Gelex

Meddelelse nr. 9/2001 om deltagervilkår under AMU\n(Kost og logi)

OphævetVersion 2001-07-19fra 2001-08-17 til 2006-02-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/2001/12116@2001-07-19/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

(Kost og logi)

Vedrørende: Bekendtgørelse nr. 1376 af 20. december 2000 om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 25

Emne: Kost og logi

Styrelsen er blevet opmærksom på, at nogle uddannelsessteder opkræver egenbetaling for kost og logi af deltagere på arbejdsmarkedsuddannelser.

Da uddannelsesstederne ikke har lovgrundlag for at opkræve egenbetaling af deltagerne, og da opkrævningen muligvis kan skyldes sammenblanding af informationer til deltagerne, skal Styrelsen præcisere reglerne for tilskud til kost og logi.

Efter § 25 har deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser ret til tilskud til kost og logi, hvis de er indkvarterede. Hvis uddannelsesstedet tilbyder kost og logi, kan deltageren ikke få tilskuddet.

Tilbyder uddannelsesstedet ikke kost og logi, kan der udbetales tilskud hertil.

Uddannelsesstedet skal i sit informationsmateriale utvetydigt angive, om uddannelsesstedet tilbyder kost og logi, eller som en service er behjælpelig med at skaffe logi.

Det skal fremgå klart, at deltagerens afslag på tilbud om kost/logi betyder bortfald af tilskud, mens deltagerens afslag på hjælp til at skaffe logi ikke betyder bortfald af tilskud.

Hvis uddannelsesstedet i informationsmateriale oplyser, at uddannelsesstedet er behjælpelig med at finde overnatning til deltageren, og uddannelsesstedet eventuelt har aftale med hotel o.s.v., hvor udgiften til overnatning ikke kan dækkes fuldt ud af tilskuddet til logi, skal uddannelsesstedet i sit informationsmateriale, brochurer m.v. sørge for at gøre deltageren opmærksom på, at der kan blive tale om egenbetaling for overnatningen.

Uddannelsesstederne skal i deres informationsmateriale, brochurer m.v. klart gøre opmærksom på, hvis der kan forekomme egenbetaling for logi i det tilfælde, hvor tilskuddet ikke dækker den faktiske udgift til overnatning.

Det må ikke fremstå som om uddannelsesstedet opkræver egenbetaling (burgerbetaling) for overnatningen.

Meddelelse om kursistvilkår nr. 14/1997 ophæves hermed.

Underskrift 1

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 19. juli 2001 Birte Groes-Petersen

Versioner

  1. 2001-07-19, til 2006-02-21