarer og færdige produkter, kan tilsvarende opfatte personer, data m.m. og bruge de indhentede informationer til vurdering af, hvilke værktøjer m.v., der skal anvendes i bearbejdelsen af det foreliggende.
i Information: Kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, kan fortolke data og kommunikere og bruge computere mv. til at finde og behandle data i forhold til en given opgave eller et givet problem.
i Systemer: Kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer, kan overvåge og korrigere systemer. Kan igangsætte fejlfinding under uventede omstændigheder. Kan bidrage til forbedring af systemer.
i Ressourcebevidsthed: Kan planlægge og overskue en opgave og allokere ressourcer i forhold til tid, penge, materialer, udstyr, lokaler og mennesker. Kvalitetsaspektet.
Almene og personlige kompetencer
Kompetencer, der vedrører udvikling af handlings- og situationsorienterede muligheder. Retter sig mod undervisningen i alle uddannelsens fag på såvel grund- som hovedforløb og beskrives i brede og åbne termer, som understøtter helhedsorientering og mulighed for faglig toning og kan bygge på nedenstående elementer:
i Sociale og personlige kompetencer: Evne til at kunne samarbejde; kunne bidrage til udvikling af arbejdet; vise kreativitet samt lyst og evne til kontinuerlig at lære nyt og tage ansvar. Kan arbejde i teams, betjene og servicere kolleger, kunder og andre interessenter. Kan forhandle, arbejde med og forstå mennesker med forskellig social og kulturel baggrund.
i Sproglige, matematiske og rumlige kompetencer: At kunne strukturere; vurdere udsagn og data. Formulere vurdere og forstå idéer og synspunkter, mundtligt og skriftligt, rumlig forståelse.
i Kognitive kompetencer: Omfatter blandt andet problemdiagnose og problemløsning i forhold til nogle faglige problemstillinger; forståelse af hvor og hvordan den enkelte bidrager til helheden i en arbejdsproces; analytiske evne og evne til at løse uforudsete problemer alene eller som en del af et team.
i Læringskompetencer: Har opnået indsigt i læringsprocessen, egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder, for på den måde at have skabt et beredskab til livslang læring - have lært at lære.
Målene indenfor elevens personlige udviklingskvalifikationer i uddannelsesforløbet for Automatik og procesuddannelsen fokusere specifikt på følgende områder:
Overbliks kvalifikationer:
a) Planlægning af egen arbejdstid og arbejdsindsats. b) Evne til at kunne overføre teori til praksis. c) Kunne igangsætte flere job samtidig uden at miste overblikket.
Lærings kvalifikationer:
a) Vise viden om hvordan læringsprocesser finder sted. b) Vise viden om egen læringsproces. c) Vise viden om læringsprocessen ved samarbejde med andre.
Ydre personlige kvalifikationer:
a) Evne til at kunne fremlægge resultater. b) Viden om læringsprocessen ved samarbejde med andre.
Indre personlige kvalifikationer:
a) Kontrol over egen arbejdstid og arbejdsindsats. b) Viden om mål for læring. c) Motivation for arbejdet og udholdenhed til at kunne gennemføre det. d) Selvtillid og personlig tryghed til at kunne påtage sig læringen. e) Evnen til at udnytte sin egen kreativitet. f) Evnen til at tage ansvar og overholde aftaler.
Kvalifikationerne anvendes i et sammenhæng med de faglige og almene kvalifikationer så der finder en progressiv udvikling sted af elevens samlede kompetencer.
Fokusområder
Fokusområder er betegnelsen på de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder uddannelsen kan opdeles i. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kompetencer.
Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en kompetenceanalyse. Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne.
Oversigten over fokusområderne omfatter grundforløb og hovedforløb set i forhold til uddannelsestiden og er udformet på baggrund af de teknisk faglige samt almene og personlige kompetencekategorier, som de er beskrevet i struktur og rammer for udarbejdelse af vejledninger til uddannelsesbekendtgørelsen.
Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.
Nedenstående model angiver kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Til bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 3-5
I modelskitsen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag og grundfag, ud fra pædagogiske overvejelser, fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller projekter (undervisningsfag), der kombinerer teori og praktiske øvelser på skoleperioderne.
Grundforløbet kan placeres i starten af uddannelsesforløbet eller senere afhængigt af om eleven begynder uddannelsen på en skole eller i virksomheden.
Valgfagstiden fordeles hensigtsmæssigt i hovedforløbets skoleperioder.
De valgfri specialefag skal normalt placeres inden for de to sidste uddannelsesår på grundlag af en aftale mellem eleven, virksomheden og skolen.
Skoleundervisningens varighed: (inklusiv det obligatoriske grundforløb på 20 uger)
Automatikfagtekniker 60 uger
Automatikfagtekniker med elevator som speciale 65 uger
Elektrofagtekniker 50 uger
Skoleundervisningen veksler med praktikuddannelse, som vist i figuren og som anført nedenfor. Skoleundervisningen er angivet i uger. Uddannelsen afsluttes med eksamen (svendeprøve), der gennemføres i den sidste skoleperiode.
Til bekendtgørelsens § 6.
De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsens § 6, dels af grundforløbsbekendtgørelsens § 9 med tilhørende vejledning udsendt af Undervisningsministeriet (Vejledning til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløb (grundforløbesbekendtgørelsens § 9).
Det er bl.a. en betingelse, at eleven har opnået mindst karakteren 6 i grundfaget matematik og det særlige områdefag automatik og styring, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2 og § 10.
Voksenuddannelsesforløb og fritagelse for dele af uddannelsen
Til bekendtgørelsens §§ 7-9.
Bilag 1 og 2 samt afsnit om merit/meritangivelse og kompetencevurdering/kompetencebeskrivelse
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen
Til bekendtgørelsens kapitel 3, §§ 10-18.
Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på.
Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.
Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.
Præstationsstandarder
Præstationsstandarderne har til formål at give en ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og/eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i fagbeskrivelsen.
De tre niveauer:
i Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.
i Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.
i Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer - alene og/eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.
Fagplan for uddannelsen
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag, valgfri specialefag og valgfag.
* angiver sluttidspunkt for de enkelte fag i forhold til uddannelsesår.
Uddannelsesår 1 2 3 4
Grundfag
Dansk, F *
Fremmedsprog, engelsk, E *
Fysik, F 1) *
Miljø, 1 uge *
Produktudvikling, produktion og service, 2 uger *
Samfundsfag, F *
Områdefag
Automatik og styring 2) *
Styringsteknik *
Motorer *
PLC *
Hydraulik og pneumatik 1) *
Fejlfinding 1) *
Procesregulering 1) *
1) Kun for specialet Automatikfagtekniker
2) Områdefag der er særligt for hovedforløbet
(uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet)
Automatikfagtekniker 1 2 3 4
Bundne specialefag
Procesregulering, videregående *
PLC, videregående *
Hydraulik, videregående
Elektronik
Maskin- og procesanlæg *
Fejlfinding, videregående *
Svendeprøve 3) *
Automatikfagtekniker i elevatorbranchen
Bundne specialefag
Elevator 4) *
Elevator 2 4) *
Valgfri specialefag
Efter katalog (bilag 3) *
Valgfag
Beskrives i den lokale uddannelsesplan *
3) Se kapitel 4, afsluttende bedømmelse
Kun for de elever, der har praktikaftale i elevatorbranchen.
Elektrofagtekniker 1 2 3 4
Bundne specialefag
Spåntagende bearbejdning *
Digitalteknik *
Reguleringsteknik *
Motorer/Generatorer/Transformatorer *
Styringsteknik/PLC *
Svendeprøve 3) *
Valgfri specialefag
Efter katalog (bilag 3) *
Valgfag
Beskrives i den lokale undervisningsplan *
3) Se kapitel 4, afsluttende bedømmelse
Til bekendtgørelsens § 10.
Fagbeskrivelse grundforløb: Uddannelsesrettede områdefag
Grundforløb Automatik og styring
Niveau Begynder
Varighed 5 uger
Mål og øvrige rammer Automatiske styringsprocesser, varighed 1,5 uge
i Eleven har grundlæggende kendskab til automatiske styringsprocesser i industriel produktion, så eleven kan udføre enkle arbejdsopgaver inden for betjening og overvågning af maskiner og anlæg samt medvirke ved lokalisering af enkle fejl på pneumatiske og elektriske styringssystemer.
i Eleven har kendskab til gældende principper og anvendelsesområder for pneumatiske-, og elektriske styringssystemer.
i Eleven har kendskab til fejllokalisering på maskinanlæg.
i Eleven har kendskab til fejlretning på pneumatiske- og elektriske styringssystemer.
i Eleven har kendskab til sikkerhed.
i Eleven kan anvende enkle diagrammer ved fejlretning på elektriske styringer.
i Eleven kan betjene enkle pneumatiske/elektriske styrede anlæg og maskiner.
i Eleven kan læse enkle diagrammer for pneumatiske og elektriske styringer.
