Vejledning nr. 4, 2000 om indsamling af papir til genanvendelse fra husholdninger
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2000/9554@2000-01-01/da
Kathe Tønning
Teknologisk Institut
Jette Skaarup
Indhold
FORORD
1 INDLEDNING
1.1 VEJLEDNINGENS OPBYGNING
2 DEFINITIONER
3 BEKENDTGØRELSENS KRAV
3.1 INDSAMLINGSORDNING EFTER AFFALDSBEKENDTGØRELSENS §41
3.2 AFGRÆNSNING AF INDSAMLINGSOMRÅDE
3.3 PAPIRPRODUKTER OG MÆNGDER FOR INDSAMLINGSORDNING EFTER §41
3.4 PAPIR- OG PAPPOTENTIALE FOR HUSSTANDE I HELE KOMMUNEN
4 ORGANISERING AF INDSAMLINGER EFTER AFFALDSBEKENDTGØRELSENS §41
4.1 OPSAMLINGSMATERIEL
4.1.1. Enfamilieboliger
4.1.2. Etageboliger og andre boliger med fælles opsamlingsmateriel
4.2 KAPACITET
5 ARBEJDSMILJØ
5.1 OPSAMLINGSMATERIEL
5.2 INDSAMLINGSMATERIEL
6 MILJØFORHOLD VED INDSAMLING OG GENANVENDELSE AF PAPIR
6.1 MILJØFORHOLD VED GENANVENDELSE AF AVISER OG UGEBLADE
6.2 MILJØFORHOLD VED INDSAMLING OG TRANSPORT
6.3 BAGGRUND FOR MILJØTAL VED GENANVENDELSE AF AVISER OG UGEBLADE
6.4 BAGGRUND FOR MILJØTAL VED INDSAMLING OG TRANSPORT
7 ØKONOMI
7.1 RENOVATIONSGEBYR
7.2 BEREGNINGSEKSEMPEL
7.2.1. Renovationsgebyr - beregningseksempel 1
7.2.2. Renovationsgebyr - beregningseksempel 2
8 AFSÆTNING
9 INFORMATIONSMATERIALE OG SORTERINGSVEJLEDNING
10 TIDSPLAN FOR IMPLEMENTERING AF INDSAMLINGSORDNING
11 INDBERETNINGER TIL ISAG OG AFFALDSPLANER
11.1 ISAG
11.2 AFFALDSPLANER
12 LITTERATUR
Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4
Forord
I regeringens affaldsplan 1998-2004, Affald 21, sættes dagsordenen for fremtidens affaldshåndtering. Den fremtidige indsats rummer væsentlige udfordringer, som valg af affaldsløsninger skal tage højde for.
To af udfordringerne er at:
- øge kvaliteten i affaldsbehandlingen
- udnytte ressourcerne bedre
I Affald 21 er målsætningen på dagrenovationsområdet bl.a., at indsamling af papir fra husholdninger skal fordobles ved at benytte mere effektive indsamlingssystemer og ved at indsamle flere typer papir.
I 1996 var indsamlingseffektiviteten ca. 32% for papir og pap fra husholdninger. Målet er, at der i år 2004 skal genanvendes 60%.
Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald skal sikre regelgrundlaget for kommunalbestyrelsernes gennemførelse af effektive indsamlingsordninger for papir og pap fra husholdninger i Danmark.
Formålet med denne vejledning er at give kommunerne et arbejdsgrundlag for tilrettelæggelsen af en indsamlingsordning tæt på den enkelte husstand for papir fra husholdninger. Vejledningen behandler ikke specifikt indsamling af papir og pap ved bringeordninger, men mange overvejelser er dog ens.
Vejledningen erstatter vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1982 "Vejledning i kommunale indsamlinger af papir og glas fra private husstande".
1 Indledning
Siden 1978 har det været muligt at fastsætte regler om genanvendelse af papir.
Med "Lov nr. 297 af 8. juni 1978 om genanvendelse af papir og drikkevare-emballager samt begrænsning af affald" blev det muligt for ministeren at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelser skal forestå indsamlinger af genanvendelige materialer og produkter.
Med "Bekendtgørelse nr. 434 af 3. august 1982 om kommunale indsamlinger af papir og drikkevareemballager fra private husstande" blev der skabt hjemmel for, at kommunalbestyrelser kunne iværksætte indsamling af papir.
Med bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1986 om kommunale indsam-linger af genanvendelige materialer og produkter fra private husstande blev det fastsat, at en kommunalbestyrelse skulle iværksætte indsamlinger af aviser, ugeblade og lignende samt glasemballager fra private husstande i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 2.000 husstande.
Bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald fastholder reglerne i bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1986.
Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald fastsætter, at kommunalbestyrelser skal iværksætte indsamlingsordninger for papir og pap fra husholdninger således at der i 2001 indsamles 40% og i 2002 55% af papir- og pappotentialet for husholdningerne.
Kan kommunalbestyrelsen ikke leve op til, eller ønsker kommunalbestyrelsen ikke at dokumentere at man lever op til disse indsamlingsprocenter, skal der etableres indsamlingsordning med fast opsamlingsmateriel for papir og indsamlingsordning for pap i bebyggelser med over 1000 indbyggere; jf. § 41 i bekendtgørelsen.
1.1 Vejledningens opbygning
I vejledningen gennemgås de forhold, kommunerne skal være opmærksomme på ved tilrettelæggelse af nye indsamlingsordninger med fast opsamlingmateriel ved husstanden for papir fra husholdninger.
Vejledningen er opbygget på følgende måde:
Afsnit 2 indeholder definitioner på begreber, som anvendes i vejledningen.
Afsnit 3 handler om kravene i bekendtgørelsen.
Afsnit 4 handler om organisering af indsamlingsordninger, herunder typer af opsamlingsmateriel og kapacitet.
Afsnit 5 handler om arbejdsmiljøforhold.
Afsnit 6 handler om miljøforhold og indeholder en oversigt over, hvorledes indsamling og genanvendelse af papir påvirker miljøet.
Afsnit 7 handler om økonomi med beregningseksempler, der viser et overslag over omkostninger i forbindelse med en indsamlingsordningordning for papir ved den enkelte husstand.
Afsnit 8 handler om afsætning og indeholder en liste over genvindingsindustrier, der behandler og oparbejder papir.
Afsnit 9 handler om informationsmateriale.
Afsnit 10 viser et eksempel på en tidsplan for implementering af en indsamlingsordning for papir.
Afsnit 11 handler om indberetningsforpligtelser.
Afsnit 12 giver eksempler på relevant litteratur.
2 Definitioner
Der anvendes i vejledningen en række begreber, som defineres således:
En husstand
Definitionen af en husstand eller en husholdning tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald. Ved en husstand forstås således:
- etageboliger, herunder kollegieboliger
- haveboliger, herunder stuehuse, parcelhuse, rækkehuse og tæt/lav bebyggelse
Sommerboliger er i relation til indsamlingsordning for papir ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.
Eget opsamlingsmateriel
Haveboliger betegnes i vejledningen som enfamilieboliger. En enfamiliebolig defineres som en bolig med eget opsamlingsmateriel til dagrenovationen.
Fælles opsamlingsmateriel
Fælles opsamlingsmateriel er materiel, der er opstillet fælles for et antal husstande. Der kan være tale om f.eks. 600 liter containere, der er opstillet fælles for en række husstande ved etageboliger. Der kan også være tale om, at boliger, f.eks. i form af rækkehuse eller tæt/lave boliger, har fælles opstillet opsamlingsmateriel.
Fast opsamlingsmateriel
Her forstås eget eller fælles opsamlingsmateriel.
3 Bekendtgørelsens krav
I Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald er der ændrede krav til indsamling af papir fra husholdninger.
Ændringerne sker med baggrund i en aftale indgået mellem Miljø- og Energiministeren og Formanden for Kommunernes Landsforening med den overordnede målsætning at overholde Affald 21's mål om 60% genanvendelse af papir og pap fra husholdninger fra 2004.
Hvis kommunerne vil have metodefrihed skal de indsamle 40% i 2001 og 55% i 2002 af det samlede papir- og pappotentiale fra husholdningerne i kommunen.
De kommuner der ikke kan leve op til disse indsamlingsprocenter skal indføre indsamlingsordning med fast opsamling materiel for papir og indsamlingsordning for pap i bebyggelser med over 1000 indbyggere, jf. § 41.
Kommunerne kan deles i fem grupper:
- Kommuner, der hvert år indsamler over 55% af det samlede potentiale for papir og pap fra husholdningerne. Disse kommuner har ikke pligt til at indføre indsamlingsordning jf. § 41 eller § 70, men kan fortsætte med de nuværende regulativer.
- Kommuner, der ikke indsender indsamlingsdata til Miljøstyrelsen per 15. april 2002 eller 2003, skal som minimum opfylde affaldsbekendtgørelsens § 41 for indsamling af papir og pap fra husholdninger og indføre indsamlingsordning med fast opsamlingsmateriel for papir og indsamlingsordning for pap der skal træde i kraft 1. januar 2003 henholdsvis 1. oktober 2003 (§ 70, stk. 1, 2 og 4).
- Kommuner, der indsamler under 40% i 2001. Kommuner der efter dokumentation af indsamlingsmængden i 2001 ikke opfylder kravet om indsamlingseffektivitet på mindst 40%. Disse kommuner skal senest 1. juli 2003 have udarbejdet regulativ og til 1. oktober 2003 have etableret affaldsbekendtgørelsen indsamlingsordninger for papir og pap (§ 70, stk. 2 og 4.)
- Kommuner, der indsamler under 55% i 2002. Kommuner der lå over 40% i 2001, men efter dokumentation af indsamlingsmængden i 2002 ikke opfylder kravet om indsamlingseffektivitet på mindst 55%. Disse kommuner skal senest 1. juli 2004 have udarbejdet regulativ og fra 1. oktober 2004 etablere indsamlingsordninger for papir og pap efter affaldsbekendtgørelsens krav (§ 70, stk. 3 og 4).
- Kommuner, hvis indsamlingsprocent falder til under 55% fra og med 2003. Der vil blive overvåget, at de enkelte kommuner kun i 1 år har en indsamlingsprocent på under 55%. Sker det at en kommune i 2 på hinanden følgende kalenderår har en indsamlingsprocent på under 55%, skal kommunen etablere affaldsbekendtgørelsens indsamlingsordninger, jf. § 41 for papir og pap inden 20 måneder (§ 70, stk. 5).
