Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2000/9547@2000-12-01/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Forord

En lokalplan kan siges at være en lokal lov der fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer mv. inden for planens geografiske område. Gennem en lokalplan kan de mange forskellige interesser i lokalområdet afvejes og diskuteres offentligt på forhånd.

For at lette og inspirere kommunernes arbejde med at lave lokalplaner er Landsplanafdelingen gået i gang med en serie vejledninger der efterhånden skal supplere og erstatte lokalplanvejledningen fra 1989.

Dette første hæfte beskæftiger sig med lokalplanlægning for en landsby med jordbrugsparceller, dvs. udstykninger til boligformål kombineret med hobbyprægede , jordbrugsmæssige formål. Valget af dette tema skal ses som led i regeringens opfølgning af landdistriktspolitikken , og vejledningen supplerer derfor publikationen »Jordbrugsparceller – en mulighed for hobbylandbrug« der er udsendt af Miljø- og Energiministeriet i april 2000.

Som et næste hæfte i serien har vi planlagt et hæfte om boligområder, derefter et hæfte om tilvejebringelse af lokalplaner, hæfter om erhverv, bymidter osv.

Arbejdet følges af en rådgivende gruppe af kommunale praktikere. Gruppen er nedsat efter aftale med Kommunalteknisk Chefforening.

Til brug for det videre arbejde med lokalplanvejledning er vi meget interesserede i at høre om kommunernes erfaringer med at bruge hæftet: Hvad er godt, hvad savnes, hvilke temaer vil man gerne have behandlet osv.

Denne udgave indeholder kun den egentlige vejledningstekst .

På www.lpa.dk findes en udgave hvor den generelle vejledningstekst er suppleret med 2 eksempler med illustrationer.

Indholdsfortegnelse

Indledning og læsevejledning

DEL 1 BESTEMMELSER Generelt og Eksempel 1

Eksempel 1 Lokalplan for Jorderup

Forord til lokalplanforslaget for Jorderup

Indholdsfortegnelse for lokalplanen

1. Lokalplanens indledning

2. Lokalplanens formål

3. Lokalplanens afgrænsning

4. Områdeinddeling og zonestatus . Bon Bonusvirkning

5. Områdets anvendelse

6. Udstykning

7. Vej- og stiforhold

8. Parkering

9. Ledningsanlæg

10. Bebyggelsens omfang, placering og udformning

11. Udformning, anvendelse mv. af ubebyggede arealer

12. Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse

13. Afskærmning

14. Grundejerforening

15. Servitutter

16. Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan

17. Lokalplanens retsvirkninger

18. Påtegning om vedtagelse

19. Offentlig bekendtgørelse

Kortbilag 1. Lokalplanområdets afgrænsning

Kortbilag 2. Lokalplanområdets opdeling og anvendelse

DEL 2 BESTEMMELSER Eksempel 2

Eksempel 2 Lokalplan for et område i Lilleby

Forside

1. Lokalplanens indledning

2. Lokalplanens formål

3. Lokalplanens afgrænsning

4. Område og zonestatus

5. Områdets anvendelse

6. Udstykning

7. Vej- og stiforhold

10. Bebyggelsens omfang, placering og udformning

11. Udformning, anvendelse mv. af ubebyggede arealer

15. Servitutter

Kortbilag 1A. Lokalplanområdets afgrænsning

Kortbilag 2A. Lokalplanområdets opdeling

DEL 3 REDEGØRELSE Generelt og Eksempel 1

Generelt om redegørelser

Forslag til disposition for redegørelser

1. Lokalplanområdets beliggenhed

2. Baggrund og formål med lokalplanen

3. Eksisterende forhold

4. Lokalplanens indhold

5. Forhold til anden planlægning

6. Behandling af indsigelser

7. Lokalplanens gennemførelse

8. Tilladelser mv. fra andre myndigheder

Eksempel 1 Lokalplan for Jorderup

1. Lokalplanområdets beliggenhed

2. Baggrund og formål med lokalplanen

3. Eksisterende forhold

4. Lokalplanens indhold

5. Forhold til anden planlægning

6. Behandling af indsigelser

7. Lokalplanens gennemførelse

8. Tilladelser mv. fra andre myndigheder

DEL 4 Bilag Tjekliste om tilladelser mv. fra andre myndigheder

Planloven

Naturbeskyttelsesloven

Skovloven

Miljøbeskyttelsesloven

Vandforsyningsloven

Jordforureningsloven

Landbrugsloven

Den kirkelige lovgivning

Færdselsloven

Vejlovgivningen

Luftfartsloven.

Museumsloven

Andre servitutter

Anvendte forkortelser i henvisninger

Litteratur

Indledning og læsevejledning

Dette hæfte er det første i en serie af lokalplanvejledninger der skal supplere og efterhånden erstatte lokalplanvejledningen fra 1989.

Dette først hæfte beskæftiger sig med lokalplanlægning for en landsby med jordbrugsparceller, dvs. udstykninger til boligformål kombineret med hobbyprægede , jordbrugsmæssige formål.

Vejledningen er bygget op, så den også skulle kunne bruges som model for udarbejdelse af lokalplaner om andre emner end landsbyer. Det er tanken med at udarbejde et paradigme – eller en »standardmodel« - at lette kommunernes arbejde med at lave lokalplaner. Anvendelse af paradigmer har imidlertid begrænsninger, i og med at lokalplaner indeholder konkrete planløsninger, tilpasset de lokale forhold.

Vejledningen består af to eksempler: Et eksempel på en lokalplan for en hel landsby, og et eksempel der kun dækker nyudlæg af et område til henholdsvis parcelhuse og jordbrugsparceller. Det sidst nævnte eksempel illustrerer en alternativ planløsning, og det indeholder kun de bestemmelser der er nødvendige for at belyse denne planløsning.

Der er lagt vægt på at gøre eksemplerne enkle og overskuelige for den kommunale planlægger. Eksemplerne skal illustrere juridisk holdbare lokalplanbestemmelser , der også er forståelige for den ikke sagkyndige bruger. Det har derimod ikke været hensigten at beskrive »kvalitetsmæssigt« rigtige planløsninger.

Vejledningen er bygget op, så det første eksempel udgør en hel lokalplan, fra forside til påtegning om endelig vedtagelse. I dette eksempel er redegørelsen delt i

en samlet redegørelse, indsat efter lokalplanbestemmelserne ,

konkrete bemærkninger og forklarende illustrationer ved siden af bestemmelserne.

I det første eksempel er der foran hvert afsnit indsat en generel vejledning. Denne generelle vejledning beskriver nogle hovedproblemer der skal tages stilling til i forbindelse med det emne der behandles i afsnittet: Før afsnittet om lokalplaneksemplets formål er der et generelt afsnit om formålsbestemmelser osv., og før eksemplets redegørelse er der et afsnit om redegørelser.

De konkrete eksempler på lokalplanbestemmelser er fremhævet med et gråt felt. De generelle afsnit er forsynet med en grå ramme.

De generelle vejledende afsnit er baseret på den gældende lokalplanvejledning fra 1989, Anne Birte Boeck : Lov om planlægning (1994) og vejledningen om planloven (nov. 1996), suppleret med afgørelser fra Naturklagenævnet mv.

Vejledningen indeholder ikke nye krav til lokalplanlægning.

Vejledningen indeholder ikke eksempler på lokalplanlægning for bevaringsværdig bebyggelse. Dette emne er behandlet i vejledning i bevarende lokalplanlægning, der blev udsendt af Skov- og Naturstyrelsen i 1998.

DEL 1 BESTEMMELSER Generelt

1. Lokalplanens indledning

Lokalplaner bør udover et nummer altid gives en titel og en undertitel der gør det nemt for læseren at se, hvad planen handler om. Det er desuden en god idé at vise hvor lokalområdet ligger i kommunen, og i forhold til omkringliggende eksisterende og planlagt bebyggelse (fx på lokalplanens forside).

2. Lokalplanens formål

§ 15, stk. 1: »En lokalplan skal indeholde bestemmelser om planens formål «

Formålsparagraffen er vigtig, først og fremmest fordi den giver lokalplanens brugere et overblik over hvad kommunen vil opnå med de bestemmelser der fastsættes i lokalplanen. Formålsbestemmelsen kan karakteriseres som den politiske ramme der udmøntes i de enkelte, mere detaljerede regler om anvendelse, udformning osv.

Formålsbestemmelsen skal dække de mål og hensigter der er lagt til grund for de bestemmelser der står i planen, men den skal ikke være en opremsning af planens bestemmelser.

Hvis en lokalplan indeholder særlige bestemmelser der skal sikre en bestemt karakter af området, bør hensigten med sådanne bestemmelser fremgå af formålsangivelsen. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at give »størst mulig frihed« for bebyggelse og anvendelse, bør dette fremgå. Herved får offentligheden også mulighed for tage stilling til lokalplanen, og for at se om dens øvrige bestemmelser er egnede til at sikre intentionerne. Husk at tjekke sammenhængen mellem formålsbestemmelsen og lokalplanens indholdsbestemmelser: Hvis en lokalplanbestemmelse er i strid med formålet, bør den slettes eller ændres. Hvis indholdsbestemmelsen opfattes som vigtig, men ikke er dækket af formålet, bør formålsparagraffen rettes til.

Formålbestemmelsens politiske signal er baggrunden for dens betydning for den senere administration af planen.

Hvis der kan være tvivl om lokalplanens bestemmelser, bliver formålsparagraffen vigtig for fortolkning af bestemmelserne. Men formålsbestemmelsen er ikke i sig selv tilstrækkelig til at sikre det der tilsigtes med lokalplanen.

