NOA-Meddelelse vedrørende tilmelding i forbindelse med hjemsendelse på grund af vejrlig eller materialemangel. Bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats § 13, stk. 1.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2000/9564@2000-10-23/da
Indhold
En undtagelse fra betingelsen om, at ledige på første ledighedsdag skal tilmelde sig ved personligt fremmøde på Arbejdsformidlingen i den AF-region, hvor de bor.
Ifølge § 13, stk. 1, i aktivbekendtgørelsen skal ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettiget til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, på den første ledighedsdag tilmelde sig ved personligt fremmøde på Arbejdsformidlingen i den AF-region, hvor de bor (folkeregisteradresse).
Arbejdsmarkedsstyrelsen har modtaget en række henvendelser, hvorefter denne bestemmelsen har givet anledning til problemer i forhold til personer, der bliver hjemsendt på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel, og hvor disse personer er beskæftiget langt fra deres bopæl.
På denne baggrund skal styrelsen meddele, at ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der i henhold til en overenskomst eller faglig kutyme hjemsendes på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel, undtages fra ovennævnte bestemmelse. De ledige vil således kunne tilmelde sig ved personligt fremmøde på Arbejdsformidlingen i den AF-region, hvor de er i beskæftigelse.
Det påhviler i den forbindelse tilmeldingsregionen at sikre, at de pågældende registreres som tilmeldte i bopælsregionen, jf. § 12, stk. 1, i aktivbekendtgørelsen.
Det påhviler ligeledes tilmeldingsregionen at sikre, at tilmelding sker på grund af vejrlig eller materialemangel.
Underskrift 1
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 23. oktober 2000