Efter denne model vil alle kommuner fra år 2005 indsamle over 55% af papir- og pappotenialet fra husholdningerne. Nogle kommuner vil indsamle mere og dette forventes alt i alt medføre at målet i Affald 21 om 60% genanvendelse i 2004 af papir og pap fra husholdninger vil blive opfyldt.
I affaldsbekendtgørelsens krav til indsamlingsordning for de kommuner der ikke ved metodefrihed opnår indsamlingsprocentkravet er der ændringer for:
- indsamlingsmåde
- indsamlingsområder
- papirfraktion
Kommunalbestyrelsen kan dog ifølge Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald udvide papirfraktionen til også at omfatte andre papir- og papprodukter end dem der er pligt til iværksætte indsamlingsordninger for jf. §41.
I denne vejledning er hovedvægten lagt på indsamlingsordninger med fast opsamlingsmateriel ved den enkelte husstand, jf. § 41 i bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2002.
3.1 Indsamlingsordning efter affaldsbekendtgørelsens §41
Princippet for, om en husstand skal være forsynet med eget eller fælles opsamlingsmateriel er, at opsamlingsmateriellet til papirfraktionen skal være lige så tilgængeligt for den enkelte husstand som opsamlingsmateriellet til dagrenovation (undtagen glasaffald). Her menes som udgangspunkt maksimalt 5-10 meter mellem dagrenovationsbeholder/container og papir/-container.
Husstande med eget opsamlingsmateriel
Den enkelte husstand i enfamilieboliger skal være forsynet med eget fast opsamlingsmateriel til papirfraktionen. Der kan være tale om en plastbeholder, et sækkestativ med en papir- eller plastsæk eller en pap-, metal-, eller plastkassette.
Husstande med fælles opsamlingsmateriel
Husstande med fælles opsamlingsmateriel til dagrenovation – typisk husstande i etageboliger eller husstande i tæt/lav bebyggelse – kan forsynes med fælles opsamlingsmateriel til papirfraktionen. Dette materiel skal opstilles så det er mindst lige så nemt for husholdningen at aflevere papir som dagrenovationen. F.eks. kan beholdere til papir og pap placeres på samme afgrænsede områder eller i samme baggård som beholdere/containere til dagrenovation.
Husstande med fælles opsamlingsmateriel til dagrenovation kan dog også forsynes med eget opsamlingsmateriel til papirfraktionen, såfremt kommunalbestyrelsen finder dette formålstjenstligt.
Etageboliger med affaldsskakt
Princippet er imidlertid vanskeligt af efterleve hos husstande i etageboliger med affaldsskakt. Her kan opsamlingsmateriellet til papirfraktionen f.eks. opstilles i umiddelbar nærhed af indgangsdøren til den enkelte opgang eller evt. et sted, hvor beboerne jævnligt passerer. Hvis der er opstillet opsamlingsmateriel til større effekter, der ikke kan gå gennem skakten, kan opsamlingsmateriellet til papirfraktionen opstilles sammen med dette materiel. F.eks. i et kælderlokale, en baggård eller et andet afgrænset område.
3.2 Afgrænsning af indsamlingsområde
Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald §41 fastlægger, at kommunalbestyrelsen skal iværksætte en indsamlingsordning for papir fra husholdninger i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 1.000 indbyggere.
Af bilag 1 fremgår:
Bilag 1
- hvilke kommuner, der ud fra kriteriet om bebyggelser med mere end 1.000 indbyggere kan omfattes af bekendtgørelsens krav om etablering af en indsamlingsordning efter §41
- hvilke bymæssige bebyggelser inden for den enkelte kommune der er omfattet af bekendtgørelsens krav
Hovedstadsområdet
Bilag 1 medtager ikke de bymæssige bebyggelser i hovedstadsområdets kommuner, som er omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser om etablering af en indsamlingsordning for papir. Materiale fra Danmarks Statistik muliggør ikke en skelnen mellem bymæssig bebyggelse og det åbne land i hovedstadsområdet. De berørte kommuner må tage højde for dette og ud fra egne opgørelser afklare, hvilke bymæssige bebyggelser der omfatter 1.000 indbyggere eller flere, og dermed er omfattet af bekendtgørelsens krav om en indsamlingsordning for papir.
Hovedstadsområdet er umiddelbart tæt befolket, og de fleste husstande er derfor placeret i bymæssig bebyggelse.
Ikke-omfattede kommuner
11 kommuner og Christiansø har ikke bymæssig bebyggelse, hvor der er mere end 1.000.
3.3 Papirprodukter og mængder for indsamlingsordning efter §41
Papirprodukter
Papirfraktionen, der er omfattet af Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald, §41 omfatter følgende papirprodukter:
- dagblade
- distriktsblade
- ugeblade og månedsmagasiner
- fag- og medlemsblade
- adresseløse tryksager
- adresserede forsendelser
- telefonbøger
Papirmængden
Papirmængden for de enkelte kommuner 1) for et indsamlingssystem efter § 41 fremgår af bilag 1. Mængderne kan anvendes til at dimensionere indsamlingsordningen, f.eks. afhentningshyppighed og beholdervolumen.
Mængderne er opgjort som et gennemsnit for både husstande i enfamilieboliger og husstande i etageboliger; som gennemsnit for husstande i byen og på landet.
Beregningen af mængderne er teoretiske. Det betyder, at mængderne kan afvige i forhold til de mængder, der reelt er mulighed for at indsamle i kommunen som helhed.
Når mængdetal anvendes på delområder inden for en kommune kan usikkerheden være større.
3.4 Papir- og pappotentiale for husstande i hele kommunen
I bilag 2 er listet den mængde der er kommunernes potentiale for papir og pap fra husstandene i hele kommunen. Disse tal svarer til 100% indsamling. Disse tal skal anvendes for at beregne kommunernes indsamlingsprocenter i forhold til 40% og 55% indsamling.
I 16 kommuner hvor 50% af indbyggerne bor i landdistrikter (her defineret som områder med bebyggelser på under 200 indbyggere) vil potentialet bliver beregnet med 100% af husstandene i byer med over 200 indbyggere og 50% af husstande i landdistrikter.
Denne nedsættelse af potentialet medfører at disse landkommuner får nemmere ved at opfylde indsamlingsprocenten.
Det drejer sig om følgende kommuner: Fuglebjerg, Hvidebæk, Trundholm, Fladså, Højreby, Møn, Nysted, Nørre Alslev, Stubbekøbing, Åkirkeby, Christiansfeld, Højer, Blåberg, Jelling, Thyholm og Sundøre.
Potentialet er baseret på Miljøprojekt nr. 490, 1999 fra Miljøstyrelsen:
Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne. Projektet og dermed potentialet medtager ikke en del af papfraktionen, men der angivne tal i bilag 2 betragtes alligevel som det samlede potentialetal for papir og pap.
Potentialetallene for 2002 vil, hvis der findes data, herfor, bl.a. blive øget med det relevante antal kg. Pap.
4 Organisering af indsamlinger efter affaldsbekendtgørelsens §41
4.1 Opsamlingsmateriel
Der findes forskelligt materiel til opsamling af papirfraktionen hos husstandene.
Konstruktion af materiel Ved valg af opsamlingsmateriel skal man være opmærksom på konstruktionen af materiellet i forhold til:
- vand - (eller sne), der løber ned i materiellet
- blæst - tomme beholdere, der vælter, eller låg, der klaprer
- arbejdsmiljø
- hærværk - graffiti, ildspåsættelse
- forurening af papirfraktionen - for stort indkast
- den fyldte beholders vægt
4.1.1. Enfamilieboliger
I de kommuner, hvor der i dag foretages indsamling af papir i form af en henteordning, anvendes typisk plastbeholdere på hjul eller kassetter af pap, metal eller plast til opsamling af papirfraktionen hos den enkelte husstand.
Beholdere
Eksempelvis er den enkelte husstand på Bornholm forsynet med en 120 liter 2-hjulet plastbeholder til opsamling af papirfraktionen. I Roskilde kommune anvendes en 2-hjulet 140 liter plastbeholder, mens de husstande i Århus kommune, der er omfattet af en henteordning for papirfraktionen, har en 190 liter 2-hjulet plastbeholder.
Kassetter
Kassettesystemer anvendes i en række kommuner. Kassetter udføres i henholdsvis pap, plast og metal og rummer et varierende antal liter.
I Kolding kommune anvender de husstande, der er omfattet af en henteordning for papir, papkassetter, der rummer 30 liter.
I Høje Tåstrup kommune anvendes plastkassetter, der rummer 33 liter. I Randers kommune anvendes plastkassetter, der rummer 38 liter, og i Haslev kommune anvendes plastkassetter, der rummer 32 liter.
Sække
Ud over kassetter og beholdere til opsamling af papirfraktionen kan anvendes sækkestativ med papirsække eller plastsække.
4.1.2. Etageboliger og andre boliger med fælles opsamlingsmateriel
Fælles opsamlingsmateriel
Ved henteordninger for papir hos husstande i etageboliger anvendes der i dag stort set udelukkende fælles opsamlingsmateriel.
Fælles opsamlingsmateriel kan med fordel forsynes med aflåst låg og "brevsprækkeindkast" i låget for at minimere forurening af papirfraktionen.
Der anvendes henholdsvis 2-hjulede plastbeholdere og 4-hjulede plast- eller glasfibercontainere.
Størrelsen på det opsamlingsmateriel, der bør vælges, afhænger af flere forhold:
- antallet af husstande, der skal være fælles om opsamlingsmateriellet
- tømningsfrekvensen
- plads- og adgangsforholdene
- opstillingsmønsteret for opsamlingsmateriellet til dagrenovationen
Opstillingsmønsteret
Opstillingsmønsteret for opsamlingsmateriellet til dagrenovationen har betydning, fordi opsamlingsmateriellet til papirfraktionen skal placeres i umiddelbar nærhed af materiellet til dagrenovationen. Princippet er, at opsamlingsmateriellet til papirfraktionen skal være lige så tilgængeligt for den enkelte husstand som opsamlingsmateriellet til dagrenovationen.
4.2 Kapacitet
Ved fastlæggelse af det volumen, der skal være til rådighed for opsamling af papirfraktionen, skal der tages udgangspunkt i mængden for den enkelte kommune.
Det er muligt at variere kapaciteten ved at ændre tømningsfrekvensen eller ved at ændre beholdervoluminet.
Volumenbehov
I det følgende er beregning af volumenbehovet for en kommune med det gennemsnitlige landspotentiale beskrevet.