Montageteknik, varighed 2,5 uge
i Eleven har kendskab til materialer, værktøj og lodning.
i Eleven kan fremstille enkle mekaniske komponenter ifølge skitser og ved brug af håndværktøj.
i Eleven kan montere og demontere elektromekaniske komponenter og moduler.
i Eleven kan kontrollere elektromekaniske komponenters funktioner og data, samt sammenholde de målte data med givne specifikationer og kan vurdere, om der skal fejlrettes.
i Eleven kan fejlfinde på elektromekaniske komponenters funktioner, herunder kunne udvælge korrekte instrumenter, værktøjer og foretage systematisk fejlfinding.
i Eleven kan fejlrette og justere på elektromekaniske komponenter og deres funktioner på grundlag af dokumentation, kontrol og fejlfinding i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerhedsbestemmelser.
IT-teknologi, automatik, varighed 1 uge
i Eleven kan på brugerniveau anvende informationsteknologiske værktøjer til løsning af projektrelaterede eller informationsteknologiske problemstillinger.
i Eleven har kendskab til generel håndtering af data, programmel og maskinel.
i Eleven kan anvende et tekstbehandlings program svarende til PC-bruger niveau.
i Eleven kan anvende grundfunktionerne i et styresystem.
i Eleven kan anvende grundfunktionerne i et tekstbehandlings program.
i Eleven kan anvende grundfunktionerne i en Internet browser med e-mail.
Merit
Praktikregler Automatiske styringsprocesser
Eleven kan under vejledning assistere ved følgende arbejdsopgaver:
i fejlfinde på automatiske anlæg hvor der anvendes relæteknik og pneumatiske komponenter, og
i betjene og overvåge automatisk produktionsanlæg.
Montageteknik
Eleven kan under vejledning udfører følgende arbejdsopgaver:
i fremstille enkle mekaniske emner, herunder montage og demontage af elektromekaniske komponenter.
IT-teknologi, automatik
Eleven kan under vejledning udfører følgende arbejdsopgaver:
i anvende IT teknologi i forbindelse med det daglige arbejde.
Til bekendtgørelsens § 12.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Områdefag
Hovedforløb Styringsteknik
Niveau Rutine
Varighed 1,5 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette elektriske relæstyringer for styresystemer og tavleanlæg, herunder kendskab til komponenternes indbyrdes sammenhæng og kan foretage enkle beregninger på AC og DC.
i Eleven kan opbygge og forbinde AC- og DC-motorer med tilhørende styringer.
i Eleven kan anvende og udfærdige dokumentation.
i Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser af eksisterende anlæg ud fra specifikationer og funktionsbeskrivelse, herunder udvælgelse af komponenter og tilretning af dokumentation.
i Eleven kan idriftsætte relæstyringer efter dokumentation, herunder foretage kontrolmåling i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen.
i Eleven kan foretage systematisk fejlfinding til modul og komponentniveau, herunder udvælge måleinstrumenter samt foretage fejlretning.
i Eleven kan instruere brugere og operatører i betjening af anlæg.
i Eleven kan anvende stærkstrømsbekendtgørelsens regler vedrørende elektrisk udstyr på automatiske anlæg.
i Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.
i Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation og under hensyntagen til gældende lovgivning.
Merit
Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:
i Montere og idriftsætte relæstyringer.
i Fejlfinde og reparere på relæstyrede anlæg under vejledning og med anvendelse af de nødvendige hjælpemidler.
i Foretage mindre konstruktionsændringer på et relæstyret anlæg.
i Foretage valg af komponenter i forhold til anlæggets specifikationer.
i Efter reparation udføre den nødvendige kontrol og afprøvning af anlægget.
i Overholde gældende sikkerheds- og miljøregler i forbindelse med arbejde på automatiske anlæg.
Hovedforløb Motorer
Niveau Rutine
Varighed 1,5 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven kan montere, idriftsætte, vedligeholde og fejlsøge på AC- og DC-motorer, herunder foretage beregninger AC- og DC-motorer. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation og overholdelse af gældende regler fra bekendtgørelser og regulativer.
i Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af typisk litteratur.
AC motor
i Eleven kan montere og idriftsætte forskellige typer AC motorer.
i Eleven kan foretage forebyggende vedligeholdelse på AC motorer, herunder kontrollere de mekaniske funktioner og data.
i Eleven kan udføre fejlfinding på AC motorer.
i Eleven kan dimensionere en motorinstallation for en AC motor.
i Eleven kan udføre mekanisk montage af en motor, herunder foretage udskiftning af lejer.
DC motor
i Eleven kan montere og idriftsætte forskellige typer DC motorer, herunder tilslutte igangsætter og manuelle regulatorer.
i Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på DC motorer, herunder kontrollere de mekaniske funktioner og data.
i Eleven kan udføre fejlfinding på DC motorer.
i Eleven kan udføre mekanisk montage af en motor, herunder foretage udskiftning af kul.
Merit
Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning:
i Mekanisk og elektrisk montage af AC- og DC-motorer, herunder vælge igangsætningsmetode og driftform.
i Kontrollere, måle og fejlfinde på AC- og DC-motorer.
i Overholde gældende sikkerhedsregler.
Hovedforløb PLC
Niveau Rutine
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer i Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg med PLC styringer, herunder tilpasse ind- og udgange. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation.
i Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.
PLC/PLC-styringer:
i Eleven kan opbygge, montere og idriftsætte PLC styringer.
i Eleven kan programmere en PLC styring med de grundlæggende instruktioner.
i Eleven kan anvende PC baserede programmeringsværktøjer.
i Eleven kan anvende dokumentationen for et PLC program.
i Eleven kan overholde gældende sikkerhedsregler.
i Eleven kan anvende forskellige elektroniske følere, herunder montere disse.
i Eleven kan fejlfinde og fejlrette på PLC styrede maskiner og anlæg.
i Eleven har kendskab til reglerne for anvendelse af nødstop i forbindelse med PLC styringer.
Merit
Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning:
i Fejlfinde og fejlrette på PLC styrede maskiner og anlæg.
i Montere, afprøve og idriftsætte en PLC styring.
i Udføre mindre programændringer.
i Instruere brugere i betjening af anlægget, herunder vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Områdefag - kun for specialet Automatikfagtekniker
Hovedforløb Hydraulik og pneumatik
Niveau Rutine
Varighed 1,5 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg, der indeholder hydrauliske og pneumatiske kredsløb. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation.
i Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af relevant dokumentation.
Hydraulik
i Eleven kan opbygge hydrauliske anlæg, herunder fremstille rør og slanger.
i Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser af eksisterende anlæg udfra funktionsbeskrivelse, samt udvælge komponenter hertil.
i Eleven kan indkøre hydrauliske anlæg efter specifikationer, foretage kontrolmålinger, og dokumentere anlægget efter gældende standarder, og således, at dokumentationen kan anvendes i forbindelse med instruktion af brugere.
i Eleven kan udvælge instrumenter og foretage systematisk, metodisk fejlfinding og fejlretning til komponentniveau, samt udskifte og reparere til komponentniveau efter dokumentation på dansk.
i Eleven kan fremstille dokumentation og brugervejledning i forbindelse med ændringer og mindre nykonstruktioner.
i Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på igangværende hydrauliske anlæg.
i Eleven har kendskab til de særlige krav, der stilles til sikkerheds- og miljøkrav, ved de hydrauliske funktioner og anlæg.
Pneumatik
i Eleven kan opbygge pneumatiske anlæg.
i Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser af eksisterende anlæg ud fra funktionsbeskrivelse, samt udvælge komponenter.
i Eleven kan indkøre pneumatiske anlæg efter specifikationer, foretage kontrolmålinger og dokumentere anlægget efter gældende standarder, og således, at dokumentationen kan anvendes i forbindelse med instruktion af brugere.
i Eleven kan udvælge instrumenter og foretage systematisk, metodisk fejlfinding og fejlretning til komponentniveau, samt udskifte og reparere komponenter efter dokumentation på dansk.
i Eleven kan fremstille dokumentation og brugervejledning i forbindelse med ændringer og mindre nykonstruktioner.
i Eleven har kendskab til forebyggende vedligeholdsmetoder på igangværende pneumatiske anlæg.
i Eleven har kendskab til de særlige krav, der stilles til sikkerheds- og miljøkrav, ved de pneumatiske funktioner og anlæg.
