Vejledning om EU's transportforordning 259/93 (EØF)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2000/9551@2000-01-01/da
Indholdsfortegnelse
1. Indledning. 9
1.1 Læsevejledning 9
1.2. Web-steder 10
2. Procedure for eksport af affald til bortskaffelse i et EU-land 11
2.1 BORTSKAFFELSE (alt affald). 11
2.1.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse? 11
2.1.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre? 12
2.1.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse? 12
2.1.4 Hvad skal modtageren gøre? 13
2.1.5 Hvornår returneres sikkerhedsstillelsen? 13
3. Procedure for eksport af grønt affald til nyttiggørelse i et EU-land 15
3.1 Grønt affald 15
4. Procedure for eksport af orange affald til nyttiggørelse i et EU-land 17
4.1 Orange affald 17
4.1.1. Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse? 17
4.1.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre? 18
4.1.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse? 18
4.1.4 Hvad skal modtageren gøre? 18
4.1.5 Hvornår returneres sikkerhedsstillelsen? 19
5. Procedure for eksport af rødt og ulistet affald til nyttiggørelse i et EU-land 21
5.1 Rødt affald. 21
5.2 Ulistet affald. 21
5.2.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse? 21
5.2.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre? 22
5.2.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse? 22
5.2.4 Hvad skal modtageren gøre? 23
5.2.5 Hvornår returneres sikkerhedsstillelsen? 23
6. Procedure for transport af affald til bortskaffelse i EU med TRANSIT gennem ikke EU-lande. 25
6.1 Affald til bortskaffelse 25
7. Procedure for transport af affald til nyttiggørelse i EU med transit gennem ikke EU-lande 27
7.1 Affald til nyttiggørelse 27
8. Procedure for eksport af affald til bortskaffelse i ikke EU-lande. 29
8.1 Affald til bortskaffelse. 29
8.1.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse? 29
8.1.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre? 30
8.1.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse? 31
8.1.4 Hvad skal modtageren gøre? 31
8.1.5 Hvornår returneres sikkerhedsstillelsen? 31
9. Procedure for eksport af grønt affald til nyttiggørelse til ikke EU-lande 33
9.1 Grønt affald. 33
9.1.1 Eksport til OECD-lande. 34
9.2 Eksport til ikke-OECD lande. 34
10. Procedure for eksport til nyttiggørelse af orange affald i ikke EU-lande 35
10.1 Orange affald. 35
10.2 Orange affald til ikke OECD-lande 35
10.3 Orange affald til OECD-lande 35
10.3.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse? 35
10.3.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre? 36
10.3.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse? 37
10.3.4 Hvad skal modtageren gøre? 37
10.3.5 Hvornår returneres sikkerhedsstillelsen? 37
11 Procedure for eksport af rødt og ulistet affald til nyttiggørelse i ikke EU-lande 39
11.1 Rødt og ulistet affald 39
11.2 Rødt affald til ikke OECD-lande 39
11.3 Ulistet affald til ikke OECD-lande 39
11.4 Rødt og ulistet affald til OECD-lande 39
11.4.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse? 40
11.4.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre? 40
11.4.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse? 41
11.4.4 Hvad skal modtageren gøre? 41
11.4.5 Hvornår returneres sikkerhedsstillelsen? 41
12 Procedure for import af affald til bortskaffelse fra EU-lande 43
12.1 Alt affald. 43
12.1.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse? 43
12.1.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre? 44
12.1.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse? 44
12.1.4 Hvad skal modtageren gøre? 45
13 Procedure for import af grønt affald til nyttiggørelse fra et EU-land 47
13.1 Grønt affald 47
14 Procedure for import af orange affald til nyttiggørelse fra et EU-land 49
14.1 Orange affald 49
14.1.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse? 49
14.1.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre? 50
14.1.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse? 50
14.1.4 Hvad skal modtageren gøre? 50
15 Procedure for import af rødt og ulistet affald til nyttiggørelse fra et EU-land. 53
15.1 Rødt affald. 53
15.2 Ulistet affald. 53
15.2.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse? 53
15.2.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre? 54
15.2.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse? 54
15.2.4 Hvad skal modtageren gøre? 54
16 Procedure for import af affald til bortskaffelse fra ikke EU-lande 57
16.1 Import af affald til bortskaffelse. 57
16.1.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse? 57
16.1.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre? 58
16.1.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse? 58
16.1.4 Hvad skal modtageren gøre? 59
17 Procedure for import af grønt affald til nyttiggørelse fra ikke EU-lande 61
17.1 Grønt affald 61
18 Procedure for import af orange affald til nyttiggørelse fra et ikke EU-land 63
18.1 Orange affald. 63
18.2 Import fra OECD-lande 63
18.2.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse? 63
18.2.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre? 64
18.2.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse? 64
18.2.4 Hvad skal modtageren gøre? 65
18.3 Import fra ikke-OECD lande 65
18.3.1 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre? 65
18.3.2 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse? 66
18.3.3 Hvad skal modtageren gøre? 66
19 Procedure for import af rødt og ulistet affald til nyttiggørelse fra ikke EU-lande 67
19.1 Rødt og ulistet affald. 67
19.2 Import fra OECD-lande. 67
19.2.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse? 67
19.2.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre? 68
19.2.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse? 68
19.2.4 Hvad skal modtageren gøre? 68
19.3 Import fra ikke-OECD lande. 69
19.3.1 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre? 69
19.3.2 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse? 70
19.3.3 Hvad skal modtageren gøre? 70
20 Vejledning til tilsynsmyndighederne. 71
20.1 Miljøbeskyttelseslovens regler 71
20.1.1 Tilsynsmyndighederne 71
20.1.2 Tilsyn på virksomhederne 71
20.1.3 Tilsyn under transport 72
20.1.4 Den kompetente myndighed 72
20.1.5 Tilsynsbeføjelserne 73
20.1.6 Tilsynsforpligtelser 73
20.1.7 Ulovlige overførsler 74
20.1.8 Dækning af udgifter i forbindelse med lovliggørelse 75
20.2 Tilsyn med affaldstransporter - import/eksport/transit - på vejene m.v. 76
20.3 Transport af grønt affald til nyttiggørelse 76
20.3.1 Transportpapirer 76
20.3.2 Affaldskontrol 77
20.4 Transport af alt affald til bortskaffelse samt orange og rødt affald og ulistet affald 77
20.4.1 Transportpapirer 77
20.4.2 Affaldskontrol 77
20.5 Dokumentation og afrapportering 77
20.6 Opfølgning 78
20.7 Tilsyn på virksomheder, der importerer affald 78
20.8 Tilsyn på virksomheder, der eksporterer affald 79
Rådets forordning nr. 259/93 (EØF) om overførsel af affald 81
1.1 Forordningens formål 81
1.2 Generelt om forordningen 81
Indsigelsesgrunde 87
1.1 Overførsler af affald bestemt til bortskaffelse 87
1.1.1 Selvforsyningsprincippet og nærhedsprincippet 87
1.1.2 Øvrige indsigelsesgrunde 88
1.2 Overførsler af affald på den orange og røde liste bestemt til nyttiggørelse 88
Klassificering af affald som grønt, orange og rødt 89
1.1 OECD-systemet 89
1.2 EU’s lister 89
1.3 Listernes opbygning og struktur 90
1.3.1 Blandet affald 90
1.3.2 Forordet til listerne 90
1.3.3 Koder 91
1.4 Brug af listerne 91
1.4.1 Affald placeret under 2 affaldstyper 91
1.4.2 Indplacering af udvalgte affaldstyper 92
1.5 Uenighed om klassificering af affald 92
Reglerne om transport af farligt affald 141
1.1 ADR‑reglerne. 141
1.2 Farligt gods 142
1.2.1 Dokumenter 142
1.2.2 Transportdokument 143
1.2.3 Afsendererklæring 143
1.2.4 Særaftale 144
1.2.5 Godkendelsesattest for køretøjer 144
1.2.6 Førerens kursusbevis 144
1.2.7 Sikkerhedskort 145
1 Bevissikring. 151
1.1.1 Sikring af beviser 151
1.1.2 Affaldsbeskrivelse. 151
1.1.3 Vægtangivelse 151
1.1.4 Fotografering 151
1.1.5 Prøveudtagning/analysering. 152
1.1.6 Transportform/oplagringssted. 152
Sikring af dokumenter. 152
Personoplysninger. 152
BILAG
I Rådets forordning nr. 259/93 (EØF) om overførsel af affald 73
II Definitioner og begreber 75
III Indsigelsesgrunde 77
IV Klassificering af affald som grønt orange og rødt 79
V Reglerne om transport af farligt affald 119
VI Politiets efterforskning 127
VII Anmeldedokumenter m.v. 129
VIII Kontrakt 137
IX Sikkerhedsstillelse 139
1. Indledning.
Denne vejledning er udarbejdet af Miljøstyrelsen med det formål at være til hjælp ved brugen af Rådets forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra De Europæiske Fællesskaber, som senest ændret ved Rådets forordning nr. 120/97 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra De Europæiske Fællesskaber.
Vejledningen er udarbejdet til brug for de virksomheder, der eksporterer eller importerer affald samt de myndigheder (kommuner, amter og politi), der har tilsynet med overholdelsen af forordningen.
Forordningen er umiddelbart bindende for medlemsstaterne og skal altså ikke omsættes til national ret. Vejledningen knytter sig derfor især til selve forordningen og til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 971 af 19. november 1996 om import og eksport af affald, der supplerer forordningens regler på visse områder. Herudover er der i det omfang, det er fundet hensigtsmæssigt, også indarbejdet henvisninger til andre regler og redegjort for forholdet til disse.
Arbejdet med vejledningen er udarbejdet i samarbejde med en følgegruppe bestående af repræsentanter for Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner og Rigspolitiet.
1.1 Læsevejledning
Vejledningen er inddelt i en række “enkeltvejledninger”, således at brugerne f.eks. en virksomhed, der vil eksportere orange affald til nyttiggørelse i et andet EU-land, slår op i “Procedure for eksport af orange affald til nyttiggørelse i et EU-land”.
Vejledningen er forsynet med en række bilag.
Bilag I redegør for forordningens formål og det generelle sigte med forordningen.
Bilag II redegør for, hvem anmeldepligten påhviler og hvad der i Danmark forstås ved et godkendt center. I bilaget er endvidere opført lister over de forskellige former for nyttiggørelse og bortskaffelse. Disse lister kan løbende blive ændret, men de seneste udgaver vil altid være optrykt på anmeldeformularerne.
Bilag III opregner de forskellige indsigelsesgrunde, som de kompetente myndigheder kan gøre gældende ved overførsler af affald. En kompetent myndigheds indsigelse kan have til følge, at overførslen ikke kan gennemføres.
Bilag IV beskriver reglerne for klassificering af de forskellige affaldstyper som henholdsvis grønt, orange og rødt affald.
Bilag V indeholder en beskrivelse af reglerne for transport af farligt affald. Affald defineres som farligt, hvis det falder ind under definitionerne af de enkelte fareklasser, f.eks. farlige stoffer, medens affald, der er opført på den grønne, orange eller røde liste er inddelt efter, hvad det består af, f.eks. glasaffald i ikke-spredbar form eller hvilken produktionsproces det stammer fra, f.eks. affald fra minedrift. Definitionen af farligt affald i relation til transportreglerne tager således udgangspunkt i affaldets iboende egenskaber.
Bilag VI er rettet til tilsynsmyndighederne og politiet og beskriver, hvorledes disse myndigheder bør forholde sig i relation til fremskaffelse og sikring af beviser i relation til gennemførelse af straffesager for overtrædelser af forordningens regler.
Bilagene VII, VIII og IX indeholder kopier af udfyldte anmelde- og ledsagedokumenter, eksempler på kontrakter og sikkerhedsstillelser.
For at kunne bruge vejledningen vil det derfor være nødvendigt som virksomhed først at gøre sig klart, om der er tale om affald til bortskaffelse eller til nyttiggørelse (bilag II). Hvis der er tale om nyttiggørelse derefter at læse reglerne om klassificering af affald i henholdsvis grønt, orange og rødt affald.
Det vil endvidere også være nødvendigt at undersøge, om det land, man vil overføre affald fra eller til, er et OECD-land eller ej, om det er part i Basel-konventionen eller ej, når der ikke er tale om overførsler mellem Fællesskabet. Miljøstyrelsen er behjælpelig med at oplyse, hvilken status lande udenfor EU har.
1.2. Web-steder
De opdaterede lister over grønt affald (bilag II), orange affald (III), rødt affald (bilag IV) og affald til nyttiggørelse, som det er forbudt at eksportere til ikke OECD-lande (bilag V) kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside – www.mst.dk – under affald.
Forordningen, affaldsdirektivet, rådsbeslutninger m.v. kan findes på www.europa.eu.int/eur-lex/da/.
På www.europa.eu.int/comm/trade/miti/envir/waste.htm kan bl.a. findes en liste over hvilken procedure ikke OECD-lande ønsker fulgt ved eksport af grønt affald.
2. Procedure for eksport af affald til bortskaffelse i et EU-land
2.1 BORTSKAFFELSE (alt affald).
Eksport af affald fra Danmark til et andet EU-land er anmeldepligtigt. Reglerne om bortskaffelse er ens for alle typer affald. Affaldet inddeles således ikke i forskellige farver, som når der er tale om affald til nyttiggørelse.
Forordningen giver imidlertid medlemsstaterne mulighed for at træffe foranstaltninger med henblik på helt eller delvis at nedlægge forbud mod overførsel af affald til bortskaffelse.
Danmark har valgt at nedlægge forbud mod eksport af affald til bortskaffelse i andre EU-lande og EFTA-lande, der er parter i Basel-konventionen. Dette gælder dog ikke, hvis der i Danmark ikke findes egnede bortskaffelsesmuligheder, og affaldet fremstilles i så begrænsede mængder, at oprettelsen af nye specialiserede bortskaffelsesanlæg i Danmark vil være uøkonomisk. I de sager, hvor dette er tilfældet, skal nedenstående procedure følges:
2.1.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse?
For at søge om tilladelse til at eksportere affald fra Danmark til en anden EU-medlemsstat skal anmelderen udfylde en anmeldeformular (se bilag VII) og fremsende den i:
- original til modtagerlandets kompetente myndighed, samt
- kopi til Miljøstyrelsen og
- eventuelle transitlandes kompetente myndigheder og
- modtageren.
Anmeldeformularen rekvireres i Miljøstyrelsen.
Kontrakt
Anmelderen skal indgå en kontrakt (se bilag VIII) med modtageren og kontrakten skal bl.a. indeholde bestemmelser om:
- at anmelderen er forpligtet til at tage affaldet tilbage, hvis overførslen ikke fuldføres som påtænkt, eller hvis overførslen sker i modstrid med forordningens bestemmelser
- at modtageren senest 180 dage efter modtagelsen af affaldet skal fremsende bevis for at affaldet er bortskaffet på miljømæssig forsvarlig vis
Kontrakten skal fremsendes til modtagerlandets kompetente myndighed sammen med anmeldelsen.
Gebyr
Ved fremsendelse af kopi af anmeldelsen skal anmelderen indbetale et gebyr på kr. 2950,- kr. til Miljøstyrelsen.
Sikkerhedsstillelse
Anmelderen skal stille sikkerhed på 3000 kr. pr. ton affald overfor den danske stat/ Miljøstyrelsen (se bilag IX). Sikkerhedsstillelsen skal dække omkostninger ved eventuel tilbagetransport og bortskaffelse af affaldet. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor omkostningerne til bortskaffelse afviger væsentligt fra ovennævnte beløb, bestemme at sikkerhedsstillelsen fastsættes til et højere eller lavere beløb. Sikkerhedsstillelsen kan begrænses til at dække den mængde affald, der er under transport og som endnu ikke er behandlet.
2 sikkerhedsstillelser
I visse lande (Belgien og UK) stilles der krav om, at anmelderen også skal stille en økonomisk sikkerhed overfor de pågældende landes myndigheder til dækning af eventuelle forpligtelser i forbindelse med bortskaffelse af affaldet. Når affald eksporteres til disse lande skal der således stilles sikkerhed både overfor Miljøstyrelsen og overfor andre kompetente myndigheder.
Fritagelseserklæring
Hvis det drejer sig om eksport af farligt affald, skal der foreligge en fritagelseserklæring (dispensation for aflevering af farligt affald) fra den kommune, hvor affaldet er produceret.
2.1.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre?
Fuldstændig anmeldelse
Senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af en fuldstændig anmeldelse sender den kompetente myndighed i modtagerlandet bekræftelse af modtagelse til anmelderen ved at stemple anmeldedokumentet i rubrik 24. En kopi sendes til modtageren/forarbejdningsvirksomheden og alle andre berørte kompetente myndigheder. Fristen begynder først at løbe fra det tidspunkt, hvor myndigheden har en fuldstændig anmeldelse, hvilket betyder at alle de nødvendige og relevante oplysninger skal være til stede, for at myndigheden kan vurdere, om den tillader overførslen.
Den tid der går, hvor dokumenter vedrørende anmeldelsen fremsendes til myndigheden medregnes ikke i 3-dages fristen. Det er ikke ualmindeligt, at denne fase kan løbe over flere måneder.
30-dages fristen
Bestemmelsesmyndigheden har en frist på 30 dage, efter afsendelsen af bekræftelsen af modtagelsen, til at afgøre, om den vil gøre indsigelse eller stille betingelser for overførslen.
Miljøstyrelsen og eventuelle transitmyndigheder har 20 dage, fra den dato hvor bekræftelse af modtagelse er sendt, til at rejse indsigelse. Disse skal afgives skriftligt til anmelderen med kopi til de andre kompetente myndigheder. Se bilag III om indsigelse.
Skriftligt samtykke
Eksporten må først finde sted, når der foreligger skriftlig tilladelse fra den kompetente myndighed i modtagerlandet.
2.1.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse?
Ledsageformularen
Når anmelderen har modtaget tilladelsen (anmeldeformularen stemplet og underskrevet i rubrik 25 af modtagerlandets kompetente myndighed) skal han udfylde ledsageformularen og sende en kopi til de berørte myndigheder mindst 3 dage før overførslen skal påbegyndes. En kopi af anmeldeformularen, der beviser, at tilladelse til overførslen er givet og en kopi af ledsageformularen, skal ledsage transportøren under overførslen.Når der er tale om flere transporter, skal afsenderen påføre kopien af ledsagedokumentet i rubrik 4.
2.1.4 Hvad skal modtageren gøre?
Modtageren skal sende en kopi af den udfyldte ledsageformular, stemplet og underskrevet i rubrik 24, til den berørte anmelder og de berørte kompetente myndigheder senest 3 dage efter at have modtaget affaldet, se bilag VII.
Bortskaffelsesbevis
Modtageren skal senest 6 måneder efter at have modtaget affaldet udfylde rubrik 25 på ledsageformularen og sende en kopi til anmelderen og de kompetente myndigheder som bevis på, at affaldet er bortskaffet.
2.1.5 Hvornår returneres sikkerhedsstillelsen ?
Når overførslen er fuldført efter planen, og Miljøstyrelsen har modtaget bortskaffelsesbeviser for samtlige transporter.
3. Procedure for eksport af grønt affald til nyttiggørelse i et EU-land
3.1 Grønt affald
Om klassificering af affald som grønt, se bilag IV.
Der er ingen anmeldelsesprocedure i henhold til forordningen for affald på den grønne liste bestemt til nyttiggørelse, og selve eksporten kræver ikke særskilt tilladelse. Affaldet skal dog være bestemt for miljøgodkendte anlæg eller tilsvarende anlæg, se bilag II.
Anmeldelse til kommunen
Virksomheder, der eksporterer grønt affald, skal, forinden virksomheden påbegyndes og derefter årligt, give kommunalbestyrelsen meddelelse om den omhandlede affaldsart, om den forventede årlige mængde, som påtænkes eksporteret, samt nyttiggørelsesformen.
Affald på den grønne liste skal ledsages af nedenstående oplysninger, som skal gøre det muligt for myndighederne at kontrollere om overførslen sker i overensstemmelse med forordningens bestemmelser:
- indehaverens navn og adresse
· den sædvanlige handelsmæssige beskrivelse af affaldet
· mængden af affald
- navn og adresse på modtager
- nyttiggørelsesmetode og den påtænkte overførselsdato
Oplysningerne skal ikke udfyldes på et særskilt dokument, men kan gives i CMR eller CEM-ledsagedokumentet. Oplysningerne skal være underskrevet af indehaveren.
Anvisningsordning
Affaldet kan dog være underlagt specifikke krav om behandling m.v. i de kommunale regulativer, som følgelig skal respekteres uanset i hvilket land nyttiggørelsen finder sted. Afsenderen af affaldet skal derfor undersøge, hvilke krav der stilles i kommunen med hensyn til affaldets behandling m.v.
Indsamlingsordning
Affaldet kan være omfattet af en kommunal indsamlingsordning, som indebærer, at ansvaret for affaldets bortskaffelse(nyttiggørelse) overlades til kommunen (eller én af kommunen godkendt indsamler).
EU-regler
I de tilfælde, hvor et kommunalt regulativ hindrer transport – f.eks. fordi kommunen i sit regulativ anviser affaldet til et bestemt anlæg, er det en forudsætning, at regulativets eventuelle transportbegrænsninger konkret retfærdiggøres af enten miljøbetingede kapacitetshensyn, tvingende miljøbeskyttelseshensyn eller beskyttelse af menneskers liv og sundhed.
Korrekt klassificering
Afsenderen (affaldsproducenten, indsamleren eller formidleren) er ansvarlig for, at affaldet er korrekt klassificeret i henhold til den grønne liste, og afsenderen kan, under visse omstændigheder forpligtes til at tage affaldet tilbage, såfremt overførslen er ulovlig.
4. Procedure for eks port af orange affald til nyttiggørelse i et EU-land
4.1 Orange affald
Affald, der er opført på den orange liste, er anmeldepligtigt ved eksport til nyttiggørelse. Om klassificering af orange affald, se bilag IV.
4.1.1. Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse?
For at søge tilladelse til at eksportere affald fra Danmark til en anden EU-medlemsstat skal anmelderen udfylde en anmeldeformular, se bilag VII og fremsende den:
- i original til modtagerlandets kompetente myndighed
- i kopi til Miljøstyrelsen og
- eventuelle transitlandes kompetente myndigheder og
- modtageren.
Anmeldeformularen rekvireres i Miljøstyrelsen.
Kontrakt
Anmelderen skal indgå en kontrakt, se bilag VIII, med modtageren og kontrakten skal bl.a. indeholde bestemmelser om:
- at anmelderen er forpligtet til at tage affaldet tilbage, hvis overførslen ikke fuldføres som påtænkt, eller hvis overførslen sker i modstrid med forordningens bestemmelser
- at modtageren senest 180 dage efter modtagelsen af affaldet skal fremsende bevis for at affaldet er nyttiggjort på miljømæssig forsvarlig vis
Kontrakten skal fremsendes til modtagerlandets kompetente myndighed sammen med anmeldelsen.
Gebyr
Ved fremsendelse af kopi af anmeldelsen skal anmelderen indbetale et gebyr på kr. 2950,- kr. til Miljøstyrelsen.
Sikkerhedsstillelse
Anmelderen skal stille sikkerhed på 3000 kr. pr. ton affald overfor den danske stat/ Miljøstyrelsen, se bilag IX. Sikkerhedsstillelsen skal dække omkostninger ved eventuel tilbagetransport og bortskaffelse af affaldet. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor omkostningerne til bortskaffelse afviger væsentligt fra ovennævnte beløb, bestemme at sikkerhedsstillelsen fastsættes til et højere eller lavere beløb. Sikkerhedsstillelsen kan begrænses til at dække den mængde affald, der er under transport og endnu ikke behandlet.
2 sikkerhedsstillelser
I visse lande (Belgien og UK) stilles der krav om, at anmelderen også skal stille en økonomisk sikkerhed overfor de pågældende landes myndigheder til dækning af eventuelle forpligtelser i forbindelse med bortskaffelse af affaldet. Når affald eksporteres til disse lande skal der således stilles sikkerhed både overfor Miljøstyrelsen og overfor andre kompetente myndigheder.
Fritagelseserklæring
Hvis det drejer sig om eksport af farligt affald, skal der foreligge en fritagelseserklæring (dispensation for aflevering af farligt affald) fra den kommune, hvor affaldet er produceret.
4.1.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre?
Fuldstændig anmeldelse
Senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af en fuldstændig anmeldelse sender den kompetente myndighed i modtagerlandet bekræftelse af modtagelse til anmelderen ved at stemple anmeldedokumentet i rubrik 24, og en kopi sendes til modtageren/forarbejdningsvirksomheden og alle andre berørte kompetente myndigheder. Fristen begynder først at løbe fra det tidspunkt, hvor myndigheden har en fuldstændig anmeldelse, hvilket betyder at alle de nødvendige og relevante oplysninger skal være til stede.
Den tid der går, hvor dokumenter vedrørende anmeldelsen fremsendes til myndigheden, medregnes ikke i 3-dages fristen. Det er ikke ualmindeligt, at denne fase kan løbe over flere måneder.
30-dages fristen
De kompetente myndigheder i modtagelses-, transit- og afsenderlandet har 30 dage, fra den dato hvor bekræftelse af modtagelse er sendt, til at rejse indsigelse. Disse skal afgives skriftligt til anmelderen med kopi til de andre kompetente myndigheder. Se bilag III om indsigelse.
De kompetente myndigheder har en frist på 20 dage efter afsendelsen af bekræftelsen til at stille betingelser for overførslen af affaldet inden for deres område.
Stiltiende samtykke
Hvis de kompetente myndigheder ikke har rejst indsigelse ved udløbet af de 30 dage, kan anmelderen antage, at han har fået tilladelse (stiltiende samtykke). Tilladelsen gælder fra det øjeblik, de 30 dage er forløbet og er gyldig højst et år.
Det er imidlertid (fast) praksis, at de kompetente myndigheder foretrækker skriftligt samtykke af bevis- og kontrolmæssige grunde, og Miljøstyrelsen anbefaler, at anmelderen får en skriftlig tilladelse, således at der ikke hersker tvivl om tilladelsen ved f.eks. kontrol på vejene eller ved grænsen.
4.1.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse?
Ledsageformularen
Når anmelderen har modtaget tilladelsen (anmeldeformularen stemplet og underskrevet i rubrik 25 af modtagerlandets kompetente myndighed), skal han udfylde ledsageformularen og sende en kopi til de berørte myndigheder mindst 3 dage før overførslen skal påbegyndes. En kopi af anmeldeformularen, der beviser, at tilladelse til overførslen er givet, og en kopi af ledsageformularen skal ledsage transportøren under overførslen. Når der er tale om flere transporter, skal afsenderen påføre kopien af ledsagedokumentet et løbenummer i rubrik 4.
4.1.4 Hvad skal modtageren gøre?
Modtageren skal sende en kopi af den udfyldte ledsageformular stemplet og underskrevet i rubrik 24, til den berørte anmelder og de berørte kompetente myndigheder senest 3 dage efter at have modtaget affaldet, se bilag VII.
Nyttiggørelsesbevis
Modtageren skal senest 6 måneder efter at have modtaget affaldet udfylde rubrik 25 på ledsageformularen og sende en kopi til anmelderen og de kompetente myndigheder som bevis på, at affaldet er nyttiggjort.
4.1.5 Hvornår returne r es sikkerhedsstillelsen
Når overførslen er fuldført efter planen, og Miljøstyrelsen har modtaget nyttiggørelsesbeviser for samtlige transporter.
5. Procedure for eksport af rødt og ulistet affald til nyttiggørelse i et EU-land
5.1 Rødt affald.
Affald, der er opført på den røde liste, er anmeldelsespligtigt ved eksport til nyttiggørelse. Om klassificering af affald, se bilag IV.
5.2 Ulistet affald.
Affald, der hverken er opført på den grønne, orange eller røde liste, er anmeldelsespligtigt efter de samme regler som for rødt affald.
5.2.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse
For at søge om tilladelse til at eksportere affald fra Danmark til en anden EU-medlemsstat skal anmelderen udfylde en anmeldeformular, se bilag VII, og fremsende den:
- i original til modtagerlandets kompetente myndighed
- i kopi til afsenderlandets kompetente myndighed (Miljøstyrelsen) og
- eventuelle transitlandes kompetente myndigheder og
- modtageren.
Anmeldeformularen rekvireres i Miljøstyrelsen.
Kontrakt
Anmelderen skal indgå en kontrakt, se bilag VIII, med modtageren og kontrakten skal bl.a. indeholde bestemmelser om:
- at anmelderen er forpligtet til at tage affaldet tilbage, hvis overførslen ikke fuldføres som påtænkt, eller hvis overførslen sker i modstrid med forordningens bestemmelser
- at modtageren, senest 180 dage efter modtagelsen af affaldet, skal fremsende bevis for, at affaldet er nyttiggjort på miljømæssig forsvarlig vis
Kontrakten skal fremsendes til modtagerlandets kompetente myndighed sammen med anmeldelsen.
Gebyr
Ved fremsendelse af kopi af anmeldelsen skal anmelderen indbetale et gebyr på kr. 2950,- kr. til Miljøstyrelsen.
Sikkerhedsstillelse
Anmelderen skal stille sikkerhed på 3000 kr. pr. ton affald overfor den danske stat/ Miljøstyrelsen, se bilag IX. Sikkerhedsstillelsen skal dække omkostninger ved eventuel tilbagetransport og bortskaffelse af affaldet. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor omkostningerne til bortskaffelse afviger væsentligt fra ovennævnte beløb, bestemme at sikkerhedsstillelsen fastsættes til et højere eller lavere beløb. Sikkerhedsstillelsen kan begrænses til at dække den mængde affald, der er under transport og endnu ikke behandlet.
2 sikkerhedsstillelser
I visse lande (Belgien og UK) stilles der krav om, at anmelderen også skal stille en økonomisk sikkerhed overfor de pågældende landes myndigheder til dækning af eventuelle forpligtelser i forbindelse med bortskaffelse af affaldet. Når affald eksporteres til disse lande skal der således stilles sikkerhed både overfor Miljøstyrelsen og overfor andre kompetente myndigheder.
Fritagelseserklæring
Hvis det drejer sig om eksport af farligt affald, skal der foreligge en fritagelseserklæring (dispensation for aflevering af farligt affald) fra den kommune, hvor affaldet er produceret.
5.2.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre?
Fuldstændig anmeldelse
Senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af en fuldstændig anmeldelse sender den kompetente myndighed i modtagerlandet bekræftelse af modtagelse til anmelderen ved at stemple anmeldedokumentet i rubrik 24, og en kopi sendes til modtageren/forarbejdningsvirksomheden og alle andre berørte kompetente myndigheder. Fristen begynder først at løbe fra det tidspunkt, hvor myndigheden har en fuldstændig anmeldelse, hvilket betyder, at alle de nødvendige og relevante oplysninger skal være til stede.
Den tid der går, hvor dokumenter vedrørende anmeldelsen fremsendes til myndigheden medregnes ikke i 3-dages fristen. Det er ikke ualmindeligt, at denne fase kan løbe over flere måneder.
30-dages fristen
De kompetente myndigheder i afsendelses-, transit- og modtagerlande har 30 dage, fra den dato hvor bekræftelse af modtagelse er sendt, til at rejse indsigelse. Disse skal afgives skriftligt til anmelderen med kopi til de andre kompetente myndigheder. Se bilag III om indsigelse.
Alle de kompetente myndigheder har en frist på 20 dage, efter afsendelsen af bekræftelsen, til at stille betingelser for overførslen af affald inden for deres område.
Skriftligt samtykke
Overførslen må først finde sted, når der foreligger skriftlig tilladelse fra modtagerlandet efter at dette har indhentet skriftlig tilladelse fra alle de kompetente myndigheder.
5.2.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse?
Ledsageformularen
Når anmelderen har modtaget tilladelsen (anmeldeformularen stemplet og underskrevet i rubrik 25 af modtagerlandets kompetente myndighed), skal han udfylde ledsageformularen og sende en kopi til de berørte myndigheder, mindst 3 dage før overførslen skal påbegyndes. En kopi af anmeldeformularen, der beviser, at tilladelse til overførslen er givet, og en kopi af ledsageformularen skal ledsage transportøren under overførslen. Når der er tale om flere transporter, skal afsenderen påføre kopien af ledsagedokumentet et løbenummer i rubrik 4.
5.2.4 Hvad skal modtageren gøre?
Modtageren skal sende en kopi af den udfyldte ledsageformular, stemplet og underskrevet i rubrik 24 til den berørte anmelder og de berørte kompetente myndigheder, senest 3 dage efter at have modtaget affaldet, se bilag XI.
Nyttiggørelsesbevis
Modtageren skal senest 6 måneder efter at have modtaget affaldet udfylde rubrik 25 på ledsageformularen og sende en kopi til anmelderen og de kompetente myndigheder som bevis på, at affaldet er nyttiggjort.
5.2.5 Hvornår returneres sikkerhedsstillelsen ?
Når overførslen er fuldført efter planen, og Miljøstyrelsen har modtaget nyttiggørelsesbeviser for samtlige transporter
6. Procedure for transport af affald til bortskaffelse i EU med T RANSIT gennem ikke EU-lande.
6.1 Affald til bortskaffelse
Overførsler af affald til bortskaffelse, der overføres inden for EU, men passerer gennem et eller flere tredjelande, f.eks. Schweiz, skal følge de procedurer, der er beskrevet i kapitel nr. 2 eller kapitel nr. 12.
Foruden ovenstående procedurer gælder herudover:
- Anmelderen skal sende en kopi af anmeldelsen til den kompetente myndighed i tredjelandet.
- Den kompetente myndighed i bestemmelseslandet skal spørge den kompetente myndighed i tredjelandet, om den ønsker at fremsende skriftlig tilladelse til den påtænkte overførsel. Der gælder en 60-dages frist, indenfor hvilken den kompetente myndighed i tredjelandet skal reagere, hvis den er part i Basel-konventionen.
7. Procedure for transport af affald til nyttiggørelse i EU med transit gennem ikke EU-lande
7.1 Affald til nyttiggørelse
Overførsler af affald til nyttiggørelse, der overføres inden for EU, men passerer gennem et eller flere tredjelande, f.eks. Schweiz, skal følge de procedurer, der er beskrevet i vejledning nr. 4, 5, 13 eller 14.
Foruden ovenstående procedurer gælder herudover:
- Anmelderen skal sende en kopi af anmeldelsen til den kompetente myndighed i tredjelandet
- Den kompetente myndighed i bestemmelseslandet skal spørge den kompetente myndighed i tredjelandet, om den ønsker at fremsende skriftlig tilladelse til den påtænkte overførsel. Der gælder en 60-dages frist, indenfor hvilken den kompetente myndighed i tredjelandet skal reagere, hvis den er part i Basel-konventionen.
8. Procedure for eksport af affald til bortskaffelse i ikke EU-lande.
8.1 Affald til bortskaffelse.
Eksport af alt affald til bortskaffelse fra EU er forbudt, bortset fra eksport til EFTA-lande, der er part i Basel-konventionen på betingelse af, at
- bestemmelseslandet har indvilliget i import af affaldet og den kompetente myndighed i afsendelseslandet er overbevist om, at affaldet vil blive bortskaffet ved brug af miljømæssigt forsvarlige metoder
Forordningen giver imidlertid medlemsstaterne mulighed for at træffe foranstaltninger med henblik på helt eller delvis at nedlægge forbud mod overførsel af affald til bortskaffelse.
Danmark har valgt at nedlægge forbud mod eksport af affald til bortskaffelse i andre EU-lande og EFTA-lande, der er parter i Basel-konventionen. Dette gælder dog ikke, hvis der i Danmark ikke findes egnede bortskaffelsesmuligheder, og affaldet fremstilles i så begrænsede mængder, at oprettelsen af nye specialiserede bortskaffelsesanlæg i Danmark vil være uøkonomisk. I de sager, hvor dette er tilfældet, skal nedenstående procedure følges:
8.1.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse?
For at søge tilladelse til at eksportere affald fra Danmark til bortskaffelse i et EFTA-land, der er part i Basel-konventionen, skal anmelderen udfylde en anmeldeformular, se bilag VII, og fremsende den:
- i original til Miljøstyrelsen
- i kopi til de øvrige berørte kompetente myndigheder og
- modtageren.
Anmeldelsen rekvireres i Miljøstyrelsen.
Anmelderen skal desuden sende Miljøstyrelsen
- en kopi af EFTA-bestemmelsesstatens skriftlige samtykke
- bekræftelse fra EFTA-bestemmelsesstaten om, at der er indgået kontrakt mellem anmelderen og modtageren
- skriftligt samtykke fra eventuelle transitstater, medmindre disse er parter i Basel-konventionen og har givet afkald herpå i henhold til konventionens bestemmelser
Kontrakt
Anmelderen skal indgå en kontrakt, se bilag VII, med modtageren, og kontrakten skal bl.a. indeholde bestemmelser om:
- at anmelderen er forpligtet til at tage affaldet tilbage, hvis overførslen ikke fuldføres som påtænkt, eller hvis overførslen sker i modstrid med forordningens bestemmelser
- at modtageren senest 180 dage efter modtagelsen af affaldet skal fremvise bevis for at affaldet er bortskaffet på miljømæssig forsvarlig vis
- det skal desuden være fastsat i kontrakten, at hvis en modtager udsteder et ukorrekt nyttiggørelsesbevis med den konsekvens, at den finansielle sikkerhed frigives, skal han bære omkostningerne i forbindelse med forpligtelsen til at sende affaldet tilbage til den kompetente afsendelsesmyndigheds område og med at bortskaffe det på en anden, miljømæssigt forsvarlig måde.
Gebyr
Ved fremsendelse af kopi af anmeldelsen skal anmelderen indbetale et gebyr på kr. 2950,- kr. til Miljøstyrelsen.
Sikkerhedsstillelse
Anmelderen skal stille sikkerhed på 3000 kr. pr. ton affald overfor den danske stat/ Miljøstyrelsen, se bilag IX. Sikkerhedsstillelsen skal dække omkostninger ved eventuel tilbagetransport og bortskaffelse af affaldet. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor omkostningerne til bortskaffelse afviger væsentligt fra ovennævnte beløb, bestemme at sikkerhedsstillelsen fastsættes til et højere eller lavere beløb. Sikkerhedsstillelsen kan begrænses til at dække den mængde affald, der er under transport og endnu ikke behandlet.
Fritagelseserklæring
Hvis det drejer sig om eksport af farligt affald, skal der foreligge en fritagelseserklæring (dispensation for aflevering af farligt affald) fra den kommune, hvor affaldet er produceret.
8.1.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre?
Fuldstændig anmeldelse
Senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af en fuldstændig anmeldelse sender Miljøstyrelsen bekræftelse af modtagelse til anmelderen ved at stemple anmeldedokumentet i rubrik 24. En kopi sendes til alle andre berørte kompetente myndigheder. Fristen begynder først at løbe fra det tidspunkt, hvor myndigheden har en fuldstændig anmeldelse, hvilket betyder at alle de nødvendige og relevante oplysninger skal være til stede. I den tid der går, hvor dokumenter vedrørende anmeldelsen fremsendes til myndigheden medregnes ikke i 3-dages fristen. Det er ikke ualmindeligt, at denne fase kan løbe over flere måneder.
70-dages fristen
Miljøstyrelsen har en frist på 70 dage efter afsendelsen af bekræftelsen til at afgøre, om den tillader eksporten med eller uden betingelser, eller om den nægter at give tilladelse.
Miljøstyrelsen giver kun tilladelse til eksporten, hvis hverken den selv eller de øvrige kompetente myndigheder ingen indvendinger har mod den og hvis EFTA-bestemmelseslandet har givet skriftligt samtykke.
60-dages fristen
Miljøstyrelsen og EU-transitmyndighederne har en frist på 60 dage efter afsendelsen af bekræftelsen af modtagelsen til at gøre indsigelse mod eksporten, se bilag III om indsigelse. Disse skal gives skriftlig til anmelderen med kopi til de andre kompetente myndigheder.
Skriftligt samtykke
Overførslen må først finde sted, når der foreligger skriftlig tilladelse fra Miljøstyrelsen.
8.1.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse?
Ledsageformularen
Når anmelderen har modtaget tilladelsen (anmeldeformularen stemplet og underskrevet i rubrik 25 af Miljøstyrelsen), skal han udfylde ledsageformularen og sende en kopi til de berørte myndigheder mindst 3 dage før overførslen skal påbegyndes. En kopi af anmeldeformularen, der beviser, at tilladelse til overførslen er givet, og et eksemplar af ledsageformularen skal ledsage transportøren under overførslen. Når der er tale om flere transporter, skal afsenderen påføre kopien af ledsagedokumentet et løbenummer i rubrik 4.
Enhver virksomhed, der medvirker ved overførslen eller transitten, skal udfylde ledsagedokumentets relevante dele, underskrive det og beholde en kopi. Transportøren afleverer en kopi af ledsagedokumentet til det sidste udgangstoldsted, når affaldet forlader EU. Udgangstoldstedet sender straks en kopi af ledsagedokumentet til afsendelsesmyndigheden.
8.1.4 Hvad skal modtageren gøre?
Modtageren skal sende en kopi af den udfyldte ledsageformular, stemplet og underskrevet i rubrik 24 til den berørte anmelder og de berørte kompetente myndigheder senest 3 dage efter at have modtaget affaldet, se bilag VII.
Bortskaffelsesbevis
Modtageren skal senest 6 måneder efter at have modtaget affaldet udfylde rubrik 25 på ledsageformularen og sende en kopi til anmelderen og de kompetente myndigheder som bevis på, at affaldet er bortskaffet.
8.1.5 Hvornår returneres sikkerhedsstillelsen
Når overførslen er fuldført efter planen, og Miljøstyrelsen har modtaget bortskaffelsesbeviser for samtlige transporter.
9. Procedure for eksport af grønt affald til nyttiggørelse i ikke EU-lande
9.1 Grønt affald.
Om klassificering af affald som grønt, se bilag IV.
Der er ingen anmeldelsesprocedure i henhold til forordningen for affald på den grønne liste bestemt til nyttiggørelse i et OECD-land, og selve eksporten kræver ikke særskilt tilladelse. Affaldet skal dog være bestemt for miljøgodkendte anlæg eller tilsvarende anlæg, se bilag II. For ikke OECD-lande gælder særlige regler, se nedenfor under 9.2.
Anmeldelse til kommunen
Virksomheder, der eksporterer grønt affald, skal forinden virksomheden påbegyndes og derefter årligt give kommunalbestyrelsen meddelelse om den omhandlede affaldsart, om den forventede årlige mængde, som påtænkes eksporteret, samt nyttiggørelsesformen.
Anvisningsordning
Affaldet kan dog være underlagt specifikke krav om behandling m.v. i de kommunale regulativer, som følgelig skal respekteres, uanset i hvilket land nyttiggørelsen finder sted. Afsenderen af affaldet skal derfor undersøge, hvilke krav der stilles i kommunen med hensyn til affaldets behandling m.v.
Indsamlingsordning
Affaldet kan være omfattet af en kommunal indsamlingsordning, som indebærer, at ansvaret for affaldets bortskaffelse(nyttiggørelse) overlades til kommunen (eller én af kommunen godkendt indsamler).
Korrekt klassificering
Afsenderen (affaldsproducenten, indsamleren eller formidleren) er ansvarlig for, at affaldet er korrekt klassificeret på den grønne liste, og afsenderen kan under visse omstændigheder forpligtes til at tage affaldet tilbage, såfremt overførslen er ulovlig.
Affald på den grønne liste skal ledsages af nedenstående oplysninger, som skal gøre det muligt for myndighederne at kontrollere, om overførslen sker i overenstemmelse med forordningens bestemmelser:
- indehaverens navn og adresse
- mængden af affald
- navn og adresse på modtager
- nyttiggørelsesmetode
- den påtænkte overførselsdato.
Oplysningerne skal ikke udfyldes på et særskilt dokument, men kan gives i CMR eller CEM-ledsagedokumentet. Oplysningerne skal være underskrevet af indehaveren af affaldet.
Affaldet skal bringes til en nyttiggørelsesvirksomhed, der arbejder eller har tilladelse til at arbejde i importlandet i henhold til gældende national lovgivning.
9.1.1 Eksport til OECD-lande.
Det er kun OECD-landene, som har klassificeret affald på en grøn, orange og rød liste og fastsat forskellige procedurer for de 3 forskellige affaldstyper, og herunder at der ikke kræves tilladelse til eksport af affald på den grønne liste.
Der er ingen anmeldelsesprocedure for affald på den grønne liste bestemt til nyttiggørelse i OECD-lande, og selve overførslen kræver ikke særskilt tilladelse.
Den tjekkiske Republik kræver dog visse affaldstyper på grøn liste kontrolleret i henhold til orange procedure. Det anbefales at kontakte Miljøstyrelsen for at få oplyst de pågældende affaldstyper.
9.2 Eksport til ikke-OECD lande.
Med hensyn til eksport af grønt affald til ikke OECD- lande gælder den kontrolprocedure, som det enkelte land har meddelt Kommissionen, at man ønsker fulgt.
De enkelte ikke OECD-landes krav til import er meget forskellige, og nogle ikke OECD-lande har enten slet ikke givet meddelelse til Kommissionen, og andre har meddelt, at de slet ikke ønsker at modtage grønt affald.
Danske eksportører af grønt affald til ikke-OECD lande bør derfor rette henvendelse til Miljøstyrelsen for at få nærmere oplysninger. På www.europa.eu.int/comm/trade/miti/envir/waste.htm vil Kommissionen lægge en oversigt over de forskellige landes holdning.
10. Procedure for eksport til nyttiggørelse af orange affald i ikke EU-lande
10.1 Orange affald.
Om klassificering af affald som orange, se bilag IV.
10.2 Orange affald til ikke OECD-lande
Fra den 1. januar 1998 blev det forbudt at eksportere orange affald til ikke OECD-lande. Dette forbud blev fra den 10. november 1998 udvidet til at omfatte alt affald opført på bilag V i forordningen, se Kommissionens forordning (EF) nr. 2408/98 af 6. november 1998 om ændring af bilag V. Dette bilag består af tre dele, hvoraf del 2 og 3 kun finder anvendelse, hvis del 1 ikke finder anvendelse.
Del 1 er opdelt i to afsnit: afsnit A, der indeholder affald, der er klassificeret som farligt i medfør af Basel-konventionen, og som derfor er underkastet eksportforbudet og afsnit B, som indeholder affald, der ikke er farligt og derfor ikke omfattet af eksportforbudet.
Hvis en affaldstype er opført i del 1, skal det derfor undersøges, om den er opført i afsnit A eller B. Kun hvis en affaldstype hverken er opført i afsnit A eller B, skal det undersøges, om den optræder i del 2 eller 3, og er dette tilfældet, er affaldet omfattet af eksportforbudet.
10.3 Orange affald til OECD-lande
Eksport ud af EU er kun tilladt til andre OECD-lande.
Det er en betingelse, at
- bestemmelseslandet har indvilliget i import af affaldet, og at
- den kompetente myndighed i afsenderlandet er overbevist om, at affaldet vil blive nyttiggjort ved hjælp af miljømæssigt forsvarlige metoder.
10.3.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse?
For at søge tilladelse til at overføre affald fra Danmark til en OECD-medlemsstat skal anmelderen udfylde en anmeldeformular, se bilag VII, og fremsende den i:
- original til modtagerlandets kompetente myndighed, samt
- kopi til Miljøstyrelsen og
- eventuelle transitlandes kompetente myndigheder og
- modtageren.
Anmeldeformularen kan rekvireres i Miljøstyrelsen.
Kontrakt
Anmelderen skal indgå en kontrakt, se bilag VIII, med modtageren og kontrakten skal bl.a. indeholde bestemmelser om:
- at anmelderen er forpligtet til at tage affaldet tilbage, hvis overførslen ikke fuldføres som påtænkt, eller hvis overførslen sker i modstrid med forordningens bestemmelser
- at modtageren senest 180 dage efter modtagelsen af affaldet skal fremsende bevis for at affaldet er nyttiggjort på miljømæssig forsvarlig vis
- det skal i kontrakten fastsættes, at hvis en modtager udsteder et ukorrekt bevis med den konsekvens at den finansielle sikkerhed frigøres, skal han bære omkostningerne i forbindelse med forpligtelsen til at sende affaldet tilbage til den kompetente afsendelsesmyndigheds område samt med at bortskaffe det på en anden miljømæssigt forsvarlig måde.
Kontrakten skal fremsendes til modtagerlandets kompetente myndighed, sammen med anmeldelsen.
Gebyr
Ved fremsendelse af kopi af anmeldelsen skal anmelderen indbetale et gebyr på kr. 2950,- kr. til Miljøstyrelsen.