For den papirfraktion, der ifølge Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald §41 er omfattet af en indsamlingsordning, udgør det gennemsnitlige mængde på landsplan 151 kg pr. husstand pr. år 2) . Opdelt med 107 kg "Aviser og ugeblade" og 44 kg "Reklamer og tryksager".
Rumvægt 3) for "Aviser og ugeblade" udgør 144 kg pr. m 3 ( + 20%) og for "Reklamer og tryksager" 163 kg pr. m 3 ( + 17%).
Mængden for dagblade, distriktsblade, ugeblade og månedsmagasiner samt fag- og medlemsblade kan henføres til papirfraktionen "Aviser og ugeblade" og mængden for adresseløse tryksager, adresserede forsendelser og telefonbøger til "Reklamer og tryksager". Der fremkommer herefter et samlet volumen på 1.015 liter pr. husstand pr. år, svarende til 20 liter pr. husstand pr. uge.
Alternativt kan vælges beregninger ud fra en rumvægt på 144 kg pr. m 3 for hele papirfraktionen, idet langt den overvejende del af papirfraktionen kan henføres til denne rumvægt.
Forudsættes en gennemsnitlig indsamlingseffektivitet på 80%, fremkommer et gennemsnitligt volumen på 16 liter pr. husstand pr. uge.
Erfaringer har vist et volumenbehov på op til ca. 50% 4) mere end volumenet for den gennemsnitligt indsamlede mængde, hvilket i dette eksempel resulterer i et ugentligt volumenbehov på 24 liter pr. husstand, svarende til 1.248 liter pr. husstand pr. år.
Mængdeopgørelserne i bilag 1 er et gennemsnit for både husstande i enfamilieboliger og husstande i etageboliger. Tidligere mængdeopgørelser angiver en større papirmængde for husstande i enfamilieboliger end i etageboliger. Dette forhold bør overvejes ved fastlæggelse af volumenbehovet hos husstande i enfamilieboliger.
Ved fastlæggelse af opsamlingsmateriel og tømningshyppighed kan der ved et volumenbehov på 24 liter pr. uge, svarende til 1.248 liter pr. husstand pr. år, f.eks. anvendes en 140 liter eller en 190 liter beholder, der tømmes hver 6. uge, eller en 30 liter kassette, der tømmes hver uge.
Vælger en kommune at udvide papirfraktionen i indsamlingsordningen efter §41 med yderligere papirprodukter, skal der ved fastlæggelse af volumenbehovet tages hensyn hertil.
Indsamlingsfrekvens
Ved etablering af en indsamlingsordning for papir kan det anbefales at anvende en indsamlingsfrekvens på 6 uger. Den nedre grænse for indsamlingsfrekvensen bestemmes alene af den driftsøkonomi, man tilstræber i ordningen.
Den øvre grænse på 6 uger anbefales, fordi aviser efter ca. 3 måneder bliver uegnede til genanvendelse. Dette skyldes, at det bliver vanskeligere eller i værste fald umuligt at fjerne tryksværten efter denne periode. Aviser opbevares ofte i boligen i en periode, inden de placeres i opsamlingsmateriellet, og de skal efterfølgende oparbejdes af genvindingsindustrien, inden de anvendes på de fabrikker, der forbruger returpapir.
5 Arbejdsmiljø
Ved etablering af en henteordning for papir er det vigtigt at gennemtænke arbejdsmiljøforholdene.
Arbejdsmiljøet inden for affaldsområdet er overordnet reguleret af arbejdsmiljøloven og de generelle arbejdsmiljøregler om arbejdets udførelse, manuel håndtering etc.
Det er arbejdsgiverens ansvar at planlægge arbejder således, at arbejdsmiljølovgivningen overholdes. Bestemmelser fastsat med hjemmel i arbejdsmiljølovgivningen, herunder AT-anvisninger anbefales ikke skrevet ind i de kommunale regulativer.
I de generelle arbejdsmiljøregler findes der også en række specifikke bestemmelser, som er relevante i forbindelse med indsamling af affald.
Det drejer sig om:
- At-cirkulæreskrivelse nr. 10/1990 vedrørende udformning af renovationssystemer (bemærk at dette cirkulære planlægges erstattes af et nyt, måske i 2000)
- At-anvisning nr. 4.1.0.1, november 1993 vedrørende manuel håndtering og transport af dagrenovation
5.1 Opsamlingsmateriel
Opsamlingsmateriel på hjul
Et acceptabelt indsamlingssystem 5) er et system, der har afskaffet løft og bæring af sække, beholdere og kassetter. Dvs. at uanset om der anvendes sække, beholdere eller kassetter som opsamlingsmateriel, bør dette materiel transporteres på hjul enten i form af fastmonterede hjul på beholdere eller kærresystemer.
Arbejdstilsynet anbefaler, at materiellet er på hjul, frem for at der løftes og bæres.
De specifikke arbejdsmiljømæssige krav til opsamlingsmateriellet fremgår af At-cirkulæreskrivelse nr. 10/1990.
Er der tvivl om, hvorvidt det påtænkte materiel lever op til Arbejdstilsynets bestemmelser, anbefales det at kontakte Arbejdstilsynets lokale kreds.
5.2 Indsamlingsmateriel
Komprimatorvogne
Ved indsamling af usorteret dagrenovation og opdelt indsamling i en organisk fraktion og en restfraktion anbefales det, at der anvendes komprimatorvogne med høj indtømning og udsugning 5 .
Der har derimod ikke vist sig arbejdsmiljømæssige problemer med støv og mikroorganismer ved indsamling af papir og pap fra husholdninger.
Målinger 6) har vist, at eksponeringen for såvel støv som mikroorganismer er meget begrænset selv ved indsamling med traditionel komprimatorvogn med lav indtømning og uden udsugning.
6 Miljøforhold ved indsamling og genanvendelse af papir
Der er store miljømæssige fordele ved at indsamle og genanvende papir og dermed reducere de mængder, der ellers ville gå til forbrænding. Energiforbruget ved produktion af genbrugspapir er væsentligt mindre end ved produktion af nyt papir. Det betyder mindre emission af CO 2 , SO 2 og NO X ved produktion af genbrugspapir end ved produktion af nyt papir. Ligeledes reduceres udledningen af COD 7) til spildevandet.
6.1 Miljøforhold ved genanvendelse af aviser og ugeblade
Miljøtal
Nedenfor er vist væsentlige miljøtal for aviser og ugeblade. Tallene er opgivet som energibesparelser eller reduktioner af emissioner ved genanvendelse af 1 ton aviser og ugeblade frem for forbrænding.
Når der kun er beregnet miljøforhold for aviser og ugeblade, skyldes det, at mellem 80% og 85% af det indsamlede papir vil være netop aviser og ugeblade. 15-20% forventes at være blandet papir. Miljøtallene ved genanvendelse af blandet papir adskiller sig ikke væsentligt fra miljøtallene for genanvendelse af aviser og ugeblade.
Miljøfaktorer Miljøtal
Energi 48 GJ
CO 2 4.100 kg
SO 2 24 kg
NO X 9 kg
COD 3 kg
Frigjort forbrændingskapacitet 15 GJ
CO 2 -udledning
Som det fremgår, reduceres eksempelvis CO 2 -udledningen med lidt over 4 ton for hvert ton aviser og ugeblade, der genanvendes, og der frigøres en forbrændingskapacitet på 15 GJ.
Ledig forbrændingskapacitet
Da almindeligt blandet affald har en brændværdi mellem 8 og 9 GJ/ton, kan der alt andet lige for hvert ton aviser og ugeblade, der genanvendes, tilføres forbrændingsanlæggene mellem 1,7 og 1,9 ton andet brændbart affald.
6.2 Miljøforhold ved indsamling og transport
Miljøtal
Indsamling og transport af affald eller materialer til genanvendelse er forbundet med et energiforbrug og en række emissioner. Nedenfor er som eksempel vist miljøtal for indsamling med komprimatorvogn fra enfamilieboliger i 110 liter sække.
Energiforbrug og emissioner pr. indsamlet og transporteret ton affald:
Miljøfaktorer Miljøtal
Energi 0,3 GJ
CO 2 21,5 kg
SO 2 3,4 g
NO X 277,0 g
Partikler 13,0 g
Øget energiforbrug og dermed CO 2 - og SO 2 -emissionen ved indsamling og transport af 1 ton affald (eksempelvis aviser og ugeblade) fra husstande er væsentligt under 1 procent af besparelserne og reduktionerne ved genanvendelse af 1 ton aviser og ugeblade. For NO X er der dog tale om ca. 3 procent. Det kan derfor fra et miljømæssigt synspunkt være forsvarligt at køre ret langt for at øge mængden af aviser og ugeblade til genanvendelse.
6.3 Baggrund for miljøtal ved genanvendelse af aviser og ugeblade
Miljøforholdene ved genanvendelse af papir er beskrevet i "Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28, 29, 30 og 31, 1995.
Miljøøkonomisk analyseformål
Formålet med den miljøøkonomiske analyse har været at vurdere, om man i Danmark under specifikke betingelser med fordel kan fremme eller reducere hhv. indsamling af papir til genanvendelse eller forbrænding.
I den miljøøkonomiske analyse analyseres og vurderes konsekvenserne af forskellige tekniske alternativer under danske forhold. Papir- og papaffald, der ikke genanvendes, må erstattes med nyt papir og pap. Det forudsættes, at nyt papir og pap fremstilles i Sverige, hvorfor der i analysen anvendes svenske miljødata.
Den øgede genanvendelse af papir og pap forudsættes i analysen at ske primært på danske fabrikker, men også i mindre grad på svenske fabrikker.
Resultater
Resultaterne af den miljøøkonomiske analyse viser, at det entydigt på alle de i rapporten anvendte parametre er en fordel - miljø- og ressourcemæssigt samt virksomheds- og samfundsøkonomisk - at indsamle og genanvende papir frem for at forbrænde papir.
I det følgende refereres kort forudsætningerne og resultaterne af den miljøøkonomiske analyse.
Ressourcemæssige forudsætninger
Papirforbruget belaster de naturlige ressourcer træ og vand og indebærer et forbrug af kemiske stoffer og energi afhængigt af forbruget af genbrugspapir.
Når genanvendelsen af papir øges, reduceres fremstillingen af nyt papir, og der spares træ. Dette sparede træ kan udnyttes som brændsel og substituere fossile brændsler.