Formålsparagraffen har desuden betydning ved meddelelse af eventuelle dispensationer efter planlovens § 19, stk. 1, fordi der ikke kan dispenseres fra lokalplanens principper som navnlig er formuleret i formåls- og anvendelsesbestemmelserne.

3. Lokalplanens afgrænsning

Både til brug for tinglysningen og af hensyn til gyldigheden af lokalplanen skal planen indeholde en omhyggelig og fuldstændig opregning af de ejendomme (matrikelnumre) som den omfatter. Det er her ikke tilstrækkeligt at henvise til kortbilaget. Vær opmærksom på at opregningen skal være fuldstændig allerede ved fremlæggelse af forslaget. Planlovens § 27, stk. 3, giver ikke mulighed for at udvide lokalplanområdet ved den endelige vedtagelse

Kortbilagene udarbejdes, så lokalplanens afgrænsning og placering fremgår tydeligt og præcist. Det er normalt nødvendigt med tre typer af kort:

Et detailkort der angiver lokalplanens præcise afgrænsning. Indtegningen af den præcise afgrænsning kan ske på baggrund af matrikelkortet fra Kort- og Matrikelstyrelsen. De enkelte matrikelnumre bør fremgå af kortet. I de tilfælde hvor lokalplanens afgrænsning omfatter dele af en matrikel, kan afgrænsningen præciseres ved at angive koordinater for de relevante skæringspunkter. Når der anvendes koordinater, bør også koordinatsystem angives.

Et topografisk detailkort der viser de nære topografiske elementer - fx bygninger, stednavne og relevante landskabselementer.

Et topografisk oversigtskort der stedfæster lokalplanområdet i forhold til det omgivende landskab og den omgivende bebyggelse.

Alle kort bør indeholde: Oplysninger om målforhold, signaturforklaring og nordpil.

4. Lokalplanens områdeinddeling og zonestatus . Bonusvirkning

En lokalplans opdeling i områder med forskellige bestemmelser for anvendelse, udstykning, udformning osv. skal være præcis, så det er klart hvad der gælder for de forskellige ejendomme. For jordbrugsparceller er anvendelsesbestemmelsen for hele parcellen helårsbeboelse med mulighed for hobbylandbrug ( ikke-erhvervsmæssigt dyrehold og nyttehaver). Ønskes en yderligere inddeling af parcellen mellem bebyggelsesareal og dyrket areal, kan dette ske ved hjælp af byggefelter. Lokalplaner for jordbrugsparceller fastholder normalt området i landzone.

En lokalplan kan ikke uden særlig hjemmel tilsidesætte anden lovgivning. Eksempler på en sådan særlig hjemmel er byggelovens §§ 6 A - 6 C og 7-9, der tilkendegiver at en lokalplan kan fravige byggelovens regler om mindste grundstørrelser, bebyggelsesprocenter, friarealer, afstands- og højdebestemmelser. En lokalplan kan dog ikke fravige beregningsreglerne i bygningsreglementet. En lokalplan kan ikke tilsidesætte fx landbrugspligten efter landbrugsloven eller bygge- og beskyttelseslinjer efter naturbeskyttelsesloven .

Der er heller ikke hjemmel til at lade en lokalplan erstatte kommunalbestyrelsens tilladelse efter bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold eller jordbrugskommissionens tilladelse til ophævelse af landbrugspligten.

Efter lovens § 15, stk. 4 , kan en lokalplan for et område der skal blive i landzone, indeholde bestemmelse om at lokalplanen erstatter de tilladelser efter lovens § 35, stk.1 ( landzonetilladelser ), som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse. Bestemmelsen giver hjemmel til den såkaldte bonusvirkning af lokalplaner for så vidt angår landzonetilladelser .

Lokalplanen skal udtrykkeligt angive hvilke tilladelser der anses for meddelt. Kravet om udtrykkelig angivelse af meddelte tilladelser er opfyldt når lokalplanens beskrivelse af de tilladte byggerier mv. opfylder de samme betingelser der ville indgå i landzonetilladelse til det samme projekt.

Efter planlovens § 15, stk. 4, sidste punktum, kan der knyttes betingelser til bonusbestemmelser . Der kan fx i lokalplanen fastsættes en bestemmelse om at et præcist angivet anlæg (en telemast, et solfangeranlæg eller en vindmølle) skal fjernes når det har været ude af brug i en bestemt angivet tid. Et andet eksempel kan være tidsbegrænsning af en »tilladelse,« så bonusvirkningen falder bort for et bestemt anlæg eller en bestemt anvendelse hvis tilladelsen ikke er udnyttet inden en bestemt frist. Skulle projektet senere blive aktuelt igen, kan der efter en konkret vurdering meddeles landzonetilladelse efter §35, stk. 1.

Bestemmelsen i § 14, stk. 4, kan kun bruges på anlæg mv. der kræver landzonetilladelse .

5. Områdets anvendelse

§ 15, stk. 2, nr. 2: » områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne arealer skal anvendes til offentlige formål.«

§ 15, stk. 2, nr. 8: » anvendelse af de enkelte bygninger.«

§ 15, stk. 3: »I en lokalplan for et område som overgår til byformål eller til sommerhusbebyggelse, skal der optages bestemmelser til sikring af de forhold der er nævnt i stk. 2, nr. 2-4.«

§ 15, stk. 8: »En lokalplan der giver mulighed for etablering af butikker, skal indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og det samlede bruttoetageareal der kan anvendes til butiksformål.«

Retningslinjerne om et områdes fremtidige anvendelse er centrale i planlægningen. Det er vigtigt at anvendelsesbestemmelserne er præcise, klare og entydige. Det skaber sikkerhed for lokalplanens og lokalplanområdets brugere med hensyn til hvad man må og ikke må. Og hvad naboen må!

Sammen med planens formålsbestemmelser er anvendelsesbestemmelserne typisk udtryk for planens principper, og dermed også for afgrænsningen af kommunalbestyrelsens mulighed for senere at fravige planen ved dispensation (planlovens § 19).

En lokalplan for et boligområde skal altid indeholde en præcis angivelse af den hovedanvendelse og den form for bebyggelse lokalplanen skal give mulighed for.

Præcision, klarhed og entydighed er ikke ensbetydende med krav om høj detaljeringsgrad . Men Men det kræver omhu med ordvalg, og med definition af ord og begreber der kan give anledning til misforståelser. Det er en god idé at give uddybende ordforklaringer i redegørelsen. Ofte kan en enkel illustration give en bedre forklaring end mange ord.

Anvendelsesbestemmelserne skal have den detaljeringsgrad der er nødvendig for at tilgodese planens formål. Hvis formålet fx er at sikre et attraktivt boligområde med hobbylandbrug og dyrehold, må anvendelsesbestemmelsen ikke være så bred at der skabes mulighed for fx autoreparationsvirksomhed . Hvi Hvis man modsat ønsker at give visse muligheder for erhvervsvirksomhed i et boligområde, bør det fremgå af bestemmelsen.

Udtrykket »Bolig« dækker over såvel helårsbolig som fritidsbolig.

Der kan ikke stilles krav om at en virksomhed udøves af den der bebor boligen.

Vær opmærksom på at jordbrugsparceller er »byformål« efter planlovens § 15, stk. 3. Det betyder at der skal fastsættes bestemmelser om områdets anvendelse i lokalplaner for jordbrugsparceller. Hvis lokalplanen skal give mulighed for lokale butikker, skal der efter planlovens § 15, stk. 8, fastsættes bestemmelser om det maksimale bruttoareal for de enkelte butikker og om det samlede bruttoetageareal til butiksformål.

I eksemplet er skolen udlagt til offentlige formål. Hvis skolen nedlægges, kan den ikke uden ny lokalplan skifte anvendelse til fx boligformål. Skolens ejere kan - hvis det er en privat skole - stille krav om kommunal overtagelse efter reglerne i Pl. § 48. Alternativt kunne skolen have været udlagt til boligformål, hvad der ikke ville have hindret den fortsatte anvendelse som skole.

6. Udstykning

§ 15, stk. 2, nr. 3: » ejendommes størrelse og afgrænsning.«

Planlovens § 15, stk. 2, nr. 3, giver hjemmel til at fastsætte retningslinjer om alle matrikulære forhold, fx en udstykningsplan, bestemmelser om største og mindste grundstørrelser, facadelængder m.m.

Jordbrugsparceller er »byformål« efter planlovens § 15, stk. 3. Der skal fastsættes bestemmelser om områdets udstykning i lokalplaner for jordbrugsparceller.

Fastlæggelse af en konkret udstykningsplan (og/eller bebyggelsesplan) i lokalplanen er en god måde at give lokalplanens brugere overblik over områdets disponering. Udstykningsplanen har tæt sammenhæng med fastlæggelse af beliggenheden af veje i området efter § 15, stk. 2, nr. 4.

Det er en god idé at fastlægge bestemmelser for størrelse og/eller antal af jordbrugsparceller der kan placeres i området.

Efter byggelovens § 10 A skal opførelse af mere end ét enfamiliehus på en ejendom ske, så hver boligenhed med tilhørende grundareal kan udstykkes med vejadgang. Den bestemmelse kan ikke fortrænges af en lokalplan. Det betyder at en eventuel bebyggelsesplan, bestemmelser om udstykning mm. ikke må være til hinder for udstykning af husene.