Sikkerhedsstillelse
Anmelderen skal stille sikkerhed på 3000 kr. pr. ton affald overfor den danske stat/ Miljøstyrelsen, se bilag IX. Sikkerhedsstillelsen skal dække omkostninger ved eventuel tilbagetransport og bortskaffelse af affaldet. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor omkostningerne til bortskaffelse afviger væsentligt fra ovennævnte beløb, bestemme at sikkerhedsstillelsen fastsættes til et højere eller lavere beløb. Sikkerhedsstillelsen kan begrænses til den mængde affald, der er under transport og endnu ikke behandlet.
Fritagelseserklæring
Hvis det drejer sig om eksport af farligt affald, skal der foreligge en fritagelseserklæring (dispensation for aflevering af farligt affald) fra den kommune, hvor affaldet er produceret.
10.3.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre?
Fuldstændig anmeldelse
Senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af en fuldstændig anmeldelse sender den kompetente myndighed i modtagerlandet bekræftelse af modtagelse til anmelderen ved at stemple anmeldedokumentet i rubrik 24. En kopi sendes til modtageren/forarbejdningsvirksomheden og alle andre berørte kompetente myndigheder. Den tid der går, hvor dokumenter vedrørende anmeldelsen fremsendes til myndigheden medregnes ikke i 3-dages fristen. Det er ikke ualmindeligt, at denne fase kan løbe over flere måneder.
30-dages fristen
De kompetente myndigheder i afsendelses-, transit- og modtagerlandet har en frist på 30 dage til at gøre indsigelse mod eksporten. Indsigelse skal afgives skriftligt til anmelderen med kopi til de andre kompetente myndigheder. Se bilag III om indsigelse.
Myndighederne har en frist på 20 dage efter afsendelsen af bekræftelsen til at stille betingelser for overførsel af affaldet inden for deres område.
Stiltiende samtykke
Hvis de kompetente myndigheder ikke har rejst indsigelse ved udløbet af de 30 dage, kan anmelderen antage, at han har fået tilladelse (stiltiende samtykke). Tilladelsen gælder fra det øjeblik, de 30 dage er forløbet og er gyldig højst et år.
Det er imidlertid (fast) praksis, at de kompetente myndigheder foretrækker skriftligt samtykke af bevis- og kontrolmæssige grunde, og Miljøstyrelsen anbefaler, at anmeldere får en skriftlig tilladelse, således at der ikke hersker tvivl om tilladelsen ved f.eks. kontrol på vejene eller ved grænsen.
10.3.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse?
Ledsageformularen
Når anmelderen har modtaget tilladelsen (anmeldeformularen stemplet og underskrevet i rubrik 25 af modtagerlandets kompetente myndighed) skal han udfylde ledsageformularen og sende en kopi til de berørte myndigheder, mindst 3 dage før overførslen skal påbegyndes. En kopi af anmeldeformularen, der beviser, at tilladelse til overførslen er givet, og en kopi af ledsageformularen skal ledsage transportøren under overførslen. Når der er tale om flere transporter skal afsenderen påføre et løbenummer i rubrik 4.
Transportvirksomheden afleverer et eksemplar af ledsagedokumentet til det sidste udgangstoldsted, når affaldet forlader Fællesskabet.
10.3.4 Hvad skal modtageren gøre?
Modtageren skal sende en kopi af den udfyldte ledsageformular stemplet og underskrevet i rubrik 24, til den berørte anmelder og de berørte kompetente myndigheder senest 3 dage efter at have modtaget affaldet, se bilag VII.
Nyttiggørelsesbevis
Modtageren skal senest 6 måneder efter at have modtaget affaldet udfylde rubrik 25 på ledsageformularen og sende en kopi til anmelderen og de kompetente myndigheder som bevis på, at affaldet er nyttiggjort.
10.3.5 Hvornår returneres sikkerhedsstillelsen
Når overførslen er fuldført efter planen, og Miljøstyrelsen har modtaget nyttiggørelsesbeviser for samtlige transporter.
11 Procedure for eksport af rødt og ulistet affald til nyttiggørelse i ikke EU-lande
11.1 Rødt og ulistet affald
Om klassificering af affald, se bilag IV.
11.2 Rødt affald til ikke OECD-lande
Fra den 1. januar 1998 blev det forbudt at eksportere rødt affald til ikke OECD-lande. Dette forbud blev fra den 10. november 1998 udvidet til at omfatte alt affald opført på bilag V i forordningen, se Kommissionens forordning (EF) nr. 2408/98 af 6. november 1998 om ændring af bilag V. Dette bilag består af tre dele, hvoraf del 2 og 3 kun finder anvendelse, hvis del 1 ikke finder anvendelse.
Del 1 er opdelt i to afsnit: afsnit A, der indeholder affald, der er klassificeret som farligt i medfør af Basel-konventionen, og som derfor er underkastet eksportforbudet og afsnit B, som indeholder affald, der ikke er farligt og derfor ikke omfattet af eksportforbudet.
Hvis en affaldstype er opført i del 1, skal det derfor undersøges, om den er opført i afsnit A eller B. Kun hvis en affaldstype hverken er opført i afsnit A eller B, skal det undersøges, om den optræder i del 2 eller 3, og er dette tilfældet, er affaldet omfattet af eksportforbudet.
11.3 Ulistet affald til ikke OECD-lande
Det er fortsat tilladt at eksportere affald, der ikke er opført som farligt på forordningens bilag V til lande, der ikke er medlemmer af OECD.
Proceduren er den samme som affald til bortskaffelse i ikke-EU lande, se nærmere i vejledning nr. 8.
11.4 Rødt og ulistet affald til OECD-lande
Det er en betingelse, at
- stemmelseslandet har indvilliget i import af affald og at den kompetente myndighed i afsendelseslandet er overbevist om, at affaldet vil blive nyttiggjort ved hjælp af miljømæssigt forsvarlige metoder.
11.4.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse?
For at søge tilladelse til at eksportere affald fra Danmark til en OECD-medlemsstat skal anmelderen udfylde en anmeldeformular, se bilag VII, og fremsende den:
- original til modtagerlandets kompetente myndighed
- kopi til Miljøstyrelsen og
- entuelle transitlandes kompetente myndigheder og
- dtageren.
Anmeldeformularen rekvireres i Miljøstyrelsen.
Kontrakt
Anmelderen skal indgå en kontrakt, se bilag VIII, med modtageren og kontrakten skal bl.a. indeholde bestemmelser om:
- anmelderen er forpligtet til at tage affaldet tilbage, hvis overførslen ikke fuldføres som påtænkt, eller hvis overførslen sker i modstrid med forordningens bestemmelser
- modtageren senest 180 dage efter modtagelsen af affaldet skal fremsende bevis for, at affaldet er nyttiggjort på miljømæssig forsvarlig vis
- t skal i kontrakten fastsættes, at hvis en modtager udsteder et ukorrekt bevis, med den konsekvens at den finansielle sikkerhed frigøres, skal han bære omkostningerne i forbindelse med forpligtelsen til at sende affaldet tilbage til den kompetente afsendelsesmyndigheds område samt med at bortskaffe eller nyttiggøre det på en anden, miljømæssigt forsvarlig måde.
Kontrakten skal fremsendes til modtagerlandets kompetente myndighed, sammen med anmeldelsen.
Gebyr
Ved fremsendelse af kopi af anmeldelsen skal anmelderen indbetale et gebyr på kr. 2950,- kr. til Miljøstyrelsen.
Sikkerhedsstillelse
Anmelderen skal stille sikkerhed på 3000 kr. pr. ton affald overfor den danske stat/ Miljøstyrelsen, se bilag IX. Sikkerhedsstillelsen skal dække omkostninger ved eventuel tilbagetransport og bortskaffelse af affaldet. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor omkostningerne til bortskaffelse afviger væsentligt fra ovennævnte beløb, bestemme at sikkerhedsstillelsen fastsættes til et højere eller lavere beløb. Sikkerhedsstillelsen kan begrænses til at dække den mængde affald, der er under transport og endnu ikke behandlet.
Fritagelseserklæring
Hvis det drejer sig om eksport af farligt affald, skal der foreligge en fritagelseserklæring (dispensation for aflevering af farligt affald) fra den kommune, hvor affaldet er produceret.
11.4.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre?
Fuldstændig anmeldelse
Senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af en fuldstændig anmeldelse sender den kompetente myndighed i modtagerlandet bekræftelse af modtagelse til anmelderen ved at stemple anmeldedokumentet i rubrik 24, og en kopi sendes til modtageren/forarbejdningsvirksomheden og alle andre berørte kompetente myndigheder. Fristen begynder først at løbe fra det tidspunkt, hvor myndigheden har en fuldstændig anmeldelse, hvilket betyder, at alle de nødvendige og relevante oplysninger skal være til stede. Det er ikke ualmindeligt, at denne fase kan løbe over flere måneder.
30-dages fristen
De kompetente myndigheder i afsendelses-, transit- og modtagerlandet har en frist på 30 dage til at rejse indsigelse fra den dato, hvor bekræftelse af modtagelse er sendt. Indsigelse afgives skriftligt til anmelderen med kopi til de andre kompetente myndigheder. Se bilag III om indsigelse.
Myndighederne har en frist på 20 dage efter afsendelsen af bekræftelsen til at stille betingelser for overførslen af affaldet inden for deres område.
Skriftligt samtykke
Overførslen må først finde sted, når der foreligger skriftlig tilladelse fra modtagerlandet efter at denne har indhentet skriftligt tilladelse fra alle de berørte myndigheder.
11.4.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse?
Ledsageformularen
Når anmelderen har modtaget tilladelsen (anmeldeformularen stemplet og underskrevet i rubrik 25 af modtagerlandets kompetente myndighed) skal han udfylde ledsageformularen og sende en kopi til de berørte myndigheder mindst 3 dage før overførslen skal påbegyndes. En kopi af anmeldeformularen, der beviser, at tilladelse til overførslen er givet og en kopi af ledsageformularen skal ledsage transportøren under overførslen. Når der er tale om flere transporter, skal afsenderen påføre et løbenummer i rubrik 4.
Transportvirksomheden afleverer et eksemplar af ledsagedokumentet til det sidste udgangstoldsted, når affaldet forlader Fællesskabet.
11.4.4 Hvad skal modtageren gøre?
Modtageren skal sende en kopi af den udfyldte ledsageformular, stemplet og underskrevet i rubrik 24 til den berørte anmelder og de berørte kompetente myndigheder senest 3 dage efter at have modtaget affaldet.
Nyttiggørelsesbevis
Modtageren skal senest 6 måneder efter at have modtaget affaldet udfylde rubrik 25 på ledsageformularen og sende en kopi til anmelderen og de kompetente myndigheder som bevis på, at affaldet er nyttiggjort.
11.4.5 Hvornår returneres sikkerhedsstillelsen
Når overførslen er fuldført efter planen, og Miljøstyrelsen har modtaget nyttiggørelsesbeviser for samtlige transporter.
12 Procedure for import af affald til bortskaffelse fra EU-lande
12.1 Alt affald.
Reglerne om bortskaffelse er ens for alt affald. Affaldet inddeles således ikke i forskellige farver med forskellig procedure, som når der er tale om affald til nyttiggørelse.
Forordningen giver imidlertid medlemsstaterne mulighed for at træffe foranstaltninger med henblik på helt eller delvis at nedlægge forbud mod overførsel af affald til bortskaffelse.
Danmark har valgt at nedlægge forbud mod import af affald til bortskaffelse i Danmark. Dette gælder dog ikke, hvis der i afsendelseslandet ikke findes egnede bortskaffelsesmuligheder, og affaldet fremstilles i så begrænsede mængder, at oprettelsen af nye specialiserede bortskaffelsesanlæg inden for dette land vil være uøkonomisk. I de sager, hvor dette er tilfældet, skal nedenstående procedure følges:
12.1.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse?
For at søge tilladelse til at importere affald fra en anden EU-medlemsstat til Danmark skal anmelderen udfylde en anmeldeformular vedhæftet ledsageformular, se bilag VII, og fremsende den:
- original til Miljøstyrelsen
- opi til afsenderlandets kompetente myndighed og
- entuelle transitlandes kompetente myndigheder
- dtageren.
Anmeldeformularen rekvireres hos den kompetente myndighed i afsenderlandet.
Anmelderen vil typisk være den udenlandske eksportør af affaldet.
Kontrakt
Anmelderen skal indgå en kontrakt, se bilag VIII, med modtageren og kontrakten skal bl.a. indeholde bestemmelser om:
- anmelderen er forpligtet til at tage affaldet tilbage, hvis overførslen ikke fuldføres som påtænkt, eller hvis overførslen sker i modstrid med forordningens bestemmelser
- modtageren senest 180 dage efter modtagelsen af affaldet skal fremvise bevis for at affaldet er bortskaffet på miljømæssig forsvarlig vis
Kontrakten skal fremsendes til Miljøstyrelsen sammen med anmeldelsen.
Gebyr
Ved fremsendelse af kopi af anmeldelsen skal anmelderen indbetale et gebyr på kr. 2950,- kr. til Miljøstyrelsen.
Sikkerhedsstillelse
Anmelderen skal stille sikkerhed overfor de kompetente myndigheder i afsenderlandet. Sikkerhedsstillelsen skal dække omkostninger ved eventuel tilbagetransport og bortskaffelse af affaldet. Den kompetente myndighed i afsenderlandet fastsætter beløbet til sikkerhedsstillelse .
I Danmark er der ikke krav om, at modtageren af affald skal stille sikkerhed overfor Miljøstyrelsen.
12.1.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre?
Fuldstændig anmeldelse
Senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af en fuldstændig anmeldelse sender Miljøstyrelsen bekræftelse af modtagelse til anmelderen ved at stemple anmeldedokumentet i rubrik 24. En kopi sendes til modtageren/forarbejdningsvirksomheden og alle andre berørte kompetente myndigheder. Fristen begynder først at løbe fra det tidspunkt, hvor styrelsen har en fuldstændig anmeldelse, hvilket betyder, at alle de nødvendige og relevante oplysninger skal være til stede. Den tid der går, hvor dokumenter vedrørende anmeldelsen fremsendes til myndigheden medregnes ikke i 3-dages fristen. Det er ikke ualmindeligt, at denne fase kan løbe over flere måneder.
Miljøgodkendelse
Miljøstyrelsen indhenter oplysninger fra tilsynsmyndigheden for modtagerens virksomhed, med henblik på bekræftelse af, at virksomheden er godkendt til at modtage og behandle det pågældende affald.
30-dages fristen
Miljøstyrelsen har en frist på 30 dage efter afsendelse af bekræftelse af modtagelsen af anmeldelsen til at afgøre, om den tillader importen med eller uden betingelser, eller om den vil gøre indsigelse mod importen. Miljstyrelsen giver kun tilladelsen, hvis de øvrige kompetente myndigheder ingen indvendinger har imod den. Se bilag III om indsigelse.
De kompetente myndigheder i afsenderlandet og eventuelle transitlande har 20 dage fra den dato, hvor bekræftelse af modtagelse er sendt, til at rejse indsigelse eller stille betingelser for overførslen.
Indsigelse skal afgives skriftligt til anmelderen med kopi til de andre kompetente myndigheder. Se bilag III om indsigelse.
Skriftligt samtykke
Overførslen må først finde sted, når der foreligger skriftlig tilladelse fra Miljøstyrelsen.
12.1.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse?
Ledsageformularen
Når anmelderen har modtaget tilladelsen (anmeldeformularen stemplet og underskrevet i rubrik 25 samt ledsagedokumenter stemplet af Miljøstyrelsen) skal han udfylde ledsageformularen og sende en kopi til de berørte myndigheder, mindst 3 dage før overførslen skal påbegyndes. En kopi af anmeldeformularen, der beviser, at tilladelse til overførslen er givet og et stemplet eksemplar af ledsageformularen , skal ledsage transportøren under overførslen. Til hver anmeldelse kan der være knyttet flere ledsagedokumenter.
12.1.4 Hvad skal modtageren gøre?
Modtageren skal sende en kopi af den udfyldte ledsageformular stemplet og underskrevet i rubrik 24 til den berørte anmelder og de berørte kompetente myndigheder senest 3 dage efter at have modtaget affaldet, se bilag VII.
Bortskaffelsesbevis
Modtageren skal senest 6 måneder efter at have modtaget affaldet udfylde rubrik 25 på ledsageformularen og sende den til Miljøstyrelsen samt en kopi til anmelderen og de øvrige kompetente myndigheder som bevis på, at affaldet er bortskaffet.
13 Procedure for import af grønt affald til nyttiggørelse fra et EU-land
13.1 Grønt affald
Om klassificering af affald som grønt, se bilag IV.
Der er ingen anmeldelsesprocedure i henhold til forordningen for affald på den grønne liste bestemt til nyttiggørelse, og selve importen kræver ikke særskilt tilladelse.
Anmeldelse til tilsynsmyndigheden
Virksomheder, der importerer grønt affald, skal forinden importvirksomheden påbegyndes og derefter årligt give tilsynsmyndigheden (amtet eller kommunalbestyrelsen) meddelelse om den omhandlede affaldsart, om den forventede årlige mængde, som påtænkes nyttiggjort samt nyttiggørelsesformen.
Affald på den grønne liste skal ledsages af nedenstående oplysninger, som skal gøre det muligt for myndighederne at kontrollere om overførslen sker i overenstemmelse med forordningens bestemmelser:
- Indehaverens navn og adresse
- mængden af affald
- den sædvanlige handelsmæssige beskrivelse af affaldet
- navn og adresse på modtager
- nyttiggørelsesmetode
- den påtænkte overførselsdato.
Oplysninger skal ikke udfyldes på et særskilt dokument, men kan gives i CMR eller CEM-ledsagedokumentet. Oplysningerne skal være underskrevet af indehaveren.
Korrekt klassificering
Afsenderen (affaldsproducenten, indsamleren eller formidleren) er ansvarlig for, at affaldet er korrekt klassificeret på den grønne liste, og afsenderen kan under visse omstændigheder forpligtes til at tage affaldet tilbage, såfremt overførslen er ulovlig.
14 Procedure for import af orange affald til nyttiggørelse fra et EU-land
14.1 Orange affald
Affald, der er opført på den orange liste, er anmeldepligtigt ved import til nyttiggørelse. Om klassificering af affald, se bilag IV.
14.1.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse?
For at søge tilladelse til at importere affald fra en anden EUmedlemsstat til Danmark skal anmelderen udfylde en anmeldeformular vedhæftet ledsageformular se bilag VII og fremsende den:
- i original til Miljøstyrelsen
- i kopi til afsenderlandets kompetente myndighed
- eventuelle transitlandes kompetente myndigheder og
- modtageren.
Anmeldeformularen rekvireres hos den kompetente myndighed i afsendelseslandet.
Anmelderen vil typisk være den udenlandske eksportør af affaldet.
Kontrakt
Anmelderen skal indgå en kontrakt, se bilag VIII, med modtageren og kontrakten skal bl.a. indeholde bestemmelser om:
- at anmelderen er forpligtet til at tage affaldet tilbage, hvis overførslen ikke fuldføres som påtænkt, eller hvis overførslen sker i modstrid med forordningens bestemmelser
- at modtageren senest 180 dage efter modtagelsen af affaldet skal fremsende bevis for at affaldet er nyttiggjort på miljømæssig forsvarlig vis
Kontrakten skal fremsendes til Miljøstyrelsen sammen med anmeldelsen.
Gebyr
Ved fremsendelse af kopi af anmeldelsen skal anmelderen indbetale et gebyr på kr. 2950,- kr. til Miljøstyrelsen.
Sikkerhedsstillelse
Anmelderen skal stille sikkerhed overfor den kompetente myndighed i afsenderlandet. Sikkerhedsstillelsen skal dække omkostninger ved eventuel tilbagetransport og bortskaffelse af affaldet. Den kompetente myndighed i afsenderlandet fastsætter beløbet til sikkerhedsstillelsen.
I Danmark er der ikke krav om, at anmelderen af affald skal stille sikkerhed overfor Miljøstyrelsen.
14.1.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre?
Fuldstændig anmeldelse
Senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af en fuldstændig anmeldelse sender Miljøstyrelsen bekræftelse af modtagelse til anmelderen ved at stemple anmeldedokumentet i rubrik 24 og en kopi til modtageren/forarbejdningsvirksomheden og alle andre berørte kompetente myndigheder. Fristen begynder, først at løbe fra det tidspunkt, hvor Miljøstyrelsen har en fuldstændig anmeldelse, hvilket betyder at alle de nødvendige og relevante oplysninger skal være til stede.
Den tid der går, hvor dokumenter vedrørende anmeldelsen fremsendes til styrelsen, medregnes ikke i 3-dages fristen. Det er ikke ualmindeligt, at denne fase kan løbe over flere måneder.
Miljøgodkendelse
Miljøstyrelsen indhenter oplysninger fra tilsynsmyndigheden for modtagerens virksomhed, med henblik på bekræftelse af, at virksomheden er godkendt til at modtage og behandle det pågældende affald.
30-dages fristen
Miljøstyrelsen og de øvrige kompetente myndigheder har en frist på 30 dage til afsendelsen af bekræftelsen af modtagelsen af anmeldelsen til at gøre indsigelse, se bilag III om indsigelse. Indsigelse skal afgives skriftligt til anmelderen med kopi til de andre kompetente myndigheder.
De kompetente myndigheder har 20 dage fra den dato, hvor bekræftelse af modtagelse er sendt, til at stille betingelser for overførslen inden for deres område.
Stiltiende samtykke
Hvis de kompetente myndigheder ikke har rejst indsigelse ved udløbet af de 30 dage, kan anmelderen antage, at han har fået tilladelse (stiltiende samtykke). Tilladelsen gælder fra det øjeblik de 30 dage er forløbet og er gyldig højst et år.
Det er fast praksis, at Miljøstyrelsen af bevis- og kontrolmæssige grunde giver en skriftlig tilladelse, således at der ikke hersker tvivl om tilladelsen ved f.eks. kontrol på vejene eller ved grænsen.
14.1.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse?
Ledsageformularen
Når anmelderen har modtaget tilladelsen (anmeldeformularen stemplet og underskrevet i rubrik 25 samt ledsageformularer stemplet af Miljøstyrelsen) skal han udfylde ledsageformularen og sende en kopi til de berørte myndigheder mindst 3 dage før overførslen skal påbegyndes. En kopi af anmeldeformularen, der beviser, at tilladelse til overførslen er givet og et stemplet eksemplar af ledsageformularen , skal ledsage transportøren under overførslen. Til hver anmeldelse kan der være knyttet flere ledsagedokumenter.
14.1.4 Hvad skal modtageren gøre?
Modtageren skal sende en kopi af den udfyldte ledsageformular stemplet og underskrevet i rubrik 24 til den berørte anmelder og de berørte kompetente myndigheder senest 3 dage efter at have modtaget affaldet, se bilag VII.
Nyttiggørelsesbevis
Modtageren skal senest 6 måneder efter at have modtaget affaldet udfylde afsnit 25 på ledsageformularen og sende den til Miljøstyrelsen samt en kopi til anmelderen og de øvrige kompetente myndigheder som bevis på, at affaldet er nyttiggjort.
15 Procedure for import af rødt og ulistet affald til nyttiggørelse fra et EU-land.
15.1 Rødt affald.
Affald, der er opført på den røde liste, er anmeldepligtigt ved overførsel til nyttiggørelse. Om klassificering af affald, se bilag IV.
15.2 Ulistet affald.
Affald, der hverken er opført på den grønne, orange eller røde liste, følger ved overførsel de samme procedureregler, der gælder for affald på den røde liste.
15.2.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse?
For at søge tilladelse til at importere rødt eller ulistet affald fra en anden EU-medlemsstat til Danmark skal anmelderen udfylde en anmeldeformular samt den vedhæftede ledsageformular, se bilag VII, og fremsende den:
- i original til Miljøstyrelsen samt
- kopi til afsenderlandets kompetente myndighed
- eventuelle transitlandes kompetente myndigheder
- modtageren.
Anmeldeformularen rekvireres hos den kompetente myndighed i afsendelseslandet.
Anmelderen vil typisk være den udenlandske eksportør af affaldet.
Kontrakt
Anmelderen skal indgå en kontrakt, se bilag VIII, med modtageren og kontrakten skal bl.a. indeholde bestemmelser om:
- at anmelderen er forpligtet til at tage affaldet tilbage, hvis overførslen ikke fuldføres som påtænkt, eller hvis overførslen sker i modstrid med forordningens bestemmelser
- at modtageren senest 180 dage efter modtagelsen af affaldet skal fremsende bevis for at affaldet er nyttiggjort på miljømæssig forsvarlig vis
Kontrakten skal fremsendes til Miljøstyrelsen sammen med anmeldelsen.
Gebyr
Ved fremsendelse af kopi af anmeldelsen skal anmelderen indbetale et gebyr på kr. 2950,- kr. til Miljøstyrelsen.
Sikkerhedsstillelse
Anmelderen skal stille sikkerhed overfor de kompetente myndigheder i afsenderlandet. Sikkerhedsstillelsen skal dække omkostninger ved eventuel tilbagetransport og bortskaffelse af affaldet.
Den kompetente myndighed i afsenderlandet fastsætter beløbet til sikkerhedsstillelse.
I Danmark er der ikke krav om, at anmelderen af affald skal stille sikkerhed overfor Miljøstyrelsen.
15.2.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre?
Fuldstændig anmeldelse
Senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af en fuldstændig anmeldelse sender Miljøstyrelsen bekræftelse af modtagelse til anmelderen ved at stemple anmeldedokumentet i rubrik 24 og en kopi til modtageren/forarbejdningsvirksomheden og alle andre berørte kompetente myndigheder. Fristen begynder først at løbe fra det tidspunkt, hvor Miljøstyrelsen har en fuldstændig anmeldelse, hvilket betyder, at alle de nødvendige og relevante oplysninger skal være til stede.
Den tid der går, hvor dokumenter vedrørende anmeldelsen fremsendes til myndigheden medregnes ikke i 3-dages fristen. Det er ikke ualmindeligt, at denne fase kan løbe over flere måneder.
Miljøgodkendelse
Miljøstyrelsen indhenter oplysninger fra tilsynsmyndigheden for modtagerens virksomhed med henblik på bekræftelse af, at virksomheden er godkendt til at modtage og behandle det pågældende affald.
30-dages fristen
De kompetente myndigheder i afsendelses-, transit- og bestemmelseslandet har 30 dage fra den dato, hvor bekræftelse af modtagelse er sendt, til at rejse indsigelse. Indsigelse skal afgives skriftligt til anmelderen med kopi til de andre kompetente myndigheder. Se bilag III om indsigelse.
Alle de kompetente myndigheder har en frist på 20 dage til at stille betingelse for overførslen inden for deres område.
Skriftligt samtykke
Overførslen må først finde sted, når der foreligger skriftlig tilladelse fra Miljøstyrelsen, efter at denne har indhentet skriftligt samtykke fra samtlige berørte kompetente myndigheder.
15.2.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse?
Ledsageformularen
Når anmelderen har modtaget tilladelsen (anmeldeformularen stemplet og underskrevet i rubrik 25 samt ledsagedokumenter stemplet af Miljøstyrelsen) skal han udfylde ledsageformularen og sende en kopi til de berørte myndigheder, mindst 3 dage før overførslen skal påbegyndes. En kopi af anmeldeformularen, der beviser, at tilladelse til overførslen er givet, og et stemplet eksemplar af ledsageformularen skal ledsage transportøren under overførslen. Til hver anmeldelse kan der være knyttet flere ledsagedokumenter.
15.2.4 Hvad skal modtageren gøre?
Modtageren skal sende en kopi af den udfyldte ledsageformular stemplet og underskrevet i rubrik 24 til den berørte anmelder og de berørte kompetente myndigheder senest 3 dage efter at have modtaget affaldet, se bilag VII.
Nyttiggørelsesbevis
Modtageren skal senest 6 måneder efter at have modtaget affaldet udfylde afsnit 25 på ledsageformularen og sende den til Miljøstyrelsen samt en kopi til anmelderen og de kompetente myndigheder som bevis på, at affaldet er nyttiggjort.
16 Procedure for import af affald til bortskaffelse fra ikke EU-lande
16.1 Import af affald til bortskaffelse.
Import til EU af affald med henblik på bortskaffelse er forbudt med undtagelse af import fra:
- EFTA-lande, der er parter i Basel-konventionen
- andre lande, som er parter i Basel-konventionen
- lande med hvilke EU eller medlemslandene har indgået bilaterale, multilaterale eller regionale aftaler eller ordninger eller
- lande, med hvilke medlemsstaterne havde indgået bilaterale aftaler eller ordninger før den 6. Maj 1994.
Alt affald til bortskaffelse fra de ovennævnte lande er anmeldepligtigt. Der sondres således ikke mellem grønt, orange eller rødt affald som ved nyttiggørelse af affald.
Forordningen giver imidlertid medlemsstaterne mulighed for at træffe foranstaltninger med henblik på helt eller delvis at nedlægge forbud mod overførsel af affald til bortskaffelse.
Danmark har valgt at nedlægge forbud mod import af affald til bortskaffelse i Danmark. Dette gælder dog ikke, hvis der i afsendelseslandet ikke findes egnede bortskaffelsesmuligheder, og affaldet fremstilles i så begrænsede mængder, at oprettelsen af nye specialiserede bortskaffelsesanlæg inden for dette land vil være uøkonomisk. I de sager, hvor dette er tilfældet, skal nedenstående procedure følges:
16.1.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse?
For at søge tilladelse til at importere affald fra de i 16.1 nævnte lande til Danmark skal anmelderen udfylde en anmeldeformular vedhæftet ledsageformular, se bilag VII og fremsende den:
- i original til Miljøstyrelsen
- kopi til eventuelle transitlandes kompetente myndigheder
- modtageren.
Anmeldelsen rekvireres i Miljøstyrelsen.
Kontrakt
Anmelderen skal indgå en kontrakt, se bilag VIII, med modtageren og kontrakten skal bl.a. indeholde bestemmelser om:
- at anmelderen er forpligtet til at tage affaldet tilbage, hvis overførslen ikke fuldføres som påtænkt, eller hvis overførslen sker i modstrid med forordningens bestemmelser
- at modtageren senest 180 dage efter modtagelsen af affaldet skal fremvise bevis for at affaldet er bortskaffet på miljømæssig forsvarlig vis
Kontrakten skal fremsendes til Miljøstyrelsen sammen med anmeldelsen.
Gebyr
Ved fremsendelse af kopi af anmeldelsen skal anmelderen indbetale et gebyr på kr. 2950,- kr. til Miljøstyrelsen.
Sikkerhedsstillelse
Anmelderen skal stille sikkerhed overfor Miljøstyrelsen. Det er en betingelse for en tilladelse, at der stilles sikkerhed. Sikkerhedsstillelsen skal dække omkostningerne ved eventuel tilbagetransport og bortskaffelse af affaldet.
16.1.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre?
Fuldstændig anmeldelse
Senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af en fuldstændig anmeldelse sender Miljøstyrelsen bekræftelse af modtagelse til anmelderen ved at stemple anmeldedokumentet i rubrik 24. En kopi sendes til modtageren/forarbejdningsvirksomheden og alle andre berørte kompetente myndigheder. Den tid der går, hvor dokumenter vedrørende anmeldelsen fremsendes til myndigheden medregnes ikke i 3-dages fristen. Det er ikke ualmindeligt, at denne fase kan løbe over flere måneder.
Miljøgodkendelse
Miljøstyrelsen indhenter oplysninger fra tilsynsmyndigheden for modtagerens virksomhed, med henblik på bekræftelse af, at virksomheden er godkendt til at modtage og behandle det pågældende affald.
70-dages fristen
Miljøstyrelsen har en frist på 70 dage fra datoen for afsendelse af modtagelsesbekræftelsen til at beslutte, om man vil give tilladelse med eller uden betingelser. Bortset fra EFTA-lande, der er parter i Basel-konventionen, skal de eksporterende lande forelægge Miljøstyrelsen en forhåndsanmodning, der er begrundet med, at de ikke har og ikke på rimelig måde kan opnå de tekniske muligheder for at bortskaffe affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde.
De kompetente transitmyndigheder i EU og Miljøstyrelsen har 60 dage fra den dato, hvor bekræftelse af modtagelse er sendt, til at rejse indsigelse. Sådanne skal afgives skriftligt til anmelderen med kopi til de andre kompetente myndigheder. Se bilag III om indsigelse.
Skriftligt samtykke
Overførslen må først finde sted, når der foreligger skriftlig tilladelse fra Miljøstyrelsen. Styrelsen sender en bekræftet kopi af afgørelsen til de kompetente transitmyndigheder i EU, til modtageren og til EU’s indgangstoldsted.
16.1.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse?
Ledsageformularen
Når anmelderen har modtaget tilladelsen (anmeldeformularen stemplet og underskrevet i rubrik 25 samt ledsageformularen stemplet af Miljøstyrelsen) skal han udfylde ledsageformularen og sende en kopi til de berørte myndigheder mindst 3 dage før overførslen skal påbegyndes. En kopi af anmeldeformularen, der beviser, at tilladelse til overførslen er givet, og et stemplet eksemplar af ledsageformularen skal ledsage transportøren under overførslen. Til hver anmeldelse kan være knyttet flere ledsagedokumenter.
Transportøren afleverer en kopi af ledsagedokumentet til indgangstoldstedet i EU.
16.1.4 Hvad skal modtageren gøre?
Modtageren skal sende en kopi af den udfyldte ledsageformular stemplet og underskrevet i rubrik 24 til den berørte anmelder og de berørte kompetente myndigheder senest 3 dage efter at have modtaget affaldet, se bilag VII.
Bortskaffelsesbevis
Modtageren skal senest 6 måneder efter at have modtaget affaldet udfylde afsnit 25 på ledsageformularen og sende den til Miljøstyrelsen samt en kopi til anmelderen og de kompetente myndigheder som bevis på, at affaldet er bortskaffet.
17 Procedure for import af grønt affald til nyttiggørelse fra ikke EU-lande
17.1 Grønt affald
Om klassificering af affald som grønt, se bilag IV.
Der er ingen anmeldelsesprocedure i henhold til forordningen for affald på den grønne liste bestemt til nyttiggørelse, og selve importen kræver ikke særskilt tilladelse. Affaldet skal dog være bestemt for miljøgodkendte anlæg eller tilsvarende anlæg, se bilag II.
Anmeldelse til tilsynsmyndigheden
Virksomheder, der importerer grønt affald, skal forinden virksomheden påbegyndes og derefter årligt give tilsynsmyndigheden (amtet eller kommunalbestyrelsen) meddelelse om den omhandlede affaldsart, om den forventede årlige mængde, som påtænkes importeret og om nyttiggørelsesformen.
Affald på den grønne liste skal ledsages af nedenstående oplysninger, som skal gøre det muligt for myndighederne, at kontrollere om overførslen sker i overensstemmelse med forordningens bestemmelser:
- indehaverens navn og adresse
- den sædvanlige handelsmæssige beskrivelse af affaldet
- mængden af affald
- navn og adresse på modtager
- nyttiggørelsesmetode
- den påtænkte overførselsdato.
Oplysningerne skal ikke udfyldes på et særskilt dokument, men kan gives i CMR-ledsagedokumentet. Oplysningerne skal underskrives af indehaveren.
Korrekt klassificering
Afsenderen (affaldsproducenten, indsamleren eller formidleren) er ansvarlig for, at affaldet er korrekt klassificeret i henhold til den grønne liste, og afsenderen kan under visse omstændigheder forpligtes til at tage affaldet tilbage, såfremt overførslen er ulovlig.
18 Procedure for import af orange affald til nyttiggørelse fra et ikke EU-land
18.1 Orange affald.
Om klassificering af affald som orange, se bilag IV.
Import af affald til EU på den orange liste til nyttiggørelse er forbudt, bortset fra import fra:
- OECD-lande
- lande, der er part i Basel-konventionen
- lande med hvilke EU eller EU og dens medlemslande har indgået bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger med
- lande, med hvilke medlemsstaten havde indgået bilaterale aftaler eller ordninger før den 6. Maj 1994
- lande med hvilke bilaterale aftaler indgås.
Danmark har ingen bilaterale aftaler med tredjelande.
Der gælder forskellige procedurer, alt efter om eksportlandet er et OECD-land eller om dette ikke er tilfældet.
18.2 Import fra OECD-lande
18.2.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse?
For at søge tilladelse til at overføre affald fra OECD-lande til Danmark skal anmelderen udfylde en anmeldeformular samt den vedhæftede ledsageformular, se bilag VIII, og fremsende den:
- i original til Miljøstyrelsen
- kopi til afsenderlandets kompetente myndighed og
- eventuelle transitlandes kompetente myndigheder og
- modtageren.
Anmeldeformularen rekvireres i afsenderlandet.
Kontrakt
Anmelderen skal indgå en kontrakt, se bilag VIII, med modtageren og kontrakten skal bl.a. indeholde bestemmelser om:
- at anmelderen er forpligtet til at tage affaldet tilbage, hvis overførslen ikke fuldføres som påtænkt, eller hvis overførslen sker i modstrid med forordningens bestemmelser
- at modtageren senest 180 dage efter modtagelsen af affaldet skal fremsende bevis for, at affaldet er nyttiggjort på miljømæssig forsvarlig vis
Kontrakten skal fremsendes til Miljøstyrelsen sammen med anmeldelsen.
Gebyr
Ved fremsendelse af kopi af anmeldelsen skal anmelderen indbetale et gebyr på kr. 2950,- kr. til Miljøstyrelsen.
Sikkerhedsstillelse
Anmelderen skal stille sikkerhed overfor Miljøstyrelsen. Sikkerhedsstillelsen skal dække omkostninger ved eventuel tilbagetransport og bortskaffelse af affaldet.
18.2.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre?
Fuldstændig anmeldelse
Senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af en fuldstændig anmeldelse sender Miljøstyrelsen bekræftelse af modtagelse til anmelderen ved at stemple anmeldedokumentet i rubrik 24. En kopi sendes til modtageren/forarbejdningsvirksomheden og alle andre berørte kompetente myndigheder. Den tid der går, hvor dokumenter vedrørende anmeldelsen fremsendes til myndigheden medregnes ikke i 3-dages fristen. Det er ikke ualmindeligt, at denne fase kan løbe over flere måneder.
Miljøgodkendelse
Miljøstyrelsen indhenter oplysninger fra tilsynsmyndigheden for modtagerens virksomhed, med henblik på bekræftelse af, at virksomheden er godkendt til at modtage og behandle det pågældende affald.
30-dages fristen
Miljøstyrelsen og de kompetente myndigheder i afsendelses- og transitlande har en frist på 30 dage til at gøre indsigelse mod overførslen.
De kompetente myndigheder i bestemmelseslandet har 30 dage fra den dato, hvor bekræftelse af modtagelse er sendt, til at rejse indsigelse. Sådanne skal afgives skriftligt til anmelderen med kopi til de andre kompetente myndigheder. Se bilag III om indsigelse.
De kompetente myndigheder har en frist på 20 dage efter afsendelsen af bekræftelsen af modtagelsen af anmeldelsen til at stille betingelser inden for deres område.
Stiltiende samtykke
Hvis de kompetente myndigheder ikke har rejst indsigelse ved udløbet af de 30 dage, kan anmelderen antage, at han har fået tilladelse (stiltiende samtykke). Tilladelsen gælder fra det øjeblik de 30 dage er forløbet og er gyldig højst et år.
Det er imidlertid fast praksis, at Miljøstyrelsen giver skriftligt samtykke af bevis- og kontrolmæssige grunde, således at der ikke hersker tvivl om tilladelsen ved f.eks. kontrol på vejene eller ved grænsen.
18.2.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse?
Ledsageformularen
Når anmelderen har modtaget tilladelsen (anmeldeformularen stemplet og underskrevet i rubrik 25 samt ledsageformularen stemplet af Miljøstyrelsen) skal han udfylde ledsageformularen og sende en kopi til de berørte myndigheder mindst 3 dage før overførslen skal påbegyndes. En kopi af anmeldeformularen, der beviser, at tilladelse til overførslen er givet og et stemplet eksemplar af ledsageformularen , skal ledsage transportøren under overførslen. Til hver anmeldelse kan være knyttet flere ledsagedokumenter.
18.2.4 Hvad skal modtageren gøre?
Modtageren skal sende en kopi af den udfyldte ledsageformular stemplet og underskrevet i rubrik 24 til den berørte anmelder og de berørte kompetente myndigheder senest 3 dage efter at have modtaget affaldet, se bilag VII.
Nyttiggørelsesbevis
Modtageren skal senest 6 måneder efter at have modtaget affaldet udfylde afsnit 25 på ledsageformularen og sende den til Miljøstyrelsen samt en kopi til anmelderen og de kompetente myndigheder som bevis på, at affaldet er nyttiggjort.
18.3 Import fra ikke-OECD lande
For at søge tilladelse til at importere orange affald til nyttiggørelse fra ikke-OECD lande til Danmark skal anmelderen udfylde en anmeldeformular vedhæftet ledsageformular, se bilag VII, og fremsende den:
- i original til Miljøstyrelsen
- kopi til eventuelle transitlandes kompetente myndigheder
- modtageren.
Anmeldelsen rekvireres i Miljøstyrelsen.
Kontrakt
Anmelderen skal indgå en kontrakt, se bilag VIII, med modtageren og kontrakten skal bl.a. indeholde bestemmelser om:
- at anmelderen er forpligtet til at tage affaldet tilbage, hvis overførslen ikke fuldføres som påtænkt, eller hvis overførslen sker i modstrid med forordningens bestemmelser
- at modtageren senest 180 dage efter modtagelsen af affaldet skal fremsende bevis for at affaldet er bortskaffet på miljømæssig forsvarlig vis
Kontrakten skal fremsendes til Miljøstyrelse sammen med anmeldelsen.
Gebyr
Ved fremsendelse af kopi af anmeldelsen skal anmelderen indbetale et gebyr på kr. 2950,- kr. til Miljøstyrelsen.
Anmelderen skal stille sikkerhed overfor Miljøstyrelsen. Sikkerhedsstillelsen skal dække omkostningerne ved eventuel tilbagetransport og nyttiggørelse i afsenderlandet.
18.3.1 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre?
Fuldstændig anmeldelse
Senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af en fuldstændig anmeldelse sender Miljøstyrelsen bekræftelse af modtagelse til anmelderen ved at stemple anmeldedokumentet i rubrik 24. En kopi sendes til modtageren/forarbejdningsvirksomheden og alle andre berørte kompetente myndigheder. Den tid der går, hvor dokumenter vedrørende anmeldelsen fremsendes til Miljøstyrelsen medregnes ikke i 3-dages fristen. Det er ikke ualmindeligt, at denne fase kan løbe over flere måneder.
Miljøgodkendelse
Miljøstyrelsen indhenter oplysninger fra tilsynsmyndigheden for modtagerens virksomhed, med henblik på bekræftelse af, at virksomheden er godkendt til at modtage og behandle det pågældende affald.
70-dages fristen
Miljøstyrelsen har en frist på 70 dage fra datoen for afsendelse af modtagelsesbekræftelsen til at beslutte, om man vil give tilladelse med eller uden betingelser. Bortset fra EFTA-lande, der er part i Basel-konventionen, skal de eksporterende lande forelægge Miljøstyrelsen en forhåndsanmodning, der er begrundet med, at de ikke har og ikke på rimelig måde kan opnå de tekniske muligheder for at bortskaffe affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde.
De kompetente transitmyndigheder i EU og Miljøstyrelsen har 60 dage fra den dato, hvor bekræftelse af modtagelse er sendt, til at rejse indsigelse. Sådanne skal afgives skriftligt til anmelderen med kopi til de andre kompetente myndigheder. Se bilag III om indsigelse.
Skriftligt samtykke
Overførslen må først finde sted, når der foreligger skriftlig tilladelse fra Miljøstyrelsen. Styrelsen sender en bekræftet kopi af afgørelsen til de kompetente transitmyndigheder i EU, til modtageren og til EU’s indgangstoldsted.
18.3.2 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse?
Ledsageformularen
Når anmelderen har modtaget tilladelsen (anmeldeformularen stemplet og underskrevet i rubrik 25 samt ledsageformularen stemplet af Miljøstyrelsen) skal han udfylde ledsageformularen og sende en kopi til de berørte myndigheder mindst 3 dage før overførslen skal påbegyndes. En kopi af anmeldeformularen, der beviser, at tilladelse til overførslen er givet, og et stemplet eksemplar af ledsageformularen skal ledsage transportøren under overførslen.
Transportvirksomheden afleverer en kopi af ledsagedokumentet til indgangstoldstedet i EU.
18.3.3 Hvad skal modtageren gøre?
Modtageren skal sende en kopi af den udfyldte ledsageformular stemplet og underskrevet i rubrik 24 til den berørte anmelder og de berørte kompetente myndigheder senest 3 dage efter at have modtaget affaldet, se bilag VII.
Bortskaffelsesbevis
Modtageren skal senest 6 måneder efter at have modtaget affaldet udfylde afsnit 25 på ledsageformularen og sende den til Miljøstyrelsen samt en kopi til anmelderen og de kompetente myndigheder som bevis på, at affaldet er bortskaffet.
19 Procedure for import af rødt og ulistet affald til nyttiggørelse fra ikke EU-lande
19.1 Rødt og ulistet affald.
Om klassificering af affald, se bilag IV.
Import af affald til EU på den røde liste og affald, der hverken er opført på den grønne, orange eller røde til nyttiggørelse er forbudt, bortset fra import fra:
- OECD-lande
- lande, der er part i Basel-konventionen
- lande med hvilke EU eller EU og dens medlemslande har indgået bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger med
- lande, med hvilke medlemsstaten havde indgået bilaterale aftaler eller ordninger før den 6. Maj 1994
- lande med hvilke bilaterale aftaler indgås.
Danmark har ingen bilaterale aftaler med tredjelande.
Der gælder forskellige procedurer, alt efter om eksportlandet er et OECD-land, eller om dette ikke er tilfældet.
19.2 Import fra OECD-lande.
19.2.1 Hvordan skal anmelderen ansøge om tilladelse?
For at søge tilladelse til at overføre rødt og ulistet affald fra OECD-lande til Danmark skal anmelderen udfylde en anmeldeformular samt den vedhæftet ledsageformular, se bilag VII, og fremsende den:
- original til Miljøstyrelsen
- pi til afsenderlandets kompetente myndighed
- entuelle transitlandes kompetente myndigheder
- dtageren.
Anmeldelsen rekvireres i afsenderlandet.
Kontrakt
Anmelderen skal indgå en kontrakt, se bilag VIII, med modtageren og kontrakten skal bl.a. indeholde bestemmelser om:
- anmelderen er forpligtet til at tage affaldet tilbage, hvis overførslen ikke fuldføres som påtænkt, eller hvis overførslen sker i modstrid med forordningens bestemmelser
- modtageren senest 180 dage efter modtagelsen af affaldet skal fremsende bevis for at affaldet er nyttiggjort på miljømæssig forsvarlig vis.
Kontrakten skal fremsendes til Miljøstyrelsen sammen med anmeldelsen.
Gebyr
Ved fremsendelse af kopi af anmeldelsen skal anmelderen indbetale et gebyr på kr. 2950,- kr. til Miljøstyrelsen.
Sikkerhedsstillelse
Anmelderen skal stille sikkerhed overfor Miljøstyrelsen. Sikkerhedsstillelsen skal dække omkostninger ved eventuel tilbagetransport og bortskaffelse af affaldet.
19.2.2 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre?
Fuldstændig anmeldelse
Senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af en fuldstændig anmeldelse sender Miljøstyrelsen bekræftelse af modtagelse til anmelderen ved at stemple anmeldedokumentet i rubrik 24. En kopi sendes til modtageren/forarbejdningsvirksomheden og alle andre berørte kompetente myndigheder. Den tid der går, hvor dokumenter vedrørende anmeldelsen fremsendes til myndigheden medregnes ikke i 3-dages fristen. Det er ikke ualmindeligt, at denne fase kan løbe over flere måneder.
Miljøgodkendelse
Miljøstyrelsen indhenter oplysninger fra tilsynsmyndigheden for modtagerens virksomhed, med henblik på bekræftelse af, at virksomheden er godkendt til at modtage og behandle det pågældende affald.
30-dages fristen
Miljøstyrelsen, de kompetente transit- og afsendelsesmyndigheder har 30 dage fra den dato, hvor bekræftelse af modtagelse er sendt, til at rejse indsigelse. Disse skal afgives skriftligt til anmelderen med kopi til de andre kompetente myndigheder. Se bilag III om indsigelse.
Alle de berørte myndigheder har en frist på 20 dage efter afsendelsen af bekræftelsen til at stille betingelser for overførslen inden for deres område.
Skriftligt samtykke
Overførslen må først finde sted, når der foreligger skriftlig tilladelse fra Miljøstyrelsen.
19.2.3 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse?