Miljømæssige forudsætninger
Den miljømæssige belastning opgøres alene som emissioner af nogle karakteristiske forurenende stoffer til luften, til vandet og til affaldsdepoter.
Emissionsbidragene til luften er opdelt på tre væsentlige parametre, der indgår i vurderingen af de globale miljøeffekter:
- CO 2 -emission, der bidrager til drivhuseffekten
- emissionerne af SO 2 og NO X , der bidrager til den generelle forsuring
- spildevandsudledning fra papirfabrikker, der kan indeholde klorerede organiske forbindelser (AOX) og iltforbrugende materiale, der registreres som COD
Affald fra produktionen medregnes i det omfang, det deponeres på lossepladser.
Bølgepap og blandet papir
Den miljøøkonomiske analyse er gennemført for henholdsvis bølgepap, blandet papir samt aviser og ugeblade. I det ovenstående er alene behandlet tallene for papirkvaliteten aviser og ugeblade, men tallene for kvaliteterne bølgepap og blandet papir fremgår af Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 29 og nr. 31, 1995.
6.4 Baggrund for miljøtal ved indsamling og transport
Miljøforhold ved indsamling og transport af papir og pap fra private husstande er beskrevet i "Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og økonomisk vurdering", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 85 og nr. 86, 1997.
Transportmodel
I rapporten er der udviklet en transportmodel, der kan beregne energiforbruget og emissionerne ved indsamling og transport af affald fra husholdninger. Modellen deler kørslen op i en transportdel til og fra behandlingsanlæg og en indsamlingsdel, som omfatter kørsel i det aktuelle indsamlings-område. Transportmodellen benytter data for emissionerne CO2, CO, NOX og partikler beregnet i Temamodellen version 2.0/Trafikministeriet 1996 for komprimatorvogne og ladvogne.
Der er regnet med en transportafstand fra indsamlingsområde til behandlingsanlæg på 12,5 km.
Indsamlingsfrekvens
Anvendes transportmodellen på forskellig indsamlingsfrekvens og forskellig beholderstørrelse, viser der sig kun mindre (5-10%) ændringer i emissionerne pr. indsamlet og transporteret ton affald. Det skyldes, at det er den samme mængde affald, der uanset indsamlingsfrekvens eller beholderstør-relse skal indsamles og transporteres. Indsamles én gang om ugen, kan der indsamles fra mange husstande, før en bil er fyldt op, og der er behov for en transport til behandlingsanlægget. Indsamles hver 14. dag, er affaldsmængderne fra den enkelte husstand større, og der er derfor behov for flere transporter til behandlingsanlægget. Der er derfor energi- og emissionsmæssigt ikke særlig forskel på, om man indsamler affald én gang om ugen eller hver 14. dag, eller om man eksempelvis indfører en henteordning for papir ved den enkelte husstand.
7 Økonomi
7.1 Renovationsgebyr
Af tabel 7.1 fremgår et beregnet renovationsgebyr for et indsamlingssystem bestående af:
- dagrenovation
- en bringeordning for aviser, ugeblade og lignende
- en bringeordning for husholdningsglas og flasker
samt et beregnet renovationsgebyr for et indsamlingssystem bestående af :
- dagrenovation
- en henteordning for papir
- en bringeordning for husholdningsglas og flasker
Økonomidata
Samtlige økonomidata tager udgangspunkt i Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 493, 1999: "Scenarier for øget genanvendelse af dagrenovation samt vurdering af arbejdsmiljø".
Beregningerne er baseret på generelle forudsætninger, hvorfor økonomien for en konkret kommune kan vise sig anderledes.
Af nedenstående tabel 7.1 fremgår renovationsgebyret for henholdsvis et indsamlingssystem med en bringeordning for papir og glas, et indsamlingssystem med en henteordning for papir samt et indsamlingssystem med en henteordning for papir og en bringeordning for glas. De årlige omkostninger er inklusive afdrag og forrentning på investering i opsamlingsmateriel. Det er forudsat, at eventuelt eksisterende materiel, der overflødiggøres ved en ændret ordning, er betalt og modent til udskiftning. Omkostningerne er inklusive behandlingsomkostninger (herunder 300 kr./ton til sortering), inklusive affaldsafgift til forbrænding på 260 kr./ton, men ekskl. moms.
En henteordning for papir er i Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 493 defineret som et indsamlingssystem for papir, hvor der er udleveret selvstændigt opsamlingsmateriel til papirfraktionen, og hvor dette materiel er opstillet i umiddelbar nærhed af opsamlingsmateriellet til den useparerede dagrenovation. Ved enfamilieboliger og boliger i landområder opstilles en 190 liter container og ved boliger i tæt-lav bebyggelse og etageboliger opstilles en 660 liter container pr. 11 husstande.
En bringeordning for papir er defineret som et indsamlingssystem for papir, hvor der er opstillet en 2,5 m 3 container (kube) pr. 165 husstande.
En bringeordning for flasker og husholdningsglas er defineret som et indsamlingssystem for glas, hvor der er opstillet en 2,5 m 3 container (kube) pr. 250 husstande.
Tabel 7.1
Oversigt over renovationsgebyrer for henholdsvis et indsamlingssystem med en bringeordning for papir og et indsamlingssystem med en henteordning for papir. De årlige omkostninger er inkl. afdrag og forrentning på investering i opsamlingsmateriel. Omkostningerne er inkl. behandlingsomkostninger, men ekskl. moms
Renovationsgebyrer
Enfamilie- boliger Land- områder Tæt/lav bebyggelse Etageboliger uden skakt Etageboliger med skakt
Dagrenovation samt bringeordning for henholdsvis papir og glas
Kr. pr. husstand pr. år
- Dagrenovation 881 949 628 517 728
- Aviser mv. 33 36 33 32 32
- Glas 6 7 6 8 8
Årlige omkostninger 920 992 667 556 768
Enfamilie- boliger Land- områder Tæt/lav bebyggelse Etageboliger uden skakt Etageboliger med skakt
Ved henteordning for papir er der totalt følgende øgede omkostninger
Kr. pr. husstand pr. år
- Ydelse på investering 32 32 20 20 20
- Omkostning til indsamling 55 55 99 99 99
- Omkostning til behandling 12 11 12 8 8
- Sparet behandling af dagrenovation -40 -39 -43 -29 -29
I alt øgede omkostninger: 59 59 88 98 98
Enfamilie- boliger Land- områder Tæt/lav bebyggelse Etageboliger uden skakt Etageboliger med skakt
Dagrenovation, henteordning for papir samt bringeordning for glas
Kr. pr. husstand pr. år
Øgede omkostninger: 59 59 88 98 98
Årlige omkostninger 979 1.051 755 654 866
Der er en stigning i renovationsgebyret på 59-98 kr. pr. år (5-15%) ved indførelse af indsamlingssystem med henteordning for papir.
Som det fremgår af tabel 7.1, er de øgede omkostninger til indsamling størst (98 kr. og 88 kr.) for de boligtyper, hvor man har fælles opsamlingsmateriel til papir. Dette skyldes primært, at tømningsprisen for en 660 liter container til papir er sat til 50 kr. mod 22 kr. for en 600 liter container til dagrenovation. En tømningspris på 50 kr. er muligvis i overkanten, når opstillingstætheden er så stor, som det forudsættes i henteordninger.
Beregningerne af renovationsgebyrerne er baseret på en række generelle forudsætninger.
Alle omkostninger til opsamling og indsamling er beregnet pr. husstand. For boliger med fælles opsamlingsmateriel varierer omkostningerne med det antal husstande, der deles om opsamlingsmateriellet, og omkostninger til tømning samt afskrivning på investeringen fordeles ligeligt på det pågældende antal husstande.
Det er forudsat, at kommunerne køber alt opsamlingsmateriel.
Der er anvendt 1997-priser i beregningerne.
Afskrivningsperioden for alt udstyr er fastlagt til 10 år.
Som kalkulationsrente er anvendt en realrente på 6% p.a. Alle priser er ekskl. moms.
Det er forudsat, at husstande med eget opsamlingsmateriel til dagrenovationen (typisk enfamilieboliger) som udgangspunkt er udstyret med et sækkestativ og papirsække til opsamling af dagrenovationen og ved etablering af en henteordning for papir udstyres med en 190 liter plastbeholder til opsamling af papirfraktionen.
Det er forudsat, at husstande med fælles opsamlingsmateriel (typisk etageboliger) er udstyret med 600 liter glasfibercontainere til opsamling af dagrenovationen og ved etablering af en henteordning for papir udstyres med 660 liter plastcontainere med brevsprækkeindkast i låget til opsamling af papirfraktionen.
Priser på opsamlingsmateriel
Følgende priser på opsamlingsmateriel er anvendt:
Kr. pr. stk.
- sækkestativ 306 kr.
- papirsæk 2,25 kr.
- 190 liter plastbeholder 260 kr.
- 600 liter container til dagrenovation 1.581 kr.
- 660 liter container til papir 1.933 kr.
- 2,5 m 3 kube til glas eller papir 4.488 kr.
Tømningspriser
Der er regnet med følgende tømningspriser:
Kr. pr. tømning
- Sækkestativ med papirsæk 6,53 kr.
- 190 liter plastbeholder 7,71 kr.
- 600 liter container til dagrenovation 22,00 kr.
- 660 liter container til papir 50,00 kr.
- 2,5 m 3 kube til glas eller papir 80,00 kr.
Ovennævnte tømningspriser bygger på et gennemsnit af de priser, et udvalgt antal kommuner betaler for tømning af opsamlingsmateriel. Priserne er forelagt kommuner og vognmænd, som har bekræftet, at priserne ligger inden for det niveau, man kan forvente for almindeligt forekommende indsamling af dagrenovation mv. Tømningsprisen for en 660 liter container til papir er sat til 50 kr., hvilket muligvis er i overkanten, når tætheden af containere er så stor, som det forudsættes i henteordninger.
7.2 Beregningseksempel
X-kommune
I det følgende er gennemført 2 beregningseksempler for en kommune (X-kommune) med henholdsvis husstande i enfamilieboliger og etageboliger.
I det første eksempel (afsnit 7.2.1) er beregningerne foretaget som ændrede omkostninger i forhold til renovationsgebyret. Her er der taget udgangspunkt i tabel 7.1, som indeholder både ekstra omkostninger og besparelser set ud fra en gennemsnitsbetragtning på landsplan.