Vær opmærksom på at en bestemmelse som »Udstykning skal ske efter en af kommunalbestyrelsen godkendt samlet udstykningsplan,« normalt betyder at der skal udarbejdes en ny lokalplan, før udstykning kan gennemføres. Dvs. at der er tale om en rammelokalplan (se afsnit 10, udformning). I andre tilfælde kan der være tale om en overflødig bestemmelse der blot er en oplysning om kravene efter udstykningsloven. Og så er der ikke tale om en lokalplanbestemmelse , der jo skal have hjemmel i planlovens § 15.

I eksemplet er det for den eksisterende - stort set udbyggede - del af landsbyen (B1) valgt ikke at fastsætte detaljerede bestemmelser om udstykning, og om bebyggelsens placering og udformning. Det betyder at reguleringen ved ombygning og nybygning sker efter byggelovens bestemmelser, og med landzonetilladelse hvis byggeriet ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i planlovens § 36.

7. Vej- og stiforhold

§ 15, stk. 2, nr. 4: » vej- og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig betydning, herunder om adgangsforholdene til færdselsarealer og med henblik på adskillelse af trafikarterne.«

»Vej- og stiforhold« omfatter beliggenhed, retning og bredde mv. af en vej eller et andet færdselsareal, nedlæggelse af en vej eller sti og fastlæggelse af byggelinjer, hjørneafskæringer, oversigtsarealer og vejtilslutninger, herunder bestemmelser om niveaufri skæring med krydsende veje.

Jordbrugsparceller er »byformål« efter planlovens § 15, stk. 3. Det betyder at der skal fastsættes bestemmelser om vej- og stiforhold i lokalplaner for jordbrugsparceller.

For stats og amtsveje med hertil knyttede sideanlæg af vejteknisk og færdselsmæssig betydning er kommunalbestyrelsens lokalplankompetence efter nr. 4 begrænset, jf. § 11 i samlebekendtgørelsen (428/99).

En lokalplans reservation af areal til en ny vej har kun den virkning at arealet ikke må anvendes til andet formål. Lokalplanen suppleres af vejlovgivningens regler om udlæg, anlæg og ibrugtagning af veje. Dog skal en privat fællesvej der er fastlagt endeligt (dvs. præcist) i en lokalplan ikke udlægges efter vejlovgivningen.

Nedlæggelse af vej eller sti må ske enten efter vejlovgivningens regler eller ved ekspropriation efter planlovens §47.

Nedlæggelse af eksisterende vejadgangsrettigheder må ske efter reglerne i vejlovgivningen.

Beslutning om etablering af gågader, stilleveje mv. træffes af vejbestyrelsen eller vejmyndigheden efter vejlovgivningens regler.

Ordene »andre forhold af færdselsmæssig betydning« omfatter bl.a. bestemmelser om adskillelse af trafikarterne (bilvej, cykelsti, fodgængersti), ordning af parkeringsforhold (fx parkeringslommer ved vejside eller holdebanearealer langs vejbane), etablering af vendepladser og regulering af hegning mod vej. De nævnte bestemmelser vedrører typisk kommunens egne vejanlæg, medmindre lokalplanen udarbejdes efter aftale med vejbestyrelsen for et overordnet vejanlæg.

Der bør ved fastsættelse af bestemmelser om adskillelse af trafikarter tages hensyn til synshandicappedes og bevægelseshandicappedes behov for henholdsvis markering af adskillelser der kan mærkes af en mobilitystok , og kanter der kan forceres af en kørestol. Se i øvrigt DS-Håndbog 105 »Udearealer for alle – anvisning med henblik på handicappedes færden«

8. Parkering

§ 15, stk. 2, nr. 4: » vej- og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig betydning, « og

§ 15, stk. 2, nr. 9: » udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt samt belysning af veje og andre færdselsarealer.«

Hvis lokalplanen ikke indeholder bestemmelser om parkering, gælder bestemmelserne i småhusreglementet (B 2. 1.3) hvorefter der skal reserveres tilstrækkelige parkeringsarealer til at bebyggelsens beboere mv. kan parkere på ejendommens område. Hvor stor en del af grundens areal der skal reserveres til parkering og hvornår det skal anlægges, skal efter småhusreglementet fastsættes af kommunalbestyrelsen i byggetilladelsen. Krav til parkeringsarealer vil derfor ofte være overflødige i lokalplaner for jordbrugsparceller - medmindre de sammen med udstyknings og bebyggelsesplan skal sikre en ganske bestemt disponering af området.

9. Ledningsanlæg

§ 15, stk. 2, nr. 5: » beliggenheden af spor- og ledningsanlæg, herunder til elforsyning.«

Bestemmelsen giver hjemmel til retningslinjer om placering, herunder nedgravning i jorden, af alle typer af spor og ledningsanlæg. Det er i dag fast praksis at nedgrave lokale elledninger, så det er i de fleste tilfælde overflødigt at fastsætte bestemmelser om det.

§ 15, stk. 2, nr. 5 giver også hjemmel til at fastsætte bestemmelser om transformerstationer. Den tekniske udvikling har imidlertid betydet at en såkaldt netstation til forsyning af et parcelhusområde normalt har et grundareal på under 5 m 2 og er ca. 1,5 m høj. Bestemmelser om sådanne anlæg er derfor overflødige, medmindre man ønsker man ønsker at fastsætte regler om hvor de må placeres, om beplantning og lign.

10. Bebyggelsens omfang, placering og udformning. Bevaring af bebyggelse

§ 15, stk. 2, nr. 6: » bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres.«

§ 15, stk. 2, nr. 7: » bebyggelsers omfang og udformning, herunder til regulering af boligtætheden .«

§ 15, stk. 2, nr. 14: » bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden må ændres.«

Bebyggelse . Ordet »bebyggelse« omfatter både egentlig bygninger og andre faste konstruktioner og anlæg der i byggelovgivningen er omfattet af begrebet. Der er også tale om bebyggelse i tilfælde hvor småhusreglementet fritager byggearbejder for byggetilladelse/anmeldelse.

En lokalplan som gør det muligt at opføre ny bebyggelse, bør altid indeholde bestemmelser der er så præcise at der ikke kan opstå tvivl om hvad der må bygges.

Omfang og placering. Nr. 6 og 7 giver kommunen hjemmel til at fastsætte byggefelter eller en egentlig bebyggelsesplan. Men planen kan også fastsætte bestemmelser om bebyggelsesprocent og/eller bygningshøjde (angivet i meter og/eller etageantal), om bygningers længde, husdybde og/eller anden præcis angivelse af bebyggelsens omfang.

Bebyggelsesprocent er ikke velegnet til regulering af bebyggelsens omfang på store grunde. Her giver byggefelter suppleret med bestemmelser der fastsætter hvor meget der højst må bygges - fx opdelt i beboelsesbygning og udhuse - et væsentligt bedre billede af områdets fremtidige karakter. Men hvis man ønsker at fastsætte bebyggelsesprocent, skal den fastsættes for hele parcellen (ikke for byggefeltet), jf. byggelovgivningens regler om beregning af bebyggelsesprocent.

Byggelovens og småhusreglementets almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser om bebyggelsens højde, etageantal, bebyggelsesprocent, placering i forhold til vej, naboskel og anden bebyggelse på samme grund, fortrænges i det omfang der i en lokalplan er optaget konkrete bestemmelser om det pågældende forhold. Konkrete bestemmelser der fortrænger byggelovens regler, er fx:

Fastsættelse af en bebyggelsesprocent for ejendomme i lokalplanområdet (som kan afvige fra byggelovens bebyggelsesprocent, men også kan være den samme).

Angivelse af byggefelter kombineret med højdebestemmelser og/eller bestemmelser om hvor meget der må bygges.

Mindste og største grundstørrelser.

I områder med skrånende terræn er det hensigtsmæssigt at fastlægge niveauplaner i lokalplanen som udgangspunkt for fastlæggelse af gulvhøjder, facadehøjder og lign. Præcise bestemmelser om terrænhøjde (niveauplaner/koter) fortrænger byggelovens regler herom.

Vær opmærksom på at lokalplanens brugere langt fra altid får stor frihed til at udnytte en byggegrund når lokalplanen ikke fastsætter konkrete bestemmelser om bebyggelsens placering og udformning. Byggelovgivningens regler kan virke mere restriktive end kommunalbestyrelsen ønsker i en given plan. Vær desuden opmærksom på om de bestemmelser der står i lokalplanen, dækker det kommunalbestyrelsen vil: Skal bestemmelser om byggefelt og maksimal bebyggelse fx også omfatte carporte og udhuse?

Udformning. § 15, stk. 2, nr. 7 om bebyggelsens udformning giver hjemmel til at fastsætte bestemmelser der skal sikre et bestemt udseende. Det gælder fx materialer, farver, tagform, facadeudformning og forbud mod skiltning, eller bestemmelser om hvordan skiltene skal se ud, og hvor de må anbringes.

Kravene til bygningens udseende skal være beskrevet i lokalplanen, så offentligheden har mulighed for at forholde sig til dem. Krav til materialer, farver, tagformer osv. medtages kun hvis de har betydning for karakteren af den bebyggelse kommunalbestyrelsen ønsker i området. Der kan fx være god grund til at medtage mere eller mindre detaljerede regler om bebyggelsens udformning når ny bebyggelse skal indpasses i eksisterende bebyggelse, og man ønsker at fastholde en karakteristisk byggestil, ved tilpasning til terræn/landskab, eller hvis man ønsker at sikre harmoni i ny bebyggelse.

