Skrivelse med orientering om ændringer i sygedagpengebekendtgørelsen
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2001/11984@2001-06-19/da
Indhold
Vedlagt i en korrekturudgave bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom og fødsel.
Arbejdsgiveren kan anmelde sygefraværet direkte til kommunen.
Kommunen skal når de har modtaget anmeldelsen om sygefraværet - indhente oplysninger hos den sygemeldte om fraværsårsagen.
Er sygefraværet ikke anmeldt senest 4 uger efter 1. fraværsdag, kan arbejdsgiveren først få refusion fra det tidsrum, hvor sygefraværet anmeldes.
Er sygefraværet anmeldt senest 4 uger efter 1. fraværsdag, kan arbejdsgiveren få refusion for et tidsrum på 3 måneder tilbage.
Når et sygdomstilfælde er afsluttet inden for 2 uger fra 1. fraværsdag, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.
Ændringer som følge af, at der fra 1. januar 2002 igen kan udbetales sygedagpenge til personer over 70 år.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001, dog træder ændringer vedr. personer over 70 år først i kraft den 1. januar 2002.
Ændringerne skal fremme en tidlig opfølgning og samtidig give større fleksibilitet for arbejdsgiverne.
Såfremt arbejdsgiveren finder det hensigtsmæssigt, kan han stadig anmelde fraværet og anmode om refusion på samme blanket. Af hensyn til kommunens tidlige opfølgning er fristen ændret fra 6 uger til 4 uger.
Dette forudsætter som hidtil, at lønmodtageren skriver under på, at arbejdsgiverens oplysninger vedrørende anmodning om refusion er korrekt samt giver oplysninger om fraværsårsagen.
Der er således tale om samme procedure som efter de gældende regler.
Arbejdsgiverne har mulighed for at anmelde fraværet direkte til kommunen uden lønmodtagerens underskrift.
Hvis fraværet er anmeldt i rette tid dvs. senest 4 uger efter 1. fraværsdag kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Arbejdsgiveren vil således kunne vente med at anmode om refusion i op til 3 måneder efter 1. fraværsdag.
Kommunen skal indhente oplysninger om fraværsårsagen hos lønmodtageren.
Ved anmodningen om refusion skal arbejdsgiveren have lønmodtagerens underskrift på refusionsanmodningen som hidtil.
Underskrift 1
Socialministeriet, den 19. juni 2001 Eva Pedersen /Anne Thuen
Bilag 1
Bilag 1 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 1 I bekendtgørelse nr. 442 af 23. juni 1998 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 1071 af 17. december 1999 foretages følgende ændringer: 1. I § 18, stk. 1, udgår 2. pkt. 2. I § 18, stk. 2, ændres » til rette tid « til: » senest 4 uger efter 1. fraværsdag « . 3. Efter § 18, stk. 2, tilføjes som nyt stk. 3: » Stk. 3. Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, kan der alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt. For så vidt angår de sygdomstilfælde, der er afsluttet inden for 2 uger fra 1. fraværsdag, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. « Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6. 4. I § 19, stk. 1, affattes således: » Stk. 1 . Anmeldelse af sygefravær og refusionskrav indgives på en blanket, som udleveres af kommunen. « 5. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: » Stk. 2 . Arbejdsgiveren kan anmelde lønmodtagerens sygefravær direkte til kommunen uden lønmodtagerens underskrift. Stk. 3. Ved anmeldelse af refusionskrav underskrives blanketten af både arbejdsgiver og lønmodtager, inden den fremsendes til kommunen. « Stk. 2 bliver herefter stk. 4. 6. I § 40 og § 61 udgår: » under 70 år « . 7. I § 58 ophæves stk. 2 . Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3. 8. I § 62, stk. 1. udgår 2. pkt. 9. § 62, stk. 1, 3. pkt., som nu bliver 2. pkt., affattes således: » Arbejdsgiveren kan mod dokumentation få udeladt sin lønudgift til personer ansat i fleksjob, til personer ansat i jobtræning med løntilskud samt til personer, som arbejdsgiveren har indgået en aftale med efter lovens § 28. Arbejdsgiveren skal senest den 1. september efter forsikringsårets udløb anmode om udeladelse fra lønudgiften. « § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2, og har virkning for sygdomstilfælde, der indtræder den 1. juli 2001 eller senere. Stk. 2. § 1, nr. 6-9, træder i kraft den 1. januar 2002. Socialministeriet, den 15. juni 2001 Henrik Dam Kristensen /Eva Pedersen