I det andet eksempel (afsnit 7.2.2) er beregninger for X-kommune opstillet således, at en kommune på en række områder kan erstatte X-kommunes data med egne data, men selv må foretage beregninger på visse ekstra omkostninger og besparelser.
I X-kommune er det forudsat, at der er i alt 22.000 indbyggere, svarende til ca. 10.000 husstande. 11.000 af de i alt 22.000 indbyggere bor i bymæssige bebyggelser med mere end 1.000 indbyggere.
De 11.000 indbyggere svarer til ca. 5.000 husstande, og disse 5.000 husstande fordeler sig med 3.000 husstande med eget opsamlingsmateriel til dagrenovationen (enfamilieboliger) og 2.000 husstande med fælles opsamlingsmateriel til dagrenovationen (etageboliger og boliger i tæt/lav bebyggelse).
De 3.000 husstande med eget opsamlingsmateriel forsynes med hver en 190 liter 2-hjulet plastbeholder, der tømmes hver 6. uge. Herved fremkommer et volumen på 32 liter pr. husstand pr. uge.
De 2.000 husstande med fælles opsamlingsmateriel forsynes med 660 liter plastcontainere. Der er i gennemsnit 11 husstande fælles om en papircontainer, og tømningsfrekvensen er hver 2. uge. Herved fremkommer et volumen på 30 liter pr. husstand pr. uge.
3.000 stk. 2-hjulede plastbeholdere tømt hver 6. uge resulterer for X-kommune i 26.000 tømninger pr. år.
182 stk. 660 liter containere tømt hver 2. uge medfører 4.732 tømninger pr. år.
7.2.1. Renovationsgebyr - beregningseksempel 1
Eksempel 1
Af Tabel 7.1 fremgår, at de ændrede omkostninger for et hentesystem hos enfamilieboliger er +59 kr. pr. husstand pr. år. For etageboliger udgør de ændrede omkostninger + 98 kr. pr. husstand pr. år.
Antages det, at samtlige 2.000 husstande med fælles opstillingsmateriel i X-kommune er etageboliger, fremkommer en samlet årlig forøgelse af renovationsgebyret på:
3.000 husstande i enfamilieboliger à 59 kr. pr. husstand 177.000 kr.
2.000 husstande i etageboliger à 98 kr. pr. husstand 196.000 kr.
Samlet årlig forøgelse 373.000 kr.
7.2.2. Renovationsgebyr - beregningseksempel 2
Beregning af investering i samt afskrivning og forrentning af opsamlingsmateriel
Eksempel 2
Opsamlingsmateriel Volumen i liter Pris i kr. pr. stk. Årlig ydelse i kr. pr. stk.
2-hjulede plastbeholdere 190 260 35
4-hjulede plastcontainere 660 1.933 263
Opsamlingsmateriel Pris i kr. i alt Årlig ydelse i kr. i alt
3.000 stk. 2-hjulede 190 liter plastbeholdere 780.000 105.000
182 stk. 4-hjulede 660 liter plastcontainere 351.806 47.866
I alt 1.131.806 152.866
Den årlige ydelse er beregnet efter en afskrivning over 10 år og en forrentning på 6% p.a. (amortiseringsfaktor 0,135868).
Tømningsudgifter
Opsamlingsmateriel Bemærkninger Tømningspris i kr. pr. tømning
2-hjulede beholdere Beholdervolumen > 170 liter, i by, standplads t/r 7,71
4-hjulede containere med låg med brevsprækkeindkast 660 liter, i by 50,00
3.000 stk. 2-hjulede beholdere tømt hver 6. uge resulterer i 26.000 tømninger pr. år.
182 stk. 660 liter containere tømt hver 2. uge resulterer i 4.732 tømninger pr. år.
Antal tømninger Pris i kr. pr. tømning Pris i kr. i alt
26.000 tømninger af 190 liter beholdere 7,71 200.460
4.732 tømninger af 660 liter containere 50,00 236.600
I alt 437.060
Tabel 7.2
Beregninger af de samlede omkostninger
X-kommune
Samlet antal husstande i kommunen 10.000 stk.
Antal husstande i bebyggelser med mere end 1.000 indbyggere 5.000 stk.
Potentiale pr. husstand pr. år 151 kg
Potentiale i alt (151 kg x 5.000) 755.000 kg
Indsamlingseffektivitet 80 %
Forventet indsamlet mængde (755.000 kg / 100 x 80) 604.000 kg
Antal husstande med eget opsamlingsmateriel 3.000 stk.
Antal husstande med fælles opsamlingsmateriel 2.000 stk.
Antal 2-hjulede plastbeholdere 3.000 stk.
Antal 660 liter containere (2.000 / 11) 182 stk.
Antal tømninger pr. år for 2-hjulede plastbeholdere (52 / 6 x 3.000) 26.000 stk.
Antal tømninger pr. år for 4-hjulede plastcontainere (52 / 2 x 182) 4.732 stk.
Tømningspris i kr. pr. tømning for 2-hjulede plastbeholdere 7,71 kr.
Tømningspris i kr. pr. tømning for 4-hjulede plastcontainere 50,00 kr.
Omkostninger for tømning af 2-hjulede beholdere (7,71 x 26.000) 200.460 kr.
Omkostninger for tømning af 4-hjulede containere (50,00 x 4.732) 236.600 kr.
Omkostninger til informationsmateriale
Omkostninger til behandling af papir hos genvindingsindustrien (604.000 kg x behandlingsprisen (sortering og opbalning) pr. kg) 8)
Afskrivning og forrentning af indkøbt opsamlingsmateriel
Evt. besparelse på behandling på forbrændingsanlæg (604.000 kg x behandlingsprisen pr. kg) 8)
Evt. besparelse i forrentning og afskrivning samt tømning af de kuber, en henteordning erstatter
Besparelse i forrentning og afskrivning samt tømning af opsamlingsmateriel til dagrenovation i husstande med fælles opsamlingsmateriel, som en henteordning erstatter
Evt. andre besparelser eller omkostninger
Som det fremgår af Tabel 7.2, er der en række omkostninger og besparelser, som ikke kan opgøres for X-kommune, men som bør indgå i de samlede beregninger over omkostningerne ved at indføre nye ordninger for papir i kommunen.
8 Afsætning
Der findes en lang række opkøbere af returpapir i Danmark. Nedenfor nævnes en række af disse 9) .
- Averhoff & Co. A/S
Averhoff & Co. A/S har afdelinger i København, Århus, Struer, Odense, Herning, Hjørring og Kolding.
- BOFA I/S (Bornholms fælleskommunale Affaldsbortskaffelse I/S)
BOFA I/S er beliggende i Rønne.
- A/S Marius Pedersen, Fyns Industrirenovation
A/S Marius Pedersen er beliggende i Odense.
- Uniscrap A/S Genvindingsindustri
Uniscrap A/S Genvindingsindustri har afdelinger i København, Næstved, Odense, Svendborg, Vejle, Horsens, Århus, Esbjerg, Nørresundby, Aalborg, Thisted, Frederikshavn, Aabenraa, Alminde, Haderslev og Sønderborg.
- Smørum Papir A/S
Smørum Papir A/S har afdelinger i København og Nykøbing Falster.
- Recodan A/S
Recodan A/S er beliggende i Trige ved Århus.
- Affaldsregion Nord
Affaldsregion Nord er et fælleskommunalt affaldsselskab med 6 interessentkommuner (Vojens, Christiansfeld, Haderslev, Nørre Rangstrup, Gram og Rødding kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Vojens.
- I/S Affaldsselskabet Vendsyssel Øst (AVØ)
AVØ er et fælleskommunalt affaldsselskab med 2 interessentkommuner (Sæby og Frederikshavn kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Frederikshavn.
- Renoflex A/S
Renoflex A/S er beliggende i København.
- Danfiber A/S
Danfiber er beliggende i Søborg
- I/S FASAN
I/S Fasan er et fælleskommunalt affaldsselskab med 13 interessentkommuner (Fakse, Fladså, Haslev, Holmegaard, Langebæk, Møn, Næstved, Præstø, Ringsted, Rønnede, Stevns, Suså og Vordingborg kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Næstved.
- I/S Fælles Forbrænding
I/S Fællesforbrænding er et fælleskommunalt affaldsselskab med 5 interessentkommuner (Hobro, Nørager, Mariager, Nørhald og Purhus kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Hobro.
- I/S KARA
I/S KARA er et fælleskommunalt affaldsselskab med 11 interessentkommuner (Greve, Gundsø, Hvalsø, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skovbo, Solrød, Vallø og Bramsnæs kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Roskilde.
- Novoren I/S
Novoren I/S er et fælleskommunalt selskab med 9 interessentkommuner (Bjergsted, Dragsholm, Holbæk, Kalundborg, Nykøbing-Rørvig, Svinninge, Tornved, Trundholm og Tølløse kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Gislinge.
- Renovationsselskabet ESØ 90 I/S
Renovationsselskabet ESØ 90 I/S er et fælleskommunalt affaldsselskab med 6 interessentkommuner (Skjern, Egvad, Blåbjerg, Blåvandshuk, Ølgod og Videbæk kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Tarm.
- 4-S, Skiveegnens Renovationsselskab I/S
4-S, Skiveegnens Renovationsselskab I/S er et fælleskommunalt affaldsselskab med 4 interessentkommuner (Skive, Spøttrup, Sallingsund og Sundsøre kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Spøttrup.
- Vejle Kommune, Genbrugsterminalen
Genbrugsterminalen er beliggende i Vejle.
For mange kommuners vedkommende er der med bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000's definition af papirfraktionen tale om en udvidet fraktion i forhold til den fraktion, der tidligere er samlet ind. Det drejer sig f.eks. om kuverter og telefonbøger. Ved tilrettelæggelse af henteordningen bør den lokale genvindingsindustri kontaktes vedr. aftale om pris, papirfraktion, kvalitetskrav etc.
9 Informationsmateriale og sorteringsvejledning
Ved etablering af en indsamlingsordning efter §41 for papir er informationsindsatsen af stor betydning for resultatet af indsamlingen.
Borgerne skal være motiverede for og instruerede i ordningen.
Argumenterne for øget genanvendelse af papir er først og fremmest af miljømæssig karakter (se afsnit 6: Miljøforhold ved indsamling og genanvendelse af papir).
Der har i mange år været indsamlingsordninger for papir i Danmark. Disse ordninger har primært været bringeordninger. Mange brugere har fra disse indsamlingsordninger en positiv forståelse for, hvorfor papir indsamles til genanvendelse, ligesom mange allerede i dag foretager frasortering af en væsentlig del af papirfraktionen.