Ledsageformularen
Når anmelderen har modtaget tilladelsen (anmeldeformularen stemplet og underskrevet i rubrik 25 samt ledsageformularen stemplet af Miljøstyrelsen) skal han udfylde ledsageformularen og sende en kopi til de berørte myndigheder mindst 3 dage før overførslen skal påbegyndes. En kopi af anmeldeformularen, der beviser, at tilladelse til overførslen er givet, og et stemplet eksemplar af ledsageformularen skal ledsage transportøren under overførslen. Til hver anmeldelse kan være knyttet flere ledsagedokumenter.
19.2.4 Hvad skal modtageren gøre?
Modtageren skal sende en kopi af den udfyldte ledsageformular stemplet og underskrevet i rubrik 24 til den berørte anmelder og de berørte kompetente myndigheder senest 3 dage efter at have modtaget affaldet, se bilag VII.
Nyttiggørelsesbevis
Modtageren skal senest 6 måneder efter at have modtaget affaldet udfylde afsnit 25 på ledsageformularen og sende den til Miljøstyrelsen samt en kopi til anmelderen og de kompetente myndigheder som bevis på, at affaldet er nyttiggjort.
19.3 Import fra ikke-OECD lande.
For at søge tilladelse til at importere rødt og ulistet affald til nyttiggørelse fra ikke-OECD lande til Danmark skal anmelderen udfylde en anmeldeformular vedhæftet ledsageformular, se bilag, og fremsende den:
- original til Miljøstyrelsen
- kopi til eventuelle transitlandes kompetente myndigheder
- modtageren.
Anmeldelsen rekvireres i Miljøstyrelsen.
Kontrakt
Anmelderen skal indgå en kontrakt, se bilag VIII, med modtageren og kontrakten skal bl.a. indeholde bestemmelser om:
- anmelderen er forpligtet til at tage affaldet tilbage, hvis overførslen ikke fuldføres som påtænkt, eller hvis overførslen sker i modstrid med forordningens bestemmelser
- at modtageren senest 180 dage efter modtagelsen af affaldet skal fremsende bevis for at affaldet er bortskaffet på miljømæssig forsvarlig vis
Kontrakten skal fremsendes til Miljøstyrelsen, sammen med anmeldelsen.
Gebyr
Ved fremsendelse af kopi af anmeldelsen skal anmelderen indbetale et gebyr på kr. 2950,- kr. til Miljøstyrelsen.
Anmelderen skal stille sikkerhed overfor Miljøstyrelsen. Sikkerhedsstillelsen skal dække omkostningerne ved eventuel tilbagetransport og nyttiggørelse af affaldet i afsenderlandet.
19.3.1 Hvad vil de kompetente myndigheder derpå gøre?
Fuldstændig anmeldelse
Senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af en fuldstændig anmeldelse sender Miljøstyrelsen bekræftelse af modtagelse til anmelderen ved at stemple anmeldedokumentet i rubrik 24. En kopi sendes til modtageren/forarbejdningsvirksomheden og alle andre berørte kompetente myndigheder. Den tid der går, hvor dokumenter vedrørende anmeldelsen fremsendes til myndigheden medregnes ikke i 3-dages fristen. Det er ikke ualmindeligt, at denne fase kan løbe over flere måneder.
Miljøgodkendelse
Miljøstyrelsen indhenter oplysninger fra tilsynsmyndigheden for modtagerens virksomhed, med henblik på bekræftelse af, at virksomheden er godkendt til at modtage og behandle det pågældende affald.
70-dages fristen
Miljøstyrelsen har en frist på 70 dage, fra datoen for afsendelse af modtagelsesbekræftelsen til at beslutte, om man vil give tilladelse med eller uden betingelser. Bortset fra EFTA-lande, der er part i Basel-konventionen, skal de eksporterende lande forelægge Miljøstyrelsen en forhåndsanmodning, der er begrundet med, at de ikke har, og ikke på rimelig måde, kan opnå de tekniske muligheder for at bortskaffe affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde.
De kompetente transitmyndigheder i EU og Miljøstyrelsen har 60 dage, fra den dato hvor bekræftelse af modtagelse er sendt, til at rejse indsigelse. Sådanne skal afgives skriftligt til anmelderen med kopi til de andre kompetente myndigheder. Se bilag III om indsigelse.
Skriftligt samtykke
Overførslen må først finde sted, når der foreligger skriftlig tilladelse fra Miljøstyrelsen. Styrelsen sender en bekræftet kopi af afgørelsen til de kompetente transitmyndigheder i EU, til modtageren og til EU’s indgangstoldsted.
19.3.2 Hvad skal anmelderen gøre, når han har fået tilladelse?
Ledsageformularen
Når anmelderen har modtaget tilladelsen (anmeldeformularen stemplet og underskrevet i rubrik 25 samt ledsageformularen stemplet af Miljøstyrelsen) skal han udfylde ledsageformularen og sende en kopi til de berørte myndigheder mindst 3 dage før overførslen skal påbegyndes. En kopi af anmeldeformularen, der beviser, at tilladelse til overførslen er givet og et stemplet eksemplar af ledsageformularen skal ledsage transportøren under overførslen. Til hvert anmeldedokument kan være knyttet flere ledsagedokumenter.
Transportøren afleverer en kopi af ledsagedokumentet til indgangstoldstedet i EU.
19.3.3 Hvad skal modtageren gøre?
Modtageren skal sende en kopi af den udfyldte ledsageformular stemplet og underskrevet i rubrik 24 til den berørte anmelder og de berørte kompetente myndigheder senest 3 dage efter at have modtaget affaldet, se bilag VII.
Bortskaffelsesbevis
Modtageren skal senest 6 måneder efter at have modtaget affaldet udfylde afsnit 25 på ledsageformularen og sende den til Miljøstyrelsen samt en kopi til anmelderen og de kompetente myndigheder som bevis på, at affaldet er bortskaffet.
20 Vejledning til tilsynsmyndighederne.
Forordningen er umiddelbart anvendelig, hvilket betyder, at forordningen i sig selv udgør en del af gældende ret i Danmark på linie med love, bekendtgørelser m.v. - den skal altså ikke gennemføres i dansk ret ved udstedelse af danske regler, som Fællesskabets direktiver skal.
Forordningen er imidlertid ikke et komplet regelsæt i den forstand, at den tillige indeholder regler om, hvilke myndigheder, der skal administrere og føre tilsyn med overholdelse af dens regler, hvilke beføjelser disse myndigheder har i forhold til borgerne, eller hvordan administration og tilsyn nærmere skal tilrettelægges. Forordningen suppleres derfor af regler i dansk lovgivning - miljøbeskyttelsesloven og Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 971 af 19. november 1996 om import og eksport af affald (herefter bekendtgørelsen).
20.1 Miljøbeskyttelseslovens regler
Lovens regler om administration af og tilsyn med forordninger findes i lovens §§ 87 og 89 a.
Lovens § 89a, stk. 1 og 2, fastslår, at Miljø- og Energiministeren kan fastsætte de regler, som er nødvendige for anvendelsen af (miljø) forordninger, herunder regler om hvilke myndigheder, der skal administrere forordningen, og om gebyrer og udpantningsret.
Lovens § 87 giver tilsynsmyndighederne adgang til at foretage undersøgelser eller udføre tilsynsopgaver efter bl.a. forordninger på lovens område på såvel ejendomme som transportmidler uden retskendelse, hvis det skønnes nødvendigt.
20.1.1 Tilsynsmyndighederne
I medfør af § 89a, stk. 3 er forpligtelsen til at føre tilsynet med overholdelse af forordninger pålagt kommunalbestyrelsen og amtsrådet.
Fordelingen af tilsynsopgaverne mellem kommunalbestyrelse og amtsråd sker i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens §§ 65 og 66 og bekendtgørelsens §§ 10 og 11.
20.1.2 Tilsyn på virksomhederne
Amtet
Amtsrådet fører tilsyn med, at forordninger overholdes på:
A-mærkede listevirksomheder, der er godkendte - eller skal godkendes i medfør af den såkaldte indkaldelsesbekendtgørelse samt kommunalt ejede eller drevne virksomheder.
Kommunen
Kommunalbestyrelsen fører tilsynet i øvrigt, herunder tilsynet med aktiviteter og virksomheder, der skulle have været godkendt af amtsrådet - altså de ulovlige aktiviteter. Undtaget herfra er alene ulovlige aktiviteter på virksomheder, som amtsrådet allerede fører tilsyn med, og ulovlige deponeringer af affald i råstofgrave, som amtsrådet fører tilsyn med.
Tilsyn med affaldsbortskaffelse
For så vidt angår bortskaffelse af affald fra virksomheder o.a. - og dermed også for forordningen om grænseoverskridende affald - gør der sig dog særlige forhold gældende.
Det følger af miljøbeskyttelseslovens kapitel 6, at kommunalbestyrelsen har enekompetance for så vidt angår bortskaffelse af affald.
Det betyder, at kommunalbestyrelsen fører tilsynet med al affaldsbortskaffelse fra virksomheder o.a. - uanset om virksomheden eller anlægget i øvrigt er undergivet amtsrådets tilsynskompetence, og amtsrådet således fastsætter vilkårene for affaldshåndtering (inde) på virksomheden eller anlægget.
For tilsynet med overholdelse af forordningens regler betyder det, at
- amtsrådet fører tilsyn med import af affald til a-mærkede virksomheder og kommunale virksomheder m.v.
- kommunalbestyrelsen fører tilsynet med import af affald til andre virksomheder m.v.
- kommunalbestyrelsen fører tilsynet med al affaldseksport.
Dette fremgår af import/eksportbekendtgørelsens § 10.
20.1.3 Tilsyn under transport
Amtet
For så vidt angår tilsynet under transport føres dette i medfør af bekendtgørelse om import og eksport af affald, § 11, alene af amtsrådet - uanset om transporterne sker i forbindelse med import, eksport eller transit.
20.1.4 Den kompetente myndighed
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsens opgave som kompetent myndighed betyder, at det er styrelsen, som behandler anmeldelser om overførsler af affald efter forordningen, jfr. bekendtgørelsens § 2.
Miljøstyrelsen sender altid en kopi af anmeldelsen om eksport af affald til den berørte kommunalbestyrelse med spørgsmål om, hvorvidt affaldet er korrekt klassificeret, og om der kræves fritagelseserklæring. Miljøstyrelsen sender ligeledes en kopi af anmeldelsen om import af affald til den berørte tilsynsmyndighed, d.v.s. amtet eller kommunen med spørgsmål om, hvorvidt det modtagende anlæg er miljøgodkendt til at behandle det anmeldte affald.
Det forhold, at Miljøstyrelsen er kompetent myndighed i Danmark, indebærer ikke, at Miljøstyrelsen har en forpligtelse og/eller ret til at føre tilsynet med forordningen.
Miljøstyrelsens rolle i forhold til tilsynet er derimod meget begrænset, og består - udover den rådgivende funktion som Miljøstyrelsen har på dette område, såvel som på miljøbeskyttelsesområdet som helhed, - alene i at yde bistand ved og træffe afgørelser i forbindelse med tilbageførsler af ulovligt affald, jfr. bekendtgørelsens § 12.
20.1.5 Tilsynsbeføjelserne
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 89a, stk. 3, 2. punkt og stk. 4, at reglerne i lovens kapitel 9, §§ 85-87 og kap. 11 finder anvendelse ved administration og tilsyn med overholdelse af forordninger.
Det betyder, at amtsrådet og kommunalbestyrelsen råder over de samme tilsynsbeføjelser, når der føres tilsyn med overholdelse af forordningen, som når der føres tilsyn i øvrigt. Herunder særligt:
- muligheden for at forbyde fortsat drift, påbyde genopretning til hid-
- tidig tilstand og udføre selvhjælpshandlinger for den ansvarlige regning, jfr. lovens § 69 .
- adgang til at kræve oplysninger - og om nødvendigt kræve undersøgelser foretaget, jfr. lovens § 72.
- adgang til ejendomme, lokaliteter og transportmidler uden retskendelse, jfr. lovens § 87.
Bestemmelsen er ændret med lov nr. 302 af 24. april 1996 som led i Miljø- og Energiministerens plan for en bedre håndhævelse af miljøbeskyttelseslovgivningen.
Baggrunden for ændringen var væsentligst at sikre en effektiv håndhævelse af forordningen om grænseoverskridende overførsler. Med ændringen blev det præciseret, at miljømyndighedernes adgang til ejendomme og lokaliteter også omfatter adgang til transportmidler.
Derudover indebar ændringen, at politiet blev tillagt en selvstændig beføjelse til at standse og undersøge transportmidler som led i et tilsyn med overholdelse af miljøbeskyttelseslovgivningen, herunder forordninger.
Lovens tilsynsbeføjelser er i øvrigt indgående beskrevet i “Håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven”, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 12, 1992, som kan anbefales i denne sammenhæng.
20.1.6 Tilsynsforpligtelser
I konsekvens af, at amtsrådet og kommunalbestyrelsen fører tilsynet med overholdelse af forordningen efter miljøbeskyttelsesloven, er amtsrådet og kommunalbestyrelsen på dette område undergivet de samme forpligtelser som tilsynsmyndighed, som når disse myndigheder i øvrigt fører tilsyn på lovens område.
Som tilsynsmyndigheder er amtsråd og kommunalbestyrelse således forpligtet til at foranledige ulovlige forhold lovliggjort (medmindre forholdet har underordnet betydning), jfr. lovens § 68. Som tilsynsmyndigheder er de endvidere forpligtet til at gribe ind i tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden eller, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, jfr. lovens § 70.
Omfanget af disse tilsynsforpligtelser er beskrevet i “Håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven”, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 12, 1992, som kan anbefales i denne sammenhæng. Vejledningen indeholder således en beskrivelse af de ofte vanskelige overvejelser, der er knyttet til håndhævelse af miljøbeskyttelseslovgivningen, herunder hvornår det må anses for hensigtsmæssigt og/eller nødvendigt at meddele indskærpelser, indgive politianmeldelse og/eller meddele forbud og påbud eller foretage selvhjælpshandlinger efter lovens § 69.
20.1.7 Ulovlige overførsler
Derudover skal tilsynsmyndighederne være opmærksomme på, at der i forbindelse med håndhævelse af reglerne i forordningen om grænseoverskridende overførsler af affald gælder særlige regler om lovliggørelse af ulovlige overførsler, jfr. forordningens art. 25 og 26 og bekendtgørelse om import og eksport af affald, § 12.
Ulovlige overførsler af affald omfatter i medfør af forordningens artikel 26:
Overførsler, der
- foretages uden anmeldelse eller tilladelse fra alle berørte kompetente myndigheder
- foretages på grundlag af en anmeldelse eller tilladelse fra de kompetente myndigheder, der er fremkommet ved dokumentfalsk, falsk erklæring eller svig
- ikke er i overensstemmelse med ledsagedokumenterne
- medfører en ulovlig bortskaffelse eller nyttiggørelse
eller overførsler i strid med
- forbudet mod eksport af affald til bortskaffelse til ikke EU/EFTA-lande (forordningens artikel 14),
- forbudet mod overførsel af affald opført på forordningens bilag V til nyttiggørelse til ikke-OECD lande (forordningens artikel 16)
- forbudet mod import af affald til bortskaffelse fra lande, der ikke er part i Baselkoventionen eller som ikke har særlige aftaler (forordningens artikel 19)
og
- forbudet mod import af affald til nyttiggørelse fra lande, der ikke er parter i Baselkonventionen eller som ikke har særlige aftaler (forordningens artikel 21)
Disse ulovlige overførsler skal lovliggøres i overensstemmelse med reglerne i forordningens artikel 26:
Såfremt anmelderen er ansvarlig for de ulovlige forhold, skal affaldet som udgangspunkt føres tilbage til afsenderlandet, jfr. forordningens artikel 26, stk. 2.
Såfremt modtageren er ansvarlig for de ulovlige forhold skal affaldet bortskaffes eller nyttiggøres på anden lovlig vis i bestemmelseslandet, jfr. forordningens artikel 26, stk. 3.
Såfremt hverken anmelder eller modtager er ansvarlig - eller det ikke umiddelbart kan afgøres, hvem der er ansvarlig, må myndighederne i afsendelses- og bestemmelseslandet samarbejde med henblik på at sikre lovlig bortskaffelse og/eller nyttiggørelse, jfr. forordningens artikel 26, stk. 4.
I de tilfælde, hvor der foreligger ulovlige overførsler, som skal lovliggøres efter disse regler - altså tilfælde, hvor affaldet stadig findes og ikke allerede er bortskaffet eller nyttiggjort - og de tilfælde, som ikke alene er resultatet af mindre ikke-grove formelle overtrædelser, skal tilsynsmyndigheden vurdere, om og i givet fald, hvordan de ulovlige overførsler lovliggøres.
I overensstemmelse hermed udarbejder tilsynsmyndigheden en indstilling til Miljøstyrelsen, der træffer afgørelse, om på hvilken måde der skal ske lovliggørelse, se § 12 i bekendtgørelse om import og eksport af affald.
På baggrund heraf varetager Miljøstyrelsen de eventuelt nødvendige forhandlinger med udenlandske kompetente myndigheder om eventuel tilbageførsel af affaldet eller bortskaffelse eller nyttiggørelse af affaldet her i landet. Herefter finder lovliggørelsen sted i et tæt samarbejde mellem samtlige involverede miljømyndigheder, herunder den danske tilsynsmyndighed, som har kompetencen til at udstede de muligt nødvendige påbud og/eller forbud (i Danmark).
Ny anmeldelse
Træffes der afgørelse om, at affaldet skal returneres til afsendelsesstaten skal der foretages en fornyet anmeldelse. Anmeldelsen kan betragtes som en formalitet, da hverken den kompetente transit- eller bestemmelsesmyndighed kan modsætte sig overførslen.
Sikkerhedsstillelse
I lighed med de lovlige overførsler skal der stilles økonomisk sikkerhed for selve tilbageoverførslen.
20.1.8 Dækning af udgifter i forbindelse med lovliggørelse
Den person (anmelder eller modtager) eller virksomhed (anmelder eller modtager), som er ansvarlig for den ulovlige overførsel, skal betale udgifterne ved lovliggørelsen af det ulovlige forhold.
Er anmelderen ansvarlig og er der stillet sikkerhed, skal sikkerhedsstillelsen dække udgifterne til lovliggørelse af forholdet. Er der ikke stillet sikkerhed skal afsendelsesmyndigheden indtræde i anmelderens forpligtelser.
Er modtageren ansvarlig, dækker sikkerhedsstillelsen som udgangspunkt ikke en lovliggørelse af forholdet, og modtageren skal derfor selv dække udgifterne.
Betalingsstandsning og konkurs
Er modtageren imidlertid ude af stand til at dække omkostningerne (f.eks. ved betalingsstandsning eller konkurs) træder de almindelige danske regler om håndhævelse af regler i kraft. Det vil herefter være den myndighed (amt eller kommune), som har tilsynet med den pågældende virksomhed, som bliver forpligtet til at dække udgifterne ved lovliggørelsen, såfremt der er tale om overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening, jf. miljøbeskyttelseslovens § 70.
Den ansvarlige er forsvundet
Kan den ansvarlige for det ulovlige forhold ikke identificeres vil det som ved tilfældet ovenfor være den myndighed (amt eller kommune), som har tilsynet med den pågældende virksomhed, som bliver forpligtet til at dække udgifterne ved lovliggørelsen.
Forlods betaling og regres
Er der udsigt til flere års efterforskning og efterfølgende domstolsbehandling af sagen, vil det være den myndighed (amt eller kommune), som har tilsynet med den pågældende virksomhed, som i første omgang bliver forpligtet til at dække udgifterne ved en lovliggørelse. Når sagen er afsluttet med dom vil kommunen eller amtet kunne gøre regres gældende mod den ansvarlige.
20.2 Tilsyn med affaldstransporter - import/eksport/transit - på vejene m.v.
Tilsyn med affaldstransporter omfatter al transport med henblik på import, eksport og transit af affald. Kontrollen omfatter alle slags affaldstransporter. D.v.s. kontrol/tilsyn på landeveje, ved grænser, havne og jernbaner.
Politiet er bemyndiget til at standse transporter. Amtet og politiet er begge bemyndiget til, uden retskendelse og mod behørig legimitation, at undersøge transporter med henblik på tilsyn med overholdelse af forordningen.
Kontrollen skal således udføres som et samarbejde mellem amtet og politiet enten i form af en akut indsats i forbindelse med politiets “normale” kontrol eller som en målrettet indsats (razzia) med det direkte formål kun at kontrollere affaldstransporterne.
Samarbejdsaftaler mellem amt og politi
Det anbefales, at der indgås samarbejdsaftaler mellem de stedlige politikredse og amtet, der sikrer en entydig arbejds- og ansvarsfordeling og fastlægger, hvordan politiet kan få den fornødne faglige assistance i akutsituationer.
Ved kontrol af affaldstransporter skal det først klarlægges, om affaldet er bestemt til nyttiggørelse eller bortskaffelse. Skal affaldet nyttiggøres må det dernæst fastlægges, om affaldet er korrekt klassificeret. Først herefter vil det være muligt at afgøre, om transporten er sket i overenstemmelse med de fastsatte procedurer.
20.3 Transport af grønt affald til nyttiggørelse
20.3.1 Transportpapirer
For at gøre det muligt at spore overførsler af “grønt affald til nyttiggørelse” skal følgende informationer være til stede under transporten og være underskrevet af affaldets indehaver (forordningens artikel 11):
- indehaverens navn og adresse
- den sædvanlige handelsmæssige beskrivelse af affaldet (her kan evt. anvendes typebetegnelsen fra forordningens bilag).
- mængden af affaldet
- modtagerens navn og adresse
- nyttiggørelsesformer i henhold til bekendtgørelse nr. 971 af 19. november 1996 - bilag nr. 2
- den forventede dato for overførslen
20.3.2 Affaldskontrol
Kontrollér
- at det importerede/eksporterede affald er korrekt klassificeret, d.v.s. om affaldet er grønt affald.
- at det er “rent” sorteret affald. Sammenblanding af forskellige typer grønt affald til nyttiggørelse i ét læs, accepteres ikke som grønt affald.
20.4 Transport af alt affald til bortskaffelse samt orange og rødt affald og ulistet affald
20.4.1 Transportpapirer
Ved transport af ovennævnte affaldstyper skal transportøren medbringe følgende papirer, der skal dokumentere lovligheden af transporten:
- Kopi af anmeldedokumentet med den kompetente myndigheds underskrift og stempel.
- Ledsagedokument, der skal have samme notifikationsnummer som anmeldedokumentet. Ledsagedokumentet skal yderligere være påført et løbenummer, f.eks. løbenr. 1, der angiver, at transporten er den første i en række påtænkte transporter.
20.4.2 Affaldskontrol
Kontrollér
- om affaldet er i overensstemmelse med ledsagedokumentet,
- om det importerede/eksporterede affald er korrekt klassificeret i forhold til oplysningerne, der er angivet på ledsagedokumentet,
- at transporten sker indenfor det tidsrum, der er givet tilladelse til
- om affaldsmængden (ved éngangstransporter) svarer til ledsagedokumentet. Hvis affaldsoverførslen omfatter flere transporter, vil dette fremgå af ledsagedokumentet (kopi). Kontrollér via transportdokumentet, at den konkrete transports nummer ikke overskrider det godkendte i ledsagedokumentet,
- eventuel vejeseddel
- at affald, der er omfattet af forskellige anmeldelser, ikke er sammenblandet under transporten (forordningens artikel 29).
Det anbefales, at tilsynsmyndigheden evt. stempler ledsagedokumentet for at undgå genbrug.
20.5 Dokumentation og afrapportering
Ved kontrol, der giver anledning til opfølgning, skal der fremskaffes dokumentation til brug ved vurdering af om politiet skal rejse tiltale.
Tilsynsmyndigheden skal endvidere altid udarbejde en tilsynsrapport med alle relevante oplysninger. Af rapporten skal fremgå, hvilken opfølgning der bør ske og af hvem. Ligeledes skal det fremgå, hvem rapporten er sendt til.
20.6 Opfølgning
Såfremt der bliver konstateret overtrædelser i forbindelse med transport, skal tilsynsrapporten altid fremsendes til Miljøstyrelsen som den kompetente myndighed i Danmark, der herefter foretager opfølgning i sagen.
Giver en affaldstransport med importeret affald anledning til en generel mistanke om lovligheden i forhold til den modtagende virksomhed, og virksomheden er omfattet af en anden myndigheds tilsynskompetence, skal denne myndighed kontaktes hurtigst muligt, så et tilsyn på virksomheden, om muligt, kan gennemføres i forbindelse med transporten.
20.7 Tilsyn på virksomheder, der importerer affald
Hvor det drejer sig om anmeldespligtigt affald vil tilsynsmyndigheden før transporten påbegyndes, modtage en kopi af anmeldelsen fra Miljøstyrelsen til udtalelse.
Hvis der er tale om importeret grønt affald til nyttiggørelse skal der ikke foreligge anden dokumentation end det, der evt. måtte fremgå af miljøgodkendelsen.
Ved tilsynet skal følgende kontrolleres:
At de nødvendige papirer forefindes, d.v.s.:
- en af virksomheden underskrevet kopi af ledsagedokumentet (forordningens artikel 5, stk. 4 ved bortskaffelse og artikel 8, stk. 4 ved nyttiggørelse).
- kopi af bevis til anmelderen og kompetente myndigheder for at affaldet er bortskaffet eller nyttiggjort. Beviset skal være sendt inden 180 dage fra modtagelsen af affaldet (forordningens artikel 5, stk. 6 for bortskaffelse og artikel 8, stk. 6 ved nyttiggørelse).
- at det modtagne affald opbevares og behandles i overensstemmelse med miljøgodkendelsen, regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven eller eventuelle betingelser, der fremgår af ledsagedokumentet.
- at affaldet er klassificeret korrekt (grøn, orange, rød). Eksporteres affaldet som grønt affald skal fraktionen være “ren”. Sammenblandede grønne affaldstyper skal eksporteres som orange affald, d.v.s. anmeldelsespligtigt.
- at affaldet behandles (eller er behandlet) som angivet i anmeldelsen.
- ved anmeldelsespligtigt affald kontrolleres at mængden er i overensstemmelse med ledsagedokumentet.
- at affaldet er nyttiggjort/bortskaffet inden 180 dage fra modtagelsen.
- at der er fremsendt oplysning til kommunen og tilsynsmyndigheden om den omhandlede affaldsart og mængde (årlig mængde) før transporten er foregået (i henhold til bekendtgørelsen om import og eksport 9), og de konstaterede forhold er i overensstemmelse hermed, såfremt der er tale om grønt affald
- ved affaldsimporter af grønt affald til nyttiggørelse formidlet af anden part, kontrolleres at modtagevirksomheden er blevet informeret om affaldets oprindelsesland
- at der ved tilsyn sikres den nødvendige dokumentation - billeder, prøver o.lign. og oplysninger iøvrigt fremgår af tilsynsrapporten.
20.8 Tilsyn på virksomheder, der eksporterer affald
Ved tilsynet skal følgende kontrolleres:
- at de nødvendige papirer forefindes d.v.s. en af virksomheden underskrevet kopi af ledsagedokumentet (forordningens artikel 5, stk. 4 ved bortskaffelse og artikel 8, stk. 4 ved nyttiggørelse).
- ved anmeldelsespligtigt affald kontrolleres, at affaldet er anmeldt korrekt på ledsagedokumentet d.v.s. om mængde og klassifikation (grøn, orange, rød) er rigtigt.
- at den anmeldte nyttiggørelsesform svarer til affaldstypen.
- at affaldet er bortskaffet i overensstemmelse med kommunens regulativer eller anvisninger eller eventuelle betingelser fastsat i ledsagedokumentet (ved anmeldelsespligtigt affald).
- at der er fremsendt oplysning til kommunen og tilsynsmyndigheden om den omhandlede affaldsart og mængde (årlige mængde) før transporten er foregået (i henhold til bekendtgørelsen om import og eksport af affald § 9) og de konstaterede forhold er i overensstemmelse hermed, såfremt der er tale om grønt affald
- Ved affaldseksporter af grønt affald til nyttiggørelse formidlet af anden part kontrolleres at afsendervirksomheden er gjort bekendt med modtagelandet og nyttiggørelsesformen (bekendtgørelsen om import og eksport af affald, § 9, stk. 2).
- at der ved tilsyn sikres den nødvendige dokumentation - billeder, prøver o.lign. samt at øvrige oplysninger fremgår af tilsynsrapporten.
Bilag 1
Bilag I Afs. 1. Rådets forordning nr. 259/93 (EØF) om overførsel af affald Afs. 2. 1.1 Forordningens formål Rådets forordning nr. 259/93 (EØF) af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra De Europæiske Fællesskaber trådte i kraft den 6. maj 1994. Forordningen erstatter for det første Rådets direktiv 84/631/EU om overvågning og kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald, og for det andet gennemføres en række internationale aftaler, bl.a. Baselkonventionen om grænseoverskridende transport og bortskaffelse af farligt affald og OECD‑beslutningen (92/39/FINAL) om grænseoverskridende transport af affald til nyttiggørelse. Afs. 3. 1.2 Generelt om forordning en Afs. 4. Alt affald Principielt gælder forordningen for transport af alt affald, der overskrider nationale grænser. Undtagelserne er transport af affald, som er dækket af anden lovgivning, f.eks. grænseoverskridende transport af radioaktivt affald. Forordningen skelner klart mellem transport af affald til bortskaffelse og transport af affald til nyttiggørelse, og fastsætter forskellige regler dels for hvilke procedurer, der skal finde anvendelse, dels for hvilke indsigelser, der kan gøres gældende i forbindelse med transporten. Afs. 5. Nærheds- og selvforsyningsprincippet Rådets forordning viderefører princippet om, at man skal skaffe sig af med affald så tæt ved kilden som muligt (»nærhedsprincippet«) og at medlemslandene bør være i stand til at bortskaffe eget affald ‑ det vil sige at landet selv skal have tilstrækkelig bortskaffelseskapacitet til eget affald (»princippet om tilstrækkelig egenkapacitet«). Med andre ord skal affald bortskaffes i det land, hvor det er opstået. Kun hvis det ikke er muligt, bør affald importeres eller eksporteres. Afs. 6. Indsigelser De kompetente myndigheder i import‑, eksport‑ eller transitlandet kan rejse indsigelse mod affaldstransporten. Forordningen opregner en række grunde, som kan gøres gældende f.eks. at transporten strider mod principperne om nærhed eller tilstrækkelig egenkapacitet (kun ved overførsler af affald til bortskaffelse), eller at den er uforenelig med affaldshåndteringsplanerne. Afs. 7. Affald på den grønne, orange eller røde liste Når affald transporteres med henblik på nyttiggørelse gælder forskellige procedurer afhængig af om affaldet er klassificeret på den grønne, orange eller røde liste. Kort beskrevet kræves der ved transport af affald til nyttiggørelse på den grønne liste ikke særskilt tilladelse fra myndighederne, når affaldet overføres mellem EU/OECD-lande, men affaldstransporten skal ledsages af visse oplysninger (f.eks. navn og adresse på modtager, nyttiggørelsesmetode og den påtænkte overførselsdato). Ved import og eksport af affald på den orange liste kan transporten foretages efter udløbet af en 30-dages frist (stiltiende samtykke), og ved affald på den røde liste kan transporten først foretages, når der foreligger et skriftligt samtykke. Transport af affald, der ikke findes på én af de tre lister, er underkastet den røde listes procedure. Afs. 8. Tilbagetagning af ulovligt eksporteret affald Baselkonventionen indførte princippet om, at ulovligt eksporteret affald skulle tages tilbage af afsenderstaten. Denne forpligtelse er gennemført i forordningen. Afs. 9. Sikkerhedsstillelse En anmelder, der ønsker at eksportere affald, skal stille sikkerhed på 3000 kr. pr. ton. Sikkerhedsstillelsen skal dække de tilfælde, hvor Danmark forpligtes til at tage affaldet tilbage og bortskaffe det. Hvis de forventede omkostninger til transport, bortskaffelse eller nyttiggørelse vil afvige væsentligt fra 3000 kr. pr. ton affald kan sikkerhedsstillelsen nedsættes eller forhøjes. Sikkerhedsstillelsen frigives, når affaldet er bortskaffet eller nyttiggjort. For visse former for import af affald skal der stilles sikkerhed af modtageren. Afs. 10. Gebyr Danmark har indført et gebyr for Miljøstyrelsens behandling af sager om import og eksport af affald på kr. 2950. Afs. 11. Eksportforbud Forordningen har siden ikrafttrædelsen den 6. maj 1994 indeholdt et forbud mod eksport af affald til bortskaffelse bortset fra eksport af affald til EFTA-lande, som også er parter i Baselkonventionen. 1. januar 1998 indtrådte et forbud mod eksport af affald til nyttiggørelse opført på den orange og røde liste til lande, som ikke er medlem af OECD eller EU. Forbudet blev udvidet den 10. november 1998 til at omfatte alt farligt affald på forordningens bilag V.
Rådets forordning nr. 259/93 (EØF) om overførsel af affald
1.1 Forordningens formål Rådets forordning nr. 259/93 (EØF) af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra De Europæiske Fællesskaber trådte i kraft den 6. maj 1994. Forordningen erstatter for det første Rådets direktiv 84/631/EU om overvågning og kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald, og for det andet gennemføres en række internationale aftaler, bl.a. Baselkonventionen om grænseoverskridende transport og bortskaffelse af farligt affald og OECD‑beslutningen (92/39/FINAL) om grænseoverskridende transport af affald til nyttiggørelse.
1.2 Generelt om forordning en
Alt affald Principielt gælder forordningen for transport af alt affald, der overskrider nationale grænser. Undtagelserne er transport af affald, som er dækket af anden lovgivning, f.eks. grænseoverskridende transport af radioaktivt affald. Forordningen skelner klart mellem transport af affald til bortskaffelse og transport af affald til nyttiggørelse, og fastsætter forskellige regler dels for hvilke procedurer, der skal finde anvendelse, dels for hvilke indsigelser, der kan gøres gældende i forbindelse med transporten.
Nærheds- og selvforsyningsprincippet Rådets forordning viderefører princippet om, at man skal skaffe sig af med affald så tæt ved kilden som muligt (»nærhedsprincippet«) og at medlemslandene bør være i stand til at bortskaffe eget affald ‑ det vil sige at landet selv skal have tilstrækkelig bortskaffelseskapacitet til eget affald (»princippet om tilstrækkelig egenkapacitet«). Med andre ord skal affald bortskaffes i det land, hvor det er opstået. Kun hvis det ikke er muligt, bør affald importeres eller eksporteres.
Indsigelser De kompetente myndigheder i import‑, eksport‑ eller transitlandet kan rejse indsigelse mod affaldstransporten. Forordningen opregner en række grunde, som kan gøres gældende f.eks. at transporten strider mod principperne om nærhed eller tilstrækkelig egenkapacitet (kun ved overførsler af affald til bortskaffelse), eller at den er uforenelig med affaldshåndteringsplanerne.
Affald på den grønne, orange eller røde liste Når affald transporteres med henblik på nyttiggørelse gælder forskellige procedurer afhængig af om affaldet er klassificeret på den grønne, orange eller røde liste. Kort beskrevet kræves der ved transport af affald til nyttiggørelse på den grønne liste ikke særskilt tilladelse fra myndighederne, når affaldet overføres mellem EU/OECD-lande, men affaldstransporten skal ledsages af visse oplysninger (f.eks. navn og adresse på modtager, nyttiggørelsesmetode og den påtænkte overførselsdato). Ved import og eksport af affald på den orange liste kan transporten foretages efter udløbet af en 30-dages frist (stiltiende samtykke), og ved affald på den røde liste kan transporten først foretages, når der foreligger et skriftligt samtykke. Transport af affald, der ikke findes på én af de tre lister, er underkastet den røde listes procedure.
Tilbagetagning af ulovligt eksporteret affald Baselkonventionen indførte princippet om, at ulovligt eksporteret affald skulle tages tilbage af afsenderstaten. Denne forpligtelse er gennemført i forordningen.
Sikkerhedsstillelse En anmelder, der ønsker at eksportere affald, skal stille sikkerhed på 3000 kr. pr. ton. Sikkerhedsstillelsen skal dække de tilfælde, hvor Danmark forpligtes til at tage affaldet tilbage og bortskaffe det. Hvis de forventede omkostninger til transport, bortskaffelse eller nyttiggørelse vil afvige væsentligt fra 3000 kr. pr. ton affald kan sikkerhedsstillelsen nedsættes eller forhøjes. Sikkerhedsstillelsen frigives, når affaldet er bortskaffet eller nyttiggjort. For visse former for import af affald skal der stilles sikkerhed af modtageren.
Gebyr Danmark har indført et gebyr for Miljøstyrelsens behandling af sager om import og eksport af affald på kr. 2950.
Eksportforbud Forordningen har siden ikrafttrædelsen den 6. maj 1994 indeholdt et forbud mod eksport af affald til bortskaffelse bortset fra eksport af affald til EFTA-lande, som også er parter i Baselkonventionen. 1. januar 1998 indtrådte et forbud mod eksport af affald til nyttiggørelse opført på den orange og røde liste til lande, som ikke er medlem af OECD eller EU. Forbudet blev udvidet den 10. november 1998 til at omfatte alt farligt affald på forordningens bilag V.
Bilag 2
Bilag II Afs. 1. Definitioner og begreber Et antal udtryk er nærmere defineret i forordningen, og nedenfor er angivet de sædvanlige danske betegnelser: Afs. 2. Anmelderen Anmelderen er den person eller virksomhed, som anmelder overførslerne. Anmelderen er ansvarlig for, at alle oplysninger i ledsagedokumentet er korrekte og anmelderen er ligeledes den, som forpligtes til at tage ulovligt eksporteret affald tilbage. Anmelderen er: - affaldsproducenten eller hvis dette ikke er muligt - en godkendt indsamlingsvirksomhed, forhandler eller mægler eller hvis disse ikke er kendt eller godkendt - indehaveren af affaldet Desuden gælder særlige regler ved transit gennem EU og indførsel til EU. Bestemmelsen om hvem der kan optræde som anmelder er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det indebærer, at det først og fremmest er affaldsproducenten, som skal anmelde overførslen. Kun hvis dette ikke muligt ‑ f.eks. hvis affaldet er omfattet af en indsamlingsordning, og der dermed er en forpligtelse til at overlade affaldet til en “indsamler” kan den næste i rækkefølgen foretage anmeldelsen. Afs. 3. Godkendt center Affald må kun transporteres til et anlæg eller en virksomhed, som er godkendt eller har en tilladelse til at behandle affald. Der vil først og fremmest være tale om anlæg og virksomheder, som er godkendt efter reglerne i Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 (listevirksomheder), men også virksomheder, som er omfattet af bekendtgørelsen om anden virksomhed end listevirksomhed, kan modtage affald. Herudover kan landbrug modtage bl.a spildevandsslam med henblik på udbringning på mark ligesom flyveaske og slagger kan anvendes i bygge- og anlægsarbejder. Afs. 4. Bortskaffelse De former og metoder, der anvendes ved bortskaffelse af affald er følgende: - D1 Deponering på eller i jorden (f.eks. på lossepladser o.s.v.) - D2 Behandling i jordmiljø (.f.eks. bionedbrydning af flydende affald eller slam i jordbunden o.s.v.) - D3 Indsprøjtning i dybtliggende formationer (f.eks. indsprøjtning af flydende eller partikelformet affald i boringer, salthorste eller naturlige geologiske spalter o.s.v.) - D4 Deponering i overfladevand (f.eks. udledning af flydende affald eller slam i boringer, småsøer eller laguner o.s.v.) - D5 Deponering på specielt indrettet losseplads (f.eks. placering i vandtætte, tildækkede rum, der er adskilt indbyrdes og isoleret fra hinanden og fra det omgivende miljø o.s.v.) - D6 Udledning i vandmiljøet, undtagen dumpning - D7 Dumpning, herunder nedgravning i havbunden - D8 Biologisk behandling, ikke specificeret andetsteds i dette bilag, som resulterer i forbindelser eller blandinger, som bortskaffes efter en af de i D1 - D12 omhandlede metoder - D9 Fysisk-kemisk behandling, ikke specificeret andetsteds i dette bilag, der resulterer i forbindelser eller blandinger, som bortskaffes efter en af de i D1 - D12 omhandlede metoder (f.eks. fordampning, tørring, kalcinering o.s.v.) - D10 Forbrænding på landjorden - D11 Forbrænding på havet - D12 Permanent oplagring (f.eks. placering af beholdere i en mine o.s.v.) - D13 Blanding forud for en af de i D1 - D12 omhandlede bortskaffelsesformer - D14 Omlastning eller ompakning forud for en af de i D1 - D13 omhandlede bortskaffelsesformer - D15 Oplagring forud for en af de i D1 - D14 omhandlede bortskaffelsesformer (bortset fra midlertidig oplagring forud for indsamling på det anlæg, hvor affaldet er produceret). Afs. 5. Nyttiggørelse De former og metoder, som anvendes til nyttiggørelse af affald er følgende: - R1 Hovedanvendelse som brændsel eller andre midler til energifremstilling - R2 Genvinding eller regenerering af opløsningsmidler - R3 Recirkulering eller genvinding af organiske stoffer, der ikke anvendes som opløsningsmidler (herunder kompostering eller andre former for biologisk omdannelse) - R4 Recirkulering eller genvinding af metaller og metalforbindelser - R5 Recirkulering eller genvinding af andre uorganiske stoffer - R6 Regenerering af syrer eller baser - R7 Genvinding af produkter, der anvendes til opfangning af forurenende stoffer - R8 Genvinding af produkter fra katalysatorer - R9 Regenerering eller andre genanvendelser af olie - R10 Spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller økologi - R11 Anvendelse af affald hidrørende fra en af nyttiggørelsesformerne R1 - R10 - R12 Udveksling af affald med henblik på at lade det gennemgå en af nyttiggørelsesformerne R1 - R11 - R13 Oplagring af affald forud for en af nyttiggørelsesformerne R1 - R12 (bortset fra midlertidig oplagring forud for indsamling på det anlæg, hvor det er produceret). Afs. 6. Kompetent myndighed Hver EU-medlemsstat udpeger en myndighed eller flere, som har bemyndigelse til at udstede tilladelse til grænseoverskridende affaldstransporter. I Danmark er Miljøstyrelsen udpeget som kompetent myndighed. De kompetente myndigheder fremgår af EF-Tidende nr. C 327/1 af 31.10.96. Der sker hele tiden ændringer på området. Miljøstyrelsen anbefaler derfor, at man i første omgang henvender sig til den virksomhed i udlandet, som skal modtage affaldet for at få at vide, hvem der er kompetent myndighed.
Definitioner og begreber Et antal udtryk er nærmere defineret i forordningen, og nedenfor er angivet de sædvanlige danske betegnelser:
Anmelderen Anmelderen er den person eller virksomhed, som anmelder overførslerne. Anmelderen er ansvarlig for, at alle oplysninger i ledsagedokumentet er korrekte og anmelderen er ligeledes den, som forpligtes til at tage ulovligt eksporteret affald tilbage. Anmelderen er: - affaldsproducenten eller hvis dette ikke er muligt - en godkendt indsamlingsvirksomhed, forhandler eller mægler eller hvis disse ikke er kendt eller godkendt - indehaveren af affaldet Desuden gælder særlige regler ved transit gennem EU og indførsel til EU. Bestemmelsen om hvem der kan optræde som anmelder er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det indebærer, at det først og fremmest er affaldsproducenten, som skal anmelde overførslen. Kun hvis dette ikke muligt ‑ f.eks. hvis affaldet er omfattet af en indsamlingsordning, og der dermed er en forpligtelse til at overlade affaldet til en “indsamler” kan den næste i rækkefølgen foretage anmeldelsen.
Godkendt center Affald må kun transporteres til et anlæg eller en virksomhed, som er godkendt eller har en tilladelse til at behandle affald. Der vil først og fremmest være tale om anlæg og virksomheder, som er godkendt efter reglerne i Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 (listevirksomheder), men også virksomheder, som er omfattet af bekendtgørelsen om anden virksomhed end listevirksomhed, kan modtage affald. Herudover kan landbrug modtage bl.a spildevandsslam med henblik på udbringning på mark ligesom flyveaske og slagger kan anvendes i bygge- og anlægsarbejder.
Bortskaffelse De former og metoder, der anvendes ved bortskaffelse af affald er følgende: - D1 Deponering på eller i jorden (f.eks. på lossepladser o.s.v.) - D2 Behandling i jordmiljø (.f.eks. bionedbrydning af flydende affald eller slam i jordbunden o.s.v.) - D3 Indsprøjtning i dybtliggende formationer (f.eks. indsprøjtning af flydende eller partikelformet affald i boringer, salthorste eller naturlige geologiske spalter o.s.v.) - D4 Deponering i overfladevand (f.eks. udledning af flydende affald eller slam i boringer, småsøer eller laguner o.s.v.) - D5 Deponering på specielt indrettet losseplads (f.eks. placering i vandtætte, tildækkede rum, der er adskilt indbyrdes og isoleret fra hinanden og fra det omgivende miljø o.s.v.) - D6 Udledning i vandmiljøet, undtagen dumpning - D7 Dumpning, herunder nedgravning i havbunden - D8 Biologisk behandling, ikke specificeret andetsteds i dette bilag, som resulterer i forbindelser eller blandinger, som bortskaffes efter en af de i D1 - D12 omhandlede metoder - D9 Fysisk-kemisk behandling, ikke specificeret andetsteds i dette bilag, der resulterer i forbindelser eller blandinger, som bortskaffes efter en af de i D1 - D12 omhandlede metoder (f.eks. fordampning, tørring, kalcinering o.s.v.) - D10 Forbrænding på landjorden - D11 Forbrænding på havet - D12 Permanent oplagring (f.eks. placering af beholdere i en mine o.s.v.) - D13 Blanding forud for en af de i D1 - D12 omhandlede bortskaffelsesformer - D14 Omlastning eller ompakning forud for en af de i D1 - D13 omhandlede bortskaffelsesformer - D15 Oplagring forud for en af de i D1 - D14 omhandlede bortskaffelsesformer (bortset fra midlertidig oplagring forud for indsamling på det anlæg, hvor affaldet er produceret).
Nyttiggørelse De former og metoder, som anvendes til nyttiggørelse af affald er følgende: - R1 Hovedanvendelse som brændsel eller andre midler til energifremstilling - R2 Genvinding eller regenerering af opløsningsmidler - R3 Recirkulering eller genvinding af organiske stoffer, der ikke anvendes som opløsningsmidler (herunder kompostering eller andre former for biologisk omdannelse) - R4 Recirkulering eller genvinding af metaller og metalforbindelser - R5 Recirkulering eller genvinding af andre uorganiske stoffer - R6 Regenerering af syrer eller baser - R7 Genvinding af produkter, der anvendes til opfangning af forurenende stoffer - R8 Genvinding af produkter fra katalysatorer - R9 Regenerering eller andre genanvendelser af olie - R10 Spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller økologi - R11 Anvendelse af affald hidrørende fra en af nyttiggørelsesformerne R1 - R10 - R12 Udveksling af affald med henblik på at lade det gennemgå en af nyttiggørelsesformerne R1 - R11 - R13 Oplagring af affald forud for en af nyttiggørelsesformerne R1 - R12 (bortset fra midlertidig oplagring forud for indsamling på det anlæg, hvor det er produceret).
Kompetent myndighed Hver EU-medlemsstat udpeger en myndighed eller flere, som har bemyndigelse til at udstede tilladelse til grænseoverskridende affaldstransporter. I Danmark er Miljøstyrelsen udpeget som kompetent myndighed. De kompetente myndigheder fremgår af EF-Tidende nr. C 327/1 af 31.10.96. Der sker hele tiden ændringer på området. Miljøstyrelsen anbefaler derfor, at man i første omgang henvender sig til den virksomhed i udlandet, som skal modtage affaldet for at få at vide, hvem der er kompetent myndighed.