El-pneumatik
i Eleven kan opbygge el-pneumatiske anlæg.
i Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser af eksisterende anlæg ud fra funktionsbeskrivelse, samt udvælge komponenter.
i Eleven kan indkøre el-pneumatiske anlæg efter specifikationer, foretage kontrolmålinger og dokumentere anlægget efter gældende standarder, og således, at dokumentationen kan anvendes i forbindelse med instruktion af brugere.
i Eleven kan udvælge instrumenter og foretage systematisk, metodisk fejlfinding og fejlretning til komponentniveau, samt udskifte og reparere komponenter efter dokumentation på dansk.
i Eleven kan fremstille dokumentation og brugervejledning i forbindelse med ændringer og mindre nykonstruktioner.
i Eleven har kendskab til forebyggende vedligeholdsmetoder på igangværende pneumatiske anlæg.
i Eleven har kendskab til de særlige krav, der stilles til sikkerheds- og miljøkrav, ved de el-pneumatiske funktioner og anlæg.
Merit
Praktikregler Hydraulik
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:
i Montere og idriftsætte et hydraulisk anlæg.
i Fejlfinde og fejlrette på et hydraulisk anlæg til komponentniveau.
i Fremstille hydraulikslanger og rør.
Pneumatik
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:
i Montere og idriftsætte et pneumatisk anlæg.
i Fejlfinde og fejlrette på et pneumatik anlæg til komponentniveau.
El-pneumatik
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:
i Montere og idriftsætte et el-pneumatisk anlæg.
i Fejlfinde og fejlrette på et el-pneumatisk anlæg til komponentniveau.
Hovedforløb Fejlfinding
Niveau Rutine
Varighed 1,5 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven kan idriftsætte, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg med programmerbare styringer, herunder kendskab til CNC styringer. Opgaverne udføres under anvendelse af dokumentation og overholdelse af gældende love og regler.
i Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.
Maskinanlæg
i Eleven kan fejlsøge og fejlrette på automatiske maskinanlæg.
i Eleven kan idriftsætte et automatisk maskinanlæg.
i Eleven kan udvælge korrekt måleudstyr for fejlfinding på anlægget.
i Eleven kan anvende den til anlægget hørende dokumentation.
i Eleven kan instruere brugere i betjening af anlægget.
i Eleven kan overholde gældende sikkerhedsregler i forbindelse med fejlfindingen.
i Eleven har kendskab til gældende direktiv- og bekendtgørelser for automatiske produktionsanlæg.
CNC
i Eleven har kendskab til anvendelse af en CNC maskine, herunder referencer og programkoder.
i Eleven kan fejlfinde til modulniveau på en CNC maskine, herunder opbygge og idriftsætte et servomotorsystem.
i Eleven kan udvælge korrekt måleudstyr for fejlfinding på anlægget.
i Eleven kan overholde gældende sikkerhedsregler i forbindelse med fejlfindingen.
Merit
Praktikregler Maskinanlæg
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning:
i Fejlfinde og fejlrette på automatiske produktionsanlæg.
CNC
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning:
i Fejlfinde og fejlrette på CNC maskiner til modulniveau.
Hovedforløb Procesregulering
Niveau Begynder
Varighed 1,5 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven kan opbygge, idriftsætte og optimere motorreguleringer og reguleringssløjfer på procesanlæg. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation.
i Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af dokumentation.
Reguleringsteknik
i Eleven kan opbygge og igangsætte automatiske reguleringssløjfer efter specifikationer.
i Eleven kan foretage kontrol af optagne data og målinger og sammenholde disse med givne specifikationer.
i Eleven kan foretage optimering af en reguleringssløjfes indsvingningsforløb.
i Eleven kan udvælge instrumenter og kan foretage systematisk, metodisk fejlfinding og fejlretning til modulniveau, herunder kalibrere måleinstrumenter, anvende dokumentation og manualer på dansk.
i Eleven kan fremstille dokumentation over opbygninger efter gældende standarder, som også kan anvendes ved instruktion af brugere.
i Eleven har kendskab til forebyggende vedligehold på igangværende reguleringssløjfer.
Hastighedsregulering
i Eleven kan idriftsætte en motorregulering, herunder foretage kontrolmålinger på reguleringskredsen.
i Eleven kan foretage fejlsøgning og fejlretning på motorreguleringer.
i Eleven kan instruere brugere og operatører i betjening.
i Eleven kan idriftsætte specialmotorer.
Merit
Praktikregler Reguleringsteknik
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:
i Idriftsætte og afprøve en reguleringssløjfe på et procesanlæg.
i Fejlfinde og fejlrette på procesanlæg.
i Vurdere indsvingningsforløb for en proces, herunder foretage optimering af regulatoren.
Hastighedsregulering
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning:
i Montere og idriftsætte en motorregulering.
i Fejlfinde og fejlrette på en motorregulering.
i Overholder gælden sikkerhedsregler.
i Reparation, under vejledning, med anvendelse af nødvendige hjælpemidler.
i Efter reparation, udføre den nødvendige kontrol og afprøvning.
Til bekendtgørelsens § 13.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag for Automatikfagtekniker
Hovedforløb Procesregulering, videregående
Niveau Rutine
Varighed 3,0 uger
Mål og øvrige rammer i Eleven kan opbygge, idriftsætte og optimere reguleringssløjfer på komplekse procesanlæg, herunder udføre fejlsøgning og fejlfinding samt vedligeholdelse og vurdere miljømålinger med hensyntagen til gældende lovgivning. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation.
i Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af dokumentation.
Reguleringsteknik
i Eleven kan bedømme en given procesrespons, herunder dennes tidskonstanter og død tid, samt indplacere processen i procesordenssystemet.
i Eleven kan opbygge og indregulere multivariable reguleringssløjfer.
i Eleven kan udvælge instrumenter og kan foretage systematisk, metodisk fejlfinding og fejlretning til modulniveau, herunder kalibrere måleinstrumenter, anvende dokumentation/manualer på dansk.
i Eleven kan fremstille dokumentation over opbygninger efter gældende standarder, som også kan anvendes ved instruktion af brugere.
i Eleven har kendskab til forebyggende vedligehold på igangværende reguleringssløjfer.
i Eleven har kendskab til de særlige krav, der stilles til sikkerheds- og miljøkrav, ved de procesregulering.
Kalibrering
i Eleven kan udføre standardiserede kalibreringsprocedurer af måleværdigivere.
i Eleven kan udfærdige målebladattester i forbindelse med kalibrering.
i Eleven kan udføre kalibreringer under iagttagelse af største omhyggelighed.
i Eleven har kendskab til de særlige krav, der stilles til sikkerhed- og miljø i kalibreringsprocedurer.
Miljømålinger
i Eleven har kendskab til funktion og anvendelse af måleudstyr, der anvendes inden for miljøområdet, herunder måling af støj og lys samt koncentration af væsker og luftarter.
i Eleven kan sammenholde måleværdier med gældende lovgivning.
Merit
Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:
i Idriftsætte og afprøve en reguleringssløjfe på et procesanlæg.
i Fejlfinde og fejlrette på procesanlæg.
i Vurdere indsvingningsforløb for en proces, herunder foretage optimering af regulatoren.
Kalibrering
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:
i Kalibrere måleudstyr på et procesanlæg.
i Fejlfinde og fejlrette procesanlæggets måleudstyr.
Montere, idriftsætte og afprøve en målekreds på en proces.
Miljømålinger
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:
i Foretage miljøtekniske målinger som fx måling af støj og lys.
i Vurdere målingerne i forhold til arbejdsmiljølovens krav.
Hovedforløb PLC, videregående
Niveau Avanceret
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer i Eleven kan opbygge, idriftsætte, fejlsøge og fejlrette PLC'er med analoge ind- og udgange og forprogrammerede reguleringssløjfer, herunder PLC styringer i netværk/bussystemer. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation og gældende lovgivning.
i Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.
Analog
i Eleven kan opbygge og idriftsætte PLC styringer med analoge ind- og udgangssignaler.
i Eleven kan fremstille et PLC program for en reguleringssløjfe, herunder anvende udvidet instruktionssæt.
i Eleven kan fejlsøge og fejlrette på PLC styringer til modulniveau, herunder udvælge korrekt måleudstyr.