Når opsamlingsmateriellet til papirfraktionen er placeret i umiddelbar nærhed af opsamlingsmateriellet til dagrenovationen, vil dette i sig selv fungere som en påmindelse.
Informationen er også vigtig i etageejendomme med skakt.
Undgå forurening af papirfraktionen
Til gengæld bliver det ved en indsamlingsordning efter §41 væsentligt at informere om vigtigheden af at undgå forurening af papirfraktionen.
Udvidet papirfraktion
En del kommuner skal med etablering af ordningen indsamle en udvidet fraktion i forhold til den papirfraktion, som tidligere er indsamlet. Det vil i de fleste tilfælde dreje sig om adresserede forsendelser og telefonbøger.
Den enkelte kommune kan vælge at udvide papirfraktionen til også at omfatte eksempelvis kontorpapir i form af fotokopier og edb-lister. Disse papirprodukter er ikke indeholdt i den papirfraktion, der ifølge Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald skal indsamles i en indsamlingsordning efter §41.
Ud over at angive de nye sorteringskriterier i informationsmaterialet er det vigtigt at nævne, hvilke papirprodukter der ikke må indgå i papirfraktionen, f.eks drikkevarekartoner.
Hvis der konstateres problemer med renheden af den indsamlede papirfraktion, er det vigtigt hurtigt at orientere husstandene om de fejl, der foretages i sorteringen, således at disse kan rettes op, inden de udvikler sig til vaner.
Det anbefales at anslå en positiv tone i informationsmaterialet.
Det anbefales ligeledes at orientere husstandene løbende om resultaterne af den nyetablerede ordning.
Telefoniske forespørgsler
Til trods for udsendelse af omhyggelige instrukser kan der opstå tvivlsspørgsmål, som hurtigst muligt bør ryddes af vejen. Det anbefales, at informationsmaterialet indeholder et telefonnummer og et tidsrum, hvori man kan få oplysninger.
Ved udsendelse af informationsmateriale i forbindelse med etablering af ny indsamlingsordning kan det forventes, at mange brugere henvender sig. Afhængigt at kommunens størrelse kan der i forvaltningen i en periode være behov for ekstra ressourcer i form af bemanding og/eller ekstra telefonlinier.
I bilag 3 er vist et forslag til angivelse af sorteringskriterierne.
I bilag 4 er vist et eksempel på en informationsplan.
Mange kommuner vil finde det formålstjenligt også at lade informationsmateriale om kommunens øvrige ordninger på for husholdningsaffald indgå i informationsplanen.
Indførelse af en ny affaldsordning resulterer erfaringsmæssigt i en øget interesse fra borgernes side for kommunens øvrige affaldsordninger.
10 Tidsplan for implementering af indsamlingsordning
Tidsplanen for implementering af en indsamlingsordning efter §41 for papir vil være meget forskellig fra kommune til kommune afhængig af de lokale forhold. I dette afsnit gennemgås et eksempel på en tidsplan, der kan bruges som inspiration til kommunens udarbejdelse af tidsplan. Planen tager udgangspunkt i en situation, hvor kommunen gennemfører et EU-udbud for både indkøb af opsamlingsmateriel og selve indsamlingsentreprisen.
Samlet set må det forventes, at implementeringen af en indsamlingsordning for papir vil kunne gennemføres på ca. 17 måneder. De forskellige faser og deres tidsmæssige omfang er vist i nedenstående tidsskema. Efterfølgende beskrives de centrale faser i tidsplanen nærmere.
Eksempel på tidsplan
Valg af indsamlingssystem
Som det første beslutter kommunen sig for, hvordan indsamlingssystemet skal tilrettelægges. Det kan f.eks. være spørgsmålet om indsamlingsfrekvens, typen af opsamlingsmateriel osv.
Udbud vedrørende indkøb af opsamlingsmateriel
Hvis kommunen skal indkøbe nyt opsamlingsmateriel, er et EU-udbud påkrævet, såfremt den samlede værdi af indkøbet overstiger 206.022 euro (ca. 1,5 mio. kr.). Kommuner, hvor mere end 5-6.000 husstande 10) skal deltage i en indsamleordning efter § 41 i bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2002 for papir, må påregne at være omfattet af udbudskravet.
Udarbejdelse af udbudsmaterialet må forventes at tage ca. 3 måneder inklusive den politiske behandling. Uanset om der anvendes udbudsformen "offentligt udbud" eller "begrænset udbud", vil der gå knap 2 måneder, fra udbudet er anmeldt til EU, til kommunen har modtaget tilbudene. Den efterfølgende vurdering af budene og kontraktunderskrivelse forventes at tage ca. 2 måneder.
Gennemgang af lokaliteter for afklaringen af det konkrete behov for opsamlingsmateriel foretages i denne fase. Alt i alt vil udbudsforretningen kunne afvikles på ca. 7 måneder.
Udbud af indsamlingsentreprisen
Hvis kommunen ikke selv foretager indsamlingen af papir fra husstande, og kontraktværdien overstiger 206.022 euro (ca. 1,5 mio. kr.), skal indsamlingen udbydes i EU-udbud. Kommuner, hvor mere end ca. 5.000 husstande 11) skal deltage i en indsamlingsordning efter §41 for papir, må påregne at være omfattet af udbudskravet.
I lighed med udbud af opsamlingsmateriel forventes udbudet af indsamlingsentreprisen at kunne gennemføres på ca. 7 måneder.
Afhængig af hvor afklaret den enkelte kommune er om, hvilke typer af opsamlingsmateriel, der ønskes anvendt, kan arbejdet med udbudet af indsamlingsentreprisen foregå parallelt med udbudet vedr. indkøb af opsamlingsmateriel. Gennemførelse af to parallelle udbud er dog ressourcekrævende for forvaltningen.
Kommunen må påregne en ventetid på minimum 3 måneder fra valg af indsamlingsentreprenør, til entreprisen kan påbegyndes. Dette skyldes, at den valgte entreprenør skal have et passende varsel til klargøring eller anskaffelse af indsamlingsmateriel.
Revision af regulativ
For mange kommuner vil det blive nødvendigt at foretage en revision af regulativet for husholdningsaffald. Revisionen forventes at kunne gennemføres på 3 måneder inklusive den politiske behandling.
Dette arbejde vil i nogle situationer kunne foregå umiddelbart efter, at valg af indsamlingssystem er foretaget. I andre situationer er det at foretrække, at valg af materielleverandør er foretaget, før arbejdet med udarbejdelse eller revision af regulativ igangsættes.
Iværksættelse af informationskampagne
Etablering af et nyt indsamlingssystem kræver en informationsindsats over for borgerne. Afhængigt af informationskampagnens omfang vil den kunne gennemføres på ca. 5 måneder inklusive forberedelse af kampagnen.
Levering af opsamlingsmateriel
Udlevering af opsamlingsmateriel til brugerne kan f.eks. foretages af kommunen selv eller af den entreprenør, der forestår dagrenovationsindsamlingen. Udlevering af opsamlingsmateriel skal først ske umiddelbart før den nye indsamlingsordnings ikrafttræden.
11 Indberetninger til ISAG og affaldsplaner
11.1 ISAG
Indberetninger fra affaldsbehandlingsanlæg til Miljøstyrelsen om affaldsbortskaffelse skal omfatte anlægsnummer, dato, vejet mængde løbenummer, , geografisk kilde, landekode, erhvervsmæssig kilde, affaldstype, behandlingsform og affaldsfraktion niveau 1 og 2.
Fra og med år 2001 foretages der en række ændringer i indberetningerne til ISAG.
Ændringer i indberetninger til ISAG, der vedrører indsamlet papir, er følgende:
- Fra år 2001 skal den geografiske kilde oplyses, når indsamleren afleverer papir til genvindingsindustrien. Dvs. at oprindelseskommune skal angives
- Fra år 2001 skal fraktionen "papir og pap" opdeles i:
- aviser og ugeblade
- bølgepap
- bedre kvaliteter
- andet papir og pap
Da den væsentligste del af den papirfraktion, der indsamles i en indsamlingsordning, er aviser og ugeblade, henføres fraktionen i forhold til ISAG under kategorien aviser og ugeblade.
11.2 Affaldsplaner
Affald 21 er regeringens udmelding om retningslinier for den kommunale affaldsplanlægning.
Retningslinier for indholdet af den kommunale affaldsplan 2001-2004 vil fremgå af Vejledning om kommunale affaldsplaner 1. januar 2001-31. december 2012.
12 Litteratur
Nedenfor er listet en række rapporter og anden litteratur, som kan være til inspiration ved tilrettelæggelse af en indsamlingsordning for papir.
Regeringens Affaldsplan 1998-2004, Affald 21
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 490, 1999: Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 264, 1994: Dagrenovation fra private husholdninger
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 419, 1998: Håndbog i RenSys, Del 1 Generelle forudsætninger
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 420, 1998: Håndbog i RenSys, Del 2 Brugervejledning
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 465, 1999: "Råd & Vink"- om gebyrfastsættelse på affaldsområdet
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 493, 1999: Scenarier for øget genanvendelse af dagrenovation samt vurdering af arbejdsmiljø
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 66, 1997: Genanvendelse af dagrenovation med SYSTEM 2000 i Århus Kommune, Delrapport 3: Materiel, behandlingsanlæg og økonomi
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 67, 1997: Genanvendelse af dagrenovation med SYSTEM 2000 i Århus Kommune, Delrapport 4: Arbejdsmiljø
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 68, 1997: Genanvendelse af dagrenovation med SYSTEM 2000 i Århus Kommune, Delrapport 5: Information
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb, Delrapport 1
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 29, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb, Delrapport 2
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 30, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb, Delrapport 3
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 31, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb, Delrapport 4
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 85, 1997: Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og økonomisk vurdering (hovedrapport)
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 86, 1997: Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og økonomisk vurdering (bilagsrapport)
At-cirkulæreskrivelse nr. 10/1990: Konstruktion af renovationssystemer m.m.