Bilag 3
Bilag III Afs. 1. Indsigelsesgrunde Forordningen opregner en række indsigelsesgrunde, som de kompetente afsendelses- bestemmelses- og transit- myndigheder kan gøre gældende ved overførsler af affald. En kompetent myndigheds indsigelse kan have som konsekvens, at overførslen ikke kan gennemføres. Indsigelsesgrundene er forskellige afhængig af om overførslen af affaldet er bestemt til bortskaffelse eller nyttiggørelse, og om indsigelsen fremføres af afsendelses- og/eller bestemmelsemyndighederne eller transitmyndigheden. Afs. 2. 1.1 Overførsler af affald bestemt til bortskaffelse Afs. 3. 1.1.1 Selvforsyningsprincippet og nærhedsprincippet Afsendelses- og/eller bestemmelsemyndigheden kan gøre indsigelse mod den påtænkte overførsel, hvis overførslen strider mod selvforsyningsprincippet. Princippet indebærer, at medlemslandene bør være i stand til at bortskaffe eget affald ‑ det vil sige at landet selv bør have tilstrækkelig bortskaffelseskapacitet til eget affald (være selvforsynende med bortskaffelseskapacitet). Med andre ord bør affald bortskaffes i det land, hvor det er opstået. De nævnte myndigheder kan ligeledes gøre indsigelse under henvisning til nærhedsprincippet, som indebærer, at man skal skaffe sig af med sit affald så tæt ved “kilden” som muligt. Danmark har vedtaget et egentligt forbud mod import og eksport af affald til bortskaffelse under henvisning til disse principper. Forbudet gælder dog ikke, hvis der ikke findes egnede bortskaffelsesmuligheder i Danmark eller i afsenderlandet. Når Miljøstyrelsen modtager en anmeldelse om eksport af affald til bortskaffelse, anmoder styrelsen altid den kommune, hvorfra anmeldelsen foretages, om at oplyse, hvorvidt der i Danmark findes egnede bortskaffelsesmuligheder. Findes der ikke i Danmark egnede bortskaffelsesmuligheder kan styrelsen tillade overførslen. Da Danmark ikke endnu har faciliteter til bl.a. bortskaffe restprodukter fra røggasrensning, tillades disse eksporteret til bl.a. Norge og Tyskland til deponering. Ved import af affald til bortskaffelse anmoder man den kompetente afsendelsesmyndighed om oplysning om, hvorvidt der i afsendelseslandet findes egnede bortskaffelsesmuligheder. Afs. 4. 1.1.2 Øvrige indsigelsesgrunde Afsendelses- og/eller bestemmelsesmyndigheden kan endelig gøre begrundet indsigelse mod den påtænkte overførsel under henvisning til - affaldshåndteringsplanerne - nærheds- og selvforsyningsprincippet - at overførslen vil stride mod nationale love om miljøbeskyttelse, offentlig orden, offentlig sikkerhed eller sundhedsbeskyttelse - at anmelderen eller modtageren tidligere har gjort sig skyldig i ulovlige overførsler - at overførslen strider mod forpligtelser ifølge internationale konventioner, som er indgået af de berørte medlemsstater. Transitmyndigheden kan gøre indsigelse mod en påtænkt transport under henvisning til de tre sidstnævnte indsigelsesgrunde. Afs. 5. 1.2 Overførsler af affald på den orange og røde liste bestemt til nyttiggørelse De kompetente myndigheder kan gøre de samme indsigelsesgrunde gældende, som beskrevet i afsnit 1.1. om overførsler af affald bestemt til bortskaffelse, bortset fra indsigelsesgrundene om selvforsyning og nærhed. Herudover kan afsendelses- og, bestemmelsesmyndigheden gøre gældende at, forholdet mellem det affald, der kan nyttiggøres, og det affald, som ikke kan nyttiggøres, ikke begrunder nyttiggørelsen udfra økonomiske og miljømæssige betragtninger.
Indsigelsesgrunde Forordningen opregner en række indsigelsesgrunde, som de kompetente afsendelses- bestemmelses- og transit- myndigheder kan gøre gældende ved overførsler af affald. En kompetent myndigheds indsigelse kan have som konsekvens, at overførslen ikke kan gennemføres. Indsigelsesgrundene er forskellige afhængig af om overførslen af affaldet er bestemt til bortskaffelse eller nyttiggørelse, og om indsigelsen fremføres af afsendelses- og/eller bestemmelsemyndighederne eller transitmyndigheden.
1.1 Overførsler af affald bestemt til bortskaffelse
1.1.1 Selvforsyningsprincippet og nærhedsprincippet Afsendelses- og/eller bestemmelsemyndigheden kan gøre indsigelse mod den påtænkte overførsel, hvis overførslen strider mod selvforsyningsprincippet. Princippet indebærer, at medlemslandene bør være i stand til at bortskaffe eget affald ‑ det vil sige at landet selv bør have tilstrækkelig bortskaffelseskapacitet til eget affald (være selvforsynende med bortskaffelseskapacitet). Med andre ord bør affald bortskaffes i det land, hvor det er opstået. De nævnte myndigheder kan ligeledes gøre indsigelse under henvisning til nærhedsprincippet, som indebærer, at man skal skaffe sig af med sit affald så tæt ved “kilden” som muligt. Danmark har vedtaget et egentligt forbud mod import og eksport af affald til bortskaffelse under henvisning til disse principper. Forbudet gælder dog ikke, hvis der ikke findes egnede bortskaffelsesmuligheder i Danmark eller i afsenderlandet. Når Miljøstyrelsen modtager en anmeldelse om eksport af affald til bortskaffelse, anmoder styrelsen altid den kommune, hvorfra anmeldelsen foretages, om at oplyse, hvorvidt der i Danmark findes egnede bortskaffelsesmuligheder. Findes der ikke i Danmark egnede bortskaffelsesmuligheder kan styrelsen tillade overførslen. Da Danmark ikke endnu har faciliteter til bl.a. bortskaffe restprodukter fra røggasrensning, tillades disse eksporteret til bl.a. Norge og Tyskland til deponering. Ved import af affald til bortskaffelse anmoder man den kompetente afsendelsesmyndighed om oplysning om, hvorvidt der i afsendelseslandet findes egnede bortskaffelsesmuligheder.
1.1.2 Øvrige indsigelsesgrunde Afsendelses- og/eller bestemmelsesmyndigheden kan endelig gøre begrundet indsigelse mod den påtænkte overførsel under henvisning til - affaldshåndteringsplanerne - nærheds- og selvforsyningsprincippet - at overførslen vil stride mod nationale love om miljøbeskyttelse, offentlig orden, offentlig sikkerhed eller sundhedsbeskyttelse - at anmelderen eller modtageren tidligere har gjort sig skyldig i ulovlige overførsler - at overførslen strider mod forpligtelser ifølge internationale konventioner, som er indgået af de berørte medlemsstater. Transitmyndigheden kan gøre indsigelse mod en påtænkt transport under henvisning til de tre sidstnævnte indsigelsesgrunde.
1.2 Overførsler af affald på den orange og røde liste bestemt til nyttiggørelse De kompetente myndigheder kan gøre de samme indsigelsesgrunde gældende, som beskrevet i afsnit 1.1. om overførsler af affald bestemt til bortskaffelse, bortset fra indsigelsesgrundene om selvforsyning og nærhed. Herudover kan afsendelses- og, bestemmelsesmyndigheden gøre gældende at, forholdet mellem det affald, der kan nyttiggøres, og det affald, som ikke kan nyttiggøres, ikke begrunder nyttiggørelsen udfra økonomiske og miljømæssige betragtninger.
Bilag 4
Bilag IV Afs. 1. Klassificering af affald som grønt orange og rødt Afs. 2. 1.1 OECD-systemet Afs. 3. 3 lister OECD-systemet inddeler affald bestemt til nyttiggørelse på 3 lister - den grønne, orange og røde. Klassificeringen af affald på én af de 3 lister afgøres på baggrund af specifikke kriterier, såsom affaldets fysiske og kemiske egenskaber, affaldets farlige karakteristika og endelig den behandling (nyttiggørelse) af affaldet, som er påkrævet. Kun affald på orange og rød liste samt det affald, der ikke er optaget på nogen af listerne skal anmeldes. Afs. 4. Grønne liste Affaldet på den grønne liste besidder ingen af de egenskaber, der gør affald farligt. Afs. 5. Orange liste Affaldet på den orange liste udgøres dels af affald, der besidder en eller flere af de egenskaber, der gør affald farligt (fx. olie, opløsningsmidler, haloner, syre mv.), og dels af affald, hvor affaldstransporten ønskes anmeldt og kontrolleret af hensyn til de øvrige kriterier. Afs. 6. Røde liste Affaldet på den røde liste udgøres af farligt affald, der er så farligt/problematisk, at det skal følge en skærpet procedure. Afs. 7. Ulistet Affald som ikke er opført på nogen af de tre lister skal anmeldes. Overførslen følger rød procedure. Afs. 8. Review-Mechanism Der er etableret en særlig “Review-Mechanism”, som er det forum i OECD, hvor listerne revideres. I dette forum er OECD’s regeringer repræsenteret, og det er regeringerne, som foreslår ændringer i listerne. Enhver - organisationer, NGO’er m.fl. - kan også foreslå ændringer til listerne. I disse tilfælde kan dog kun de forslag fremsættes, som nyder støtte af den pågældende regering. Ændringer vedtages ved enstemmighed. Afs. 9. 1.2 EU’s lister OECD’s affalds-lister er en del af forordningen, og når OECD ændrer listerne skal forordningen ændres tilsvarende. EU kan beslutte at klassificere en affaldstype anderledes end OECD eller klassificere affaldstyper, som endnu ikke er blevet klassificeret. Disse opføres på et særligt bilag IIA til forordningen. Tilpasning af EU’s lister til OECD’s samt opførelse af affald på bilag IIA foregår i EU’s Technical Adaption Committée (TAC) og vedtages med kvalificeret flertal som en kommissionsbeslutning. Den senest vedtagne udgave er fra 24. november 1999 og indeholder dels bilag II, III og IV, som vedrører grøn, orange og rød liste og dels bilag V, som vedrører affald til nyttiggørelse, som det er forbudt at eksportere til ikke OECD-lande. Afs. 10. 1.3 Listernes opbygning og struktur Afs. 11. 1.3.1 Blandet affald Affaldet skal kunne indplaceres entydigt under én af de i listerne anførte affaldstyper. Består affaldet fx. af en blanding af 2 affaldstyper, der hver især er nævnt særskilt på den grønne liste (fx. papir og plast), kan affaldet ikke entydigt placeres under én affaldstype og kan derfor ikke transporteres efter proceduren for affald på den grønne liste. Afs. 12. 1.3.2 Forordet til listerne Herudover yder forordet eller “indgangen” til listerne vejledning i, hvad der tillægges vægt ved indplacering af affald på listerne. Forordet til den grønne liste er formuleret, som følger: “Uanset om affald er medtaget på denne liste eller ej, må affald af denne art ikke transporteres som hørende under den grønne liste, hvis det er forurenet med andre materialer i en sådan udstrækning, at a) risici i forbindelse med affaldet er øget tilstrækkeligt til, at det bør medtages på den orange eller den røde liste eller b) genvinding af affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde hindres.” Afs. 13. Ad a) Der refereres her til kriterierne i forbindelse med placering af affaldstyper på OECDs lister. Som eksempler på affaldstyper, der er nævnt på den grønne liste, men som kan være forurenet med andre materialer i en sådan udstrækning, at det bør medtages på den orange eller den røde liste, kan nævnes nogle former for brugte katalysatorer, brugt aktiv kul og brugte klude. Afs. 14. Ad b) Ved miljømæssig forsvarlig, må der i denne sammenhæng forstås, at affaldet ikke må indeholde andet affald, der nødvendiggør en sortering eller anden forbehandling af affaldet, forinden affaldet kan materialegenvindes. Tilsvarende skal affald på den orange liste i henhold til forordet til denne liste i nogle tilfælde betragtes som affald på den røde liste. Afs. 15. 1.3.3 Koder Koden er 2 bogstaver og 3 cifre. Første bogstav angiver farven på listen G (green), A (amber) og R (red). Andet bogstav følger alfabetisk de hovedgrupper affaldet er opdelt i efter materialetype eller branche. Grøn; GA-GO, orange; AA-AD og rød; RA-RC. D.v.s., at listen består af 22 hovedgrupper. Under hver af de 22 hovedgrupper kan affaldet være opdelt i op til 3 niveauer. Første niveau er nummereret efter titalssystemet (10, 20, 30 osv.), andet niveau er underopdelt efter en’erne (11, 12, 13 osv.). Tredje niveau er angivet med en bjælke; “-”. Det er vigtigt at affaldstypen passer til overskrifterne /beskrivelserne på alle niveauer. Overskrifterne på de 22 hovedkategorier er ikke omfattet af listerne. Flere affaldstyper er endvidere angivet med en kode, der består af bogstaverne “ex” og 4 eller 6 cifre. Disse kodenumre er fra det harmoniserede varebeskrivelse- og kodningssystem under Toldsamarbejdsrådet og skal ikke anvendes ved anmeldelse mv. af transporter. Afs. 16. 1.4 Brug af listerne Ved afgørelse af, om affaldsoverførslen skal anmeldes, er det tilstrækkeligt at se om affaldet er nævnt på den grønne liste. Såfremt affaldet skal anmeldes, er det af hensyn til udfyldelse af anmeldelsesformularen nødvendigt at afklare, dels om der skal anvendes orange eller rød procedure, dels om affaldet findes på listerne, idet affaldskoden skal anføres på anmeldelsesformularen. Afs. 17. Ingen anmeldelse: - grønt affald Afs. 18. Anmeldelse: - rødt affald - orange affald - forurenet grønt affald (ingen kode - beskrivelse) - blandinger af grønt affald (ingen kode - beskrivelse) - affald ikke nævnt i den røde, orange eller grønne liste (ingen kode - beskrivelse) Afs. 19. 1.4.1 Affald placeret under 2 affaldstyper Affald kan i nogle tilfælde placeres under 2 affaldstyper, idet listen dels anvender en materialetilgang (fx. AC 210 Ikke-halogenerede opløsningsmidler) og dels en brancheindgang (fx. AD 010 Affald fra fremstilling og tilberedning af farmaceutiske produkter). Da materialeindgangen vurderes at være mest præcis og informativ, skal der tages udgangspunkt i materialetilgangen, hvor det er muligt. Såfremt materialetilgangen er at finde på den grønne liste (fx.GO 030 Deaktiveret svampemycelium fra fremstilling af penicillin til brug i foder), men brancheindgangen er at finde på den orange liste (AD 010 Affald fra fremstilling af og tilberedning af farmaceutiske produkter), klassificeres affaldet som værende grønt. Afs. 20. 1.4.2 Indplacering af udvalgte affaldstyper Erfaringsmæssigt er der nogle affaldstyper, der i højere grad end andre kan være vanskelige at indplacere på listerne. I det følgende gennemgås nogle af disse udvalgte affaldstyper. Gennemgangen har dels til formål at bidrage til en afklaring af de enkelte affaldstyper, men kan også anvendes til at give en forståelse for systematikken ved anvendelse af listerne. Affaldstyper, der ikke giver anledning til tvivl om indplaceringen, er således ikke medtaget. I det følgende gennemgås: Skrot, (inkl. fodnoten) Restprodukter fra affaldsforbrænding Træ Gødning Elektroniske og elektriske produkter Motorkøretøjer Slagger fra fremstilling af jern og stål Papir/affald fra papirfremstilling Katalysatorer Afs. 21. 1.5 Uenighed om klassificering af affald Der er adskillige eksempler på, at myndighederne er uenige om klassificering af en given affaldstype. De sager, der giver størst anledning til vanskeligheder, er dem hvor eksportøren har ment, at affaldet var grønt og derfor eksporteret uden tilladelse, men hvor det efterfølgende viser sig, at affaldet rent faktisk er orange eller rødt. Forordningen giver ikke retningslinier for, hvordan sådanne sager skal løses, og det er derfor op til medlemslandene selv at søge at løse disse konflikter ved bilaterale drøftelser og aftaler. Afs. 22. Tyskland Miljøstyrelsen har i sager, der involverer de tyske delstater aftalt, at uenigheden først søges løst ved at Miljøstyrelsen og den relevante tyske kompetente myndighed søger af afklare uenigheden. Lykkes dette ikke “løftes” sagen op på Forbundsstatsniveau, og drøftelserne foregår da mellem Miljøstyrelsen og det tyske miljøministerium. Kan disse parter heller ikke blive enige indbringes sagen for EU-Kommissionen, som derefter foreslår en klassificering, der drøftes og eventuelt vedtages i Technical Adaption Committée (TAC). Afs. 23. Reviderede lister Listerne over grønt, orange og rødt affald revideres løbende. Det anbefales derfor, at man retter henvendelse til Miljøstyrelsen for at forhøre sig, om der er sket ændring af listerne for så vidt angår det affald, man agter at importere eller eksportere. Afs. 24. AFFALDSTYPER Afs. 25. GA Metalskrot GA AFFALD AF METAL OG METALLEGERINGER I METAL FORM I IKKE-SPREDBAR FORM Til affald uden spredningsrisiko henregnes under ingen omstændigheder affald i form af pulver, slam, støv samt faste emner, der indeholder bundet farligt væskeaffald (f.eks. batterier, delvist fyldte beholdere) Dette betyder, at metalskrabespåner, aske, pulver, støv, filterstøv, slam, skum, urenheder etc. g enerelt ikke kan henregnes under kategorien GA på den grønne liste. Affald fra smeltning, støbning og raffinering af metaller er, hvis de er opført på den grønne liste, at finde i kategori GB eller GC. Ved metal forstås udelukkende metal, der foreligger i metalform (men ikke forbindelser såsom salte, oxider, etc.). Klassificeringen følger i afsnit GA det metal, der påtænkes nyttiggjort. For at kunne blive klassificeret som affald og skrot af f.eks. molybdæn, er det således nødvendigt, at der skal ske en nyttiggørelse af affaldets indhold af molybdæn. Tilstedeværelsen af molybdæn er således ikke i sig selv tilstrækkeligt, til at blive omfattet af den grønne liste. Såfremt der er tale om legeringer, hvor et eller flere af metallerne nyttiggøres, placeres affaldet på listen i forhold til det metalindhold, der repræsenterer den største værdi, når behandlingsomkostningerne er fratrukket. Metalskrot må ikke være forurenet med kulbrinter (f.eks. mineralsk olie) i en sådan grad, at det repræsenterer farligt affald. Radioaktivt affald er ikke omfattet af forordningen og følger i stedet de særlige bestemmelser der gælder herfor. Afs. 26. Affald og skrot af følgende ædelmetaller og legeringer heraf Afs. 27. GA 010 GA 010 ex 7112 10 Guld Afs. 28. GA 020 GA 020 ex 7112 20 Platin (som platin anses platin, iridium, osmium, palladium, rhodium og ruthenium Afs. 29. GA 030 GA 030 ex 7112 90 Andre ædelmetaller, f.eks. sølv Affald med ædelmetaller opført på den grønne liste må ikke indeholde kviksølv. Afs. 30. Eksempler på affald opført på grøn liste - Demonterede elektroder fra sølv-zink-akkumulatorer, bestående af sølvoxider/sølv. - Guldstøv. Afs. 31. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste - KVIKSØLV SOM METAL OG BESTANDDEL I LEGERINGER AF METALLER MED KVIKSØLV (AMALGAMER) – se orange liste AA 100 - ÆDELMETALHOLDIGT GALVANISK SLAM SAMT ANODESLAM OG SØLVBATTERIER – se orange liste AA 120, AA 160, AA 100 eller AA 180 - UAGTET DERES HØJE VÆRDI FALDER FLYDENDE GULD ELLER CYANIDBADE INDEHOLDENDE ANDRE ÆDELMETALLER UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER IND UNDER AFFALD OPFØRT PÅ DEN GRØNNE LISTE – se orange liste AA 150, AA 040 - ASKE FRA FORBRÆNDING AF TRYKTE KREDSLØB (PRINTPLADER) – Se orange liste AA 161 - ASKE FRA FORBRÆNDING AF FOTOGRAFISKE FILM – se orange liste AA 162 - ASKE, SLAM, STØV OG ANDRE RESTPRODUKTER AF ÆDELMETALLER – se orange liste AA 160 Afs. 32. GA 120-420 GA 120-420 Affald og skrot af andre metaller end jern og legeringer heraf (for jern og stål se GA 430) Anmærkning: Den såkaldte shredder-fraktion uden indhold af jern , som omfatter aluminium, kobber, messing, zink, jern, rustfrit stål samt hårde plaststoffer, gummi, glas, sten og tekstiler (hidrørende fra ophugning af autovrag etc.), og som for mere end 50%’s vedkommende kan bestå af andet end metal, er p.t. ikke udtrykkeligt nævnt i nogen af listerne i EU-Forordningen om Grænseoverskridende Overførsel af Affald, hvorfor denne fraktion i henhold til Artikel 10 i den nævnte Forordning er undergivet de for affald opført på den røde liste gældende kontrolbestemmelser. Affald, der består af legeringer, klassificeres efter det metal, der skal nyttiggøres. Såfremt flere metaller i en legering nyttiggøres, vælges det metal i affaldet, der repræsenterer den største værdi. Afs. 33. GA 120 GA 120 7404 00 Affald og skrot af kobber Afs. 34. Eksempler på affald opført på grøn liste - Skrot af blank kobbertråd og blandet kobbertråd (med andele af fortinnet eller blandet fortinnet loddemetal, kobbertrådsafklip, tungt kobberskrot (såsom stanseskrot uden belægning, kobberpladeskrot, strømførende skinner etc.), kobberkølere og dele til samme. - Blandet kobberskrot (uden belægning), let kobberskrot (såsom tagrender, kobberplader, afløbsrør, kedler, gennemstrømningsvandvarmere etc.) og kobberspåner. Afs. 35. Affald, der ikke ind under affald opført på den grønne liste - KOBBERASKE- OG SKRABESPÅNER, DIV. KOBBERHOLDIGE RESTPRODUKTER (filterkager) – se orange liste AA 040 - GALVANISK SLAM – se orange liste AA 120 - SLIBEPULVER; DER ER FORURENET MED OLIE – se orange liste AA 040 - KOBBERRAFFINERINGSMATERIALE BESTÅENDE AF KOBBERHOLDIGT SKUM, SLIBESPÅNER, ASKE, JERNHOLDIGT MESSING OG RESTPRODUKTER – se Orange Liste AA 040 - SLAM, DER OPSTÅR, NÅR KOBBER TRÆKKES OP, OG SOM I HOVEDSAGEN BESTÅR AF KOBBERPULVER BLANDET MED DE VED OPTRÆKNINGEN ANVENDTE SMØREMIDLER – se orange liste AA 040 - KOBBERFORBINDELSER SÅSOM KOBBERSALTE Afs. 36. Under positionen Affald og skrot af kobber falder endvidere følgende legeringer: - Rødgods og bronceaffald: Afs. 37. Eksempler på affald opført på grøn liste: - Rødgodsskrot (maskinlejer, ventiler etc.), rødgodsspåner, bronzefiltre, haner og tappe etc. Afs. 38. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste - RØDGODSRESTPRODUKTER (ASKE, SLAGGE, SKRABESPÅNER) – se orange liste AA 040 - Messing Afs. 39. Eksempler på affald opført på grøn liste: Messingaffald og –spåner. Messinglodde-/smeltetråd. Messingrør og skrot af messing. Messingpatronhylstre (må ikke indeholde eksplosive stoffer) og fyrværkerihylstre. Messing og let skrot af messing, messingkølere, kobber-messingkølere. Afs. 40. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste - MESSINGRESTPRODUKTER, SKRABESPÅNER OG ASKE – se orange liste AA 040 Afs. 41. GA 130 GA 130 7503 00 Affald og skrot af nikkel Afs. 42. Eksempler på affald opført på grøn liste: Nikkelskrot (plade-, rør-, stangmateriale). Monelskrot og –spåner (= nikkel/kobber-legering med spor af jern, mangan, kulstof, silicium), loddede monelemner og –plader Kobber/nikkelskrot (rør-, plademateriale) Nysølvskrot (legeringer af kobber, nikkel og tin med spor af bly, tin og jern) Afs. 43. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste - BATTERIER (NIKKEL/CADMIUM-, NIKKEL/JERN-, NIKKEL/NIKKELHYDRID-BATTERIER) HHV. NIKKELPLADER (NIKKELANODER ELLER –KATODER), DEMONTERET FRA BATTERIER, DA DISSE IKKE UDELUKKENDE ER AF METAL – se orange liste AA 180 - RANEY-NIKKELKATALYSATORER – se orange liste AB 080 (hhv. tillige Grøn Liste GC 060) - NIKKELKATALYSATORER FRA FEDTHYDRERING ELLER AMINSYNTESE – se AB 080 - NIKKELSTØV ELLER NIKKELPULVER, NIKKELFORBINDELSER (SALTE, OXIDER) – se AA 070 - NIKKELHOLDIGT GALVANISK SLAM – se orange liste AA 120 - NIKKELHOLDIG SLAGGE – se orange liste AA 070 eller AB 010 Afs. 44. GA 140 GA 140 76 02 00 Affald og skrot af aluminium Afs. 45. Eksempler på affald opført på grøn liste: Tråd- og pladeskrot, valset aluminium f.eks. fra adskilt/neddelt køkkenudstyr Øl- og sodavandsdåser uden indhold af stål, uden flaskekapsler og urenheder samt uden bly, sorteret Litografiplader af aluminium (uden farve) Alu-folie uden indhold af foliestrimler eller radarfolie Skrot fra aluminiumlegeringer og aluminiumstempler Udsorteret aluminiumsskrot f.eks. fra ophuggede biler og flyvemaskiner Støbegodsskrot af aluminium, aluminiumspåner Aluminium/kobberradiatorer, såfremt tømt og rengjort Aluminiumgrater og –støberester af samme art hidrørende fra trykstøbning Endvidere cylinderblokke efter fjernelse af olie Afs. 46. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste - ALUMINIUMSKRABESPÅNER/-SKUM MED FARLIGE EGENSKABER (SE TILLIGE GB 030) – Se orange liste AA 110 - SLAGGE AF ALUMINIUMSALTE – se orange liste AA 050 og AA 110 - KUGLEMØLLESTØV HIDRØRENDE FRA OPARBEJDNING AF SKRABESPÅNER - se orange liste AA 110 - ALUMINIUMHYDROXID ELLER –OXID – se orange liste AB 090 eller AB 100 - KABLER MED ALUMINIUM INDEHOLDENDE ELLER OMVIKLET MED OLIE- ELLER TJÆREHOLDIGE MATERIALER Afs. 47. GA 150 GA 150 78 02 00 Affald og skrot af bly Afs. 48. Eksempler på affald opført på grøn liste Blyrør, støbegodsemner, rør (rene), folier, plader, inddækningsbly Blylegeringer: Loddemateriale af bly (tin-/blylegeringer) Lettersettyper i metal Afs. 49. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste - BLYAKKUMULATORER (SYREHOLDIGE ELLER TØMTE) SAMT ELEKTRODER FRA SÅDANNE – se orange liste AA 170 eller AA 180 - BLYFORBINDELSER (BLYPIGMENTER) – se orange liste AA 030 - BLYSTØV, BLYSLAM, BLYSLAGGE- OG -SKRABESPÅNER – se orange liste AA 030 - KABLER MED BLY INDEHOLDENDE ELLER OMVIKLET MED OLIE- ELLER TJÆREHOLDIGE MATERIALER Afs. 50. GA 160 GA 160 7902 00 Affald og skrot af zink Afs. 51. Eksempler på affald opført på grøn liste: Skrot af zinkplade (stanseskrot, låg), støbegodsemner, -plader og –blokke af zink Skrot af zinklegeringer Skrot af zinkanoder fra zink-luft batterier af zink Afs. 52. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste - ZINKASKE OG –STØV – se orange liste AA 020 - PNEUMATISK-HYDRAULISKE AKKUMULATORER AF ZINK SOM HELHED (NIKKELKATODE) – se orange liste AA 180 - ZINK-SALMIAKSKRABESPÅNER/ASKE/SLAGGE (AMMONIAKLUGT) – se orange liste AA 020 Afs. 53. GA 170 GA 170 8002 00 Affald og skrot af tin Afs. 54. Eksempler på affald opført på grøn liste: Hårdtin (bordservice og sifon-beholdere), tinrør, tinblokke Hvidgods med højt tinindhold Loddetin (klassificering under punkt GA 150 “Affald og skrot af bly” på den grønne liste ville være mulig) Anmærkning: tantalholdig tinslagge (med et indhold af tin under 0,5%) er opført på den grønne liste (se GB 050). Afs. 55. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - TINSKRABESPÅNER, TINSLAGGE, ØVRIGE RESTPRODUKTER (FILTERKAGER, STØV, PULVER, SLAM) – se orange liste (AA 070) Afs. 56. GA 180 GA 180 ex 8110 91 Affald og skrot af wolfram Afs. 57. Anvendelsesområde: De vigtigste anvendelsesområder for wolfram findes inden for el- og elektronikindustrien (glødetråde til elektriske pærer, katoder, tændrørselektroder), højtemperaturteknologi (varmeelementer for højtemperatursovne). Dyser til raketter for fast brændstof. Wolframkarbidhårdmetal anvendes til fremstilling af skære- og drejeværktøjer for metalforarbejdning. Wolframlegeringer anvendes til elektriske kontakter (wolfram-sølv eller wolfram-kobber), wolfram-rhenium som termoelement. Afs. 58. Eksempler på affald opført på grøn liste: Affald fra hårdmetaller og drejestål for høje hastigheder (wolframkarbid). Fejlpartier af sintrede metaller, der ikke opfylder de foreskrevne specifikationer . Slibeskiveskrot uden farlige forurenende stoffer. Wolframkarbid klassificeres under GF 020 “Affald og skrot af sintrede keramiske metaller (cermets)” (kompositmaterialer af metal og keramik) på den grønne liste. Afs. 59. Affald, der ikke falder ind under affald på grøn liste: - WOLFRAMATER OG ANDRE WOLFRAMFORBINDELSER END DE NÆVNTE KARBIDER - se evt. orange liste AA 070 eller AB 010 - RESTER AF ELPÆRER INDEHOLDENDE WOLFRAM, SLAM- se evt. orange liste AA 070 eller AB 010 Afs. 60. GA 190 GA 190 ex 8102 91 Affald og skrot af molybdæn Afs. 61. Anvendelsesområde: I overvejende grad til kontakter og elektroder, varmevekslere for alkalismeltning, dyser til rumfartsindustrien, hedeflader med varmeskjold. Endvidere anvendes molybdæn til sprøjtemetallisering og vakuummetallisering samt inden for støberiteknik. Langt den største del anvendes dog ved forædling af stål (superlegeringer). Molybdænsilicid anvendes til tråde i modstandsvarmelementer for højtemperaturovne og dele af gasturbiner og sinterovne. Såfremt molybdænsilicid ikke er forurenet med toksiske stoffer, er anmeldelse ikke påkrævet. Under ferro-titankarbid forstås specialhårdmetaller på basis af titankarbid, molybdæn og nikkel, der anvendes til cermotherm-foringer. Molybdænlegeringer (nikkel-molybdæn, nikkel-krom-molybdæn) anvendes inden for fremstilling af udstyr og apparatur til den kemiske industri og som højtemperaturmateriale. Afs. 62. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - MOLYBDÆNHOLDIGE OVNFORINGER – se orange liste AA 070 - MOLYBDÆNFORBINDELSER, SLAM – se orange liste A 070 Afs. 63. GA 200 GA 200 ex 8103 10 Affald og skrot af tantal Afs. 64. Anvendelsesområde: Hårdmetalindustrien (tantalkarbid til skæreværktøjer) Valsede produkter af tantal. Tråd. Plader. Rør forarbejdes ved svejsning og andre metoder til alle former for udstyr og apparater (f.eks. varmevekslere). Tantallegeringer øger sejhed, slidstyrke og varmebestandighed for specialstål. Tantal anvendes i hovedsagen til kondensatorer til oplagring og frigivelse af elektricitet. I kondensatorer anvendes tantal som tråd, folie, pulver eller overtræk. Afs. 65. Eksempel på affald opført på grøn liste: Tantalkarbid klassificeres på samme måde som wolframkarbid under GF 020 “Affald og skrot af sintrede keramiske metaller (cermets)”. Afs. 66. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - TANTALFORBINDELSER (salte) - TANTALSLAM Afs. 67. GA 210 GA 210 8104 20 Affald og skrot af magnesium (undtagen det i AA 190 anførte) Afs. 68. Eksempler på affald opført på grøn liste: Valse- og trækaffald af magnesiumlegeringer (plader, rør, stangmateriale, optrækningsskrot, støbegodsskrot, kabinetter, rene motordele, rene magnesiumgraveringsplader Afs. 69. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - MAGNESIUMSLIBESPÅNER, MAGNESIUMFILSPÅNER, MAGNESIUMSTØV OG -PULVER, DER FORELIGGER I REAKTIV PYROFORISK FORM OG KLASSIFICERES SOM FARLIGT GODS (ADR/RID-BESTEMMELSERNE) og/ELLER FARLIGT AFFALD. AFFALD OG SKROT AF MAGNESIUM, SOM ER BRÆNDBART ELLER SELVANTÆNDELIGT ELLER SOM VED KONTAKT MED VAND UDVIKLER BRÆNDBARE GASSER I FARLIGE MÆNGDER - se orange liste AA 190 - MAGNESIUMSALTSLAGGE – se orange liste AB 010 eller AA 070 - MAGNESIUMHOLDIGT SLAM (OXIDER, HYDROXIDER) – se orange liste AA 070. Afs. 70. GA 220 GA 220 ex 8105 10 Affald og skrot af kobolt Afs. 71. Anvendelsesområde: Kobolt anvendes i overvejende grad som legeringsmetal og i form af en koboltforbindelse. Koboltstål falder ind under begrebet: legeret stål. Anvendelsen af kobolt i magnetiske materialer har fortsat stor betydning (permanent magnetiske legeringer). Materialet kan demonteres fra højttalere, jævnstrømsmotorer, generatorer, måleinstrumenter (opmærksomheden skal her henledes på GC 010 og GC 020). Afs. 72. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - BRUGTE, FORURENEDE KOBOLTBASEREDE KATALYSATORER (F.EKS. FRA AFSVOVLING AF OLIEDESTILLATER ELLER TIL FREMSTILLING AF BENZIN MED HØJT OKTANTAL (MOLYBDÆN-KOBOLT-FORBINDELSER) – se orange liste AB 080 (eller evt. GC 060) - KOBOLTSALTE, KOBOLTFORBINDELSER – se orange liste AA 070 - KOBOLTHOLDIGT GALVANISK SLAM – se orange liste AA 120 - KOBOLTSTØV, -PULVER OG –ASKE – se orange liste AA 070 - KOBOLTSLAGGE – se orange liste AB 010 Afs. 73. GA 230 GA 230 ex 8106 00 Affald og skrot af vismut Afs. 74. Eksempler på affald opført på grøn liste: Legeringer med lavt smeltepunkt (Woods metal, smeltepunkt 60 grader C, letsmelteligt Rose metal, smeltepunkt 94 grader C) Vismut som metal kan anvendes som varmevekslere i reaktorer eller som halvledere (vismut af høj renhed). Afs. 75. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - LUFTBÅRET STØV FRA PRIMÆRBEHANDLING VED UDVINDING AF BLY OG KOBBER (HOVEDKILDE TIL VISMUT) – se orange liste AA 070 Afs. 76. GA 240 GA 240 ex 8107 10 Affald og skrot af cadmium Afs. 77. Eksempler på affald opført på grøn liste: Fast cadmiumskrot i stykker For cadmiumbelagt skrot følger klassificeringen den position, der omhandler det respektive skrot, der er cadmiumbelagt. Afs. 78. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - CADMIUMHOLDIGE KATALYSATORER – se orange liste AB 080 - CADMIUMPIGMENTER OG CADMIUMSTABILISATORER – se orange liste AA 070 (eller AD 070) - CADMIUMHOLDIGT STØV, ASKE, SLAM, SKRABESPÅNER – se orange liste AA 070 - CADMIUMHOLDIG SLAGGE – se orange liste AB 010 - CADMIUMHOLDIGT GALVANISK SLAM – se orange liste AA 120 - NIKKEL/CADMIUM-BATTERIER OG DEMONTEREDE CADMIUMELEMENTER FRA AKKUMULATORER- se orange liste AA 180 Afs. 79. GA 250 GA 250 ex 8108 10 Affald og skrot af titan Afs. 80. Anvendelsesområde: Metallet titan anvendes inden for luftfart og rumfart. Af andre anvendelsesområder kan nævnes som trykbeholdere, rør til den kemiske industri, pacemakers og kunstige led inden for medicinalsektoren og som hårdmetal (titankarbid). Endvidere som legeringstilsætning til aluminium og jern (ferrotitan, titanaluminium). Afs. 81. Eksempler på affald opført på grøn liste: Titankarbid klassificeres ligesom wolframkarbid under pos. GF 020 “Affald og skrot af sintrede keramiske metaller (cermets)”. Anmærkning: titanholdig slagge – se Grøn Liste: GC 070 Slagge fra produktion af jern og stål, som basismateriale for produktion af vanadium og titan. Afs. 82. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - TITANMETALAFFALD MED ET BETYDELIGT INDHOLD AF IKKE METALLISKE URENHEDER - TITANFORBINDELSER SÅSOM TITANOXID Afs. 83. GA 260 GA 260 ex 8109 10 Affald og skrot af zirkon Afs. 84. Anvendelsesområde: I overvejende grad inden for kernekraftindustrien som rørforingsmateriale og til brændselselementer. Legeringer (zircaloy) med tin og små mængder jern, krom, nikkel) i reaktorer. Anvendes endvidere til udstyr og apparatur i den kemiske industri (alkoholdestillationsapparatur, spredere) som gettermateriale i vakuumrør, som tilsætning til stål og som pulver i faste raketbrændstoffer. Zirkonsilikat til fremstilling af finkeramiske isoleringsmaterialer og ildfast materiale for høje temperaturer. Afs. 85. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - ZIRKONBASEREDE POLERE- OG SLIBEMATERIALER - STØBESAND – se orange liste AB 070 - KNUSTE VAKUUMRØR MED BELÆGNINGER - LUMINISCERENDE STOFFER – se orange liste AD 070 - ZIRKONAFFALD I SPREDBAR FORM (STØV, PULVER, SLAM) – se orange liste AA 070 Afs. 86. GA 270 GA 270 ex 8110 00 Affald og skrot af antimon Afs. 87. Anvendelsesområde: Antimon anvendes inden for halvlederteknologi og som bestanddel i legeringer. I form af oxid forarbejdes det til pigmenter/farver. Vigtigste anvendelsesområde er til fremstilling af hårdbly, en legering med 5-12% antimon i blyet. Hårdbly anvendes til fremstilling af batterier og ammunition til håndskydevåben. Afs. 88. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - ANTIMONSTØV, PULVER, SLAM – se orange liste AA 070 - BLYBATTERIER OG ELEKTRODER FRA DISSE – se orange liste AA 170 og 180 - ANTIMONFORBINDELSER (SALTE), PIGMENTER – se orange liste AA 070 eller AD 070 Afs. 89. GA 280 GA 280 8111 00 Affald og skrot af mangan Afs. 90. Anvendelsesområde: Mangan anvendes typisk til forædling af stål og som legeringsmetal. Af egentlige manganlegeringer kan nævnes permanent magneter (med aluminium og antimon), ferromangan og silico-mangan. Anvendes ved maskin- og værktøjskonstruktion til fjedre, ventiler etc. Afs. 91. Eksempel på affald opført på grøn liste: Ferromangan Afs. 92. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - TØRBATTERIER OG ZINK/MANGANDIOXID-BATTERIER – se orange liste AA 180 - GALVANISK SLAM – se orange liste AA 120 - MANGANSTØV, PULVER, SLAM – se orange liste AA 070 - MANGANSALTE (MANGANATER, PERMANGANATER) Afs. 93. GA 290 GA 290 ex 8112 11 Affald og skrot af beryllium Afs. 94. Anvendelsesområde: Anvendelsesområderne er som følge af de høje udgifter, der er forbundet med udvinding af metallet, begrænsede. Vigtigste anvendelsesområde er inden for kernekraftteknologi, hvor det benyttes som neutronreflektor og som bestanddel i neutronkilder. Anvendelsesområder herudover: konstruktion af letvægtskomponenter (rumfarts- og flyteknologi), vinduer i røntgenrør. Større betydning har beryllium som legeringsbestanddel i kobber-, kobolt- og jernlegeringer. Et berylliumindhold på 1-2,5% i kobber bevirker, at hærdning af legeringen er mulig uden at reducere den elektriske ledningsevne (kontaktfjedre af berylliumbronze). Berylliumoxid er velegnet til el-anvendelsesformål (elektriske isolatorer) Afs. 95. Eksempel på affald opført på grøn liste: Metallisk berylliumskrot i fast form (ikke radioaktivt forurenet). Afs. 96. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - BERYLLIUM OG BERYLLIUMOXIDER I SPREDBAR FORM (SOM OPTAGES I LUNGERNE HHV. KAN INHALERES) F.EKS. SOM STØV, PULVER – se orange liste AA 070 For så vidt angår radioaktivt forurenet skrot følges de særlige regler herfor. Anmærkning: Beryllium og berylliumoxidstøv betragtes som værende særligt giftigt. Carcinogeniciteten (den kræftfremkaldende egenskab) er påvist i diverse dyreforsøg. Afs. 97. GA 300 GA 300 ex 8112 20 affald og skrot af krom Afs. 98. Anvendelsesområde: Krom anvendes som pletteringsmateriale og til fremstilling af varmebestandige eller rustfri stålkvaliteter. Legeringer med nikkel anvendes som varmemodstande. Endvidere som ferrokrom (anvendes til forædling af stål) samt i speciallegeringer til elektroniske formål. Afs. 99. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - SKROT FRA OVNFORINGER (ILDFASTE BEKLÆDNINGER AF KROMMAGNESIT) – se orange liste AA 070 - KROMSALTE (kromater) - KROMSYRE OG KROMSVOVLSYRE – se orange liste AD 110 - KROMHOLDIGT STØV, ASKE, PULVER – se orange liste AA 070 - KROMHOLDIGT GALVANISK SLAM – se orange liste AA 120 Afs. 100. GA 310 GA 310 ex 8112 30 Affald og skrot af germanium Afs. 101. Anvendelsesområde: Germaniumskrot i egentlig forstand forekommer i hovedsagen i affald på infrarød-teknologi-området. Der er her tale om praktisk talt rent germanium, som direkte kan genvindes. Et andet anvendelsesområde er inden for elektronik (transistorer, dioder). Zinkgermanater og magnesiumgermanater findes i blandinger af luminiscerende stoffer. Afs. 102. Eksempler på affald opført på grøn liste: Rene germaniumkomponenter (uden kabinetter) fra elektronikindustrien og infrarød-teknologi-området. Letmetalskrot. Afs. 103. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - AFFALD FRA LYSSTOFRØR, MED BELÆGNINGER OG LUMINISCERENDE STOFFER - LUMINISCERENDE STOFFER (PIGMENTER) – se orange liste AD 070 - RESTPRODUKTER FRA SMELTNING AF ZINK SAMT FLYVEASKE (HOVEDKILDE TIL GERMANIUM) – se orange liste AA 070 Afs. 104. GA 320 GA 320 ex 8112 40 Affald og skrot af vanadium Afs. 105. Anvendelsesområde: I overvejende grad inden for jern- og stålindustrien i form af ferrolegeringer. Titan-aluminium-vanadiumlegeringer anvendes inden for fly- og rumfartsindustrien. Afs. 106. Eksempel på affald opført på grøn liste: Ferrovanadin Anmærkning: Vanadiumslagge, se Grøn Liste, pos. GC 070 ”Slagge fra jern- eller stålproduktion (herunder lavtlegerede stålkvaliteter) bortset fra slagge, som er fremstillet på en sådan måde, at både nationale og relevante internationale krav og standarder er opfyldt”, idet denne position ifølge en fodnote tillige finder anvendelse på slaggemateriale, der benyttes som basismateriale for titan- og vanadiumproduktion. Afs. 107. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - FORURENEDE VANADIUM-KATALYSATORER (F.EKS. FRA HYDRERING AF UMÆTTEDE KULBRINTER TIL PARAFFIN) – se orange liste AB 080 - VANADATER SOM OXIDATIONSKATALYSATORER – se orange liste AB 080 (evt. tillige GC 060) - VANADIUMSALTE - VANADIUMHOLDIGT STØV OG ASKE – se orange liste AA 060 - VANADIUMHOLDIG ASKE FRA OLIEFYRING – se orange liste AA 070 eller AA 060 hhv. AB 010 Afs. 108. GA 330 GA 330 ex 8112 91 Affald og skrot af hafnium Afs. 109. Anvendelsesområde: Hafnium anvendes inden for kernekraftteknologi (materiale til udstyr for oparbejdning af brændselsstoffer), endvidere til elektroder i rør. Tråd i blitzlamper. Legeringsbestanddel i superlegeringer. Afs. 110. Eksempel på affald opført på grøn liste: Hafniumkarbid er med held anvendt som substitutionsmateriale for tantalkarbid i hårdmetaller – se tillige Grøn Liste GF 020 Afs. 111. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - HAFNIUMAFFALD SÅSOM ASKE, STØV – se orange liste AA 070 For så vidt angår radioaktivt forurenet hafniumaffald, følges de særlige bestemmelser herfor. Afs. 112. GA 340 GA 340 – Indium Afs. 113. Anvendelsesområde: I hovedsagen i legeringer (bly-indiumlegeringer i lejebøsninger fra automobil- og stationære dieselmotorer), i lysstofrør (indiumoxid-belægning øger refleksionen af de varme infrarøde stråler og giver større lysudbytte). Som legeringskomponent i cadmium-indium-sølv-legeringer til reaktorkontrolstave, i materialer til blødlodning og i ferromagnetiske komponenter på højfrekvensteknologi-området, som halvledere inden for elektronikken og i materialer til blødlodning i siliciumhalvledere samt letsmeltelige legeringer (indium, vismut, tin, bly). Affald fra den metalforarbejdende industri er velegnet til recycling-formål. Afs. 114. Eksempel på affald opført på grøn liste: Loddemetal af indium (f.eks. indium/tinlegeringer) Afs. 115. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - INDIUMFORBINDELSER (SALTE) – se orange liste AA 070 - LUMINISCERENDE STOFFER (PIGMENTER) – se orange liste AD 070 For så vidt angår radioaktivt forurenet indiumaffald, følges de særlige bestemmelser herfor. Afs. 116. GA 350 GA 350 – Niobium (columbium) Afs. 117. Anvendelsesområde: Hårdmetaller (niobkarbid) og nioblegeringer (superlegeringer og superledere). Rent niob kan anvendes til beklædningsmateriale til atomdrevne undervandsbåde og satellitter. Af anvendelsesområder herudover kan nævnes legeringer med memory (fjedre til styringsformål). Afs. 118. GA 360 GA 360 – Rhenium Afs. 119. Anvendelsesformål: Rhenium er et tungmetal med højt smeltepunkt. Det anvendes i første række som tilsætning til molybdæn-, nikkel- og wolframlegeringer, som katalysator på det petrokemiske område samt til glødetråde og termoelementer. Metallisk rhenium anvendes i et vist omfang inden for den elektroniske industri. Endvidere er fyldepennespidser fremstillet af rhenium. Afs. 120. GA 370 GA 370 – Gallium Afs. 121. Anvendelsesområde: 98% af alt gallium forarbejdes i den elektroniske industri som donorelement og bestanddel af (tri-valente)-halvledere (GaAs, etc.). Anvendes endvidere i gallium loddematerialer og som superleder med niob og nikkel. Afs. 122. Eksempel på affald opført på grøn liste: Som ”galliumskrot” i egentlig forstand forekommer kun fyld til termometre og varmbade (flydende i området fra 30 til 2250 grader Celcius) i metalform. Afs. 123. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - AFFALD FRA GALLIUMLODDEMATERIALE (GALLIUMARSENID-AMALGAMER TIL LODNING AF HALVLEDERE) – se orange liste AA 100 - GALLIUMARSENID – se orange liste AA 090 Afs. 124. GA 400 GA 400 ex 2804 90 Affald og skrot af selen Afs. 125. Anvendelsesområder: Hovedanvendelsesområdet for selen er til xerografiske kopieringsprocesser i glasindustrien og inden for halvlederteknologi; selenforbindelser anvendes ligeledes til pigmentindustrien. Afs. 126. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - SELENFORBINDELSER, PIGMENTER – se orange liste AA 070 eller AD 070 - SLAM, STØV (LUFTBÅRET STØV), PULVER – se orange liste AA 070 - FOTOKOPIERINGSTROMLER MED SELENFORBINDELSER – VED MINDRE KOPIERINGSMASKINER UDGØR BILLEDTROMLE, AFSTRYGER OG PATRON MED TONER EN ENHED, SOM VED TONERSKIFT SKAL UDSKIFTES. I VISSE KOPIERINGSMASKINER BESTÅR DEN FOTOLEDENDE BELÆGNING AF SELEN, SELEN-TELLUR, SELEN-ARSEN ELLER CADMIUMSULFID. DISSE PATRONER KLASSIFICERES SOM FARLIGT AFFALD – se orange liste AD 090. Afs. 127. GA 410 GA 410 ex 2804 50 Affald og skrot af tellur Afs. 128. Anvendelsesområde: Anvendes som halvledere i den elektroniske industri, endvidere som legeringskomponent i kabelbly, i kobber til forbedring af bearbejdeligheden ved spåntagning, som ferrotellur ved produktion af stål og i den kemiske industri til produktion af katalysatorer eller pigmenter. Afs. 129. Eksempel på affald opført på grøn liste: Tellurhærdet bly (se endvidere GA 150) Afs. 130. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - STØV, PULVER, SLAM, ASKE – se orange liste AA 070 - LITHIUM-TELLUR BATTERIER – se orange liste AA 180 Afs. 131. GA 420 GA 420 ex 2805 30 affald og skrot af sjældne jordarters metaller Sjældne jordarters metaller eller lanthanoider omfatter følgende grundstoffer: Lanthanium, cerium, praseodynium, neodymium, samarium = cerium gruppe; europium, gadolinium, terbium = terbium gruppe; dysprosium, holmium, erbium, thulium ytterbium, lutetium = erbium gruppe. Sjældne jordarters metaller er grå eller gullige i farven og kan let trækkes op og valses. Sjældne jordarters metaller reagerer meget langsomt med tør luft (bortset fra europium) og ilt. OBS: SJÆLDNE JORDARTERS METALOXIDER ER IKKE OPFØRT PÅ DEN GRØNNE LISTE. Afs. 132. LANTHANOIDER Anvendelsesområder: forbedring af de mekaniske egenskaber for stål; lanthanium (La), cerium (Ce), praseodynium (Pr), samarium (Sm) benyttes som komponent i kulbue elektroder (studiebelysning); Ce, Pr og neodymium (Nd) anvendes til specialglas og linser; endvidere til fosforglans i billedrør (Eu, Gd); Sm, Eu, dysprosium (Dy), Gd benyttes til instrumenter til kontrol af atomreaktor brændselsstave, katalysatorer til råolieraffinaderier, kontroludstyr til bilers udstødning, som katalysatorer i selvrensende ovne (Ce) og som permanente magneter. Afs. 133. CERIUM Cerium, som er det vigtigste metal i denne gruppe, er et gråt metal, der er lidt hårdere end bly, og som frembringer gnister, når det gnides mod en ru overflade. Ren cerium anvendes som gettermateriale med henblik på opnåelse af højt vakuum. Legeringer af cerium og mischmetal med jern (cerium jern), der indeholder mindst 5 – 40% jern og kalium samt silicium anvendes til gnist-metal til lightere. Til permanent magnetiske materialer anvendes legeringer af cerium mischmetal med kobolt. Cerium metal benyttes endvidere som katalysator for syntetisk olie, til krakningsprocesser og ved fremstillingen af plast. Oxiderne indgår endvidere som komponenter i tændstifter og selvrensende ovne. Ce indgår som komponent i jern- og aluminiumlegeringer og anvendes til katalysatorer og atomreaktormateriale. Afs. 134. DYSPROSIUM Højt smeltepunkt ved 1409 grader Celsius. Produceres normalt som oxid. Verdensproduktionen ligger på omkring 50 tons om året. Det anvendes inden for reaktor-teknologi (keramisk materiale til beskyttelse mod strålefare), da det har et stort tværsnitsareal for indfangning termiske neutroner. Metallet anvendes næppe på noget område til industrielle formål, men finder anvendelse inden for kernekraftteknologien. Afs. 135. ERBIUM Erbium findes i handelen som mischmetal og sjældent som metal af en renhed på 99 – 99,9%. Det anvendes som bestanddel af legeringer, inden for kernekraftteknologien og inden for glas- og emalje-industrien. Afs. 136. EUROPIUM Europium er det mest reaktive af alle lanthanoider. Det ilter omgående i luft. Grundet dets store tværsnitsareal for indfangning af neutroner er det velegnet til brug i keramiske materialer med henblik på beskyttelse mod strålingsfare inden for kernekraftteknologien. Den fosforiserende effekt under indflydelse af bestråling udnyttes til fluorescerende lysstofrør og TV-skærme samt kviksølvdamplamper. Legeringer med kobolt og nikkel benyttes til fremstilling af permanent magneter. Europium benyttes endvidere i lasere. Afs. 137. GADOLINIUM Stabilt i tør luft, oxiderer i fugtig luft, reagerer langsomt med vand. Den samlede produktion af gadolinium på verdensplan udgør ca. 150 tons. Gadolinium (Gd) benyttes til keramiske materialer til beskyttelse mod strålingsfare. Optræder ofte som mischmetal. Benyttes i højtemperatur legeringer til magneter, superledere og elektroniske komponenter. Afs. 138. HOLMIUM Benyttes til indfarvning af glas, fosforiserende virkning ved UV-, røntgen- og elektronbestråling. Benyttes i lysstofrør. Dets magnetiske egenskaber er usædvanlige. Afs. 139. LANTHAN Lanthan (La) dækkes i luft med et tyndt beskyttende oxidlag. Lanthan har høj reaktionsevne og angribes straks af vand. Grundstoffet og dets forbindelser er svagt giftigt. Anvendes til fremstilling af optisk glas, fremstilling af magneter, i legeringer, som tilsætningsstof i intensive lyskilder. Afs. 140. LUTETIUM Anvendes til lysstofrør og farvefjernsyn og som katalysator i olieindustrien. Afs. 141. NEODYM Neodym (Nd) kan vanskeligt adskilles fra Praseodym (Pr). Mischmetallet kan fås i handelen. Anvendes i metallurgien: Forbedring af materialeegenskaberne for manganlegeringer, fremstilling af permanent magneter med Co og Ni. Endvidere som emaljefarvestof og til astronomiske absorbtionsfiltre. Afs. 142. PRASEODYM Metallet er kendetegnet ved en karakteristisk gullig farve. Produktion på verdensplan ca. 500 tons/år. Anvendes til permanent magneter, intermetalliske forbindelser med kobolt. Oxidet anvendes hovedsageligt til elektroder i lysbueanlæg og til indfarvning af glas. Afs. 143. SAMARIUM Samarium (Sa) opviser stort tværsnitsareal for indfangning af neutroner. Anvendes til fremstilling af permanent magneter, samarium-kobolt legeringer er almindeligt anvendt til permanent magneter. Benyttes endvidere til keramiske materialer til beskyttelse mod strålingsfare. Mischmetaller fås i handelen. Samarium (Sm) forbrænder i luft allerede ved temperaturer over 150 grader Celcius. Afs. 144. SCANDIUM Scandium (Sc) opviser lignende egenskaber som sjældne jordarters metaller og forekommer sammen med disse som mineral. Anvendes til fremstilling af laserstave. Afs. 145. TERBIUM Indgår som bestanddel i cerium-mischmetaller. Anvendes til permanent magneter, relativt stabilt i luft, benyttes i lasere og til luminescerende stoffer. Afs. 146. THULIUM Relativt stabilt i tør luft, men skal beskyttes mod fugtighed. Som følge af den høje pris kun tinge udbredelse, anvendes f.eks. i ferritforbindelser inden for elektronik-industrien. Afs. 147. YTTERBIUM Findes i handelen som mischmetal, angribes langsomt af vand. Anvendes som halvledere og legeringsbestanddel i rustfrit stål. Afs. 148. YTTRIUM Yttrium oxiderer vanskeligt i luft og er også modstandsdygtigt over for mange former for syre og lud. På verdensplan andrager produktionen 750 tons. Anvendes i Co/Ni-permanent magneter, til superledere og som katalysatorer i ethylenpolymerisation. Afs. 149. Eksempler på affald opført på grøn liste: Permanent magneter på basis af kobolt/samarium og affald heraf. Cer-mischmetal Afs. 150. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - SJÆLDNE JORDARTSMETALFORBINDELSER, SJÆLDNE JORDARTSMETALOXIDER – se orange liste AA 070 - AKTIVERET GLAS MED BELÆGNING - LYSSTOFPIGMENTER (FRA TV-SKÆRME OG GASUDLADNINGSLAMPER – se orange liste AA 070 eller AD 070 - FLYVEASKE OG JERNKROMSTØV, SOM INDEHOLDER SJÆLDNE JORDARTSMETALLER – se orange liste AA 070 - SLAGGE, DER INDEHOLDER SJÆLDNE JORDARTSMETALLER – se orange liste AB 010 eller AA 070 Når der er tale om radioaktivt forurenet affald hhv. aktiveret affald (f.eks. promethium, som er radioaktivt og ikke besidder stabile isotoper)(promethium udsender beta-stråler og anvendes i atombatterier og til måling af godstykkelse), følges de særlige bestemmelser herfor. GA 430 GA 430 7204 Affald og skrot og Jern Under dette punkt hører endvidere affald og skrot af stål. Afs. 151. Eksempler på affald opført på grøn liste: Affald og skrot af støbejern, herunder tillige cylinderblokke, renset for olie. Affald og skrot af rustfrit stål samt andet legeret stål (afgørelse af, om der er tale om ulegeret jern- og stålskrot kan ske efter retningslinierne i afsnit 4.1. i Euronorm 20 henholdsvis EN 10 020. Affald og skrot af fortinnet jern og stål Dreje- og fræsespåner, høvlspåner, slibespåner, savspåner, filspåner samt stanse- og klippeaffald, også bundtet (det er vigtigt at sikre sig, at spånerne i overvejende grad er fri for bore – og slibeolie. Andet affald og skrot af jern, som f.eks. tromler tømt for restprodukter, afdryppede, afskrabede (rengjorte med spartel), eller rengjorte med børste. Såkaldt husholdningsskrot (jernskrot fra husholdninger), som eksempelvis omfatter gamle cykler, radiatorer, jernplader etc, klassificeres som affald opført på grøn liste i det omfang, det ikke er forurenet med farlige stoffer/affald i en sådan grad, at det er af betydning for miljøet. Skrot af denne type må under ingen omstændigheder indeholde brugt køleudstyr, elektriske produkter, elektronikaffald, olieholdige radiatorer eller asbestholdige akkumulerende natovne og lignende. Barrer af omsmeltet skrot Brugte jern- og stålskinner Hvad angår slagger og andet affald fra produktionen af jern og stål se GC 070 og orange liste AA 010. Afs. 152. Affald, der ikke falder ind under affald på grøn liste: FORBRÆNDINGSJERN FRA FORBRÆNDING AF HUSHOLDNINGSAFFALD M.V. – Se orange liste AB 020. Afs. 153. GB Metalsmeltning GB. METALHOLDIGT AFFALD FRA METALSMELTNING OG -RAFFINERING Afs. 154. GB 010 GB 010 26 20 11 Galvaniseringsråsten (hårdzinkrester) [GB-udgave ”spelter”] Der er her tale om en zinkjernlegering med ca. 90-95% zink. I hovedsagen i plader, uden aske og pulverrester. Afs. 155. GB 020 GB 020 Zinkslagge (zinkskrabespåner) Zinkslagge/-skrabespåner er en blanding af zink i metalform, zinkoxid og urenheder, der ved omsmeltning af zink, skrot af zink, messing etc. dannes på overfladen af det smeltede metal. Slagge og afskummet materiale fra termisk baserede zinkværker er klassificeret som farligt affald (EAK-kode 10 05 01 og 10 05 02). Ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 510 af 18. juni 1999 om listen over farlige stoffer er zinkpulver-zinkstøv klassificeret som farlig, idet det er brandfarligt og fordi det reagerer med vand under dannelse af brandfarlige gasser. Desuden er flere uorganiske zinkforbindelser klassificeret som farlige af andre årsager f.eks. ætsende. Zinkholdigt farligt affald er, hvis det ikke er omfattet af en mere specifik indgang, omfattet af den orange liste - AA 020. Afs. 156. GB 021 GB 021 Zinkslagge fra galvaniseringsbad, top (med mere end 90% zink) Afs. 157. Engelsk betegnelse: Galvanizing slab zinc top dross Afs. 158. Eksempler på affald opført på grøn liste: - Galvaniseringsslagge, top, fra Sendzimir-proces, afskummet på overfladen af et kontinuerligt galvaniseringsbad i regelmæssige plader, uden aske og pulverrester, ikke forbrændt materiale: brudstykker ca. 10%. - Zinkskrabespåner fra trykstøbning, top, ved kontinuerlig galvanisering, i pladeform, fri for slagge. Brudstykker ca. 10%. Afs. 159. GB 022 GB 022 Zinkslagge fra galvaniseringsbad, bund (med mere end 92% zink) Engelsk betegnelse:”Galvanizing slab zinc bottom dross Afs. 160. Eksempler på affald opført på grøn liste: - Galvaniseringsslagge, bund, fra Sendzimir-proces, afskummet fra det materiale, der er aflejret i bunden af karret, i regelmæssige plader, uden aske og pulverrester. Brudstykker ca. 10%. - Zinkskrabespåner fra trykstøbning, bund, ved kontinuerlig galvanisering, i pladeform, fri for slagge. Brudstykker max. 10%. Afs. 161. GB 023 GB 023 Zinkslagge fra trykstøbning (med mere end 85% zink) Engelsk betegnelse: ”Zinc die casting dross” Afs. 162. Eksempel på affald opført på grøn liste: - Zinktrykgodsskrabespåner/-slagge, aftrukket på overfladen (skum), glatte, af metal og så vidt muligt fri for korrosion eller iltning. Afs. 163. GB 024 GB 024 Zinkslagge fra varmgalvanisering (med mere end 92% zink) Engelsk betegnelse: ”Hot dip galvanizers slab zinc dross (batch) Afs. 164. Eksempel på affald opført på grøn liste: - Galvaniseringsskrabespåner fra plader og blokke fra varm dypgalvanisering (batch proces) uden jernstykker, brudstykker ca. 10%. Afs. 165. GB 025 GB 025 Zinkslagge i øvrigt (zinkafskumningsslagge) Engelsk betegnelse: ”Zink skimmings” Som nævnt under GB 020 kan finkornet zinkaffald være farligt affald. Dette afgøres bl.a. af andelen af finkornet materiale. Da der er variationer fra proces til proces, er det ikke muligt at give en entydig afklaring af, hvornår zinkslagge er omfattet af henholdsvis GB 025 og AA 020. Det er producentens forpligtigelse i hvert eneste tilfælde at foretage den nødvendige konkrete vurdering samt om nødvendigt fremskaffe dokumentation for vurderingen. Afs. 166. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - ZINKASKE ELLER ZINKHOLDIGT LUFTBÅRET STØV – se orange liste AA 020 hhv. AB 010 - SKRABESPÅNER FRA PRIMÆR SMELTEMASSE ELLER SEKUNDÆR SMELTEMASSE – se orange liste AA 020 - SÅKALDT ZINKSALMIAKSLAGGE/SKRABESPÅNER/ASKE (FRA VÅDGALVANISERING), INDEHOLDENDE AMMONIUMKLORID (LUGTER AF AMMONIAK) – se orange liste AA 020 eller AB 010 Afs. 167. GB 030 GB 030 Aluminiumsslagge (undtagen slagge, som er brandfarlig eller som ved kontakt med vand afgiver brandfarlige gasser i farlige mængder) Slagge og afskummet materiale fra termisk baserede aluminiumsværker er klassificeret som farligt affald (EAK-kode 10 03 03, 10 03 04, 10 03 07, 10 03 08 og 10 03 09). Ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 510 af 18. juni 1999 om listen over farlige stoffer er aluminiumspulver klassificeret som farlig, idet det er brandfarligt, og fordi det reagerer med vand under dannelse af brandfarlige gasser. Aluminiumsholdigt farligt affald er, hvis det ikke er omfattet af en mere specifik indgang, omfattet af den orange liste - AA 050. Afs. 168. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - ALUMINIUMSLAGGE, DER OPFYLDER KRITERIERNE FOR KLASSIFICERING SOM ”LET ANTÆNDELIG” I HENHOLD TIL ADR/RID-BESTEMMELSERNE OM TRANSPORT AF FARLIGT GODS HHV. LOV OM KEMIKALIER - se orange liste AA 110. - SLAGGE AF ALUMINIUMSALTE – se orange liste AA 110 - KUGLEMØLLESTØV FRA OPARBEJDNING AF SKRABESPÅNER – se orange liste AA 110 - ALUMINIUMHYDROXID ELLER –OXID – se orange liste AB 090 eller AB 100. Afs. 169. GB 040 GB 040 ex 2620 90 Slagge fra forarbejdning af ædle metaller og kobber med henblik på videre raffinering Det understreges, at guld, platinmetaller og sølv stammer fra den industrielle udvinding og raffinering af ædelmetalholdige bly-, kobber- og zinkmalme, etc. Der kan i den forbindelse være tale om bly- og zinkholdig slagge, som fortsat opviser små andele ædelmetaller og kobber. Ved klassificering som affald opført på den grønne liste anbefales det at medføre dokumentation (f.eks. i form af analyser), hvoraf det fremgår, at indholdet af tungmetaller ikke forudsætter klassificering som farligt affald. Slaggen kan være beregnet til udvinding af kobber eller ædelmetaller. Dersom ovennævnte slagge udviser farlige egenskaber, skal materialet klassificeres som affald opført på den orange liste (se AB 010 eller AA 160 hhv. AA 040). Afs. 170. GB 050 GB 050 Tantalholdig tinslagge med mindre end 0,5% tin Ved klassificering som affald opført på den grønne liste anbefales det under transport at medføre passende dokumentation (i form af analyser, af hvilke indholdet af tin fremgår). Afs. 171. GC Andet metalholdigt GC. ANDET AFFALD INDHOLDENDE METALLER Afs. 172. GC 010 GC 010 Elektriske komponentsamlinger bestående udelukkende af metaller eller legeringer Omfattet er elektriske apparater eller dele heraf udelukkende bestående af metaller eller legeringer. Apparatet må med andre ord ikke indeholde plast (f.eks. fra ledninger), glas eller andet ikke-metal. Hele elektriske apparater vil kun i meget sjældent omfang kunne karakteriseres som udelukkende bestående af metaller. Afs. 173. GC 020 GC 020: Elektronisk skrot (f.eks. printkort, elektroniske komponenter, tråd o.s.v.) og genvundne elektroniske komponenter, som egner sig til genvinding af basismetal og ædelt metal Der skal her skelnes mellem henholdsvis kasseret elektronisk udstyr og komponenter fra kasseret elektronisk udstyr. Det er alene fraseparerede komponenter, der er omfattet af denne indgang. Det forudsættes endvidere, at komponenterne er sorterede i “rene” læs. Blandinger af f.eks. printkort og tråd kan således ikke transporteres som grønt affald, idet der forudsættes “rene” læs bestående af henholdsvis printkort, tråd eller lignende. Tilsvarende er intakt elektronisk udstyr eller ikke tilstrækkelig adskilt elektronisk udstyr ikke omfattet af den grønne liste. Afs. 174. Eksempler på affald opført på grøn liste: - Demonterede printplader, der ikke indeholder NiCd- eller kviksølvbatterier, kviksølvholdige kontaktorer, displays eller større elektrolyt- eller PCB-holdige kondensatorer. Ved større kondensatorer forstås kondensatorer på mere end 2 cm 3 - Tråd og modstande Afs. 175. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - ELEKTRONISK ELLER ELEKTRISK UDSTYR, HEL TILSTAND ELLER IKKE TILSTRÆKKELIG ADSKILT– Art. 10 i Rådets Forordning om Grænseoverskridende Overførsel af Affald – Rød Procedure, f.eks. computere, radioer, fjernsyn o.lign. - KONDENSATORER, PCB-HOLDIGE – se Rød Liste RA 010 - ELEKTROLYTKONDENSATORER – Art. 10 i Rådets Forordning om Grænseoverskridende Overførsel af Affald – Rød Procedure - BATTERIER, USORTEREDE ELLER SORTEREDE – se orange liste AA 180, f.eks. sølvbatterier, lithiumbatterier - BATTERIER – se orange liste AA 170 og AA 180, f.eks. blybatterier, nikkel-cadmiumbatterier - PRINTPLADER, BESTYKKET MED KOMPONENTER, DER INDEHOLDER SKADELIGE STOFFER - GLASAFFALD FRA KATODESTRÅLERØR OG ANDRE FORMER FOR AKTIVERET GLAS – se registrering på orange liste AB 040 ex 7001 00 - (FYSISK INTAKTE) BILLEDRØR AF SAMME TYPE SOM KATODESTRÅLERØR – se orange liste, punkt AB 040 - GASUDLADNINGSLAMPER, LYSSTOFRØR OG ANDRE KVIKSØLVHOLDIGE LAMPER, SOM SKÅR OG I FYSISK INTAKT FORM – se orange liste AA 100 - LCD (FLYDENDE KRYSTALLER)-DISPLAYS - KVIKSØLVHOLDIGE KOMPONENTER (F.EKS. KVIKSØLVKONTAKTER) – se orange liste AA 100 - PCB- OG PCT-HOLDIGE ELEKTRISKE DRIFTSMIDLER (F.EKS. TRANSFORMATORER) – se Rød Liste RA 010 - ASBESTAFFALD – se Rød Liste RB 010 - CLORFLUORCARBONER OG ANDRE KØLEMEDIER – se orange liste, f.eks. AC 150 hhv. Art. 10 (Rød Liste), medmindre de er opført på den orange liste - VARMEOVERFØRINGSOLIER – se orange liste AC 050 - TONERPATRONER, FLYDENDE OG PASTØSE SAMT FARVETONERE MED INDHOLD AF FARLIGE BESTANDDELE – se orange liste AD 090 - LAVTEMPERATUR-FORKOKSEDE KABLER (se rød liste RC 010), FORMALET EL- OG ELEKTRONIKSKROT (incl. ophuggede printplader) – se orange liste AA 160 hhv. Rød Liste (Art. 10), ASKE INDEHOLDENDE ÆDELMETALLER FRA FORBRÆNDING AF PRINTPLADER – se orange liste AA 161 - FOTOKOPIERINGSTROMLER MED SELENFORBINDELSER – VED MINDRE APPARATER UDGØR BILLEDTROMLE, AFSTRYGER OG TONERBEHOLDER EN ENHED, SOM VED TONERSKIFT SKAL UDSKIFTES. PÅ VISSE MASKINER BESTÅR DEN FOTOLEDENDE BELÆGNING AF SELEN, SELEN-TELLUR, SELEN-ARSEN ELLER CADMIUMSULFID. DISSE PATRONER KLASSIFICERES SOM FARLIGT AFFALD – se orange liste AD 090 Afs. 176. GC 030 GC 030 ex 8908 00 skibe, både og andet flydende materiel til ophugning, behørigt tømt for last og materialer hidrørende fra fartøjets drift, som måtte være klassificeret som farlige stoffer eller affald Flydende materiel af denne type må under ingen omstændigheder indeholde asbest (f.eks. i vægbeklædninger eller isoleringer). Dersom der måtte være tale om asbestforekomst, er klassificering som affald på den røde liste påkrævet. Afs. 177. GC 040 GC 040 Vrag af motorkøretøjer, tømt for væsker Vrag af motorkøretøjer klassificeres som affald opført på den grønne liste, når i det mindste følgende væsker eller væskeholdige dele er fjernet: - brændstof såsom benzin/diesel - motor-, gear- og differentialeolier, hydraulik- og smøreolier, oliefiltre, olieforurenede luftfiltre og benzinfiltre - bremsevæsker og kølevæsker med frostbeskyttelsesmiddel - startbatterier - kølemiddel fra klimaanlæg - F-gasanlæg På den grønne liste medtages endvidere autodele, som ikke repræsenterer farligt affald (autodøre etc.) hhv. i skrotsakse opskårne skrottede biler (uden farlige væsker). Det understreges, at vrag af motorkøretøjer ikke, selvom de er tømt for væske, kan betragtes som ulegeret jernskrot og derfor altid skal klassificeres under den selvstændige position GC 040. Afs. 178. Affald, der ikke falder ind under affald opført på den grønne liste: - VRAG AF AUTOMOBILER OG DELE FRA BRUGTE AUTOMOBILER, DER FORTSAT INDEHOLDER FARLIGE VÆSKER - BUNDTER AF SKROTTEDE BILER (PRESSET I SKROTPRESSE), HVOR SAMTLIGE VÆSKER IKKE ER FJERNET. Sådant affald skal i mangel af registrering på den orange liste være undergivet de i henhold til Artikel 10 i Rådets Forordning om Grænseoverskridende Overførsel af Affald (Rød Liste) fastlagte kontrolbestemmelser. Det anbefales kraftigt at medføre en dokumentation af, at forbehandling har fundet sted ved en autoriseret fagmand (særligt ved transport af pressede skrotbundter, hvor en optisk kontrol af, om betingelserne for affald opført på den grønne liste er overholdt, ikke er mulig). Et motorkøretøj er omfattet af regler for affald, når det karakteriseres som et vrag. Ethvert motorkøretøj, der falder ind under en af de følgende katagorier, anses som vrag af motorkøretøj: - Et motorkøretøj der på grund af skade eller manglende vedligeholdelse er i en åbenbart ulovlig stand og som ikke med rimelighed kan bringes i lovlig stand, anses som vrag af motorkøretøj. - Et motorkøretøj, der indføres til skrotning, anses som vrag af motorkøretøj. - Et motorkøretøj, der på grund af skade eller manglende vedligeholdelse er i en åbenbart ulovlig stand og som indføres med henblik på adskillelse med efterfølgende anvendelse som enkeltdele, anses som vrag af motorkøretøj. - Et motorkøretøj, der indføres med henblik på afgørelse af, om det skal istandsættes, sælges som enkeltdele eller skrottes, anses som vrag af motorkøretøj, indtil afgørelse om istandsættelse er truffet. Ved motorkøretøj forstås i denne sammenhæng, ethvert køretøj, der har anvendt fossile brændstoffer (benzin, diesel, gas m.v.) som drivmiddel. Tilstedeværelsen af gyldig registreringsattest eller nummerplade ændrer ikke ved ovenstående kriterier. GC 050-60 Brugte katalysatorer, undtagen væsker, der har været brugt som katalysatorer Alle katalysatorer kan i princippet udgøre farligt affald, afhængigt af, i hvilken proces katalysatoren er anvendt. Ved klassificering af katalysatorer som affald opført på den grønne liste anbefales det at medføre en erklæring fra teknisk rådgivningscenter eller anden autoriseret myndighed, hvoraf fremgår, at der ikke er tale om farligt affald. Afs. 179. GC 050 GC 050 Brugte katalysatorer fra flydende katalytisk krakning (FCC) (f.eks. aluminiumoxid og zeolitter) Affald af denne type gøres kun i få tilfælde til genstand for nyttiggørelse (f.eks. i cementindustrien). Der er i den forbindelse i hovedsagen tale om aluminiumoxid og zeoliter. Afs. 180. GC 060 GC 060 Brugte katalysatorer indeholdende et af følgende metaller: - ædelmetaller: guld, sølv - metaller af platingruppen:ruthenium, rhodium, palladium, osmium, irridum, platin - overgangsmetaller: scandium, vanadium, mangan, cobalt, kobber, yttrium, niobium, hafnium, wolfram, titan, chrom, jern, nikkel, zink, zirconium, molybden, tantal, rhenium - lanthanider (sjældne jordarters metaller): lanthan, praseodym, samarium, gadolinium, dysprosium, erbium, ytterbium, cerium, neodym, europium, terbium, holmium, thulium, lutetium Kviksølv er ikke omfattet af den grønne liste, selv om det i nogle tilfælde betegnes som ædelmetal. Bemærk: Katalysatorer, der indeholder farlige metalforbindelser, f.eks. nikkel oxid, cobalt oxid, molybdæn trioxid, vanadium pentoxid, er omfattet af orange liste - AB 080 -, hvis indholdet overskrider de gældende grænseværdier for farligt affald. Afs. 181. Eksempler på affald opført på grøn liste: - ædelmetalkatalysatorer (hydreringskatalysatorer for heterogen katalyse på basis af ædelt metal) - katalysatorer til motorkøretøjer - denitreringskatalysatorer (DENOX-katalysatorer) indeholdende ædle metaller, hvis indhold af forurenende stoffer i princippet er ubetydeligt Afs. 182. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - VÆSKER ANVENDT SOM KATALYSATORER (F.EKS. SVOVLSYRE ELLER METALORGANISKE FORBINDELSER) – se orange liste AB 080 - CADMIUM- OG KVIKSØLVHOLDIGE KATALYSATORER – se orange liste AB 080 - NIKKELKATALYSATORER FRA FEDTHYDRERING ELLER AMINSYNTESE - se orange liste AB 080 - KATALYSATORER, DER SOM FØLGE AF DERES BRUG, ER FORURENET I EN GRAD, DER GØR DEM TIL FARLIGT AFFALD Radioaktive overgangsmetaller (f.eks. promethium, technetium) falder ikke ind under bestemmelserne for affald opført på den grønne liste. Afs. 183. GC 070 GC 070 ex 2619 00 Slagger fra fremstilling af jern og stål* (herunder lavlegeret stål), bortset fra slagger, som er fremstillet på en sådan måde, at de både opfylder nationale og relevante internationale krav og standarder (*Denne underposition omfatter anvendelsen af sådanne slagger som kilde til titandioxid og vanadium) Slagge fra jern og stålproduktion, der ellers ville være omfattet af GC 070 og som er oparbejdet til en kvalitet, så de efterlever både relevante internationale og danske standarder for den specifikke slaggetype, som f.eks. elektroovnsslagge jf. ABB for betonbroer dec. 1994, er ikke at betragte som affald i relation til forordningens bestemmelser. Opmærksomheden skal henledes på, at disse slagger kan blive betragtet som affald efter anden lovgivning. Slagge opført på den grønne liste skal overholde de respektive standarder for miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse (f.eks. nyttiggørelse i byggeindustrien). Med henblik herpå anbefales det at medføre papirer til dokumentation af, at materialet overholder relevante standarder. Afs. 184. Eksempler på affald på grøn liste: - Slagger af typen ikke-granulerede højovnsslagger (fra fremstilling af råjern ud fra jernmalm), elektroovnsslagger (fra fremstilling af stål ud fra jernskrot) og converterslagger (LD-slagger, BOS-slagger, SM-slagger, d.v.s. slagger fra stålprocesser, der videreforarbejder smeltet råjern til stål. - Til affald opført på den grønne liste henregnes endvidere basisk slagge hidrørende fra fremstilling af jern og stål, der er egnet til fosfatgødning, f.eks. Thomasslagge. Det ved blæsning af det fosforholdige råjern dannede slaggemateriale er med sit indhold af fosforsyre et værdifuldt gødningsmiddel. Afs. 185. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - SLAGGE, HVIS UDVASKNINGSEGENSKABER UDELUKKER EN MILJØMÆSSIGT FORSVARLIG NYTTIGGØRELSE – se orange liste AA 010 - SLAGGE FRA PRODUKTION AF RUSTFRIT STÅL, HØJLEGERET STÅL OG FERROLEGERINGER (LEGERINGER MED KROM; MANGAN; VANADIUM; TITAN MV.) – se orange liste AA 010 - THOMASSLAGGE, DER IKKE VILLE BLIVE GODKENDT SOM GØDNINGSMIDDEL I DANMARK - se orange liste AA 010 - BLÆSEMIDLER – se orange liste AB 130 Afs. 186. GC 080 GC 080 Fræseskel (ferrometal) Der er her tale om jernoxid (Fe203, Fe304 og FeO hhv. Fe203 og jern). Begrebet fræseskæl er synonymt med begrebet glødeskaller eller smedeskæl. Ved afkøling af jern opvarmet til glødepunktet dannes i fri luft en oxidhinde. Fræseskæl/glødeskaller eller smedeskæl må under ingen omstændigheder være forurenet med farlige stoffer (f.eks. mineralsk olie). Glødeskaller, der er forurenet med farlige stoffer (f.eks. glødeskaller forurenet med olie) skal opføres på den orange liste under pos. AA 010. Afs. 187. Eksempler på affald på grøn liste: - Glødeskaller/fræseskæl overvejende bestående af jernoxid, hidrørende fra valsning af ferrometal. Fra anlæg, der hovedsaglig behandler malm, er alle partikelfraktioner omfattet af GC 080. Fra anlæg, der hovedsaglig behandler skrot, er det kun den grovkornede fraktion, der er omfattet af GC 080. Afs. 188. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - Slam fra afklaringsbassiner fra anlæg, der overvejende behandler skrot, hvorved forstås aflejret slam bestående af finkornede glødeskaller, samt tilfælde hvor der er sket sammenblanding med andet slam. Afs. 189. GD Minedrift GD AFFALD FRA MINEDRIFT UDEN SPREDNINGSRISIKO (FORURENET) AFGRAVET JORD OG MATERIALE FRA TUNNELUDGRAVNING KAN IKKE OPFØRES UNDER DENNE POSITION OG SKAL DERFOR I HENHOLD TIL ART. 10 FØLGE PROCEDUREN FOR AFFALD OPFØRT PÅ DEN RØDE LISTE. Afs. 190. GE Glas GE GLASAFFALD I IKKE SPREDBAR FORM Afs. 191. GE 010 GE 010 ex 7001 00 Glasskår og andet glasaffald og –skrot, med undtagelse af glas fra katodestrålerør og andet aktiveret belagt glas Afs. 192. Eksempler på affald opført på grøn liste: Til denne gruppe henregnes brugt glas, der kan genbruges. Affald fra floatglas og glas fra automobiler (lamineret glas) kan indeholde lamineret folie og i visse tilfælde påklæbede varmetråde (bagruder) af sølv. Disse er også omfattet af GE 010. Afs. 193. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - GLASAFFALD FRA KATODESTRÅLERØR OG ANDET AKTIVERET GLAS (OGSÅ UDEN PÅKLÆBEDE MATERIALER OG BELÆGNINGER) – se orange liste AB 040 - BILLEDRØR BASERET PÅ KATODESTRÅLERØRSPRINCIPPET (OGSÅ I FYSISK INTAKT FORM) SAMT TERMINALUDSTYR – se orange liste AB 040 - GASUDLADNINGSLAMPER, LYSSTOFRØR, KVIKSØLVDAMPLAMPER ETC. I FYSISK INTAKT FORM OG SOM SKÅR – se orange liste AB 040 eller AA 100 Afs. 194. GE 020 GE 020 Glasfiberaffald Glasfiberaffald må ikke opvise forurening med farlige stoffer/farligt affald. Overskriften til afsnit GE er “Glasaffald i ikke-spredbar form”. GE 020 omfatter således kun glasfiberaffald i plader, skiver, briketter og lignende, hvorimod støvende eller porøst affald ikke er omfattet, idet dette må betragtes som spredbart. Afs. 195. Eksempel på affald opført på grøn liste: - Glasuld Afs. 196. GF Keramisk affald GF. KERAMISK AFFALD UDEN SPREDNINGSRISIKO Afs. 197. GF 010 GF 010 Affald af keramiske produkter, som er keramisk brændt efter formgivning, herunder keramiske beholdere (før og efter brug) Anvendelsesområde: En del af dette affald anvendes som pulver- og fyld- samt tilslagsmateriale til ildfaste foringer og i metalstøberier. Afs. 198. Affald opført på grøn liste: Tagsten, mursten og keramiske teglsten Afs. 199. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - OVNFORINGER Afs. 200. GF 020 GF 020 ex 8113 00 Affald og skrot af sintrede keramiske metaller (cermets) Cermets består af en keramisk del (som er varmebestandig og har et højt smeltepunkt) og en metaldel, heraf navnet cermet. Den keramiske del består af karbider, oxider og borider etc. Afs. 201. Eksempler på affald på grøn liste: Hårdmetaller (wolframkarbid etc.) Metalbaserede keramiske materialer (zirkonkeramik etc.) Afs. 202. GF 030 GF 030 Keramisk baserede fibre, som ikke er opført under andre positioner Asbestfibre og keramisk baserede fibre med lignende fysisk-kemiske egenskaber som asbest (se Rød Liste RB 020 hhv. RB 010 Asbestfibre) må under ingen omstændigheder klassificeres som affald opført på den grønne liste, men skal henregnes til affald opført på den Røde Liste. Overskriften til afsnit GF er “Keramisk affald i ikke-spredbar form”. GF 030 omfatter således kun mineraluld/stenuld i plader, skiver, briketter og lignende, hvorimod støvende eller porøst affald ikke er omfattet, idet dette må betragtes som spredbart. Afs. 203. Eksempler på affald opført på grønne liste: Mineraluld og stenuld. Stenuld anvendt som vækstmedie i drivhuse er omfattet af GF 030, hvis det ikke indeholder mere rødder og plantenæringsstoffer, end der normalt fremkommer ved traditionel anvendelse af stenuld som vækstmedie i væksthuse. Afs. 204. GG Hovedsageligt uorganisk GG. ANDET AFFALD INDEHOLDENDE HOVEDSAGELIGT UORGANISKE BESTANDDELE, MEN SOM OGSÅ KAN INDEHOLDE METALLER OG ORGANISKE MATERIALER Afs. 205. GG 010 GG 010 Delvist raffineret calciumsulfat fremstillet ved afsvovling af røggas (FDG) Dette punkt omfatter restprodukter fra afsvovling af røggas på kraft- og varmeværker, der forbrænder kul. Kun restprodukt fra vådprocessen (gipsprocessen), hvor flyveasken er forudskilt, er omfattet. Restprodukt fra tørprocesser, d.v.s. hvor røggassen kommer i kontakt med en forstøvet opslemning af kalk i et spraytørringskammer, er ikke omfattet af GC 010. Det tungmetalholdige slam fra vådprocessen er ikke omfattet af den grønne liste. Afs. 206. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - GIPS HIDRØRENDE FRA INDUSTRIELLE KEMISKE PROCESSER – se orange liste AB 140 - IKKE RAFFINERET CALCIUMSULFIT OG CALCIUMSULFAT FRA AFSVOVLING AF RØGGAS, f.eks. fra afsvovling af additiver – se orange liste AB 150 Afs. 207. GG 020 GG 020 Affald af gipsplader, som stammer fra nedrivning af bygninger Afs. 208. GG 030 GG 030 ex 2621 Bundaske og slaggeaftapning fra kulfyrede kraftværker samt Afs. 209. GG 040 GG 040 ex 2621 Flyveaske fra kulfyrede kraftværker Afs. 210. Affald, der ikke falder ind under affald på grøn liste: - ASKE OG SLAGGE FRA AFFALDSFORBRÆNDINGS- OG PYROLYSEANLÆG – se orange liste AB 020 eller AB 010 - KULASKE OG -SLAGGE FRA ANDRE TERMISKE PROCESSER – se orange liste AB 010 - ASKE FRA OLIEFYREDE ANLÆG – se orange liste AA 060 eller AB 010 - BUNDASKE FRA VÅDAFSLAGNING Afs. 211. GG 050 GG 050 Anoderester af oliekoks og / eller bitumen Specialkoks benyttes til fremstilling af Söderberg masse og blokanoder til elektroder, der anvendes i el-metallurgien (aluminium, magnesium, rustfrit stål etc.). Eksempel på affald opført på grøn liste: Elektroder fra lysbueovne (f.eks. på stålværker) og fra produktion af aluminium, såfremt disse er renset i henhold til gældende industrispecifikationer. Afs. 212. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - ANODERESTER FRA ALUMINIUMINDUSTRIEN (HØJT FLUORIDINDHOLD) – se orange liste AA 110 - ANODER FRA KLORALKALI-ELEKTROLYSE – se Rød Liste RC 010 Afs. 213. GG 060 GG 060 ex 2803 Brugt aktivt kul fra drikkevandsbehandling og processer i levnedsmiddelindustri og vitaminproduktion Hvorvidt brugt aktivt kul er omfattet af den grønne liste, afhænger af de stoffer der er blevet bundet til kullet i forbindelse med brugen. Afs. 214. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - BRUGT AKTIVT KUL FRA PROCESSER INDEN FOR DEN UORGANISKE, ORGANISKE OG FARMACEUTISKE INDUSTRI, SPILDEVANDSBEHANDLING, GAS-/RETURLUFTRENSNING OG LIGNENDE ANVENDELSESFORMÅL, SOM FORHINDRER FRIGIVELSE AF FARLIGE SUBSTANSER TIL DET OMGIVENDE MILJØ (F.EKS. AKTIVT KUL FRA RØGGASRENSNING, FRA KEMISKE PROCESSER, DESTILLATIONSANLÆG ETC.) Afs. 215. GG 080 GG 080 ex 2621 00 Slagge fra kobberfremstilling, kemisk stabiliseret, med højt jernindhold (over 20%) og forarbejdet i henhold til industrielle specifikationer (f.eks. DIN 4301 og DIN 8201), anvendes i første række som byggemateriale og slibemiddel Afs. 216. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - BRUGT SANDBLÆSNINGSMIDDEL – se orange liste AB 130 Afs. 217. GG 090 GG 090 Svovl i fast form Svovl i fast form, der opstår som affald og ikke er forurenet, falder ind under affald opført på den grønne liste. Sådant svovl kan anvendes på samme måde som råstoffet. Afs. 218. GG 100 GG 100 Kalksten fra fremstillingen af calciumcyanid (med en pH-værdi under 9) Der er her tale om udfældet calciumkarbonat. Afs. 219. GG 110 GG 110 ex 2621 00 Neutraliseret rødt slam fra fremstillingen af alumina Afs. 220. Anvendelsesmuligheder: Tilslagsmateriale ved vejbygning. Jordforbedringsmiddel. Slaggedanner ved fremstilling af stål, lauta- og luxmasse til rensning af gas Som bauxit-opløsningsrest er rødt slam et affaldsprodukt ved fremstilling af lerjord, som i det væsentlige består af meget findelte kationiske ledsagestoffer og kiselsyre. Alt efter bauxit-oprindelse har tørret rødt slam følgende sammensætning: 8-12% glødetab. 15-18% Al203. 24-50% Fe203. 3-15% TiO2. 5-20% SiO2. 5-12% Na2O og 1-3% CaO samt et antal mikronæringsstoffer. Rødt slam er alkalisk og skal neutraliseres for at kunne klassificeres som affald opført på den grønne liste. Afs. 221. GG 120 GG 120 Natrium-, calcium- og kaliumklorider Der er her tale om saltaffald. Afs. 222. GG 130 GG 130 Carborundum (siliciumkarbid) Denne gruppe omfatter slibemidler, i hovedsagen siliciumkarbid eller aluminater, som ikke må være forurenet med farlige stoffer. Afs. 223. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - FORURENEDE SLIBEMIDLER – se orange liste AB 010 - PHENOLHARPIKSBUNDNE, IKKE UDHÆRDEDE SLIBEMIDLER – se orange liste AC 110 Afs. 224. GG 140 GG 140 Brudstykker af beton Frasorteret betonaffald klassificeres som affald opført på den grønne liste. Betonaffaldet må indeholde armeringsjern. Afs. 225. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - ASBESTHOLDIGT BETONAFFALD – se Rød Liste RB 010 - FORURENET BETONAFFALD (F.EKS. FORURENET MED KULBRINTER) - ASFALTAFFALD, AFFALD FRA BITUMEN TIL VEJBYGNING – se orange liste AC 020 - BLANDET BYGNINGS-/NEDRIVNINGSAFFALD Afs. 226. GG 150 GG 150 ex 2620 90 Glasaffald indeholdende lithium-tantalium og lithium-niobium Lithiumniobat anvendes som modulopbygget krystal til laserlys. Afs. 227. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - LITHIUMBATTERIER – se orange liste AA 180 Afs. 228. GH Hård plast GH. AFFALD AF HÅRD PLAST Ved hård plast skal her forstås plast, der ikke er tilsat blødgørere. Listen over de på den grønne liste opførte affaldstyper af plast er ikke udtømmende. Det betyder, at også andre former for affald af plast af en og samme slags kan henregnes til affald opført på den grønne liste. Også glasfiberarmeret plastaffald er omfattet af den grønne liste (klassificeres under pos. GH 014). Generelt kan affald bestående af én plasttype betragtes som affald opført på den grønne liste. Blandinger af forskellige typer affald af hård plast (f.eks. hidrørende fra affaldssorteringssystemer) skal ligeledes, såfremt materialenyttiggørelse umiddelbart er mulig, betragtes som affald opført på den grønne liste (klassificering under pos. GH 014). Affald opført på den grønne liste må ikke være forurenet med andre stoffer i et sådant omfang, at a) den med affaldet forbundne risiko øges, således at der skal ske klassificering på den Orange eller Røde Liste, hhv. at b) en miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse af affaldet bliver umulig. Dette tolkes som, at hvis plasten kan materialegenanvendes direkte uden yderligere vask, rensning eller sortering er den omfattet af den grønne liste. Hvis affaldet indeholder andre bestanddele i et omfang, der nødvendiggør yderligere vask, rensning eller sortering, før materialegenanvendelse er mulig, er det ikke tilstrækkelig sorteret til at være omfattet af den grønne liste. For så vidt angår de på den grønne liste opførte affaldstyper, skal der i hvert enkelt tilfælde være tale om polymeriserede plasttyper. Afs. 229. Bemærkninger til visse former for affald af hård plast Afs. 230. GH 013 GH 013 ex 3915 30 Vinylkloridpolymere PVC-pasta og PVC-separatorer fra blyakkumulatorer falder under ingen omstændigheder ind under affald opført på den grønne liste. Afs. 231. GH 014 GH 014 ex 3915 90 Polypropylen Affald fra akkumulatorkabinetter falder ikke ind under affald opført på den grønne liste. GH 014 ex 3915 90 Polyurethan (uden indhold af CFC-gasser) Afs. 232. Mulige anvendelsesmuligheder: Anvendelse af afklip som fyldstof. Flokkulering af PU-skum. Tilsætning af bindemidler og sammenpresning til blokke, som kan forarbejdes til tæppeunderlag, gymnastikmåtter, kompositindlæg til automobilsæder og diverse emballageprodukter. Afs. 233. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: – POLYURETHANSKUM FRA KØLESKABE OG FRYSERE, SOM INDEHOLDER KLORFLUORCARBONER (CFC) – se orange liste AC 150 GH 014 ex 3915 90 Affald og skrot af acrylglas (syntetisk organisk glas af polymethylmetacrylat PMMA) Afs. 234. Anmærkning: Acrylplastaffald kan recycles, som følger: Ved 450 grader C depolymeriseres acrylplast, hvorved det monomere MMA (methylmethaacrylat) dannes, som kan kondenseres og genanvendes til produktion af acrylplast eller som råmateriale til fremstilling af dispersionslakker, andre former for lak etc. Polymethylmetacrylat (plexiglas) anvendes til lampeskærme, ruder til automobiler, modeller etc. GH 014 ex 3915 90 Polycarbonat Herunder falder eksempelvis Compact Disc-affald af en og samme type. Afs. 235. GH 015 GH 015 ex 3915 90 Harpikser og kondensationsprodukter af disse Der skal under alle omstændigheder være tale om udhærdede harpikser. Ikke udhærdede harpikser falder under affald opført på den orange liste (AC 090). Afs. 236. GI Papir og pap GI. AFFALD AF PAPIR, PAP OG PAPIRPRODUKTER Til denne gruppe henregnes gammelt papir og pap, der kan genbruges. Blandede læs af pap og papir er også omfattet af den grønne liste (GI 014). Også kompositkarton til drikkevarer (”TETRAPAK”-PRODUKTER) med metal- og/eller plastbelægning falder ind under affald opført på den grønne liste (pos. GI 014 4707 90) Afs. 237. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - OLIE- OG BITUMENIMPRÆGNERET PAPIR, THERMOPAPIR, GENNEMSLAGSPAPIR, KARBONPAPIR - GENNEMSLAGSPAPIR OG FAXPAPIR SAMT AFFALD FRA FREMSTILLING, FORARBEJDNING OG ANVENDELSE AF REPROGRAFISKE OG FOTOGRAFISKE MATERIALER; DER IKKE ER OPFØRT ANDETSTED ELLER INDEHOLDT I ANDRE POSITIONER; HENREGNES TIL AFFALD OPFØRT PÅ DEN ORANGE LISTE - AD 090. - AFFALD FRA PAPIRGENVINDINGSINDUSTRI Afs. 238. GJ Tekstil GJ. TEKSTILAFFALD Sorterede brugte tekstiler, der påtænkes anvendt til sit oprindelige formål repræsenterer produkter og er ikke affald. Afs. 239. GJ 130 GJ 130 ex 6310 Brugte klude af tekstiler Brugte klude er undergivet de for affald opført på den grønne liste gældende bestemmelser, såfremt de ikke har været anvendt til opsugning hhv. optørring af farligt materiale/affald. Afs. 240. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - FORURENEDE KLUDE (F.EKS. OLIEFORURENEDE PUDSEKLUDE) Afs. 241. GK Gummi GK. GUMMIAFFALD Afs. 242. GK 010 GK 010 4004 00 Affald, afklip og skrot af gummi (bortset fra hårdgummi) samt granulater deraf Groft granuleret gummi dannes i første række ved vulkanisering og anvendes til produktion af tekniske produkter af gummi, såsom måtter etc. Afs. 243. GK 020 GK 020 4012 20 Brugte dæk Dæk til vulkanisering, energigenvinding og genanvendelse eller videre anvendelse kan klassificeres som affald opført på den grønne liste. Dæk, der importeres eller eksporteres med henblik på fortsat anvendelse til sit oprindelige formål, er ikke at betragte som værende affald. Afs. 244. GL Kork og træ GL. UBEHANDLET AFFALD AF KORK ELLER TRÆ For at være “ubehandlet” må affaldet ikke indeholde træ/kork, der indeholder eller er påført imprægneringsmidler, maling, lak lim, folier og lignende. Spånplader kan p.g.a. limindholdet ikke klassificeres som grønt affald, hvorimod stavlimet træ indeholder så lidt lim, at det vurderes at være omfattet af den grønne liste. Affaldet må ikke indeholde andre materialer som f.eks. gips, isoleringsmaterialer, tagplader o.lign. Mindre mængder fastsiddende søm, skuer og hæfter kan accepteres. Affald af forarbejdet (behandlet) kork og træ er omfattet af den orange liste (AC 170). Affaldets fysiske form er underordnet, d.v.s. det spiller ingen rolle, om der er tale om hele brædder, savsmuld eller briketter. Det anbefales imidlertid, at medbringe dokumentation for at neddelt træaffald ikke indeholder behandlet træ, idet en umiddelbar visuel inspektion er vanskelig. Afs. 245. GL 010 GL 010 ex 4401 30 Savsmuld og træaffald, også agglomereret (presset) til briketter eller lignende Afs. 246. Eksempler på affald opført på grøn liste: Ubehandlede træblokke, træspåner og savsmuld (ikke forurenet eller behandlet). Affaldstømmer (ubehandlet), ubehandlet korkaffald. Afs. 247. Affald, der ikke falder ind under affald på grøn liste: - TRÆAFFALD, DER ER BEHANDLET ELLER FORURENET F.eks. JERNBANESVELLER, EL- OG TELEFONPÆLE - SAVSPÅNER OG SAVSMULD ANVENDT TIL OPSUGNING AF VÆSKER - SPÅNPLADER, KRYDSFINÉR OG FIBERPLADER - BLANDET AFFALD AF SPÅNPLADER OG ANDET TRÆAFFALD (F.EKS. TRÆAFFALD FRA FORARBEJDNING AF LAKERET AFFALDSTRÆ ELLER AFFALDSTRÆ MED BELÆGNING) Afs. 248. GL 020 GL 020 4501 90 Korkaffald, korkskrot og pulveriseret kork Afs. 249. GM Agrofødevareindustri GM. AFFALD FRA AGROFØDEVAREINDUSTRIEN Afs. 250. GM 070 GM 070 EX 2307 Vinbærme Det ved den første anstikning af vinen fremkommende, i overvejende grad af bærme og vinsten (kaliumhydrogentartrat og vinsyre) bestående bundfald betegnes også som vinaflejring. Afs. 251. GM 080 GM 080 ex 2308 Tørrede og steriliserede vegetabilske stoffer og vegetabilsk affald, vegetabilske restprodukter og vegetabilske biprodukter, også i form af pellets, af den art, der anvendes til dyrefoder, som hverken er anført eller indeholdt i andre positioner Dette punkt omfatter affald fra fødevare- og dyrefoderindustri bestående af “rent” vegetabilsk materiale. Som eksempler kan nævnes nøddeskaller, frugtsten, grøntsaft fra “vridning” af vådt græs. Affaldet må ikke indeholder andre stoffer end dem hidrørende fra dyrkningen. Afs. 252. GM 090 GM 090 1522 Degras, restprodukter fra behandling af fedtstoffer, fede olier eller animalsk og vegetabilsk voks Degras: Betegnelse for det overskydende tran, der ved garvning af vaskeskind med autoxideret tranolie ikke kan optages i læderet og derfor ved udvaskning med alkali (f.eks. soda-opløsning) udvindes som delvist oxideret affaldsfedtstof og med svovlsyre kan udskilles af emulsionen. Degras, der let emulgerer med vand, anvendes til indfedtning af læder. Endvidere henregnes blegejord o.lign. som alene har været brugt til rensning af vegetabilsk eller animalsk olie, fedt o.lign. samt lignende slam som værende omfattet af den grønne liste, såfremt det er fremkommet i forbindelse med fremstilling eller forarbejdning af fødevarer. Afs. 253. GM 100 GM 100 0506 90 Affald af ben og hornkerner, rå, affedtede, simpelt bearbejdede (men ikke tilskårne i form), behandlede med syre eller afgelatinerede Afs. 254. GM 110 GM 110 ex 05 1191 Fiskeaffald Afs. 255. GM 120 GM 120 1802 00 Kakaoskaller, kakaohinder og andet kakaoaffald Afs. 256. GM 130 GM 130 Affald fra landbrugs- og fødevareindustrien, biprodukter undtaget, som opfylder de for mennesker og dyr gældende nationale og internationale krav og standarder Affald fra landbrugs- og fødevareindustrien, der er godkendt som fodermiddel (f.eks. oliekager), og som opfylder de respektive krav til fodermidler og hygiejne, sidestilles med produkter. GM 140 ex 1500 Affald af animalske og vegetabilske spiseolier og –fedtstoffer (f.eks. fritureolie) De i dette kapitel anførte affaldstyper er undergivet de for affald opført på den grønne liste gældende bestemmelser, dersom de lovligt kan importeres og nyttiggøres. Opmærksomheden skal her henledes på de bestemmelser, der vedrører forebyggelse af overførsel af dyre- og plantesygdomme fra et land til et andet. Afs. 257. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - BRUGT SPISEOLIE Sådant affald klassificeres som affald opført på den orange liste (AD 160 Kommunalt affald eller husholdningsaffald). - INFEKTIØST AFFALD Afs. 258. GN Garvning og pelsforarbejdning GN. AFFALD FRA GARVNING OG PELSFORARBEJDNING SAMT BEHANDLING AF HUDER OG SKIND Afs. 259. GN 040 GN 040 4110 00 Afklip og andet affald af læder, pergament eller ugarvet eller rekonstitueret læder, der ikke er egnet til fremstilling af læderprodukter, læderslam undtaget Afs. 260. Eksempler på affald opført på grøn liste: - Ruspalt Ruspalt anvendes til protein- og gelatineudvinding samt til fremstilling af lim og spaltlæder. Sammensætning: Kollagen ca. 25-30%, vand ca. 70-75%, sulfid 0,05-0,5%, kalk ca. 5%. - Læderlim Læderlim anvendes i hovedsagen til fremstilling af talg, foderstoffer og proteinmel. - Affald af læder, der er garvet med vegetabilske garvestoffer Vegetabilske garvestoffer stammer fra bark, blade, galæbler og frugter af diverse planter. I dag anvender man garvestofekstrakter (koncentrater), der kan indeholde op til 20% syntetiske garvestoffer (såkaldte syntaner). De syntetiske garvestoffer er i reglen fremstillet af aldehyder og fenoler, der ved sulfonering er gjort vandopløselige. Af andre syntaner kan nævnes aldehyder (f.eks. formaldehyd og glutaraldehyd). - Kromlæder (kromfalsspåner) – garvet med trivalente kromsalte Læder garvet med trivalent krom samt kombinationsgarvet læder (vegetabilsk garvning/kromgarvning) falder ind under affald opført på den grønne liste. Anmærkning: Garvning med toksisk seksvalent krom sker kun i udviklingslandene. Afs. 261. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste - LÆDERASKE, LÆDERSLAM, LÆDERMEL, LÆDERSTØV – se orange liste AC 180 - SLAM OG ASKE FRA GARVERIER - LÆDERAFFALD GARVET MED SEKSVALENT KROM. Afs. 262. GO Andet affald GO. ANDET AFFALD INDEHOLDENDE ORGANISKE STOFFER, EVENTUELT BLANDET MED METALLER OG UORGANISKE STOFFER Afs. 263. GO 020 GO 020 Halmaffald Afs. 264. GO 030 GO 030 Deaktiveret svampemycelium fra fremstilling af penicillin til brug i foder Afs. 265. GO 040 GO 040 Affald af fotografisk film og fotokopier (herunder filmbase og lysfølsom coating), med eller uden indhold af sølv, men uden indhold af sølv på ioniseret form. Afs. 266. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - ASKE AF FOTOGRAFISKE FILM – se orange liste AA 162 Afs. 267. GO 050 GO 050 Engangskameraer uden batterier Afs. 268. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste - ENGANGSKAMERAER MED BATTERIER – se orange liste AD 130
Klassificering af affald som grønt orange og rødt
1.1 OECD-systemet
3 lister OECD-systemet inddeler affald bestemt til nyttiggørelse på 3 lister - den grønne, orange og røde. Klassificeringen af affald på én af de 3 lister afgøres på baggrund af specifikke kriterier, såsom affaldets fysiske og kemiske egenskaber, affaldets farlige karakteristika og endelig den behandling (nyttiggørelse) af affaldet, som er påkrævet. Kun affald på orange og rød liste samt det affald, der ikke er optaget på nogen af listerne skal anmeldes.
