Gelex

Meddelelse nr. 4/2001 om deltagervilkår under AMU\n(adgangsskema og ny procedure pr. 1. maj 2001)

OphævetVersion 2001-04-18fra 2001-05-08 til 2003-12-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2001/11904@2001-04-18/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1
  3. Bilag 1

(adgangsskema og ny procedure pr. 1. maj 2001)

Vedrørende: Bekendtgørelse nr. 1376 af 20. december 2000 om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Emne: Adgangsskema og ny procedure pr. 1. maj 2001 for ledige dagpengeberettigede, der søger om adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse.

Vedlagt nyt ansøgningsskema om adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne, der skal anvendes af alle, der søger om adgang efter den 1. maj 2001.

Uddannelsesstederne er velkomne til allerede nu at benytte adgangsskemaet, blot man er opmærksom på, at proceduren for de ledige først må sættes i gang den 1. maj 2001.

Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Interprint på fax nr. 36 49 91 91 fra den 17. april 2001.

Ansøgningsskemaet findes indtil videre i følgende udgaver:

AMS (7)3/2001 (fortrykt for- og bagside) og med limklat og perforeret ryg. AMS (7-1)3/2001 ( med blankt forside) og med limklat og perforeret ryg. Skema 7-1 kan anvendes af de uddannelsessteder, der har mulighed for at udskrive skemaet ved hjælp af edb. Typisk AMU-centrene. AMS (7A) 12-2000 Tillæg til ansøgningsskema (7), der skal anvendes af ansøgere, som er under 20 år.

Styrelsen skal anmode uddannelsesstederne om ikke at rekvirere et større antal skemaer end nødvendigt.

Den nye procedure for ledige dagpengeberettigede, der søger om adgangs til en arbejdsmarkedsuddannelse. Følgende procedure gælder fra den 1. maj 2001:

Der indføres efter aftale med arbejdsministeriet et one-stop-shop princip, som betyder færrest mulige postgange for en ledig dagpengeberettiget, som søger om adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse.

Henvendelse på uddannelsesstedet Den ledige skal som hidtil udfylde ansøgningsskema om adgang og aflevere det til uddannelsesstedet.

Uddannelsesstedet og arbejdsløshedskassen skal herefter følge følgende procedurer:

1. Den ledige har ikke fået udarbejdet en individuel handlingsplan (IHP) hos Arbejdsformidlingen.

Uddannelsesstedet Uddannelsesstedet sender som hidtil det udfyldte adgangsskema til den lediges arbejdsløshedskasse med henblik på at få a-kassens attestation i pkt. 11.

Arbejdsløshedskassen skal som noget nyt angive datoen for udløbet af medlemmets dagpengeret.

Arbejdsløshedskassens påtegning Arbejdsløshedskassen returnerer det påtegnede adgangsskema til uddannelsesstedet og sender en kopi til den ledige med angivelse af, at den ledige kan beholde kopien.

Den ledige skal således ikke selv returnere det påtegnede adgangsskema til uddannelsesstedet.

Uddannelsesstedets afgørelse om adgang Uddannelsesstedet tager på baggrund af det returnerede adgangsskema stilling til, om den ledige kan gives adgang som selvvælger (6-ugers-selvvalgt uddannelse) eller om en individuel handlingsplan (IHP) vil være påkrævet. Den ledige har eventuelt søgt om en IHP, jf. adgangsskemaets pkt. 5-4.

Kan den ledige gives adgang til den ansøgte arbejdsmarkedsuddannelse inden for selvvalgsretten, skal uddannelsesstedet attestere på et særligt VEU-godtgørelsesskema (AMS-36 med blåt hoved) for ledige dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse, se VEU-meddelelse nr. 9/2001.

Den ledige udfylder og underskriver ansøgning om VEU-godtgørelse og AMU-befordringstilskud og afleverer det enten til sin a-kasse (som hidtil) eller til uddannelsesstedet.

Vælger den ledige at aflevere VEU-godtgørelsesskemaet til uddannelsesstedet, skal uddannelsesstedet som noget nyt sørge for at sende VEU-godtgørelsesskemaet til den lediges a-kasse. Som regel skal VEU-godtgørelsesskemaet sendes til lokalafdelingen i arbejdsløshedskassen, hvilket fremgår af oplysningerne i pkt. 4 på adgangsskemaet.