At-anvisning nr. 4.1.0.1, november 1993: Manuel håndtering og transport af dagrenovation
At-meddelelse nr. 4.10.3, december 1986: Ryg- nakke- og skulderbesvær
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering
Bekendtgørelse nr. 788 af 5. november 1998 om fremgangsmåderne ved offentlige indkøb af varer i Den Europæiske Union
Bekendtgørelse nr. 789 af 5. november 1998 om fremgangsmåderne ved offentlige indkøb af tjenesteydelser i Den Europæiske Union
Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald
Bilag 1
Bilag 1.1 Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41. Københavns Amt Kode Kommune Mængde By Kode Kommune Mængde By 101 København 142 Hovedstadsområdet 167 Hvidovre 167 Hovedstadsområdet 147 Frederiksberg 149 Hovedstadsområdet 169 Høje Tåstrup 164 Hovedstadsområdet 151 Ballerup 157 Hovedstadsområdet 171 Ledøje-Smørum 160 Hovedstadsområdet 153 Brøndby 162 Hovedstadsområdet 173 Lyngby-Tårbæk 163 Hovedstadsområdet 155 Dragør 159 Hovedstadsområdet 175 Rødovre 163 Hovedstadsområdet 157 Gentofte 159 Hovedstadsområdet 181 Søllerød 164 Hovedstadsområdet 159 Gladsakse 163 Hovedstadsområdet 183 Ishøj 167 Hovedstadsområdet 161 Glostrup 163 Hovedstadsområdet 185 Tårnby 152 Hovedstadsområdet 163 Herlev 156 Hovedstadsområdet 187 Vallensbæk 170 Hovedstadsområdet 165 Albertslund 162 Hovedstadsområdet 189 Værløse 162 Hovedstadsområdet Frederiksborg Amt Kode Kommune Mængde By Kode Kommune Mængde By 201 Allerød 178 Hovedstadsområdet 219 Hillerød 176 Gadevang by 205 Birkerød 171 Hovedstadsområdet Hillerød by 207 Farum 160 Hovedstadsområdet Ny Hammersholt by 208 Fredensborg-Humlebæk 173 Hovedstadsområdet Nøddebo by 209 Frederikssund 152 Frederikssund by Tulstrup by Græse Bakkeby by 221 Hundested 145 Hundested by 211 Frederiksværk 152 Frederiksværk by 223 Hørsholm 167 Hovedstadsområdet Liseleje by 225 Jægerspris 156 Jægerspris by Ølsted by Kulhuse by 213 Græsted-Gilleleje 155 Gilleleje by 227 Karlebo 173 Hovedstadsområdet Græsted by 229 Skibby 164 Skibby by 215 Helsinge 158 Annisse Nord by 231 Skævinge 179 Skævinge by Helsinge by 233 Slangerup 169 Slangerup by Ramløse by 235 Stenløse 154 Ganløse by Tisvilde by Stenløse by (del af) Vejby by Veksø by 217 Helsingør 157 Hellebæk by 237 Ølstykke 150 Stenløse by (del af) Helsingør by Ølstykke St. by Hornbæk by * Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere Kode: Kommunekode Mængde: Papirmængde i kg pr. husstand pr. år By: Bykode og bynavn for bebyggelse med over 1.000 indbyggere
Bilag 2
Bilag 1.2 Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41. Roskilde Amt Kode Kommune Mængde By Kode Kommune Mængde By 251 Bramsnæs 162 Ejby by 263 Ramsø 157 Gadstrup by Kirke Hyllinge by Viby by 253 Greve 169 Hovedstadsområdet 265 Roskilde 165 Roskilde by 255 Gundsø 154 Gundsømagle by Svogerslev by Jyllinge by Veddelev by Ågerup by Vindinge by 257 Hvalsø 147 Hvalsø by 267 Skovbo 150 Bjæverskov by Kirke Såby by Borup by 259 Køge 168 Køge by Ejby by Lille Skensved by Vemmedrup by 261 Lejre 159 Gevninge by 269 Solrød 191 Hovedstadsområdet Lejre by 271 Vallø 160 Hårlev by Osted by Strøby Egede by Vestsjællands Amt Kode Kommune Mængde By Kode Kommune Mængde By 301 Bjergsted 132 Svebølle by 327 Nykøbing-Rørvig 150 Nykøbing S by 303 Dianalund 159 Dianalund by 329 Ringsted 139 Ringsted by Ruds Vedby by 331 Skælskør 148 Skælskør by 305 Dragsholm 141 Asnæs by 333 Slagelse 148 Slagelse by Fårevejle St. by 335 Sorø 147 Frederiksberg by Hørve by Sorø by 307 Fuglebjerg 164 Fuglebjerg by 337 Stenlille 153 Stenlille by 309 Gørlev 148 Gørlev by 339 Svinninge 146 Gislinge by 311 Hashøj 147 Ikke omfattet* Svinninge by 313 Haslev 143 Haslev by 341 Tornved 133 Jyderup by 315 Holbæk 140 Holbæk by Mørkøv by Vipperød by 343 Trundholm 145 Højby by 317 Hvidebæk 125 Ubby by Vig by 319 Høng 147 Høng by 345 Tølløse 130 Store Merløse by 321 Jernløse 136 Regstrup by Tølløse by Undløse by 323 Kalundborg 123 Kalundborg by 325 Korsør 160 Forlev by Korsør by Svenstrup by * Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere Kode: Kommunekode Mængde: Papirmængde i kg pr. husstand pr. år By: Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere
Bilag 3
Bilag 1.3 Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41. Storstrøms Amt Kode Kommune Mængde By Kode Kommune Mængde By 351 Fakse 149 Fakse by 379 Ravnsborg 110 Ikke omfattet* Fakse Ladeplads by 381 Rudbjerg 113 Ikke omfattet* Karise by 383 Rødby 123 Rødby by 353 Fladså 157 Mogenstrup by Rødbyhavn by 355 Holeby 115 Holeby by 385 Rønnede 150 Dalby by 357 Holmegaard 158 Fensmark by Rønnede by Holme Olstrup by 387 Sakskøbing 117 Sakskøbing by 359 Højreby 113 Søllested by 389 Stevns 131 Rødvig by 361 Langebæk 152 Stensved by Store Heddinge by 363 Maribo 117 Maribo by 391 Stubbekøbing 119 Stubbekøbing by 365 Møn 149 Stege by 393 Suså 168 Gelsted by 367 Nakskov 114 Nakskov by Glumsø by 369 Nykøbing F 120 Nykøbing F by Herlufmagle by Sundby by 395 Sydfalster 115 Idestrup by 371 Nysted 125 Nysted by Væggerløse by 373 Næstved 162 Karrebæksminde by 397 Vordingborg 151 Neder Vindinge by Næstved by Nyråd by 375 Nørre Alslev 120 Eskilstrup by Vordingborg by Nørre Alslev by Ørslev by 377 Præstø 161 Præstø by Bornholms Amt Kode Kommune Mængde By Kode Kommune Mængde By 401 Allinge-Gudhjem 110 Allinge-Sandvig by 407 Rønne 114 Rønne by Tejn by 409 Aakirkeby 111 Aakirkeby by 403 Hasle 110 Hasle by 411 Christiansø Ikke omfattet* 405 Nexø 113 Nexø by Svanneke by * Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere Kode: Kommunekode Mængde: Papirmængde i kg pr. husstand pr. år By: Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere
Bilag 4
Bilag 1.4 Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41. Fyns Amt Kode Kommune Mængde By Kode Kommune Mængde By 421 Assens 154 Assens by 471 Otterup 176 Otterup by Ebberup by 473 Ringe 164 Ringe by 423 Bogense 151 Bogense by 475 Rudkøbing 131 Rudkøbing by 425 Broby 168 Brobyværk by 477 Ryslinge 152 Gislev by Nørre Broby by Kværndrup by Vejle by Ryslinge by 427 Egebjerg 139 Ollerup by 479 Svendborg 139 Rantzausminde by Stenstrup by Skårup by 429 Ejby 157 Brenderup by Svendborg by Ejby by Thurø by Gelsted by Troense by 431 Faaborg 158 Faaborg by Vindeby by Korinth by 481 Sydlangeland 132 Ikke omfattet* 433 Glamsbjerg 163 Glamsbjerg by 483 Søndersø 167 Morud by 435 Gudme 140 Ikke omfattet* Søndersø by 437 Haarby 164 Haarby by 485 Tommerup 171 Brylle by 439 Kerteminde 156 Kerteminde by Tommerup by 441 Langeskov 172 Langeskov by Tommerup St. by 443 Marstal 117 Marstal by 487 Tranekær 132 Ikke omfattet* 445 Middelfart 168 Middelfart by 489 Ullerslev 170 Ullerslev by Strib by 491 Vissenbjerg 170 Vissenbjerg by 447 Munkebo 155 Munkebo by 493 Ærøskøbing 131 Ærøskøbing by 449 Nyborg 161 Nyborg by 495 Ørbæk 166 Ørbæk by 451 Nørre Aaby 162 Nørre Aaby by 497 Årslev 177 Nørre Lyndelse by 461 Odense 160 Bellinge by Årslev by Bullerup by 499 Aarup 159 Aarup by Højby by Neder Holluf by Næsbyhoved Broby by Odense by Sankt Klemens by Seden by Stige by * Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere Kode: Kommunekode Mængde: Papirmængde i kg pr. husstand pr. år By: Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere
Bilag 5
Bilag 1.5 Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41. Sønderjyllands Amt Kode Kommune Mængde By Kode Kommune Mængde By 501 Augustenborg 136 Augustenborg by 527 Rødding 138 Jels by 503 Bov 151 Kollund by Rødding by Kruså by Skodborg by Padborg by 529 Rødekro 141 Hjordkær by 505 Bredebro 129 Bredebro by Rødekro by 507 Broager 132 Broager by 531 Skærbæk 140 Skærbæk by Egernsund by 533 Sundeved 124 Vester Sottrup by 509 Christiansfeld 146 Christiansfeld by 535 Sydals 130 Høruphav by 511 Gram 144 Gram by 537 Sønderborg 132 Dybbøl by 513 Gråsten 150 Gråsten by Sønderborg by Rinkenæs by 539 Tinglev 141 Bolderslev by 515 Haderslev 145 Haderslev by Bylderup-Bov by Starup by Tinglev by 517 Højer 119 Højer by 541 Tønder 123 Tønder by 519 Lundtoft 144 Felsted by 543 Vojens 146 Over Jerstal by Kliplev by Sommersted by 521 Løgumkloster 133 Løgumkloster by Vojens by 523 Nordborg 128 Guderup by 545 Aabenraa 142 Løjt Kirkeby by Nordborg by Stubbæk by 525 Nørre Rangstrup 143 Agerskov by Aabenraa by Toftlund by * Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere Kode: Kommunekode Mængde: Papirmængde i kg pr. husstand pr. år By: Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere
Bilag 6