Vær opmærksom på at træ er et velegnet - og bæredygtigt - materiale til husbyggeri, og at moderne træhuse kan opfylde kravene til isolation, brandsikkerhed mv. Lokalplanbestemmelser bør ikke forhindre træhuse, medmindre der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse som fx bevaringshensyn.

Vær i det hele taget opmærksom på at der i lokalplanens levetid kan fremkomme nye materialer som det kan være uhensigtsmæssigt at hindre ved at knytte bestemmelser om lokalplanens ydre udformning for tæt til det i dag kendte.

Ønskes der bestemmelser om farver , bør den fastlagte farveskala defineres entydigt. Det kan fx ske ved at anvende det internationalt udbredte farvesystem NCS ( Natural Color System). Det omfatter 1535 forskellige farver, der kan beskrives meget præcist ved hjælp af en talkode. Man kan fx i redegørelsen henvise til at farvekortet findes i forvaltningen.

En bestemmelse der lyder »Bebyggelsens ydre fremtræden skal godkendes af kommunalbestyrelsen « er virkningsløs. Den giver ikke kommunalbestyrelsen hjemmel til at stille krav der ikke i forvejen kunne stilles efter byggeloven. Og så er det ikke en lokalplanbestemmelse , der jo skal have hjemmel i planlovens § 15. Tilsvarende gælder en bestemmelse som »Bebyggelsen skal placeres efter en samlet plan som skal godkendes af kommunalbestyrelsen.« I det sidstnævnte eksempel er der typisk - afhængig af de øvrige bestemmelser i lokalplanen - tale om en rammelokalplan . En En rammelokalplan er en plan der ikke indeholder »sådanne retningslinier om områdets fremtidige anvendelse, at det er muligt på grundlag af planen at forestille sig, hvordan området vil blive med hensyn til bebyggelsens art og omfang, veje og friarealer, når planen er gennemført. Og så kan et lokalplanpligtigt byggeri ikke gennemføres før der er tilvejebragt en ny lokalplan.

Hvis man ikke har gjort sig klart hvad man vil opnå med krav til materialer mv., bør man lade være med at fastsætte bestemmelser om det.

En lokalplan kan indeholde forbud mod udvendige antenner når det er begrundet i karakteren af den bebyggelse, kommunalbestyrelsen ønsker at opnå med lokalplanen.

Et forbud mod udvendige antenner kan imidlertid være i strid med den ret til at modtage informationer som er beskyttet i den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, hvis der ikke ad anden vej er mulighed for at modtage de samme programmer som man ville kunne modtage med en udendørs antenne.

Den teknologiske udvikling har i øvrigt medført at det i dag er muligt at nedtage tv- og radiosignaler ved hjælp af ganske små parabolantenner. Tidligere var antennerne væsentligt større og mere skæmmende . På den baggrund er grundlaget for at indføje et totalforbud mod private antenner i lokalplanen i dag for en stor dels vedkommende ikke længere til stede.

Bevaring . § 15, stk. 2, nr. 14 giver hjemmel til lokalplanbestemmelser der forbyder nedrivning af eksisterende bebyggelse uden kommunalbestyrelsens tilladelse. En tilladelse til nedrivning er lig med en dispensation efter planlovens §§ 19 og 20.

Udtrykket bebyggelse omfatter alle former for bygninger og bygningsmæssige konstruktioner, uanset anvendelse og opførelsestidspunkt, og uanset om den enkelte bygning er del af et samlet bevaringsværdigt miljø eller ej. Udtrykket bebyggelse omfatter også bygningsmæssige konstruktioner som fx hegnsmure, stendiger og belægninger.

Bestemmelsen giver også hjemmel til forbud mod ombygninger og andre ændringer af bebyggelsens udseende. Det gælder også ombygninger der ikke kræver byggetilladelse.

Lokalplanbestemmelserne skal udformes som kompetencenormer (»ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse..«). Kommunalbestyrelsen kan altså foretage enkeltsagsbehandling af ansøgninger, og i den forbindelse afslå eller godkende nedrivning, udvendig ombygning af, tilbygning til eller ændring af bebyggelsen. En tilladelse (til nedrivning, ombygning, mv.) kan betinges . Bet Betingelser skal være begrundet i bevaringsformålet, og de må stå i et rimeligt forhold til den ændring der tillades. En tilladelse kræver en begrundelse, og kommunalbestyrelsen skal i sin administration overholde almindelige forvaltningsmæssige principper, herunder lighedsprincippet.

En tilladelse er en dispensation efter § 19. Tilladelse kræver derfor forudgående nabohøring efter § 20, stk. 1, medmindre det efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for naboer mfl. (§20, stk. 2).

Når det i en lokalplan er bestemt at en bebyggelse ikke må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen og tilladelsen nægtes, kan ejeren efter § 49 forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Men overtagelsespligten påhviler kun kommunen hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden af ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse som ikke er omfattet af nedrivningsforbud .

Det er taksationmyndighederne efter lov om offentlige veje der afgør om et krav om kommunal overtagelse er berettiget (Pl. § 50).

11. Udformning, anvendelse mv. af ubebyggede arealer

§ 15, stk. 2, nr. 9: » udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt samt belysning af veje og andre færdselsarealer.«

Bestemmelsen omfatter fx haver, parkeringsarealer, opholds- og fællesarealer, torve og pladser.

For haver kan der foreskrives bestemte beplantningsarter og bevaring af eksisterende beplantning samt placering af hegn og dets art. Men der kan ikke fastsættes bestemmelser om ukrudtsbekæmpelse eller om forbud mod anvendelse af kunstgødning eller pesticider.

Opmærksomheden henledes på DS-Håndbog 105 »Udearealer for alle – Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden.« Den indeholder anvisning på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og -sikkerhed.

12. Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse

§ 15, stk. 2, nr. 11: » tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse.«

Udtrykket »fællesanlæg« omfatter fælles opholds- eller parkeringsarealer for flere selvstændige ejendomme. Det kan være tekniske (fælles)anlæg såsom en fælles varmecentral, et fælles antenneanlæg for TV-modtagelse eller et fælles garageanlæg.

Fællesanlæg kan også være særlige bygninger til fælles formål, fx fælles vaskeri, selskabslokaler, hobbyrum og børneinstitutioner.

Lokalplanen kan gøre det til en betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse at de pågældende anlæg er etableret. Dispensation fra betingelsen kan gøres betinget af at ansøgeren over for kommunen stiller sikkerhed for sin forholdsmæssige andel af de forventede omkostninger ved den senere etablering af anlægget.

Tilslutningspligt kan fastsættes både til anlæg inden for lokalplanområdet og anlæg uden for området. Fællesanlæggenes etablering og/eller de enkelte ejendommes og boligers tilslutning hertil kan foreskrives som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse. Bestemmelsen kan altså ikke bruges på eksisterende bebyggelse.

Tidspunktet for ibrugtagen kan fastsættes til datoen for udstedelse af ibrugtagningstilladelse efter byggeloven eller færdigmelding efter småhusreglemententets kap 1. 4.

Om samspillet mellem varmeforsyningsloven og planloven henvises til Vejledning om planloven s. 74.

Tilslutningspligt omfatter pligt til at tåle den tekniske installation, betale tilslutningsbidraget og andelen af faste årlige udgifter, men ikke pligt til at aftage og betale for fx varme fra fælles varmeforsyningsanlæg eller for radio/tv-modtagelse fra et fælles antenneanlæg .

13. Afskærmning

§ 15, stk. 2, nr. 12: » foretagelse af afskærmningsforanstaltninger , såsom anlæg af beplantningsbælte , støjvold, mur og lignende som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af et ubebygget areal.«

Lokalplanen kan gøre det til en betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse at de pågældende anlæg er etableret. Dispensation fra betingelsen kan gøres betinget af at ansøgeren over for kommunen stiller sikkerhed for (en forholdsmæssig del af) de forventede omkostninger ved senere etablering af anlægget. Efter byggelovens § 4, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen desuden - allerede inden byggearbejdet påbegyndes - stille krav om sikkerhed for at de afskærmningsforanstaltninger der er krævet i en lokalplan gennemføres.

Kravet om afskærmning kan være begrundet både i støjbeskyttelseshensyn og i æstetiske hensyn, fx ved oplagspladser.

Bestemmelsen giver også hjemmel til at stille krav om særlig mur- og vinduestykkelse og/eller isolering af facader for at sikre et acceptabelt indendørs støjniveau i de berørte bygninger.

Efter § 10, stk. 3, i sa mlebekendtgørelsen skal der fastsættes retningslinjer efter nr. 12 hvis støjbelastede arealer udlægges til støjfølsom anvendelse.

14. Grundejerforening

§ 15, stk. 2, nr. 13: » oprettelse af grundejerforeninger for nye haveboligeområder , erhvervsområder eller områder for fritidsbebyggelse, herunder om medlemspligt og om foreningens ret og pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg.«

Bestemmelsen omfatter kun grundejerforeninger, ikke lejer og beboerforeninger.

Udtrykket »havebolig« dækker:

beboelsesbygninger der indeholder en bolig til helårsbeboelse som enten er opført fritliggende eller er helt eller delvis sammenbygget med en eller flere bygninger af tilsvarende art,

fritliggende beboelsesbygninger med to boliger til helårsbeboelse.

Boligen til en jordbrugsparcel er altså en havebolig.

Udtrykket »nye områder« dækker områder der endnu ikke er udstykkede og bebyggede. Det afgørende er om området faktisk er udstykket og/eller bebygget, ikke om området tidligere har været omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt.