Hvis en handlingsplan (IHP) er påkrævet, udfylder uddannelsesstedet pkt. 12 i adgangsskemaet og sender en kopi af det påtegnede adgangsskema til den lediges AF-region med anmodning om at tage stilling til ansøgningen. Den lediges AF-region er AF-regionskontoret i det amt, hvor ansøgeren er bosat.

Den ledige skal således ikke som i dag selv henvende sig på Arbejdsformidlingen med anmodning om udarbejdelse af en handlingsplan.

Arbejdsformidlingens afgørelse om handlingsplan Hvis den ledige ikke har ret til, eller Arbejdsformidlingen ikke ønsker at udarbejde en handlingsplan, giver Arbejdsformidlingen den ledige et begrundet, skriftligt afslag med kopi til uddannelsesstedet.

Arbejdsformidlingens afgørelse om tilbud om uddannelse med uddannelsesgodtgørelse Hvis Arbejdsformidlingen giver tilbud om arbejdsmarkedsuddannelse med uddannelsesgodtgørelse, afleverer den ledige et ansøgningsskema om uddannelsesgodtgørelse på Arbejdsformidlingen. Den ledige skal således ikke som i dag først indhente uddannelsesstedets og arbejdsløshedskassens påtegninger på ansøgningsskemaet.

Kopi af AF-bevillingen sendes til uddannelsesstedet, den ledige og arbejdsløshedskassen.

Hvis Arbejdsformidlingen ikke giver tilbud om uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, giver Arbejdsformidlingen den ledige et begrundet, skriftligt afslag med kopi til uddannelsesstedet.

2. Den ledige har allerede på forhånd fået udarbejdet en individuel handlingsplan (IHP) hos Arbejdsformidlingen med tilbud om den ansøgte arbejdsmarkedsuddannelse.

Henvendelse på uddannelsestedet Hvis den ledige dagpengeberettigede på adgangsskemaets pkt. 5-5 har oplyst, at vedkommende allerede har fået udarbejdet en IHP hos Arbejdsformidlingen til den ansøgte arbejdsmarkedsuddannelse skal uddannelsesstedet sende adgangsskemaet til den lediges arbejdsløshedskasse til påtegning.

Arbejdsløshedskassens påtegning Arbejdsløshedskassen returnerer det påtegnede adgangsskema til uddannelsestedet med kopi til den ledige.

Uddannelsesstedets afgørelse om adgang Uddannelsesstedet tager på baggrund af det returnerede adgangsskema stilling til om den ledige kan gives adgang til den ansøgte arbejdsmarkedsuddannelse.

Uddannelsestedet påtegner adgangsskemaet i pkt. 12 og sender kopi af det påtegnede adgangsskema til den lediges AF-region.

Arbejdsformidlingens bevilling af uddannelsesgodtgørelse Såfremt Arbejdsformidlingen bevilger uddannelsesgodtgørelse sender Arbejdsformidlingen kopi af bevilling til uddannelsesstedet, den ledige og arbejdsløshedskassen.

Eventuelle spørgsmål vedrørende adgangsproceduren til AMU kan rettes til fuldmægtig Tove Palm og undertegnede i Styrelsens kontor for AMU-kompetenceudvikling.

Eventuelle spørgsmål vedrørende AF og reglerne for udarbejdelse af en IHP kan rettes til specialkonsulent Lene Rønne Holdø i Styrelsens kontor for AF-kompetenceudvikling.

AMU-meddelelse nr. 1/2000 ophæves hermed.

Underskrift 1

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 18. april 2001 Birte Groes-Petersen