Bilag 1.6 Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41. Ribe Amt Kode Kommune Mængde By Kode Kommune Mængde By 551 Billund 146 Billund by 567 Helle 138 Agerbæk by Vorbasse by 569 Holsted 147 Holsted by 553 Blåbjerg 132 Nørre Nebel by 571 Ribe 124 Egebæk by 555 Blåvandshuk 135 Oksbøl by Gredstedbro by 557 Bramming 142 Bramming by Ribe by Gørding by 573 Varde 129 Alslev by 559 Brørup 137 Brørup by Varde by 561 Esbjerg 139 Esbjerg by 575 Vejen 137 Askov by Tarp by Vejen by Tjæreborg by 577 Ølgod 136 Ansager by 563 Fanø 135 Nordby by Tistrup St. by 565 Grindsted 150 Grindsted by Ølgod by Sønder Omme by Vejle Amt Kode Kommune Mængde By Kode Kommune Mængde By 601 Brædstrup 131 Brædstrup by 615 Horsens 141 Egebjerg by 603 Børkop 151 Brejning by Hatting by Børkop by Horsens by 605 Egtved 139 Bredsten by Lund by Egtved by 617 Jelling 141 Jelling by Gravens by 619 Juelsminde 136 Hornsyld by Ødsted by Juelsminde by 607 Fredericia 144 Erritsø by 621 Kolding 149 Almind by Fredericia by Kolding by Skærbæk by Sønder Bjert by Snoghøj by 623 Lunderskov 152 Lunderskov by Taulov by 625 Nørre Snede 130 Ejstrupholm by 609 Gedved 129 Gedved by Nørre Snede by Hovedgård by 627 Tørring-Uldum 131 Lindved by Østbirk by Tørring by 611 Give 133 Give by Uldum by Thyregod by 629 Vamdrup 155 Vamdrup by 613 Hedensted 143 Hedensted by 631 Vejle 143 Vejle by * Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere Kode: Kommunekode Mængde: Papirmængde i kg pr. husstand pr. år By: Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere
Bilag 7
Bilag 1.7 Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41. Ringkøbing Amt Kode Kommune Mængde By Kode Kommune Mængde By 651 Aulum-Haderup 129 Aulum by 667 Ringkøbing 130 Lem by 653 Brande 123 Brande by Ringkøbing by 655 Egvad 129 Tarm by 669 Skjern 122 Skjern by 657 Herning 144 Gjellerup Kirkeby by 671 Struer 131 Bremdal by Gullestrup by Hjerm by Hammerum by Struer by Herning by 673 Thyborøn-Harboøre 124 Harboøre by Lind by Thyborøn by Snejlbjerg by 675 Thyholm 124 Hvidbjerg by Sunds by 677 Trehøje 133 Vildbjerg by 659 Holmsland 130 Hvide Sande by 679 Ulfborg-Vemb 122 Ulfborg by 661 Holstebro 128 Holstebro by Vemb by Mejrup by 681 Videbæk 130 Spjald by Tvis by Videbæk by 663 Ikast 139 Bording by 683 Vinderup 132 Vinderup by Engesvang by 685 Åskov 139 Kibæk by Ikast by Sønder Felding by 665 Lemvig 122 Lemvig by * Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere Kode: Kommunekode Mængde: Papirmængde i kg pr. husstand pr. år By: Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere
Bilag 8
Bilag 1.8 Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41. Århus Amt Kode Kommune Mængde By Kode Kommune Mængde By 701 Ebeltoft 172 Ebeltoft by 739 Rønde 182 Rønde by 703 Galten 188 Galten by Thorsager by Skovby by 741 Samsø 148 Ikke omfattet* 705 Gjern 140 Fårvang by 743 Silkeborg 137 Resenbro by Gjern by Silkeborg by 707 Grenaa 161 Grenaa by Svejbæk by 709 Hadsten 194 Hadsten by Virklund by 711 Hammel 171 Hammel by 745 Skanderborg 170 Skanderborg by 713 Hinnerup 217 Hinnerup by Stilling by Søften by 747 Sønderhald 162 Assentoft by 715 Hørning 200 Hørning by Auning by 717 Langå 161 Langå by 749 Them 129 Bryrup by Stevnstrup by Them by 719 Mariager 152 Assens by 751 Århus 191 Beder by Mariager by Framlev by 721 Midtdjurs 165 Kolind by Hjortshøj by Ryomgård by Kolt by 723 Nørhald 156 Ikke omfattet* Lystrup by 725 Nørre Djurs 166 Ikke omfattet* Løgten by 727 Odder 166 Hov by Malling by Odder by Mårslet by 729 Purhus 161 Fårup by Sabro by Spentrup by Solbjerg by 731 Randers 156 Over Hornbæk by Stavtrup by Randers by Tranbjerg by 733 Rosenholm 185 Hornslet by Trige by Mørke by Århus by 735 Rougsø 156 Allingåbro by Ørsted by 737 Ry 152 Gammel Rye by Låsby by Ry by * Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere Kode: Kommunekode Mængde: Papirmængde i kg pr. husstand pr. år By: Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere
Bilag 9
Bilag 1.9 Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41. Viborg Amt Kode Kommune Mængde By Kode Kommune Mængde By 761 Bjerringbro 124 Bjerringbro by 779 Skive 124 Højslev St. by Rødkærsbro by Skive by 763 Fjends 126 Stoholm by 781 Spøttrup 125 Balling by 765 Hanstholm 121 Hanstholm by 783 Sundsøre 129 Jebjerg by 767 Hvorslev 140 Thorsø by 785 Sydthy 123 Bedsted St. by Ulstrup by Hurup by 769 Karup 137 Frederiks by 787 Thisted 126 Nors by Karup by Snedsted by 771 Kjellerup 129 Ans by Thisted by Kjellerup by 789 Tjele 132 Ørum by 773 Morsø 130 Nykøbing M by 791 Viborg 138 Løgstrup by 775 Møldrup 133 Møldrup by Viborg by Skals by 793 Aalestrup 130 Aalestrup by 777 Sallingsund 130 Durup by Glyngøre by Roslev by * Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere Kode: Kommunekode Mængde: Papirmængde i kg pr. husstand pr. år By: Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere
Bilag 10
Bilag 1.10 Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41. Nordjyllands Amt Kode Kommune Mængde By Kode Kommune Mængde By 801 Arden 153 Arden by 837 Sejlflod 151 Kongerslev by 803 Brovst 144 Brovst by Mou by 805 Brønderslev 169 Brønderslev by Storvorde by 807 Dronninglund 155 Asaa by 839 Sindal 154 Sindal by Dronninglund by 841 Skagen 160 Skagen by Hjallerup by Ålbæk by 809 Farsø 139 Farsø by 843 Skørping 156 Skørping by 811 Fjerritslev 132 Fjerritslev by Terndrup by 813 Frederikshavn 154 Elling by 845 Støvring 153 Støvring by Frederikshavn by Suldrup by Strandby by 847 Sæby 153 Sæby by 815 Hadsund 154 Hadsund by Øster Vrå by 817 Hals 156 Gandrup by 849 Aabybro 160 Biersted by Hals by Nørre Halne by Ulsted by Aabybro by Vester Hassing by 851 Aalborg 148 Dall Villaby by 819 Hirtshals 148 Bindslev by Frejlev by Hirtshals by Gistrup by 821 Hjørring 155 Hjørring by Godthåb by Tårs by Klarup by 823 Hobro 147 Hobro by Svenstrup by 825 Læsø 123 Ikke omfattet* Tylstrup by 827 Løgstør 137 Løgstør by Vadum by Ranum by Vestbjerg by 829 Løkken-Vrå 160 Løkken by Vodskov by Vrå by Aalborg by 831 Nibe 149 Nibe by 861 Aars 143 Aars by 833 Nørager 149 Ikke omfattet* 835 Pandrup 153 Kås by Pandrup by * Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere Kode: Kommunekode Mængde: Papirmængde i kg pr. husstand pr. år By: Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere
Bilag 11
Bilag 2
Bilag 12
Bilag 3 Forslag til angivelse af sorteringskriterierne
Bilag 13
Bilag 4 Eksempel på informationsplan 1. Orientering om etablering af indsamlingsordning for papir (hvorfor, hvornår, hvordan) (husstandsomdelt materiale eller annonce i det lokale dagblad og/eller den lokale distriktsblad). 2. Orientering til den enkelte husejer om, hvornår opsamlingsmateriel vil blive udleveret. Her vil der være tale om udarbejdelse af forskellige orienteringer til henholdsvis husstande med eget opsamlingsmateriel og husstande med fælles materiel. Endvidere skal der udarbejdes orientering til ejere af udlejningsejendomme. 3. Informationsmateriale indeholdende sorteringsvejledning afleveres sammen med opsamlingsmateriellet til husstandene. I materialet oplyses om ibrugtagningstidspunkt og første tømningstidspunkt for opsamlingsmateriellet. Der udarbejdes evt. opslag til ophængning i etageejendomme med orientering om indsamlingsordninger og angivelse af ibrugtagningstidspunkt samt evt. mulighed for at angive placering af opsamlingsmateriellet. 4. Orientering om resultaterne af indsamlingsordningen (husstandsomdelt materiale eller annonce i det lokale dagblad og/eller den lokale distriktsavis). Udsendes 4-6 måneder efter igangsættelse af indsamlingshenteordning. Hvis der opstår problemer med fejlsorteringer i papirfraktionen, er det vigtigt at kunne handle hurtigt. Det kan derfor anbefales, at man på forhånd har afgjort, hvilket informationsmedie der skal benyttes, hvis situationen opstår, og ligeledes indholdet af en sådan information. Det kan også anbefales at kontakte den journalist, der normalt samarbejdes med på det lokale dagblad og ved distriktsblade, for at denne kan udarbejde artikler om indsamlingsordningen. Det er vigtigt i informationsmaterialet og i sorteringsvejledningen at gøre opmærksom på, hvilke papirprodukter man ikke ønsker i papirfraktionen. Den enkelte kommune skal overveje, om informationsmaterialet skal udarbejdes på flere sprog, og/eller om der skal bruges illustrationer for at lette forståelsen hos borgere, der ikke behersker det danske sprog. Ovennævnte eksempel på en informationsplan må betragtes som en minimumsudgave. Informationsplanen kan suppleres med information om f.eks.: - arbejdsmiljøkrav til adgangsveje - mulighederne for at aflevere øvrige papirfraktioner til genanvendelse