Grønne liste Affaldet på den grønne liste besidder ingen af de egenskaber, der gør affald farligt.
Orange liste Affaldet på den orange liste udgøres dels af affald, der besidder en eller flere af de egenskaber, der gør affald farligt (fx. olie, opløsningsmidler, haloner, syre mv.), og dels af affald, hvor affaldstransporten ønskes anmeldt og kontrolleret af hensyn til de øvrige kriterier.
Røde liste Affaldet på den røde liste udgøres af farligt affald, der er så farligt/problematisk, at det skal følge en skærpet procedure.
Ulistet Affald som ikke er opført på nogen af de tre lister skal anmeldes. Overførslen følger rød procedure.
Review-Mechanism Der er etableret en særlig “Review-Mechanism”, som er det forum i OECD, hvor listerne revideres. I dette forum er OECD’s regeringer repræsenteret, og det er regeringerne, som foreslår ændringer i listerne. Enhver - organisationer, NGO’er m.fl. - kan også foreslå ændringer til listerne. I disse tilfælde kan dog kun de forslag fremsættes, som nyder støtte af den pågældende regering. Ændringer vedtages ved enstemmighed.
1.2 EU’s lister OECD’s affalds-lister er en del af forordningen, og når OECD ændrer listerne skal forordningen ændres tilsvarende. EU kan beslutte at klassificere en affaldstype anderledes end OECD eller klassificere affaldstyper, som endnu ikke er blevet klassificeret. Disse opføres på et særligt bilag IIA til forordningen. Tilpasning af EU’s lister til OECD’s samt opførelse af affald på bilag IIA foregår i EU’s Technical Adaption Committée (TAC) og vedtages med kvalificeret flertal som en kommissionsbeslutning. Den senest vedtagne udgave er fra 24. november 1999 og indeholder dels bilag II, III og IV, som vedrører grøn, orange og rød liste og dels bilag V, som vedrører affald til nyttiggørelse, som det er forbudt at eksportere til ikke OECD-lande.
1.3 Listernes opbygning og struktur
1.3.1 Blandet affald Affaldet skal kunne indplaceres entydigt under én af de i listerne anførte affaldstyper. Består affaldet fx. af en blanding af 2 affaldstyper, der hver især er nævnt særskilt på den grønne liste (fx. papir og plast), kan affaldet ikke entydigt placeres under én affaldstype og kan derfor ikke transporteres efter proceduren for affald på den grønne liste.
1.3.2 Forordet til listerne Herudover yder forordet eller “indgangen” til listerne vejledning i, hvad der tillægges vægt ved indplacering af affald på listerne. Forordet til den grønne liste er formuleret, som følger: “Uanset om affald er medtaget på denne liste eller ej, må affald af denne art ikke transporteres som hørende under den grønne liste, hvis det er forurenet med andre materialer i en sådan udstrækning, at a) risici i forbindelse med affaldet er øget tilstrækkeligt til, at det bør medtages på den orange eller den røde liste eller b) genvinding af affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde hindres.”
Ad a) Der refereres her til kriterierne i forbindelse med placering af affaldstyper på OECDs lister. Som eksempler på affaldstyper, der er nævnt på den grønne liste, men som kan være forurenet med andre materialer i en sådan udstrækning, at det bør medtages på den orange eller den røde liste, kan nævnes nogle former for brugte katalysatorer, brugt aktiv kul og brugte klude.
Ad b) Ved miljømæssig forsvarlig, må der i denne sammenhæng forstås, at affaldet ikke må indeholde andet affald, der nødvendiggør en sortering eller anden forbehandling af affaldet, forinden affaldet kan materialegenvindes. Tilsvarende skal affald på den orange liste i henhold til forordet til denne liste i nogle tilfælde betragtes som affald på den røde liste.
1.3.3 Koder Koden er 2 bogstaver og 3 cifre. Første bogstav angiver farven på listen G (green), A (amber) og R (red). Andet bogstav følger alfabetisk de hovedgrupper affaldet er opdelt i efter materialetype eller branche. Grøn; GA-GO, orange; AA-AD og rød; RA-RC. D.v.s., at listen består af 22 hovedgrupper. Under hver af de 22 hovedgrupper kan affaldet være opdelt i op til 3 niveauer. Første niveau er nummereret efter titalssystemet (10, 20, 30 osv.), andet niveau er underopdelt efter en’erne (11, 12, 13 osv.). Tredje niveau er angivet med en bjælke; “-”. Det er vigtigt at affaldstypen passer til overskrifterne /beskrivelserne på alle niveauer. Overskrifterne på de 22 hovedkategorier er ikke omfattet af listerne. Flere affaldstyper er endvidere angivet med en kode, der består af bogstaverne “ex” og 4 eller 6 cifre. Disse kodenumre er fra det harmoniserede varebeskrivelse- og kodningssystem under Toldsamarbejdsrådet og skal ikke anvendes ved anmeldelse mv. af transporter.
1.4 Brug af listerne Ved afgørelse af, om affaldsoverførslen skal anmeldes, er det tilstrækkeligt at se om affaldet er nævnt på den grønne liste. Såfremt affaldet skal anmeldes, er det af hensyn til udfyldelse af anmeldelsesformularen nødvendigt at afklare, dels om der skal anvendes orange eller rød procedure, dels om affaldet findes på listerne, idet affaldskoden skal anføres på anmeldelsesformularen.
Ingen anmeldelse: - grønt affald
Anmeldelse: - rødt affald - orange affald - forurenet grønt affald (ingen kode - beskrivelse) - blandinger af grønt affald (ingen kode - beskrivelse) - affald ikke nævnt i den røde, orange eller grønne liste (ingen kode - beskrivelse)
1.4.1 Affald placeret under 2 affaldstyper Affald kan i nogle tilfælde placeres under 2 affaldstyper, idet listen dels anvender en materialetilgang (fx. AC 210 Ikke-halogenerede opløsningsmidler) og dels en brancheindgang (fx. AD 010 Affald fra fremstilling og tilberedning af farmaceutiske produkter). Da materialeindgangen vurderes at være mest præcis og informativ, skal der tages udgangspunkt i materialetilgangen, hvor det er muligt. Såfremt materialetilgangen er at finde på den grønne liste (fx.GO 030 Deaktiveret svampemycelium fra fremstilling af penicillin til brug i foder), men brancheindgangen er at finde på den orange liste (AD 010 Affald fra fremstilling af og tilberedning af farmaceutiske produkter), klassificeres affaldet som værende grønt.
1.4.2 Indplacering af udvalgte affaldstyper Erfaringsmæssigt er der nogle affaldstyper, der i højere grad end andre kan være vanskelige at indplacere på listerne. I det følgende gennemgås nogle af disse udvalgte affaldstyper. Gennemgangen har dels til formål at bidrage til en afklaring af de enkelte affaldstyper, men kan også anvendes til at give en forståelse for systematikken ved anvendelse af listerne. Affaldstyper, der ikke giver anledning til tvivl om indplaceringen, er således ikke medtaget. I det følgende gennemgås: Skrot, (inkl. fodnoten) Restprodukter fra affaldsforbrænding Træ Gødning Elektroniske og elektriske produkter Motorkøretøjer Slagger fra fremstilling af jern og stål Papir/affald fra papirfremstilling Katalysatorer
1.5 Uenighed om klassificering af affald Der er adskillige eksempler på, at myndighederne er uenige om klassificering af en given affaldstype. De sager, der giver størst anledning til vanskeligheder, er dem hvor eksportøren har ment, at affaldet var grønt og derfor eksporteret uden tilladelse, men hvor det efterfølgende viser sig, at affaldet rent faktisk er orange eller rødt. Forordningen giver ikke retningslinier for, hvordan sådanne sager skal løses, og det er derfor op til medlemslandene selv at søge at løse disse konflikter ved bilaterale drøftelser og aftaler.
Tyskland Miljøstyrelsen har i sager, der involverer de tyske delstater aftalt, at uenigheden først søges løst ved at Miljøstyrelsen og den relevante tyske kompetente myndighed søger af afklare uenigheden. Lykkes dette ikke “løftes” sagen op på Forbundsstatsniveau, og drøftelserne foregår da mellem Miljøstyrelsen og det tyske miljøministerium. Kan disse parter heller ikke blive enige indbringes sagen for EU-Kommissionen, som derefter foreslår en klassificering, der drøftes og eventuelt vedtages i Technical Adaption Committée (TAC).
Reviderede lister Listerne over grønt, orange og rødt affald revideres løbende. Det anbefales derfor, at man retter henvendelse til Miljøstyrelsen for at forhøre sig, om der er sket ændring af listerne for så vidt angår det affald, man agter at importere eller eksportere.
AFFALDSTYPER
GA Metalskrot GA AFFALD AF METAL OG METALLEGERINGER I METAL FORM I IKKE-SPREDBAR FORM Til affald uden spredningsrisiko henregnes under ingen omstændigheder affald i form af pulver, slam, støv samt faste emner, der indeholder bundet farligt væskeaffald (f.eks. batterier, delvist fyldte beholdere) Dette betyder, at metalskrabespåner, aske, pulver, støv, filterstøv, slam, skum, urenheder etc. g enerelt ikke kan henregnes under kategorien GA på den grønne liste. Affald fra smeltning, støbning og raffinering af metaller er, hvis de er opført på den grønne liste, at finde i kategori GB eller GC. Ved metal forstås udelukkende metal, der foreligger i metalform (men ikke forbindelser såsom salte, oxider, etc.). Klassificeringen følger i afsnit GA det metal, der påtænkes nyttiggjort. For at kunne blive klassificeret som affald og skrot af f.eks. molybdæn, er det således nødvendigt, at der skal ske en nyttiggørelse af affaldets indhold af molybdæn. Tilstedeværelsen af molybdæn er således ikke i sig selv tilstrækkeligt, til at blive omfattet af den grønne liste. Såfremt der er tale om legeringer, hvor et eller flere af metallerne nyttiggøres, placeres affaldet på listen i forhold til det metalindhold, der repræsenterer den største værdi, når behandlingsomkostningerne er fratrukket. Metalskrot må ikke være forurenet med kulbrinter (f.eks. mineralsk olie) i en sådan grad, at det repræsenterer farligt affald. Radioaktivt affald er ikke omfattet af forordningen og følger i stedet de særlige bestemmelser der gælder herfor.
Affald og skrot af følgende ædelmetaller og legeringer heraf
GA 010 GA 010 ex 7112 10 Guld
GA 020 GA 020 ex 7112 20 Platin (som platin anses platin, iridium, osmium, palladium, rhodium og ruthenium
GA 030 GA 030 ex 7112 90 Andre ædelmetaller, f.eks. sølv Affald med ædelmetaller opført på den grønne liste må ikke indeholde kviksølv.
Eksempler på affald opført på grøn liste - Demonterede elektroder fra sølv-zink-akkumulatorer, bestående af sølvoxider/sølv. - Guldstøv.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste - KVIKSØLV SOM METAL OG BESTANDDEL I LEGERINGER AF METALLER MED KVIKSØLV (AMALGAMER) – se orange liste AA 100 - ÆDELMETALHOLDIGT GALVANISK SLAM SAMT ANODESLAM OG SØLVBATTERIER – se orange liste AA 120, AA 160, AA 100 eller AA 180 - UAGTET DERES HØJE VÆRDI FALDER FLYDENDE GULD ELLER CYANIDBADE INDEHOLDENDE ANDRE ÆDELMETALLER UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER IND UNDER AFFALD OPFØRT PÅ DEN GRØNNE LISTE – se orange liste AA 150, AA 040 - ASKE FRA FORBRÆNDING AF TRYKTE KREDSLØB (PRINTPLADER) – Se orange liste AA 161 - ASKE FRA FORBRÆNDING AF FOTOGRAFISKE FILM – se orange liste AA 162 - ASKE, SLAM, STØV OG ANDRE RESTPRODUKTER AF ÆDELMETALLER – se orange liste AA 160
GA 120-420 GA 120-420 Affald og skrot af andre metaller end jern og legeringer heraf (for jern og stål se GA 430) Anmærkning: Den såkaldte shredder-fraktion uden indhold af jern , som omfatter aluminium, kobber, messing, zink, jern, rustfrit stål samt hårde plaststoffer, gummi, glas, sten og tekstiler (hidrørende fra ophugning af autovrag etc.), og som for mere end 50%’s vedkommende kan bestå af andet end metal, er p.t. ikke udtrykkeligt nævnt i nogen af listerne i EU-Forordningen om Grænseoverskridende Overførsel af Affald, hvorfor denne fraktion i henhold til Artikel 10 i den nævnte Forordning er undergivet de for affald opført på den røde liste gældende kontrolbestemmelser. Affald, der består af legeringer, klassificeres efter det metal, der skal nyttiggøres. Såfremt flere metaller i en legering nyttiggøres, vælges det metal i affaldet, der repræsenterer den største værdi.
GA 120 GA 120 7404 00 Affald og skrot af kobber
Eksempler på affald opført på grøn liste - Skrot af blank kobbertråd og blandet kobbertråd (med andele af fortinnet eller blandet fortinnet loddemetal, kobbertrådsafklip, tungt kobberskrot (såsom stanseskrot uden belægning, kobberpladeskrot, strømførende skinner etc.), kobberkølere og dele til samme. - Blandet kobberskrot (uden belægning), let kobberskrot (såsom tagrender, kobberplader, afløbsrør, kedler, gennemstrømningsvandvarmere etc.) og kobberspåner.
Affald, der ikke ind under affald opført på den grønne liste - KOBBERASKE- OG SKRABESPÅNER, DIV. KOBBERHOLDIGE RESTPRODUKTER (filterkager) – se orange liste AA 040 - GALVANISK SLAM – se orange liste AA 120 - SLIBEPULVER; DER ER FORURENET MED OLIE – se orange liste AA 040 - KOBBERRAFFINERINGSMATERIALE BESTÅENDE AF KOBBERHOLDIGT SKUM, SLIBESPÅNER, ASKE, JERNHOLDIGT MESSING OG RESTPRODUKTER – se Orange Liste AA 040 - SLAM, DER OPSTÅR, NÅR KOBBER TRÆKKES OP, OG SOM I HOVEDSAGEN BESTÅR AF KOBBERPULVER BLANDET MED DE VED OPTRÆKNINGEN ANVENDTE SMØREMIDLER – se orange liste AA 040 - KOBBERFORBINDELSER SÅSOM KOBBERSALTE
Under positionen Affald og skrot af kobber falder endvidere følgende legeringer: - Rødgods og bronceaffald:
Eksempler på affald opført på grøn liste: - Rødgodsskrot (maskinlejer, ventiler etc.), rødgodsspåner, bronzefiltre, haner og tappe etc.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste - RØDGODSRESTPRODUKTER (ASKE, SLAGGE, SKRABESPÅNER) – se orange liste AA 040 - Messing
Eksempler på affald opført på grøn liste: Messingaffald og –spåner. Messinglodde-/smeltetråd. Messingrør og skrot af messing. Messingpatronhylstre (må ikke indeholde eksplosive stoffer) og fyrværkerihylstre. Messing og let skrot af messing, messingkølere, kobber-messingkølere.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste - MESSINGRESTPRODUKTER, SKRABESPÅNER OG ASKE – se orange liste AA 040
GA 130 GA 130 7503 00 Affald og skrot af nikkel
Eksempler på affald opført på grøn liste: Nikkelskrot (plade-, rør-, stangmateriale). Monelskrot og –spåner (= nikkel/kobber-legering med spor af jern, mangan, kulstof, silicium), loddede monelemner og –plader Kobber/nikkelskrot (rør-, plademateriale) Nysølvskrot (legeringer af kobber, nikkel og tin med spor af bly, tin og jern)
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste - BATTERIER (NIKKEL/CADMIUM-, NIKKEL/JERN-, NIKKEL/NIKKELHYDRID-BATTERIER) HHV. NIKKELPLADER (NIKKELANODER ELLER –KATODER), DEMONTERET FRA BATTERIER, DA DISSE IKKE UDELUKKENDE ER AF METAL – se orange liste AA 180 - RANEY-NIKKELKATALYSATORER – se orange liste AB 080 (hhv. tillige Grøn Liste GC 060) - NIKKELKATALYSATORER FRA FEDTHYDRERING ELLER AMINSYNTESE – se AB 080 - NIKKELSTØV ELLER NIKKELPULVER, NIKKELFORBINDELSER (SALTE, OXIDER) – se AA 070 - NIKKELHOLDIGT GALVANISK SLAM – se orange liste AA 120 - NIKKELHOLDIG SLAGGE – se orange liste AA 070 eller AB 010
GA 140 GA 140 76 02 00 Affald og skrot af aluminium
Eksempler på affald opført på grøn liste: Tråd- og pladeskrot, valset aluminium f.eks. fra adskilt/neddelt køkkenudstyr Øl- og sodavandsdåser uden indhold af stål, uden flaskekapsler og urenheder samt uden bly, sorteret Litografiplader af aluminium (uden farve) Alu-folie uden indhold af foliestrimler eller radarfolie Skrot fra aluminiumlegeringer og aluminiumstempler Udsorteret aluminiumsskrot f.eks. fra ophuggede biler og flyvemaskiner Støbegodsskrot af aluminium, aluminiumspåner Aluminium/kobberradiatorer, såfremt tømt og rengjort Aluminiumgrater og –støberester af samme art hidrørende fra trykstøbning Endvidere cylinderblokke efter fjernelse af olie
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste - ALUMINIUMSKRABESPÅNER/-SKUM MED FARLIGE EGENSKABER (SE TILLIGE GB 030) – Se orange liste AA 110 - SLAGGE AF ALUMINIUMSALTE – se orange liste AA 050 og AA 110 - KUGLEMØLLESTØV HIDRØRENDE FRA OPARBEJDNING AF SKRABESPÅNER - se orange liste AA 110 - ALUMINIUMHYDROXID ELLER –OXID – se orange liste AB 090 eller AB 100 - KABLER MED ALUMINIUM INDEHOLDENDE ELLER OMVIKLET MED OLIE- ELLER TJÆREHOLDIGE MATERIALER
GA 150 GA 150 78 02 00 Affald og skrot af bly
Eksempler på affald opført på grøn liste Blyrør, støbegodsemner, rør (rene), folier, plader, inddækningsbly Blylegeringer: Loddemateriale af bly (tin-/blylegeringer) Lettersettyper i metal
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste - BLYAKKUMULATORER (SYREHOLDIGE ELLER TØMTE) SAMT ELEKTRODER FRA SÅDANNE – se orange liste AA 170 eller AA 180 - BLYFORBINDELSER (BLYPIGMENTER) – se orange liste AA 030 - BLYSTØV, BLYSLAM, BLYSLAGGE- OG -SKRABESPÅNER – se orange liste AA 030 - KABLER MED BLY INDEHOLDENDE ELLER OMVIKLET MED OLIE- ELLER TJÆREHOLDIGE MATERIALER
GA 160 GA 160 7902 00 Affald og skrot af zink
Eksempler på affald opført på grøn liste: Skrot af zinkplade (stanseskrot, låg), støbegodsemner, -plader og –blokke af zink Skrot af zinklegeringer Skrot af zinkanoder fra zink-luft batterier af zink
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste - ZINKASKE OG –STØV – se orange liste AA 020 - PNEUMATISK-HYDRAULISKE AKKUMULATORER AF ZINK SOM HELHED (NIKKELKATODE) – se orange liste AA 180 - ZINK-SALMIAKSKRABESPÅNER/ASKE/SLAGGE (AMMONIAKLUGT) – se orange liste AA 020
GA 170 GA 170 8002 00 Affald og skrot af tin
Eksempler på affald opført på grøn liste: Hårdtin (bordservice og sifon-beholdere), tinrør, tinblokke Hvidgods med højt tinindhold Loddetin (klassificering under punkt GA 150 “Affald og skrot af bly” på den grønne liste ville være mulig) Anmærkning: tantalholdig tinslagge (med et indhold af tin under 0,5%) er opført på den grønne liste (se GB 050).
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - TINSKRABESPÅNER, TINSLAGGE, ØVRIGE RESTPRODUKTER (FILTERKAGER, STØV, PULVER, SLAM) – se orange liste (AA 070)
GA 180 GA 180 ex 8110 91 Affald og skrot af wolfram
Anvendelsesområde: De vigtigste anvendelsesområder for wolfram findes inden for el- og elektronikindustrien (glødetråde til elektriske pærer, katoder, tændrørselektroder), højtemperaturteknologi (varmeelementer for højtemperatursovne). Dyser til raketter for fast brændstof. Wolframkarbidhårdmetal anvendes til fremstilling af skære- og drejeværktøjer for metalforarbejdning. Wolframlegeringer anvendes til elektriske kontakter (wolfram-sølv eller wolfram-kobber), wolfram-rhenium som termoelement.
Eksempler på affald opført på grøn liste: Affald fra hårdmetaller og drejestål for høje hastigheder (wolframkarbid). Fejlpartier af sintrede metaller, der ikke opfylder de foreskrevne specifikationer . Slibeskiveskrot uden farlige forurenende stoffer. Wolframkarbid klassificeres under GF 020 “Affald og skrot af sintrede keramiske metaller (cermets)” (kompositmaterialer af metal og keramik) på den grønne liste.
Affald, der ikke falder ind under affald på grøn liste: - WOLFRAMATER OG ANDRE WOLFRAMFORBINDELSER END DE NÆVNTE KARBIDER - se evt. orange liste AA 070 eller AB 010 - RESTER AF ELPÆRER INDEHOLDENDE WOLFRAM, SLAM- se evt. orange liste AA 070 eller AB 010
GA 190 GA 190 ex 8102 91 Affald og skrot af molybdæn
Anvendelsesområde: I overvejende grad til kontakter og elektroder, varmevekslere for alkalismeltning, dyser til rumfartsindustrien, hedeflader med varmeskjold. Endvidere anvendes molybdæn til sprøjtemetallisering og vakuummetallisering samt inden for støberiteknik. Langt den største del anvendes dog ved forædling af stål (superlegeringer). Molybdænsilicid anvendes til tråde i modstandsvarmelementer for højtemperaturovne og dele af gasturbiner og sinterovne. Såfremt molybdænsilicid ikke er forurenet med toksiske stoffer, er anmeldelse ikke påkrævet. Under ferro-titankarbid forstås specialhårdmetaller på basis af titankarbid, molybdæn og nikkel, der anvendes til cermotherm-foringer. Molybdænlegeringer (nikkel-molybdæn, nikkel-krom-molybdæn) anvendes inden for fremstilling af udstyr og apparatur til den kemiske industri og som højtemperaturmateriale.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - MOLYBDÆNHOLDIGE OVNFORINGER – se orange liste AA 070 - MOLYBDÆNFORBINDELSER, SLAM – se orange liste A 070
GA 200 GA 200 ex 8103 10 Affald og skrot af tantal
Anvendelsesområde: Hårdmetalindustrien (tantalkarbid til skæreværktøjer) Valsede produkter af tantal. Tråd. Plader. Rør forarbejdes ved svejsning og andre metoder til alle former for udstyr og apparater (f.eks. varmevekslere). Tantallegeringer øger sejhed, slidstyrke og varmebestandighed for specialstål. Tantal anvendes i hovedsagen til kondensatorer til oplagring og frigivelse af elektricitet. I kondensatorer anvendes tantal som tråd, folie, pulver eller overtræk.
Eksempel på affald opført på grøn liste: Tantalkarbid klassificeres på samme måde som wolframkarbid under GF 020 “Affald og skrot af sintrede keramiske metaller (cermets)”.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - TANTALFORBINDELSER (salte) - TANTALSLAM
GA 210 GA 210 8104 20 Affald og skrot af magnesium (undtagen det i AA 190 anførte)
Eksempler på affald opført på grøn liste: Valse- og trækaffald af magnesiumlegeringer (plader, rør, stangmateriale, optrækningsskrot, støbegodsskrot, kabinetter, rene motordele, rene magnesiumgraveringsplader
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - MAGNESIUMSLIBESPÅNER, MAGNESIUMFILSPÅNER, MAGNESIUMSTØV OG -PULVER, DER FORELIGGER I REAKTIV PYROFORISK FORM OG KLASSIFICERES SOM FARLIGT GODS (ADR/RID-BESTEMMELSERNE) og/ELLER FARLIGT AFFALD. AFFALD OG SKROT AF MAGNESIUM, SOM ER BRÆNDBART ELLER SELVANTÆNDELIGT ELLER SOM VED KONTAKT MED VAND UDVIKLER BRÆNDBARE GASSER I FARLIGE MÆNGDER - se orange liste AA 190 - MAGNESIUMSALTSLAGGE – se orange liste AB 010 eller AA 070 - MAGNESIUMHOLDIGT SLAM (OXIDER, HYDROXIDER) – se orange liste AA 070.
GA 220 GA 220 ex 8105 10 Affald og skrot af kobolt
Anvendelsesområde: Kobolt anvendes i overvejende grad som legeringsmetal og i form af en koboltforbindelse. Koboltstål falder ind under begrebet: legeret stål. Anvendelsen af kobolt i magnetiske materialer har fortsat stor betydning (permanent magnetiske legeringer). Materialet kan demonteres fra højttalere, jævnstrømsmotorer, generatorer, måleinstrumenter (opmærksomheden skal her henledes på GC 010 og GC 020).
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - BRUGTE, FORURENEDE KOBOLTBASEREDE KATALYSATORER (F.EKS. FRA AFSVOVLING AF OLIEDESTILLATER ELLER TIL FREMSTILLING AF BENZIN MED HØJT OKTANTAL (MOLYBDÆN-KOBOLT-FORBINDELSER) – se orange liste AB 080 (eller evt. GC 060) - KOBOLTSALTE, KOBOLTFORBINDELSER – se orange liste AA 070 - KOBOLTHOLDIGT GALVANISK SLAM – se orange liste AA 120 - KOBOLTSTØV, -PULVER OG –ASKE – se orange liste AA 070 - KOBOLTSLAGGE – se orange liste AB 010
GA 230 GA 230 ex 8106 00 Affald og skrot af vismut
Eksempler på affald opført på grøn liste: Legeringer med lavt smeltepunkt (Woods metal, smeltepunkt 60 grader C, letsmelteligt Rose metal, smeltepunkt 94 grader C) Vismut som metal kan anvendes som varmevekslere i reaktorer eller som halvledere (vismut af høj renhed).
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - LUFTBÅRET STØV FRA PRIMÆRBEHANDLING VED UDVINDING AF BLY OG KOBBER (HOVEDKILDE TIL VISMUT) – se orange liste AA 070
GA 240 GA 240 ex 8107 10 Affald og skrot af cadmium
Eksempler på affald opført på grøn liste: Fast cadmiumskrot i stykker For cadmiumbelagt skrot følger klassificeringen den position, der omhandler det respektive skrot, der er cadmiumbelagt.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - CADMIUMHOLDIGE KATALYSATORER – se orange liste AB 080 - CADMIUMPIGMENTER OG CADMIUMSTABILISATORER – se orange liste AA 070 (eller AD 070) - CADMIUMHOLDIGT STØV, ASKE, SLAM, SKRABESPÅNER – se orange liste AA 070 - CADMIUMHOLDIG SLAGGE – se orange liste AB 010 - CADMIUMHOLDIGT GALVANISK SLAM – se orange liste AA 120 - NIKKEL/CADMIUM-BATTERIER OG DEMONTEREDE CADMIUMELEMENTER FRA AKKUMULATORER- se orange liste AA 180
GA 250 GA 250 ex 8108 10 Affald og skrot af titan
Anvendelsesområde: Metallet titan anvendes inden for luftfart og rumfart. Af andre anvendelsesområder kan nævnes som trykbeholdere, rør til den kemiske industri, pacemakers og kunstige led inden for medicinalsektoren og som hårdmetal (titankarbid). Endvidere som legeringstilsætning til aluminium og jern (ferrotitan, titanaluminium).
Eksempler på affald opført på grøn liste: Titankarbid klassificeres ligesom wolframkarbid under pos. GF 020 “Affald og skrot af sintrede keramiske metaller (cermets)”. Anmærkning: titanholdig slagge – se Grøn Liste: GC 070 Slagge fra produktion af jern og stål, som basismateriale for produktion af vanadium og titan.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - TITANMETALAFFALD MED ET BETYDELIGT INDHOLD AF IKKE METALLISKE URENHEDER - TITANFORBINDELSER SÅSOM TITANOXID
GA 260 GA 260 ex 8109 10 Affald og skrot af zirkon
Anvendelsesområde: I overvejende grad inden for kernekraftindustrien som rørforingsmateriale og til brændselselementer. Legeringer (zircaloy) med tin og små mængder jern, krom, nikkel) i reaktorer. Anvendes endvidere til udstyr og apparatur i den kemiske industri (alkoholdestillationsapparatur, spredere) som gettermateriale i vakuumrør, som tilsætning til stål og som pulver i faste raketbrændstoffer. Zirkonsilikat til fremstilling af finkeramiske isoleringsmaterialer og ildfast materiale for høje temperaturer.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - ZIRKONBASEREDE POLERE- OG SLIBEMATERIALER - STØBESAND – se orange liste AB 070 - KNUSTE VAKUUMRØR MED BELÆGNINGER - LUMINISCERENDE STOFFER – se orange liste AD 070 - ZIRKONAFFALD I SPREDBAR FORM (STØV, PULVER, SLAM) – se orange liste AA 070
GA 270 GA 270 ex 8110 00 Affald og skrot af antimon
Anvendelsesområde: Antimon anvendes inden for halvlederteknologi og som bestanddel i legeringer. I form af oxid forarbejdes det til pigmenter/farver. Vigtigste anvendelsesområde er til fremstilling af hårdbly, en legering med 5-12% antimon i blyet. Hårdbly anvendes til fremstilling af batterier og ammunition til håndskydevåben.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - ANTIMONSTØV, PULVER, SLAM – se orange liste AA 070 - BLYBATTERIER OG ELEKTRODER FRA DISSE – se orange liste AA 170 og 180 - ANTIMONFORBINDELSER (SALTE), PIGMENTER – se orange liste AA 070 eller AD 070
GA 280 GA 280 8111 00 Affald og skrot af mangan
Anvendelsesområde: Mangan anvendes typisk til forædling af stål og som legeringsmetal. Af egentlige manganlegeringer kan nævnes permanent magneter (med aluminium og antimon), ferromangan og silico-mangan. Anvendes ved maskin- og værktøjskonstruktion til fjedre, ventiler etc.
Eksempel på affald opført på grøn liste: Ferromangan
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - TØRBATTERIER OG ZINK/MANGANDIOXID-BATTERIER – se orange liste AA 180 - GALVANISK SLAM – se orange liste AA 120 - MANGANSTØV, PULVER, SLAM – se orange liste AA 070 - MANGANSALTE (MANGANATER, PERMANGANATER)
GA 290 GA 290 ex 8112 11 Affald og skrot af beryllium
Anvendelsesområde: Anvendelsesområderne er som følge af de høje udgifter, der er forbundet med udvinding af metallet, begrænsede. Vigtigste anvendelsesområde er inden for kernekraftteknologi, hvor det benyttes som neutronreflektor og som bestanddel i neutronkilder. Anvendelsesområder herudover: konstruktion af letvægtskomponenter (rumfarts- og flyteknologi), vinduer i røntgenrør. Større betydning har beryllium som legeringsbestanddel i kobber-, kobolt- og jernlegeringer. Et berylliumindhold på 1-2,5% i kobber bevirker, at hærdning af legeringen er mulig uden at reducere den elektriske ledningsevne (kontaktfjedre af berylliumbronze). Berylliumoxid er velegnet til el-anvendelsesformål (elektriske isolatorer)
Eksempel på affald opført på grøn liste: Metallisk berylliumskrot i fast form (ikke radioaktivt forurenet).
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - BERYLLIUM OG BERYLLIUMOXIDER I SPREDBAR FORM (SOM OPTAGES I LUNGERNE HHV. KAN INHALERES) F.EKS. SOM STØV, PULVER – se orange liste AA 070 For så vidt angår radioaktivt forurenet skrot følges de særlige regler herfor. Anmærkning: Beryllium og berylliumoxidstøv betragtes som værende særligt giftigt. Carcinogeniciteten (den kræftfremkaldende egenskab) er påvist i diverse dyreforsøg.
GA 300 GA 300 ex 8112 20 affald og skrot af krom
Anvendelsesområde: Krom anvendes som pletteringsmateriale og til fremstilling af varmebestandige eller rustfri stålkvaliteter. Legeringer med nikkel anvendes som varmemodstande. Endvidere som ferrokrom (anvendes til forædling af stål) samt i speciallegeringer til elektroniske formål.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - SKROT FRA OVNFORINGER (ILDFASTE BEKLÆDNINGER AF KROMMAGNESIT) – se orange liste AA 070 - KROMSALTE (kromater) - KROMSYRE OG KROMSVOVLSYRE – se orange liste AD 110 - KROMHOLDIGT STØV, ASKE, PULVER – se orange liste AA 070 - KROMHOLDIGT GALVANISK SLAM – se orange liste AA 120
GA 310 GA 310 ex 8112 30 Affald og skrot af germanium
Anvendelsesområde: Germaniumskrot i egentlig forstand forekommer i hovedsagen i affald på infrarød-teknologi-området. Der er her tale om praktisk talt rent germanium, som direkte kan genvindes. Et andet anvendelsesområde er inden for elektronik (transistorer, dioder). Zinkgermanater og magnesiumgermanater findes i blandinger af luminiscerende stoffer.
Eksempler på affald opført på grøn liste: Rene germaniumkomponenter (uden kabinetter) fra elektronikindustrien og infrarød-teknologi-området. Letmetalskrot.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - AFFALD FRA LYSSTOFRØR, MED BELÆGNINGER OG LUMINISCERENDE STOFFER - LUMINISCERENDE STOFFER (PIGMENTER) – se orange liste AD 070 - RESTPRODUKTER FRA SMELTNING AF ZINK SAMT FLYVEASKE (HOVEDKILDE TIL GERMANIUM) – se orange liste AA 070
GA 320 GA 320 ex 8112 40 Affald og skrot af vanadium
Anvendelsesområde: I overvejende grad inden for jern- og stålindustrien i form af ferrolegeringer. Titan-aluminium-vanadiumlegeringer anvendes inden for fly- og rumfartsindustrien.
Eksempel på affald opført på grøn liste: Ferrovanadin Anmærkning: Vanadiumslagge, se Grøn Liste, pos. GC 070 ”Slagge fra jern- eller stålproduktion (herunder lavtlegerede stålkvaliteter) bortset fra slagge, som er fremstillet på en sådan måde, at både nationale og relevante internationale krav og standarder er opfyldt”, idet denne position ifølge en fodnote tillige finder anvendelse på slaggemateriale, der benyttes som basismateriale for titan- og vanadiumproduktion.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - FORURENEDE VANADIUM-KATALYSATORER (F.EKS. FRA HYDRERING AF UMÆTTEDE KULBRINTER TIL PARAFFIN) – se orange liste AB 080 - VANADATER SOM OXIDATIONSKATALYSATORER – se orange liste AB 080 (evt. tillige GC 060) - VANADIUMSALTE - VANADIUMHOLDIGT STØV OG ASKE – se orange liste AA 060 - VANADIUMHOLDIG ASKE FRA OLIEFYRING – se orange liste AA 070 eller AA 060 hhv. AB 010
GA 330 GA 330 ex 8112 91 Affald og skrot af hafnium
Anvendelsesområde: Hafnium anvendes inden for kernekraftteknologi (materiale til udstyr for oparbejdning af brændselsstoffer), endvidere til elektroder i rør. Tråd i blitzlamper. Legeringsbestanddel i superlegeringer.
Eksempel på affald opført på grøn liste: Hafniumkarbid er med held anvendt som substitutionsmateriale for tantalkarbid i hårdmetaller – se tillige Grøn Liste GF 020
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - HAFNIUMAFFALD SÅSOM ASKE, STØV – se orange liste AA 070 For så vidt angår radioaktivt forurenet hafniumaffald, følges de særlige bestemmelser herfor.
GA 340 GA 340 – Indium
Anvendelsesområde: I hovedsagen i legeringer (bly-indiumlegeringer i lejebøsninger fra automobil- og stationære dieselmotorer), i lysstofrør (indiumoxid-belægning øger refleksionen af de varme infrarøde stråler og giver større lysudbytte). Som legeringskomponent i cadmium-indium-sølv-legeringer til reaktorkontrolstave, i materialer til blødlodning og i ferromagnetiske komponenter på højfrekvensteknologi-området, som halvledere inden for elektronikken og i materialer til blødlodning i siliciumhalvledere samt letsmeltelige legeringer (indium, vismut, tin, bly). Affald fra den metalforarbejdende industri er velegnet til recycling-formål.
Eksempel på affald opført på grøn liste: Loddemetal af indium (f.eks. indium/tinlegeringer)
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - INDIUMFORBINDELSER (SALTE) – se orange liste AA 070 - LUMINISCERENDE STOFFER (PIGMENTER) – se orange liste AD 070 For så vidt angår radioaktivt forurenet indiumaffald, følges de særlige bestemmelser herfor.
GA 350 GA 350 – Niobium (columbium)
Anvendelsesområde: Hårdmetaller (niobkarbid) og nioblegeringer (superlegeringer og superledere). Rent niob kan anvendes til beklædningsmateriale til atomdrevne undervandsbåde og satellitter. Af anvendelsesområder herudover kan nævnes legeringer med memory (fjedre til styringsformål).
GA 360 GA 360 – Rhenium
Anvendelsesformål: Rhenium er et tungmetal med højt smeltepunkt. Det anvendes i første række som tilsætning til molybdæn-, nikkel- og wolframlegeringer, som katalysator på det petrokemiske område samt til glødetråde og termoelementer. Metallisk rhenium anvendes i et vist omfang inden for den elektroniske industri. Endvidere er fyldepennespidser fremstillet af rhenium.
GA 370 GA 370 – Gallium
Anvendelsesområde: 98% af alt gallium forarbejdes i den elektroniske industri som donorelement og bestanddel af (tri-valente)-halvledere (GaAs, etc.). Anvendes endvidere i gallium loddematerialer og som superleder med niob og nikkel.
Eksempel på affald opført på grøn liste: Som ”galliumskrot” i egentlig forstand forekommer kun fyld til termometre og varmbade (flydende i området fra 30 til 2250 grader Celcius) i metalform.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - AFFALD FRA GALLIUMLODDEMATERIALE (GALLIUMARSENID-AMALGAMER TIL LODNING AF HALVLEDERE) – se orange liste AA 100 - GALLIUMARSENID – se orange liste AA 090
GA 400 GA 400 ex 2804 90 Affald og skrot af selen
Anvendelsesområder: Hovedanvendelsesområdet for selen er til xerografiske kopieringsprocesser i glasindustrien og inden for halvlederteknologi; selenforbindelser anvendes ligeledes til pigmentindustrien.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - SELENFORBINDELSER, PIGMENTER – se orange liste AA 070 eller AD 070 - SLAM, STØV (LUFTBÅRET STØV), PULVER – se orange liste AA 070 - FOTOKOPIERINGSTROMLER MED SELENFORBINDELSER – VED MINDRE KOPIERINGSMASKINER UDGØR BILLEDTROMLE, AFSTRYGER OG PATRON MED TONER EN ENHED, SOM VED TONERSKIFT SKAL UDSKIFTES. I VISSE KOPIERINGSMASKINER BESTÅR DEN FOTOLEDENDE BELÆGNING AF SELEN, SELEN-TELLUR, SELEN-ARSEN ELLER CADMIUMSULFID. DISSE PATRONER KLASSIFICERES SOM FARLIGT AFFALD – se orange liste AD 090.
GA 410 GA 410 ex 2804 50 Affald og skrot af tellur
Anvendelsesområde: Anvendes som halvledere i den elektroniske industri, endvidere som legeringskomponent i kabelbly, i kobber til forbedring af bearbejdeligheden ved spåntagning, som ferrotellur ved produktion af stål og i den kemiske industri til produktion af katalysatorer eller pigmenter.
Eksempel på affald opført på grøn liste: Tellurhærdet bly (se endvidere GA 150)
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - STØV, PULVER, SLAM, ASKE – se orange liste AA 070 - LITHIUM-TELLUR BATTERIER – se orange liste AA 180
GA 420 GA 420 ex 2805 30 affald og skrot af sjældne jordarters metaller Sjældne jordarters metaller eller lanthanoider omfatter følgende grundstoffer: Lanthanium, cerium, praseodynium, neodymium, samarium = cerium gruppe; europium, gadolinium, terbium = terbium gruppe; dysprosium, holmium, erbium, thulium ytterbium, lutetium = erbium gruppe. Sjældne jordarters metaller er grå eller gullige i farven og kan let trækkes op og valses. Sjældne jordarters metaller reagerer meget langsomt med tør luft (bortset fra europium) og ilt. OBS: SJÆLDNE JORDARTERS METALOXIDER ER IKKE OPFØRT PÅ DEN GRØNNE LISTE.
