Skrivelse om indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen om dødsfald, herunder selvmord, og selvmordsforsøg
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2000/9567@2000-06-09/da
Indhold
Ifølge §§ 5 og 7, stk. 1, i Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulæreskrivelse af 25. september 1985 om indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen om undvigelser, selvmord mv. samt alvorlige episoder skal der ske skriftlig indberetning til direktoratet om alle dødsfald, herunder selvmord, og alle selvmordsforsøg.
Indberetning i henhold til cirkulæreskrivelsens §7, stk. 1, skal fremover ske på vedlagte indberetningsskemaer, idet der er udfærdiget ét skema til indberetning af dødsfald, ét skema til indberetning af selvmord og ét skema til indberetning af selvmordsforsøg. Skemaerne skal udfyldes af tjenestestedets ledelse på baggrund af rapporter, samtaler med det involverede personale mv. og ved selvmordsforsøg så vidt muligt en samtale med den indsatte. Skemaet indsendes hurtigst muligt.
Formålet med skemaerne er at forbedre registreringen af episoderne, og det er hensigten at de indhentede oplysninger skal gennemgås systematisk med henblik på at opnå yderligere viden til mulig forebyggelse af nye episoder. Skemaerne bedes derfor udfyldt så udførligt og præcist som muligt.
Det bemærkes, at selvmord fortsat skal indberettes telefonisk, mens andre dødsfald og selvmordsforsøg skal indberettes telefonisk, hvis episoden forventes at give anledning til omtale i massemedierne, jf. §§ 3-4 i ovennævnte cirkulære.
Retningslinierne i denne skrivelse træder i kraft den 1. juli 2000.
Underskrift 1
Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 9. juni 2000 Lene Møller Nielsen