Bussystemer og procesovervågning
i Eleven kan anvende udvidet instruktionssæt i forbindelse med PLC programmer.
i Eleven kan opbygge og idriftsætte PLC styringer i netværk,
i Eleven kan fremstille PLC program for netværksløsninger fx i form af en feltbus.
i Eleven kan opbygge og idriftsætte en PC baseret procesovervågning, operatørinterface, herunder fremstille PLC program.
i Eleven kan vedligeholde PLC programmer, herunder opdatere dokumentationen.
i Eleven kan fejlsøge og fejlrette på PLC styringer i netværk til modulniveau, herunder udvælge korrekt måleudstyr.
i Eleven kan instruere brugere i betjening af anlægget.
Merit
Praktikregler Analog
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:
i Fejlfinde og fejlrette på PLC styrede anlæg, hvor der anvendes analoge signaler og forprogrammerede reguleringssløjfer.
i Montere, afprøve og idriftsætte PLC styringer med analog signalbehandling.
Bussystemer og procesovervågning
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:
i Montere, opbygge og idriftsætte et automatisk maskin- og procesanlæg.
i Systematisk vedligehold på anlægget.
i Foretage kontrolmålinger på anlægget.
i Konstruktionsændringer på anlægget, herunder tilrette program.
i Vedligeholde dokumentation.
i Vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter omkring et automatisk produktionsanlæg.
i Instruere brugere og operatører i betjening af anlæg.
Hovedforløb Hydraulik, videregående
Niveau Rutine
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg, der indeholder hydrauliske kredsløb herunder proportional og patronkomponenter. Opgaverne udføres efter dokumentation og sikkerhedsmæssigt korrekt og i henhold til gældende regler og forskrifter.
i Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af relevant dokumentation.
Proportional- og patronhydraulik
i Eleven kan opbygge proportionalhydrauliske anlæg,
i Eleven kan opbygge patronhydrauliske anlæg.
i Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser af eksisterende anlæg ud fra funktionsbeskrivelse, samt udvælge komponenter hertil.
i Eleven kan indkøre proportional- og patronhydrauliske anlæg efter specifikationer, foretage kontrolmålinger, og dokumentere anlægget efter gældende standarder, og således, at denne kan anvendes i forbindelse med instruktion af brugere.
i Eleven kan udvælge instrumenter og foretage systematisk, metodisk fejlfinding og fejlretning til komponentniveau, samt udskifte og reparere til komponentniveau efter dokumentation på dansk.
i Eleven kan fremstille dokumentation og brugervejledning i forbindelse med ændringer og mindre nykonstruktioner
i Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på igangværende hydrauliske anlæg.
i Eleven har kendskab til de særlige krav, der stilles til sikkerheds- og miljøkrav, ved hydrauliske funktioner og anlæg.
Merit
Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:
i Montere og idriftsætte et hydraulisk anlæg hvor der anvendes proportional- og patronhydraulik.
i Fejlfinde og fejlrette på et anlæg til komponentniveau.
Hovedforløb Elektronik
Niveau Rutine
Varighed 1,5 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven kan opbygge, idriftsætte, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg, der indeholder logiske og elektroniske kredsløb.
i Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.
Digitalteknik
i Eleven har kendskab til de logiske kredsløb, som anvendes i forbindelse med maskinstyringer.
i Eleven har kendskab til opbygningen af interface, herunder krav til EMC.
i Eleven kan opbygge et styringskredsløb via digitale komponenter.
i Eleven kan foretage målinger på digitale styringskredsløb.
Analogteknik
i Eleven har kendskab til DC forstærkerkredsløb og operationsforstærkere.
i Eleven har kendskab til opbygningen af interface, herunder krav til EMC.
i Eleven kan udvælge elektroniske komponenter for de enkelte kredsløb.
i Eleven kan opbygge et styringskredsløb via industriel elektronik.
i Eleven kan foretage målinger på elektronisk styringskredsløb.
Merit
Praktikregler Digitalteknik
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning:
i Fejlfinde og fejlrette på digitale styringskredsløb
i Reparation med anvendelse af nødvendige hjælpemidler.
i Foretage korrekt valg af komponenter i forhold til anlæggets specifikationer.
i Efter reparation udføre nødvendig kontrol og afprøvning af anlægget.
Analogteknik
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning:
i Fejlfinde og fejlrette på enkle elektroniske styringskredsløb.
i Reparation med anvendelse af nødvendige hjælpemidler.
i Foretage korrekt valg af komponenter i forhold til anlæggets specifikationer.
i Efter reparation udføre nødvendig kontrol og afprøvning af anlægget.
Hovedforløb Maskiner og procesanlæg
Niveau Rutine
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer i Eleven kan opbygge , idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og procesanlæg. Opgaverne udføres sikkerhedsmæssigt korrekt og i henhold til gældende regler og forskrifter.
i Eleven kan opbygge styringen for et maskinanlæg.
i Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser af anlægget ud fra funktionsbeskrivelse, herunder udvælge komponenter.
i Eleven kan idriftsætte anlægget.
i Eleven kan foretage kontrolmålinger i henhold til specifikationer for anlægget.
i Eleven kan foretage forebyggende vedligeholdelse på anlægget
i Eleven kan foretage systematisk fejlfinding på anlægget, herunder udvælge korrekt måleudstyr.
i Eleven kan fejlrette på anlægget.
i Eleven kan fremstille dokumentation for anlæggets automatikudstyr.
i Eleven kan instruere brugere og operatører i betjening af anlægget.
Merit
Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:
i Montere, opbygge og idriftsætte et automatisk maskin- og procesanlæg.
i Systematisk vedligehold på anlægget.
i Foretage kontrolmålinger på anlægget.
i Konstruktionsændringer på anlægget, herunder tilrette program.
i Vedligeholde dokumentation
i Vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter omkring et automatisk produktionsanlæg.
i Instruere brugere og operatører i betjening af anlæg.
Hovedforløb Mekanisk arbejde
Niveau Rutine
Varighed Faget indgår i de enkelte områdefag og specialefag
Mål og øvrige rammer i Eleven kan fremstille, montere, demontere, justere mekaniske dele.
i Eleven kan fremstille enkle mekaniske dele efter skitse.
i Eleven kan tilpasse, montere og demontere mekaniske og elektriske moduler og komponenter i henhold til dokumentation, samt sammenholde målte data med givne specifikationer, og vurdere om der skal fejlrettes.
i Eleven kan fejlfinde og fejlrette samt justere til komponentniveau, og systematisk med udvalgt måleværktøj/instrumenter, dette foretages ved hjælp af dokumentation på dansk.
Merit
Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:
i Fremstille enkle mekaniske dele.
i Montere og demontere mekaniske komponenter.
i Udføre mekaniske justeringsopgaver.
Hovedforløb Fejlfinding, videregående
Niveau Avanceret
Varighed 1,5 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven kan idriftsætte, fejlsøge og fejlrette komplekse automatiske maskiner og procesanlæg. Opgaverne udføres under anvendelse af dokumentation og overholdes af gældende love og regler i forbindelse med arbejdet.
i Eleven kan selvstændigt foretage fejlfinding på komplekse maskin- og procesanlæg.
i Eleven kan foretage relevante målinger på anlægget, herunder udvælge korrekt måleudstyr.
i Eleven kan udføre fejlfindingen på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
i Eleven kan dokumentere fejlfindingen ved at udfylde en logbog.
Merit
Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:
i Fejlfinde og fejlrette på komplekse maskin- og procesanlæg, herunder udvælge korrekt hjælpeudstyr.
i Anvende logbøger i forbindelse med fejlfindingen.
Til bekendtgørelsens § 13, stk. 2.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag for elevatorbranchen
Hovedforløb Elevator
Niveau Rutine
Varighed 3 uger
Mål og øvrige rammer i Eleven har grundlæggende kendskab til elevatorteknik, så eleven kan medvirke ved udskiftning, justering og fejlretning på komponenter hørende til bestående anlæg. Arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt korrekt i henhold til gældende lovgivning.
i Eleven kan kontrollere elevatorers mekaniske opbygning udfra gældende lovgivning.
i Eleven kan foretage systematisk fejlsøgning og fejlretning på gear, motorer og hydrauliske komponenter som anvendes indenfor elevatorbranchen, herunder anvende relevant måleudstyr, samt anvende den til anlægget hørende dokumentation.
i Eleven har et teoretisk kendskab til rulletrapper/fortoves opbygning og virkemåde.
i Eleven har kendskab til de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles ved udførelsen af arbejde på elevatorer.
Elevatorteknik
i Eleven kan medvirke ved opbygning og vedligeholdelse af tovbårne og hydrauliske anlæg, herunder låse-, styre-, og drivsystemer. Arbejdet udføres efter dokumentation.