Forskrifter om oprettelse af en grundejerforening skal angive foreningens formål og opgaver, herunder fx etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer. Bestemmelserne herom giver rammen for hvad der senere kan fastsættes i foreningens vedtægter.

Medlemspligt forpligter ikke en grundejer til at indtræde i grundejerforeningen, så længe han retligt eller faktisk disponerer som hidtil over sin ejendom. Men når der udstykkes parceller i overensstemmelse med lokalplanen, indtræder der pligt til medlemskab for så vidt angår de nye parceller.

Der henvises i øvrigt til Planstyrelsens vejledning nr. 7 fra 1983: »Grundejerforeninger og lokalplaner,« Den indeholder både kommenterede standardlokalplanbestemmelser og kommenterede vedtægtsbestemmelser for grundejerforeninger.

15. Servitutter

§ 18: »Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan efter § 30, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre dispensation meddeles efter reglerne i §§ 19 eller 40.«

§ 15, stk. 2, nr. 16: » ophør af gyldigheden af udtrykkeligt angivne tilstandsservitutter hvis servituttens opretholdelse vil være i strid med lokalplanens formål, og hvis servitutten ikke vil bortfalde som følge af § 18.«

Efter § 18 fortrænger lokalplanen privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter der er uforenelige med planen. Der er dog et par domme vedrørende udsigtsservitutter hvor domstolene ikke fandt at servitutten blev fortrængt af planbestemmelser der udlagde området til bebyggelse.

Hvis en tilstandsservitut ikke er uforenelig med bestemmelserne i planen, men er i strid med de intentioner kommunalbestyrelsen har med lokalplanen, ophæves den med en lokalplanbestemmelse med hjemmel i § 15, stk. 2, nr. 16. (»Servitut på matr . nr. nr. tinglyst den (dato) af angående ophæves«).

Et eksempel på uforenelighed er at et areal i en servitut fastlægges til villabebyggelse, mens det i lokalplanen fastlægges til erhverv. Servitutten bortfalder da efter § 18.

Modsat vil en servitut der foreskriver en mindste grundstørrelse på 2000 m 2 ikke blive fortrængt af en lokalplan der indeholder en mindste grundstørrelse på 1500 m 2 , fordi både servitut og lokalplanbestemmelse kan overholdes ved at følge den strengeste bestemmelse (2000 m 2 ). Hvis servitutten i dette eksempel strider mod formålet med lokalplanen, skal den ophæves efter § 15, stk. 2, nr. 16.

Det kan i mange tilfælde være vanskeligt at afgøre om en tilstandsservitut er uforenelig med lokalplanens bestemmelser og automatisk vil bortfalde efter § 18. Det er lettere at konstatere om en servitut er i strid med formålet med lokalplanen. Derfor bør kommunalbestyrelsen anvende § 15, stk. 2, nr. 16 og med det samme få gjort op med den pågældende servitut. Derved får de påtaleberettigede efter servitutten også mulighed for at gøre indsigelse mod forslaget, idet de efter lovens § 26, stk. 2, så vidt muligt skal have underretning om ophævelsen. Det er samtidig vigtigt at formålsbestemmelsen er så præcis at der ikke senere opstår tvivl om at servitutten faktisk er i strid med lokalplanens formål.

Andre private servitutter kan eksproprieres efter planlovens § 47 når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen. En oplysning herom bør medtages i lokalplanen hvis det er hensigten at ekspropriere nærmere angivne servitutter.

16. Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan

Ophæves en gældende byplanvedtægt eller lokalplan, skal det fremgå.

Hvis der er behov for supplering af bestemmelser i en lokalplan, kan der tilvejebringes en lokalplan der alene indeholder de supplerende bestemmelser (»tillæg«). Det kan være hensigtsmæssigt hvis man udarbejder en temalokalplan for et område omfattet af flere gældende lokalplaner, fx fordi man ønsker at regulere skiltning eller materialevalg. Lokalplaner suppleret med »tillæg« kan imidlertid være vanskelige at overskue for brugeren. Vær omhyggelig med at skrive i den supplerende lokalplan hvilke bestemmelser i den oprindelige lokalplan der ændres. Det kan være en god ide at skrive den oprindelige lokalplan og »tillægget« sammen i et hæfte: »Lokalplan nr. for . (offentlig bekendtgjort den ), som ændret ved tillæg nr. (offentlig bekendtgjort den .).«

17. Lokalplanens retsvirkninger

§ 15, stk. 1: »En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens retsvirkninger.«

Oplysning om lokalplanens retsvirkning skal efter planloven stå i lokalplanen. Hovedindholdet i beskrivelsen af retsvirkninger vil være det samme i de fleste lokalplaner. For at lette forståelsen bør beskrivelsen dog tilpasses den konkrete lokalplan.

Hvis en lokalplan udlægger et areal til offentlige formål, bør omtalen henvise til den paragraf/det areal der udlægges til offentlige formål. Hvis der ikke udlægges arealer til offentlige formål, skal der ikke stå noget om overtagelsesmulighed efter planlovens § 48. Tilsvarende er det overflødigt at beskrive muligheden for ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan hvis kommunalbestyrelsen ikke har til hensigt at følge lokalplanen op med ekspropriation. Lokalplaner med bestemmelser om at bebyggelse ikke må nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse, skal oplyse om overtagelsesmulighed efter § 49. Hvis lokalplanen overfører landbrugsarealer fra landzone til byzone eller sommerhusområde medtages oplysning om retsvirkning efter lov om frigørelsesafgift (vil dog kun undtagelsesvis være relevant for jordbrugsparceller).

Oplysning om lokalplanens retsvirkning for servitutter skal medtages hvis lokalplanen har betydning for private servitutter.

Hvis lokalplanen indeholder bestemmelser hvis indhold er fastlagt i overensstemmelse med regler eller beslutninger efter § 3 (fx landsplandirektiver og tilfælde hvor lokalplanen har været kaldt ind af miljø- og energiministeren), eller en aftale med en statslig eller en regional myndighed (fx indsigelse efter §29 fra amtsrådet eller en statslig myndighed), så kan de pågældende bestemmelser kun fraviges med miljø- og energiministerens, henholdsvis den pågældende myndigheds, samtykke. Oplysning herom bør – i forbindelse med den endelige vedtagelse - skrives ind i sådanne lokalplaner.

Lokalplanforslaget skal indeholde både en beskrivelse af forslagets midlertidige retsvirkninger og af de blivende retsvirkninger af den endeligt vedtagne lokalplan. Beskrivelsen af de midlertidige retsvirkninger kan slettes efter at den endeligt vedtagne plan er offentlig bekendtgjort.

18. Påtegning om vedtagelse

Vedtagelse af planforslaget skal ske i selve kommunalbestyrelsen og kan ikke delegeres til stående udvalg eller særlige udvalg.

19. Offentlig bekendtgørelse

Vær opmærksom på at en lokalplan bortfalder hvis den ikke er offentlig bekendtgjort inden 8 uger efter den endelige vedtagelse (§ Pl. 32, stk. 2).

Et forslag til lokalplan bortfalder også hvis det ikke er endeligt vedtaget inden 3 år efter offentliggørelsen (Pl. § 32, stk.1).

DEL 3 REDEGØRELSE

Generelt om redegørelser

Efter planlovens § 16, stk. 1 , skal en lokalplan ledsages af en redegørelse for hvordan planen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området.

Redegørelsen til lokalplanforslag skal på en let og forståelig måde forklare hvad lokalplanen går ud på. Den bør derfor være let at læse, fri for alt for fagprægede udtryk, relativt kortfattet og illustreret med kort, principskitser og lign. Husk: en lille tegning kan ofte forklare mere end mange ord.

Trykning af redegørelse

Planloven stiller ikke krav om at redegørelsen trykkes i forbindelse med den endeligt vedtagne og offentligt bekendtgjorte plan.

Det er imidlertid almindelig praksis i kommunerne - og også hensigtsmæssigt - at betragte redegørelserne i sammenhæng med og som en del af såvel forslag som endelig plan. Redegørelserne kan gives et indhold og en opbygning, så de - udover at de sammen med bestemmelserne og kortbilag får betydning for debatten om lokalplanforslaget – danner grundlag for lokalplanens administration og realisering. Det anbefales derfor at optrykke redegørelsen sammen med den endelige plan.

Redegørelsen bør indeholde en beskrivelse af såvel den eksisterende som den planlagte arealanvendelse inden for lokalplanområdet og de tilgrænsende arealer som forslaget har miljø- og planmæssige konsekvenser for (konsekvensområdet).

Kravet om en redegørelse for lokalplanens sammenhæng med kommuneplanen og den øvrige planlægning er begrundet i at offentligheden og andre myndigheder skal have mulighed for at vurdere planforslaget, uden at de skal foretage omfattende undersøgelser eller indhente supplerende oplysninger.

Ved "øvrig planlægning for området" forstås ifølge bemærkningerne til lovforslaget regionplanlægning, relevant sektorplanlægning , eventuelle landsplandirektiver og statslige anlægsbeslutninger.

Tilladelser fra andre myndigheder

Efter lovens § 16, stk. 2 , skal redegørelsen angive om lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen .

Redegørelsen for de nødvendige tilladelser eller dispensationer er begrundet i et hensyn til de borgere der vil disponere i tillid til lokalplanens bestemmelser. Manglende eller mangelfulde oplysninger vil efter omstændighederne kunne påføre kommunen et erstatningskrav.

Kystnærhedszonen mv.