LANTHANOIDER Anvendelsesområder: forbedring af de mekaniske egenskaber for stål; lanthanium (La), cerium (Ce), praseodynium (Pr), samarium (Sm) benyttes som komponent i kulbue elektroder (studiebelysning); Ce, Pr og neodymium (Nd) anvendes til specialglas og linser; endvidere til fosforglans i billedrør (Eu, Gd); Sm, Eu, dysprosium (Dy), Gd benyttes til instrumenter til kontrol af atomreaktor brændselsstave, katalysatorer til råolieraffinaderier, kontroludstyr til bilers udstødning, som katalysatorer i selvrensende ovne (Ce) og som permanente magneter.
CERIUM Cerium, som er det vigtigste metal i denne gruppe, er et gråt metal, der er lidt hårdere end bly, og som frembringer gnister, når det gnides mod en ru overflade. Ren cerium anvendes som gettermateriale med henblik på opnåelse af højt vakuum. Legeringer af cerium og mischmetal med jern (cerium jern), der indeholder mindst 5 – 40% jern og kalium samt silicium anvendes til gnist-metal til lightere. Til permanent magnetiske materialer anvendes legeringer af cerium mischmetal med kobolt. Cerium metal benyttes endvidere som katalysator for syntetisk olie, til krakningsprocesser og ved fremstillingen af plast. Oxiderne indgår endvidere som komponenter i tændstifter og selvrensende ovne. Ce indgår som komponent i jern- og aluminiumlegeringer og anvendes til katalysatorer og atomreaktormateriale.
DYSPROSIUM Højt smeltepunkt ved 1409 grader Celsius. Produceres normalt som oxid. Verdensproduktionen ligger på omkring 50 tons om året. Det anvendes inden for reaktor-teknologi (keramisk materiale til beskyttelse mod strålefare), da det har et stort tværsnitsareal for indfangning termiske neutroner. Metallet anvendes næppe på noget område til industrielle formål, men finder anvendelse inden for kernekraftteknologien.
ERBIUM Erbium findes i handelen som mischmetal og sjældent som metal af en renhed på 99 – 99,9%. Det anvendes som bestanddel af legeringer, inden for kernekraftteknologien og inden for glas- og emalje-industrien.
EUROPIUM Europium er det mest reaktive af alle lanthanoider. Det ilter omgående i luft. Grundet dets store tværsnitsareal for indfangning af neutroner er det velegnet til brug i keramiske materialer med henblik på beskyttelse mod strålingsfare inden for kernekraftteknologien. Den fosforiserende effekt under indflydelse af bestråling udnyttes til fluorescerende lysstofrør og TV-skærme samt kviksølvdamplamper. Legeringer med kobolt og nikkel benyttes til fremstilling af permanent magneter. Europium benyttes endvidere i lasere.
GADOLINIUM Stabilt i tør luft, oxiderer i fugtig luft, reagerer langsomt med vand. Den samlede produktion af gadolinium på verdensplan udgør ca. 150 tons. Gadolinium (Gd) benyttes til keramiske materialer til beskyttelse mod strålingsfare. Optræder ofte som mischmetal. Benyttes i højtemperatur legeringer til magneter, superledere og elektroniske komponenter.
HOLMIUM Benyttes til indfarvning af glas, fosforiserende virkning ved UV-, røntgen- og elektronbestråling. Benyttes i lysstofrør. Dets magnetiske egenskaber er usædvanlige.
LANTHAN Lanthan (La) dækkes i luft med et tyndt beskyttende oxidlag. Lanthan har høj reaktionsevne og angribes straks af vand. Grundstoffet og dets forbindelser er svagt giftigt. Anvendes til fremstilling af optisk glas, fremstilling af magneter, i legeringer, som tilsætningsstof i intensive lyskilder.
LUTETIUM Anvendes til lysstofrør og farvefjernsyn og som katalysator i olieindustrien.
NEODYM Neodym (Nd) kan vanskeligt adskilles fra Praseodym (Pr). Mischmetallet kan fås i handelen. Anvendes i metallurgien: Forbedring af materialeegenskaberne for manganlegeringer, fremstilling af permanent magneter med Co og Ni. Endvidere som emaljefarvestof og til astronomiske absorbtionsfiltre.
PRASEODYM Metallet er kendetegnet ved en karakteristisk gullig farve. Produktion på verdensplan ca. 500 tons/år. Anvendes til permanent magneter, intermetalliske forbindelser med kobolt. Oxidet anvendes hovedsageligt til elektroder i lysbueanlæg og til indfarvning af glas.
SAMARIUM Samarium (Sa) opviser stort tværsnitsareal for indfangning af neutroner. Anvendes til fremstilling af permanent magneter, samarium-kobolt legeringer er almindeligt anvendt til permanent magneter. Benyttes endvidere til keramiske materialer til beskyttelse mod strålingsfare. Mischmetaller fås i handelen. Samarium (Sm) forbrænder i luft allerede ved temperaturer over 150 grader Celcius.
SCANDIUM Scandium (Sc) opviser lignende egenskaber som sjældne jordarters metaller og forekommer sammen med disse som mineral. Anvendes til fremstilling af laserstave.
TERBIUM Indgår som bestanddel i cerium-mischmetaller. Anvendes til permanent magneter, relativt stabilt i luft, benyttes i lasere og til luminescerende stoffer.
THULIUM Relativt stabilt i tør luft, men skal beskyttes mod fugtighed. Som følge af den høje pris kun tinge udbredelse, anvendes f.eks. i ferritforbindelser inden for elektronik-industrien.
YTTERBIUM Findes i handelen som mischmetal, angribes langsomt af vand. Anvendes som halvledere og legeringsbestanddel i rustfrit stål.
YTTRIUM Yttrium oxiderer vanskeligt i luft og er også modstandsdygtigt over for mange former for syre og lud. På verdensplan andrager produktionen 750 tons. Anvendes i Co/Ni-permanent magneter, til superledere og som katalysatorer i ethylenpolymerisation.
Eksempler på affald opført på grøn liste: Permanent magneter på basis af kobolt/samarium og affald heraf. Cer-mischmetal
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - SJÆLDNE JORDARTSMETALFORBINDELSER, SJÆLDNE JORDARTSMETALOXIDER – se orange liste AA 070 - AKTIVERET GLAS MED BELÆGNING - LYSSTOFPIGMENTER (FRA TV-SKÆRME OG GASUDLADNINGSLAMPER – se orange liste AA 070 eller AD 070 - FLYVEASKE OG JERNKROMSTØV, SOM INDEHOLDER SJÆLDNE JORDARTSMETALLER – se orange liste AA 070 - SLAGGE, DER INDEHOLDER SJÆLDNE JORDARTSMETALLER – se orange liste AB 010 eller AA 070 Når der er tale om radioaktivt forurenet affald hhv. aktiveret affald (f.eks. promethium, som er radioaktivt og ikke besidder stabile isotoper)(promethium udsender beta-stråler og anvendes i atombatterier og til måling af godstykkelse), følges de særlige bestemmelser herfor. GA 430 GA 430 7204 Affald og skrot og Jern Under dette punkt hører endvidere affald og skrot af stål.
Eksempler på affald opført på grøn liste: Affald og skrot af støbejern, herunder tillige cylinderblokke, renset for olie. Affald og skrot af rustfrit stål samt andet legeret stål (afgørelse af, om der er tale om ulegeret jern- og stålskrot kan ske efter retningslinierne i afsnit 4.1. i Euronorm 20 henholdsvis EN 10 020. Affald og skrot af fortinnet jern og stål Dreje- og fræsespåner, høvlspåner, slibespåner, savspåner, filspåner samt stanse- og klippeaffald, også bundtet (det er vigtigt at sikre sig, at spånerne i overvejende grad er fri for bore – og slibeolie. Andet affald og skrot af jern, som f.eks. tromler tømt for restprodukter, afdryppede, afskrabede (rengjorte med spartel), eller rengjorte med børste. Såkaldt husholdningsskrot (jernskrot fra husholdninger), som eksempelvis omfatter gamle cykler, radiatorer, jernplader etc, klassificeres som affald opført på grøn liste i det omfang, det ikke er forurenet med farlige stoffer/affald i en sådan grad, at det er af betydning for miljøet. Skrot af denne type må under ingen omstændigheder indeholde brugt køleudstyr, elektriske produkter, elektronikaffald, olieholdige radiatorer eller asbestholdige akkumulerende natovne og lignende. Barrer af omsmeltet skrot Brugte jern- og stålskinner Hvad angår slagger og andet affald fra produktionen af jern og stål se GC 070 og orange liste AA 010.
Affald, der ikke falder ind under affald på grøn liste: FORBRÆNDINGSJERN FRA FORBRÆNDING AF HUSHOLDNINGSAFFALD M.V. – Se orange liste AB 020.
GB Metalsmeltning GB. METALHOLDIGT AFFALD FRA METALSMELTNING OG -RAFFINERING
GB 010 GB 010 26 20 11 Galvaniseringsråsten (hårdzinkrester) [GB-udgave ”spelter”] Der er her tale om en zinkjernlegering med ca. 90-95% zink. I hovedsagen i plader, uden aske og pulverrester.
GB 020 GB 020 Zinkslagge (zinkskrabespåner) Zinkslagge/-skrabespåner er en blanding af zink i metalform, zinkoxid og urenheder, der ved omsmeltning af zink, skrot af zink, messing etc. dannes på overfladen af det smeltede metal. Slagge og afskummet materiale fra termisk baserede zinkværker er klassificeret som farligt affald (EAK-kode 10 05 01 og 10 05 02). Ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 510 af 18. juni 1999 om listen over farlige stoffer er zinkpulver-zinkstøv klassificeret som farlig, idet det er brandfarligt og fordi det reagerer med vand under dannelse af brandfarlige gasser. Desuden er flere uorganiske zinkforbindelser klassificeret som farlige af andre årsager f.eks. ætsende. Zinkholdigt farligt affald er, hvis det ikke er omfattet af en mere specifik indgang, omfattet af den orange liste - AA 020.
GB 021 GB 021 Zinkslagge fra galvaniseringsbad, top (med mere end 90% zink)
Engelsk betegnelse: Galvanizing slab zinc top dross
Eksempler på affald opført på grøn liste: - Galvaniseringsslagge, top, fra Sendzimir-proces, afskummet på overfladen af et kontinuerligt galvaniseringsbad i regelmæssige plader, uden aske og pulverrester, ikke forbrændt materiale: brudstykker ca. 10%. - Zinkskrabespåner fra trykstøbning, top, ved kontinuerlig galvanisering, i pladeform, fri for slagge. Brudstykker ca. 10%.
GB 022 GB 022 Zinkslagge fra galvaniseringsbad, bund (med mere end 92% zink) Engelsk betegnelse:”Galvanizing slab zinc bottom dross
Eksempler på affald opført på grøn liste: - Galvaniseringsslagge, bund, fra Sendzimir-proces, afskummet fra det materiale, der er aflejret i bunden af karret, i regelmæssige plader, uden aske og pulverrester. Brudstykker ca. 10%. - Zinkskrabespåner fra trykstøbning, bund, ved kontinuerlig galvanisering, i pladeform, fri for slagge. Brudstykker max. 10%.
GB 023 GB 023 Zinkslagge fra trykstøbning (med mere end 85% zink) Engelsk betegnelse: ”Zinc die casting dross”
Eksempel på affald opført på grøn liste: - Zinktrykgodsskrabespåner/-slagge, aftrukket på overfladen (skum), glatte, af metal og så vidt muligt fri for korrosion eller iltning.
GB 024 GB 024 Zinkslagge fra varmgalvanisering (med mere end 92% zink) Engelsk betegnelse: ”Hot dip galvanizers slab zinc dross (batch)
Eksempel på affald opført på grøn liste: - Galvaniseringsskrabespåner fra plader og blokke fra varm dypgalvanisering (batch proces) uden jernstykker, brudstykker ca. 10%.
GB 025 GB 025 Zinkslagge i øvrigt (zinkafskumningsslagge) Engelsk betegnelse: ”Zink skimmings” Som nævnt under GB 020 kan finkornet zinkaffald være farligt affald. Dette afgøres bl.a. af andelen af finkornet materiale. Da der er variationer fra proces til proces, er det ikke muligt at give en entydig afklaring af, hvornår zinkslagge er omfattet af henholdsvis GB 025 og AA 020. Det er producentens forpligtigelse i hvert eneste tilfælde at foretage den nødvendige konkrete vurdering samt om nødvendigt fremskaffe dokumentation for vurderingen.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - ZINKASKE ELLER ZINKHOLDIGT LUFTBÅRET STØV – se orange liste AA 020 hhv. AB 010 - SKRABESPÅNER FRA PRIMÆR SMELTEMASSE ELLER SEKUNDÆR SMELTEMASSE – se orange liste AA 020 - SÅKALDT ZINKSALMIAKSLAGGE/SKRABESPÅNER/ASKE (FRA VÅDGALVANISERING), INDEHOLDENDE AMMONIUMKLORID (LUGTER AF AMMONIAK) – se orange liste AA 020 eller AB 010
GB 030 GB 030 Aluminiumsslagge (undtagen slagge, som er brandfarlig eller som ved kontakt med vand afgiver brandfarlige gasser i farlige mængder) Slagge og afskummet materiale fra termisk baserede aluminiumsværker er klassificeret som farligt affald (EAK-kode 10 03 03, 10 03 04, 10 03 07, 10 03 08 og 10 03 09). Ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 510 af 18. juni 1999 om listen over farlige stoffer er aluminiumspulver klassificeret som farlig, idet det er brandfarligt, og fordi det reagerer med vand under dannelse af brandfarlige gasser. Aluminiumsholdigt farligt affald er, hvis det ikke er omfattet af en mere specifik indgang, omfattet af den orange liste - AA 050.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - ALUMINIUMSLAGGE, DER OPFYLDER KRITERIERNE FOR KLASSIFICERING SOM ”LET ANTÆNDELIG” I HENHOLD TIL ADR/RID-BESTEMMELSERNE OM TRANSPORT AF FARLIGT GODS HHV. LOV OM KEMIKALIER - se orange liste AA 110. - SLAGGE AF ALUMINIUMSALTE – se orange liste AA 110 - KUGLEMØLLESTØV FRA OPARBEJDNING AF SKRABESPÅNER – se orange liste AA 110 - ALUMINIUMHYDROXID ELLER –OXID – se orange liste AB 090 eller AB 100.
GB 040 GB 040 ex 2620 90 Slagge fra forarbejdning af ædle metaller og kobber med henblik på videre raffinering Det understreges, at guld, platinmetaller og sølv stammer fra den industrielle udvinding og raffinering af ædelmetalholdige bly-, kobber- og zinkmalme, etc. Der kan i den forbindelse være tale om bly- og zinkholdig slagge, som fortsat opviser små andele ædelmetaller og kobber. Ved klassificering som affald opført på den grønne liste anbefales det at medføre dokumentation (f.eks. i form af analyser), hvoraf det fremgår, at indholdet af tungmetaller ikke forudsætter klassificering som farligt affald. Slaggen kan være beregnet til udvinding af kobber eller ædelmetaller. Dersom ovennævnte slagge udviser farlige egenskaber, skal materialet klassificeres som affald opført på den orange liste (se AB 010 eller AA 160 hhv. AA 040).
GB 050 GB 050 Tantalholdig tinslagge med mindre end 0,5% tin Ved klassificering som affald opført på den grønne liste anbefales det under transport at medføre passende dokumentation (i form af analyser, af hvilke indholdet af tin fremgår).
GC Andet metalholdigt GC. ANDET AFFALD INDHOLDENDE METALLER
GC 010 GC 010 Elektriske komponentsamlinger bestående udelukkende af metaller eller legeringer Omfattet er elektriske apparater eller dele heraf udelukkende bestående af metaller eller legeringer. Apparatet må med andre ord ikke indeholde plast (f.eks. fra ledninger), glas eller andet ikke-metal. Hele elektriske apparater vil kun i meget sjældent omfang kunne karakteriseres som udelukkende bestående af metaller.
GC 020 GC 020: Elektronisk skrot (f.eks. printkort, elektroniske komponenter, tråd o.s.v.) og genvundne elektroniske komponenter, som egner sig til genvinding af basismetal og ædelt metal Der skal her skelnes mellem henholdsvis kasseret elektronisk udstyr og komponenter fra kasseret elektronisk udstyr. Det er alene fraseparerede komponenter, der er omfattet af denne indgang. Det forudsættes endvidere, at komponenterne er sorterede i “rene” læs. Blandinger af f.eks. printkort og tråd kan således ikke transporteres som grønt affald, idet der forudsættes “rene” læs bestående af henholdsvis printkort, tråd eller lignende. Tilsvarende er intakt elektronisk udstyr eller ikke tilstrækkelig adskilt elektronisk udstyr ikke omfattet af den grønne liste.
Eksempler på affald opført på grøn liste: - Demonterede printplader, der ikke indeholder NiCd- eller kviksølvbatterier, kviksølvholdige kontaktorer, displays eller større elektrolyt- eller PCB-holdige kondensatorer. Ved større kondensatorer forstås kondensatorer på mere end 2 cm 3 - Tråd og modstande
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - ELEKTRONISK ELLER ELEKTRISK UDSTYR, HEL TILSTAND ELLER IKKE TILSTRÆKKELIG ADSKILT– Art. 10 i Rådets Forordning om Grænseoverskridende Overførsel af Affald – Rød Procedure, f.eks. computere, radioer, fjernsyn o.lign. - KONDENSATORER, PCB-HOLDIGE – se Rød Liste RA 010 - ELEKTROLYTKONDENSATORER – Art. 10 i Rådets Forordning om Grænseoverskridende Overførsel af Affald – Rød Procedure - BATTERIER, USORTEREDE ELLER SORTEREDE – se orange liste AA 180, f.eks. sølvbatterier, lithiumbatterier - BATTERIER – se orange liste AA 170 og AA 180, f.eks. blybatterier, nikkel-cadmiumbatterier - PRINTPLADER, BESTYKKET MED KOMPONENTER, DER INDEHOLDER SKADELIGE STOFFER - GLASAFFALD FRA KATODESTRÅLERØR OG ANDRE FORMER FOR AKTIVERET GLAS – se registrering på orange liste AB 040 ex 7001 00 - (FYSISK INTAKTE) BILLEDRØR AF SAMME TYPE SOM KATODESTRÅLERØR – se orange liste, punkt AB 040 - GASUDLADNINGSLAMPER, LYSSTOFRØR OG ANDRE KVIKSØLVHOLDIGE LAMPER, SOM SKÅR OG I FYSISK INTAKT FORM – se orange liste AA 100 - LCD (FLYDENDE KRYSTALLER)-DISPLAYS - KVIKSØLVHOLDIGE KOMPONENTER (F.EKS. KVIKSØLVKONTAKTER) – se orange liste AA 100 - PCB- OG PCT-HOLDIGE ELEKTRISKE DRIFTSMIDLER (F.EKS. TRANSFORMATORER) – se Rød Liste RA 010 - ASBESTAFFALD – se Rød Liste RB 010 - CLORFLUORCARBONER OG ANDRE KØLEMEDIER – se orange liste, f.eks. AC 150 hhv. Art. 10 (Rød Liste), medmindre de er opført på den orange liste - VARMEOVERFØRINGSOLIER – se orange liste AC 050 - TONERPATRONER, FLYDENDE OG PASTØSE SAMT FARVETONERE MED INDHOLD AF FARLIGE BESTANDDELE – se orange liste AD 090 - LAVTEMPERATUR-FORKOKSEDE KABLER (se rød liste RC 010), FORMALET EL- OG ELEKTRONIKSKROT (incl. ophuggede printplader) – se orange liste AA 160 hhv. Rød Liste (Art. 10), ASKE INDEHOLDENDE ÆDELMETALLER FRA FORBRÆNDING AF PRINTPLADER – se orange liste AA 161 - FOTOKOPIERINGSTROMLER MED SELENFORBINDELSER – VED MINDRE APPARATER UDGØR BILLEDTROMLE, AFSTRYGER OG TONERBEHOLDER EN ENHED, SOM VED TONERSKIFT SKAL UDSKIFTES. PÅ VISSE MASKINER BESTÅR DEN FOTOLEDENDE BELÆGNING AF SELEN, SELEN-TELLUR, SELEN-ARSEN ELLER CADMIUMSULFID. DISSE PATRONER KLASSIFICERES SOM FARLIGT AFFALD – se orange liste AD 090
GC 030 GC 030 ex 8908 00 skibe, både og andet flydende materiel til ophugning, behørigt tømt for last og materialer hidrørende fra fartøjets drift, som måtte være klassificeret som farlige stoffer eller affald Flydende materiel af denne type må under ingen omstændigheder indeholde asbest (f.eks. i vægbeklædninger eller isoleringer). Dersom der måtte være tale om asbestforekomst, er klassificering som affald på den røde liste påkrævet.
GC 040 GC 040 Vrag af motorkøretøjer, tømt for væsker Vrag af motorkøretøjer klassificeres som affald opført på den grønne liste, når i det mindste følgende væsker eller væskeholdige dele er fjernet: - brændstof såsom benzin/diesel - motor-, gear- og differentialeolier, hydraulik- og smøreolier, oliefiltre, olieforurenede luftfiltre og benzinfiltre - bremsevæsker og kølevæsker med frostbeskyttelsesmiddel - startbatterier - kølemiddel fra klimaanlæg - F-gasanlæg På den grønne liste medtages endvidere autodele, som ikke repræsenterer farligt affald (autodøre etc.) hhv. i skrotsakse opskårne skrottede biler (uden farlige væsker). Det understreges, at vrag af motorkøretøjer ikke, selvom de er tømt for væske, kan betragtes som ulegeret jernskrot og derfor altid skal klassificeres under den selvstændige position GC 040.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på den grønne liste: - VRAG AF AUTOMOBILER OG DELE FRA BRUGTE AUTOMOBILER, DER FORTSAT INDEHOLDER FARLIGE VÆSKER - BUNDTER AF SKROTTEDE BILER (PRESSET I SKROTPRESSE), HVOR SAMTLIGE VÆSKER IKKE ER FJERNET. Sådant affald skal i mangel af registrering på den orange liste være undergivet de i henhold til Artikel 10 i Rådets Forordning om Grænseoverskridende Overførsel af Affald (Rød Liste) fastlagte kontrolbestemmelser. Det anbefales kraftigt at medføre en dokumentation af, at forbehandling har fundet sted ved en autoriseret fagmand (særligt ved transport af pressede skrotbundter, hvor en optisk kontrol af, om betingelserne for affald opført på den grønne liste er overholdt, ikke er mulig). Et motorkøretøj er omfattet af regler for affald, når det karakteriseres som et vrag. Ethvert motorkøretøj, der falder ind under en af de følgende katagorier, anses som vrag af motorkøretøj: - Et motorkøretøj der på grund af skade eller manglende vedligeholdelse er i en åbenbart ulovlig stand og som ikke med rimelighed kan bringes i lovlig stand, anses som vrag af motorkøretøj. - Et motorkøretøj, der indføres til skrotning, anses som vrag af motorkøretøj. - Et motorkøretøj, der på grund af skade eller manglende vedligeholdelse er i en åbenbart ulovlig stand og som indføres med henblik på adskillelse med efterfølgende anvendelse som enkeltdele, anses som vrag af motorkøretøj. - Et motorkøretøj, der indføres med henblik på afgørelse af, om det skal istandsættes, sælges som enkeltdele eller skrottes, anses som vrag af motorkøretøj, indtil afgørelse om istandsættelse er truffet. Ved motorkøretøj forstås i denne sammenhæng, ethvert køretøj, der har anvendt fossile brændstoffer (benzin, diesel, gas m.v.) som drivmiddel. Tilstedeværelsen af gyldig registreringsattest eller nummerplade ændrer ikke ved ovenstående kriterier. GC 050-60 Brugte katalysatorer, undtagen væsker, der har været brugt som katalysatorer Alle katalysatorer kan i princippet udgøre farligt affald, afhængigt af, i hvilken proces katalysatoren er anvendt. Ved klassificering af katalysatorer som affald opført på den grønne liste anbefales det at medføre en erklæring fra teknisk rådgivningscenter eller anden autoriseret myndighed, hvoraf fremgår, at der ikke er tale om farligt affald.
GC 050 GC 050 Brugte katalysatorer fra flydende katalytisk krakning (FCC) (f.eks. aluminiumoxid og zeolitter) Affald af denne type gøres kun i få tilfælde til genstand for nyttiggørelse (f.eks. i cementindustrien). Der er i den forbindelse i hovedsagen tale om aluminiumoxid og zeoliter.
GC 060 GC 060 Brugte katalysatorer indeholdende et af følgende metaller: - ædelmetaller: guld, sølv - metaller af platingruppen:ruthenium, rhodium, palladium, osmium, irridum, platin - overgangsmetaller: scandium, vanadium, mangan, cobalt, kobber, yttrium, niobium, hafnium, wolfram, titan, chrom, jern, nikkel, zink, zirconium, molybden, tantal, rhenium - lanthanider (sjældne jordarters metaller): lanthan, praseodym, samarium, gadolinium, dysprosium, erbium, ytterbium, cerium, neodym, europium, terbium, holmium, thulium, lutetium Kviksølv er ikke omfattet af den grønne liste, selv om det i nogle tilfælde betegnes som ædelmetal. Bemærk: Katalysatorer, der indeholder farlige metalforbindelser, f.eks. nikkel oxid, cobalt oxid, molybdæn trioxid, vanadium pentoxid, er omfattet af orange liste - AB 080 -, hvis indholdet overskrider de gældende grænseværdier for farligt affald.
Eksempler på affald opført på grøn liste: - ædelmetalkatalysatorer (hydreringskatalysatorer for heterogen katalyse på basis af ædelt metal) - katalysatorer til motorkøretøjer - denitreringskatalysatorer (DENOX-katalysatorer) indeholdende ædle metaller, hvis indhold af forurenende stoffer i princippet er ubetydeligt
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - VÆSKER ANVENDT SOM KATALYSATORER (F.EKS. SVOVLSYRE ELLER METALORGANISKE FORBINDELSER) – se orange liste AB 080 - CADMIUM- OG KVIKSØLVHOLDIGE KATALYSATORER – se orange liste AB 080 - NIKKELKATALYSATORER FRA FEDTHYDRERING ELLER AMINSYNTESE - se orange liste AB 080 - KATALYSATORER, DER SOM FØLGE AF DERES BRUG, ER FORURENET I EN GRAD, DER GØR DEM TIL FARLIGT AFFALD Radioaktive overgangsmetaller (f.eks. promethium, technetium) falder ikke ind under bestemmelserne for affald opført på den grønne liste.
GC 070 GC 070 ex 2619 00 Slagger fra fremstilling af jern og stål* (herunder lavlegeret stål), bortset fra slagger, som er fremstillet på en sådan måde, at de både opfylder nationale og relevante internationale krav og standarder (*Denne underposition omfatter anvendelsen af sådanne slagger som kilde til titandioxid og vanadium) Slagge fra jern og stålproduktion, der ellers ville være omfattet af GC 070 og som er oparbejdet til en kvalitet, så de efterlever både relevante internationale og danske standarder for den specifikke slaggetype, som f.eks. elektroovnsslagge jf. ABB for betonbroer dec. 1994, er ikke at betragte som affald i relation til forordningens bestemmelser. Opmærksomheden skal henledes på, at disse slagger kan blive betragtet som affald efter anden lovgivning. Slagge opført på den grønne liste skal overholde de respektive standarder for miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse (f.eks. nyttiggørelse i byggeindustrien). Med henblik herpå anbefales det at medføre papirer til dokumentation af, at materialet overholder relevante standarder.
Eksempler på affald på grøn liste: - Slagger af typen ikke-granulerede højovnsslagger (fra fremstilling af råjern ud fra jernmalm), elektroovnsslagger (fra fremstilling af stål ud fra jernskrot) og converterslagger (LD-slagger, BOS-slagger, SM-slagger, d.v.s. slagger fra stålprocesser, der videreforarbejder smeltet råjern til stål. - Til affald opført på den grønne liste henregnes endvidere basisk slagge hidrørende fra fremstilling af jern og stål, der er egnet til fosfatgødning, f.eks. Thomasslagge. Det ved blæsning af det fosforholdige råjern dannede slaggemateriale er med sit indhold af fosforsyre et værdifuldt gødningsmiddel.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - SLAGGE, HVIS UDVASKNINGSEGENSKABER UDELUKKER EN MILJØMÆSSIGT FORSVARLIG NYTTIGGØRELSE – se orange liste AA 010 - SLAGGE FRA PRODUKTION AF RUSTFRIT STÅL, HØJLEGERET STÅL OG FERROLEGERINGER (LEGERINGER MED KROM; MANGAN; VANADIUM; TITAN MV.) – se orange liste AA 010 - THOMASSLAGGE, DER IKKE VILLE BLIVE GODKENDT SOM GØDNINGSMIDDEL I DANMARK - se orange liste AA 010 - BLÆSEMIDLER – se orange liste AB 130
GC 080 GC 080 Fræseskel (ferrometal) Der er her tale om jernoxid (Fe203, Fe304 og FeO hhv. Fe203 og jern). Begrebet fræseskæl er synonymt med begrebet glødeskaller eller smedeskæl. Ved afkøling af jern opvarmet til glødepunktet dannes i fri luft en oxidhinde. Fræseskæl/glødeskaller eller smedeskæl må under ingen omstændigheder være forurenet med farlige stoffer (f.eks. mineralsk olie). Glødeskaller, der er forurenet med farlige stoffer (f.eks. glødeskaller forurenet med olie) skal opføres på den orange liste under pos. AA 010.
Eksempler på affald på grøn liste: - Glødeskaller/fræseskæl overvejende bestående af jernoxid, hidrørende fra valsning af ferrometal. Fra anlæg, der hovedsaglig behandler malm, er alle partikelfraktioner omfattet af GC 080. Fra anlæg, der hovedsaglig behandler skrot, er det kun den grovkornede fraktion, der er omfattet af GC 080.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - Slam fra afklaringsbassiner fra anlæg, der overvejende behandler skrot, hvorved forstås aflejret slam bestående af finkornede glødeskaller, samt tilfælde hvor der er sket sammenblanding med andet slam.
GD Minedrift GD AFFALD FRA MINEDRIFT UDEN SPREDNINGSRISIKO (FORURENET) AFGRAVET JORD OG MATERIALE FRA TUNNELUDGRAVNING KAN IKKE OPFØRES UNDER DENNE POSITION OG SKAL DERFOR I HENHOLD TIL ART. 10 FØLGE PROCEDUREN FOR AFFALD OPFØRT PÅ DEN RØDE LISTE.
GE Glas GE GLASAFFALD I IKKE SPREDBAR FORM
GE 010 GE 010 ex 7001 00 Glasskår og andet glasaffald og –skrot, med undtagelse af glas fra katodestrålerør og andet aktiveret belagt glas
Eksempler på affald opført på grøn liste: Til denne gruppe henregnes brugt glas, der kan genbruges. Affald fra floatglas og glas fra automobiler (lamineret glas) kan indeholde lamineret folie og i visse tilfælde påklæbede varmetråde (bagruder) af sølv. Disse er også omfattet af GE 010.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - GLASAFFALD FRA KATODESTRÅLERØR OG ANDET AKTIVERET GLAS (OGSÅ UDEN PÅKLÆBEDE MATERIALER OG BELÆGNINGER) – se orange liste AB 040 - BILLEDRØR BASERET PÅ KATODESTRÅLERØRSPRINCIPPET (OGSÅ I FYSISK INTAKT FORM) SAMT TERMINALUDSTYR – se orange liste AB 040 - GASUDLADNINGSLAMPER, LYSSTOFRØR, KVIKSØLVDAMPLAMPER ETC. I FYSISK INTAKT FORM OG SOM SKÅR – se orange liste AB 040 eller AA 100
GE 020 GE 020 Glasfiberaffald Glasfiberaffald må ikke opvise forurening med farlige stoffer/farligt affald. Overskriften til afsnit GE er “Glasaffald i ikke-spredbar form”. GE 020 omfatter således kun glasfiberaffald i plader, skiver, briketter og lignende, hvorimod støvende eller porøst affald ikke er omfattet, idet dette må betragtes som spredbart.
Eksempel på affald opført på grøn liste: - Glasuld
GF Keramisk affald GF. KERAMISK AFFALD UDEN SPREDNINGSRISIKO
GF 010 GF 010 Affald af keramiske produkter, som er keramisk brændt efter formgivning, herunder keramiske beholdere (før og efter brug) Anvendelsesområde: En del af dette affald anvendes som pulver- og fyld- samt tilslagsmateriale til ildfaste foringer og i metalstøberier.
Affald opført på grøn liste: Tagsten, mursten og keramiske teglsten
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - OVNFORINGER
GF 020 GF 020 ex 8113 00 Affald og skrot af sintrede keramiske metaller (cermets) Cermets består af en keramisk del (som er varmebestandig og har et højt smeltepunkt) og en metaldel, heraf navnet cermet. Den keramiske del består af karbider, oxider og borider etc.
Eksempler på affald på grøn liste: Hårdmetaller (wolframkarbid etc.) Metalbaserede keramiske materialer (zirkonkeramik etc.)
GF 030 GF 030 Keramisk baserede fibre, som ikke er opført under andre positioner Asbestfibre og keramisk baserede fibre med lignende fysisk-kemiske egenskaber som asbest (se Rød Liste RB 020 hhv. RB 010 Asbestfibre) må under ingen omstændigheder klassificeres som affald opført på den grønne liste, men skal henregnes til affald opført på den Røde Liste. Overskriften til afsnit GF er “Keramisk affald i ikke-spredbar form”. GF 030 omfatter således kun mineraluld/stenuld i plader, skiver, briketter og lignende, hvorimod støvende eller porøst affald ikke er omfattet, idet dette må betragtes som spredbart.
Eksempler på affald opført på grønne liste: Mineraluld og stenuld. Stenuld anvendt som vækstmedie i drivhuse er omfattet af GF 030, hvis det ikke indeholder mere rødder og plantenæringsstoffer, end der normalt fremkommer ved traditionel anvendelse af stenuld som vækstmedie i væksthuse.
GG Hovedsageligt uorganisk GG. ANDET AFFALD INDEHOLDENDE HOVEDSAGELIGT UORGANISKE BESTANDDELE, MEN SOM OGSÅ KAN INDEHOLDE METALLER OG ORGANISKE MATERIALER
GG 010 GG 010 Delvist raffineret calciumsulfat fremstillet ved afsvovling af røggas (FDG) Dette punkt omfatter restprodukter fra afsvovling af røggas på kraft- og varmeværker, der forbrænder kul. Kun restprodukt fra vådprocessen (gipsprocessen), hvor flyveasken er forudskilt, er omfattet. Restprodukt fra tørprocesser, d.v.s. hvor røggassen kommer i kontakt med en forstøvet opslemning af kalk i et spraytørringskammer, er ikke omfattet af GC 010. Det tungmetalholdige slam fra vådprocessen er ikke omfattet af den grønne liste.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - GIPS HIDRØRENDE FRA INDUSTRIELLE KEMISKE PROCESSER – se orange liste AB 140 - IKKE RAFFINERET CALCIUMSULFIT OG CALCIUMSULFAT FRA AFSVOVLING AF RØGGAS, f.eks. fra afsvovling af additiver – se orange liste AB 150
GG 020 GG 020 Affald af gipsplader, som stammer fra nedrivning af bygninger
GG 030 GG 030 ex 2621 Bundaske og slaggeaftapning fra kulfyrede kraftværker samt
GG 040 GG 040 ex 2621 Flyveaske fra kulfyrede kraftværker
Affald, der ikke falder ind under affald på grøn liste: - ASKE OG SLAGGE FRA AFFALDSFORBRÆNDINGS- OG PYROLYSEANLÆG – se orange liste AB 020 eller AB 010 - KULASKE OG -SLAGGE FRA ANDRE TERMISKE PROCESSER – se orange liste AB 010 - ASKE FRA OLIEFYREDE ANLÆG – se orange liste AA 060 eller AB 010 - BUNDASKE FRA VÅDAFSLAGNING
GG 050 GG 050 Anoderester af oliekoks og / eller bitumen Specialkoks benyttes til fremstilling af Söderberg masse og blokanoder til elektroder, der anvendes i el-metallurgien (aluminium, magnesium, rustfrit stål etc.). Eksempel på affald opført på grøn liste: Elektroder fra lysbueovne (f.eks. på stålværker) og fra produktion af aluminium, såfremt disse er renset i henhold til gældende industrispecifikationer.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - ANODERESTER FRA ALUMINIUMINDUSTRIEN (HØJT FLUORIDINDHOLD) – se orange liste AA 110 - ANODER FRA KLORALKALI-ELEKTROLYSE – se Rød Liste RC 010
GG 060 GG 060 ex 2803 Brugt aktivt kul fra drikkevandsbehandling og processer i levnedsmiddelindustri og vitaminproduktion Hvorvidt brugt aktivt kul er omfattet af den grønne liste, afhænger af de stoffer der er blevet bundet til kullet i forbindelse med brugen.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - BRUGT AKTIVT KUL FRA PROCESSER INDEN FOR DEN UORGANISKE, ORGANISKE OG FARMACEUTISKE INDUSTRI, SPILDEVANDSBEHANDLING, GAS-/RETURLUFTRENSNING OG LIGNENDE ANVENDELSESFORMÅL, SOM FORHINDRER FRIGIVELSE AF FARLIGE SUBSTANSER TIL DET OMGIVENDE MILJØ (F.EKS. AKTIVT KUL FRA RØGGASRENSNING, FRA KEMISKE PROCESSER, DESTILLATIONSANLÆG ETC.)
GG 080 GG 080 ex 2621 00 Slagge fra kobberfremstilling, kemisk stabiliseret, med højt jernindhold (over 20%) og forarbejdet i henhold til industrielle specifikationer (f.eks. DIN 4301 og DIN 8201), anvendes i første række som byggemateriale og slibemiddel
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - BRUGT SANDBLÆSNINGSMIDDEL – se orange liste AB 130
GG 090 GG 090 Svovl i fast form Svovl i fast form, der opstår som affald og ikke er forurenet, falder ind under affald opført på den grønne liste. Sådant svovl kan anvendes på samme måde som råstoffet.
GG 100 GG 100 Kalksten fra fremstillingen af calciumcyanid (med en pH-værdi under 9) Der er her tale om udfældet calciumkarbonat.
GG 110 GG 110 ex 2621 00 Neutraliseret rødt slam fra fremstillingen af alumina
Anvendelsesmuligheder: Tilslagsmateriale ved vejbygning. Jordforbedringsmiddel. Slaggedanner ved fremstilling af stål, lauta- og luxmasse til rensning af gas Som bauxit-opløsningsrest er rødt slam et affaldsprodukt ved fremstilling af lerjord, som i det væsentlige består af meget findelte kationiske ledsagestoffer og kiselsyre. Alt efter bauxit-oprindelse har tørret rødt slam følgende sammensætning: 8-12% glødetab. 15-18% Al203. 24-50% Fe203. 3-15% TiO2. 5-20% SiO2. 5-12% Na2O og 1-3% CaO samt et antal mikronæringsstoffer. Rødt slam er alkalisk og skal neutraliseres for at kunne klassificeres som affald opført på den grønne liste.
GG 120 GG 120 Natrium-, calcium- og kaliumklorider Der er her tale om saltaffald.
GG 130 GG 130 Carborundum (siliciumkarbid) Denne gruppe omfatter slibemidler, i hovedsagen siliciumkarbid eller aluminater, som ikke må være forurenet med farlige stoffer.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - FORURENEDE SLIBEMIDLER – se orange liste AB 010 - PHENOLHARPIKSBUNDNE, IKKE UDHÆRDEDE SLIBEMIDLER – se orange liste AC 110
GG 140 GG 140 Brudstykker af beton Frasorteret betonaffald klassificeres som affald opført på den grønne liste. Betonaffaldet må indeholde armeringsjern.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - ASBESTHOLDIGT BETONAFFALD – se Rød Liste RB 010 - FORURENET BETONAFFALD (F.EKS. FORURENET MED KULBRINTER) - ASFALTAFFALD, AFFALD FRA BITUMEN TIL VEJBYGNING – se orange liste AC 020 - BLANDET BYGNINGS-/NEDRIVNINGSAFFALD
GG 150 GG 150 ex 2620 90 Glasaffald indeholdende lithium-tantalium og lithium-niobium Lithiumniobat anvendes som modulopbygget krystal til laserlys.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - LITHIUMBATTERIER – se orange liste AA 180
GH Hård plast GH. AFFALD AF HÅRD PLAST Ved hård plast skal her forstås plast, der ikke er tilsat blødgørere. Listen over de på den grønne liste opførte affaldstyper af plast er ikke udtømmende. Det betyder, at også andre former for affald af plast af en og samme slags kan henregnes til affald opført på den grønne liste. Også glasfiberarmeret plastaffald er omfattet af den grønne liste (klassificeres under pos. GH 014). Generelt kan affald bestående af én plasttype betragtes som affald opført på den grønne liste. Blandinger af forskellige typer affald af hård plast (f.eks. hidrørende fra affaldssorteringssystemer) skal ligeledes, såfremt materialenyttiggørelse umiddelbart er mulig, betragtes som affald opført på den grønne liste (klassificering under pos. GH 014). Affald opført på den grønne liste må ikke være forurenet med andre stoffer i et sådant omfang, at a) den med affaldet forbundne risiko øges, således at der skal ske klassificering på den Orange eller Røde Liste, hhv. at b) en miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse af affaldet bliver umulig. Dette tolkes som, at hvis plasten kan materialegenanvendes direkte uden yderligere vask, rensning eller sortering er den omfattet af den grønne liste. Hvis affaldet indeholder andre bestanddele i et omfang, der nødvendiggør yderligere vask, rensning eller sortering, før materialegenanvendelse er mulig, er det ikke tilstrækkelig sorteret til at være omfattet af den grønne liste. For så vidt angår de på den grønne liste opførte affaldstyper, skal der i hvert enkelt tilfælde være tale om polymeriserede plasttyper.
Bemærkninger til visse former for affald af hård plast
GH 013 GH 013 ex 3915 30 Vinylkloridpolymere PVC-pasta og PVC-separatorer fra blyakkumulatorer falder under ingen omstændigheder ind under affald opført på den grønne liste.
GH 014 GH 014 ex 3915 90 Polypropylen Affald fra akkumulatorkabinetter falder ikke ind under affald opført på den grønne liste. GH 014 ex 3915 90 Polyurethan (uden indhold af CFC-gasser)
Mulige anvendelsesmuligheder: Anvendelse af afklip som fyldstof. Flokkulering af PU-skum. Tilsætning af bindemidler og sammenpresning til blokke, som kan forarbejdes til tæppeunderlag, gymnastikmåtter, kompositindlæg til automobilsæder og diverse emballageprodukter.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: – POLYURETHANSKUM FRA KØLESKABE OG FRYSERE, SOM INDEHOLDER KLORFLUORCARBONER (CFC) – se orange liste AC 150 GH 014 ex 3915 90 Affald og skrot af acrylglas (syntetisk organisk glas af polymethylmetacrylat PMMA)
Anmærkning: Acrylplastaffald kan recycles, som følger: Ved 450 grader C depolymeriseres acrylplast, hvorved det monomere MMA (methylmethaacrylat) dannes, som kan kondenseres og genanvendes til produktion af acrylplast eller som råmateriale til fremstilling af dispersionslakker, andre former for lak etc. Polymethylmetacrylat (plexiglas) anvendes til lampeskærme, ruder til automobiler, modeller etc. GH 014 ex 3915 90 Polycarbonat Herunder falder eksempelvis Compact Disc-affald af en og samme type.
GH 015 GH 015 ex 3915 90 Harpikser og kondensationsprodukter af disse Der skal under alle omstændigheder være tale om udhærdede harpikser. Ikke udhærdede harpikser falder under affald opført på den orange liste (AC 090).
GI Papir og pap GI. AFFALD AF PAPIR, PAP OG PAPIRPRODUKTER Til denne gruppe henregnes gammelt papir og pap, der kan genbruges. Blandede læs af pap og papir er også omfattet af den grønne liste (GI 014). Også kompositkarton til drikkevarer (”TETRAPAK”-PRODUKTER) med metal- og/eller plastbelægning falder ind under affald opført på den grønne liste (pos. GI 014 4707 90)
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - OLIE- OG BITUMENIMPRÆGNERET PAPIR, THERMOPAPIR, GENNEMSLAGSPAPIR, KARBONPAPIR - GENNEMSLAGSPAPIR OG FAXPAPIR SAMT AFFALD FRA FREMSTILLING, FORARBEJDNING OG ANVENDELSE AF REPROGRAFISKE OG FOTOGRAFISKE MATERIALER; DER IKKE ER OPFØRT ANDETSTED ELLER INDEHOLDT I ANDRE POSITIONER; HENREGNES TIL AFFALD OPFØRT PÅ DEN ORANGE LISTE - AD 090. - AFFALD FRA PAPIRGENVINDINGSINDUSTRI
GJ Tekstil GJ. TEKSTILAFFALD Sorterede brugte tekstiler, der påtænkes anvendt til sit oprindelige formål repræsenterer produkter og er ikke affald.
GJ 130 GJ 130 ex 6310 Brugte klude af tekstiler Brugte klude er undergivet de for affald opført på den grønne liste gældende bestemmelser, såfremt de ikke har været anvendt til opsugning hhv. optørring af farligt materiale/affald.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - FORURENEDE KLUDE (F.EKS. OLIEFORURENEDE PUDSEKLUDE)
GK Gummi GK. GUMMIAFFALD
GK 010 GK 010 4004 00 Affald, afklip og skrot af gummi (bortset fra hårdgummi) samt granulater deraf Groft granuleret gummi dannes i første række ved vulkanisering og anvendes til produktion af tekniske produkter af gummi, såsom måtter etc.
GK 020 GK 020 4012 20 Brugte dæk Dæk til vulkanisering, energigenvinding og genanvendelse eller videre anvendelse kan klassificeres som affald opført på den grønne liste. Dæk, der importeres eller eksporteres med henblik på fortsat anvendelse til sit oprindelige formål, er ikke at betragte som værende affald.
GL Kork og træ GL. UBEHANDLET AFFALD AF KORK ELLER TRÆ For at være “ubehandlet” må affaldet ikke indeholde træ/kork, der indeholder eller er påført imprægneringsmidler, maling, lak lim, folier og lignende. Spånplader kan p.g.a. limindholdet ikke klassificeres som grønt affald, hvorimod stavlimet træ indeholder så lidt lim, at det vurderes at være omfattet af den grønne liste. Affaldet må ikke indeholde andre materialer som f.eks. gips, isoleringsmaterialer, tagplader o.lign. Mindre mængder fastsiddende søm, skuer og hæfter kan accepteres. Affald af forarbejdet (behandlet) kork og træ er omfattet af den orange liste (AC 170). Affaldets fysiske form er underordnet, d.v.s. det spiller ingen rolle, om der er tale om hele brædder, savsmuld eller briketter. Det anbefales imidlertid, at medbringe dokumentation for at neddelt træaffald ikke indeholder behandlet træ, idet en umiddelbar visuel inspektion er vanskelig.
GL 010 GL 010 ex 4401 30 Savsmuld og træaffald, også agglomereret (presset) til briketter eller lignende
Eksempler på affald opført på grøn liste: Ubehandlede træblokke, træspåner og savsmuld (ikke forurenet eller behandlet). Affaldstømmer (ubehandlet), ubehandlet korkaffald.
Affald, der ikke falder ind under affald på grøn liste: - TRÆAFFALD, DER ER BEHANDLET ELLER FORURENET F.eks. JERNBANESVELLER, EL- OG TELEFONPÆLE - SAVSPÅNER OG SAVSMULD ANVENDT TIL OPSUGNING AF VÆSKER - SPÅNPLADER, KRYDSFINÉR OG FIBERPLADER - BLANDET AFFALD AF SPÅNPLADER OG ANDET TRÆAFFALD (F.EKS. TRÆAFFALD FRA FORARBEJDNING AF LAKERET AFFALDSTRÆ ELLER AFFALDSTRÆ MED BELÆGNING)
GL 020 GL 020 4501 90 Korkaffald, korkskrot og pulveriseret kork
GM Agrofødevareindustri GM. AFFALD FRA AGROFØDEVAREINDUSTRIEN
GM 070 GM 070 EX 2307 Vinbærme Det ved den første anstikning af vinen fremkommende, i overvejende grad af bærme og vinsten (kaliumhydrogentartrat og vinsyre) bestående bundfald betegnes også som vinaflejring.