Mekanisk montage
i Eleven kan opmåle en skakt og anvende opmålingerne til udskiftning af styr, stolbøjle, kupe og dørparti.
i Eleven kan fejlrette og indjustere dragerparti ud fra en konstruktionstegning og drivmaskineri ud fra en arrangementstegning.
i Eleven kan udskifte og justere dørlåse og hastighedsvagt.
i Eleven kan fejlsøge, fejlfinde og justere forskellige former for gear og motorer.
i Eleven kan anvende relevant dokumentation og branchespecifikt måleværktøj i forbindelse med fejlsøgningen.
i Eleven kan udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt korrekt.
i Eleven kan justere og fejlrette på rulletrapper/fortove, herunder håndlister, trin, gear, trinkæder og sikkerhedskontaktorer.
Hydrauliske og tovbårne elevatorer
i Eleven kan fejlsøge på specielle hydrauliske komponenter, herunder proportionalventiler, magnetventiler, cylindre og pumper.
i Eleven kan anvende relevant måleværktøj til fejlsøgningen.
i Eleven kan fejlrette hydrauliske komponenter, herunder udskiftning og opretning af elevatorcylindre.
i Eleven kan udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt korrekt.
i Eleven kan udføre elektrisk fejlsøgning på elevatorstyringer som er opbygget med relæer og kontakter.
i Eleven kan udskifte fejlmeldte kontaktorer på en forskriftsmæssig måde.
i Eleven kan anvende relevant måleudstyr og dokumentation,
i Eleven kan fejlrette på motorer og motorstyringer.
i Eleven kan udføre fejlretning efter gældende forskrifter.
Merit
Praktikregler Elevatorteknik
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning:
i Montere og idriftsætte tovbårne og hydrauliske elevatorer.
i Systematisk fejlfinding og fejlretning på elevatorer og rulletrapper/fortove.
Mekanisk montage
i Opmåling, opbygning/udskiftning og montage af løsdele i elevatorskakten.
i Fejlsøge og fejlrette på mekaniske komponenter.
i Oprette gear og motorer i henhold til datablade.
i Justere og fejlrette på rulletrapper/fortove.
Hydrauliske og tovbårne elevatorer
i Fejlsøge på specielle hydrauliske komponenter, herunder proportionalventiler, magnetventiler, cylindre og pumper.
i Fejlsøge på motorer og relæbaserede motorstyringer.
Hovedforløb Elevator 2
Niveau Avanceret
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer i Eleven har et sådan kendskab til elevatorteknik, at eleven kan medvirke ved eftersyn og vedligeholdelse af elevatorer, herunder foretage moderniseringer og ombygninger af bestående anlæg.
i Eleven har kendskab til kvalitetsbevidsthed og de særlige krav der stilles til sikkerhed og miljø ved udførelsen af arbejdet på elevatorer.
i Eleven kan kontrollere elevatorer og rulletrapper/fortoves elektriske og mekaniske opbygning udfra gældende lovgivning.
i Eleven kan systematisk fejlsøge og fejlrette på elektriske, elektroniske, mekaniske og hydrauliske komponenter som anvendes indenfor elevatorbranchen, herunder anvende relevant måleudstyr, samt anvende den til anlægget hørende dokumentation.
i Eleven kan idriftsætte elevatorer og rulletrapper/fortove efter gældende normer.
Elevatorteknik
i Eleven kan foretage et samlet eftersyn af en tovbåren elevator efter gældende bestemmelser for lovpligtigt eftersyn.
i Eleven kan foretage et eftersyn af en hydraulisk elevator efter gældende bestemmelser for lovpligtigt eftersyn.
i Eleven kan kombinere eftersynsreglerne for tovbåren og hydraulisk elevator og anvende denne viden i det daglige arbejde.
i Eleven kan foretage et samlet eftersyn af rulletrapper/fortove efter gældende bestemmelser for lovpligtigt eftersyn.
i Eleven kan idriftsætte elevatorer under iagttagelse af de gældende sikkerheds- og miljømæssige krav.
i Eleven har kendskab til gældende love og bekendtgørelser i forbindelse med arbejde på elevator, og kan anvende denne viden i samtlige arbejdsdiscipliner.
i Eleven har kendskab til de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejde på elevator, og kan anvende denne viden i samtlige arbejdsdiscipliner.
Mekanisk montage
i Eleven kan fejlsøge og fejlrette forskellige typer af mekaniske komponenter, som anvendes indenfor elevatorbranchen som f.eks.: styr, stolbøjle, kupe, dørparti, dragerparti, drivmaskineri, dørlåse, hastighedsvagt og tove.
i Eleven kan fejlsøge, fejlrette og justere håndlister, trin, trinkæder og gear, som anvendes i forbindelse med rulletrapper/fortove.
Hydrauliske og tovbårne elevatorer
i Eleven kan fejlsøge og fejlrette på forskellige typer af elektriske (relæstyringer) motorstyringer som anvendes indenfor elevatorbranchen.
i Eleven kan fejlsøge og foretage mindre ændringer af PLC program som anvendes indenfor elevatorbranchen.
i Eleven kan fejlsøge, fejlrette forskellige typer af elektroniske motorstyringer (tyristor, frekvensomformer), som anvendes indenfor elevatorbranchen.
i Eleven kan fejlsøge, fejlrette og udskifte en hydraulisk cylinder.
Merit
Praktikregler Elevatorteknik
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning:
i Montere og idriftsætte tovbårne og hydrauliske elevatorer samt rulletrappe/fortove efter gældende normer.
i Systematisk fejlfinding og fejlretning på elevatorer og rulletrapper/fortov.
i Medvirke ved eftersyn og vedligeholdelse af elevatorer og rulletrapper/fortove.
i Foretage moderniseringer og ombygninger af bestående anlæg.
i Kontrollere elevatorers, rulletrappers/fortoves elektriske og mekaniske opbygning udfra gældende lovgivning.
Mekanisk montage
i Opmåling, opbygning/udskiftning og montage af løsdele i elevatorskakten.
i Fejlsøgning og fejlretning på mekaniske komponenter.
i Opretning af gear og motorer i henhold til datablade.
i Justering og fejlretning på rulletrapper/fortove.
Hydrauliske og tovbårne elevatorer
i Fejlsøgning på specielle hydrauliske komponenter, herunder proportionalventiler, magnetventiler, cylindre og pumper.
i Fejlsøgning på motorer og motorstyringer, hvor tyristor- og frekvensstyringer indgår.
i Fejlsøgning og foretage mindre ændringer af PLC program som anvendes indenfor elevatorbranchen.
Eleven kan:
i Anvende relevant måleudstyr, samt anvende den til anlægget hørende dokumentation på dansk, engelsk og tysk.
i Foretage eftersyn og afprøvning efter love og forskrifter for området.
i Instruere brugere i betjening af anlæggene, deres sikringsudstyr, drivmaskiner, belysning og nødsignaler samt vejlede om reglerne for brugere og om betjening af elevatorer, rulletrapper/fortove mv.
Til bekendtgørelsens § 14.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag for Elektrofagtekniker
Hovedforløb Spåntagende bearbejdning
Niveau Rutine
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven kan fremstille og tilpasse emner ved spåntagende bearbejdning med relevant håndværktøj og maskiner.
i Eleven kan efter skitse fremstille enkle dele ved spåntagende bearbejdning.
i Eleven kan anvende relevant håndværktøj.
i Eleven kan anvende relevante maskiner, så som drejebænke og fræsere.
i Eleven kan kontrollere, at de fremstillede emner overholder de givne specifikationer.
i Eleven udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt korrekt.
Merit
Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:
i Fremstiller enkle mekaniske dele.
i Anvender håndværktøjer, drejebænk og fræser.
i Udfører kontrolmålinger.
Hovedforløb Digitalteknik
Niveau Rutine
Varighed 1 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven kan anvende logiske kredse, flip-flops, relevante multivibratorer og oscillatorer.
i Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.
i Eleven kan ved fremstilling af elektroniske kredsløb udvælge korrekte gates, flip-flops, multivibratorer og oscillatorer i henhold til specifikationer og kredsløbsdokumentation.
i Eleven kan omregne mellem decimal, binær og hexadecimal talsystemer.
Merit
Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:
i Opbygge, fejlfinde og fejlrette elektroniske kredsløb.
i Reparation, under vejledning og med anvendelse af nødvendige hjælpemidler.
i Foretage valg af komponenter i forhold til anlæggets specifikationer.
i Efter reparation udføre nødvendig kontrol og afprøvning af anlægget.