Efter lovens § 16, stk. 3 og 4 , stilles der særlige krav til redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen og de kystnære dele af byzonerne. De særlige krav til redegørelser omfatter efter lovbemærkninger både planforslag der fastlægger generelle byggemuligheder, og lokalplanforslag der beskriver et konkret projekt.

For bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen skal der oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved bygningshøjder over 8,5 m anføres en begrundelse for den større højde. Herudover skal redegørelsen omfatte eventuelle andre forhold der er væsentlige for varetagelsen af natur- og friluftsinteresser.

I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne der vil påvirke kysten visuelt, skal der gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor.

Miljø- og Energiministeriets »Vejledning om planlægning i kystområderne« (1995) indeholder en nærmere beskrivelse af bestemmelsernes sigte og eksempler på hvordan kravene kan udmøntes i praksis. Rapporten »Eksempler på visuelle vurderinger i forbindelse med cirkulære om planlægning og administration af kystområderne« (1994) giver eksempler på metoder til illustration af visuelle påvirkninger af omgivelserne.

Butikker

Efter § 16, stk. 6 . ska skal der i redegørelsen til lokalplanforslag der muliggør etablering af butikker , gøres rede for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og trafikale forhold.

Internationale naturbeskyttelsesområder

Efter bekendtgørelse nr.782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder er der særlige krav til redegørelsen til planforslag som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Her skal der - under hensyn til bevaringsmålsætningen for området – indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde , herunder på områdets naturtyper og levesteder samt de arter området er udpeget for at bevare (§ 6, stk.1). Hvis vurderingen viser at planen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, at planen vil indebære forringelse af områdets naturtyper eller levestederne for arterne, eller at planen kan medføre forstyrrelser der har betydelige konsekvenser for de arter området er udpeget for, kan planen ikke gennemføres (§ 6, stk. 2).

Forslag til disposition for lokalplanredegørelser

1. Lokalplanområdets beliggenhed

Kort beskrivelse af områdets størrelse, beliggenhed og lignende, illustreret med kort.

2. Baggrund og formål med lokalplanen

Der redegøres for hvorfor dette lokalplanforslag udarbejdes. Er der fx tale om opfølgning af kommuneplanen, opfølgning af drøftelser med beboere eller et konkret byggeønske ?

Desuden beskrives hvad man vil opnå med lokalplanens bestemmelser, fx at sikre eller fastholde en bestemt karakter i området eller bestemte kvaliteter - der så beskrives.

3. Eksisterende forhold

Kendskab til eksisterende terrænforhold, beplantning, bebyggelse og anlæg, herunder eventuelle vej- og stianlæg, er ofte nødvendigt for at bedømme et lokalplanforslag .

I afsnittet gives en beskrivelse af området som det ser ud og fungerer i dag, samt af karakteristiske træk ved bebyggelsen/landskabet i lokalplanområdet og dets omgivelser. Beskrivelsen kan med fordel belyses med kort, luftfoto eller lign. der illustrerer hvordan området ligger i forhold til naboarealerne og hvordan området ligger i kommunens samlede bystruktur.

4. Lokalplanens indhold

Kortfattet, men dog fyldestgørende beskrivelse der gør det muligt at forstå hovedindholdet af lokalplanen - også for den ikke sagkyndige læser.

Det kan gøre det lettere at forstå lokalplanen hvis man deler redegørelsen i en generel redegørelse og en speciel redegørelse med forklarende bemærkninger i direkte tilknytning til nogle af lokalplanens bestemmelser.

5. Forhold til anden planlægning, herunder sammenhæng med byens andre funktioner

Formålet med redegørelsens afsnit om sammenhæng med den øvrige planlægning er dels at forbedre grundlaget for offentlighedens medvirken, dels at lette regionplanmyndigheden m.fl. i arbejdet med at påse lokalplanens overensstemmelse med den overordnede planlægning.

Kommuneplanen

Redegørelsen skal først og fremmest behandle lokalplanområdets forhold til kommuneplanen. Hvis forslaget ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, må det oplyses hvori uoverensstemmelsen består, og at forslaget forudsætter en ændring af kommuneplanen (der typisk vil være trykt sammen med lokalplanforslaget ).

Her beskrives de bestemmelse i kommuneplanen der gælder for området og for naboarealerne. Det letter overblikket for læserne hvis beskrivelsen illustreres med et (udsnit af) kort over kommuneplanens rammer for lokalplanområdet hvor anvendelsesbestemmelserne er skrevet ind på kortet.

Med udgangspunkt i kommuneplanens hovedstruktur kan man beskrive de forudsætningerne om befolknings- og erhvervsudvikling man har lagt til grund for planerne for det område lokalplanen vedrører. Hvor mange boliger planlægger man med i kommunen som helhed. Hvordan er sammenhængen med skoleplanlægning, institutionskapacitet, idrætsanlæg, grønne områder osv.

Eksisterende lokalplaner

Der bør endvidere redegøres for hovedindholdet af eventuelle lokalplaner eller byplanvedtægter som omfatter området for den aktuelle lokalplan. Oplysning om lokalplaner der gælder for naboområder, kan medtages i den udstrækning de har betydning for den aktuelle lokalplan.

Regionplanen

Her beskrives de bestemmelser i regionplan samt evt. regionplanforslag der er relevante for området. Det kan være regionplanbestemmelser af betydning for selve området, som fx bevaring af værdifulde kulturmiljøer. Men det kan også være bestemmelser for naboområder eller i nabokommunen, som vindmølleudlæg , højspændingsanlæg, internationale naturbeskyttelsesområder , skovrejsning osv.

Landsplanlægning

Beskrivelse af eventuelle landsplandirektiver , anlægslove og lign. der har betydning for området, og som ikke er beskrevet under forhold til regionplanen. Her hører omtalen af kystnærhedszonen , de kystnære dele af byzonen og butikkers påvirkning af bymiljøet også hjemme (planlovens § 16, stk. 4, 5 og 6).

Forhold til byens andre funktioner, herunder støjforhold.

Hvis området ligger i nærheden af større veje, baner eller støjende virksomhed, redegøres der for støjbelastningen, og hvad der i givet fald foretages for at imødegå støjgener. Efter § 10, stk. 3, i samlebekendtgørelsen skal der fastsættes bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger mv. i lokalplanen hvis støjbelastede arealer udlægges til støjfølsom anvendelse.

Man kan i øvrigt beskrive planer for kollektiv trafik, vejforhold i tilknytning til området, og om der er planer om vejændringer i nærheden af lokalplanområdet .

Oplysning om varmeforsyningsplaner , spildevandsplaner m.m. bør indgå i redegørelsen. Angivelse af skoledistrikt, afstand til skole, skolevej, skolebus og lign. er en nyttig oplysning når der planlægges nye boliger.

Det vil også være en god service for fremtidige købere af grund eller hus hvis de her kan se oplysning om afstand til nærmeste busstop, butiksforsyning, børneinstitution, bibliotek mv.

6. Behandling af indsigelser

Trykkes redegørelsen til lokalplanforslaget som en del af den endelige plan, kan den suppleres med et afsnit om behandlingen af indsigelserne. Det kan være nyttigt for den efterfølgende administration af planens bestemmelser.

7. Lokalplanens gennemførelse

Det kan være en god idé at redegøre nærmere for de planer kommunalbestyrelsen har for at få planen gennemført. Hvis kommunen ejer arealet, vil det være naturligt at skrive det her, og det bør nævnes hvis det er hensigten at realisere lokalplanen gennem ekspropriation. Endvidere kan takten for evt. byggemodning fremgå. I visse situationer, fx hvis kommunen er ejer af arealet, kan der være udarbejdet en egentlig handlingsplan hvis hovedindhold det kan være hensigtsmæssigt at gengive.

8. Tilladelser mv. fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen

Efter planlovens § 16, stk. 2, skal redegørelsen angive om gennemførelse af lokalplanen er afhængig af tilladelse eller dispensation fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen.

I nogle tilfælde kan det være en god ide at oplyse om tilladelser fra kommunalbestyrelsen. Det gælder fx oplysning om at der kræves tilladelse til etablering af dyrehold i en lokalplan for jordbrugsparceller – hvor grundejerne ellers kunne tro at det er umiddelbart tilladt.

I bilag til vejledningen er angivet en (ikke udtømmende) oversigt over lovgivning der vil kunne hindre gennemførelse af en lokalplan hvis tilladelse ikke opnås.

DEL 4 Bilag Tjekliste, forkortelser, litteratur

Tjekliste til brug for udarbejdelse af afsnittet om tilladelser mv. fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen

Efter lovens § 16, stk. 2, skal redegørelsen angive om lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen.

Redegørelsen for de nødvendige tilladelser eller dispensationer er begrundet i et hensyn til de borgere der vil disponere i tillid til lokalplanens bestemmelser. Manglende eller mangelfulde oplysninger vil efter omstændighederne kunne påføre kommunen et erstatningskrav.

I det følgende er opstillet en oversigt over bestemmelser der erfaringsmæssigt har vist sig relevante for muligheden for at gennemføre lokalplaner. Tjeklisten er tænkt til brug for forvaltningens udarbejdelse af oplysningerne i redegørelsen om tilladelser fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen. Normalt vil det kun være relevant at medtage oplysninger om ganske få af oversigtens reguleringer.

»Den gode lokalplan« tager ved udformningen højde for reguleringer hvor manglende tilladelser kan føre til at planen ikke kan gennemføres.