Bilag 1

Ansøgning om adgang til arbejdsmarkedsuddannelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser Skemaet bedes udfyldt med BLOKBOGSTAVER og samtlige spørgsmål skal besvares! Skemaet skal afleveres til uddannelsesstedet i god tid inden uddannelsens start. Uddannelsesstedets navn og adresse Ansøgerens navn og adresse Ansøgningen modtaget den Ansøgning givet den Du skal rekvirere et tillægsskema, hvis du er under 20 år. Ansøgerens Cpr. nr. x x x x x x - x x x x x Stillingsbetegnelse Telefonnr. 2. Er du i arbejde? JA NEJ Hvis nej – er du tilmeldt AF som arbejdssøgende? JA NEJ Arbejdsgiverens firmanavn Arbejdssted Arbejdsgiverens adresse Kontaktperson Postnr. og by Telefonnr. Virksomhedens SE-nr/CVR-nr. 3-1. Er du på kontanthjælp? 3-2. Er du i kommunal aktivering? JA JA NEJ NEJ 4. Er du medlem af en arbejdsløshedskasse? NEJ JA Hvilken: ___________________________ Hvilken lokalafd.: ____________________________ 5-1. Er du ledig og har du ret til arbejdsløshedsdagpenge? JA NEJ 5-2. Er du pålagt en karantæne? JA NEJ 5-3. Er du i arbejdspraktik eller i jobtræning? JA NEJ 5-4. Jeg søger om en indviduel handlingsplan (IHP), hvis dette er et krav for at deltage på AMU. JA NEJ 5-5. Har AF allerede givet dig en IHP til AMU-uddannelsen? JA NEJ 6. Hvilke uddannelser søger du? Uddannelsesnavn Periode Uddannelsesstedets notat 7. Hvilke AMU-uddannelser har du tidligere deltager i? (herunder adgangsgivende uddannelser) Andre tilsvarende kvalifikationer (se adgangsbetingelser til uddannelsen) Hvor mange mdr/år har du været beskæftiget inden for uddannelsens område? 8. Har du afsluttet en uddannelse efter folkeskolen? JA NEJ Hvis JA – hvilke(n) Hvilket år har du afsluttet din(e) uddannelse(r)? 1. ___________________________________________________________ 19 ______________________ 2. ___________________________________________________________ 19 _______________________ 9-1. Har du afsluttet en højere eller videregående uddannelse? (f.eks. korrespondent, pædagog, sygeplejerske, ingeniør) JA NEJ 9-2 Hvis JA – har du været beskæftiget inden for dette uddannelsesområde i de sidste 5 år? JA NEJ 10-1. Er du under anden uddannelses/elev, herunder i praktik? JA NEJ Hvis JA – hvilken? __________________________________ 10-2 Er du på erhvervsuddannelse og indgår AMU-uddannelsen som et specialefag eller en del af et specialefag? JA NEJ 10-3 Har du orlov? JA NEJ Hvis JA – hvilken orlovsordning? ____________________________________ 10-4. Er du sygemeldt? JA NEJ Hvis JA – er du da raskmeldt på uddannelsens første dag? JA NEJ 10-5. Aftjener du værnepligt under uddannelsen? JA NEJ 10-6. Er du under revalidering? JA NEJ Jeg erklærer, at mine oplysninger på ansøgning om adgang til arbejdsmarkedsuddannelser er rigtige, og at jeg ikke har udeladt oplysninger. Jeg forpligter mig til at underrette uddannelsesstedet, hvis de oplysninger, som jeg har givet, ændres inden jeg starter på eller under uddannelsen. F.eks. at jeg er opsagt eller har sagt min stilling op. Dato ____________________ Underskrift ______________________________________________________ HUSK AT Udfylde skemaet punkt 2 til 10. Underskrive ansøgningen. Aflevere ansøgningen til uddannelsesstedet. Punkt 11: Udfyldes af arbejdsløshedskassen/afdelingen Ansøgningen modtaget i A-kassen den ______ Er medlemmet dagpengeberettiget på ansøgningstidspunktet? JA NEJ Er medlemmet på ansøgningstidspunktet i: Dagpengeperioden Aktivperioden Dato for overgang til aktivperioden den ______________________ Medlemmet har på ansøgningstidspunktet brugt ___________ antal timer af retten til selvvalgt uddannelse. Medlemmet har på ansøgningstidspunktet søgt om _________ antal timer af retten til selvvalgt uddannelse. Angiv den dato, hvor medlemmets dagpengeret efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 52a eller § 55 tidligst udløber, dato ______________________ Medlemmet, der endnu ikke er fyldt 25 år, har på ansøgningstidspunktet brugt __________ antal timer af retten til 30 ugers uddannelse. Dato A-kassens stempel og underskrift Punkt 12: Udfyldes af uddannelsesstedet Denne ansøgning er i kopi sendt til AF-regionskontor ____________________________ Uddannelsesstedets stempel og underskrift Dato _____________________________