Hovedforløb Reguleringsteknik
Niveau Rutine
Varighed 2 uger
Mål og øvrige rammer i Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner, anlæg og motorreguleringer.
i Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.
i Eleven kan i henhold til anlægsspecifikationer igangsætte, fejlsøge og fejlrette motorreguleringer og anlæg med elektroniske regulatorer samt foretage kontrolmålinger på disse.
i Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på igangværende reguleringer.
i Eleven kan fremstille brugerdokumentation i forbindelse med ændringer og mindre konstruktioner.
i Eleven kan instruere brugere og operatører i betjening og vedligeholdelse af reguleringer.
Merit
Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:
i Montere, opbygge og idriftsætte reguleringer som forekommer i automatiske maskiner og anlæg.
i Foretage kontrolmålinger.
i Systematisk vedligehold.
i Konstruktionsændringer på anlægget.
i Vedligeholde dokumentation.
i Vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter omkring automatiske maskiner og anlæg.
i Instruere brugere og operatører i betjening af anlæg.
Hovedforløb Motorer/Generatorer/Transformatorer
Niveau Rutine
Varighed 4 uger
Mål og øvrige rammer i Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge, fejlrette, montere, demontere og udføre viklinger på AC- og DC-motorer, generatorer og transformatorer.
i Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.
i Eleven kan montere og demontere samt vikle transformatorer, AC- og DC- motorer og generatorer efter eget diagram.
i Eleven kan fremstille og vedligeholde diagrammer, dokumentation og brugerdokumentation i forbindelse med ændringer.
i Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge, fejlrette på AC- og DC-motorer (herunder servo-, step- og specialmotorer), generatorer og transformatorer.
i Eleven kan indkøre og igangsætte motor- og generatoranlæg efter specifikationer.
i Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på igangværende motor- og generatoranlæg.
i Eleven kan efter valg af relevant dokumentation vælge måleinstrumenter og foretage systematisk fejlfinding og fejlretning på motor og generatoranlæg.
i Eleven kan instruere brugere og operatører i betjening af motor- og generatoranlæg.
i Eleven kan sikre, at maskiner og anlæg under og efter reparation overholder gældende forskrifter.
i Eleven kan foretage kontrolmålinger i henhold til anlægsspecifikationer, miljølovgivning m.v.
Vikling, varighed 1,5 uge
i Eleven kan efter diagram funktionsafprøve og udføre vikling af AC- og DC-motorer og generatorer. Eleven udfører arbejdet sikkerhedsmæssigt korrekt i henhold gældende regler og forskrifter.
i Eleven kan efter diagram vikle AC- og DC-motorer/generatorer.
i Eleven kan forbinde viklinger ved hjælp af hård- og blødlodning.
i Eleven kan montere og demontere AC- og DC-motorer/generatorer.
i Eleven kan efter givne specifikationer kontrollere og sammenholde målte data for viklingen.
i Eleven kan funktionsafprøve viklinger og vurdere om der skal fejlrettes.
Merit
Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:
i Montere, opbygge og idriftsætte AC- og DC- motorer, generatorer og transformatorer.
i Foretager beregninger og kontrolmålinger på AC- og DC- motorer, generatorer og transformatorer.
i Systematisk vedligehold.
i Konstruktionsændringer på anlægget.
i Udfærdige og vedligeholde diagrammer og dokumentation.
i Vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter omkring AC- og DC- motorer, generatorer og transformatorer.
i Instruere brugere og operatører i betjening og vedligeholdelse af AC- og DC-motorer, generatorer og transformatorer.
Vikling
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:
i Udfærdiger viklediagrammer for anker- og statorviklinger.
i Fremstiller, monterer og afprøver ankervikling.
i Fremstiller, monterer og afprøver statorviklinger.
i Fejlfinder og fejlretter på viklinger under anvendelse af korrekt måleudstyr.
Hovedforløb Styringsteknik/PLC
Niveau Rutine
Varighed 1,5 uge
Mål og øvrige rammer i Eleven kan opbygge, montere, demontere, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette pneumatiske, hydrauliske, automatiske, elektroniske og programmerbare styringer og følere.
i Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.
i Eleven kan opbygge styresystemer, tavleanlæg, pneumatiske- og hydrauliske anlæg, samt foretage mindre ændringer og udvidelser efter funktionsbeskrivelse.
i Eleven kan indkøre og igangsætte svag- og stærkstrømsstyringer.
i Eleven kan anvende PC baserede programmeringsværktøjer.
i Eleven kan udfærdige dokumentationen for et PLC program.
i Eleven kan overholde gældende sikkerhedsregler.
i Eleven kan anvende de i industrien forekommende elektroniske følere, herunder montere disse.
i Eleven kendskab til reglerne for anvendelse af nødstop i forbindelse med PLC styringer.
Merit
Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver:
i Fejlfinde og fejlrette på PLC styrede maskiner og anlæg.
i Montere, afprøve og idriftsætte pneumatiske, hydrauliske, automatiske, elektroniske og programmerbare styringer og følere.
i Udfærdige og vedligeholde programmer, programændringer og dokumentation.
i Instruere brugere i betjening af anlægget, herunder vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter.
Til bekendtgørelsens § 15.
Valgfri specialefag - Bilag 3
I forbindelse med de valgfri specialefag har elev, virksomhed og skole i samarbejde mulighed for at vælge en faglig specialisering af elevens kvalifikationsprofil, som er tilpasset kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde og som understøtter en væsentlig del af praktikuddannelsen.
Alle ønsker vil af ressourcemæssige, pædagogiske og kvalitative årsager ikke kunne opfyldes.
De valgfri specialefags varighed er 2 uge, normalt fordelt over de 2 sidste uddannelsesår. Eleven kan komme ud for at skulle rejse imellem flere skoler.
De valgfri specialefag giver en elev i én branche muligheder for at vælge et eller flere uddannelses tilbud, som måske kun findes i en af de andre brancher. Derved understøttes et for eleven interessebetonet valg, og eleven forbedrer sine kvalifikationer i nabobranchen og bliver herved en (høj)fleksibel arbejdskraft.
Med hensyn til oplysninger om mål og øvrige rammer samt gennemførelsessted og tidspunkt henvises der til skolernes udbud af relevante kurser, der enten udbydes i forbindelse med en given skoleperiode eller som kurser i AMU-regi.
Følgende valgfri specialefag kan vælges:
Automatikfagtekniker
Bilag 3
Elektrofagtekniker:
Bilag 3
Skolens bedømmelse
Til bekendtgørelsens kapitel 4, §§ 20 og 21.
Løbende bedømmelse af uddannelsen
Der bør foretages en løbende evaluering af undervisningen med udgangspunkt i at eleven tager et medansvar for læringen. Dette kræver dels, at eleven kender og forholder sig til de enkelte delmål i den lokale undervisningsplan, og at underviserne udvikler opgaver, som giver hurtig og konkret feedback til eleven. Delmålene beskrives i et aktivt let forståeligt sprog for eleven. Der bør skelnes mellem den løbende evaluering og skoleopholdets slutbedømmelse. Den løbende evaluering bør kun indgå med lille vægt f.eks. 10% i slutbedømmelsen.
Undervisningsmål beskrevet i aktivt let forståeligt sprog for eleven.
Område- og specialefag
I dette sammenhæng vil nedenstående skema kunne anvendes dels til løbende evaluering dels til en individuel vejledning af den enkelte elev. Ved en dialog med den enkelte elev er det muligt præcist at finde ud hvad det er som er årsagen til at de specifikke delmål ikke nås. Det kan, om man må, formulere således "at der udøves fejlfinding" på elevens læringsproces. Der kan påpeges mange forskellige årsager til den manglende målopfyldelse så som:
i manglende engagement eller interesse for faget,
i ordblindhed,
i personlige problemer,
i for ringe arbejdsindsats,
i undervisningen rammer ikke elevens foretrukne repræsentations system,
i dårlig visuel perception,
i manglende regnefærdighed,
i dårlig eller mangelfuld undervisning fra lærerens side,
i dårlige opgaver i forhold til de beskrevne lærings mål i den lokale undervisningsplan, og
i visuel eller sproglig læsbarheden af opgaven.
Opgaverne er konstrueret med udgangspunkt i:
i fagbeskrivelser som kan findes i vejledningen til bekendtgørelsen,
i beskrivelser af undervisningsmål i den lokale undervisningsplan, og
i en didaktisk pædagogiske dialog i lærergruppen.
Passage kriteriet er at mindst halvdelen af de stillede opgaver skal være rigtige.