GM 080 GM 080 ex 2308 Tørrede og steriliserede vegetabilske stoffer og vegetabilsk affald, vegetabilske restprodukter og vegetabilske biprodukter, også i form af pellets, af den art, der anvendes til dyrefoder, som hverken er anført eller indeholdt i andre positioner Dette punkt omfatter affald fra fødevare- og dyrefoderindustri bestående af “rent” vegetabilsk materiale. Som eksempler kan nævnes nøddeskaller, frugtsten, grøntsaft fra “vridning” af vådt græs. Affaldet må ikke indeholder andre stoffer end dem hidrørende fra dyrkningen.
GM 090 GM 090 1522 Degras, restprodukter fra behandling af fedtstoffer, fede olier eller animalsk og vegetabilsk voks Degras: Betegnelse for det overskydende tran, der ved garvning af vaskeskind med autoxideret tranolie ikke kan optages i læderet og derfor ved udvaskning med alkali (f.eks. soda-opløsning) udvindes som delvist oxideret affaldsfedtstof og med svovlsyre kan udskilles af emulsionen. Degras, der let emulgerer med vand, anvendes til indfedtning af læder. Endvidere henregnes blegejord o.lign. som alene har været brugt til rensning af vegetabilsk eller animalsk olie, fedt o.lign. samt lignende slam som værende omfattet af den grønne liste, såfremt det er fremkommet i forbindelse med fremstilling eller forarbejdning af fødevarer.
GM 100 GM 100 0506 90 Affald af ben og hornkerner, rå, affedtede, simpelt bearbejdede (men ikke tilskårne i form), behandlede med syre eller afgelatinerede
GM 110 GM 110 ex 05 1191 Fiskeaffald
GM 120 GM 120 1802 00 Kakaoskaller, kakaohinder og andet kakaoaffald
GM 130 GM 130 Affald fra landbrugs- og fødevareindustrien, biprodukter undtaget, som opfylder de for mennesker og dyr gældende nationale og internationale krav og standarder Affald fra landbrugs- og fødevareindustrien, der er godkendt som fodermiddel (f.eks. oliekager), og som opfylder de respektive krav til fodermidler og hygiejne, sidestilles med produkter. GM 140 ex 1500 Affald af animalske og vegetabilske spiseolier og –fedtstoffer (f.eks. fritureolie) De i dette kapitel anførte affaldstyper er undergivet de for affald opført på den grønne liste gældende bestemmelser, dersom de lovligt kan importeres og nyttiggøres. Opmærksomheden skal her henledes på de bestemmelser, der vedrører forebyggelse af overførsel af dyre- og plantesygdomme fra et land til et andet.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - BRUGT SPISEOLIE Sådant affald klassificeres som affald opført på den orange liste (AD 160 Kommunalt affald eller husholdningsaffald). - INFEKTIØST AFFALD
GN Garvning og pelsforarbejdning GN. AFFALD FRA GARVNING OG PELSFORARBEJDNING SAMT BEHANDLING AF HUDER OG SKIND
GN 040 GN 040 4110 00 Afklip og andet affald af læder, pergament eller ugarvet eller rekonstitueret læder, der ikke er egnet til fremstilling af læderprodukter, læderslam undtaget
Eksempler på affald opført på grøn liste: - Ruspalt Ruspalt anvendes til protein- og gelatineudvinding samt til fremstilling af lim og spaltlæder. Sammensætning: Kollagen ca. 25-30%, vand ca. 70-75%, sulfid 0,05-0,5%, kalk ca. 5%. - Læderlim Læderlim anvendes i hovedsagen til fremstilling af talg, foderstoffer og proteinmel. - Affald af læder, der er garvet med vegetabilske garvestoffer Vegetabilske garvestoffer stammer fra bark, blade, galæbler og frugter af diverse planter. I dag anvender man garvestofekstrakter (koncentrater), der kan indeholde op til 20% syntetiske garvestoffer (såkaldte syntaner). De syntetiske garvestoffer er i reglen fremstillet af aldehyder og fenoler, der ved sulfonering er gjort vandopløselige. Af andre syntaner kan nævnes aldehyder (f.eks. formaldehyd og glutaraldehyd). - Kromlæder (kromfalsspåner) – garvet med trivalente kromsalte Læder garvet med trivalent krom samt kombinationsgarvet læder (vegetabilsk garvning/kromgarvning) falder ind under affald opført på den grønne liste. Anmærkning: Garvning med toksisk seksvalent krom sker kun i udviklingslandene.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste - LÆDERASKE, LÆDERSLAM, LÆDERMEL, LÆDERSTØV – se orange liste AC 180 - SLAM OG ASKE FRA GARVERIER - LÆDERAFFALD GARVET MED SEKSVALENT KROM.
GO Andet affald GO. ANDET AFFALD INDEHOLDENDE ORGANISKE STOFFER, EVENTUELT BLANDET MED METALLER OG UORGANISKE STOFFER
GO 020 GO 020 Halmaffald
GO 030 GO 030 Deaktiveret svampemycelium fra fremstilling af penicillin til brug i foder
GO 040 GO 040 Affald af fotografisk film og fotokopier (herunder filmbase og lysfølsom coating), med eller uden indhold af sølv, men uden indhold af sølv på ioniseret form.
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - ASKE AF FOTOGRAFISKE FILM – se orange liste AA 162
GO 050 GO 050 Engangskameraer uden batterier
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste - ENGANGSKAMERAER MED BATTERIER – se orange liste AD 130
Bilag 5
Bilag V Afs. 1. Reglerne om transport af farligt affald Ved transport af farligt affald gælder særlige nationale og internationale regler. Reglerne indeholder bl.a. krav til faremærkning, emballage og transportmængder og varierer afhængigt af transportmåden. Reglerne adskiller sig fra forordningen og administreres af forskellige ministerier, afhængigt af transportmåden. Afs. 2. Søtransport Søtransport er reguleret ved »International Maritime Dangerous Goods Code« (IMDG‑koden fra The International Maritime Organization (IMO). I Danmark administreres reglerne af Søfartsstyrelsen, der hører under Erhvervsministeriet. Afs. 3. Lufttransport Lufttransport er reguleret ved »Technical Instructions for the safe Transport of dangerous Goods by Air” fra The International Civil Aviation Organization (ICAO). I Danmark administreres reglerne af Statens Luftfartsvæsen, der hører under Trafikministeriet. Afs. 4. Jernbanetransport Jernbanetransport er reguleret ved »Internationalt reglement for jernbanetransport af farligt gods« (RID A) som de fleste lande i Europa har tilsluttet sig. Jernbanetilsynet, der hører under Trafikministeriet, er ansvarlig for den danske lovgivning med visse ændringer for indenlandsk trafik. Afs. 5. Vejtransport Vejtransport er reguleret ved trafikministeriets bekendtgørelse nr. 762 af 20. august 1996, jf. »Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej« (ADR). Der udgives en ny konvention hvert andet år. Seneste konvention er fra 1999. En lang række europæiske lande har tilsluttet sig konventionen . Trafikministeriet er ansvarlig for den danske lovgivning for indenlandsk vejtransport, mens Beredskabsstyrelsen, som hører under Indenrigsministeriet, fungerer som teknisk konsulent for Trafikministeriet. Afs. 6. 1.1 ADR‑reglerne. Da hovedparten af farligt affald transporteres ved vejtransport, gives nedenfor en kort redegørelse for nogle af ADR-konventionens regler. Afs. 7. 1.2 Farligt gods Affald, som i ADR-konventionen defineres som stoffer, opløsninger, blandinger og genstande, for hvilke der ikke er forudsat nogen direkte anvendelse, men som transporteres med henblik på oparbejdning, dumpning, fjernelse ved forbrænding eller andre bortskaffelsesmetoder, kan også være farligt gods, hvis det falder ind under overskrifterne og defineringerne i de enkelte klasser i Bilag A til ADR-konventionen. Afs. 8. Farligt gods er inddelt i 13 fareklasser: Klasse 1: Eksplosive stoffer og genstande Klasse 2: Gasser Klasse 3: Brandfarlige væsker Klasse 4.1: Brandfarlige faste stoffer Klasse 4.2: Selvantændelige stoffer Klasse 4.3: Stoffer, der udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand Klasse 5.1: Oxiderende stoffer Klasse 5.2: Organiske peroxider Klasse 6.1: Giftige stoffer Klasse 6.2: Smittefarlige stoffer Klasse 7: Radioaktive stoffer Klasse 8: Ætsende stoffer Klasse 9: Forskellige farlige stoffer og genstande I klasserne er stofferne opdelt i punkter, bortset fra klasse 7 der er opdelt i blade. Punkterne kan igen være opdelt i litra. Afs. 9. Litreringen har følgende betydning: a) de meget farlige stoffer i klassen b) de farlige stoffer i klassen c) de mindre farlige stoffer i klassen Afs. 10. I klasse 2 har litreringen følgende betydning: A kvælende O oxiderende F brandfarlig T giftig TF giftig, brandfarlig TC giftig, ætsende TO giftig, oxiderende TFC giftig, brandfarlig, ætsende Afs. 11. 1.2.1 Dokumenter Bilag B, randnummer 10 381. Afs. 12. Udover de dokumenter, der i øvrigt skal medbringes ved affaldstransport, skal der ved transport af farligt gods yderligere medbringes følgende dokumenter: - Transportdokument - Afsendererklæring - Kopi af evt. særaftale - Godkendelsesattest for køretøjer - Førerens kursusbevis - Sikkerhedskort - Evt. tilladelse til transportens gennemførelse (kun klasse 7) Afs. 13. 1.2.2 Transportdokument Bilag A, randnummer 2002 (3). Ved internationale transporter skal transportdokumenterne være affattet på afsenderlandets officielle sprog, og hvis dette ikke er engelsk, tysk eller fransk, desuden på et af disse sprog. Afs. 14. Transportdokumentet skal indeholde følgende oplysninger: - Beskrivelse (navnet) af godset, herunder stoffets identifikationsnummer (FN-nummer). - Klassen - Punktnummer i stofopregningen samt eventuelt litra. - Forkortelsen ADR eller RID - Antal og beskrivelse af kolli eller IBC’s - Den samlede mængde farligt gods (volumen, brutto eller nettovægt) – for stoffer eller genstande hørende til klasse 1, desuden nettovægten af det eksplosive stof - Afsenderens navn og adresse. - Modtagerens navn og adresse. - Erklæring om, at kørselen evt. foretages efter særaftale. Transportdokumentet kan være et dokument, der kræves i medfør af andre gældende forskrifter for transport, f.eks. ledsagedokumentet, såfremt det indeholder de ovenfor nævnte oplysninger. Afs. 15. 1.2.3 Afsendererklæring Bilag A, randnummer 2002 (9). Afsenderen skal enten i særkilt erklæring vedhæftet transportdokumentet eller i selve transportdokumentet attestere, at vejtransport af det afleverede stof er tilladt efter forskrifterne i ADR, at stoffets tilstand, behandling og hvis det er relevant, dets emballering, IBC’s eller tankcontainer og mærkningen svarer til forskrifterne i ADR, samt at eventuel sammenpakning af de pågældende stoffer ikke er forbudt. Afs. 16. 1.2.4 Særaftale Bilag B, randnummer 10 602. Såfremt kørslen foregår efter særaftale (bilateral eller multilateral), skal en kopi af hovedindholdet i en sådan aftale medbringes. Afs. 17. 1.2.5 Godkendelsesattest for køretøjer Såfremt køretøjet, jf. bilag B, randnummer 10282 skal være godkendt, skal godkendelsesattest medbringes under kørslen. Afs. 18. Følgende køretøjer til transport af farligt gods skal godkendes hvert år: - Tankvogne - Køretøjer med aftagelige tanke med en kapacitet på mere end 1000 liter - Batterivogne med en kapacitet på mere end 1000 liter - Køretøjer til transport af tankcontainere med en individuel kapacitet på mere end 3000 liter (lempelig overgangsordning til udgangen af 2004) - Køretøjer af type II og type III til transport af eksplosive stoffer og genstand (klasse 1) Hvis der er tale om påhængs- eller sættevogn, der er koblet til et trækkende køretøj, skal dette også underkastes godkendelsen. Afs. 19. 1.2.6 Førerens kursusbevis Bilag B randnummer 10315. Afs. 20. Førere, der fører nedennævnte køretøjer belæsset med farligt gods, skal have erhvervet et kursusbevis til “tankvogn”: - Tankvogne - Køretøjer med aftagelige tanke - Batterivogne med en kapacitet på mere end 1000 liter - Køretøjer til transport af tankcontainere med en individuel kapacitet på mere end 3000 liter. Afs. 21. Førere, der fører nedennævnte køretøjer belæsset med farligt gods i mængder, der overstiger visse grænseværdier (randnummer 10 011), skal have erhvervet kursusbevis til “stykgods”: - Køretøjer med en tilladt totalvægt på over 3500 kg - bortset fra førnævnte - Køretøjer, der benyttes til transport af farligt gods hørende til klasse 1, uanset tilladt totalvægt Køretøjer, der benyttes til transport af farligt gods hørende til klasse 7, blad 5 til 8 eller 9 til 13 samt visse mængder hørende til blad 9. Disse førere skal i øvrigt have gennemgået et specialkursus. Kursusbeviserne skal medbringes under kørslen. Afs. 22. 1.2.7 Sikkerhedskort Bilag B, randnummer 10 385. Til forebyggelse af eventuelle ulykker eller uheld under transporten skal føreren være i besiddelse af skriftlige anvisninger med oplysninger om: Navnet på stoffet eller genstanden eller gruppen af farligt gods, klassen og identifikationsnummeret (FN-nr) eller for en gruppe af gods – identifikationsnummeret for det gods, som anvisningerne er beregnet for. Stofnavn og identifikationsnummer kan i visse tilfælde udelades. Den fare stofferne frembyder, såvel som de foranstaltninger føreren skal tage og den personlige beskyttelse for ham De generelle foranstaltninger, der skal iværksættes De yderligere foranstaltninger i forbindelse med mindre spild eller lækager De særlige foranstaltninger, der skal iværksættes for særlige produkter Det nødvendige udstyr til at iværksætte generelle, yderligere og/eller særlige foranstaltninger. Anvisningerne, der skal udarbejdes af afsenderen, skal være affattet på afsenderlandets, modtagerlandets og eventuelle transitlandes officielle sprog. Anvisningerne skal opbevares på et let synligt sted i førerkabinen. Afs. 23. 1.3 Transportens gennemførelse - Køretøjets afmærkning - Godsets afmærkning - Begrænsede mængder - Opsyn med køretøjer - Transportmåde - Sammenlæsning af gods - Udstyr - Befordring af passagerer - Tobaksrygning Afs. 24. 1.3.1 Køretøjets afmærkning Bilag B, randnummer 10 500. Køretøjer, der transporterer farligt gods i kolli, skal være afmærket med orangefarvede, reflekterende skilte foran og bag på. Afs. 25. Køretøjer, der transporterer farligt gods i - fast tank - aftagelig tank - beholderbatteri - tankcontainer - bulk (fast ikke emballeret stof) skal være afmærket med tilsvarende skilte forsynet med et farenummer og et stofidentifikationsnummer (FN-nummer). Disse køretøjer og køretøjer, der transporterer farligt gods i containere, skal endvidere være afmærket med de faresedler, der svarer til klassificeringen. Afs. 26. Farenumrene har følgende betydning: 2 Afgivelse af gasser på grund af tryk eller kemisk reaktion 3 Væskers (dampes) eller gassers brandfarlighed eller selvopvarmende vædsker 4 Faste stoffers brandfarlighed eller selvopvarmende fast stof 5 Oxiderende (brandnærende) virkning 6 Giftighed eller risiko for infektion 7 Radioaktivitet 8 Ætsende virkning 9 Risiko for spontan og voldsom reaktion. Hvis et ciffer gentages betyder det, at den angivne fare er særlig stor. Hvis den risiko, der er knyttet til et stof, kan angives tilstrækkeligt med et ciffer, følges dette ciffer af et 0. Bogstavet X foran farenummeret betyder, at stoffet reagerer farligt ved kontakt med vand. Afs. 27. En lang række cifre har en særlig betydning, jf. følgende eksempler: 22 Nedkølet gas 333 Selvantændelig væske 44 Brandfarligt fast stof i smeltet tilstand ved høj temperatur Afs. 28. Eksempler på de mest anvendte faretal: 20 Ikke brandfarlig gas 23 Brandfarlig gas 30 Brandfarlig væske 33 Meget brandfarlig væske 60 Giftigt stof 80 Ætsende stof 99 Farligt stof, der transporteres med forhøjet temperatur Afs. 29. 1.3 .2 Godsets afmærkning Emballager til farligt gods i alle klasser - bortset fra klasse 2 og klasse 7 skal være godkendte og UN- mærkede. Emballagerne skal være forsynet med de faresedler, der hører til de emballerede farlige stoffer samt stoffernes FN-nummer. Der er særlige emballerings- og mærkningsregler for klasserne 2 og 7. Afs. 30. 1.3.3 Begrænsede mængder Bilag B, randnummer 10 011. Afs. 31. Farligt gods kan transporteres i begrænsede mængder i kolli uden at være undergivet forskrifterne i bilag B vedrørende blandt andet: - Afmærkning af køretøjer - Førerens særlige uddannelse (kursusbevis) - Sikkerhedskort - Udstyr, der skal medbringes (bortset fra en håndildslukker med en kapacitet på mindst 2 kg) Der skal altid medbringes transportdokument indeholdende samtlige de under afsnit 1.2.2 påbudte oplysninger, suppleret med teksten “Ladningen overholder undtagelsesgrænsen i randnummer 10 011”, samt afsenderens særlige erklæring om transportens lovlighed som nævnt under afsnit 1.2.3. På samme måde kan der transporteres farligt gods emballeret efter “småpakkeregler” i klasserne 2, 3, 4.1., 4.3, 5.1, 5.2, 6.1, 8 og 9 uden at følge forskrifterne for transport af farligt gods - dog således at hvert kolli skal tydeligt og holdbart være mærket med: Bogstaverne ”UN” efterfulgt af identifikationsnummeret på det indeholdte gods Hvis et colli indeholder forskelligt gods med forskellige identifikationsnumre; Bogstaverne ”UN” efterfulgt af identifikationsnumrene på det indeholdte gods eller Bogstaverne ”LQ” (LQ er en forkortelse af Limited Quantities) Mærkningen skal fremstå i et rhombeformet areal, der er omgivet af en linje, der måler mindst 100x100 mm. Såfremt størrelsen af det enkelte kolli kræver det, kan målene formindskes, forudsat at mærkningen til enhver tid er læselig. Afs. 32. 1.3.4 Opsyn med køretøjer Bilag B, randnummer 10 321 sammenholdt med xx 321 i kapitel II. Der kan blive tale om, at køretøjer belæsset med farligt gods skal holdes under opsyn eller parkeres på særlige områder. Transportmåde Bilag B, randnummer 10 100 - 10 199. Afs. 33. Der er særlige bestemmelser for transport i - bulk (fast ikke emballeret stof) - container - bulk i container - fast tank - aftagelig tank - beholderbatteri - tankcontainer Afs. 34. 1.3.6 Sammenlæsning af gods Bilag B, randnummer 10 403. Der er under de enkelte fareklasser anført, hvilke stoffer, der må læsses på samme køretøj. Kontrollen foregår ved hjælp af de faresedler, kolli er afmærket med. Der er meget få begrænsninger. Afs. 35. 1.3.7 Diverse udstyr Bilag B, randnummer 10240 og 10 260. Afs. 36. Følgende udstyr skal medbringes: - En håndildslukker med en kapacitet på mindst 2 kg pulver - En håndildslukker med en kapacitet på mindst 6 kg pulver - Mindst en stopklods pr. køretøj - Det nødvendige udstyr til at iværksætte de generelle foranstaltninger, der refereres til i sikkerhedsanvisningerne, der er omhandlet i randnummer 10385, især - 2 selvstående advarselsmarkeringer (f.eks. reflekterende kegler eller trekanter eller blinkende gule lygter, som er uafhængige af køretøjets elektriske system) - en egnet advarselsvest eller advarselsbeklædning til hver medlem af køretøjets mandskab - En håndlygte til hvert medlem af køretøjets mandskab - Det nødvendige udstyr til at træffe de yderligere og særlige foranstaltninger, der refereres til i sikkerhedsanvisningerne. Afs. 37. 1.3.8 Befordring af passagerer Bilag B, randnummer 10 325. Der må ikke befordres andre personer end mandskabet på køretøjer med farligt gods. Afs. 38. 1.3.9 Tobaksrygning Bilag B, randnummer 10 416. Rygning er forbudt under håndtering af farligt gods indeni eller i nærheden af køretøjer.
Reglerne om transport af farligt affald Ved transport af farligt affald gælder særlige nationale og internationale regler. Reglerne indeholder bl.a. krav til faremærkning, emballage og transportmængder og varierer afhængigt af transportmåden. Reglerne adskiller sig fra forordningen og administreres af forskellige ministerier, afhængigt af transportmåden.
Søtransport Søtransport er reguleret ved »International Maritime Dangerous Goods Code« (IMDG‑koden fra The International Maritime Organization (IMO). I Danmark administreres reglerne af Søfartsstyrelsen, der hører under Erhvervsministeriet.
Lufttransport Lufttransport er reguleret ved »Technical Instructions for the safe Transport of dangerous Goods by Air” fra The International Civil Aviation Organization (ICAO). I Danmark administreres reglerne af Statens Luftfartsvæsen, der hører under Trafikministeriet.
Jernbanetransport Jernbanetransport er reguleret ved »Internationalt reglement for jernbanetransport af farligt gods« (RID A) som de fleste lande i Europa har tilsluttet sig. Jernbanetilsynet, der hører under Trafikministeriet, er ansvarlig for den danske lovgivning med visse ændringer for indenlandsk trafik.
Vejtransport Vejtransport er reguleret ved trafikministeriets bekendtgørelse nr. 762 af 20. august 1996, jf. »Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej« (ADR). Der udgives en ny konvention hvert andet år. Seneste konvention er fra 1999. En lang række europæiske lande har tilsluttet sig konventionen . Trafikministeriet er ansvarlig for den danske lovgivning for indenlandsk vejtransport, mens Beredskabsstyrelsen, som hører under Indenrigsministeriet, fungerer som teknisk konsulent for Trafikministeriet.
1.1 ADR‑reglerne. Da hovedparten af farligt affald transporteres ved vejtransport, gives nedenfor en kort redegørelse for nogle af ADR-konventionens regler.
1.2 Farligt gods Affald, som i ADR-konventionen defineres som stoffer, opløsninger, blandinger og genstande, for hvilke der ikke er forudsat nogen direkte anvendelse, men som transporteres med henblik på oparbejdning, dumpning, fjernelse ved forbrænding eller andre bortskaffelsesmetoder, kan også være farligt gods, hvis det falder ind under overskrifterne og defineringerne i de enkelte klasser i Bilag A til ADR-konventionen.
Farligt gods er inddelt i 13 fareklasser: Klasse 1: Eksplosive stoffer og genstande Klasse 2: Gasser Klasse 3: Brandfarlige væsker Klasse 4.1: Brandfarlige faste stoffer Klasse 4.2: Selvantændelige stoffer Klasse 4.3: Stoffer, der udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand Klasse 5.1: Oxiderende stoffer Klasse 5.2: Organiske peroxider Klasse 6.1: Giftige stoffer Klasse 6.2: Smittefarlige stoffer Klasse 7: Radioaktive stoffer Klasse 8: Ætsende stoffer Klasse 9: Forskellige farlige stoffer og genstande I klasserne er stofferne opdelt i punkter, bortset fra klasse 7 der er opdelt i blade. Punkterne kan igen være opdelt i litra.
Litreringen har følgende betydning: a) de meget farlige stoffer i klassen b) de farlige stoffer i klassen c) de mindre farlige stoffer i klassen
I klasse 2 har litreringen følgende betydning: A kvælende O oxiderende F brandfarlig T giftig TF giftig, brandfarlig TC giftig, ætsende TO giftig, oxiderende TFC giftig, brandfarlig, ætsende
1.2.1 Dokumenter Bilag B, randnummer 10 381.
Udover de dokumenter, der i øvrigt skal medbringes ved affaldstransport, skal der ved transport af farligt gods yderligere medbringes følgende dokumenter: - Transportdokument - Afsendererklæring - Kopi af evt. særaftale - Godkendelsesattest for køretøjer - Førerens kursusbevis - Sikkerhedskort - Evt. tilladelse til transportens gennemførelse (kun klasse 7)
1.2.2 Transportdokument Bilag A, randnummer 2002 (3). Ved internationale transporter skal transportdokumenterne være affattet på afsenderlandets officielle sprog, og hvis dette ikke er engelsk, tysk eller fransk, desuden på et af disse sprog.
Transportdokumentet skal indeholde følgende oplysninger: - Beskrivelse (navnet) af godset, herunder stoffets identifikationsnummer (FN-nummer). - Klassen - Punktnummer i stofopregningen samt eventuelt litra. - Forkortelsen ADR eller RID - Antal og beskrivelse af kolli eller IBC’s - Den samlede mængde farligt gods (volumen, brutto eller nettovægt) – for stoffer eller genstande hørende til klasse 1, desuden nettovægten af det eksplosive stof - Afsenderens navn og adresse. - Modtagerens navn og adresse. - Erklæring om, at kørselen evt. foretages efter særaftale. Transportdokumentet kan være et dokument, der kræves i medfør af andre gældende forskrifter for transport, f.eks. ledsagedokumentet, såfremt det indeholder de ovenfor nævnte oplysninger.
1.2.3 Afsendererklæring Bilag A, randnummer 2002 (9). Afsenderen skal enten i særkilt erklæring vedhæftet transportdokumentet eller i selve transportdokumentet attestere, at vejtransport af det afleverede stof er tilladt efter forskrifterne i ADR, at stoffets tilstand, behandling og hvis det er relevant, dets emballering, IBC’s eller tankcontainer og mærkningen svarer til forskrifterne i ADR, samt at eventuel sammenpakning af de pågældende stoffer ikke er forbudt.
1.2.4 Særaftale Bilag B, randnummer 10 602. Såfremt kørslen foregår efter særaftale (bilateral eller multilateral), skal en kopi af hovedindholdet i en sådan aftale medbringes.
1.2.5 Godkendelsesattest for køretøjer Såfremt køretøjet, jf. bilag B, randnummer 10282 skal være godkendt, skal godkendelsesattest medbringes under kørslen.
Følgende køretøjer til transport af farligt gods skal godkendes hvert år: - Tankvogne - Køretøjer med aftagelige tanke med en kapacitet på mere end 1000 liter - Batterivogne med en kapacitet på mere end 1000 liter - Køretøjer til transport af tankcontainere med en individuel kapacitet på mere end 3000 liter (lempelig overgangsordning til udgangen af 2004) - Køretøjer af type II og type III til transport af eksplosive stoffer og genstand (klasse 1) Hvis der er tale om påhængs- eller sættevogn, der er koblet til et trækkende køretøj, skal dette også underkastes godkendelsen.
1.2.6 Førerens kursusbevis Bilag B randnummer 10315.
Førere, der fører nedennævnte køretøjer belæsset med farligt gods, skal have erhvervet et kursusbevis til “tankvogn”: - Tankvogne - Køretøjer med aftagelige tanke - Batterivogne med en kapacitet på mere end 1000 liter - Køretøjer til transport af tankcontainere med en individuel kapacitet på mere end 3000 liter.
Førere, der fører nedennævnte køretøjer belæsset med farligt gods i mængder, der overstiger visse grænseværdier (randnummer 10 011), skal have erhvervet kursusbevis til “stykgods”: - Køretøjer med en tilladt totalvægt på over 3500 kg - bortset fra førnævnte - Køretøjer, der benyttes til transport af farligt gods hørende til klasse 1, uanset tilladt totalvægt Køretøjer, der benyttes til transport af farligt gods hørende til klasse 7, blad 5 til 8 eller 9 til 13 samt visse mængder hørende til blad 9. Disse førere skal i øvrigt have gennemgået et specialkursus. Kursusbeviserne skal medbringes under kørslen.
1.2.7 Sikkerhedskort Bilag B, randnummer 10 385. Til forebyggelse af eventuelle ulykker eller uheld under transporten skal føreren være i besiddelse af skriftlige anvisninger med oplysninger om: Navnet på stoffet eller genstanden eller gruppen af farligt gods, klassen og identifikationsnummeret (FN-nr) eller for en gruppe af gods – identifikationsnummeret for det gods, som anvisningerne er beregnet for. Stofnavn og identifikationsnummer kan i visse tilfælde udelades. Den fare stofferne frembyder, såvel som de foranstaltninger føreren skal tage og den personlige beskyttelse for ham De generelle foranstaltninger, der skal iværksættes De yderligere foranstaltninger i forbindelse med mindre spild eller lækager De særlige foranstaltninger, der skal iværksættes for særlige produkter Det nødvendige udstyr til at iværksætte generelle, yderligere og/eller særlige foranstaltninger. Anvisningerne, der skal udarbejdes af afsenderen, skal være affattet på afsenderlandets, modtagerlandets og eventuelle transitlandes officielle sprog. Anvisningerne skal opbevares på et let synligt sted i førerkabinen.
1.3 Transportens gennemførelse - Køretøjets afmærkning - Godsets afmærkning - Begrænsede mængder - Opsyn med køretøjer - Transportmåde - Sammenlæsning af gods - Udstyr - Befordring af passagerer - Tobaksrygning
1.3.1 Køretøjets afmærkning Bilag B, randnummer 10 500. Køretøjer, der transporterer farligt gods i kolli, skal være afmærket med orangefarvede, reflekterende skilte foran og bag på.
Køretøjer, der transporterer farligt gods i - fast tank - aftagelig tank - beholderbatteri - tankcontainer - bulk (fast ikke emballeret stof) skal være afmærket med tilsvarende skilte forsynet med et farenummer og et stofidentifikationsnummer (FN-nummer). Disse køretøjer og køretøjer, der transporterer farligt gods i containere, skal endvidere være afmærket med de faresedler, der svarer til klassificeringen.
Farenumrene har følgende betydning: 2 Afgivelse af gasser på grund af tryk eller kemisk reaktion 3 Væskers (dampes) eller gassers brandfarlighed eller selvopvarmende vædsker 4 Faste stoffers brandfarlighed eller selvopvarmende fast stof 5 Oxiderende (brandnærende) virkning 6 Giftighed eller risiko for infektion 7 Radioaktivitet 8 Ætsende virkning 9 Risiko for spontan og voldsom reaktion. Hvis et ciffer gentages betyder det, at den angivne fare er særlig stor. Hvis den risiko, der er knyttet til et stof, kan angives tilstrækkeligt med et ciffer, følges dette ciffer af et 0. Bogstavet X foran farenummeret betyder, at stoffet reagerer farligt ved kontakt med vand.
En lang række cifre har en særlig betydning, jf. følgende eksempler: 22 Nedkølet gas 333 Selvantændelig væske 44 Brandfarligt fast stof i smeltet tilstand ved høj temperatur
Eksempler på de mest anvendte faretal: 20 Ikke brandfarlig gas 23 Brandfarlig gas 30 Brandfarlig væske 33 Meget brandfarlig væske 60 Giftigt stof 80 Ætsende stof 99 Farligt stof, der transporteres med forhøjet temperatur
1.3 .2 Godsets afmærkning Emballager til farligt gods i alle klasser - bortset fra klasse 2 og klasse 7 skal være godkendte og UN- mærkede. Emballagerne skal være forsynet med de faresedler, der hører til de emballerede farlige stoffer samt stoffernes FN-nummer. Der er særlige emballerings- og mærkningsregler for klasserne 2 og 7.
1.3.3 Begrænsede mængder Bilag B, randnummer 10 011.
Farligt gods kan transporteres i begrænsede mængder i kolli uden at være undergivet forskrifterne i bilag B vedrørende blandt andet: - Afmærkning af køretøjer - Førerens særlige uddannelse (kursusbevis) - Sikkerhedskort - Udstyr, der skal medbringes (bortset fra en håndildslukker med en kapacitet på mindst 2 kg) Der skal altid medbringes transportdokument indeholdende samtlige de under afsnit 1.2.2 påbudte oplysninger, suppleret med teksten “Ladningen overholder undtagelsesgrænsen i randnummer 10 011”, samt afsenderens særlige erklæring om transportens lovlighed som nævnt under afsnit 1.2.3. På samme måde kan der transporteres farligt gods emballeret efter “småpakkeregler” i klasserne 2, 3, 4.1., 4.3, 5.1, 5.2, 6.1, 8 og 9 uden at følge forskrifterne for transport af farligt gods - dog således at hvert kolli skal tydeligt og holdbart være mærket med: Bogstaverne ”UN” efterfulgt af identifikationsnummeret på det indeholdte gods Hvis et colli indeholder forskelligt gods med forskellige identifikationsnumre; Bogstaverne ”UN” efterfulgt af identifikationsnumrene på det indeholdte gods eller Bogstaverne ”LQ” (LQ er en forkortelse af Limited Quantities) Mærkningen skal fremstå i et rhombeformet areal, der er omgivet af en linje, der måler mindst 100x100 mm. Såfremt størrelsen af det enkelte kolli kræver det, kan målene formindskes, forudsat at mærkningen til enhver tid er læselig.
1.3.4 Opsyn med køretøjer Bilag B, randnummer 10 321 sammenholdt med xx 321 i kapitel II. Der kan blive tale om, at køretøjer belæsset med farligt gods skal holdes under opsyn eller parkeres på særlige områder. Transportmåde Bilag B, randnummer 10 100 - 10 199.
Der er særlige bestemmelser for transport i - bulk (fast ikke emballeret stof) - container - bulk i container - fast tank - aftagelig tank - beholderbatteri - tankcontainer
1.3.6 Sammenlæsning af gods Bilag B, randnummer 10 403. Der er under de enkelte fareklasser anført, hvilke stoffer, der må læsses på samme køretøj. Kontrollen foregår ved hjælp af de faresedler, kolli er afmærket med. Der er meget få begrænsninger.
1.3.7 Diverse udstyr Bilag B, randnummer 10240 og 10 260.
Følgende udstyr skal medbringes: - En håndildslukker med en kapacitet på mindst 2 kg pulver - En håndildslukker med en kapacitet på mindst 6 kg pulver - Mindst en stopklods pr. køretøj - Det nødvendige udstyr til at iværksætte de generelle foranstaltninger, der refereres til i sikkerhedsanvisningerne, der er omhandlet i randnummer 10385, især - 2 selvstående advarselsmarkeringer (f.eks. reflekterende kegler eller trekanter eller blinkende gule lygter, som er uafhængige af køretøjets elektriske system) - en egnet advarselsvest eller advarselsbeklædning til hver medlem af køretøjets mandskab - En håndlygte til hvert medlem af køretøjets mandskab - Det nødvendige udstyr til at træffe de yderligere og særlige foranstaltninger, der refereres til i sikkerhedsanvisningerne.
1.3.8 Befordring af passagerer Bilag B, randnummer 10 325. Der må ikke befordres andre personer end mandskabet på køretøjer med farligt gods.
1.3.9 Tobaksrygning Bilag B, randnummer 10 416. Rygning er forbudt under håndtering af farligt gods indeni eller i nærheden af køretøjer.
Bilag 6
Bilag VI Afs. 1. 1 Bevissikring. Afs. 2. 1.1.1 Sikring af beviser En række oplysninger er afgørende for bedømmelsen af hvorvidt der kan /skal gennemføres en straffesag om overtrædelse af forordningen. Afs. 3. 1.1.2 Affaldsbeskrivelse. Der skal foretages en visuel bedømmelse af affaldet med en beskrivelse af affaldstypen og dens sammensætning specielt med henblik på at fastslå, hvad det er for forhold, der medfører, at transporten eller oplagringen af affaldet er ulovlig. Det kan f.eks. være forskellige grønne affaldstyper - plast og papir - som er sammenblandet og som af den grund bevirker, at transporten skulle have været anmeldt. Afs. 4. 1.1.3 Vægtangivelse Mængden opgøres så nøjagtigt som muligt enten ved en beskrivelse af rumfang eller ved vægtangivelse. Ofte er to eller flere affaldstyper med samme transport, hvorfor det i disse tilfælde er nødvendigt så nøje som muligt at opgøre, hvor store mængder, der er af hver affaldstype. Såfremt det er muligt bør der også foretages en opgørelse af affaldets eventuelle emballering - tromler/fade/paller/big bags/eller bulk. Afs. 5. 1.1.4 Fotografering Affaldet fotograferes så vidt det er muligt. I flere tilfælde er affaldsemballagen forsynet med mærkesedler, hvis tekst sikres eventuel ved fotografering Emballagen kan “nummereres” i tilsynsrapporten, således at de aktuelle tekstbeskrivelser kan anføres ud for hver enkelt, og man derved kan sikre sig oplysninger om oprindelsesstedet. Dette har betydning både for bevissikringen, og for en evt. senere returnering af affaldet til afsendelseslandet. Afs. 6. 1.1.5 Prøveudtagning/analysering. Udtag prøver af affaldet, således at den visuelle beskrivelse kan støttes ved fremvisning af prøverne. Ved prøveudtagning noteres så udførligt som muligt, hvornår og hvorledes prøven er udtaget. Det kan være formålstjenligt at udtage parallelprøver, dels en prøve til senere fremlæggelse i retten, og dels en prøve, der kan benyttes som “sikkerhedskopi” af den eller de prøver, der fremsendes til analysering. Afs. 7. 1.1.6 Transportform/oplagringssted. Der kan for selve transporten være ulovlige forhold omkring affaldets sikring under transporten, hvilket beskrives. På virksomhederne kan affaldet være oplagret uhensigtsmæssigt eller ulovligt, således at der kan opstå fare for det omliggende miljø. Affaldsoplagring fotograferes og beskrives, specielt med henblik på de forhold, der skaber fare for miljøet og de eventuelle konsekvenser heraf. Afs. 8. Sikring af dokumenter. Eventuelle fragtbreve eller ledsagedokumenter og tilladelser sikres, helst ved original ellers i form af kopi. Afs. 9. Personoplysninger. Ved tilsyn på virksomhederne er det af stor betydning, at det noteres, hvem fra virksomheden, der var tilstede ved tilsynet, disse personers forklaringer om forholdene, og hvad, der er blevet aftalt om udbedring af forholdene. Eventuelle aftaler skal fremgå af det brev, som tilsynsmyndigheden sender til virksomheden efter et tilsynsbesøg. Skrivelser bør fremsendes såvel til virksomheden (A/S, Aps mfl.), som til den ansvarlige ledelse ved anbefalet brev, således at det efterfølgende kan påvises, at virksomheden har fået underretning om forholdene.
1 Bevissikring.
1.1.1 Sikring af beviser En række oplysninger er afgørende for bedømmelsen af hvorvidt der kan /skal gennemføres en straffesag om overtrædelse af forordningen.
1.1.2 Affaldsbeskrivelse. Der skal foretages en visuel bedømmelse af affaldet med en beskrivelse af affaldstypen og dens sammensætning specielt med henblik på at fastslå, hvad det er for forhold, der medfører, at transporten eller oplagringen af affaldet er ulovlig. Det kan f.eks. være forskellige grønne affaldstyper - plast og papir - som er sammenblandet og som af den grund bevirker, at transporten skulle have været anmeldt.
1.1.3 Vægtangivelse Mængden opgøres så nøjagtigt som muligt enten ved en beskrivelse af rumfang eller ved vægtangivelse. Ofte er to eller flere affaldstyper med samme transport, hvorfor det i disse tilfælde er nødvendigt så nøje som muligt at opgøre, hvor store mængder, der er af hver affaldstype. Såfremt det er muligt bør der også foretages en opgørelse af affaldets eventuelle emballering - tromler/fade/paller/big bags/eller bulk.
1.1.4 Fotografering Affaldet fotograferes så vidt det er muligt. I flere tilfælde er affaldsemballagen forsynet med mærkesedler, hvis tekst sikres eventuel ved fotografering Emballagen kan “nummereres” i tilsynsrapporten, således at de aktuelle tekstbeskrivelser kan anføres ud for hver enkelt, og man derved kan sikre sig oplysninger om oprindelsesstedet. Dette har betydning både for bevissikringen, og for en evt. senere returnering af affaldet til afsendelseslandet.
1.1.5 Prøveudtagning/analysering. Udtag prøver af affaldet, således at den visuelle beskrivelse kan støttes ved fremvisning af prøverne. Ved prøveudtagning noteres så udførligt som muligt, hvornår og hvorledes prøven er udtaget. Det kan være formålstjenligt at udtage parallelprøver, dels en prøve til senere fremlæggelse i retten, og dels en prøve, der kan benyttes som “sikkerhedskopi” af den eller de prøver, der fremsendes til analysering.
1.1.6 Transportform/oplagringssted. Der kan for selve transporten være ulovlige forhold omkring affaldets sikring under transporten, hvilket beskrives. På virksomhederne kan affaldet være oplagret uhensigtsmæssigt eller ulovligt, således at der kan opstå fare for det omliggende miljø. Affaldsoplagring fotograferes og beskrives, specielt med henblik på de forhold, der skaber fare for miljøet og de eventuelle konsekvenser heraf.
Sikring af dokumenter. Eventuelle fragtbreve eller ledsagedokumenter og tilladelser sikres, helst ved original ellers i form af kopi.
Personoplysninger. Ved tilsyn på virksomhederne er det af stor betydning, at det noteres, hvem fra virksomheden, der var tilstede ved tilsynet, disse personers forklaringer om forholdene, og hvad, der er blevet aftalt om udbedring af forholdene. Eventuelle aftaler skal fremgå af det brev, som tilsynsmyndigheden sender til virksomheden efter et tilsynsbesøg. Skrivelser bør fremsendes såvel til virksomheden (A/S, Aps mfl.), som til den ansvarlige ledelse ved anbefalet brev, således at det efterfølgende kan påvises, at virksomheden har fået underretning om forholdene.
Bilag 7
Bilag VII +++ 4 stk. FIGUR (skema)
Bilag 8
Bilag VII a UDFYLDELSE AF ANMELDEFORMULAR Nedenstående numre refererer til blankettens rubrikker. 1 Formidler eller producent af affaldet (anmelder). 2 Modtagerens navn. 3A Angives ved afkrydsning, om der er tale om en enkelt eller flere transporter. 3B Angives ved afkrydsning, om der er tale om bortskaffelse eller nyttiggørelse. 3C Angives ved afkrydsning, om der er tale om et godkendt anlæg. 3 Samlet antal transporter. 4 Samlet antal transporter. 5 Samlet mængde 6 Formodet dato for første og sidste transport. Der gives kun tilladelse for 1 år af gangen. 7 transportørens navn. 8 Der oplyses om, hvilket bortskaffelses- eller behandlingsanlæg, der benyttes til affaldet. 9 Der angives kode for, hvordan affaldet bortskaffes eller nyttiggøres. De mulige koder fremgår af blankettens bagside. 10 Der oplyses om, hvilken virksomhed, der har produceret affaldet. Der kan være forskel på affaldsproducenten og anmelderen. 11 Der angives kode for transportmåden. De mulige koder fremgår af blankettens bagside. 12 Der angives kode for emballagen. De mulige koder fremgår af blankettens bagside. 13 Affaldets benævnelse og kemiske sammensætning angives. 14 Der angives kode for affaldets fysiske tilstand. De mulige koder fremgår af blankettens bagside. 15 Der angives EWC-kode (European Waste Catalogue) på dansk EAK-kode (Europæisk Affaldskatalog). 16 Der angives ved afkrydsning, hvilken farve affaldet har samt OECD-kode. Koden findes i oversigten over OECD-koder. 17 Der angives Y-nummer. Koden findes i listen over Y-numre. 18 Der angives H-nummer. De mulige koder fremgår af blankettens bagside. 19 Der angives FN-nummer. De mulige koder fremgår af blankettens bagside. 20 Der angives koder for afsendelses, - transit og modtagerland. De mulige koder fremgår af blankettens bagside. 21 Der angives ind- og udgangstoldsted. 22 Det samlede antal bilag til anmeldelsen angives. 23 Anmelder/eksportørs underskrift. 24 Forbeholdt de kompetente myndigheder. 25 Forbeholdt de kompetente myndigheder.
Bilag 9
Bilag VII b UDFYLDELSE AF LEDSAGEDOKUMENT Nedenstående numre refererer til blankettens rubrikker. 1 Formidler eller producent af affaldet (anmelder). 2 Modtageren af affaldet. 3 Anmeldelsens nummer. 4 Forsendelsens løbenummer. 5 Der oplyses om første transportør af affaldet. 6-7 Der oplyses om efterfølgende transportører af affaldet. 8 Der oplyses hvilket bortskaffelsessted- eller behandlingsanlæg, der benyttes til affaldet. 9 Der angives kode for hvordan affaldet bortskaffes eller nyttiggøres. 10 Transportmidlet, der anvendes til første transport, angives. 11-12 Transportmidlet, der anvendes til efterfølgende transporter, anføres. 13 Affaldets benævnelse og kemiske sammensætning angives. 14 Kode for affaldets fysiske tilstand angives. Koderne findes på bagsiden af blanketten. 15 EWC/EAK-koden angives. 16 Der angives ved afkrydsning, hvilken farve affaldet har samt OECD-kode. 17 Påtænkt mængde der transporteres angives. 18 Antal kolli angives. 19 Der angives FN-nummer. Koden findes på bagsiden af blanketten. 20 Anvendes hvis der er særlige sikkerhedsinstrukser eller andet, transportøren og redningsmandskabet skal være opmærksom på ved transporten. 21 Dato for transportens begyndelse angives. 22 Underskrift på at transporten foregår lovligt og er ledsaget af de nødvendige papirer og bilag. 23 Dette punkt udfyldes kun, hvis affaldet mellemlagres undervejs fra afsender til behandler. Der noteres hvor meget, der er modtaget til mellemlagring, og hvem der modtager affaldet. 24 Der noteres, hvor meget affald der er modtaget. 25 Denne rubrik underskrives, når affaldet er endeligt bortskaffet eller nyttiggjort.
Bilag 10
Bilag VIII KONTRAKT indgået i henhold til EF-forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab. Notifikation nr.: Producenten/producenter af affaldet er: .Virksomhed Modtager af affaldet er: ..Virksomhed Navn, karakteristik af affaldet (detaljeret fortegnelse over affaldet, hvis det er af forskellig oprindelse) Mængde af affaldet t Virksomhed (modtager) forpligter sig herved til at bortskaffe/genanvende det omtalte affald uden fare for mennesker og miljøet. Virksomhed (producent) forpligter sig i henhold til artikel 25 og artikel 26, stk. 2 i ovennævnte forordning til at tage affaldet tilbage, hvis overførslen ikke fuldføres som påtænkt, eller hvis den er udført i modstrid med denne forordning. ...Virksomhed (modtager) forpligter sig til snarest muligt og senest 180 dage efter modtagelsen af affaldet, at forelægge anmelderen og de kompetente myndigheder bevis for at affaldet er nyttiggjort /bortskaffet på miljømæssig forsvarlig vis. Restaffald efter nyttiggørelsesprocessen hos modtageren af affaldet udgør mængde t Det pågældende restaffald bortskaffes ved .............................. (proces) på anlæg .............................. .(adresse) Kontraktens løbetid knytter sig til den på notifikationerne anførte løbetid for tilladelse. Underskrift(Producent) Underskrift(Modtager) .
Bilag 11
Bilag IX BANK Den Danske Stat Strandgade 29 København K GARANTINUMMER: På foranledning af og for regning som garantirekvirent, bekræfter BANK herved, at vi holder til Deres disposition et beløb af Nævnte beløb udbetales Dem på anfordring uden rettergang og uden forudgående henvendelse til garantirekvirenten idet nærværende garanti tjener i medfør af art. 27 i Rådets forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for , til og fra Det Europæiske Fællesskab til sikkerhed for de forpligtelser, som Den Danske Stat måtte få i medfør af art. 25, stk. 1 samt art. 26 stk. 2 og 3 i forbindelse med tilladelse nr. DK-000000 til eksport af affald fra Danmark. Garantien kan frigives når Miljøstyrelsen erklærer, at betingelserne i forordningens art 27 punkt 2 er opfyldt. Sikkerhedsstillelsen skal frigives til Miljøstyrelsen, når Styrelsen overfor BANK meddeler, at Styrelsen i henhold til forordningen er forpligtet efter art. 25 punkt 1 og 26 punkt 2 og 3. Eventuelt overskydende provenu frigives til BANK, når Miljøstyrelsen erklærer, at samtlige de Styrelsen påhvilende omkostninger er afholdt. Hvis det ved forlig eller retsafgørelse viser sig, at beneficianten ikke har været berettiget til at modtage betaling under garantien, er beneficianten forpligtet til at tilbagebetale beløbet samt påløbne renter til BANK, idet det oplyses, at rekvirenten, samtidig har givet banken transport i et eventuelt tilbagesøgningskrav inkl. renter. Garantien er gældende indtil videre. Efter garantiforholdets ophør bedes denne garanti returneret til os.