Vejledning om adgang til arbejdsmarkedsuddannelser i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Generelle adgangskrav Adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse har normalt personer, der er fyldt 20 år og som har et uddannelsesniveau, der ikke overstiger uddannelsesniveauet for videregående teknikere. Dagpengeberettigede ledige skal være tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende for at få adgang. Dagpengepengeberettigede ledige i dagpengeperioden kan maksimalt få VEU-godtgørelse i 6 uger. Andre dagpengeberettigede ledige skal søge AF om en individuel handlingsplan (IHP) for at få adgang til AMU. Kontanthjælpsmodtagere og personer i kommunal aktivering skal have en aftale med kommunen om deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse.

Specielle adgangskrav For at få adgang skal ansøgeren også opfylde de specielle adgangskrav til den enkelte uddannelse. Uddannelsesstedet kan give nærmere oplysninger. Ansøgere, der er under anden uddannelse, syge eller aftjener værnepligt, har ikke adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse. Personer, der er under 20 år, kan i visse tilfælde få adgang. F.eks. når personen har afsluttet en erhvervsuddannelse, er omfattet af en jobrotation eller uddannelseskontrakt, eller foreviser en erklæring fra en arbejdsgiver. Uddannelsesstedet kan give nærmere oplysninger. Ansøgere, der har et højere uddannelsesniveau end videregående teknikere, kan få adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse, når de ikke har haft beskæftigelse inden for deres uddannelsesområde i de sidste 5 år. For at være sikker på om du kan få adgang til den ønskede arbejdsmarkedsuddannelse, anbefales det at aflevere det udfyldte skema i god tid inden uddannelsens start. Fra den 1. januar 2001 indførtes der nye regler for 20-25 åriges muligheder for at få adgang og få VEU-godtgørelse. Er du ledig dagpengemodtager, og har du ret til selvvalgt uddannelse kan du højst deltage i 30 ugers uddannelse med VEU-godtgørelse/SVU (Statens VoksenUddannelsesstøtte) før du fylder 25 år. Du skal dog altid have optjent ret til selvvalgt uddannelse (6-ugers-retten). Er du i arbejde, eller er du selvstændig erhvervsdrivende, kan du normalt højst deltage i 30 ugers uddannelse med VEU-godtgørelse/SVU (Statens VoksenUddannelsesstøtte) før du fylder 25 år. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra 30 ugers reglen, så du kan få VEU-godtgørelse i en længere periode. Får du ikke dispensation, kan du deltage i uddannelsen i mere end 30 uger, men du kan ikke få godtgørelse. Er du i tvivl om dine muligheder for at få adgang og for at få VEU-godtgørelse m.m., så kontakt dit uddannelsessted, din a-kasse eller AF. Fortsat gældende regler Er du kontanthjælpsmodtager eller i kommunal aktivering, skal du have en aftale om kommunen om deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse og du kan ikke få VEU-godtgørelse, befordringstilskud m.m. fra AMU. Er du ledig dagpengemodtager og har du ikke ret til selvvalgt uddannelse, skal du normalt have udarbejdet en individuel handlingsplan (IHP) hos AF og du vil ikke kunne få VEU-godtgørelse, befordringstilskud m.m. fra AMU. Er du i tvivl om dine muligheder for at få adgang og for at få VEU-godtgørelse m.m., kan du rette henvendelse til uddannelsesstedet, din a-kasse eller AF.

Klageadgang Afgørelse om adgang skal meddeles skriftligt til ansøgeren. Et eventuelt afslag skal være begrundet og indeholde oplysning om klageadgang. Den, som angørelsen vedrører, kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget, klage skriftligt. Klagen afleveres til det uddannelsessted, der har truffet afgørelsen. Hvis afgørelsen fastholdes, skal klagen af uddannelsesstedet inden 4 uger fremsendes med en udtalelse til Arbejdsmarkedets ankenævn, der træffer den endelige administrative afgørelse. Det er uddannelsesstedet, der afgør om ansøgningen er afleveret rettidigt.

Versioner

  1. 2001-04-18 · til 2003-12-21