For at understøtte den pædagogiske arbejdsorganisation bør lærernes opgaver placeres i en netværksserver, som fremmer synlighed, kvalitet og tilgængelighed.
Elevens personlige kvalifikationer
Vejledning til evaluering af den professionelle elev
Begrebet den professionelle elev
Ønsket om gennem hele uddannelsesforløbet at udvikle eleverne til professionelle elever, skal ses ud fra de øgede krav til kvalifikationerne hos medarbejderen i vidensproducerende virksomheder. Der stilles her krav om at kunne agere under ansvar og kunne opdatere sin viden i forhold til de hastige ændringer der sker i omgivelserne.
For at udvikle den professionelle elev må der i uddannelsen sættes fokus på at udvikle elevernes kernekvalifikationer, som er at betragte som det fundament hvorpå de øvrige kvalifikationer må bygges.
Kernekvalifikationerne spiller en stigende rolle i læringsmæssige sammenhænge både for den enkelte, for teams og for den samlede organisation. De udgør således de væsentligste byggestene i udviklingen af de menneskelige ressourcer, har livslang levetid og anvendes i såvel arbejds-, samfunds- som i privatlivet.
Målet i undervisningen er løbende, at udvikle elevernes kompetencer, så de kan handle som professionelle elever, der er i stand til at påtage sig medansvar for egen læring og skal derfor arbejde under rammer, hvor der også gives et reelt ansvar for læreprocessen. Den professionelle elev kan karakteriseres ved at være den elev der:
besidder viden om mål og lærerprocesser,
i er motiveret for og har kontrol over sit arbejde,
i kan overføre teori til praksis, og
i kan udnytte sin kreativitet og besidder selvtillid og tryghed.
Valg af model
Den overordnede begrundelse for valg af model for evaluering af den professionelle elev, er ønsket om at sætte fokus på en positiv evaluering af den enkeltes personlige egenskaber og kvalifikationer. Målet hermed er, at øge elevens selvindsigt og derigennem styrke udviklingen af de egenskaber som den professionelle elev skal besidde.
En yderlig begrundelse er erkendelsen af, at udviklingen af den professionelle elev er en proces, der må forløbe og vedligeholdes under hele uddannelsesforløbet. Denne erkendelse afføder etiske problemstillinger i det øjeblik der forsøges afgivet en endelig bedømmelse i forhold til fastsatte mål da eleven hele tiden udvikler sin professionalitet i takt med sin personlige udviklingsproces. En foretaget bedømmelse er således tids- og situationsbestemt , og vil ikke have gyldighed i en anden situation på et andet tidspunkt. Bedømmelsens formål bliver da primært at råde og vejlede eleven i udviklingsprocessen.
Bedømmelsen af den professionelle elev rummer endvidere den problemstilling, at det ikke er muligt, at give en objektiv vurdering idet bedømmelsen sker i en proces, hvor lærerne også er deltagere, og som sådan kun kan være i stand til at foretage en subjektiv vurdering.
Skala
I forbindelse med bedømmelsen anvendes skemaet med de udvalgte kerneområder der er defineret som ligestillede polariteter, der begge er lige væsentlige for elevens udvikling af sine professionelle kompetencer. Skalaen skal opfattes som en linje, hvorpå eleven kan bevæge sig 1 . Den ideelle situation er den, hvor eleven behersker begge kvalifikationer i lige høj grad. Derved besidder eleven den maksimale fleksibilitet, som er idealet for den professionelle elev. Den ideelle situation er da den, hvor eleven placeres midt på aksen. Besidder eleven ikke kompetencer indenfor det pågældende kerneområde, sættes der ingen markering.
Anvendelse som løbende bedømmelse
Det udviklede skema anvendes til såvel den løbende bedømmelse som til den afsluttende bedømmelse ved skoleperiodens afslutning. Derved lægges der vægt på, at dialogskemaet anvendes som et udviklingsværktøj for den enkelte elev.
Praktisk gennemførelse
Gennemførelsen af evalueringen skal ske ud fra respekt for den enkelte elevs positive personlige egenskaber og kvalifikationer og må ske i en ligeværdig dialog mellem lærere og elever.
Mindst 2 lærere forbereder sig individuelt til samtalen
Den praktiske gennemførelse af evalueringen foretages efter følgende anvisning:
i Eleven forbereder sig til samtalen.
i Samtalen gennemføres med en gennemsnitsvarighed på 30 min.
i Samtalen afsluttes med at et dialogskema udfyldes ud fra enighed mellem lærere og elev.
_______________________________
1 Kendt i NLP sammenhæng som metaprogrammer.
Afsluttende prøver (eksamen) m.v.
Til bekendtgørelsens §§ 22-30.
Grundlaget for Automatik- og procesuddannelsen er mål- og fagbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for svendeprøvebedømmelsen. Efterfølgende retningslinier er således bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og den konkrete svendeprøve.
Tilvejebringelse af opgaver
Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven.
Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse
Den faglige prøve gennemføres tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for alle elever, og gennemføres på skolen i forbindelse med et afsluttende skoleophold.
Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.
Det faglige udvalg udpeger herefter de skuemestre (censorer), der er nævnt i iværksættelse af prøven, og giver skolen meddelelse om, hvem der er udpeget.
Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen af en lærer (eksaminator), udpeget af skolen, og 2 skuemestre (censorer). Skuemestrene (censorerne) skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Skuemestrene (censorerne) skal opfylde habilitetskravene i henhold eksamensbekendtgørelsen.
Skuemestrene (censorerne) skal være til stede under prøven, der gennemføres i løbet af den sidste skoleperiode.
Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
Ved beregning af karakterer foretages ikke afrunding. Forinden fastsættelse af eksamenskarakteren foretages afrunding af det endelige resultat til et helt tal efter almindelige regneregler, idet karakterværdierne 6 og 13 dog ikke kan fremkomme ved forhøjelse og karakteren 00 ikke ved nedrunding.
Beregningen af eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) foretages af skolen (læreren (eksaminator)) og de to skuemestre (censorerne). Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, som er givet, til det faglige udvalg seneste 1 uge efter eksamensresultatet er meddelt. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.
Eleven meddeles eksamensresultatet af skolen (læreren (eksaminator)) og de to skuemestre (censorerne) når beregningen er foretaget.
Iværksættelse af prøven
Skuemestrene (censorerne) indvarsles til bedømmelse ca. 5 uger før prøven, idet iværksættelsespapirerne tilsendes fra Metalindustriens Lærlingeudvalg. Skolen modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Metalindustriens Lærlingeudvalg, kan medtages ved bedømmelsen.
Indstilling til ny svendeprøve
Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen (omprøve), eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Omprøve aflægges kun i den del af eksamen (svendeprøven) hvor karakteren 6 ikke er opnået. Eleven kan kun aflægge omprøve en gang, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade, at eleven aflægger omprøve på ny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Adgang til sygeeksamen følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen.
Afsluttende eksamen
Den afsluttende eksamen, der ikke er ens for de to specialer, består for hvert speciale af:
Automatikfagtekniker
I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve.
Eksamen består af:
1) en skriftlig prøve,
2) en praktisk prøve, der omfatter fejlfinding, og
3) en afsluttende praktikopgave med mundtlig fremlæggelse (mundtlig prøve).
Den skriftlige prøve består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Opgaverne skal besvares inden for 120 minutter. De hjælpemidler, som er benyttet i undervisningen, må anvendes. Prøven gennemføres før den praktiske og mundtlige prøve.
Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve giver læreren en karakter for opgaveløsningerne. Den skriftlige prøve fremlægges ved den praktiske/mundtlige prøve til skuemestrenes orientering.
Den praktiske prøve består i, at eleven foretager systematisk fejlfinding på styrings og proces anlæg med hovedvægten lagt på systemforståelse og systematik i fejlsøgningsproceduren, herunder brug af analyse- og testudstyr samt testsoftware. Prøven gennemføres som systemfejlfinding og detailfejlfinding ned til komponentniveau. Eleven har alt trykt dokumentation og materialer fra skoleperioderne til rådighed.
Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den praktiske prøve. Prøvetiden er 20 minutter.
Læreren og censorerne skal være til stede under den praktiske prøve.
Ved bedømmelsen af den praktiske prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for den praktiske prøve.
Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier:
1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Den afsluttende praktikopgave med mundtlig fremlæggelse (mundtlig prøve) består af:
a) Opbygning og idriftsættelse af et maskinanlæg.
b) Udarbejdelse af en skriftlig dokumentation for praktikopgaven.