Det er ikke en god idé – ikke nogen lettelse for lokalplanens brugere - »for en sikkerheds skyld« at optrykke hele oversigten i lokalplanredegørelsen !

De med kursiv fremhævede reguleringer fremgår af tingbogen.

Lovgivning Myndighed

Planloven

1 Efter planlovens § 6c må anlæg der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, ikke påbegyndes før der er tilvejebragt retningslinier i regionplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse ( VVM-pligt ), og før anlægget herefter har opnået regionplanmyndighedens tilladelse. (Se dog § 8 i samlebekendtgørelsen: bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999.) Tilsvarende gælder for udvidelser og ændringer af bestående anlæg der kan sidestilles med nyanlæg, eller som kan være til skade for miljøet. Amtsrådet / I hovedstadsområdet: Hovedstadens Udviklingsråd.

Naturbeskyttelsesloven

2 Der må efter naturbeskyttelseslovens § 3 ikke foretages ændring i visse naturtyper (heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev). Amtsrådet.

3 Der må efter naturbeskyttelseslovens § 4 ikke foretages ændringer i tilstanden af sten og jorddiger. Amtsrådet.

4 Efter naturbeskyttelseslovens § 8 må der ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Der må ikke etableres hegn, og arealerne må ikke afgræsses . Der må ikke placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel hvor der fastlægges skel. De klitfredede arealer findes på den jyske vestkyst og omfatter normalt strandbredden samt en 100 m zone, regnet fra strandens inderste grænse. Zonen kan være bredere. 100 m zonen udvides (jf. lov nr. 394 af 1. juni 1994 og lov nr. 282 af 12. maj 1999) til 300 m. Udvidelsen vil træde i kraft amtsvis. Skov- og Naturstyrelsen ved Statsskovdistriktet.

5 Der må efter naturbeskyttelseslovens § 12 og 13 ikke foretages ændringer i fortidsminder, bl.a. gravhøje, stengrave, voldsteder , forsvarsanlæg, ruiner og broanlæg. Skov- og Naturstyrelsen.

6 Der må efter naturbeskyttelseslovens § 15 ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder og af andre kyststrækninger, der ligger inden for en afstand af 100 m fra begyndelsen af den sammenhængende landvegetation . Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel hvorved der fastlægges skel. 100 m beskyttelseszonen udvides (jf. lov nr. 394 af 1. juni 1994 og lov nr. 282 af 12. maj 1999) til 300 m. Udvidelsen vil træde i kraft amtsvis. Amtsrådet.

7 Der må efter naturbeskyttelseslovens § 16 ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og fra de vandløb der er registreret med en beskyttelseslinie i henhold til den tidligere lovgivning. Amtsrådet. (I byzone og sommerhusområder: Kommunalbestyrelsen)

8 Der må efter naturbeskyttelseslovens § 17 ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove gælder dette kun hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Amtsrådet. (I byzone og sommerhusområder: Kommunalbestyrelsen)

9 Der må efter naturbeskyttelseslovens § 18 ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet i en beskyttelseszone på 100 m fra fortidsminder. Amtsrådet.

10 Der må efter naturbeskyttelseslovens § 19 ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Amtsrådet.

11 Kirkeomgivelser kan i øvrigt også være omfattet af fredningsbestemmelser efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 (eller efter frivillig overenskomst). Fredningsnævnet.

12 Fredningsbestemmelser efter naturbeskyttelseslovens kap 6. Fredningsnævnet.

Skovloven

13 Efter skovlovens § 10, må der på fredskovspligtige arealer ikke opføres bygninger, etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften. Skov- og Naturstyrelsen, ved Statsskovdistriktet.

Miljøbeskyttelsesloven

14 Efter miljøbeskyttelseslovens § 19 må stoffer, produkter og materialer der kan forurene grundvand, jord og undergrund ikke uden tilladelse nedgraves i jorden, udlægges eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. Amtsrådet.

15 Efter miljøbeskyttelseslovens §§ 22 og 23 kan der i forbindelse med en vandindvindingstilladelse være fastlagt et beskyttelsesområde inden for hvilket der ikke må foregå aktiviteter der kan forurene vandet. Beskyttelsesområdet kan ændres, og der kan i visse tilfælde dispenseres. (Ifølge cirkulære fra 28. februar 1980 bør beskyttelsesområder tinglyses hvis vandværkerne ikke direkte ejer de pågældende arealer.) Amtsrådet/Kommunalbestyrelsen.

16 Efter miljøbeskyttelseslovens § 24 kan der gives påbud eller nedlægges forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Amtsrådet.

17 Efter Miljøbeskyttelseslovens § 26a kan ejeren af en ejendom pålægges nødvendige rådighedsindskrænkninger over for visse typer forurening når ejendommen ligger inden for en vedtaget indsatsplan for et område efter vandforsyningsloven . Amtsrådet/Kommunalbestyrelsen.

18 Efter Miljøbeskyttelseslovens § 27 må stoffer der kan forurene ikke tilføres vandløb, søer eller havet. Tilladelse hertil kan dog gives efter § 28. Amtsrådet/Kommunalbestyrelsen.

19 Efter miljøbeskyttelseslovens § 33 må nærmere angivne virksomheder, anlæg eller indretninger ikke anlægges eller påbegyndes før der er meddelt godkendelse heraf. Udvidelser eller ændringer som indebærer forøget forurening, kræver også godkendelse. Visse bygge- og anlægsaktiviteter kan dog tillades påbegyndt inden godkendelse hvis det er i overensstemmelse med en godkendt lokalplan, men bygge- og anlægsarbejdet sker på bygherrens ansvar. Amtsrådet/ Kommunalbestyrelsen.

20 Efter miljøbeskyttelseslovens § 50 må nye anlæg for deponering af afald kun ejes af offentlige myndigheder. Der kan dispenseres til anlæg der er bestemt til deponering af specielle affaldstyper fra virksomheden. Amtsrådet.

Vandforsyningsloven

21 Efter vandforsyningslovens § 18 må grundvand og overfladevand ikke indvindes uden tilladelse. Kommunalbestyrelsen/Amtsrådet

22 Efter vandforsyningslovens § 26 må bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden ikke ske uden tilladelse. Indtil 6.000 m 3 årligt: Kommunalbestyrelsen. Ellers: Amtsrådet.

Jordforureningsloven

23 Efter jordforureningslovens § 8 skal en ejer der har modtaget underretning om at arealet er kortlagt - fordi der er viden om at der er foregået aktiviteter der kan have været kilde til jordforurening på arealet (§ 4), eller - fordi der er dokumentationsgrundlag for at en forurening på arealet med stor sandsynlighed kan have skadelig virkning på mennesker og miljø (§5), ansøge om tilladelse før den pågældende ejer ændrer visse anvendelser af det kortlagte areal. Hvis det kortlagte areal kan udgøre en særlig trussel for grundvandet eller have skadelig virkning på mennesker på et areal med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, skal ejer eller bruger ansøge om tilladelse før påbegyndelse af et bygge- og anlægsarbejde på arealet. Efter jordforureningslovens § 9 kan der inden for kortlagte , alment tilgængelige arealer gives påbud og fastsættes regler om foranstaltninger. Efter jordforureningslovens § 17 udføres undersøgelsesprojekter og gennemføres afværgeforanstaltninger, herunder oprydninger på kortlagte arealer. Efter jordforureningslovens § 22 kan der for at gennemføre nødvendige undersøgelsesprojekter og afværgeforanstaltninger i særlige tilfælde indgås aftale om overtagelse af en ejendom. Amtsrådet .

24 Efter jordforureningslovens § 52 er tilførsel af jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave forbudt. I visse tilfælde kan meddeles dispensation. Amtsrådet.

Landbrugsloven

25 Efter landbrugslovens cirkulære nr. 28 af 22 februar 2000, § 9, stk. 1, skal det fremgå af lokalplanens redegørelse hvilke matrikelnumre der er undergivet landbrugspligt eller er pålagt deklaration i medfør af landbrugsloven, og det skal fremgå om lokalplanen forudsætter at landbrugspligten ophæves efter § 4, stk. 1, eller om lokalplanen forudsætter tilladelse efter § 7 eller §7 a i landbrugsloven. De nærmere regler herfor er angivet i Fødevareministeriets cirkulære nr. 28 af 22 februar 2000 om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen. Jordbrugskommissionen.

Den kirkelige lovgivning

26 Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og bek. nr. 527 af 19. juni 1992 indeholder en række bestemmelser om opførelse, udvidelse, ombygning, vedligeholdelse af og tilsyn med folkekirkens kirker og andre bygninger til kirkelig brug, samt om anlæg, udvidelse, indhegning og indretning af kirkegårde. Kirkeministeriet ved Stiftsøvrigheden.

Færdselsloven

27 Efter færdselslovens § 99, stk. 3 og 4, må skilte, opslag, lys indretninger og lign. der kan ses fra vej, ikke anbringes så de har lighed med afmærkning eller i øvrigt kan virke vildledende eller være til ulempe for færdslen, og de kan forlanges fjernet. Reflekterende materiale på privat område må ikke anbringes så det kan tilbagekaste lys fra trafik på vejen. Politiet.