Praktikopgavens varighed er normalt 10 sammenhængende undervisningsdage. Dokumentationen fremsendes til censorerne. Under prøven, normalt i den sidste uge af den afsluttende skoleperiode, fremlægger eleven mundtlig en beretning om projektets forløb.
Den mundtlige fremlæggelse tager udgangspunkt i præsentation og dokumentation af praktikopgaven, der foretaget som enkeltmandsoverhøring af holddeltagerne. Den mundtlige overhøring andrager maksimalt 20 minutter. Eleven har 20 minutter til at forberede fremlæggelsen.
De opgaver, der er nævnt, fordeles på eleverne i hold på højst 4. Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den afsluttende praktikopgave.
Læreren og censorerne skal være til stede under den mundtlige overhøring af den afsluttende praktikopgave.
Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne giver læreren og de to censorer efter votering samlet en individuel karakter for den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave.
Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier:
1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer der er givet for henholdsvis den skriftlig prøve, den praktiske prøve og den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave. For at bestå eksamen kræves, at henholdsvis karakteren for den skriftlige prøve, den praktiske prøve og den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave er mindst 6.
Elektronikfagtekniker
I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamenen består af:
1) en skriftlig prøve,
2) en praktisk prøve, der omfatter fejlfinding,
3) en mundtlig prøve, og
4) en praktisk prøve, der består af en vikle- og automatikopgave.
Den skriftlige prøve består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Opgaverne skal besvares inden for 120 minutter. De hjælpemidler, som er benyttet i undervisningen, må anvendes. Prøven gennemføres før den mundtlige prøve og de to praktiske prøver.
Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter for opgaveløsningerne. Den skriftlige prøve fremlægges ved den praktiske/mundtlige prøve til skuemestrenes orientering.
Den praktiske prøve består i, at eleven foretager systematisk fejlfinding på branche typisk udstyr med hovedvægten lagt på systemforståelse og systematik i fejlsøgningsproceduren, herunder brug af analyse- og testudstyr samt testsoftware. Prøven gennemføres som systemfejlfinding og detailfejlfinding ned til komponentniveau Eleven har alt trykt dokumentation og materialer fra skoleperioderne til rådighed.
Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den praktiske prøve. Prøvetiden er 20 minutter.
Læreren og censorerne skal være til stede under den praktiske prøve.
Ved bedømmelsen af den praktiske prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for den praktiske prøve.
Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier:
1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Den mundtlige prøve omfatter kredsløbsforståelse, diagramanalyse og systemforståelse. Eleven udtrækker et kredsløbsemne og censorerne vælger det diagram, som ønskes analyseret. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og eksaminationstiden er 20 minutter.
Den mundtlige prøve kan efter aftale mellem skolen og det faglige udvalg afholdes over et emne, der er gennemarbejdet som projektorienteret undervisning i sidste skoleperiode. Skolen skal orientere censorerne inden eksamen (svendeprøven), hvis prøven afholdes over et emne.
De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes.
Ved bedømmelsen af elevernes præstationer ved den mundtlige prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for den mundtlige prøve.
Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier:
1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Den praktiske prøve (vikle- og automatikopgave) består i:
1. at eleven udføre en vikleopgave efter diagram. Vikleopgavens varighed er normalt 12 klokketimer.
2. at eleven udføre en automatikopgave efter diagram. Automatikopgavens varighed er normalt 6 klokketimer.
Prøven afholdes før den mundtlige prøve og den praktiske prøve (fejlfindingsopgaven).
De hjælpemidler, som er benyttet i undervisningen, må anvendes.
Ved bedømmelsen af elevernes præstationer ved den praktiske prøve (vikle- og automatikopgave) giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for henholdsvis vikleopgaven og automatikopgaven. Bedømmelsen foregår i forbindelse med den praktiske prøve (fejlfindingsopgaven).
Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier:
1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer der er givet for henholdsvis den skriftlig prøve, den praktiske prøve (fejlfindingsopgaven), den mundtlige prøve og den praktiske prøve (vikle- og automatikopgaven). For at bestå eksamen kræves, at henholdsvis karakteren for den skriftlige prøve, den praktiske prøve (fejlfindingsopgaven), den mundtlige prøve og den praktiske prøve (vikle- og automatikopgaven) er mindst 6.
Merit/Meritangivelse - Bilag 2
Retningslinjer for afkortelse af uddannelsestiden i henhold til bekendtgørelse om automatik- og procesuddannelsens § 7 og § 8 (voksenuddannelsesforløb) og fritagelse for dele af uddannelsen i henhold til bekendtgørelsens § 9.
Fritagelse for undervisningen på uddannelsens grundforløb
Fritagelse for undervisningen på grundforløbet eller dele heraf tildeles af teknisk skole på baggrund af dokumenteret tidligere gennemført uddannelse eller relevant erhvervserfaring. Grundforløbet modregnes i uddannelsestiden med 6 måneder uanset den faktisk anvendte tid til opfyldelse af slutmålene.
Suppleringskursus for voksne
For personer, der er fyldt 25 år kan det faglige udvalg i samarbejde med skolen tilrettelægge et suppleringskursus af en varighed på indtil 20 uger. Suppleringskurset har til formål, at eleverne, på baggrund af forudgående uddannelse og erhvervserfaring, opnår kvalifikationer svarende til slutmålene for grundforløbet.
Fritagelse for undervisningen på uddannelsens hovedforløb og afkortelse af uddannelsestiden
Afkortelse af uddannelsestiden i uddannelsens hovedforløb samt fritagelse for dele af skoleundervisningen kan foretages på baggrund af erhvervserfaring og/eller tidligere gennemført uddannelse.
Fritagelse for dele af skoleundervisningen på baggrund af f.eks. gennemførte AMU-uddannelser tildeles af teknisk skole. AMU-uddannelser, der har relevans for opfyldelse af de uddannelsesmål, der er angivet i vejledningens fagbeskrivelser, er anført i bilagene til vejledningen.
Afkortelse af uddannelsestiden foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring *).
Kompetencevurdering/Kompetencebeskrivelse - Bilag 1
Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af automatik- og procesuddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en teknisk skole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen §§ 7 og 8.
Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, vedlagt teknisk skoles konklusioner, til det faglige udvalg.
*) "Relevant erhvervserfaring" defineres som: "Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag"
Kvalitetssikring i henhold til Hovedbekendtgørelsen § 4
Det påhviler alle aktører i erhvervsuddannelserne at medvirke til sikring af uddannelseskvaliteten.
Det Faglige Udvalg for Strøm, Styring og Proces og Uddannelsesstyrelsen vurderer og tilretter løbende kvaliteten af uddannelsens indhold og gennemførelse.
Vurderingen og tilretningen, der er centreret om nedennævnte parametre, foretages dels via fastlagte rutiner for arbejdet i det faglige udvalg, Uddannelsesstyrelsen og de lokale uddannelsesudvalg og dels via tilbagemeldinger fra skoler og erhvervsvirksomheder inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod.
Der arbejdes med følgende kvalitetsparametre:
Opfyldelse af uddannelsens formål og mål
Det faglige udvalg tager løbende initiativer til at bringe uddannelsens afsluttende prøver i overensstemmelse med de aktuelle uddannelsesmål.
Udvalget får oplyst alle eksamensresultater og har faste rutiner for behandling af dumpesager, herunder for aflæggelse af besøg på elevens praktikvirksomhed.
Udvalget uddanner og har løbende dialog med såvel fagets skuemestre som de organisationsudpegede medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg.
Uddannelsens bredde, herunder den faktiske anvendelse af de givne tilvalgsmuligheder.
Det faglige udvalg foretager løbende tilretning af uddannelsesbredden, således at variationsmulighederne for de valgfri specialefag, og hermed erhvervsrettet påbygning, afspejler elevernes og virksomhedernes kompetence- og kvalifikationsbehov.
Uddannelsens relevans i relation til udviklingen i de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig mod.
Det faglige udvalg følger løbende de generelle udviklingstendenser inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod og foretager på baggrund heraf de fornødne justeringer af uddannelsens mål og indhold.
Specifikke tilretninger og mindre geografiske variationer i uddannelsen sikres gennem de lokale uddannelsesudvalgs medvirken ved udformning af de lokale undervisningsplaner.
Kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel
Kvaliteten af praktikuddannelsen sikres gennem det faglige udvalgs procedurer for godkendelse af praktikvirksomheder og behandling af klagesager.
Information til, og samarbejde med, praktikvirksomhederne varetages på lokalt plan af de lokale uddannelsesudvalg.
Underskrift 1
Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen, den 20. december 2000 Roland Svarrer Østerlund uddannelsesdirektør /Erik Byrnard