28 Efter vejlovens § 34, stk. 3, må der langs eksisterende veje på arealer pålagt byggelinjer (jf. vejlovens § 34, stk. 1 og 2) ikke uden vejbestyrelsens tilladelse opføres ny bebyggelse, tilbygning eller ske genopførelse efter nedrivning efter brand, eller foretages væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse. Der må heller ikke etableres sportspladser, kirkegårde, tankanlæg, grusgrave eller andre anlæg af blivende karakter. »Andre anlæg af blivende karakter« kan fx være befæstede arealer, som parkeringspladser – specielt hvis det i lokalplanen fastsatte antal ikke kan etableres på ikke-byggelinjepålagt areal. Og det kan være interne veje og oplagspladser, reklamer, udstilling, flagning, belysning mm. (Formålet med byggelinjerne er at sikre mulighed for udvidelse af vejen og/eller at holde bebyggelse og aktiviteter i en passende afstand fra trafikken.) Efter § 34, stk. 4, udvides byggelinjen med et højdetillæg på 2 gange højdeforskellen plus 2 meter når bebyggelsens jordlinje ikke opføres i samme højde som fremtidig vejhøjde. Vejbestyrelse er for hovedlandeveje: Vejdirektoratet for landeveje: Amtsrådet for kommuneveje: Kommunalbestyrelsen.

29 Efter vejlovens § 35, stk. 1, kan vejbestyrelsen også for planlagte nye veje og forlægninger have truffet bestemmelser om byggelinjer for at sikre disses gennemførelse, frie oversigtsforhold i forhold til bebyggelse og de i § 34 i øvrigt nævnte anlæg mv. Det kan også være bestemt om tilstødende arealer får direkte vejadgang eller ej, eller om sideveje tilsluttes eller ej. Vejbestyrelse er for hovedlandeveje: Vejdirektoratet for landeveje: Amtsrådet for kommuneveje: Kommunalbestyrelsen.

30 Efter vejlovens § 36, stk. 1, kan vejbestyrelsen for et vejanlæg der er under planlægning, eller når byggelinier til sikring af den planlagte vej er under udarbejdelse, nedlægge midlertidigt forbud mod foranstaltninger som omtalt i § 34 på ejendomme der berøres af planlægningen. Og det påhviler kommunalbestyrelsen (jf. § 36,stk. 2) at underrette vejbestyrelsen, inden der gives tilladelse til byggeri der kan antages at komme i strid med en planlagt vejlinje uden byggelinjesikring . Vejbestyrelse er for hovedlandeveje: Vejdirektoratet for landeveje: Amtsrådet for kommuneveje: Kommunalbestyrelsen.

31 Vejlovens §§ 39-42 indeholder bestemmelser om hjørneafskæring ved bebyggelse af ejendom og ved udstykning. Vejbestyrelse er for hovedlandeveje: Vejdirektoratet for landeveje: Amtsrådet for kommuneveje: Kommunalbestyrelsen. For private fællesveje: Kommunalbestyrelsen.

32 Efter vejlovens § 70 kræves vejbestyrelsens tilladelse til nye adgange for kørende og gående til offentlig vej samt til vej- og stitilslutning til offentlig vej. Nye adgange inden for 50 m fra hovedlandevej eller landevej i bymæssig bebyggelse og 100 m i øvrigt kræver tilladelse også fra hovedlandevejs - eller landevejsbestyrelsen. Vejbestyrelse er for hovedlandeveje: Vejdirektoratet for landeveje: Amtsrådet for kommuneveje: Kommunalbestyrelsen.

33 Efter vejlovens § 71 må bestående overkørsler og overgange til offentlig vej ikke uden vejbestyrelsens tilladelse benyttes til andre ejendomme og anden færdsel, end de er anlagt til. Og de må ikke uden vejbestyrelsens tilladelse benyttes for ejendomme der fremkommer eller ændres efter udstykning, matrikulering eller arealoverførsel . Mar Markoverkørsler må ikke uden vejbestyrelsens tilladelse benyttes til andet end jordens landbrugsmæssige drift. Ændret benyttelse af adgange inden for 50 m fra hovedlandevej eller landevej i bymæssig bebyggelse og 100 m i øvrigt kræver tilladelse også fra hovedlandevejs - eller landevejsbestyrelsen. Vejbestyrelse er for hovedlandeveje: Vejdirektoratet for landeveje: Amtsrådet for kommuneveje: Kommunalbestyrelsen.

34 Efter vejlovens §§ 72 og 73 kan vejbestyrelsen for hovedlandeveje og landeveje og for kommuneveje af særlig betydning for gennemgående færdsel have bestemt varige begrænsninger med hensyn til tilslutning af nye veje og stier, nye overkørsler og overgange og om benyttelse af bestående adgange. Vejbestyrelsen kan efter § 80 gøre undtagelse fra adgangsbestemmelserne når vægtige grunde taler derfor, og det er foreneligt med de hensyn der ligger til grund for adgangsbestemmelserne. Vejbestyrelse er for hovedlandeveje: Vejdirektoratet for landeveje: Amtsrådet for kommuneveje: Kommunalbestyrelsen.

35 Efter vejlovens § 104 kræves vejbestyrelsens tilladelse til oprettelse eller udvidelse af tankanlæg ved offentlig vej. Overdragelse af tankanlæg må ikke ske uden vejbestyrelsens godkendelse. Inden for en afstand af 100 m fra hovedlandevej eller landevej – i bymæssig bebyggelse 50 m – skal tilladelse desuden indhentes fra vejbestyrelsen for hovedlandevejen/landevejen. Vejbestyrelse er for hovedlandeveje: Vejdirektoratet for landeveje: Amtsrådet for kommuneveje: Kommunalbestyrelsen.

36 Efter luftfartslovens §§ 64 og 65 kan der være fastsat højdebegrænsning med hensyn til bebyggelse, beplantning, master, ledninger og andre luftfartshindringer til sikring af ind- og udflyvning til flyvepladser. Statens Luftfartsvæsen.

37 Efter Luftfartslovens § 67a skal projekter til anlæg med en højde på 100 m eller mere over terræn anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes før der af luftfartsvæsenet er udstedt attest om at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Statens Luftfartsvæsen.

Museumsloven

38 § 26: Findes der under jordarbejder grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til rigsantikvaren. § 36 a. Kommunalbestyrelsen skal underrette de kulturhistoriske museer der har ansvaret for det etnologiske arbejde i området, når der udfærdiges en lokalplan eller meddeles ombygnings- eller nedrivningstilladelser der vil medføre afgørende ændring i brug eller funktion af bygninger, bebyggelser eller andre kulturlevn. Rigsantikvaren (Nationalmuseets direktør) ved .Museum.

Andre servitutter

39 Andre offentligretlige servitutter der kan have betydning for udnyttelsen af lokalplanens bestemmelser, som fx afstandskrav fra ledningsanlæg (fx kloak- og elledninger). Myndighed fremgår af servitutten.

40 Privatretlige servitutter med andre end kommunalbestyrelsen som påtaleberettiget. Påtaleberettigede fremgår af servitutten.

Anvendte forkortelser i henvisninger

Afgør.: Afgørelser og vejledende udtalelser fra Planstyrelsen, udsendt i årene 1986-91

Kommenteret planlov: Lov om planlægning, kommenteret af Anne Birte Boeck , Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1994

NKO Naturklagenævnet Orienterer om principielle afgørelser. Udsendes løbende. www.nkn.dk

Pl. Planloven (lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000)

Planlovvejl . Vejledning om planloven. Miljø- og energiministeriet; Landsplanafdelingen , 1996 www.mem.dk/lpa

Samlebek . Bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning

Litteratur

Planloven: lovbekendtgørelse nr. 518 af 11.juni 2000).

www.retsinfo.dk / eller www.mem.dk/lpa

Bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning ( samlenekendtgørelsen )

www.retsinfo.dk / eller www.me m .dk/lpa

Cirkulære nr. 598 af 22/02/2000 om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under region- kommune- og lokalplanlægningen mv.

www.retsinfo.dk/

Jordbrugsparceller – en mulighed for hobbylandbrug, Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen , 2000

www.mem.dk/lpa

Vejledning om planloven, Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen , 1996

www.retsinfo.dk / eller www.mem.dk/lpa

Afgørelser og vejledende udtalelser fra Planstyrelsen nr. 1-122

Naturklagenævnet orienterer (udsendes løbende).

www.nkn.dk

Anne Birte Boeck : Lov om Planlægning, 1994 (kommenteret planlov)

Lokalplanvejledningen fra 1989 (genoptrykt, Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen , 1996)

Vejledning i bevarende lokalplanlægning (Skov- og Naturstyrelsen 1998)

Grundejerforeninger og lokalplanlægning. Vejledning i kommuneplanlægning nr. 7: (Miljøministeriet Planstyrelsen 1983)

Servitutter i relation til bestemmelserne i kommuneplanloven . Vejledning i kommuneplanlægning nr. 6, Miljøministeriet Planstyrelsen, 1979)

Vejledning om fremgangsmåden i sager om håndhævelse af plan- og byggelovgivningen (Miljøministeriet Planstyrelsen og Boligministeriet Bygge- og Boligstyrelsen, 1991)

Detailhandel: Lov nr. 324 af 14. maj 1997 om ændring af lov om planlægning. Detailhandel mv. Materiale fra folketingsbehandlingen

Detailhandelsplanlægning : »Nyt om detailhandelsplanlægning ,« rapport om detailhandelsdata , ministerartikler, notater og breve mv.

www.mem.dk/lpa

Vejledning om planlægning i kystområderne, Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen 1995

Eksempler på visuelle vurderinger i forbindelse med planlovens bestemmelser om planlægning og administration i kystområderne, Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen 1994

Underskrift 1

Landsplanafdelingen, den 1. december 2000 Niels Østergård Afdelingschef

Versioner

1. 2000-12-01 · til 2011-09-01